3. Særlige indsatsområder i 2011

Transkript

1 3. Særlige indsatsområder i Disse tre indsatser fra 2010 kører videre i : 4. Innovation og iværksætteri ( ) 3. Skolemiljø ( udvidet i ) 2. Introduktionsforløb ( udvidet med inddragelse af UU-vejledningen i 2010) Nye indsatser i : 1. Kvalitetssikring af SKP-ordningen på SDE () 6. Kvalificering af frafaldet på SDE () Vi vil ansøge om en medfinansieret særlig indsats i : 5. Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen ( Udledt af Praktikpladser til alle i 2010) Evaluering af indsatser De enkelte indsatser bliver evalueret centralt midtvejs og afslutningsvist. Midtvejs foregår evalueringen mundtlig og enkeltvist for de forskellige indsatser ved et rundbordsmøde. Deltagerne på mødet er Kvalitetsafdelingen og de enkelte afdelinger, der deltager på den pågældende indsats, som statusmødet handler om. Afslutningsevalueringen foregår ved, at afdelingerne udfylder og indsender en skabelon for den skriftlige status på deres indsatser til kvalitetsafdelingen. Skabelonen er påført de endelige tal fra forløbsstatistikken på de berørte uddannelser. Afhængig af hvilken indsats og evalueringsform der er lagt op til ved den enkelte indsats, foretager afdelingerne en decentral opfølgning på deres egne indsatser, ud fra det vi her i handlingsplanen kalder løbende indikatormål, som kan aflæses i de enkelte indsatsbeskrivelser. 28

2 Indsatsområde 1: Kvalitetssikring af skolepraktikken Problemstilling: Vi vil have fokus på de elever, som kan falde fra mellem grund- og hovedforløb pga. manglende praktikplads, med sigte på at kunne tilbyde dem skolepraktik af så høj kvalitet og relevans, at det bliver attraktivt for dem at fortsætte deres uddannelse. Dette indebærer bl.a., at hovedforløbenes sammenhæng mellem teoretisk og praktisk oplæring bliver revurderet og videreudviklet. Pga. den stigning der har været i antallet af skolepraktikelever i 2010, er det en stor udfordring at give eleverne passende opgaver i dagligdagen. Derfor vil vi i gå i en nærmere dialog med de lokale uddannelsesudvalg om, hvilke opgaver vi kan beskæftige eleverne med uden at blive konkurrenceforvridende i forhold til de forskellige brancher. Samtidig ønsker vi at kunne tilbyde eleverne et så virkelighedstro læringsmiljø som muligt, hvilket bl.a. kan ske i samarbejde med vores praktikvirksomheder. Kvalitetssystemet skal på dette område omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informations-indsamling. I den sammenhæng indgår skolen i et projekt under Undervisningsministeriet om kvalitetssikring af skolepraktikken. Målgruppen: Indsatsen er rettet mod de elever, som er i skolepraktik på Syddansk Erhvervsskole. Ved udgangen af 2010, var der 251 skolepraktikelever. Varighed:. Initiativer/redskaber: Værktøjer og processer til kvalitetssikring af skolepraktikken skal implementeres i de afdelinger på skolen, som har skolepraktik. UVM er på vej med en række projekter, der skal skabe værktøjer til kvalitetssikring af skolepraktik ordningerne i løbet af. Kvalitetssikringen omfatter fastlæggelse af SKP-processen, evalueringsskemaer, dokumentering af kvaliteten, måleindikatorer, kompetenceafklarings-skemaer, idéer til praksisnære rammer mv. Målet: med indsatsen er, at skolepraktikken på SDE er kvalitetssikret, så skolen kan tilbyde en skolepraktik af så høj kvalitet og relevans, at det bliver attraktivt for dem at fortsætte deres uddannelse. 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og Fremtidige mål Grundforløb under ét 21, Hovedforløb under ét ,5 5,5 Løbende indikatormål: Løbende følges den interne skolepraktikstatistik for at se udviklingen. Målet er at få flest mulige skolepraktikelever i ordinære praktikaftaler, enten i form af delaftaler eller restaftaler. Aftaler bliver gjort op i: - Ordinære aftaler 29

3 - Delaftaler - Virksomhedsforlagt undervisning - Restaftaler Nye evalueringsformer, der kommer i. Indikatormålinger, der udvikles omkring skolepraktikken, der kommer i. Tidsplan: Den ekstra indsats har følgende terminer: Opstart udviklingsprojekt UVM 1. september 2010 Udvikling 1. september juni Implementering 30. juni 31. december Midtvejs evalueringer september-oktober Sluttidspunkt 31. juli Endelig evaluering af er september-oktober Ansvarlig for beskrivelsen: Yvonne Andersen Oprettet: Revision af indhold: Links til afdelingernes detailplaner: Denne indsats har ingen detailplaner. 30

4 Indsatsområde 2: Introduktionsforløb Problemstilling: Der er på erhvervsuddannelserne en tradition for at gå direkte i gang med den faglige del af undervisningen og springe ryste sammen og den sociale del over. Vores elever kommer ofte direkte fra folkeskolen og dermed en hel anderledes kultur. Tesen er, at en del elever falder fra, fordi det bliver for upersonligt og dermed for svært at begynde. Endvidere, at den dominerende ungdomskultur i dag gør, at det er afgørende vigtigt med gode sociale relationer for at trives og fastholde motivationen for at blive ved at møde op. Artikel om Unges perspektiver på fællesskaber og uddannelsesforløb på tekniske skolers erhvervsuddannelse : Ingholt, Sørensen, Curtis & Frank (2010): Unges perspektiver på fællesskaber og uddannelsesforløb på tekniske skolers erhvervsuddannelse. I: Psyke & Logos (temanummer: Unge og Ungdom), Dansk Psykologisk Forlag. Indsatsområdet vil blive fortsat i med sigte på, at alle indgange udvikler deres modtagelse af de nye elever, og som noget nyt i 2010 involverer skolen UU-vejledningen igennem introduktionsforløbet, så UU-vejlederne kan opnå et større kendskab til kravene til elevernes kompetencer, når de starter på skolen og se, hvilket fremmøde der forekommer på skolen og i den første tid.. Målgruppen: Målgruppen er alle elever på Syddansk Erhvervsskole, der påbegynder grundforløb (se nærmere specificering i detailplanerne). Varighed: Initiativer/redskaber: Det er afgørende vigtigt, at den enkelte elev oplever, at blive taget godt imod og at være velkommen, allerede inden de starter op den første dag på skolen og også i den første tid på skolen. Det kan inden opstartsdatoen gøres ved at: - der holdes et fælles informationsmøde i god tid før opstartsdatoen - eleven får en SMS eller lign. besked fra skolen et stykke tid før opstartsdatoen - de ud over det også får de relevante papirer fra skolen om holdnummer, startdato o. lign. relevante oplysninger Eleverne skal have indtrykket af at de er ventet og at vi er forberedte på at de kommer. Det kan på opstartsdatoen gøres ved at: - Afdelingen hurtigt samler eleverne i den gruppe/den klasse de skal være tilknyttet - der laves en eller anden form for præsentation. - eleverne guides rundt på skolen Eleverne skal ikke kunne putte sig, men fra dag et, opleve og skubbes til, at være en del af fællesskabet. Det kan i den første tid efter opstartsdatoen gøres ved at: - der i den første uge/de første 14 dage, hver dag arrangeres en eller anden social aktivitet - lave konkurrencer, der kan være tale om noget fagligt, men også noget sportsligt evt. noget helt andet. Det vigtige er, at eleverne oplever at være sammen, at ha det sjovt og at lære hinanden at kende. Samtidig vil læreren/lærerne få et bedre og mere nuanceret syn på de enkelte elever. 31

5 I det omfang det kan lade sig gøre, skal UU-vejledningen også være med til at tage kontakt til de elever, der ikke møder frem til den første skoledag. Dette blev afprøvet på uddannelserne i Vejle i august Målet: med indsatsen er at få alle Syddansk Erhvervsskole s grundforløbselevers til at føle sig velkomne og ventet, inden og ved opstart på skolen og i den første tid. Ydermere skal eleven afklares i forhold til uddannelsen hurtigst muligt. Løbende indikatormål: Syddansk Erhvervsskoles opgørelse over tilmeldte og fremmødte Interne frafaldstræk (fx B444 eller Z425 træk) Periodiseret frafaldsopgørelse der viser, hvornår eleverne falder fra (Z366) Løbende EVA-lueringer af introduktionsforløbet vha. ETU eller egne spørgsmål. Eksempler på anvendelige ETU spørgsmål er følgende: 1. Hvordan vurderer du den hjælp, du får fra skolens kontor/elevadministration? 2. Jeg er glad for at gå på skolen? 3. Skolen er et rart sted at være? 4. Skolen gjorde meget for at vi skulle føle os godt tilpas, da vi startede på uddannelsen? 5. Jeg føler mig tryg på skolen? Tidsplan: Se detailplaner. Ansvarlig for beskrivelsen: Yvonne Andersen Oprettet: Revision af indhold: Links til afdelingernes detailplaner på introduktionsforløb: 1031 Produktion og udvikling, Odense Ansvarlig: Afdelingsleder Helge Pasfall Produktion og udvikling Historisk udvikling Mål og 2 Fremtidige mål Bygge og anlæg træ, Odense og Vejle Ansvarlig: Uddannelsesleder Nicolaj Duus Baadsgaard, Allan Nielsen og Ole Svarre. Historisk udvikling Mål og 3 Fremtidige mål Bygge og anlæg 23,48 18,24 17,24* 16,24 15,24 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 3 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 32

6 1035 Transport og logistik, Odense Ansvarlig: Uddannelseschef Frede Kruse og uddannelsesleder Erik Viggo Hansen. Historisk udvikling Mål og 4 Fremtidige mål Transport og logistik 27,56 56,61 (ca. 25 ved korrektion) 25,0 24,5 24, Mad til mennesker, Vejle Ansvarlig: Uddannelseschef Hanne Brandbyge og uddannelsesleder Lars Mølgaard. Historisk udvikling Mål og 5 Fremtidige mål Mad til mennesker 23,76 18,50 18,00 17,50 4 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 5 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 33

7 Indsatsområde 3: Skolemiljø Problemstilling: Psykisk/socialt og fysisk skolemiljø: For at øge elevernes lyst til at komme på skolen og som reaktion på elevernes negative syn på det fysiske skolemiljø i elevtrivselsundersøgelsen fortsættes dette indsatsområde i. Skolemiljø uden vold og rusmidler: Fra sommeren 2010 har skolen navnlig på Risingsvej i Odense mere systematisk end tidligere taget problematikker om vold og rusmidler op med de nye elever og desuden udvidet samarbejdet med rusmiddelcenteret under Odense Kommune. Indsatsen vil blive forstærket i og vil blive et tema, som tages op med alle nye elever i ungdomsuddannelserne. Grøn livsstil Skolehjem og kantiner er de steder, hvor skolen mest direkte kan medvirke til, at vi er en sund skole. Derfor er det også her, der skal sættes ind med tiltag, der kan påvirke elevernes sundhed og dermed være med til at skabe en bedre trivsel på skolen. Målgruppen: Alle elever på Erhvervsuddannelserne på Syddansk Erhvervsskole (se nærmere specificering i detailplanerne). Varighed: Initiativer/redskaber: Psykisk/social og fysiske skolemiljø: Der skal langt større fokus på indretning af skolen og på arrangementer som foredrag, koncerter, sportsaktiviteter (idrætsdag) og evt. ungdomsklublignende aktiviteter. Aktiviteterne vil bl.a. blive tilrettelagt og gennemført i samarbejde med skolens elevråd, så skolen bliver et sted, hvor der sker noget. Et af målene er bl.a. at udnytte de grønne områder, skolen råder over. Samtidig vil det være vigtigt, at vi som personale er med til at skabe en god ånd, hvor der er plads til et fællesskab ud over det rent faglige. Det er vigtigt, at eleverne oplever at blive set, og at der i undervisningen er fokus på, at de har en oplevelse af at være med både socialt og fagligt. Skolemiljø uden vold og rusmidler: Ungdomskulturen ændrer sig og opgaven som underviser på en ungdomsuddannelse ændrer sig over tid. Det ville være aktuelt, at afholde kurser for personalet til inspiration. Eleverne skal bibringes en forståelse af rusmidlernes negative indvirkning på deres uddannelse og i det hele taget at distancere skolen fra en kultur med tolerance over for at beruse sig i skoletiden eller at møde op med efterveer herfra. En måde er at få en dialog omkring ordensreglementerne. Det skal udmøntes i de enkelte chefområder for eleverne/kursisterne og de studerende ud fra skolens rusmiddelspolitik. 34

8 Udmøntningen kan meget vel tage udgangspunkt i den guide bryggerierne har bekostet til uddannelsesinstitutioner og som ligger på: Samtidig ønsker vi at tilbyde elever, som har stof- eller alkoholproblemer, hjælp til at nedbringe eller ophøre med deres forbrug, bl.a. vha. de kontakter/samarbejder skole har fået til rusmiddelkonsulenter i Odense og Vejle Kommune. Skolen deltager i Statens Institut for Folkesundheds forskningsprojekt Forebyggelse på tekniske skoler, som forventes afsluttet efter indsatsfasen i -. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve en indsats, der kan reducere misbrug af alkohol, tobak og stoffer samt kan reducere frafald blandt unge på tekniske skoler. Grøn livsstil Er tiltag som retter sig imod kantiner og skolehjem, hvor en repræsentant for skolehjemmenes beboerråd får indflydelse på tilrettelæggelse af kost og motion. Målet: med indsatsen er at alle SDE s elever skal trives og føle sig trygge i et godt og sundt skolemiljø uden misbrug. Løbende indikatormål: Elevtrivselsundersøgelser (ETU (social og fysiske) sidst på året (inkl. Statens Institut for Folkesundheds forskningsspørgsmål (8 SIF spørgsmål). Løbende EVA-lueringer af skolemiljøet (ETU - temagrupperne: social, fysiske, mobning, æstetik, arbejdsmiljø og 8 SIF og egne spørgsmål). Opgørelse over antallet af alle nye elever på den pågældende uddannelse, der har fået taget temaet om misbrug og vold taget op. Antallet af 1., 2. og 3. fraværsbrev der er udsendt Fraværsstatistik Omfanget af forbedringer af skolemiljøet. Gruppeinterview før, løbende og efter indsatsen. Tidsplan: Se detailplaner. Ansvarlig for beskrivelsen: Yvonne Andersen Oprettet: Revision af indhold: Links til afdelingernes detailplaner på skolemiljø: 1033 Bil, fly og andre transportmidler Ansvarlig: Uddannelseschef Frede Kruse og afdelingsleder Søren Sørensen Bil, fly og andre transportmidler Historisk udvikling Mål og 6 Fremtidige mål ,28 20,31 6 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 35

9 1037 Medieproduktion, Odense Ansvarlig: Afdelingsforstander Asger Nielsen og afdelingsleder Marianne Andersen. Historisk udvikling Mål og 7 Fremtidige mål Medieproduktion 27,34 21,98 21,0 20,0 19, Mad til mennesker, 1670 Detailslagter, 1680 Ernæringsassistent, 1720 Bager og konditor, Vejle Ansvarlig: Uddannelseschef Hanne Brandbyge og uddannelsesleder Lars Mølgaard. Historisk udvikling Mål og 8 Fremtidige mål Mad til mennesker 23, ,00 17, Bygnings- og brugerservice, Odense Ansvarlig: Niels Iver Jensen, Uddannelsesleder 1041 Bygnings- og Brugerservice Historisk udvikling Mål og 9 Fremtidige mål ,06 33, Byggemontagetekniker Ansvarlig: Afdelingsleder Nicolaj Duus Baadsgaard og uddannelsesleder Allan Nielsen Byggemontagetekniker Historisk udvikling Mål og 10 Fremtidige mål ,78 25,00* 22,50 20,00 7 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 8 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 9 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 10 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 36

10 1450 Bygningsmaler, Odense og Vejle Ansvarlig: Uddannelseschef Erling Hansen og inspektør Fin Knudsen Historisk udvikling Mål og 11 Fremtidige mål Bygningsmaler 9,28 9,52 8,0 7,0 6, Web-integrator, Odense Ansvarlig: Afdelingsforstander Asger Nielsen og afdelingsleder Marianne Andersen. Historisk udvikling Mål og 12 Fremtidige mål Web-integrator 19,05 18,75 18,0 17,0 16, mediegrafiker, Odense Ansvarlig: Afdelingsforstander Asger Nielsen og afdelingsleder Marianne Andersen. Historisk udvikling Mål og 13 Fremtidige mål Mediegrafiker Lager- og terminaluddannelsen Ansvarlig: Uddannelseschef Frede Kruse og uddannelsesleder Erik Viggo Hansen Lager- og terminaluddannelsen Historisk udvikling Mål og 14 Fremtidige mål ,30 18, ,5 9,0 11 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 12 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 13 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 14 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 37

11 1890 Tekniske designer, Odense Ansvarlig: Uddannelseschef Jens Lindbjerg Historisk udvikling Mål og 15 Fremtidige mål Teknisk designer 12,5 10,0 9,5 9,0 15 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 38

12 Indsatsområde 4: Innovation og iværksætteri Problemstilling: På SDE blev der sommeren 2010 oprettet en innovationsklasse i Odense (med mulighed for, at elever fra Vejle-området kunne deltage). Det forventes, at innovationsklasser også i fremtiden er et attraktivt tilbud til EUD-elever. For at tilgodese EUD-elever i Vejle bliver der fra etableret åbne faciliteter i Spinderihallerne. De åbne faciliteter skal skabe rum for kreativitet og innovation, og miljøet skal adskille sig fra tankegangen i retning af konventionelle klasser. Målet om at få skabt et samlingssted på tværs af forskellige uddannelser for elever, der har innovationspotentiale og brænder for iværksætteri, skal gerne være med til, at SDE kan fastholde og tiltrække målgruppen stærke elever. Målgruppen: Målgruppen er stærke elever, der ønsker flere teoretiske/faglige udfordringer i uddannelsesforløbet, f.eks. med henblik på videreuddannelse eller tage en HTX uddannelse efterfølgende. Indsatsens mål er at stimulere den del af eleverne på SDE, der har overskud og gerne vil udfordres fagligt. Det drejer sig om elever med: - En god folkeskolebaggrund - Gymnasial skolebaggrund - Merit for et eller flere fag indenfor fagområdet Indsatsen retter sig også mod elever, der har et ønske om at udvikle det innovative talent med henblik på: - At blive iværksætter med egen virksomhed - At arbejde med nytænkning og nyudvikling i relation til opfindelser af nye produkter. Varighed: Initiativer/redskaber: Innovationsklassen i Odense fortsætter uændret, mens mulighederne for elever i Vejle styrkes. En medarbejder i Vejle udpeges til Innomentor og skal være bindeled mellem kommunen, andre uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og skolens elever, der er i gang med idéudvikling. Netværket etableres via kommunens eksisterende tværsektionsudvalg, der består af repræsentanter fra folkeskolen, handelsskole, læreruddannelsen, Vejle Erhvervsudvikling og Økolariet, samt fra SDE og byens almene gymnasium. Udover fokus på ideudvikling er perspektiverne for entreprenørskabsundervisning på tværs af uddannelserne et vigtigt element i forløbet. Det skal skabe sammenhængende forståelse for Innovation og iværksætteri så de gode ideer kan realiseres, og succes historier bliver mere udbredt på EUD. Målet: med indsatsen er at fastholde de stærke elever i et interessant og inspirerende miljø. Løbende indikatormål: Eksempler på anvendelige ETU spørgsmål er følgende: 1. Jeg bliver ofte udfordret i undervisningen? 2. I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative? 3. Jeg lærer nok under skoleopholdet? 4. Hvordan vurderer du din lyst til at lære nyt? 39

13 Løbende EVA-lueringer af elevernes opfattelse (evt. med udgangspunkt i ovenstående ETU spørgsmål). Tidsplan: Innovationsklasse/Stjerneskibet, Odense August Innomentor/Spinderihallerne, Vejle Februar - Ansvarlig for beskrivelsen: Pernille Damgaard Oprettet: Revision af indhold: Links til afdelingernes detailplaner på Innovation og iværksætteri: 1032 Strøm, styring og it, Vejle Ansvarlig: Vicedirktør/Uddannelseschef Erland Boelskifte og Afdelingsleder Harry Nielsen Strøm, styring og it Historisk udvikling Mål og 16 Fremtidige mål ,5 13,6 8, Smedeuddannelsen, Odense og Vejle Ansvarlig: Afdelingsleder Helge Pasfall. Historisk udvikling Mål og 17 Fremtidige mål Smede 4,88 15,07 10,00 8,00 5, Teknisk designer, Odense Ansvarlig: Uddannelseschef Jens Lindbjerg Historisk udvikling Mål og 18 Fremtidige mål Teknisk designer 12,5 10,0 9,5 9,0 16 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 17 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 18 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 40

14 Ekstra indsatsområde 5: Professionalisering af virksomhedskonsulenter Den ekstra indsats skal understøtte vores bestræbelser på at øge fastholdelsen af elever fra grundforløbene videre til hovedforløb. Indsatsen skal være med til at skabe flere og bedre praktikpladsforløb i virksomheder, så det bliver mere attraktivt at gennemføre et hovedforløb. Erhvervsuddannelsernes store force er at skabe sammenhæng mellem skole- og praktikforløb, og elever vælger uddannelsen, fordi de motiveres ved udsigten til virksomhedspraktik. Det skal vi som skole gøre alt for at imødekomme. Den særlige indsats på dette område er startskuddet til at få koordineret og optimeret virksomhedskonsulentrollen. Indsatsen skal rodfæstes, så den fremadrettet bliver garant for et godt kendskab til branchebehov samt elevkultur og sammensætning, der resulterer i optimale matchninger. Forbedringstiltag, sparring og koordinering blandt virksomhedskonsulenterne skal skabe udvikling og fremdrift på området også efter den særlige indsats er gennemført og projektet overgår til almindelig drift. Problemstilling: En del hovedforløbselever får afbrudt deres uddannelsesaftale under hovedforløbet. En årsag er uhensigtsmæssig matchning af elev og virksomhed, en anden kan være at virksomheden går konkurs og eleven derved uforskyldt får afbrudt sin uddannelsesaftale. Endelig kan eleven opleve, at kulturen eller arbejdet ikke lever op til deres forventninger og forestillinger, så de fortryder deres valg. I alle tilfælde gælder det om, at virksomhedskonsulenterne hurtigst muligt får hjulpet eleven videre til en ny uddannelsesaftale, så de kan fuldføre deres uddannelse eller alternativt få startet en anden uddannelse der matcher bedre. Målgruppen: Indsatsen er rettet mod det stigende antal grundforløbselever, der har problemer med at finde en praktikplads og derfor falder fra mellem grund- og hovedforløbet. Ligeledes er den rettet imod det stigende antal elever, der får afbrudt deres uddannelsesaftale på hovedforløbet, enten pga. en dårlig matchning mellem elev og virksomhed eller pga. konkurser eller lign. Varighed:, herefter fuldt integreret i organisationen Initiativer/redskaber: Flere praktikpladser skal opnås ved, at virksomhedskonsulenter i fremtiden får en mere professionel, struktureret og handlingsorienteret tilgang til praktikvirksomheder/kunderne. Indledningsvis laves der en ny fælles stillingsbeskrivelse for de ca. 12 virksomhedskonsulenterne. Det skal skabe entydighed omkring rollen, der fremover karakteriseres ved at være samarbejdspartner i forhold til kunden. En klar og entydig profil af virksomhedskonsulenternes salgsmateriale skal opnås via midler til markedsføring. Det opsøgende arbejde i forbindelse med praktikpladser varetages i dag af faglærere, der har det som bibeskæftigelse ved siden af undervisningen. Med en ny stillingsbeskrivelse, hvor virksomhedskonsulenten har det opsøgende arbejde som hovedbeskæftigelse, vil der være mulighed for de faglærer, der brænder for det opsøgende arbejde, at søge en stilling som virksomhedskonsulent. Derudover giver det de afdelinger, der ikke i dag har et struktureret arbejde med at skaffe praktikpladser mulighed for at ansætte en konsulent med andre baggrunde f.eks. en sælger. Skolen udbyder 45 erhvervsuddannelser og hver branche har sine egne særpræg, vi som skole skal tilgodese bedst muligt. Vi mener, at det kan give en god synergieffekt at konsulentgruppen ikke er en ensartet homogen gruppe, men personer med forskellig baggrund, der kan sparre med hinanden. Virksomhedskonsulenterne inviteres på en CAMP, der afholdes som internat af en professionel proceskonsulent. Temaet er samarbejdspartner og fælles mål. Det skal være startskuddet til et omfattende kompetenceforløb. Kompetenceudviklingen skal understøtte virksomhedskonsulenternes 41

15 nye rolle som samarbejdspartner og deres nye arbejdsform, der bliver præget af målstyring. Efter møder, telefonisk henvendelser og øvrige kontakt med praktikvirksomheder, skal virksomhedskonsulenten sikre stringent ajourføring af alle henvendelser og kontakter i skolens elektroniske CRM-system. Opgørelser over nye, eksisterende og mistede praktikpladser forelægges hver måned, hvor skolens CRM-koordinator gennemgår erne med virksomhedskonsulenterne. Konsulenterne får ved samme lejlighed mulighed for at uddybe og begrunde erne, samt sparre med kollegaer. Det skal skabe grobund for den gode praksis. Rollen som samarbejdspartner skal være med til at motivere og fremprovokere flere og bedre kontakter til virksomheder, der igen skal blive til gavn for eleverne. Det er målet, at virksomhedskonsulenterne skal få mere tid til kundesamarbejdet. Den tid kan skabes ved højere effektivitet i forbindelse med intern mødeaktivitet og koordinering. Effektivitet og ressource-besparelser kan opnås ved at implementere tavlemøder, video- og webbaserede konferencer og CMS. Der bliver således behov for at få udbygget kommunikationsudstyret. Når praktikpladsaftaler er indgået, skal virksomhedskonsulenten foretage professionelle matchninger af elever og virksomheder. Begge parter skal inddrages. Virksomhedskonsulenten foranlediger en virksomhedsprofil, der indeholder virksomhedens væsentligste værdier, karakteristik samt deres forventninger til lærlinge (faglige såvel som personlige). Virksomhedskonsulenten søger elever uden lærerplads på praktikpladsen.dk Elevplan og rådfører sig efter behov med vejleder/kontaktlærer for at udpege de mest oplagte kandidater til pågældende virksomhed. Den/de udpegede elever til en lærerplads bliver informeret om begrundelserne for den valgte matchning, og eleven tilkendegiver sin vurdering af matchningen. Når den rigtige elev er fundet, arrangerer virksomhedskonsulenten et møde, hvor virksomhed og elev kan præsentere sig for hinanden og sikre forventningsafklaring. Herefter overdrager virksomhedskonsulenten den videre proces til en administrativ medarbejder (LOP). Denne fortsætter den professionelle og kundeorienterede indstilling og sikre den formelle proces for en praktikpladsaftale. Den ekstra indsats skal støtte op omkring etableringen af et professionelt konsulentkorps, der varetager al opsøgende arbejde for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Resultatet af indsatsen skal gerne være, at det opsøgende arbejde bliver gjort effektivt og struktureret. Når den særlige indsats er gennemført fortsætter den nye praksis som almindelig drift form til gavn for både virksomheder og skolens elever. Målet: med indsatsen er at fremme alle Syddansk Erhvervsskole s grundforløbselevers incitamenter til at fortsætte på et hovedforløb, samt hjælpe hovedforløbselever, der har fået afbrudt deres uddannelsesaftale til at forsætte i en ny uddannelsesaftale. 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 5 4,5 * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale 19 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 20 Målt på 3. og 4. kvartal og 1. og 2. kvartal 42

16 Løbende indikatormål: Opgørelser over nye, eksisterende og mistede praktikpladser forelægges hver måned, hvor skolens CRM-koordinator gennemgår erne med virksomhedskonsulenterne. Aftaler bliver gjort op i: - Ordinære aftaler - Delaftaler - Virksomhedsforlagt undervisning - Restaftaler Indgåede aftaler vil blive sat i forhold til, hvilket forløb (grund-, hovedforløb eller skolepraktikordningen) eleverne kom fra ved indgåelse af aftalen. Endelig vil der også blive set på antallet af besøg den enkle virksomhedskonsulent har gennemført i perioden. Fraværsopgørelser Tidsplan: Den ekstra indsats har følgende terminer: Opstart 1. april Planlægning/udvikling 1. januar 31. juli Implementering 1. april Projekt evalueringer aug., jan., aug., jan. Sluttidspunkt 1. juli Endelig evaluering af er januar Ansvarlig: Pernille Damgaard og Trine Kynde Hovad Oprettet: Revision af indhold: Links til afdelingernes detailplaner: Denne indsats har ingen detailplaner. 43

17 Indsatsområde 6: Kvalificering af kendskabet til frafald Problemstilling: Undervisningsministeriets ønske om tilføjelser til handlingsplanen for 2010 gjorde det klart, at vi på skoleniveau og i de enkelte uddannelser kan systematisere og nyttiggøre vores kendskab til frafaldet: Hvem falder fra (alder, køn, etnicitet, evt. fra grundskole, hvornår i forløbet sker frafaldet, hvorfor sker frafaldet) og på et forbedret vidensgrundlag kan sætte ind med forebyggende indsats. Målgruppen: Målgruppen er alle skolens uddannelsesområder med henblik på lokale fastholdelsesinitiativer, der tager afsæt i det faktiske frafaldsmønster. Varighed: April december. Vægten lægges registreringsmæssigt på optag og forløb fra august. Initiativer/redskaber: På grundlag af et igangværende pilotforsøg som forventes afsluttet marts vil der blive lavet løbende opsamling på udviklingen i frafaldet på de enkelte CØSA-numre. Systemet forventes suppleret og evt. afløst af et rapportsystem i Accostat, når dette foreligger, forventeligt senest til august. Målet: Målet er at støtte op om og effektivisere den indsats, der gøres i de enkelte uddannelser, med henblik på at nå lene for. En forbedret information om frafaldets karakter skal generelt forbedre uddannelsernes muligheder for at fokusere indsatsen mod de mest frafaldstruede grupper af elever. Løbende indikatormål: Frafaldets fordeling på de nævnte parametre: Kønsfordeling Etnicitet Aldersfordeling Skolebaggrund Sammenhæng mellem signalerne i trivselsundersøgelser og frafaldet på de enkelte uddannelser Evt. vha. elevtrivselsundersøgelsens spørgsmål: Har du seriøst overvejet at droppe ud? Da de årsager, der kan angives, også er årsager vi bl.a. registrer i skolens EASY system. I lighed med analyse under Hvem falder fra, hvor skolens udvikling og udfordringer på ovennævnte parametre er beskrevet, skal hver uddannelse fremover kvalificere frafaldet og målrette indsatserne. Tidsplan: 1. april : Pilotforsøget afsluttet. Metodikken udbredes til alle uddannelsesområder (grundforløb og hovedforløb) Strategi for vidensspredning og for vidensopsamling centralt på skolen, herunder uddannelsernes indmeldelse af de konsekvenser de vil drage af det forøgede kendskab til frafaldets karakter. 44

18 1. august : Evt. harmonisering med Accostat. Justering af opgørelsesformerne. Systematisk opsamling af de registrerede data påbegyndes. 15. januar : Der evalueres på indsatsen. Evt. justeringer af model for dataopsamling. Evt. indarbejdelse af den forøgede viden i handlingsplan for øget gennemførelse. 1. august : Første opgørelse på helårsplan for skolen. 15. oktober : Der evalueres på indsatsen og systematikken i dataopsamling og nyttiggørelse. Vurdering af om indsatsen skal afsluttes eller fortsætte i handlingsplan for øget gennemførelse. Ansvarlig: Jeppe Carlsen og Yvonne Andersen Oprettet: Revision af indhold: Links til afdelingernes detailplaner: Denne indsats har ingen detailplaner. 45