3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

Transkript

1 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1 Tilgang og fastholdelse Tiltrækning og fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne har stor bevågenhed, også på Syddansk Erhvervsskole. Trindeling af uddannelserne, muligheder for afstigning og senere påstigning, f.eks. som eud+, særlige undervisningstilbud til såvel ressourcestærke som -svage elever, øget anvendelse af fællesarrangementer, udbredelse af forskellige mentorordninger, en mere personligt præget modtagelse af nye elever, introduktionskurser for indvandrerforældre og kompetenceudvikling af de uddannelsesansvarlige i praktikvirksomhederne er blot nogle af de muligheder, vi har forsøgt at tage i anvendelse, om end med skiftende succes. De vigtigste nye initiativer indgår i skolens handlingsplan for øget gennemførelse. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Konjunkturudviklingen og forringede vilkår for skolepraktikeleverne har gjort, at frafaldet er stagneret i både grund- og hovedforløb, og mange fastholdelsesinitiativer er således blevet neutraliseret af udefrakommende faktorer. Samtidig har skolen en klar opfattelse af, at skolens øgede fokus på frafald efter grundforløbet har bevirket, at frafaldet ikke er øget, men stagneret, og at tilgangen på hovedforløbet mod skolens forventning - er steget. Den øgede tilgang på hovedforløbet forventes fastholdt i det kommende år og med endnu en øgning i 2012/13. Målet for 2012 er en reduktion af frafaldet til 18 % i grundforløb og 4,5 % i hovedforløb. Det mål bliver en stor udfordring for skolen at nå, da udgangspunktet i 2011 ligger på hhv. 23 % på grundforløbet og 8 % på hovedforløbet. Det betyder, at skolen skal reducere frafaldet uden omvalg med hhv. 5 procentpoint på grundforløbet og 4,5 procentpoint på hovedforløbet i skoleåret 2011/2012. Fordi nulvæksten forventes at være indtruffet hhv. på Fyn og i Vejle om et par år, forventes der også et fald i tilgangen på grundforløbet i 2012/13. 0-vækst i ungdomsårgangene Væksten i ungdomsårgangene er klinget af på Fyn, men topper først i Vejle om et par år. Vækst i elevtallet i 2012 vil derfor primært komme fra øget fastholdelse og tilgang af elever, som hidtil ikke er kommet på en teknisk skole. Hertil kan komme samarbejde med kommunerne om gennemførelse af 10. klasse som model. Som helhed forventer vi dog stagnation i elevtallet i forhold til Konjunktur-udviklingen Konjunkturudviklingen øver fortsat stærk indflydelse både på tiltrækningen til ungdomsuddannelserne og oprettelsen af praktikpladser. Samtidig har forringede økonomiske vilkår for de unge fået mange til at fravælge skolepraktik. Det bliver der dog rettet lidt op på i 2012 for hjemmeboende 10. klasse i form af modellen. Som helhed forventer vi dog stagnation i elevtallet i forhold til Forbedret kendskab til søgningen på skolens uddannelser I 2010 og 2011 har vi systematisk opgjort tilmeldingerne og fremmødet til skolens uddannelser. Det er sket ud fra et ønske om at kunne lave mere sikre prognoser for fremmøde på grundlag af forårets 8

2 tilmeldinger hvilket en akkumuleret datamængde forventes at kunne give basis for inden for en kort årrække. Men det er også blevet gjort for at kunne sætte målrettet ind mod de tilmeldte elever, der i for stort tal ikke møder frem til uddannelsesstart. Også på dette område er der i ledelsesværktøjet Accostat nu mulighed for at følge tilmeldingerne tæt, og vi vil i 2012 se nærmere på, om de to opgørelsesformer kan supplere hinanden. I 2011 har vi desuden iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens nystartede grundforløbselever om deres grundlag for at have valgt en uddannelse hos os - et initiativ vi fortsætter i Styrket samarbejde med produktionsskolerne Ikke-uddannelsesparate unge og unge, som ikke vil kunne klare en hel erhvervsuddannelse, er ofte blevet kastebold mellem forskellige fastholdelsesinitiativer. I 2011 er der sket en mærkbar stigning i antallet af produktionsskolebaserede erhvervsuddannelsesforløb og egu-forløb, som udvikles og gennemføres i et samarbejde mellem os og områdets produktionsskoler. Disse initiativer ønsker vi videreført og udbygget i Udvidet kapacitet på skolehjemmene Med en udvidelse på ca. 40 % i Odense i 2011 og en planlagt erhvervelse af et antal ungdomsboliger i Vejle, som formentlig kan overtages i løbet af 2012, bliver vi i stand til i højere grad at honorere behovet for såvel skolehjemspladser som indkvartering af kursister. Vi vil også igen kunne optage elever på social indikation og derved bidrage til at øge fastholdelsen af elever, som vil have gavn af et miljøskift. Praktikplads- og skolepraktiksituationen I 2011 er nedgangen i indgåede praktikaftaler vendt til fornyet vækst i de fleste uddannelser, men antallet ligger fortsat langt under de høje tal fra I 2012 skal den praktikpladsopsøgende virksomhed yderligere forstærkes med professionaliseringen af virksomhedskonsulentfunktionen, og disse konsulenter skal bl.a. introducere alternativer til det fuldstændige uddannelsesforløb for virksomhederne i form af korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler samt øget brug af internationale praktikmuligheder. Der er ansøgt om et projekt så skolen om at gøre forsøg med et praktikpladscenter, som skal administrere/ koordinere eleveres kompetencemål med virksomheders kompetencer. Indsatsen skal primært rettes mod ikke-godkendte og godkendte virksomheder uden igangværende aftaler. Centret skal dække uddannelser med skolepraktik. Kortlægning af virksomhedernes kompetencer og uddannelsernes samlede kompetencebehov skal ske i samarbejde med virksomheder, faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg. Skolens kundedatabase skal derfor udvides, så virksomhedernes kompetencer kan registreres og fremsøges. Elevplan bliver udbygget til registrering af elevernes kompetencer. Elever skal kunne indgå en skolekontrakt med skolen, som sikrer et helt uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet klynges/sammensættes i en forud fastlagt plan af praktik i virksomheder og eventuelt på skolen. Samtidig skal elever i populære modefag som f.eks. mekanikeruddannelsen motiveres til at søge til beslægtede fagområder med gode jobmuligheder. Her ligger smede- og industriteknikfagene lige for, idet de har et større udbud af praktikpladser, end der er ansøgere til. EUX I 2010 og 2011 er der igangsat eux-uddannelse inden for tre indgange. I 2012 udvides dette til at omfatte 12 uddannelser: lastvognsmekaniker, personvognsmekaniker, tømrer, murer, snedker (kun Vejle), struktør (kun Odense), klejnsmed, industritekniker, elektriker, datatekniker og giver dermed et godt alternativ til de elever, der har behov for lidt større udfordringer. Optaget af elever er meget begrænset til denne nye gymnasiale eud-uddannelse. Men skolen håber på sigt at opnå større optag. 9

3 3.2 Statistiske analyser Ved at sammenstille karakteristika i diverse statistiske opgørelser, forsøges det belyst hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra Hvornår og hvorfor: Frafald opgjort på perioder og udmeldelsesårsager. Figurer: Praktikstatistik Antallet af ophævede uddannelsesaftaler har en stigende tendens, mens antallet af uddannelsesaftaler og voksenlærlinge stiger. Antallet af restlære er faldende, mens antallet af korte uddannelsesaftaler stiger. Selv om antallet af praktikpladssøgende er faldende, er det stadig for højt taget i betragtning af alle de indsatser, der gøres for at skaffe praktikpladser til eleverne på skolen. 10

4 De interne frafaldsopgørelser omfatter kun grundforløbene. Skolen forventer i 2012 at være klar med opgørelser på såvel perioden mellem grund- og hovedforløb og på hovedforløbet. Skolen registrerer tilmeldte og fremmødte ved alle optag. Historisk set er de største frafald ved det store optag i august. Primært er det elever, der har forladt folkeskolen og derfor ikke altid er ordentligt afklaret mht. uddannelsesvalget - til forskel fra de øvrige tre optag, der er i oktober, januar og marts/april, som mest består af omvalgselever og dermed mere afklarede elever. Optaget er også meget mindre på disse tidspunkter. Indsatsen: Introduktionsforløb sigter mod tre tidspunkter, hvor opmærksomheden er rettet mod frafald. Det er i perioden inden opstart, og det er opstartsdagen og den første periode efter opstarten. Det er nemlig her, den største del af frafaldet forekommer. For at kunne følge frafaldsudvikling over tid, arbejder skolen med to forskellige opgørelser. Den ene er tilmeldte og fremmødte inden og på opstartsdatoen. Og den anden er den periodiske frafaldsopgørelse, der trækkes i ledelsesværktøjet Accostat s frafaldsmodul. Tilmeldte og fremmødte Augustoptag Tilmeldte - fremmødte (opgjort på fjerdedagen efter start) Tilmeldt 2010 Fremmødt 2010 Tilmeldt 2011 Fremmødt 2011 Figur: Tilmeldte og fremmødte 2010 og På EUD augustoptaget var der i 2010 tilmeldt 1763 elever, hvoraf 1528 elever mødte op, hvilket svarer til et frafald på godt 13 % inden startdatoen. I 2011 var der tilmeldt 1611 elever, hvoraf 1510 mødte op, hvilket svarer til et frafald på godt 6 % inden startdato en betydelig forbedring i forhold til Det tyder på, at indsatsen introduktionsforløb generelt har haft den ønskede effekt. Accostat frafaldsopgørelser De efterfølgende rapporter stammer fra skolens ledelsesværktøj Accostat frafaldsmodul, som bygger på data fra EASY. 11

5 Rapporterne viser resultaterne over år og måneder på nye elever inden for grundforløbene fordelt på indgange efter opstart for hhv. januar-, april-, august- og oktober kvartal 2010 og Det vil sige, at omgængere skal henføres til det første optagstidspunkt. Frafaldet vises med afgangsårsager, opgjort efter om der er krav om perspektivkode eller ej. Frafald vises i %. Bemærk, at elever med uddannelsesaftale på grundforløbet først afgangsmeldes, når de har bestået hovedforløb. Frafalds % er beregnet på baggrund af antal fremmødte elever - altså uden "Ej påbegyndt". Januar kvartals optag Kan aflæses op til +9 mdr. I januar kvartalet er der en negativ udvikling i frafaldet efter 9 mdr.. Fra et frafald på 345 elever (43,6 %) i 2010 til et frafald på 382 elever (46,1 %) i Hvis der ses på de to største årsager til udmeldelse: Fortrudt uddannelse og personlige forhold, er der en positiv fremgang. Men på de tre næststørste: Ikke uddannelsesparat, ej bestået og fravær er der en større negativ udvikling. Ikke uddannelsesparat er gået fra 31 til 44 udmeldte. Ej bestået er steget fra 12 til 30. Fravær er steget fra 0 til 28. Ud fra disse betragtninger tyder det på, at eleverne i januar-optaget ikke kunne klare den faglige undervisning - formentligt pga. manglende uddannelsesparathed. Til gengæld har flere elever været afklaret med valget af uddannelse i 2011 end året før. De uddannelsesområder, der især tegner sig for den positive udvikling i januar-optaget, er: Auto, transport og logistik, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 41 til 38 udmeldelser. Byggeri og bygningsservice, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 11 til 3 udmeldelser og i årsagen Lærerforholdet ophørt er gået fra 1 til 5 udmeldelser. 12

6 Sundhed, ernæring og velvære, der i årsagen Personlige forhold er gået fra 21 til 17 udmeldelser. Medier, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 14 til 6 udmeldelser og i årsagen Personlige forhold er gået fra 19 til 9 udmeldelser. De uddannelsesområder, der især tegner sig for den negative udvikling i januar-optaget er: Auto, transport og logistik, der i årsagen Fravær er gået fra 0 til 27 udmeldelser. Byggeri og bygningsservice, der i årsagen Ikke uddannelsesparat er gået fra 2 til 25 udmeldelser og i årsagen Lærerforholdet ophørt er gået fra 1 til 5 udmeldelser. Produktion og udvikling, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 10 til 17 udmeldelser og i årsagen Personlige forhold er gået fra 4 til 12 udmeldelser og i årsagen Bortvist er gået fra 0 til 13 udmeldelser. Sundhed, ernæring og velvære, der i årsagen Sygdom er gået fra 1 til 4 udmeldelser og i årsagen Ej bestået er gået fra 5 til 19 udmeldelser. El og data, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 20 til 23 udmeldelser. Medier, der i årsagen Ej bestået er gået fra 2 til 9 udmeldelser. April kvartals optag Kan aflæses op til +6 mdr. I april kvartalet er der en meget positiv udvikling i frafaldet efter 6 mdr. Fra et frafald på 100 elever (50,5 %) i 2010 til et frafald på 47 elever (40,2 %) i Hvis der ses på de tre største årsager til udmeldelse: Fortrudt uddannelse, personlige forhold og ikke uddannelsesparat, er der en positiv udvikling i disse, undtaget ved ikke uddannelsesparat, der er gået fra 13 til 15 udmeldte på denne årsag. Til gengæld er det et fald i udmeldelsesårsagen Ikke kontakt fra 23 til 6 elever. Disse tal skal dog vurderes i forhold til, at der kun er ca. halvt så mange elever i optaget i 2011 i forholdt til Ud fra disse betragtninger tyder det på, at eleverne fra april-optaget har været bedre til at klare sig i det faglige og til at fastholde deres uddannelser. Skolen har generelt også været bedre til at komme i kontakt med de elever, der skal udmeldes. 13

7 De uddannelsesområder, der især tegner sig for den positive udvikling i januar-optaget, er: Auto, transport og logistik, der i årsagen Bortvist er gået fra 2 til 0 udmeldelser. Byggeri og bygningsservice, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 23 til 0 udmeldelser og i årsagen Personlige forhold er gået fra 3 til 0 udmeldelser og i årsagen ikke kontakt er gået fra 6 til 0. Produktion og udvikling, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 3 til 1 udmeldelser og i årsagen Personlige forhold er gået fra 4 til 12 udmeldelser og i årsagen Bortvist er gået fra 0 til 13 udmeldelser. El og data, der i årsagen Ikke kontakt er gået fra 12 til 2 udmeldelser. De uddannelsesområder, der især tegner sig for den negative udvikling i januar-optaget, er: Auto, transport og logistik, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 0 til 4 udmeldelser og i årsagen Personlige forhold er gået fra 2 til 8 udmeldelser og i årsagen Ikke kontakt er gået fra 1 til 4 udmeldelser. Sundhed, ernæring og velvære, der i årsagen Lærerforhold ophørt er gået fra 0 til 2 udmeldelser. August kvartals optag Kan aflæses op til +3 mdr. I august kvartalet er der en lille positiv udvikling i frafaldet efter 3 mdr. Fra et frafald på 437 elever (25,8 %) i 2010 til et frafald 402 elever (24,2 %) i Hvis der ses på de tre største årsager til udmeldelse: Fortrudt uddannelse, personlige forhold og ikke uddannelsesparat,, er der en positiv udvikling undtagen ved årsagen ikke uddannelsesparat. Udover det, er udmeldelsesårsagen Fravær steget fra 0 til 26. Men der er sket et fald i udmeldelsesårsagen Ikke kontakt fra 35 til 29 elever. Og et fald i udmeldelsesårsagen Ej bestået fra 16 til 3 elever. Og et fald i udmeldelsesårsagen Skiftet skole fra 20 til 9 elever. 14

8 Ud fra disse betragtninger tyder det på, at eleverne fra august-optaget har været bedre til at klare sig i det faglige og fastholde deres uddannelser. Flere er dog udmeldt med fravær som årsag. Skolen har også været bedre til at komme i kontakt med de elever, der skal udmeldes. De uddannelsesområder, der især tegner sig for den positive udvikling i januar-optaget, er: Byggeri og bygningsservice, der i årsagen Ikke uddannelsesparat er gået fra 6 til 2 udmeldelser og i årsagen Personlige forhold er gået fra 16 til 3 udmeldelser og i årsagen Sygdom er gået fra 8 til 0 og i årsagen ikke kontakt er gået fra 14 til 3. Auto, transport og logistik, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 14 til 12 udmeldelser og årsagen Skiftet skole er gået fra 7 til 3 udmeldelser. Sundhed, ernæring og velvære, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 27 til 19 udmeldelser, og i årsagen Ikke uddannelsesparat er gået fra 2 til 0 udmeldelser og i årsagen Ej bestået er gået fra 14 til 1 udmeldelser og i årsagen Skiftet skole er gået fra 5 til 0 udmeldelser. El og data, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 51 til 29 udmeldelser og i årsagen niveauet for højt er gået fra 8 til 1 udmeldelse og i årsagen Trives ikke er gået fra 3 til 1 udmeldelse og i årsagen Lærerforholdet ophørt er gået fra 2 til 0 udmeldelser og i årsagen Sygdom er gået fra 4 til 1 udmeldelse. Medier, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 13 til 10 udmeldelser og årsagen Personlige forhold er gået fra 20 til 11 udmeldelser. De uddannelsesområder, der især tegner sig for den negative udvikling i januar-optaget, er: Byggeri og bygningsservice, der i årsagen Niveauet for højt er gået fra 3 til 6 udmeldelser og i årsagen Fravær er gået fra 0 til 25. Auto, transport og logistik, der i årsagen Personlige forhold er gået fra 9 til 11 udmeldelser og i årsagen Ikke uddannelsesparat er gået fra 13 til 16 udmeldelser og i årsagen Bortvist er gået fra 6 til 8 udmeldelser og i årsagen Sygdom er gået fra 1 til 4 udmeldelser. Produktion og udvikling, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 12 til 18 udmeldelser og i årsagen Personlige forhold er gået fra 5 til 7 udmeldelser og i årsagen ikke uddannelsesparat er gået fra 0 til 3 udmeldelser. Sundhed, ernæring og velvære, der i årsagen Personlige forhold er gået fra 12 til 21 udmeldelser og i årsagen Trives ikke er gået fra 0 til 2 udmeldelser. El og data, der i årsagen Ikke uddannelsesparat er gået fra 3 til 10 udmeldelser. Medier, der i årsagen Niveau for lavt er gået fra 0 til 3 udmeldelser. 15

9 Oktober kvartals optag Kan aflæses op til +1 mdr. I oktober kvartalet er der en lille negativ udvikling i frafaldet efter 1 mdr. Fra et frafald på 70 elever (14,5 %) i 2010 til et frafald 74 elever (15,2 %) i Hvis der ses på de tre største årsager til udmeldelse: Fortrudt uddannelse, ikke uddannelsesparat og Ikke kontakt, er der kun en positiv udvikling på 11 elever i Fortrudt uddannelse. Ikke kontakt er gået tilbage med 10 elever. Ud fra disse betragtninger tyder det på, at eleverne fra oktober-optaget har været bedre afklaret med deres uddannelsesvalg og har haft mindre personlige årsager til. Skolen har dog været mindre god til at komme i kontakt med de elever, der udmeldes. De uddannelsesområder, der især tegner sig for den positive udvikling i januar-optaget, er: Byggeri og bygningsservice, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 16 til 6. Auto, transport og logistik, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 4 til 2 udmeldelser og årsagen Bortvist er gået fra 2 til 0 udmeldelser. El og data, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 3 til 1. Medier, der i årsagen Personlige forhold er gået fra 5 til 0 udmeldelser. De uddannelsesområder, der især tegner sig for den negative udvikling i januar-optaget, er: Byggeri og bygningsservice, der i årsagen Fravær er gået fra 0 til 8 udmeldelser og i årsagen Ikke kontakt er gået fra 2 til 11. Auto, transport og logistik, der i årsagen Ikke uddannelsesparat er gået fra 5 til 7. Produktion og udvikling, der i årsagen Fortrudt uddannelse er gået fra 0 til 2. Sundhed, ernæring og velvære, der i årsagen Fravær er gået fra 0 til 4 udmeldelser. El og data, der i årsagen Ikke kontakt er gået fra 1 til 3 udmeldelser. 16

10 3.3.2 Elevtrivselsundersøgelsen 2010 og 2011 Elevtrivselsundersøgelsen i 2011 viste, at 17 % (20 % i 2010) af eleverne inden for de seneste tre måneder har overvejet at droppe ud. Kigger man på, hvilke årsager eleverne selv mener, der kunne være skyld i disse overvejelser, fordeler svarene sig sådan: Årsag ETU 2010 Procent i 2010 Procent i 2011 Forhold som skyldes opholdet i praktikken 13 % Forhold som skyldes uddannelsen 35 % 25 % Forhold som skyldes skolen 27 % 22 % Personlige årsager 38 % 40 % Elevtrivselsundersøgelsen i hhv og 2010 viser, at årsagerne fordeler sig på cirka samme måde. I 2011 er endnu et forhold medtaget som årsag omkring opholdet i praktikken. Personlige årsager er øget lidt i forhold til Overgang fra grundforløb til hovedforløb Figuren viser, hvilke perspektiver elever, der har fuldført grundforløbet, bliver udmeldt med i 2009, 2010 og er endnu ikke færdigregistreret, det bliver der først i løbet af Som det fremgår af ovenstående figur, er det godt 36 %, der går videre på et hovedforløb af de elever, der er blevet udmeldt med Fuldført grundforløb i 2009 og Grunden er den store mængde elever, der er praktikpladssøgende efter grundforløbet - en tendens, der ser ud til at holde ved i 2011 i de foreløbige registreringer Hvem: Elevdemografi De følgende afbruds- og baggrundstal er hentet fra UVM s EUD-forløbsstatistik, der er frigivet den 10. januar Her skabes et overblik over hvilke elevgruppe, der tegner sig for de største frafald (uo) ud fra elevdemografien. Opgørelserne tager afsæt i følgende elevdata: Skolemæssig baggrund Kønsmæssig fordeling Aldersmæssig fordeling Etnisk fordeling 17

11 Skolemæssig baggrund Det er vigtigt at se på den skolemæssige baggrund, eleverne møder op med, når de starter på skolen. Det faglige niveau, eleverne har ved starten af skoleforløbet, er toneangivende for det videre skoleforløb og den støtte eller de udfordringer, den enkelte elev har behov for. Støtten kan komme i flere former, for det gælder dels om at kunne få hjælp og støtte hos de nærmeste, som skolen, forældrene/stærke ressourcepersoner, men i lige så høj grad også fra skolekammerater eller lign. Udfordringerne skal være en del af de tilbud, der er til de stærke elever. Data Status6-5 (7trins-skala) 5-7 (7trins-skala) 7 - (7trins-skala) Uoplyst/ukendt Procent af elever Afbr(mo) 8,74% 4,12% 2,27% 5,17% Afbr(uo) 23,48% 16,67% 20,45% 26,11% Fuldf 13,85% 22,43% 31,82% 29,89% Igang 53,93% 56,79% 45,45% 38,84% Antal af elever Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Total sum 44,88% 16,16% 2,93% 36,04% Total antal Tabel 3: Skolemæssig baggrund udtrukket af forløbsstatistikken for grundforløbet Elever med gennemsnit under 5 Næsten hver anden elev (44,88 %)(09-10: 39,18 %), der er startet på Syddansk Erhvervsskole i 2010/2011, havde et gennemsnit, der lå under 5, og næsten hver fjerde (23,48 %)(09-10: 20,69 %) af disse elever har et afbrud uden omvalg efter 6 måneder. Det viser, at elever, der er startet hos os på grundforløbet i skoleåret 10/11, har et lavere karakterniveau end i det foregående år, og deres frafald (uo) er steget igen. Elever med gennemsnit mellem 5 og 7 Omkring hver sjette elev (16,16 %) (09-10: 16,93 %), der er startet på Syddansk Erhvervsskole i 2010/2011, havde et gennemsnit, der lå mellem 5-7. Omkring hver sjette (16,67 %) (08-09: 15,96 %) af disse elever har et afbrud uden omvalg efter 6 måneder. Det viser, at der er startet cirka den samme mængde elever med en karakter mellem 5 og 7 hos os på grundforløbet i skoleåret 10/11 end i det foregående år, og at de er igen steget en anelse i deres frafald (uo). Elever med gennemsnit over 7 Omkring hver 30. elev (2,93 %)(09-10: 3,14 %), der er startet på Syddansk Erhvervsskole i 2010/2011, havde et gennemsnit, der lå højere end 7. Og næsten hver femte (20,45 %)(09-10: 10,0 %), har et afbrud uden omvalg efter 6 måneder. Det viser, at der er lidt færre elever, der er startet med en karakter der lå over 7 hos os på grundforløbet i skoleåret 10/11 end i det foregående år, og at deres frafald (uo) er steget betydeligt igen. Det er især grundforløbene Strøm, styring og it, Bygge og anlæg og Medieproduktion, der tegner sig for dette frafald med hver fire elever, der falder fra ud af

12 Kønsmæssig fordeling Grundforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Kvinde ,7% 23,55% ,46% 26,3% ,57% 24,40% Mand ,3% 20,53% ,54% 22,2% ,42% 22,88% Total ,0% ,0% ,0% - Hovedforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Kvinde ,4% 6,67% ,94% 9,3% ,96% 9,39% Mand ,6% 5,98% ,06% 7,9% ,04% 7,94% Total ,0% ,0% ,0% - Tabel 4: Kønsmæssig baggrund udtrukket af forløbsstatistikken for Der er næste tre gange så mange mænd som kvinder på grund- og hovedforløbet i 2010/2011, med en lille procentuel øgning i mængde af mænd i forhold til året før. Samlet set er der færre kvinder og flere mænd, der går videre. Det vil sige, at det er kvinderne, der tegner sig for et større frafald mellem grund- og hovedforløb. På grundforløbet klarer kvinder sig særligt dårligt på grundforløben Bygge og anlæg, Medieproduktion og Produktion og udvikling. Aldersmæssig fordeling Grundforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) - 17 år ,0% 16,87% ,67% 23,88% ,87% 17,35% år ,0% 24,75% ,09% 25,00% ,16% 27,16% år ,8% 27,32% ,07% 21,80% ,60% 28,18% 25 år ,2% 21,64% ,17% 22,85% ,37% 23,90% Total , ,0% ,0% - Hovedforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) - 17 år ,1% 5,36% ,47% 10,91% ,62% 6,53% år ,1% 5,75% ,48% 6,75% ,99% 8,11% år ,1% 6,97% ,07% 9,15% ,26% 10,03% 25 år ,7% 6,41% ,98% 7,92% ,13% 7,40% Total ,0% ,0% ,0% - Tabel 5: Aldersmæssig baggrund udtrukket af forløbsstatistikken for De største frafaldsprocenter på grundforløbet er hos de årige (28,19 %) og hos de årige (27,16 %). Disse to aldersgrupper står for godt 55 % af eleverne på grundforløbet, hvor fastholdelsen kan forbedres og er derfor også dem der bør være størst fokus på. 19

13 De største frafaldsprocenter på hovedforløbet er hos de årige (10,03 %) og hos de årige (8,11 %). Disse grupper står for godt 63 % af eleverne på hovedforløbet, hvor fastholdelsen kan forbedres og er derfor også dem der bør være størst fokus på. Etnisk fordeling Grundforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Dansk ,5% 20,56% ,1% 23,07% ,64% 22,59% Efterkommere 121 3,6% 22,31% 117 3,7% 28,21% 118 3,92% 27,97% Indvandrer 326 9,7% 27,30% 284 8,9% 25,00% ,27% 25,89% Uoplyst 6 0,2% 50,00% 43 1,3% 16,28% 5 0,17% 80,0% Total , ,0% ,0% - Hovedforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Dansk ,0% 6,10% ,2% 7,92% ,27% 8,14% Efterkommere 27 1,7% 7,41% 28 2,0% 17,86% 28 1,92% 17,86% Indvandrer 69 4,2% 5,80% 69 4,8% 10,14% 68 4,65% 5,88% Uoplyst 2 0,1% 0,00% 0 0,00% 0,00% 2 0,14% 0,0% Total , ,0% ,0% - Tabel 6: Herkomst, udtrukket af forløbsstatistikken for Ca. hver 7. elev på grundforløbet (14,19 %) er af anden etnisk herkomst end dansk. Ser man på frafaldet blandt disse, ligger det 2-5,5 % højere (27,97 % og 25,89 %) i frafaldet uden omvalg end elever af dansk herkomst (22,59 %). Det er de samme tendenser som i årene før. Det er især grundforløbet Produktion og udvikling, der har et stort frafald uden omvalg blandt elever med anden etnisk herkomst. Og på Medieproduktion er det specielt kvinder med anden etnisk herkomst, der falder fra. På hovedforløbet er det godt hver femtende elever (6,57 %), der er af anden etnisk herkomst end dansk. Ser man på frafaldet blandt disse, ligger det 2,5-10 % højere (17,86 % og 5,88 %) i frafaldet uden omvalg end hos elever af dansk herkomst (8,14 %). Et langt mindre frafald er forekommet blandt indvandrer i forhold til efterkommere, set i forhold til året før. Det viser, at det specielt er direkte efterkommere, der falder fra uden omvalg. Ligeledes kan det konstateres, at en større andel af ikke-etniske danskere falder fra mellem grund- og hovedforløb end etniske danskere Konklusion på hvornår, hvorfor og hvem af eleverne, der falder fra Størst frafald i august Den interne frafaldsopgørelse i Accostat viser, at de procentuelle største frafald sker ved januar og april optagene, dernæst i august optaget og mindst i oktober-optaget. Men mængdemæssigt sker det største frafald i august, hvor optaget er langt det største. Flere møder frem på opstartsdatoen Færre af de tilmeldte falder fra inden fremmødet på skolen - en tendens der viser, at skolens indsats i introduktionsforløbet, der starter allerede inden første skoledag, har den ønskede effekt. Men der er stadig plads til forbedringer på område,t og der er stadig behov for, at indsatsen bliver bredt ud til at omfatte hele skolen. 20

14 Introduktionsforløbet er vigtigt Set i forhold til 2010 har der været mest positiv udvikling i april og august-optagene i de to største årsager til frafald, nemlig i årsagern Fortrudt uddannelse og Personlige forhold. Det viser, at skolen gør ret i at fokusere på introduktionsforløbet ved augustoptagene med indsatsen Introduktionsforløb, hvor der bliver stillet skarpt på den enkelte elevs forhold i forhold til tilknytning, støttebehov, kompetencer, uddannelsesvalg mm. Ligeledes at de stærke elever bliver tilbudt ekstra udfordringer helt fra starten af uddannelsen vha. indsatsen Innovation. Elevtrivselsundersøgelsen siger Elevtrivselsundersøgelsen i 2010 og 2011 viser også, at Fortrudt uddannelse og Personlige forhold er de største årsager til, at eleverne har overvejet at stoppe uddannelsen inden for de sidste tre måneder. Lad os håbe, at tendensen med, at kun 17 % har overvejet at stoppe uddannelsen, mod 20 % året før, får en smittende effekt på frafaldet i det kommende år. Årsagerne i elevtrivselsundersøgelsen til at stoppe uddannelsen viser også, at der til stadighed er en række problemer forbundet med lærerforholdet (13 % i 2011). Her kunne der sættes ekstra ind over for de problemer, der opstår omkring lærerforholdet og mellem mester og elev. Efter grundforløbet Det faktum, at det næsten kun er hver tredje fuldførte grundforløbselev, der går videre på et hovedforløb, er ikke tilfredsstillende. Derfor bør der sættes ind over for dette. Den styrkede indsats i virksomhedskonsulenternes opsøgende arbejde ser ud til at have en effekt, da antallet af indgåede aftaler på såvel ordinære uddannelsesaftaler, voksenlærling, EUX, delaftaler og korte uddannelsesaftaler er stigende. Desværre er antallet af ophævede uddannelsesaftaler også stigende, hvilket tyder på, at der kan sættes ekstra ind over for problemer i lærerforholdet og mellem mester og elev. Skolemæssig baggrund Langt flere elever er startet på grundforløbet i skoleåret 2010/11 med et karaktergennemsnit, der ligger under 5 (103 flere elever end året før) og færre med et gennemsnit på 5 og derover. Det giver en noget større udfordring for skolen med at trække niveauerne op, især sammenholdt med at flere har et frafald uden omvalg blandt disse (60 flere elever end året før). Selvom der er færre elever, der er startet på grundforløbet i skoleåret 2010/11 med et karaktergennemsnit på 7 og derover, er der flere, der falder fra uden omvalg (18 ud af 88 elever). Det viser, at der skal sættes yderligere ind over for disse grupper på skolen. Det er især grundforløbene Strøm, styring og it, Bygge og anlæg og Medieproduktion, der tegner sig for dette frafald. Kønsmæssig fordeling Samlet set er der færre kvinder og flere mænd, der går videre på hovedforløbet. Det vil sige, at det er kvinderne, der tegner sig for et større frafald mellem grund- og hovedforløb. På grundforløbet klarer kvinder sig særligt dårligt på grundforløbene Bygge og anlæg, Medieproduktion og Produktion og udvikling. Det viser, at der skal være særligt fokus på kvindernes frafald på disse uddannelser og efter grundforløbet. Aldersmæssig fordeling De årige tegner sig for den største mængde af elever både på grund- og hovedforløbet og er også de grupper, der står for det største frafald uden omvalg og bør derfor være den aldersgruppe, der sættes særligt fokus på. 21

15 Etnisk fordeling Samlet set er der færre med anden etnisk herkomst end danskere, der går videre på hovedforløbet. Det vil sige, at det er elever af anden etnisk herkomst, der tegner sig for et større frafald mellem grund- og hovedforløb. Det viser, at der skal være særligt fokus på disse elever efter grundforløbet. Og på hovedforløbet er det især efterkommere, der falder fra uden omvalg, hvorfor der også skal være et særligt fokus på dem. Det er især grundforløbet Produktion og udvikling, der har et stort frafald uden omvalg blandt elever med anden etnisk herkomst. Og på Medieproduktion er det specielt kvinder med anden etnisk herkomst der falder fra. Derfor bør der være særligt fokus på disse grupper af elever Uddannelser og elevgrupper der med fordel kan øge gennemførelsen Ved gennemgang af forløbsstatistikken for skoleåret 2010/2011 har det vist sig, at Syddansk Erhvervsskole på nogle uddannelser har en større frafaldsprocent uden omvalg (uo) end de procenter, som skolen som helhed har lovet at opnå i 2011, som fordeler sig med 19 % på grundforløbet og 5 % på hovedforløbet. De uddannelser, der har et afbrud uden omvalg (uo), der ligger højere end skolens målsætning, skal som minimum vælge én indsats på uddannelsen, dog med en hensyntagen til antallet af elever. Der skal være mindst 4 elever (uo) for at aktivere en indsats. Det er væsentligt også at se på årsager til frafaldet, da det kan skyldes udefrakommende faktorer, som skolen ikke har nogen direkte indflydelse på og derfor ikke har noget ud af at iværksætte en indsats på. 22

16 Grundforløb mål 2011: 19,0 % Uddannelse [%] [%] [%] [Antal] 1031 Produktion og udvikling 20,44 23,27 25,51 62 Risingsvej 22,22 28 Petersmindevej 1F 40,00 20 Boulevarden 11,11 1 Tårnvej 10,00 1 Boulevarden 36 26, Strøm, styring og it 17,48 20,33 22, Risingsvej 28,15 38 Munkebjegvej 12,50 1 Petersmindevej 1F 16,30 30 Boulevarden 13,79 12 Tårnvej 0,00 Boulevarden 36 31, Bil, fly og andre transportmidler 15,28 20,31 18,63 68 Risingsvej 0,00 Petersmindevej 1F 20,28 43 Tårnvej 11,76 2 Boulevarden 36 17, Bygge og anlæg 23,48 18,24 25, Risingsvej 27, Munkebjegvej 35,29 6 Tårnvej 0,00 Boulevarden 36 21, Transport og logistik 27,56 56,61* 35,07 47 Petersmindevej 1F 35, Medier 27,34 21,98 23,71 55 Munkebjegvej 23, Mad til mennesker 23,76 18,5 20,81 46 Boulevarden 36 20, Sundhed, omsorg og pædagog. 21,83 19,28 21,43 54 Munkebjegvej 21, Krop og stil 14,39 19,57 18,64 11 Munkebjegvej 18, Bygnings- og brugerservice 29,35 33,33 22,17 47 Risingsvej 22,17 45 Boulevarden 36 12,50 2 Gennemsnit SDE 21,33 23,34 23, Gennemsnit DK 20,48 20,71 21, *Fratrækkes fejlregistrerede brobygningselever, er frafald(uo) ca. 25 %. 23

17 Hovedforløb mål 2011: 5,0 % Uddannelse [%] [%] [%] [Antal] 1110 Smedeuddannelsen 4,88 15,07 3,64 2 Risingsvej 2,63 1 Petersmindevej 1F 100, Skibstekniker 3,85 20, Industriteknikeruddannelsen 1,85 8,11 13,51 5 Risingsvej 20, Data- og kommunikationsuddannelsen 9,21 5,00 4,00 4 Risingsvej 100,00 2 Petersmindevej 1F 4, Automatik- og procesuddannelsen 0,00 0, Hospitalsteknisk assistent 0,00 18,75 5,00 2 Munkebjergvej 5, Murer 8,79 6,67 5,45 3 Boulevarden 36 11, Anlægsstruktør, bygningstruk. og brolægger 3,45 5,26 20,00 4 Risingsvej 20,00 4 Boulevarden Træfagenes byggeuddannelse 3,04 4,35 4,86 7 Risingsvej 6, Snedkeruddannelsen 7,69 0,00 11,11 1 Boulevarden 36 11, Maskinsnedker 0,00 20,00 33,33 3 Boulevarden 36 33, VVS-uddannelsen 9,52 4,17 3,85 2 Risingsvej 3, Elektriker 9,28 4,79 5,17 6 Risingsvej 4,76 5 Boulevarden 36 9, Byggemontagetekniker 27,78 15,79 3 Risingsvej 15, Ejendomsservice 2,04 4,44 3,23 1 Risingsvej 3, Bygningsmaler 9,28 9,52 17,28 14 Risingsvej 11,29 7 Boulevarden 36 36, Web-integrator 19,05 18,75 19,87 30 Munkebjergvej 19, Mekaniker 2,49 2,48 5,31 13 Petersmindevej 1F 8,82 6 Boulevarden 36 3, Digital media 0, Mediegrafiker 16,00 0, Vejgodstransportuddannelsen 12,12 4,55 6,90 2 Petersmindevej 1F 6,

18 1565 Lager- og terminaluddannelsen 9,30 18,52 26,83 11 Petersmindevej 1F 26, Detailslagter 8,33 3,03 8,33 3 Boulevarden 36 8, Ernæringsassistent 6,67 0, Boulevarden Bager og konditor 14,29 35, Tandklinikassistent 0,00 0, Frisør 4,84 4,55 1,96 1 Munkebjergvej 1, Kosmetiker 0,00 8, Teknisk designer 0,00 12,50 Gennemsnit SDE 6,10 8,23 8, Gennemsnit DK 8,09 7,39 8, Elevgrupper og tidspunkter Følgende elevgrupper og tidspunkter er oplagte som målgrupper/indsatstidspunkter for de kommende indsatser, da der er plads til forbedringer i disse: Augustoptag. Tilmeldte elever inden opstartsdatoen på hele skolen. Introduktionsfasen på skolen med afklaring af, om valgte uddannelse eller personlige forhold kan betyde et evt. frafald. Rigtig mange elever meldes ud med disse årsager. Stærke elever, der har behov for ekstra udfordringer. Hovedforløbselever, der er i mesterlære, der har risiko for, at uddannelsesaftalen bliver ophævet. Elever mellem grund- og hovedforløb. Især kvinder og elever med anden etnisk baggrund. Elever med en skolemæssig baggrund på 5 eller derunder. Mandelige elever med anden etnisk baggrund på grundforløbet Produktion og udvikling. Kvindelige elever med anden etnisk baggrund på grundforløbet Medieproduktion. Kvindelige elever på grundforløbene Bygge og anlæg, Medieproduktion og Produktion og udvikling. Grundforløbselever mellem 18 og 24 år, specielt på grundforløbene Produktion og udvikling, Transport og logistik, Bygge og anlæg og til dels også på Mad til mennesker og Sundhed, omsorg og pædagogik. 25