2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning"

Transkript

1 2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning Hans Christian Christiansen, Allan Danfær & Jakob Sehested Danmarks JordbrugsForskning 2.1 Baggrund Forlængelse af kælvningsinterval (KI) og laktationsperiode medfører, at en større andel af laktationen foregår i, for koen, mindre energikrævende perioder. Dette giver mulighed for en mindre andel af kraftfoder i foderrationen (Osterman, 03). Endvidere vil forlængelse af kælvningsintervallet indebære færre golddage per årsko såfremt goldperiodens længde ikke ændres, samt en reduktion i antallet af ungdyr, såfremt udskiftningsprocenten ikke ændres. En strategi for mælkeproduktionssystemer baseret på forlænget kælvningsinterval kan derfor muligvis skabe et økonomisk mere fordelagtigt grundlag for foderforsyning på økologiske bedrifter. En fodringsstrategi, hvor der ikke tildeles kraftfoder, vil givetvis medføre en lavere mælkeydelse i starten af laktationen, hvilket dog sandsynligvis indvirker positivt på opretholdelsen af mælkeydelsen efter laktationsmaksimum (Chase, 1993). Kraftig selektion i avlen efter køer med høj mælkeydelse har medført udvælgelse af dyr, der i større grad er disponeret for at mobilisere kropsdepoter i starten af laktationen for således at kunne dække differencen mellem input og output af energi (Butler & Smith, 1989; Pryce et al., 1999). Evnen til at kunne mobilisere kropsvæv antages at være negativt korreleret med fertilitet (Pryce et al., 01; Butler & Smith, 1989). Det antages, at livmoderen, mælkekirtlen og resten af kroppen konkurrerer om næringsstofferne, og at mælkekirtlen prioriteres højest de første 10 uger af laktationen. En mangelfuld fordeling af næringsstoffer til livmoderen omkring tidspunktet for ikælvning antages at indvirke negativt på reproduktionen (Freeman, 1986). Forlængelse af kælvningsintervallet vil derfor muligvis kunne forbedre reproduktionen, da ikælvning ikke skal ske i den for koen metabolisk stressede første del af laktationen. De første fem måneder af drægtigheden antages ikke at have væsentlig indvirkning på mælkeydelsen, mens der i tiden herefter, specielt fra den ottende måned, menes at være en kraftig negativ påvirkning af laktationen (Sorensen & Knight, 02). Nedgangen i mælkeydelse som følge af drægtighed anføres af Baranan & Genizi (1981) at være ens uanset produktionsniveau, hvilket betyder, at den relative indflydelse af drægtigheden er mindst hos højtproducerende køer. Den negative indflydelse af drægtighed på laktationen antages ikke at skyldes en øget konkurrence om næringsstofferne på grund af fosteret, hvilket understøttes af den kendsgerning, at omkring 60 procent af fosterets vækst sker i drægtighedens sidste to måneder (Bauman & Currie, 1980), hvor koen normalt er goldet. Den negative effekt menes derimod at skyldes en inhiberende effekt af hormoner, blandt andre østradiol og progesteron, der blandt andet indvirker på mælkekirtlens vedli- 13

2 geholdelse, og som dannes i større mængder i forbindelse med drægtigheden (Bachman et al., 1988; Stefanon et al., 02; Thatcher et al., 1980). Forlængelse af kælvningsinterval vil givetvis øge mælkeydelsen målt som 305-dages ydelse. Måles mælkeydelsen derimod som gennemsnit per foderdag, synes denne i tidligere undersøgelser at mindskes med forlængelse af kælvningsintervallet (Harrison et al., 1974; Rehn et al., 00). En nedgang i gennemsnitlig mælkeydelse per foderdag for køer med forlænget kælvningsinterval kan skyldes manglende evne til at opretholde ydelsen i den sidste del af laktationen. En indvirkende årsag kan være, at den negative effekt af drægtigheden på mælkeproduktionens størrelse muligvis øges desto senere i laktationen køerne ikælves (Auran, 1974). 2.2 Materialer og metoder Et to gange to faktorielt forsøg med to niveauer af tilskudsfoder og to kælvningsintervaller blev gennemført i perioden april 00 til marts 04. Produktionssystemet blev etableret på den økologiske forsøgsstation Rugballegaard med en besætning på 60 køer, hvor i alt 125 kvier og køer har bidraget til datamaterialet. Fordelingen på racer var 66 procent SDM-Dansk Holstein, 32 procent krydsninger af RDM / SDM-Dansk Holstein og 2 procent RDM. Grundfoderet, der blev tildelt efter ædelyst, var for hele besætningen baseret på kløvergræsensilage om vinteren suppleret med helsæds- eller majsensilage. I sommerperioden bestod grundfoderet af kløvergræs til afgræsning. Registreringer Der blev for de præsenterede resultater gjort følgende relevante registreringer: Insemineringer og drægtighedskontroller blev registreret ved hændelsens forekomst, mens mælkeproduktionen blev registreret ved ugentlig ydelseskontrol og standard mælkeanalyse. Forsøgsdesign og behandling I nedenstående tabel 2.1 er anført niveau af kraftfodertildeling samt reproduktionsstrategi for de fire forsøgshold. Tabel 2.1 Oversigt over forsøgsdesign Forsøgshold L 12 L 18 Tilskud af kraftfoder Kælvningsinterval, måneder Insemineringsperiode, dage efter klv Planlagt kælvningsinterval, dage Beregnet foderforbrug Det registrerede foderforbrug til de enkelte forsøgshold i forsøgsperioden er endnu ikke opgjort, men et beregnet foderforbrug på grundlag af de anvendte foderplaner er vist i tabel 2.2. Forbruget af de enkelte fodermidler er angivet som FE per ko daglig i gennemsnit for hele perioden. Optagelsen for hold L er 15,0 FE/dag, hvoraf cirka 80 procent udgøres af kløvergræs (frisk + ensileret). Hold N har optaget 16,7 FE/dag, hvoraf 64 procent er 14

3 grovfoder. Foderudnyttelsen beregnet på basis af denne opgørelse er 1,3 og 1,5 kg EKM/i alt FE for henholdsvis hold L og hold N. Den beregnede foderudnyttelse skal tages med forbehold, da grundlaget som nævnt ovenfor er foderoptagelser beregnet ud fra de anvendte foderplaner. Tabel 2.2 Foderforbrug i forsøgsperioden beregnet på grundlag af foderplaner, FE per ko daglig Fodermiddel Hold L Hold N Havre/byg 4,9 Rapskager 1,1 Grønpiller 1,2 0,9 Kløvergræs, frisk 5,5 4,0 Kløvergræsensilage 6,6 4,6 Majsensilage 0,8 0,6 Byghelsædsensilage 0,8 0,5 Halm 0,1 0,1 I alt 15,0 16,7 Foreliggende resultater Der præsenteres i dette indlæg kun beregnede resultater for reproduktion og mælkeydelse, da foderforbruget endnu ikke er analyseret, hvilket også gælder for huld- og vægtændringer samt sygdomsforekomst og behandling. Det er vigtigt at holde sig for øje, at de præsenterede resultater er for gennemførte laktationer. Der kan af det nærværende materiale således ikke udledes eventuelle forskelle i dyrenes muligheder for at klare sig i et af de fire produktionssystemer. Statistisk metode De foreliggende resultater er opgjort ved hjælp af en tresidet variansmodel i statistikprogrammet SAS. Der er benyttet GLM proceduren, hvor de tre uafhængige variabler er foderniveau (N og L), kælvningsinterval (12 og 18 måneder) samt paritet (1. laktation og 2. laktation + senere). 2.3 Resultater Antal dyr og observationer I nedenstående tabel 2.3 ses fordelingen af dyr, kælvninger og gennemførte laktationer på de fire hold samt fordelingen af gennemførte laktationer på pariteter i det fireårige produktionsforsøg. En gennemført laktation er defineret som perioden fra kælvning til kælvning inklusiv goldperiode. Tabel 2.3 viser overordnet, at de 86 gennemførte laktationer er forholdsvis jævnt fordelt på de fire forsøgsgrupper med henholdsvis 18, 25, 21 og 22. Endvidere fremgår det af tabellen, at de gennemførte laktationer er ligeligt fordelt mellem pariteterne. Tabel 2.3 Antal dyr og laktationer i forsøgsperioden Gruppe Hold N (+) Hold L (-) Antal observationer Antal dyr der har kælvet i forsøgsperioden Antal kælv. (påbegyndte laktationer) Antal gennemførte laktationer Antal dyr med gennemførte laktationer Antal gennemførte lakt. paritet Antal gennemførte lakt. paritet

4 Reproduktion og mælkeydelse Udvalgte resultater for reproduktion og mælkeydelse er præsenteret i nedenstående tabel 2.4, 2.5 og 2.6. De anførte signifikansbetegnelser gælder kun inden for samme række. Der er i den statistiske analyse ikke fundet vekselvirkninger, der har indvirkning på de præsenterede resultater. Tabel 2.4 Alle køer (least squares means ± standard error). Antal observationer = 86 Foderniveau (+/- kraftfoder) Hold N (+) Hold L (-) Kælvningsinterval (KI), måneder Planlagt kælvningsinterval, dage Reproduktion Kælvningsinterval, dage 366 a ±8 525 b ±6 359 a ±7 533 b ±7 Kælvningsinterval, måneder 12,0 17,3 11,8 17,5 Kælvning til 1. ins., dage 73 a ±6 239 b ±5 65 a ±6 230 b ±6 Kælvning til drægtighed, dage 89 a ±7 255 b ±6 78 a ±6 254 b ±6 Antal ins. per drægtighed 2,0 ±0,3 1,9 ±0,2 1,7 ±0,3 1,8 ±0,3 Mælkeproduktion Antal malkedage per laktation 310 a ±8 475 b ±7 307 a ±8 482 b ±7 Antal golddage 53 ±4 49 ±3 51 ±3 50 ±3 Kg EKM per malkedag 24,7 a ±0,7 24,2 a ±0,6,0 b ±0,6 19,6 b ±0,6 Kg EKM per dag i KI (foderdag),8 a ±0,6 21,7 a ±0,5 17,1 b ±0,6 17,7 b ±0,6 Kg EKM per laktation a ± b ± c ± d ±279 Kg EKM per dag, uge 1-6 efter kælvning 31,0 a ±0,9 30,2 a ±0,8 24,4 b ±0,9 25,0 b ±0,8 Kg EKM per dag, uge 1-36 efter kælvning 26,1 a ±0,7 27,9 a ±0,6,8 b ±0,7 21,6 b ±0,6 Kg EKM per dag, 0-2 mdr. efter ikælvning 26,3 a ±0,8 23,4 b ±0,7,8 c ±0,8 19,8 c ±0,7 Kg EKM per dag, 2-6 mdr. efter ikælvning 23,6 a ±0,9,9 b ±0,7 19,2 bc ±0,8 18,1 c ±0,8 Kg EKM per dag, ikælvning til goldning 23,1 a ±0,8,3 b ±0,7 19,1 bc ±0,8 17,7 c ±0,7 a b c d Signifikant forskellige med P < 0,05 16

5 Tabel 2.5 Køer i 1. laktation (least squares means ± standard error). Antal observationer = 42 Foderniveau (+/- kraftfoder) Hold N Hold L Kælvningsinterval, måneder Planlagt kælvningsinterval, dage Reproduktion Kælvningsinterval, dage 362 a ± b ±8 348 a ± b ±9 Kælvningsinterval, måneder 11,9 16,7 11,4 17,4 Kælvning til 1. ins., dage 79 a ±8 236 b ±7 63 a ±9 239 b ±8 Kælvning til drægtighed, dage 90 a ±9 248 b ±8 68 a ± b ±9 Antal ins. per drægtighed 1,7 ±0,4 1,5 ±0,3 1,4 ±0,4 1,6 ±0,4 Mælkeproduktion Antal malkedage per laktation 319 a ± b ±9 295 a ± b ±10 Antal golddage 43 ±5 46 ±4 50 ±5 51 ±5 Kg EKM per malkedag 23,2 a ±0,9 22,8 a ±0,8 18,0 b ±1,0 18,9 b ±0,9 Kg EKM per dag i KI (foderdag),3 a ±0,8,4 a ±0,7 15,2 b ±0,9 16,8 b ±0,8 Kg EKM per laktation a ± b ± c ± d ±394 Kg EKM per dag, uge 1-6 efter kælvning 27,1 a ±1,2 26,0 a ±1,1 22,0 b ±1,4 23,4 b ±1,2 Kg EKM per dag, uge 1-36 efter kælvning 23,9 a ±0,9 24,6 a ±0,8 18,7 b ±1,0,5 b ±0,9 Kg EKM per dag, 0-2 mdr. efter ikælvning 23,3 a ±1,1 22,4 a ±0,9 18,5 b ±1,2 19,2 b ±1,0 Kg EKM per dag, 2-6 mdr. efter ikælvning 22,9 a ±1,1 21,5 a ±1,0 17,4 b ±1,3 17,5 b ±1,1 Kg EKM per dag, ikælvning til goldning 22,3 a ±1,1,9 a ±0,9 17,3 b ±1,2 17,3 b ±1,0 a b c d Signifikant forskellige med P < 0,05 17

6 Tabel 2.6 Køer i 2. og senere laktationer (least squares means ± standard error). Antal observationer = 44 Foderniveau (+/- kraftfoder) Hold N Hold L Kælvningsinterval, måneder Planlagt kælvningsinterval, dage Reproduktion Kælvningsinterval, dage 371 a ± b ±9 369 a ±9 538 b ±9 Kælvningsinterval, måneder 12,2 17,8 12,1 17,7 Kælvning til 1. ins., dage 67 a ±9 242 b ±7 68 a ±7 2 c ±8 Kælvning til drægtighed, dage 89 a ± b ±8 87 a ±8 256 c ±9 Antal ins. per drægtighed 2,4 ±0,4 2,2 ±0,4 2,0 ±0,3 1,9 ±0,4 Mælkeproduktion Antal malkedage per laktation 302 a ± b ± a ±9 492 b ±10 Antal golddage 63 a ±5 51 ab ±4 53 ab ±4 49 b ±5 Kg EKM per malkedag 26,2 a ±1,0 25,6 a ±0,8 22,0 b ±0,8,4 b ±0,8 Kg EKM per dag i KI (foderdag) 21,4 a ±0,9 22,9 a ±0,8 18,9 b ±0,7 18,6 b ±0,8 Kg EKM per laktation a ± b ± a ± c ±394 Kg EKM per dag, uge 1-6 efter kælvning 34,9 a ±1,4 34,3 a ±1,1 26,8 b ±1,1 26,7 b ±1,2 Kg EKM per dag, uge 1-36 efter kælvning 28,3 a ±1,0 31,2 b ±0,8 22,9 c ±0,8 22,7 c ±0,9 Kg EKM per dag, 0-2 mdr. efter ikælvning 29,3 a ±1,2 24,3 b ±1,0 23,2 b ±0,9,4 c ±1,0 Kg EKM per dag, 2-6 mdr. efter ikælvning 24,3 a ±1,3,2 b ±1,0 21,1 ab ±1,0 18,7 b ±1,1 Kg EKM per dag, ikælvning til goldning 23,9 a ±1,2 19,7 bc ±1,0,9 ab ±0,9 18,2 c ±1,0 a b c Signifikant forskellige med P < 0,05 Der er ikke fundet signifikante forskelle i kælvningsinterval ved sammenligning af de to foderhold. På hold har køer i 2. eller senere laktation signifikant længere kælvningsinterval end køer i 1. laktation (p=0,0092). På hold L 12 er der en tilsvarende tendens (p=0,1397). Antallet af dage fra kælvning til 1. inseminering er ikke signifikant forskelligt for de to foderhold. Dette gælder såvel, når de gennemførte laktationer analyseres samlet, som når de opdeles i undergrupper efter paritet. Der er overordnet ingen signifikante forskelle i antallet af insemineringer per drægtighed mellem de fire forsøgsgrupper. Dette gælder såvel, når de gennemførte laktationer analyseres samlet, som når de opdeles i undergrupper efter paritet. Antallet af malkedage per laktation er ikke signifikant forskelligt for foderholdene. Der er ingen signifikante forskelle i antallet af golddage mellem de fire hold med undtagelse af køer i 2. laktation eller senere, hvor har signifikant flere golddage end L 12. Årsagen kan være nødtvungen goldning af køer sidst i laktationen på hold på grund af for lav ydelse. Dette hænger sandsynligvis sammen med en høj ydelse i den første periode efter kælvning og efterfølgende kraftigt ydelsesfald gennem laktationen. Tilskud af kraftfoder (hold og ) har medført signifikant højere EKM-ydelse per malkedag såvel som per foderdag end intet tilskud (L 12 og L 18), hvorimod der ikke er signifikant effekt af kælvningsinterval inden for foderhold. Resultaterne viser endvidere, at der for hold (p=0,0239), (p= 18

7 0,0144) og L 12 (p=0,0025) gælder, at køer i 2. eller senere laktation har en signifikant højere ydelse end køer i 1. laktation. For hold L 18 er der ingen signifikant forskel (p= 0,39). EKM-ydelsen per laktation er signifikant forskellig for alle fire hold, > L 18 > > L12, såvel for alle køer under et som for køer i 1. laktation. Der er imidlertid ikke signifikant forskel på hold og L 12 for køer i 2. og senere laktationer. Der er i perioden 0-2 måneder efter ikælvning signifikant højere EKM-ydelse per dag på hold end på hold (alle køer), hvilket er forventet, da køerne med forlænget kælvningsinterval er cirka seks måneder længere henne i laktationen ved ikælvning. Der er imidlertid ingen signifikant ydelsesforskel mellem hold L 12 og L 18, hvilket viser, at køer på lavt foderniveau er bedre i stand til at opretholde mælkeydelsen end køer på normalt foderniveau. Laktationskurver I nedenstående figurer er vist laktationskurver for dyr med gennemførte laktationer. For alle kurverne gælder, at der minimum indgår fem observationer i hvert punkt på graferne. Figur 2.1, 2.2 og 2.3 viser den gennemsnitlige mælkeydelse målt som kilogram EKM per dag i hele laktationen for henholdsvis alle laktationer samlet samt opdelt efter køernes paritet. Figur 2.4, 2.5 og 2.6 viser på samme måde den gennemsnitlige mælkeydelse målt som kg EKM per dag fra ikælvning og frem til goldning. Kg EKM Gennemsnitlig opnået drægtighed og L 12 Gennemsnitlig opnået drægtighed og L Dage efter kælvning L 12 L 18 Figur 2.1 Laktationskurver for alle køer gennem hele laktationen 19

8 38 Kg EKM Gennemsnitlig opnået drægtighed og L 12 Gennemsnitlig opnået drægtighed og L Dage efter kælvning L 12 L 18 Figur 2.2 Laktationskurver for køer i 1. laktation gennem hele laktationen Kg EKM Gennemsnitlig opnået drægtighed og L 12 Gennemsnitlig opnået drægtighed og L Dage efter kælvning L 12 L 18 Figur 2.3 Laktationskurver for køer i 2. laktation eller senere gennem hele laktationen

9 Kg EKM L 12 L Dage efter ikælvning Figur 2.4 Laktationskurver for alle køer fra ikælvning til goldning Kg EKM L 12 L Dage efter ikælvning Figur 2.5 Laktationskurver for køer i 1. laktation fra ikælvning til goldning 21

10 Kg EKM L 12 L Dage efter kælvning Figur 2.6 Laktationskurver for køer i 2. laktation eller senere fra ikælvning til goldning Laktationskurverne viser generelt, at dyr på lavt foderniveau har en mere flad laktationskurve end dyr på normalt foderniveau. Dette gør sig specielt gældende for dyr i 2. laktation eller senere. Det fremgår endvidere af laktationskurverne, at dyr på lavt foderniveau ikke har samme kraftige fald i ydelsen i den sidste del af laktationen som dyr på normalt foderniveau (se for eksempel figur 2.1). Der synes ikke at være forskel mellem reproduktionsstrategierne inden for foderhold, hvad angår ydelsesnedgangen i den sidste del af laktationen. Forskellen i figur 2.3 (og 2.1) mellem og i tidlig laktation (cirka 80-0 dage efter kælvning) hos køer i 2. laktation eller senere kan ikke umiddelbart forklares. Der kan muligvis være tale om en effekt fra forudgående laktationer. Mælkeydelsen i følgende laktationer Det fremgår af figur 2.7, at de fire behandlinger ikke synes at have forskellige effekter på den efterfølgende laktation. Data består af de 61 dyr, som har gennemført en laktation samt de første to måneder af den efterfølgende laktation. 22

11 30 25 L 12 L 18 L 12 L 18 Kg EKM Forsøgslaktation Total 2. Forsøgslaktation 0-2 måneder efter kælvning Figur 2.7 Mælkeydelse i starten af følgende laktation Årskøer Resultater vedrørende antal insemineringer per drægtighed, antal golddage og EKMydelse anført i tabel 2.4 er omregnet per årsko og vist i tabel 2.7. Beregningsgrundlaget er de 86 gennemførte laktationer, hvorfor tallene kun kan bruges til at sammenligne de fire forsøgshold indbyrdes. Normalt indgår alle køer i besætningen i beregning af en årsko. Tabel 2.7 Antal insemineringer, golddage og mælkeydelse per årsko L 12 L 18 Antal insemineringer 2,0 1,3 1,7 1,2 Antal golddage Ydelse, kg EKM

12 2.4 Diskussion Den planlagte reproduktionsstrategi blev fulgt, hvorfor de præsenterede resultater forventes at vise effekten af et kælvningsinterval på henholdsvis 12 og 18 måneder, samt eventuelle forskelle der måtte være ved at forlænge kælvningsintervallet med et halvt år. De præsenterede resultater viser ingen direkte forbedringer af reproduktionen eller forskelle i antallet af golddage ved at forlænge kælvningsintervallet. Der er ikke forskel i antal insemineringer per drægtighed mellem de to foderniveauer, hvilket kan skyldes, at ingen af grupperne har været metabolisk stressede i ekstrem grad. EKM-ydelsen per foderdag er mindst på samme niveau ved forlænget kælvningsinterval som ved normal reproduktionsstrategi. Det må derfor anses for fordelagtigt at forlænge kælvningsintervallet med henblik på at opnå færre insemineringer og færre golddage per årsko. Det fremgår af laktationskurverne, at køer på normalt foderniveau har et kraftigere fald i mælkeydelsen sidst i laktationen end dyr på lavt foderniveau. Vi ved ikke, om dette skyldes en kraftigere negativ effekt af drægtigheden hos køer på normalt foderniveau i forhold til lavt foderniveau, eller om det skyldes en negativ korrelation mellem ydelsen i starten og slutningen af laktationen. Drægtighed synes ikke at have væsentlig større negativ effekt på mælkeydelsen ved forlænget kælvningsinterval sammenlignet med normal reproduktionsstrategi. Der synes ikke at være problemer med at opretholde ydelsen på et tilfredsstillende niveau ved forlænget kælvningsinterval, hvilket bekræftes af, at goldperioden er ens for de fire hold. De præsenterede resultater er beregnet på grundlag af gennemførte laktationer og kan således ikke anvendes til at afgøre, hvordan køer på de forskellige strategier som helhed vil klare sig i en besætning. 2.5 Konklusion Der var ingen forskel i antal insemineringer per drægtighed mellem de fire hold. Laktationsydelsen var højst ved forlænget kælvningsinterval og lavest ved fodring uden kraftfoder. Den gennemsnitlige mælkeydelse målt som kg EKM per foderdag var signifikant lavere ved fodring uden kraftfoder, mens der ingen signifikante forskelle var mellem reproduktionsstrategierne. Køer på lavt foderniveau havde en mere flad laktationskurve end køer på normalt foderniveau, specielt i 2. laktation eller senere. Køer på lavt foderniveau havde desuden en mindre nedgang i ydelsen i den sidste del af laktationen end dyr på normalt foderniveau. Det kan på grundlag af de gennemførte laktationer konkluderes, at strategierne med 18 måneders kælvningsinterval var de mest fordelagtige, da der sammenlignet med 12 måneders kælvningsinterval kunne opnås mindst samme mælkeydelse per årsko med færre insemineringer og færre golddage. 24

13 2.6 Litteratur Auran, T Studies on monthly and cumulative milk yield records. II. The effect of calving interval and stage in pregnancy. Acta Agriculturae Scandinavica 24: Bachman, K.C., Hayen, M.J., Morse, D. & Wilcox, C.J Effect of pregnancy, milk-yield, and somatic-cell count on bovine-milk fat hydrolysis. Journal of Dairy Science 71: Baranan, R. & Genizi, A The effects of lactation, pregnancy and calender month on milk records. Animal Production 33: Bauman, D.E. & Currie, W.B Partitioning of nutrients during pregnancy and lactation - A review of mechanisms involving homeostasis and homeorhesis. Journal of Dairy Science 63: Butler, W.R. & Smith, R.D Interrelationships between energy-balance and postpartum reproductive function in dairy-cattle. Journal of Dairy Science 72: Chase, L.E Developing nutrition-programs for high producing dairy herds. Journal of Dairy Science 76: Freeman, A.E Genetic control of reproduction and lactation in dairy cattle. 3rd World Congress on Genetics applied to Livestock Production, Lincoln, Nebraska, USA, July 16 22, 1986 lactation, growth, adaptation, disease, and parasite resistance. 1986, 3-13; 43 ref.: growth, adaptation, disease, and-13. Harrison, D.S., Meadows, C.E., Collier, R.J. & Krivi, G.G Effect of interval to first service on reproduction, lactation and culling in dairy cows. Journal of Dairy Science 57: 628(abs. Osterman, S. 03. Extended Calving Interval and Increased Milking Frequency in Dairy Cows - Effects on Productivity and Welfare. Doctoral thisis, Swedish University of Agricultural Sciences. Pryce, J.E., Coffey, M.P. & Simm, G. 01. The relationship between body condition score and reproductive performance. Journal of Dairy Science 84: Pryce, J.E., Nielsen, B.L., Veerkamp, R.F. & Simm, G Genotype and feeding system effects and interactions for health and fertility traits in dairy cattle. Livestock Production Science 57: Rehn, H., Berglund, B., Emanuelson, U., Tengroth, G. & Philipsson, J. 00. Milk production in Swedish dairy cows managed for calving intervals of 12 and 15 months. Acta Agriculturae Scandinavica Section A-Animal Science 50: Sorensen, A. & Knight, C.H. 02. Endocrine profiles of cows undergoing extended lactation in relation to the control of lactation persistency. Domestic Animal Endocrinology 23: Stefanon, B., Colitti, M., Gabai, G., Knight, C.H. & Wilde, C.J. 02. Mammary apoptosis and lactation persistency in dairy animals. Journal of Dairy Research 69:

14 Thatcher, W.W., Wilcox, C.J., Collier, R.J., Eley, D.S. & Head, H.H Bovine conceptusmaternal interactions during the prepartum and postpartum periods. Journal of Dairy Science 63:

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Økologisk mælkeproduktion. Fodring og management ved høj selvforsyning. Troels Kristensen (Red.

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Økologisk mælkeproduktion. Fodring og management ved høj selvforsyning. Troels Kristensen (Red. Økologisk mælkeproduktion Fodring og management ved høj selvforsyning Troels Kristensen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk mælkeproduktion Fodring og management ved høj selvforsyning

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder 7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af

Læs mere

Koens syn på energibalance

Koens syn på energibalance KvægInfo nr.: 1523 Dato: 21-09-2005 Forfatter: Nicolas C. Friggens Koens syn på energibalance Mod bedre reproduktionsstyring gennem bedre biologisk forståelse Af Nicolas C. Friggens Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Bedre opstart af køer i AMS

Bedre opstart af køer i AMS Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

4 Malkekvæg som dynamo for en alsidig udvikling af økologisk jordbrug

4 Malkekvæg som dynamo for en alsidig udvikling af økologisk jordbrug 4 Malkekvæg som dynamo for en alsidig udvikling af økologisk jordbrug Troels Kristensen, Ib Sillebak Kristensen og Jakob Sehested 4.1 Baggrund Bedrifter med økologisk mælkeproduktion er kendetegnet ved

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

Hvilke overvejelser ligger bag valg af udsætterkøer? Hvilken indflydelse har forskellige forhold på udsætningen af køer?

Hvilke overvejelser ligger bag valg af udsætterkøer? Hvilken indflydelse har forskellige forhold på udsætningen af køer? Boologisk Selskabs Seminar, september 998 Hvilke overvejelser ligger bag valg af udsætterkøer? Hvilken indflydelse har forskellige forhold på udsætningen af køer? Lektor, dr. agro. Anders Ringgaard Kristensen,

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater af Henning Lyngsø FOGED, Per LARSEN, Frank Skov HANSEN & Egon ANDERSEN I et konkret forsøg har malkekøer optaget

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Rapport 116. Standard Laktationskurver til produktionskontrol. anvendelse og udformning

Rapport 116. Standard Laktationskurver til produktionskontrol. anvendelse og udformning Rapport 116 Standard Laktationskurver til produktionskontrol anvendelse og udformning Standard Laktationskurver til Produktionskontrol anvendelse og udformning 2005 Tekst og Redaktion Flemming Skjøth og

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? KvægInfo nr.: 1487 Dato: 16-06-2005 Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? Forskningsleder, Ph.D. Klaus

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere