Oktober 2008 > 45. årg > nr. 5. Tema: Diakoni Uddannelse Ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oktober 2008 > 45. årg > nr. 5. Tema: Diakoni Uddannelse Ledelse"

Transkript

1 DIAKON bladet > 45. årg > nr. 5 Tema: Diakoni Uddannelse Ledelse

2 2 DiakonBladet Eksamensfoto Filadelfia 1965 For en generation siden betragtede mange diakonuddannelsen som en lederuddannelse. Mange af 1965-holdets diakoner blevet institutionsledere især indenfor ældreområdet. I vore dage uddannes diakoner til at varetage opgaver indenfor mange forskellige områder. Udover de traditionelle pleje- og tilgrænsende fag bliver mange diakoner pædagoger, men også en række andre fag kombineres med diakonuddannelsen. På det diakonale som på alle andre områder stilles der stadig større krav til ledere. Mange selvejende institutioners bestyrelser efterspørger ledere, som er forankrede i kristne værdier, men ender med at ansætte folk, som på ærlig og redelig vis ikke kan gå længere end til at love loyalitet. Der er ingen grund til at klandre disse ledere. De allerfleste er fagligt dygtige og arbejder på grundlag af en fin etik. Men ledelse baseret på kristne værdier finder man naturligvis hos mennesker af kristen overbevisning. Aktuelt arbejder flere af vore uddannelsessteder med forskellige former for opkvalificering også på ledelsesområdet. I dette nr. deler en række diakonale ledere ud af deres viden og erfaringer med ledelse indenfor diakonalt arbejde. bj. Vi minder om Diakoniens Dag den førte søndag i februar. Idéer, materiale m.v. kan hentes på Generalsekretær Kirsten R. Laursen tlf De Samvirkende Menighedsplejer er formand for udvalget for Diakoniens Dag. Bag udvalget står Dansk Diakoni Råd. Diakonforbundet Filadelfia står for et arrangement på Diakoniens Dag. Mere herom senere. bj. Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund > Diakonbladets redaktionsgruppe Indlæg til Diakonbladet sendes til: Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4, Holmstol, 8883 Gjern Tlf Ansvarshavende redaktør: Diakon/soc.pæd. Preben Sondrup Andersen Jyllands Allé 100, 8270 Højbjerg Tlf Mobil: Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen Ugletoften 7, Højby, 5260 Odense S Tlf Diakon Rita Lund Mathiasen Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre Tlf > Diakonforbundet Filadelfia Forbundet: Forbundssekretær Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf Formand: Diakon Frede Follmann Miehesgade 43, 9510 Arden Tlf. p: / a: Kasserer: Diakon Joan Justesen Visdal 6, 7870 Roslev Tlf > Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Tlf Formand: Diakon/soc.pæd. Johannes Lund Frederiksen Sønderskovvej 11, Nordenskov, 6800 Varde Tlf Kasserer: Preben Sondrup Andersen Den daglige administration varetages af forretningsfører John Karup, Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Tlf > Adresseændring Indtastes på eller sendes til Diakon Bent Christoffersen Mandolinvej 7, 8900 Randers Tlf > Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via eller på diskette. Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a s, Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 6,75 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Termin: I 2008 udkommer Diakonbladet i februar, april, juni, august, oktober og december. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller forkorte tilsendte indlæg. Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets redaktionsgruppe. Produktion: Werks Grafiske Hus A/S, Højbjerg Tlf Næste blad udkommer i december. Deadline: 1. november

3 DiakonBladet 3 Ledelse i diakonalt arbejde af forstander Jens Aage Bjørkøe Omkring ungdomsoprøret i 1968 og de politiske 70 ere, som fulgte, gennemlevede Kofoeds Skole som mange andre institutioner en dramatisk og stormfuld periode, der i mange år kom til at påvirke ledelsesudfordringerne markant. Jeg tiltrådte midt i denne vanskelige situation. I begyndelsen af 80 erne gennemførte vi en omfattende reform. Vi genopfandt kordegn Kofoeds oprindelige metode med Hjælp til Selvhjælp. Baggrunden for reformen var ikke mindst en nærmest kaotisk situationen på skolen præget af druk, vold og vandalisme. Kofoeds Skoles vigtigste finansieringskilde er Velfærdsministeriet tidl. Socialministeriet. Vi har en fast plads på finansloven, og derfor har jeg nu i mange år været i ganske nær kontakt med de offentlige systemer og deres skiftende holdninger og nye modeord i forhold til ledelsesbegrebet. Godgørenhed eller social velfærd I Danmark er der tradition for samarbejde mellem det frivillige og det offentlige hjælpesystem. Men efterhånden som det offentlige system udbyggedes, opstod den almindelige holdning hos politikere, myndigheder og fagfolk, at social hjælp egentlig udelukkende burde være en offentlig opgave. De etablerede institutioner med kontrakt med det offentlige fik således i løbet af 60 erne og 70 erne signaler om, at deres tid var ved at rinde ud. Tendensen var, at betingelsen for overlevelse var fuld integration i det offentlige system. Hvis de ville leve, måtte de blive en del af systemet. De frivillige organisationer havde herefter følgende muligheder: Opgive egen identitet, blive offentlige institutioner og lade sig fuldstændig inkor porere i dette system. Miste det offentlige tilskud og sandsynligvis lukke. Miste det offentlige tilskud. Lukke den udgiftskræ vende apparatdel og begynde forfra på gadeplan, som i den første tid. Fra bagsmæk til fortrop Også Kofoeds Skole kunne mærke denne udvikling. I 1976 kom skolen på Finansloven og i 1984 indgik vi driftsoverenskomst med Socialministeriet. Vi var nu nærmest at betragte som en statsinstitution. Vores selvejende status blev i virkeligheden betragtet som en overgangsform. Når vi påberåbte os vor egen særlige identitet som frivillig organisation, blev det ikke taget helt alvorligt. Vi var lidt irriterende at høre på, men det gik vel an, hvis ellers vi fulgte de statslige standarder uden for meget vrøvl. Men at det ville ende med assimilation i det nye enstrengede offentlige system det lå ligesom i luften. I løbet af 80 erne svingede pendulet til den modsatte side. Det blev klart for planlæggerne, at det nok ikke var femårsplaner, der skabte den bedste dynamik og udvikling i samfundet. At centrale monopoler nok kunne sikre ensartethed, men næppe kreativitet, kvalitet og valgfrihed. Det frivillige sociale arbejde kom ind i varmen igen; ikke blot som tålte partnere, arvet fra fortiden, men nu set som det nødvendige korrektiv og den igangsættende udfordring for de store offentlige systemer. Vi sad nu ikke mere på udviklingens bagsmæk, men var blevet den nødvendige fornyelses fortrop. Tre faser i synsvinklen på det frivillige Man kan således i nyere tid identificere tre udviklingsetaper i relation til, hvordan de offentlige partnere ser vor og andre aktørers rolle: 1) érne: Det frivillige element er historie. Selvejende institutioner indgår driftsoverenskomster, opsluges totalt og bliver en del af systemet. 2) erne: Et nødvendigt alternativ: Udfordrere. Selvstændige aktører på mikro- og græsrodsniveau. Generator for fornyelse og forsøg. Forandringsagenter. Man accepteres som det nødvendige civilsamfundselement, der skal understøttes og fremmes. Projekt- og puljefinansiering. 3) 2000 Aktuelt er der to hovedtendenser: Den ene er New Public Management (resultatkontrakter, administrativ centralisering, dokumentation, benchmarking [effektivitetsmåling i forhold til en bestemt standard, red.], evaluering, pris og kvalitet etc.), som indeholder klare elementer af assimilation. Den anden tendens er knyttet til inddragelsen af andre aktører gennem markedsmekanismen. Vores rolle ses da mere som et supplement: udfordrere og konkurrenter til en monopolverden. Vi fungerer som (forretnings)part nere og medspillere. Serviceleverandører, der på markedsvilkår udfordrer de store offentlige systemer. Professionel konkurrence på pris og kvalitet. Man drages ind i systemet, som ønsket og nødvendig valgmulighed, integreret, men ikke assimileret. Kontraktfinansiering, salg af pladser og ydelser. Faserne erstatter ikke hinanden som et enten-eller, men glider ind over hinanden.

4 4 DiakonBladet Strategi og organisation af forstander Jens Aage Bjørkøe Man kan tale om nogle lag i en organisation og dens udvikling. Først en lille tegning for at illustrere det koncentriske i modellen: ressourcer, systemer, rammer etc. Hvordan får vi energi og resultater, pris og kvalitet i det daglige arbejde? 6. Den egentlige virkelighed - real Udførelsen, afslutning. Den personlige faktor: Aktøren handlingen, drift, levering, vedligeholdelse, administration, afslutninger. Realisering. Handling er forvandling. Hvordan gør vi en forskel helt konkret i forhold til det, vi egentlig er her for? Strategisk ledelse (punkterne 1-3) og operationel ledelse (punkterne 5 og 6) er således to ret forskellige opgaver med punkt 4 som overgangsfase. 1. Fundamentet - basisidentitet Grundlag, mission: Filosofi, værdigrundlag, basisprincipper, vedtægter, historie, tradition. Definition af kerneydelsen. Generatoren for det hele. Hvorfor er vi her egentlig? 2. Idé, vision, innovation teori, form Overordnet strategisk ledelse retningspejlinger- identitet og omverden åben, løs paradigmetolkning evt. skift. I hvilken retning bevæger vi os og mod hvilke langsigtede mål? 3. Strategi, plan - form Strategisk ledelse, udvikling, interessentrespons stram og præcis, prioritering, mål, udviklings-, tids- og handlingsrammer, paradigmeudfyldelse. Hvordan organiserer vi udviklingen i de store linier? Ledelse i den allerkorteste form Ledelse er at opnå resultater gennem andre, så præcist endte vi med at definere emnet på en række ledelsesseminarer. Vi var i tvivl, om der skulle stå sammen med andre, men endte med at henvise den del til ledelsens hvordan, som er afhængig af tid og sted og de konkrete udfordringer, altså situations-bestemt. Ledelse har tre elementer: At, Hvad og Hvordan, som alle skal være til stede og iagttages: A. Ledelsens at Viljen til at ville, ledelsens momentum og kraft, ledelsens væsen, den personorienterede dimension, evt. den naturlige leder almindeligvis som person-profil. I tilknytning hertil ofte indre styring: dedikation. Evt. også dens begrundelse, selve ledelsens hvorfor, udpeget, valgt, delegeret ydre styring. En leder uden at bør betænke sig på, om han eller hun er på sin rette plads. 4. Overordnet ledelse: Virkelighed formelt og reelt Organisation, organisering: Overordnet operationel ledelse, system, administration tilrettelæggelse, koordinering og systemer f.eks. omkring ressourcer, rammer, indsatser, resultater, dokumentation etc. Hvordan tilrettelægger og koordinerer vi det hele i den nærmere fremtid? 5. Direkte ledelse - real Operationel ledelse, personaleledelse, inspiration og koordination, kvalitetssikring etc. At opnå resultater gennem andre. Håndtering og udfyldelse af en række mål og resultater, Parti fra Kofoeds Skole

5 DiakonBladet 5 B. Ledelsens hvad At ville noget, ledelsens hvad og hvorhen. Mission. Retning, mål, vision, strategi indholdet. Sagen og målet. En leder uden hvad er som regel en farlig autoritær størrelse. C. Ledelsens hvordan At ville noget på en bestemt måde, at få nogen til at udføre det, ledelsens hvordan, dens form og metode, organisering, personaleledelse processen. Vejen dertil. En leder med kun hvordan er ofte yderst populær en tid, men falder så igennem. En leder uden hvordan kommer før eller siden i vanskeligheder. Og under alle omstændigheder vil denne stil påføre institutionen og organisationen tab af energi, arbejdsglæde og resultater i det lange løb. Ledelsesteori refererer hyppigt kun til hvordan, men ikke til at og hvad. Feks.: Teorien om blå og grøn ledelse og anerkendende ledelse. Også nødvendige ledelsesmetoder som nærhedsprincippet og det mindste middels princip. Endvidere helt essentielt er Situationsbestemt ledelse. Du skal tilpasse din ledelsesform til situationen, og de medarbejdere du arbejder sammen med. Synlig ledelse forstået som værdibaseret ledelse refererer til opgaven, hvad (jf. punkt B). (men den synlige leder kendetegnes naturligvis ved sin personlighed. Der må således også skeles til at og hvordan jf. punkterne A og C). Den synlige leder har fingeren på pulsen kendt som Walking around-ledelse. Gartnermetaforen er central: En leder skal både kunne udføre kunsten at gøde og beskære. Værdibaseret ledelse i en lærende organisation Jo mere principiel og overordnet, men alligevel sikker og kvalificeret, det er muligt at gøre styringen og ledelsen af organisationen, desto større frihed, selvstændigt råderum og kompetence kan der gives til den enkelte del og medarbejder i arbejdet. Den ledelses form, som kan knyttes hertil, er den såkaldte værdibaserede og situations be stemte ledelse. Du skal være i stand til ændre din ledelsesform evt. differentiere den i mødet med den enkelte medarbejder og den aktuelle ledelsesmæssige udfordring. Afhængig af vurderingen af den konkrete situation og medarbejder, er ledelsen nogle gange mere aktiv: Støttende og styrende, f.eks. når med arbejderen er mindre sikker, eller nye metoder skal findes og udvikles; men ofte kan ledelsen med bedre resultat udøves gennem den mindre ressource-krævende og indgribende konsultative ledelsesform, hvor lederen i højere grad blot følger situationen og er til rådighed, når særlige problemer opstår. (Vektor: udtrykker såvel mængde som retning i et ord, red.) Dermed fremmes den optimale dynamik og kvalitet i alle organisationens led, og mulighederne for at udvikle arbejdspladsen til en såkaldt lærende organisation er til stede. Etik i arbejdet Ledelse indebærer altid etiske udfordringer alene af den grund, at man i et eller andet omfang har magt over ressourcer og andre menneskers situation. Så det er både en eksistentiel udfordring og en yderst praktisk. Det overordnede etiske princip, som gælder, må efter min mening være Den gyldne regel : Gør mod andre, som du vil, at de skal gøre mod dig. Denne sætning gjorde kordegn Kofoed til skolens etiske motto. Næstekærligheden og de øvrige kristne kernebegreber er selvfølgelig også ofte i spil og yderst vigtige, men efter min opfattelse hører de hjemme i en anden sfære: den eksistentielle og personlige. Det er Helligåndens værk, hvis veje vi ikke kender og kun usikkert erkender. Kærligheden gør sig lykkeligvis også gældende i vore relationer på arbejde og i en institutions liv, men de kan ikke programsættes og gøres til norm i systemet og det organiserede liv. Vi arbejder i kald og stand ikke i en form for foreløbigt gudsrige. At hævde at vores indsats i særlig grad skulle være gennemsyret af kærlighed eller kærlighed sat i system er efter min mening en form for hybris, hvilket desværre ofte er dokumenteret af erfaringen og historien.

6 6 DiakonBladet Etiske leveregler for ledelse Vi har udarbejdet et sæt såkaldte etiske leveregler for ledelsesadfærd, som hele ledelsesgruppen på Kofeds Skole er forpligtet til at efterleve både i ord og handling. Eller som det er sagt: Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. 14. Direkte dialog. Dersom du krænkes af andre så henvend dig så vidt muligt direkte og før en dialog om problemet. 15. Åbenhed og tillid. Giv rum og tid til at lytte og føre dialog med andre, også med dem som er uenige eller utilfredse. 1. Værdi- og holdningsstyring. Ved beslutninger tages udgangspunkt i Kofoeds Skoles idégrundlag, formål, metode og historie. 2. Holisme. Det holistiske princip realiseres. Beslutninger skal tages under hensyn til skolens helhed. 3. Omtænksomhed. Der skal udøves omtænksomhed før beslutninger tages og ved deres gennemførelse: På personplanet: Stil spørgsmålet til dig selv: Hvem andre er impliceret i dette spørgsmål/emne, bør de inddrages? På sagsplanet: Stil spørgsmålet til dig selv: Hvilke konsekvenser har dette for andre steder på skolen eller for skolens helhed, har jeg taget tilstrækkeligt hensyn til resten af helheden? 4. Medinddragelse. I en afbalancering af beslutningsdygtighed og medinddragelse skal de særligt berørte kolleger så vidt muligt være deltagere i processen forud for en beslutning. 5. Nærhedsprincippet. Nærhedsprincippet skal realiseres. Beslutninger skal så vidt muligt tages af dem, som skal gennemføre dem, eller så tæt herpå som muligt. 6. Omkostningsbevidsthed. Ved beslutninger overvejes omkostninger og resultat både hvad angår sags og procesdelen. 7. Begrundelse. Beslutninger skal begrundes. 8. Ansvar. En leder har personligt ansvar for de beslutninger, han/hun tager. 9. Forpligtelse. En leder er forpligtet til at bakke op om overordnede beslutninger. (Hvis alle ledelsesniveauer respekterer de 8 første leveregler vil denne opbakning sjældent give problemer.) 10. Den lærende organisation. I alle beslutninger gennemføres der erfaringsopsamling, analyse, refleksion og evaluering som basis for fremtidig handling. 11. Situationsbestemt og synlig ledelse. Ledelsesfunktionen gennemføres i overensstemmelse med principperne for situationsbestemt og synlig ledelse. 12. Respekt for og hensyn til andre. Undgå så vidt muligt at skabe taber-vinder situationer, som giver frustrationer, krænkelser og tab af engagement. 13. Konflikter. Sørg for at konflikter bliver behandlet og så vidt muligt løst. Overvej din egen rolle i konflikten og vær åben i forhold til dit eventuelle ansvar for dens opståen. Jens Aage Bjørkøe (62), cand. theol. fra Københavns Universitet 1973, frivillig medarbejder i Kirkens Korshær fra 1967, Korshærspræst, stifter og leder af Mariatjenesten på Vesterbro , underviser på Institut for Systematisk Teologi v. Københavns Universitet (socialetik) Fra 1979 og fortsat forstander for Kofoeds Skole. Jens Aage Bjørkøe definerer diakoni som socialt arbejde på kristent grundlag. Han har faktisk altid været leder. I Mariatjenesten for frivillige medarbejdere, som var engagerede og for manges vedkommende spændende og særegne, skriver Bjørkøe. På Kofoeds Skole er han i dag leder for knapt 200 mennesker. Under Bjørkøes ledelse har Skolen udviklet sig til en international organisation med omkring 80 skoler og samarbejdsprojekter i otte lande. Det berømte 68`er oprør gik ikke stille af på Kofoeds Skole. Bjørkøe fortæller, at begrebet ledelse på det tidspunkt nærmest var forbudt og erstattet med et krav til lederen om at koordinere samarbejdet. Det tog jeg dog ikke så alvorligt, anfører Bjørkøe, og fortsætter lakonisk, at siden er musikken jo begyndt af spille ganske anderledes. Bjørkøe har en række udgivelser om socialetiske emner bag sig og har i 1997 erhvervet en doktorgrad fra Warszawas Universitet (udgivet som bogen: Vejen fra Hjertet, Kofoeds Skoles Forlag 2008). Kofoeds Skole eksporterer sine socialpædagogiske principper gennem et samarbejde med 17 forskellige skoler i en række østeuropæiske lande. Her et logo fra Tjekkiet.

7 DiakonBladet 7 Diakoner & ledelse af Ullrich Zeitler, uddannelsesleder & Jens Maibom Pedersen, forstander Det diakonale arbejde i Danmark er kendetegnet ved, at det ofte udføres i et samarbejde mellem et stort antal frivillige medarbejdere og en stab af professionelle ansatte, der har en række fælles udgangspunkter. Begge grupper har opgaven for øje og lysten til og engagementet i arbejdet, og langt hen ad vejen har de også det kristne værdigrundlag til fælles. Men der er og bør naturligvis også være forskelle. Disse forskelle handler almindeligvis om faglighed, handleplaner, strategi, overblik, ansvarsområder, økonomi, ledelse etc. og er begrundet i, at den professionelle ansatte har et uddannelsesmæssigt fortrin til at løse disse opgaver. Derfor må man også forvente, at den professionelle diakon, i kraft af sin uddannelse og relevant efteruddannelse, er klædt på til at varetage en sådan opgaveportefølje med hvad dertil hører af ledelsesopgaver og ledelsesfunktioner. Og er den uddannede diakon så dét i dagens Danmark anno 2008? Der er ingen tvivl om, at udfordringerne til morgendagens diakonale ledere bliver større og større. Samfundets stigende krav til dokumentation, evaluering og projektarbejde samt en generel større arbejdsmarkedsmæssig kompleksitet fordrer mere og mere af lederen. Nye arbejdsområder, ønsket om øget tværprofessionalitet og fordringer om en større og større professionalisme stiller nye krav til uddannelsen af de diakonale ledere. På Diakonhøjskolen i Århus tog vi, for nogle få år siden, konsekvensen heraf, omlagde dele af undervisningen og startede på at opgradere diakonuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse. For uddannelse bliver afgørende for fremtidens diakonale ledere. Diakonens kernekompetencer De sidste nyuddannede diakoner havde, som en del af deres afsluttende revy, bl.a. lavet en lille film, hvor de spurgte tilfældige forbipasserende i Århus om: Hvad er en diakon? Det kom der mange sjove og mærkelige svar ud af, og fælles for dem var, at ingen af dem var rigtige! Begrebet diakon er ikke særlig tydeligt i danskernes bevidsthed, og derfor ligger der en stor opgave i, at synliggøre de særlige kompetencer diakoner har i et forsøg på at forklare, hvad en diakon er. Ifølge en ny tysk undersøgelse af socialdiakoners arbejde (Merz 2007) falder diakonens særlige kompetencer indenfor tre områder: (1) administration og retspleje, (2) rådgivning, dannelse og terapi, og (3) kirke og religion. Den særlige diakonale kompetence ligger i at være i stand til at håndtere alle tre områder på én gang. Dette kaldes også for diakonal kongruens. Det er ikke nok at udvikle viden, færdigheder og kompetencer indenfor de nævnte områder det afgørende er at evne at tænke alle tre områder sammen i den pædagogiske hverdag. Nu er Tyskland jo ikke Danmark, men der er en række afgørende ligheder mellem vore hjemlige diakoners arbejde og de tyske kollegers, så resultaterne kan sagtens bruges i en dansk kontekst. Derfor forsøger vi også, i den pædagogiske diakonuddannelse på Diakonhøjskolen, at sammentænke de tre områder i fælles undervisningsforløb. Samfundsfag, pædagogik og diakoni befrugter således hinanden i fælles moduler, hvad enten hovedfokus er småbørnspædagogik, socialt udsatte eller udvikling af det sociale arbejde. Herved opnås ikke alene sammenhæng på tværs af fagområder, men også faglig synergi der kan vise sig afgørende, når diakonen skal ud på arbejdsmarkedet. Dét at lære at arbejde på tværs af forskellige områder udvikler en helt afgørende lederkompetence, for den moderne leder skal på en gang både have overblik, handle på baggrund af forskellige strukturer og kunne håndtere vanskelige problemstillinger på en ansvarlig (diakonal) måde. Diakonuddannelsen har derfor et undervisningsmodul, der forsøger at tage højde herfor. Det hedder udvikling af socialt arbejde og har særligt fokus på organisation & ledelse, projektstyring, dokumentation & evaluering samt pædagogisk udviklingsarbejde. Modulet er i sit afsæt tværfagligt og har som en af sine særlige styrker dét, at det integrerer et betydeligt element af diakonal tænkning i organisations- og ledelsesperspektivet. Derudover præsenteres de kommende diakoner for aktuelle sociologiske teorier og udfordres i at udvikle forskellige studiemetoder. Diakoner er oplagte ledere Når en sådan teoretisk ballast i studietiden indrammes af et forpligtende højskolefællesskab og kombineres med et personligt engagement og en kristen grundholdning, så er der skabt et godt udgangspunkt for fremtidens ledere af de diakonale institutioner. Men det er næppe nok. Det er nemlig først i praksis, at diakonerne skal stå deres prøve som ledere og derfor er der også brug for specialiserede lederkurser, der følger op på tidens nye udfordringer og forsøger at perspektivere lederrollen. En række diakonale organisationer har helt forståeligt udtrykt ønsket om, at der udvikles sådanne kurser, hvor moderne organisations- og ledelsesteori udfordres af den diakonale tænkning og omvendt. Ledelse handler nemlig bl.a. om at koordinere handlinger på en hensigtsmæssig måde og samtidig være synlig i hele organisationen. På den

8 8 DiakonBladet moderne arbejdsplads deltager alle i at forvalte ledelsesopgaven, og lederens funktion bliver, at sikre at dette sker, at alle er med til at løse institutionens opgaver og arbejder for et fælles mål og på grundlag af fælles værdier. Netop diakoner kendetegnes ofte ved, at have et fælles værdigrundlag. Generalsekretær i KFUMs Sociale Arbejde, Lars Rahbek, siger det således: Diakoner er afklarede i forhold til deres etiske og værdimæssige fundament. De skal ikke lede efter begrundelsen for det, de laver; den er på plads. (Ulrikkeholm 2008). Det er dét afsæt, det etiske og værdimæssige fundament, der gør diakoner til oplagte lederaspiranter i de diakonale organisationer. For dét har de til fælles med organisationerne selv! Videncenter for diakoni og pædagogik Når der skal arbejdes med ledelses- og organisationsudvikling i en diakonal kontekst, er det vigtigt, at der skabes rammer, hvor praktikere og teoretikere kan mødes og udfordre hinanden. Sådanne møder foregår i såvel uddannelses- og efteruddannelsesregi som i forsknings- og udviklingsarbejde. Derfor har Diakonhøjskolen taget initiativ til oprettelse af Videncenter for Diakoni og Pædagogik, der har til formål at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden og dokumentation om diakoni i teori og praksis med særlig fokus på det pædagogiske/socialpædagogiske område. I tilknytning til arbejdet er der nedsat en baggrundsgruppe med repræsentanter fra de største diakonale organisationer, Århus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Professionshøjskolen VIA m.fl. På den måde håber vi, at initiativet kan få den nødvendige tyngde og således bidrage til udvikle den diakonale uddannelse. Og der er nok at gå i gang med. Derfor udbydes der det kommende år en række kurser, hvor samspillet mellem samfund, pædagogik og diakoni står centralt og hvor et af de afgørende omdrejningspunkter er ledelse i diakonale organisationer. Når der i uddannelsesverden tales om livslang læring, skyldes det, at tidens krav til ansatte ændrer sig lynhurtigt. Det vi lærte i går, det er allerede forældet i morgen og intet tyder på, at denne tendens vil ændre sig. Tværtimod! Derfor vil fremtidens diakonale ledere, som alle andre, skulle uddanne sig hele livet, for herigennem at blive ajourført med sidste nye viden til videre inspiration i det diakonale arbejde. På Diakonhøjskolen tænker vi, at fremtidens diakonale lederuddannelse skal blive til i et tæt samarbejde med den øvrige uddannelsesverden og de diakonale organisationer, for kun herved sikrer vi den nødvendige bredde og den nødvendig dybde i uddannelsen. Fremtidens diakonale lederuddannelse starter allerede i uddannelsen af fremtidens diakoner, og den fortsætter i videncenterarbejdet, i praksis og den aldrig afsluttede samtale og debat om diakoniens opgave og udfordring. Og heri vil Diakonhøjskolen gerne være med Merz, Rainer: Diakonische Professionalität Ulrikkeholm, Bent: Diakonhøjskolen set udefra en interviewundersøgelse Ullrich Zeitler er født 1954 i Tyskland. Han afsluttede sine studier i filosofi og historie på Århus Universitet i 1984 og har derefter taget en ph.d. i filosofi. UZ har i en årrække undervist på Århus Universitet, ligesom han har forsket i transport og filosofi ved Aarhus og Ålborg Universitet. UZ var fra år 2001 ansat i det daværende Århus Amt som projektleder på Udviklingsinitiativet for sygeplejeuddannelsen i Århus Amt indtil han i 2007 kom til Diakonhøjskolen, hvor han er udviklingsleder og centrumsfigur i Diakonhøjskolens Videncenter for Diakoni og Pædagogik (se Diakonbladet 2/2008). UZ er aktiv som foredragsholder om diakoni, moral og etik. Han fokuserer især på mobiliteten jf. ovennævnte forskning og spørgsmålsstiller vor tids tendens til at kræve fleksibilitet og hurtige forandringer. UZ påpeger, at denne udvikling ikke er omkostningsfri, samt at den udfordrer de mellemmenneskelige relationer og vores etik. UZ påpeger endvidere K.E. Løgstrups store betydning for vores omsorgstænkning og trækker nogle nye og overraskende perspektiver frem om Løgstrup og metafysik. UZ har udgivet Grundlagen der Verkehrsethik på Logos Forlag i Berlin. UZ er gift og har tre voksne børn. Familien er i færd med at flytte fra Grenå til Århus. Jens Maibom Pedersen (49) er uddannet teolog fra Århus Universitet og har i 18 år været højskolelærer på Silkeborg Højskole, hvor han bl.a. har undervist i kristendoms- religions- og samfundsfag. JMP er en kendt og skattet foredragsholder, ligesom han udfylder en lang række tillidsposter: Han sidder bl.a. i hovedbestyrelsen for FDF, Samtaleforum for Unge og Kirke, Jysk Børneforsorg, Dansk Diakoniråd m.fl. JPM tiltrådte for et år siden forstanderstillingen på Diakonhøjskolen, hvilket placerer ham i spidsen for den meget spændende proces, som skal give kommende diakoner uddannet på Diakonhøjskolen muligheden for at erhverve sig titlen professionsbachelor. Diakonuddannelsen er vigtigere end nogensinde, siger Jens Maibom. Den stigende polarisering og de stadig større krav til at leve det perfekte liv kræver mennesker, som vil bringe det kristne menneskesyn i spil og dermed insistere på nødvendigheden af fællesskab og hensyn til næsten. Der er brug for fagfolk, der vil møde mennesker, som de er, og fortælle, at lykken ikke kun er dér, hvor alting lykkes, siger den dynamiske diakonskoleforstander. JMP er gift med seminarielektor Inger Maibom. Parret har fire børn i alderen

9 DiakonBladet 9 Diakoni og lededelse af direktør for Filadelfia Flemming Christensen og Institutleder Conny Hjelm Diakoni og ledelse hvorfor? Den helt overordnede grund til at sætte særligt fokus på emnet: Diakoni og Ledelse har sin baggrund i at ledelse gennem de seneste 20 år mere og mere er blevet et selvstændigt fag med specifikke kompetencer. For diakoner var der før i tiden næsten automatik i, at hvis man var uddannet diakon, var man også derved egnet til at være leder, f.eks. af plejehjem. I dag er det sådan, at fordi man er diakon er man ikke af den grund nødvendigvis egnet til at blive leder, men hvis man har evner for det, kan det læres. Men det skal også læres. Og det er der flere grunde til. Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på ledelse i diakonale sammenhænge? For det første for diakonens egen skyld. Uden kvalifikationer ender man let med et nederlag, og det har ingen brug for. For det andet, så vil kirkelige diakonale organisationer ikke kunne stille sig udenfor de generelle kompetencekrav i samfundet. For det tredje, skal man altid for medarbejdernes skyld sikre god ledelse. For det fjerde, kan man kun fastholde sin kirkelige-diakonale profil, hvis man kan tiltrække kvalificerede diakoner. Det er vigtigt at huske, at ledelsen altid er afgørende for hvilken kultur der eksisterer på arbejdspladsen. Hvis kirkelige organisationer bliver nødt til at gå på kompromis ved lederansættelserne, ved f.eks. at vælge en leder der ikke er kvalificeret, men godt nok står inde for værdigrundlaget, risikerer man, at man af faglige grunde mister sin institutions berettigelse. Hvis man på den anden side i sin nød for egnede lederemner vælger en der ikke ejer værdigrundlaget risikerer man at udhule institutions idegrundlag, og på den måde også miste sin særlige berettigelse. Der er altså ingen vej uden om bevidst satsning på uddannelse. Det er vigtigt bevidst at satse på ledere, der både har kendskab til ledelse og til diakoni. Og her deler man blot vilkår med alle andre i samfundet, det er nødvendigt med bevidst satsning, hvis man vil noget. Nu gør lederen det imidlertid ikke alene. Det er nødvendigt at medarbejderne også i overvejende grad ejer værdier. Der kræves også uddannelse al den stund, at danskerne godt nok et langt stykke er positive overfor kristne værdier, men det ændrer ikke ved den kendsgerning med en lidt slidt floskel: At der efterhånden ikke længere er nogen huller i danskernes uvidenhed om kristendom. Ofte erklærer man ved ansættelse at man er loyal overfor de kristne/diakonale værdier i organisationen, det mener jeg imidlertid er for svagt et fundament at bygge på. Det er ikke nok, at medarbejdere er positive og ikke direkte negative overfor organisationens værdier. Jeg mener, at hvis man vil være ansat på en diakonal institution, er det organisationens ansvar at sikre, at medarbejderne også kommer til at eje værdierne, fordi de på praksisplanet primært er dem der møder beboerne eller brugerne. Man må med andre ord gøre sig klart, at den tid hvor man kunne tage det som en selvfølge, at når folk søgte arbejde på en diakonal institution, så var det fordi de havde fælles værdier med institutionen er forbi. Dette kan ikke længere forudsættes. Derfor må den diakonale efteruddannelse medtænkes langt mere konkret end hidtil. Første kompetencegivende efteruddannelse i Diakoni og ledelse Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger har Institut for Diakoni og Sjælesorg taget initiativ til at etablere en kompetencegivende efteruddannelse i Diakoni og ledelse. Dette sker i samarbejde med Forvaltningshøjskolen i København, som har mange års erfaring i lederuddannelse. Der har ikke til dato eksisteret en sådan kompetencegivende efteruddannelse, der bevidst kobler diakoniens værdier set ind i et ledelsesperspektiv, og hvor ledelsesaspektet betones i forhold til det diakonale arbejde. Forvaltningshøjskolen har i samarbejde med Instituttet ønsket at etablere et sådan helt nyt tilbud og er derfor gået i gang med det nødvendige udviklingsarbejde. Det er planlagt til at kunne udbydes fra Efteruddannelsen bliver kompetencegivende svarende til niveauet for Diplomuddannelse i ledelse. Det vil bestå af to moduler Personlig lederskab og Ledelse og værdier i frivillige diakonale organisationer, som tages sammenhængende. Desuden et 2 dages kursus, hvor diakoniens værdimæssige og faglige baggrund præsenteres egenhændig. For nuværende findes ikke noget tilsvarende andet sted. Uddannelsen har til formål at give deltagerne teoretisk og praktisk viden med henblik på selvstændigt at kunne analysere, reflektere og håndtere de særlige vilkår for ledelse i den tredje sektor (frivillige, NGO, non-profit organisatio-

10 10 DiakonBladet ner), herunder også værdimæssige aspekter. I uddannelsen er det vigtigt at teori og praksis kobles, således at uddannelsens indhold kan omsættes direkte på den enkelte institution eller arbejdsplads. Efteruddannelses vil i hovedtræk indeholde temaer som Den tredje sektor frivillige organisationer mellem stat, marked og civilsamfund Ledelse med mening i krydsfeltet mellem frivilligt socialt arbejde, offentlig kontraktliggørelse og privat markedsgørelse Ledelse, legitimering og dekobling i krydsfeltet mellem intern forankring og ekstern forandring Ledelse og dokumentation, evaluering og evidens i frivillige organisationer Ledelse og etik og værdier i frivillige organisationer Professionel ledelse og styring af frivillige medarbejdere strategiske og operationelle dilemmaer Uddannelse i diakoni er højaktuel Efterspørgslen efter uddannelse i diakoni både på grundniveau, som efteruddannelse, lederuddannelse og masteruddannelse vokser. Denne efterspørgsel vokser ud af et behov hos ledere og ansatte for at kunne bruge diakonien på en relevant måde ind i den faglige hverdag. Der er i de diakonale organisationer brug for diakoner og andre ansatte, som er fagligt bevidste, når det gælder diakonien og som har ejer- Flemming Christensen (58) er født og opvokset i Østjylland. Faderen var fabrikant. FC er cand. theol fra Århus Universitet 1977 og samme år ansat som sognepræst i Hornstrup og Nørremark kirker ved Vejle. I perioden 1994 til 2005 var FC borgmester i Vejle, hvor han blev kendt som SF`eren der kunne samarbejde både til højre og venstre. I 2006 blev FC administrerende direktør for paraplyorganisationen Filadelfia, som i vore dage danner rammen om en række institutioner indenfor sundhed, socialvæsen og uddannelse. Her har FC hurtigt gjort sig respekteret som en handlingens og løsningernes mand. Han er dybt involveret i det på Filadelfia planlagte 38 mio. kroners nye hospice, hvortil Realdania har doneret 8 mio. Ligesom FC til manges forskrækkelse løste den gordiske knude omkring driften af Filadelfias kirke. FC har haft sæde i hovedbestyrelsen for Kommunernes Landsforening. Han sidder i bestyrelsen for Danske Diakonhjem og er aktiv i en række andre sammenhænge. Det er tænkeligt, at min kristne baggrund gør det lettere for mig at tænke anderledes, citeres FC der er kendt for sin pragmatisme og utraditionelle løsninger - for at have sagt. FC har en del til overs for diakoniuddannelsen og trækker gerne i præstekjolen for at prædike til diakonindvielse. FC er gift med Ruth C. som er gymnasielærer og i øvrigt også politisk aktiv. Parret har fire voksne børn. skab til dens særlige faglighed. Ellers bliver det let til føleri, som ingen tager alvorlig nu til dags. Denne nye uddannelse vokser også ud af en efterspørgsel fra køberne og brugerne af de diakonale tilbud. Diakonien er i medvind og derfor er det ekstra vigtigt, at diakoner og andre kan beskrive, omsætte og videregive det, som diakonien bærer med i kraft af sine værdier og grundlag. Og her er det stadig vigtigt at huske, at ledelsen altid er afgørende for hvilken kultur der eksisterer på arbejdspladsen. Kontakt gerne Institut for Diakoni og Sjælesorg på for yderligere information om pris, varighed og indhold. Conny Hjelm (48) er født og opvokset i Thy og hører til dem, som mener, at det danske sprog har flere varianter. Læreruddannet på Winthers Seminarium i Silkeborg. Lærer for danske børn i Etiopien, , og i foråret 1992 på Agapes Diakonale Center i Farsø. Fra august 1992 underviser på Institut for Diakoni og Sjælesorg samt sekretær for Diakonforbundet. Fra 2001 leder af Instituttet. CH har taget pastoralklinisk Efteruddannelse i Danmark og Norge, supervisionsuddannelse fra The Kempler Institute og mediationsuddannelse ved Hans Boserup og Tina Monberg. CH kom til Institut for Diakoni og Sjælesorg i en periode med en meget svag elevtilgang. Med sit dynamiske engagement har CH udviklet og stabiliseret Filadelfias diakoniuddannelse såvel på elev som på økonomisiden. CH har en omfattende foredrags- undervisnings- og supervisionsvirksomhed over hele landet med vægten på konfliktløsning, sjælesorg og medmenneskelige relationer i det hele taget. CH bor på Vesterbro i København og er gift med den tidligere formand for Diakonhøjskolens Diakonforbund, diakon/ misbrugskonsulent Svend Aage Hjelm. og den, der søger, finder Værdierne i livet har vor Herre givet, derfor af alle kræfter leder vi derefter.

11 DiakonBladet 11 Diakoni og ledelse af Emil Tang, direktør Danske Diakonhjem Da Danske Diakonhjem blev stiftet den 7. august 1958, stod der i formålsparagraffen: med diakoner som ledere. Det var ret naturligt, da det var en kreds af diakoner fra lederejede plejehjem samt Diakonhøjskolen og Kolonien Filadelfia, der stod bag stiftelsen af organisationen. Datidens lederes kompetencer indenfor ledelse var hovedsageligt erhvervet via mesterlæren, og de var ikke i besiddelse af nævneværdige teoretisk funderede ledelsesværktøjer. De indgik i det daglige arbejde og levede derigennem deres diakoni ud. Ledelse indgik i hverdagen som i en patriarkalsk familie, hvor alle kendte hinandens plads i fællesskabet. I begyndelsen af 1990-erne måtte Danske Diakonhjems bestyrelse forholde sig til, at kun få diakoner søgte lederjobs, og det førte til en ændring af Danske Diakonhjems vedtægter, så der nu står: Ved ansættelse af en leder skal bestyrelsen ansætte en diakon eller anden person med tilsvarende kvalifikationer. Disse kvalifikationer går på de diakonale holdninger og kompetencer. Vi går ikke på kompromis med de ledelsesmæssige kompetencer, det ville være den sikre død for Danske Diakonhjem, men vi kræver at vore ledere kan stå inde for en holdning til omsorg, som er vort varemærke. Danske Diakonhjems bestyrelse har flere gange drøftet ledelse, lederuddannelse, lederrekruttering, lederkompetencer og diakoni. Det har bl.a. medført at man i 1990-erne besluttede at oprette kurser i samarbejde med Diakonhøjskolen og Institut for Diakoni og Sjælesorg, hvor indholdet var indføring i diakonien for de af vore ledere, der ikke havde en diakonuddannelse. Samtidig stod det klart at ledelse i en foranderlig verden krævede meget af vore ledere, derfor udviklede Danske Diakonhjem egne kurser i ledelsesudvikling i samarbejde med Trinity/ Zalto, hvilket var et bevidst valg, idet denne organisation var holdningsbaseret, og netop det holdningsbaserede er en vigtig del af Danske Diakonhjems arbejde. Samtidig med Danske Diakonhjems lederudvikling opfordres vore ledere til at søge kompetence-givende lederuddannelser, eksempelvis Diplomuddannelser, Professionsbacheloruddannelse i offentlig administration, Forvaltningshøjskolens uddannelse o.lign. Det er vigtigt at Danske Diakonhjems ledere på denne måde er forrest i udviklingen af det arbejdsområde, de i det daglige repræsenterer. God ledelse er lig med opgradering af viden og dermed vejen til Danske Diakonhjems hovedkontor i Vejle kvalitet. Tidens store udfordring er at skabe en attraktiv arbejdsplads for dygtige medarbejdere, som vil arbejde for Danske Diakonhjems holdning til omsorg. Derved sikrer vi det gode hjem, som bliver det attraktive sted, hvor borgerne gerne vil bo. Diakonuddannelserne som vi kender dem i dag er ikke og skal ikke være lederuddannelser. De skal i stedet medvirke til at uddanne og definere diakoniens faglighed og kompetence. Men da der i mange kirkelige organisationer er behov for og ønske om at kunne ansætte kvalificerede ledere med en diakonal profil, har der været drøftelser med såvel Diakonhøjskolen som Institut for Diakoni og Sjælesorg om eventuelt at etablere et kompetencegivende modul i Ledelse og diakoni på diplomniveau, ligesom muligheden for at etablere et ikke kompetencegivende kursus i diakoni for basispersonale er drøftet. Da behovet for ovennævnte uddannelser og kurser er omfattende, må det forventes, at der er tilstrækkeligt med studerende til at afholde uddannelses- og kursusforløb begge steder. I forbindelse med nogle af de sager, der har været fremme i pressen angående bl.a. ældreområdet, har såvel arbejdsmarkedets parter, kommuner og faglige organisationer samt Velfærdsministeriet fokuseret på, at en måde at løse nogle af problemerne på, er at styrke lederuddannelserne. Det har bl.a. betydet, at offentlige arbejdsgivere og organisationerne som led i forhandlingerne er i gang med at udvikle et nyt lederuddannelsessystem på diplomniveau som et led i det fælleskommunale kvalitetsprojekt. Også Servicestyrelsen yder tilskud til den tværfaglige lederuddannelse, som sætter fokus på kvalitet og dokumentation af sociale ydelser, samspillet mellem brugere og medarbejdere og samarbejdet mellem myndighed og leverandør.

12 12 DiakonBladet Det er alt sammen udmærkede tiltag, som vil medvirke til at ruste lederne til deres opgaver i en foranderlig verden, hvor der fokuseres meget på hvad der kan måles, vejes og dokumenteres. Men skal holdningsbaserede organisationer, hvis formål er at se det enkelte menneske som unikt og værdi- fuldt, overleve i fremtiden, er det vigtigt at der også arbejdes med en løbende diakonifaglig kompetenceudvikling, og her vil et samarbejde med Diakonhøjskolen og Institut for Diakoni og Sjælesorg være naturligt. Emil Tang (52) er født og opvokset på landet i Vestjylland, og har taget realeksamen på kursus samtidig med, at han hjalp til i forældrenes landbrug. Et par ældre diakoner i familien var genstand for ET.s beundring. Dette sammenlagt med 2½ år som ufaglært medhjælper på plejehjem i Tarm fik ham sporet ind på at blive diakon. Uddannelsen blev gennemført på Filadelfia (1980), hvor ET også traf sin Bodil, som ligeledes er diakon og plejehjemsassistent. Efter et par ansættelser på Silkeborgegnen har ET i 24 år været leder af Danske Diakonhjems plejecenter i Byldeup Bov, i hvilken periode han i 17 år var medarbejderrepræsentant i organisationens hovedbestyrelse. I 2007 blev ET direktør for Danske Diakonhjem og familien flyttede til Vejle. ET har i mange år været aktiv i lokalt skolebestyrelses- og idrætsarbejde, samt drevet juniorklub for børn og unge på hjemadressen en gammel præstegård, som familien satte i stand. Endvidere har ET været menighedsrådsformand. Hustruen arbejder som diakon/plejehjemsass. Parret har tre voksne børn. Læserindlæg svar til Kurt Johansson Kære Kurt Johansson Tak fordi du i Diakonbladet 4/2008 har taget dig tid til at diskutere mine betragtninger om kvalitet i diakonalt arbejde. Du nævner et par forudsætninger som jeg kunne have belyst, inden jeg går over til de 10 punkter eller teser, om man vil som er mit egentlige anliggende med artiklen. Du gør opmærksom på, at jeg ikke nævner diakoniens grundlæggende egenart. Heri kan du have ret. Det ville jeg også have gjort i andre sammenhænge, men her valgte jeg at forholde mig til diakoniens praksis frem for dens væsen, som jeg forudsatte bekendt blandt Diakonbladets læsere. Du giver selv et par bud på denne egenart: at den ikke er teoretisk, at den er kristen i og med at diakonen er kristen og at dens væsentligste gerninger udøves i det små og usete. At fremhæve at for diakoner at diakoni er Kristuscentreret turde være unødvendigt, for ellers ville den ikke være diakoni. At fremhæve at diakoni er praktisk frem for teoretisk turde være unødvendigt for ellers ville den ikke være diakoni. I teserne kredser jeg da også hele tiden om den praktikken og ikke om diakoniens grundlag eller teoretiske selvforståelse. Til gengæld er jeg mere usikker på dit argument om at diakonien udføres i det små og usete uden nærvær af kvalitetsmålere. Netop fordi diakonien udfolder sig i mødet, ofte det stille, personlige møde mellem diakon og borger er det afgørende, at diakonen har en række værdisætninger eller normer for sit eget arbejde. At den udøves i det små betyder jo netop ikke, at den ikke har stor betydning for de personer, der er involveret i mødet. At den foregår i det usete betyder for mig at dette møde kan være ufatteligt rigt og givende men også at der i det stille og usete kan ske misforståelser, fejltagelser eller endda overgreb uden at diakonen får mulighed for at få analyseret sin praksis. Derfor disse teser, som måske kan anvendes til selvevaluering. Er diakoni altid lig med små gerninger og usete handlinger Her blot dette: Måske er det en fejltolkning, hvis diakoni kun i sand kristen ydmyghed hører til i det usete rum. Det levner i hvert fald ikke megen plads for den protesterende, profetiske eller politiske diakoni eller hvilket prædikat, vi nu hæfter på. F.eks. nytter det ikke at give en mand viden eller fiskeredskaber, hvis vi stiltiende accepterer, at turist- eller industrielle virksomheder pumper urenset spildevand ud i hans fangstområde, eller at klima-forandringerne påvirker fiskenes ynglemuligheder. Men det var bare en tanke. Venlig hilsen Svend Aage Hjelm

13 DiakonBladet 13 Nyt fra Diakonhøjskolen Et splinternyt semester er skudt i gang......med et rekordhøjt antal studerende på den pædagogiske diakonuddannelse. 25 studerende er begyndt på pædagoglinjen og 3 studerende på årskurset, som i hovedparten af undervisningstimerne samlæses med pædagoglinjen. Derudover har vi også fået en tilgang på én studerende på 4. semester. Så det var med stor glæde, spændt forventning og sensommerstemning i luften, at Diakonhøjskolen bød velkommen til i alt 29 nye studerende. Alle nye blev søndag den 17. august inviteret på lækker grillmad på skolens terrasse, hvor de studerende fra skolens 4. semester sammen med skolens forstander og personale hyggede om dem. I løbet af den første uge havde 4. semester ligeledes arrangeret et varieret introduktionsprogram for de nye studerende. Der var bl.a. fælles morgenmad, gudstjeneste i den lokale kirke, Frederikskirken, forskellige ryste sammen aktiviteter, fest, rundvisning og cafébesøg i Århus city og ikke mindst højskolecaféaften med alle skolens øvrige studerende. Diakonhøjskolen bliver flittigt brugt som kursussted I løbet af august måned har der både været det årlige seniortræf på Diakonhøjskolen, voluntørkursus i Impact for 32 unge, Teologi for Lægfolk med 36 nye kursister på 1. årgang, besøg af Indre Mission fra Voel, regionsrådsmøde i Y s Men og højskoleuge for KFUMs Sociale Arbejde. Diakonhøjskolen har således summet af aktivitet og dynamik. Hver en krog er blevet udnyttet. I KFUMs Sociale Arbejdes højskoleuge deltog der ligeledes et rekordhøjt antal deltagere, 45 i alt, af frivillige og brugere fra KFUMs Sociale Arbejdes caféer og væresteder rundt om fra hele landet. Diakonhøjskolen havde sammen med KFUMs Sociale Arbejde sammensat et sjovt og udfordrende program, hvor deltagerne skulle arbejde med sig selv teoretisk, fysisk, kreativt og socialt. Hovedtemaerne var bl.a. omsorgens mange ansigter, sang og musik, idræt for sjov og form & farver. Der var også arrangeret en udflugtsdag, hvor deltagerne tog på tur i det midtjyske og besøgte ferskvandscentret, AQUA, i Silkeborg. Anita W. Petersen, Ledelses- og studiesekretær

14 14 DiakonBladet Nordisk diakonimøde i Stockholm af diakonsekretær Lisbeth Andreassen Hvert andet år har der siden 2001 været afholdt nordisk diakonimøde. Her mødes diakoner fra de 5 nordiske lande for at inspirere hinanden, og værtskabet er gået på skift mellem Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Aftalen er at der må komme 20 deltagere fra hvert af de 5 nordiske lande. Mødet blev afholdt i dagene august i Stockholm, og der deltog knap 40 mennesker. Fra Danmark deltog vi 10 fordelt på diakoner fra Filadelfia, Diakonissestiftelsen samt Solveig Kühne og diakonsekretær Lisbeth Andreassen fra Diakonhøjskolen. Dagene var en blanding af foredrag, studiebesøg og mulighed for netværk. Temaet for dagene var klimaforandringer. Der var et foredrag af generalsekretæren for Svenske Røde kors om deres rolle ved naturkatastrofer. Om lørdagen var der to foredrag. Det første var med nuværende præst og tidligere miljøminister i Norge, Helen Björnöy, som holdt foredrag under overskriften findes der håb for kloden hvordan kan kirken formidle livsmod og fremtidstro? og det sidste foredrag var med Henrik Grape som talte om kirkernes rolle i klimaspørgsmål. Det var tre forskellige vinkler og alligevel med et vist ens præg over foredragene, da de alle var fortalere for at skåne naturen, nedsætte Co2 udslippet, at prisen for global opvarmning er at vandet stiger, økosystemer går i stykker og at der kommer flere storme, skovbrande og hedebølger. Og hvor er det så diakonien kommer ind i billedet? Ifølge præsten Henrik Grape handler det om at vi står sammen om problemerne, tager medansvar og ikke fortsætter den individualistiske livsstil. Det er så nemt at tænke, at de andre jo nok finder en løsning på problemet. Henrik Grape henviste til klimateologien, som bla. handler om at tage ansvaret for skabelsen på sig. At elske Gud er at tage ansvar for hans Skabelse; for naturen. Klimateologien handler også om en solidaritet mellem folk på jorden, en retfærdig fordeling af jordens ressourcer, og at vi som kristne må have fokus på en holdbar verden. Hans konklusion var, at vi som kristne må glædes over livet, lære at nøjes og sørge for at have livsstilsdiskussioner indenfor kirken, da kirken bør være med til at gøre en forskel i klimadebatten. Udover foredragene var der god tid til at lære hinanden at kende på tværs af landene. Det blev meget tydeligt for Solveig og jeg, at der er stor forskel på, hvordan man tænker diakonien i de nordiske lande. I de andre nordiske lande arbejder diakoner indenfor kirken. Solveig Kühne arbejder, som så mange andre diakoner uddannet på Diakonhøjskolen, i en almindelig kommunal børnehave, hvilket mange stillede sig meget uforstående overfor. Flere kommenterede, at det var noget underligt noget og hvordan det hang sammen. Svaret måtte jo naturligvis være, at diakonien så absolut har en stor berettigelse uden for kirken og ikke kun for folk, der kommer i kirken. Næste diakonimøde er hos os på Diakonhøjskolen om to år i Vi ser det som et vigtigt tema for de dage at vise og fortælle, hvordan diakoner også arbejder; altså at det også giver rigtig god mening at diakoner er ansat uden for kirkens egne mure.

15 DiakonBladet 15 Navnestof Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonforbundet Filadelfia Fødselsdage Fødselsdage Fødselsdage Adresseændringer 90 år Karl Frederik Kristensen Augustenborggade 25 J Århus C 85 år Christian Andersen Topager 1, Baldersbr Hedehusene 80 år Erik Larsen Gludsmindevej Vejle 70 år Bent Thygesen Vindelevgård Vinderup 70 år Richart Kristensen 1. tv Grønningen Grindsted 12. th. 65 år Georg Thomasen Bogfinkevej Dybvad 60 år Doris Lykke Rasmussen Røddinglundvej Vildbjerg 60 år Else Sandvad Elstedvej 33, Terp 8520 Lystrup 60 år Inge Lise Holm Vestergade Kerteminde 60 år Jørgen Larsen Skrænten 4, Mogenstrup 4700 Næstved 60 år Niels Nørby P. G. Ramms Allé 23. st.tv Frederiksberg 60 år Petrea B. Andersen Ved Diget Ikast 60 år Verner Holsegaard Toresvej 15, Rimsø 8500 Grenå 60 år Verner Madsen Egeparken Ikast 50 år Birthe Kayerød Nielsen Jernaldervænget Brabrand Carsten Møller Andersen Vejlby Ringvej 32, A Århus N Frederikke Binderup Laumann Valmuevej 12, A 9500 Hobro Lars Thurlow Kleischmann Lombardigade 16, 2300 København S 1. th. Marianne Christine Ladefoged Nederbyvej Sønder Felding Susanne Boel Finderupsvej 5, C Skjern 1. th. 65 år Jørgen Busk Vesterkær 1, Skjoldelev 8471 Sabro 60 år Kirsten Sørensen Havgårdsvej Hellerup 50 år Jack Brandholt Skæring Hedevej Egå 65 år Bjarne Bilenberg Sørensen Østervang Viborg 60 år Lis Knudsen Stidsen Postvej 69, Foldby 8382 Hinnerup 50 år Kirsten Halgård Kristensen Borgmestervej Horsens Kalender 8. november Diakonidag i Holstebro 4. december adventsfest på Instituttet 16. december julemarked på Christiania se aktivitetskalenderen på Den 30. august fejrede Kristelig Handicapforening 25 års jubilæum og indvielse af et nyt afsnit på Østbækhjemmet i Ølgod. Diakonbladet ønsker hjerteligt til lykke! Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte indlæg i bladet. Savner du noget så kig på hjemmesiden. red.

16 Afsender: Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Mandolinvej 7, 8900 Randers Som omtalt andets steds i dette nr. er det nu lykkedes Instituttet at etablere en kompetencegivende efteruddannelse i diakoni og ledelse. Dette sker i samarbejde med Forvaltningshøjskolen i København, som har mange års erfaring i lederuddannelse. En kompetencegivende efteruddannelse, der bevidst kobler diakoniens værdier set ind i et ledelsesperspektiv, er ikke tidligere set her i landet. Forvaltningshøjskolen og Instituttet er i øjeblikket i færd med detailplanlægningen og regner med at kunne udbyde uddannelsen fra Efteruddannelsen bliver kompetencegivende svarende til niveauet for diplomuddannelse i ledelse. Den vil bestå af to moduler: Personlig lederskab og ledelse og værdier i frivillige, diakonale organisationer. Desuden et 2 dages kursus, som særskilt præsenterer diakoniens værdimæssige og faglige baggrund. Uddannelsen har til formål at give deltagerne teoretisk og praktisk viden mhp. selvstændigt at kunne analysere, reflektere og håndtere de særlige vilkår for ledelse herunder holdnings- og værdimæssige aspekter i den såkaldte tredje sektor (frivillige, NGO`ere og andre non-profit organisationer). Denne uddannelse lægger vægt på koblingen af teori og praksis, således at uddannelsens indhold kan omsættes direkte på den enkelte institution eller arbejdsplads. Efteruddannelsen vil i hovedtræk indeholde temaer som: Den tredje sektor frivillige organisationer mellem stat, marked og civilsamfund Ledelse med mening i krydsfeltet mellem frivilligt socialt arbejde, offentlig kontraktliggørelse og privat markedsgørelse Ledelse, legitimering og dekobling i krydsfeltet mellem intern- og ekstern forankring Ledelse og dokumentation, evaluering og evidens i frivillige organisationer Ledelse, etik og værdier i frivillige organisationer Professionel ledelse og styring af frivillige medarbejdere strategiske og operationelle dilemmaer Uddannelse i diakoni er højaktuel Efterspørgslen efter uddannelse i diakoni både på grundniveau, som efteruddannelse, lederuddannelse og masteruddannelse vokser. I de diakonale organisationer og institutioner er der brug for diakoner og andre ansatte, som er fagligt bevidste, når det gælder diakonien og har ejerskab til dens særlige faglighed. Ellers bliver det let til føleri, som ingen tager alvorligt. Også blandt brugerne og køberne af de diakonale tilbud mødes en voksende bevidsthed om og efterspørgsel af det, som vi under et kalder diakoniens faglighed. Diakonien er i medvind, og derfor er det ekstra vigtigt, at diakoner og andre kan beskrive, omsætte og videregive det, som diakonien bærer med i kraft af sine værdier og sit grundlag. Her er det vigtigt at huske, at ledelsen altid er afgørende for, hvilken kultur der eksisterer på arbejdspladsen. Kontakt gerne Institut for Diakoni og Sjælesorg på for yderligere information om pris, varighed og indhold. Flemming Christensen, direktør Filadelfia Conny Hjelm, Institutleder

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus Kirkens Liv & Vækst Diakoni i sognet Lørdag den 7. marts 2009 på Diakonhøjskolen i Århus et stiftsarrangement til inspiration for menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i Århus Stift første lejlighed

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009

Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009 Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009 1) Valg af dirigent og referent Som dirigent blev valgt: Leif Bønning, som referent blev valgt: Lisbeth Andreassen Dirigenten konstaterede generalforsamlingen

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDEHÆFTE 2012 Bilag til årsmøde og generalforsamling meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDE & GENERALFORSAMLING 2012 Velkommen 2 Er du jubilar, eller bliver du diakon i morgen?

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage.

Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage. Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage. Pædagogkurset er det andet ud af fem moduler, som udbydes

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag S u n d h e d s p o l i t i k Sundhedspolitik for medarbejdere i Odder Kommunes Ældreservice Sundhedspolitikken

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Lø 16 Impact Sø 17 Impact Ma 18 (34) Impact Semesterstart kl. 8.00 Ti 19 Kontormøde kl. 10.00

Lø 16 Impact Sø 17 Impact Ma 18 (34) Impact Semesterstart kl. 8.00 Ti 19 Kontormøde kl. 10.00 August 2008 Fr 1 (31) Lø 2 Sø 3 Ma 4 (32) Lærermøde kl. 8.30 Ledelsesmøde kl. 13 Ti 5 Diako hva for noget? kl. 14 16 (lærere) Seniortræf On 6 Seniortræf To 7 Seniortræf Fr 8 Pædagogisk dag: Diakonuddannelsens

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for et jeg. Vi vil skabe

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020

Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020 Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020 Generelt Vi skal fastholde Kolding HF & VUC som både en god skole og en god arbejdsplads. Skolen skal fremstår med egen identitet og med løbende udvikling af

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det, at tænke ledelse med ind i arbejdet.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Udvikling gennem relationer

Udvikling gennem relationer Finn Thorbjørn Hansen Julie Nørgaard Jonas Norgaard Mortensen Niels Christian Hvidt Per Schultz Jørgensen Udvikling gennem relationer 4. 5. maj 2017 National konference Udvikling gennem relationer Relationer

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere