Budgetvejledning 2008, 1. udsendelse

Transkript

1 1 Budgetvejledning 2008, 1. udsendelse Kap. 2 for Generelle forudsætninger 2.2 Specielle forudsætninger Skatteudligning Konjunkturudligningsfond Befolkning Pris- og lønstigninger Vedligeholdelse Afskrivninger Bloktilskud Alderspension Skolemad Tilskud fra Paarisa til lokale forebyggelseskonsulenter Mellemkommunal betaling for undervisning for folkeskoleelever anden kommune Mellemkommunal betaling for kollegieplads for folkeskoleelever i anden kommune Atuarfitsialak Boligsikring Førtidspension 2.3 KANUKOKA s nøgletal

2 2 2.1 Generelle forudsætninger Landsstyret udsendte i februar Landsstyrets Politisk - Økonomisk Beretning I beretningen står en selvbærende økonomi højt på dagsordnen for landsstyrets arbejde i de kommende år. Landsstyret har allerede igangsat flere initiativer, der for det grønlandske samfund vil skabe forudsætningerne for en mere konkurrencedygtig økonomi. I beretningen gennemgås den økonomiske situation generelt, herunder også kommunernes økonomi, ligesom beretningen sætter fokus på nødvendige tiltag for at for at skabe en mere konkurrencedygtig og selvbærende økonomi. Landsstyrets 4 vigtigste elementer i arbejdet mod en mere konkurrence dygtig og selvbærende økonomi er: 1. Fremtidens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2. Omlægning af fiskerisektoren og revidering af fiskeriloven 3. Uddannelse og kompetenceudvikling med forudsætning for vækst og velfærd 4. Byudvikling med byggemodning og inddragelse af nyt land. Landsstyret erhvervspolitik er fokuseret på at opbygge de bedst mulige rammebetingelser for det private erhvervsliv, så virksomheder kan skabe en solid indtjening og levedygtige arbejdspladser. De seneste år har en række eksisterende erhverv, såsom turismeerhvervet og bygge- og anlægssektoren samt minedrift haft fremgang. Denne fremgang giver kommunerne økonomisk løft og skaber vækst og fremgang også i økonomien. Fiskeriet er stadigvæk Grønlands primære eksporterhverv og bidrager væsentligt til samfundsøkonomien. Alene i fiskerisektoren beskæftiges i 2004 således op mod personer, hvilket er omkring 15 % af den samlede beskæftigelse i landet. Fiskerisektoren er i dag opdelt i to dele: det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri. Det havgående fiskeri er domineret af få rederier med store trawlere og fungerer som udgangspunkt på markedsvilkår. Derimod er det kystnære fiskeri domineret af små operatører med høje omkostninger og lav produktivitet. Det skaber for de kystnære fiskere ulighed, og hæmmer erhvervets konkurrenceevne og undergraver den enkelte fiskers privatøkonomi. Det betyder at der er behov for gradvis strukturtilpasning hen imod større enheder, der er kommercielt rentable. Det er derfor Landsstyrets langsigtet målsætning at ophæve den nuværende opdeling. Omstillingen til et mere effektivt fiskeri vil reducere behovet for arbejdskraft. Det Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi har i sin beretning konkluderet at ophævelse af den nuværende opdeling vil forsvinde op imod 700 arbejdspladser.

3 3 Landsstyret vurderer at tilpasningen af kystnære fiskeri vil kunne gennemføres i en længere tidshorisont, men at vurderer også at udviklingen på arbejdsmarkedet nødvendiggør imidlertid at, fiskeriet løbende afgiver medarbejdere til andre erhverv. Landsstyret mål med revidering af fiskeriloven lægger vægt på: En enklere og mere gennemskuelig lovgivning. Gode rammer for en mere effektiv konkurrence præget af driftsøkonomisk rentabelt fiskeri. Overholdelse af Grønlands internationale forpligtigelser Et biologisk bæredygtigt fiskeri Åbne og gennemskuelige beslutninger Vidensudveksling og oplysningspligt. Landsstyrets målsætning og indsatsområder indenfor uddannelse og kompetenceudvikling med forudsætning for vækst og velfærd er bl.a.: Styrke ungdomsuddannelserne gennem uddannelsesforløb, der ruster unge til at gennemføre erhvervs- eller studieforbererende uddannelser. Styrke kommunale Piareersarfiit, med tilbud om realkompetencekurser for den ikke faglærte del af arbejdsstyrken. Skabe kursus- og uddannelsestilbud målrettet vækstsektorerne, herunder Råstof- og Turismeindustrien. Mindske frafaldet, både i forhold til de unge og de ikke faglærte. Bygge flere undervisningsfaciliteter og studieboliger. Forbedre strukturovervågning af arbejdsmarkedet. Udbuddet skal matche arbejdsgivernes behov for arbejdskraft. Landsstyret har sammen med Landstinget og KANUKOKA besluttet den ekstraordinære uddannelsesindsats, som indebærer, at der frem mod 2012 skal kanaliseres yderligere 400 mio. kr. til uddannelsesområdet. Dette vil umiddelbart få stor betydning for kommunerne, da kommunerne skal medvirke til finansieringen af de uddannelsespolitiske planer, men løbende må det også forventes at den kommunale økonomi bliver positivt påvirket af indsatsen. For byudvikling med byggemodning og inddragelse af nyt land er udviklingen rettet mod stigende behov af nye områder til boliger, erhverv og rekreative formål. Borgerne oplever i dag en uensartet praksis rundt i Grønland, hvor der i nogle kommuner finansieres byggemodningsudgifter alene af kommunekassen hvorimod det i andre kommuner opkræves brugerbetaling i form af byggemodningsandele af variabel størrelse. Landsstyret arbejder hen imod et udredningsarbejde med henblik på at tilvejebringe et lovgrundlag, som muliggør salg af byggemodningsarealer til deres markedsværdi. Landstinget har givet Landsstyret bemyndigelse til at godkende kommunernes anvendelse af provenuet fra salg af boliger til finansiering af byggemodning til nyt land.

4 4 Ifølge Landstingets finanslov er der for FL 2007 afsat 193,5 mio.kr. og for BO 2008 afsat 192,5 mio. kr. til nye boliger, hvoraf for FL 2007 er afsat 45 mio. kr. og BO ,0 mio. kr. til kommunale udlejningsboliger, FL 2007 er afsat 66,2 mio. kr. og BO ,4 mio. kr. til boligprogram for bygder og yderdistrikter(selvbyggersæt) og for FL 2007 er afsat 83,3 mio. kr. og BO 2008 til privat boligbyggeri.(10/40/50 boliger og andelsboliger.) Landstinget har for FL 2007 og BO 2008 for hver af årene afsat 3,8 mio. kr. til en mobilitetsfremmende ordning målrettet til lønmodtagergrupper, der kan opnå fast beskæftigelse i en anden by eller bygd, men ikke har adgang til tiltrædelsesrejser, bohaveflytning og tjenestebolig. Målet er at få arbejdssøgende til at flytte til områder hvor der er mangel på arbejde. Der udover har Landstinget for FL 2007 og kommende år hensat 25 mio. kr. som kommuner kan ansøge tilsagn om lån til boligbyggeri der opføres som led i mobilitetsfremmende tiltag i kommunen. På Landstingets efterårssamlingen vil landsstyret fremligge Perspektivredegørelse for trafikanlæg Trafikpolitisk handlingsplan fase 2. Redegørelsen vil, for Nuuk og Ilulissats vedkommende, bygge på konklusioner fra rapporten En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavnløsning for Nuuk og Ilulissat. Landsstyrets Politisk - Økonomisk Beretning 2007 beskriver at fra og med 2009, vil en række opgaver overdrages fra hjemmestyret til 4 storkommuner. Kommunerne vil dermed få væsentlig større indflydelse på samfundsøkonomiske forhold end i dag. Landsstyrets Politisk - Økonomisk Beretning 2007 er vurderingen at antallet af medborgere over 65 år blive mere end fordoblet og vil stige fra de nuværende 3,3 % af den samlede befolkning til 12,9 % i 2032, hvilket vil medføre merudgifter til såvel alderspension, sundhedsvæsenet som hjemmeplejen. Efter stigende ledighed i årene 2000 til 2003 har det økonomiske opsving fra 2004 medført et fald i antallet af ledige. Medioledigheden er faldet fra i 2003 til i 2005.

5 5 2.2 Specielle forudsætninger De specielle forudsætninger er de forudsætninger, der mere konkret kan henføres til en konto i budgettet eller indgår som en direkte forudsætning for budgettets udarbejdelse Skatteudligning Følgende fradrag er vedtaget for 2008: 1. Personfradrag.....kr (år) 2. Standardfradrag.....kr (år) 3. Skattefrit beløb for B-indkomst.....kr (år) 4. Fradrag begrænset skattepligtige.....kr (år) 5. Fælleskommunal skat...6 %

6 6 Bekendtgørelsen om skatteudligning for 2008 er godkendt af KANUKOKA og angiver nedenstående fordeling af skatteudligningen - herunder fælleskommunal skat. Tabel 7: Skatteudligning 2008 (1.000 kr.) Udligning Selskabs- Regulering Udbetaling Udligning person- og udbytte- fælleskom- fælleskomskatter skatter munal skat munal skat tidl. År kr kr kr kr kr Nanortallip Kommunea Qaqortup Kommunea Narsap Kommunia Ivittuut Kommuneat Paamiut Kommuneat Nuup Kommunea Maniitsup Kommunea Sisimiut Kommuneat incl. Kang Kangaatsiap Kommunea Aasiaat Kommuneat Qasigiannguit Kommuneat Ilulissat Kommuneat Qeqertarsuup Kommunea Uummannap Kommunia Kommuneqarfik Upernavik Qaanaap Kommunia Ammassallip Kommunia Illoqqortoormiut Kommuneat I alt Regulering af fælleskommunal skat fra tidligere år er i 2008 på 75, 0 mio. kr Konjunkturudligningsfond På baggrund af Kommunernes delegerer mødets beslutning i 2003 og efterfølgende aftale mellem KANUKOKA og Landsstyret i februar 2004 skal der hvert år hensættes 10,0 mio. kr. af den fælleskommunale skat til en konjunkturudligningsfond. Fondens formål er at afbøde de værste økonomiske virkninger i forbindelse med pludselige og uforudsete nedgange i kommunernes skatteprovenu og dermed give den enkelte kommune tid og mulighed for at indrette økonomien efter de nye tider.

7 7 Kommunerne afregner månedligt landsskat og fælleskommunal skat til Skattedirektoratet, og disse afregninger danner grundlag for en eventuel tildeling af midler fra konjunkturudligningsfonden. Der skal ikke fremsendes yderligere dokumentation end det, der allerede fremsendes til Skattedirektoratet i forbindelse med afregning af landsskat. Skattedirektoratet vil i samarbejde med KANUKOKA hver måned beregne, om der er kommuner, der er berettiget til støtte fra fonden. Der kræves således ingen ansøgning. De kriterier, som skal være opfyldt, for at en kommune kan tildeles støtte fra Konjunkturudligningsfonden, kan læses på : I det omfang alle fondens midler ikke bliver brugt i 2007, vil de blive overført til 2008 eller udbetalt til kommunerne sammen med den fælleskommunale skat for Da fondens midler er tænkt som en midlertidig udbetaling i forbindelse med uforudsete ændringer, bør der ikke budgetteres med udbetalinger fra fonden Befolkning I følge Grønlands Statistik vil alderssammensætningen i de kommende år fortsat ændre sig meget. Antallet af ældre over 63 år har i perioden steget med 19,4 % eller med 822 flere ældre. Det har kommunerne mærket de sidste år og kan således fortsat forvente, at det udvikler sig i en retning, der fører til stigende udgifter for kommunerne. De stigende udgifter til de ældre opvejes til dels af et mindre fald i gruppen under 18 år Pris- og lønstigninger Den samlede PL fremskrivning for budgetåret 2008 er af Økonomidirektoratet beregnet til 2,86 %. Det fremgår, at lønnen indgår med en stigning på 3,18 %, mens pris indgår med en stigning på 2,55 %. Det skal anbefales, at der i overensstemmelse med administrationshåndbogens afsnit laves en egentlig personaleoversigt på baggrund af de relevante overenskomster og aftaler.

8 Vedligeholdelse I bloktilskudsaftalen mellem KANUKOKA og hjemmestyret for 2004 blev der indføjet følgende afsnit: Der er enighed om, at vedligeholdelse af bygninger skal prioriteres højt for at sikre samfundsskabte værdier. Der er enighed om at anbefale kommunerne at afsætte 1,5-2,0 procent af bygningens nyværdi pr. kvadratmeter til vedligeholdelse af kommunalt ejede bygninger Ved en gennemsnitlig kvm. pris på kr. vil der skulle afsættes kr. pr. m2. Landsforeningen skal derfor fortsat henstille kommunerne til at afsætte kr. pr. m2 til vedligeholdelse af de kommunale bygninger Afskrivninger Landsforeningen skal gøre opmærksom på, at der løbende bør ske en gennemgang af restancerne og herunder foretages de relevante afskrivninger. I forbindelse med budgetlægningen bør foretages en vurdering af behovet for afskrivninger og budgetteres i overensstemmelse hermed Bloktilskud Forhandlingerne af bloktilskuddet er endnu ikke afsluttet, men følgende emner er der administrativ enighed om.: Alderspension Skolemad Tilskud fra Paarisa til lokale forebyggelseskonsulenter Mellemkommunal betaling for undervisning for folkeskoleelever i anden kommune Mellemkommunal betaling for kollegieplads for folkeskoleelever i anden kommune Atuarfitsialak Boligsikring Førtidspension

9 Alderspension Alderspension administreres og udbetales i bopælskommunen, og udgifter til denne forordning afholdes med 10 % af kommunen og 90% af Landskassen. Landstinget har iværksat ny Landstingsforordning nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension pr. 1. juli Den nye Landstingsforordning om alderspension medfører, at for enlige udgør højeste grundbeløb kr. pr. 1. juli 2007 mod kr. hidtil. For par, hvor begge er alderspensionister, udgør højeste grundbeløb kr. mod kr. hidtil. For par, der udgøres af en alderspensionist og en førtidspensionist, da udgør højeste grundbeløb kr. mod kr. hidtil. Desuden hæves grænserne for størrelsen af bi-indkomst alderspension reguleres ved. Endvidere er en alderspensionist, der ikke selv har en personlig indkomst, nu berettiget til at få udbetalt 50 % af det højeste grundbeløb for en enlig alderspensionist. Tidligere var det 20 %. Forhøjelsen af alderspensionerne vil samlet medføre en stigning i skatteindtægterne i kommunerne, hvilket forventes at have en samlet positiv effekt for kommunerne på kr. i Skolemad En arbejdsgruppe om Skolemadsordning i Folkeskolen med deltagelse af repræsentanter fra Hjemmestyret og KANUKOKA er fremkommet med forslag til en Skolemadsordning, som forventes påbegyndt for skoleåret 2007/2008. Målsætningen er, at elever i Folkeskolen så vidt muligt skal have tilbud om skolemad. Arbejdsgruppen har anbefalet, at der oprettes en pulje, hvor de enkelte kommuners skolebestyrelser via en tilskudshovedkonto under Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes (KIIIP) område har mulighed for at søge om tilskud til udgifterne til skolemadsordningen. Udgifterne der kan søges tilskud til må omfatte kommunens udgifter til drift og administration. De samlede udgifter til skolemadsordningen finansieres i forholdet 50/50 af Hjemmestyret og kommunerne. Der søges om en tillægsbevilling for 2007 på 3,3 mio. kr. for ovennævnte pulje til skolemad under KIIIP s område. I FFL 2008 forventes der indarbejdet en bevilling på 6,5 mio. kr. i 2008 og i budgetoverslagsårene.

10 10 Bevillingen står nu på en hovedkonto under Økonomidirektoratet og vil når de endelige kriterier for en skolemadsordningen ligger fast blive rokeret over på en hovedkonto under KIIIP, hvorfra tilskuddet vil blive udmøntet Tilskud fra Paarisa til lokale forebyggelseskonsulenter Forebyggelseskonsulentordningen, som vi kender den i dag, blev iværksat i 1997 først som et forsøgsprojekt og fra 1998 som Projekt Forebyggelseskonsulent. Projektet er fra starten fulgt af en centralt nedsat Følgegruppe med repræsentanter fra KANUKOKA, Indenrigskontoret, Familiedirektoratet og Paarisa. Følgegruppen er efterfølgende udvidet med politimesteren og lederen af Kriminalforsorgen, hvilket betyder, at Følgegruppen i sin sammensætning følger de lokale forebyggelsesudvalg. Følgegruppen foranledigede en evaluering af projektet og som resultat af anbefalingerne i denne evaluering er udformet nye aftaler. Samtidig anbefalede Følgegruppen, at ordningen blev permanentgjort. Reviderede aftaler blev herefter udsendt til kommunerne i januar 2004 med tilbud om at indgå i samarbejdet. Forebyggelseskonsulenterne anførte i evalueringen en række forhold, som der efterfølgende er strammet op på, f.eks. ønske om en ensartet stillings- og funktionsbeskrivelse. De opstramninger og forbedringer, der er iværksat som følge af evalueringen, har alle til formål at højne kvaliteten af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne. Samtlige kommuner har fået tilsendt oversigt over de tilbud Paarisa giver om samarbejde. Der er indgået samarbejdsaftale med alle kommuner, bortset fra Tasiilaq, som ikke har ønsket at deltage. Ud over de i oversigten anførte serviceydelser gennemføres i en egentlig uddannelse for forebyggelseskonsulenterne, denne er muliggjort ved en udvidelse af rammen på Uddannelsen planlægges i tæt samarbejde mellem Paarisa, forebyggelseskonsulenterne, Peqqissaanermik Ilinniarfik og KANUKOKA. Formålet med uddannelsen er, at forebyggelseskonsulenterne: rustes til at varetage den overordnede koordinerende rolle i kommunen omkring forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. opnår en såvel individuel som generel opkvalificering af egne kompetencer. gives en tidssvarende viden om de aktuelle sundhedsproblemer i Grønland samt erfaring med prioriterede indsatsområder.

11 11 Uddannelsen afsluttes ultimo 2007, hvorfor Direktoratet er indstillet på at overføre midler svarende til de reelle udgifter lønrefusionsordningen har andraget. Dette betyder, at kr kan overgå til kommunerne pr. 1. januar Mellemkommunal betaling for undervisning for folkeskoleelever i anden kommune Ved indførelsen af ny model for fordeling af det kommunale bloktilskud i 2001 blev beregningsgrundlaget for bloktilskuddet vedr. folkeskolen ændret. Tidligere havde beregningsgrundlaget været det konkrete elevtal i den enkelte kommune. Fra 2001 blev beregningsgrundlaget ændret til at være de 6 17 årige, der er tilmeldt folkeregisteret i kommunen. Folkeskoleelever, der ikke har skolegangsmulighed på hjemstedet, bliver af hjemkommunen anvist kollegieplads enten på kommunens eget kollegium eller på kollegie i anden kommune, hvis hjemkommunen ikke selv har et kollegie eller tilstrækkelig kollegiekapacitet. Kollegieelever bevarer deres folkeregisteradresse på hjemstedet, hvorfor eleven indgår i bloktilskudsberegningen for hjemkommunen. I 2001 blev den mellemkommunale betaling for folkeskoleundervisning fastsat til kr på baggrund af den gennemsnitlige omkostning pr. folkeskoleelev i 1998 og Det blev samtidig besluttet at regulere beløbet med den årligt aftalte fremskrivningsprocent for bloktilskuddet. Taksten for folkeskoleundervisning i anden kommune i 2007 er således aftalt til kr ,92 der for 2008 skal reguleres med den aftalte fremskrivningsprocent for bloktilskuddet for Mellemkommunal betaling for kollegieplads for folkeskoleelever i anden Kommune I 1989 overgik driften af folkeskolekollegierne fra Hjemmestyret til kommunerne, og den årlige sats for mellemkommunal betaling for en kollegieplads i anden kommune blev på daværende tidspunkt fastsat til kr Det viste sig, at denne sats lå over den gennemsnitlige udgift pr. kollegieelev, hvorfor satsen i begyndelsen af 90 erne blev satsen nedsat til kr Ved indførelsen af ny model for fordeling af det kommunale bloktilskud i 2001 blev det konstateret, at den årlige sats svarede til den aktuelle gennemsnitlige udgift pr. kollegieelev, hvorfor satsen ikke blev ændret på dette tidspunkt, og der blev ikke aftalt nogen fremtidig regulering af satsen. I forhold til den almindelige pris- og lønudvikling vil mellemkommunal betaling for en kollegieplads i anden kommune for 2008 have en sats på ,07 kr.

12 Atuarfitsialak Ved skolereformen Atuarfitsialak bliver 11. Klassetrin afskaffet ved udgangen af skoleåret 2007/08. Kommunerne har i en overgangsperiode indtil merudgifter til timer, som bliver kompenseret i bloktilskuddet. I 2009 er Atuarfitsialak fuldt ud implementeret, og der er herefter ikke længere kompensationer i bloktilskuddet. Reformen virker forskelligt på de enkelte skoleår, og udgangspunktet for forhandlingerne for 2005 var, at bloktilskuddet for 2007 hæves med 0,5 mio. kr., sænkes med 2,6 mio. kr. i 2008 og sænkes med 5,0 mio. kr. fra I 2007 blev bloktilskuddet hævet med 0,5 mio. kr Boligsikring Boligsikring administreres og udbetales i bopælskommunen, og udgifter til denne forordning afholdes med 40 % af kommunen og 60 % af Landskassen. I FL 2006 var der afsat en bevilling på 66,0 mio. kr. til boligsikring, mens regnskabet for 2006 viste et forbrug på 71,6 mio. kr. Det samlede merforbrug er således kr. hvoraf kommunernes andel er på 40 % og er kr. I FL 2007 er der i lighed med i 2006 afsat en bevilling på 66,0 mio. kr. til boligsikring. Økonomidirektoratet forventer på baggrund af forbruget i de senere år, at der også må forventes et betydeligt merforbrug for området i Således forventer Økonomidirektoratet på nuværende tidspunkt et samlet forbrug på 72,0 mio. kr. i 2007, og der bør derfor allerede nu foretages en regulering af det forventede merforbrug. Det betyder det samlede merforbrug vil være kr. i 2007, hvoraf kommunernes andel på 40 % udgør kr. KANUKOKA og Økonomidirektoratet er administrativ enig om at bloktilskuddet i 2008 hæves med kr. hvor kr. er som efterregulering for merforbruget i 2006, og kr. er som regulering i forhold til det forventede merforbrug i Området vil være genstand for en efterregulering ved næste bloktilskudsforhandling, herunder de kr. som der er reguleret med som forventet merforbrug i 2007.

13 Førtidspension I aftalen om bloktilskud til kommunerne for aftalte parterne at bloktilskuddet skulle reguleres således, at kommunerne på kort og lang sigt får fuld kompensation for, at den kommunale finansiering af førtidspension steg fra 10 % til 50 %. Kommunernes blev ved bloktilskudsforhandlingerne for 2007 kompenseret med kr., da udgifterne til førtidspension i 2006 og 2007 på daværende tidspunkt forventedes at være væsentligt større end tidligere forventet for disse år. Størrelsen af dette beløb er udtryk for en overkompensation i forhold til de forventninger til udviklingen, som blev indarbejdet i den anvendte model for regulering af bloktilskud til førtidspension. Regnskabstallene for 2006 viser, at tilgangen af førtidspensionister til 50/50-ordningen i 2006 har været væsentligt lavere end de foregående år. Forbruget på området er derfor væsentligt under de forventninger til forbruget, som blev indarbejdet i bloktilskudsaftalen for Således udgør forbruget på 50/50-ordningen 76,6 mio. kr. i 2006, hvilket er kommunerne og Hjemmestyrets samlede forbrug for området. Ved bloktilskudsaftalen for 2007 var der budgetteret med et forbrug på 83,2 mio. kr. i På baggrund af det lavere end forventede forbrug i 2006 er skønnene for 2007 og 2008 nedjusteret i forhold til tidligere. 2.3 KANUKOKA s nøgletal Hvert år udsender KANUKOKA nøgletal vedr. kommunernes budgetter og regnskaber. Nøgletal vedr. budget 2007 er udsendt, og nøgletal vedr. regnskab 2006 forventes udsendt i juni måned. Publikationerne bliver offentliggjort på Landsforeningens hjemmeside