FORSØRGERBYRDE FOR DE ÅRIGE
|
|
- Sven Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner de årige med de årige. Notatet viser, at hvor de maksimale dagpenge udgør en relativt høj indkomst for unge under 25 år, så er dette ikke tilfældet for personer mellem 25 og 29 år. Derudover viser notatet, at der er store forskelle i forsørgerbyrde og bolig forpligtigelser, når gruppen af årige sammenlignes med de årige. Forsørgerbyrden målt ved andelen af unge med børn er over fire gange større for de årige i forhold til de årige. Derudover er hver fjerde mellem 20 og 24 år hjemmeboende, mens det kun er en ud af tyve blandt de årige, der bor hjemme. Over halvdelen af de unge mellem 25 og 29 år bor i ejerbolig. Udgiftsbyrden for unge mellem 25 og 29 år er således markant forskellig fra de åriges udgiftsbyrde. Til sidst viser notatet, at der er stor forskel i forsørgerforpligtigelsen mellem medlemmerne af de forskellige arbejdsløshedskasser, der er i risikogruppen for at få halve dagpenge. F.eks. er andelen af langvarigt ledige medlemmer af KAD A-kasse, der har børn, ca. 74 pct. større end den gennemsnitlige andel af langvarigt ledige med børn. Der er således langt færre af de langvarigt ledige medlemmer af KAD A-kasse, der har mulighed for at tage en uddannelse på halve dagpenge, og samtidig få økonomien til at løbe rundt, end gennemsnittet for alle langvarigt ledige. For at få flere ufaglærte mellem 25 og 29 år til at tage en uddannelse kunne man f.eks. styrke mulighederne for at tage en uddannelse, hvor der er voksen elevløn. Notatet er udarbejdet som led i AE's samarbejdsaftale med SID. Særkørslen fra Danmarks Statistik er finansieret af SID. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\velf-8a ja.doc
2 2 Forsørgerbyrde for de årige Den grundlæggende holdning i fastsættelsen af niveauet for dagpenge er, at man skal kunne opretholde en levestandard på et rimeligt niveau ved midlertidigt indkomstbortfald som følge af ledighed. Niveauet for dagpenge skal ikke være sådan, at levestandarden ryger ned på et eksistensminimum. Men hvad er et rimeligt niveau for de årige i forhold til årige? Der er stor forskel mellem den gennemsnitlige levestandard for de 16 til 24 årige i forhold til de 25 til 29 årige. Der er en større andel af de unge under 25, der er uddannelsessøgende, end det er tilfældet for de 25 til 29 årige. Tabel 1 nedenfor viser, hvordan andelen af uddannelsessøgende varierer på aldersgrupper. Tabel 1. Andel af ungdomsårgange, der er uddannelsessøgende i årige årige årige Andel af årgange i gang med uddannelse 79,8% 39,6% 20,0% Heraf videregående uddannelse 0,7% 22,7% 16,3% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd For de 15 til 19 årige må man sige, at den gennemsnitlige levestandard for ca. 80 pct. de unge er bestemt af niveauet for SU eller elevløn samt af indkomsten ved studiejob. Denne levestandard gælder for ca. 40 pct. af de unge mellem 20 og 24 år, mens kun ca. 20 pct. af de 25 til 29 årige har denne levestandard. For de 16 til 19 årige kan man derfor argumentere for, at fulde dagpenge giver anledning til en levestandard over gennemsnittet for de 16 til 19 årige. Forskellen er dog faldende, jo ældre man bliver, og for de 25 til 29 årige vil ca. 80 pct. af årgangene have en levestandard, der er bestemt af indkomsten fra beskæftigelse. For denne aldersgruppe vil fulde dagpenge derfor give en kompensation/levestandard, der er mindre end gennemsnittet for aldersgruppen. Figur 1 nedenfor viser den gennemsnitlige bruttoindkomst for personer mellem 15 og 29 år i 2000.
3 3 Figur 1: Gennemsnitlig bruttoindkomst for personer mellem 15 og 29 år i , , , , ,000 kr. 100,000 80,000 60,000 40,000 20, alder Gennemsnitlig bruttoindkomst Maksimale dagpenge Anm.: I figuren er der vist satsen for maksimale dagpenge på kr. i Bruttoindkomsten er inklusive indkomstoverførsler f.eks. SU, dagpenge m.v. Kilde: 0,3% stikprøve fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Figur 1 viser, at den gennemsnitlige bruttoindkomst stiger med alderen, når man betragter der årige. I figur 1 er der vist den gennemsnitlige bruttoindkomst samt niveauet for de maksimale dagpenge. Mens de maksimale dagpenge i gennemsnit er 36 pct. større end den gennemsnitlige bruttoindkomst for de årige, udgør dagpengene kun ca. 87 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for de årige. Dette skyldes bl.a., at der er langt flere studerende med en forholdsvis lav indkomst blandt de årige i forhold til de årige. Figur 1 illustrerer, at hvor de maksimale dagpenge udgør en relativt høj indkomst for unge under 25, så udgør dagpengene en relativt lav indkomst for de 25 til 29 årige. Et evt. incitamentsproblem forårsaget af et højt dagpengeniveau i forhold til gennemsnitsindkomsten er derfor lavere for de årige i forhold til de årige. Hvor det er rimeligt at sige, at fulde dagpenge er en relativt høj indkomst for unge under 25 år, så er dette ikke tilfældet for de årige. Men for at kunne vurdere rimeligheden i dagpengeniveauet må man også se på udgiftssituationen for dem, der vil blive berørt af en nedskæring i dag-
4 4 pengene. Udgiftssituationen for unge under 25 år er forskellig fra situationen for unge mellem 25 og 29 år. Der er en langt større andel af unge mellem 25 og 29 år, der har udgifter til bolig og til børn. Figur 2 nedenfor viser, hvordan andelen af personer med børn varierer mellem aldersgrupperne. Andelen for de årige er sat lig 100, og andelen for de øvrige aldersgrupper er sat i forhold til de åriges andel. Figur 2 Indeks for andelen af unge med børn i år Andelen for unge mellem 20 og 24 år er sat lig 100. Indeks for andel med børn (20-24 årige = 100) Aldersgruppe Kilde: 0,3% stikprøve fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Figur 2 viser, at andelen af unge mellem 25 og 29 år, der har børn, er over fire gange større end andelen for de årige. Den relative forsørgerbyrde er således over fire gange større. Desuden ses det i figur 2, at forsørgerbyrden er stærkt stigende med alderen for unge mellem 15 og 29 år. Figur 3 nedenfor viser, hvordan de unge mellem 15 og 29 år er fordelt på boligtyper.
5 5 Figur 3 Unge mellem 15 og 29 år fordelt på boligtyper i % 90.0% 80.0% 70.0% Andel i pct. 60.0% 50.0% 40.0% 30.0% 20.0% 10.0% 0.0% Aldersgruppe Ejere Lejere Hj. boende Kilde: 0,3% stikprøve fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Figur 3 viser, at der markante forskelle i de unges boligforhold. Mens en ud af fire mellem 20 og 24 år boede hjemme, er det kun en ud af tyve af de årige, der bor hjemme. Blandt personer på 18 eller 19 år er det over syv ud af ti, der bor hjemme, mens det er over ni ud af ti af de årige, der bor hjemme. Figur 3 viser desuden, at over halvdelen af de årige har bolig forpligtigelser i form af ejerbolig. Figur 2 og 3 viser således, at der er markante forskelle i forpligtigelserne med hensyn til børn og bolig blandt de unge mellem 15 og 29 år. Specielt er forpligtigelserne for de årige markant større end for de unge under 25 år. Indkomstkravet for at sikre en rimelig levestandard er derfor højere for personer mellem 25 og 29 år, end den er for personer under 25 år. Forsørgerforpligtigelsen i risikogruppen I dette afsnit bliver forsørgerforpligtigelsen vist for de personer mellem 25 og 29 år, der er i risikogruppen for at få halveret deres dagpenge. Tabel 2 viser andelen af personer med børn for forskellige aldersgrupper i år 2000.
6 6 Tabel 2 Andel af personer med børn blandt årige og årige i år år år Andel af alle i aldersgruppe, der har børn 7,8% 31,4% Andel af ledige med over et halvt års ledighed, der har børn. 21,2% 41,6% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Tabel 2 viser, at der er over tre gange så mange med børn i aldersgruppen 25 til 29 år i forhold til de unge mellem 20 og 24 år. Derudover viser tabellen, at der er relativt mange med lange ledighedsperioder, der har børn. Forskellen er mest markant for de unge mellem 20 og 24 år. Desuden viser tabel 2, at der er dobbelt så mange i gruppen af årige i risikogruppen for halve dagpenge, der har børn, i forhold til risikogruppen blandt de årige. Tabel 3 viser fordelingen på A-kasser af andelen af årige ledige med ledighedsperiode over et halvt år, der har børn. Tabel 3: Andel i år 2000 af årige ledige med ledighedsperiode over et halvt år, der har børn. A-kasse Andel af ledige med ledighedsperiode over et halvt år, der har børn Andel af årige personer i A-kasse med børn Selvstændige 16,9% 43,3% Akademikere 16,2% 19,2% Funktionærer og tjenestemænd 32,1% 33,9% HK's A-kasse 44,5% 35,8% Tekniske funktionærer 13,5% 27,5% Byggefag 25,7% 31,1% Metalarbejdernes A-kasse 16,3% 27,0% Specialarbejdernes A-kasse 38,0% 36,9% Kvindelige arbejderes A-kasse 72,3% 66,7% Fremstillingsfag 27,8% 37,9% Øvrige A-kasser 52,7% 46,1% Ikke forsikrede 44,2% 22,8% Alle 41,6% 31,4% Anm.: De ikke forsikrede inkluderer personer uden for arbejdsstyrken dvs. på orlov m.v. eller under uddannelse, som også er registreret med over et halvt års ledighed Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Tabel 3 viser, hvor stor en andel af personerne med lange ledighedsperioder, der har børn, og dermed har ekstra forsørgerforpligtigelser. I tabel 3 ses det, at der er stor forskel i de lediges forsørgerforpligtigelser. Således er andelen af langvarigt ledige medlemmer af KAD A-kasse med
7 7 forsørgerforpligtigelser ca. 74 pct. større end gennemsnittet for de langvarigt ledige i alle A-kasserne. Derimod er andelen af langvarigt ledige akademikere med forsørgerforpligtigelser ca. 60 pct. mindre end gennemsnittet for alle A-kasserne. Der er altså langt færre af medlemmerne af KAD A-kasse, der har mulighed for at tage en uddannelse på halve dagpenge, og samtidig få økonomien til at løbe rundt, end gennemsnittet for alle langvarigt ledige. Samtidigt er der en dobbelt så stor andel af de langvarigt ledige mellem 25 og 29 år, der får problemer med at få sammenhæng i økonomien ved halve dagpenge, end det er tilfældet for de langvarigt ledige mellem 20 og 24 år. Der er således vægtige argumenter for, at forslaget om at halvere dagpengene for de 25 til 29 årige ikke er i overensstemmelse med holdningen om, at sikre en rimelig levestandard ved midlertidigt indkomstbortfald. Derudover vil halve dagpenge være en uforholdsmæssig stor byrde for en væsentlig del af målgruppen, nemlig de ufaglærte mænd og kvinder. Og hvad der måske er endnu værre: Børnene kommer til at betale.
FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE
7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt
Læs mereCHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED
CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen
Læs mereHALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG
28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt
Læs mereArbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995
Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som
Læs mereNYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé
NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mereLedigheden i Odense Kommune november 2001
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Nr. 1 januar 2002 Resume Ledigheden i Odense Kommune november I november var der registreret.802 ledige i Odense Kommune.
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereLedige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet
DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første
Læs mereTabel 1. Den registrerede ledighed i Odense Kommune fra januar 1997 til august 2000. Ledigheden har været stigende siden maj måned
NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. 17 oktober 2 Ledigheden i Kommune august 2. Resume Ca. 9 pct. færre ledige i end sidste på samme tid.,9 pct. af arbejdsstyrken
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereSYGDOMSMØNSTER I 1999
5. april 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: SYGDOMSMØNSTER I 1999 Dette notat analyserer, hvordan befolkningen over 15 år var i kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999. Notatet
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995
Nr. 6.07 Decemberr 1995 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 3. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereLedighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND
Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereOktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn
Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSeptember 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn
September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er
Læs mereLigestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereUdviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked
Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereOpgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012
NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mere3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereNOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser
Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereA-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009
A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereA-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008
A-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2008. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereAugust 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn
August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed
Læs mereA-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010
N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september
Læs mereTOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-
23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mere4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(<$79&%9)!"#$%#&'#&(#)$*$+),#-'(./(0#'#&
4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(
Læs mereLedige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.
NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)
NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereEfterlønsordningen efter 2012
AK-Samvirke Efterlønsordningen efter 12 Status efter at folk kunne få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i 12 Michel Klos -12-13 Efterlønsordningen efter 12 På baggrund af Aftale om en senere tilbagetrækning
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mere6,3 7,6. Afrika 10,7. Asien 6,6
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. maj Ledigheden i Odense Kommune fra april kartal til januar kartal. Resumé I årsperioden. kt. til. kt. ar der gennemsnitlig.8
Læs mere1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november
November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode
Læs mereArbejdsløsheden i 2007
14. juli 2008 Arbejdsløsheden i 2007 Ledighedsprocenten i København var i 2007 5,3 pct. og i hele landet 3,4 pct. I København faldt det gennemsnitlige antal ledige med 5 pct. til 14.950 - en del mindre
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereIngen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag
Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereFagforeninger mister fortsat medlemmer
1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereArbejdsløshed ujævnt fordelt
Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereMånedsvis udvikling i bruttoledigheden i Hjørring kommune fra januar juli
Ledighed og beskæftigelse - juli 216 1 Månedsvis udvikling i bruttoledigheden i Hjørring kommune fra januar 214 - juli 216 2.5 2. 2. 1.75 1.5 1. 1. 1.266 1.138 1.51 75 5 jan feb mar apr maj jun jul aug
Læs mereINDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...
INDHOLD Nr. 11. 2. maj 1998 Side Eventuel henvendelse tlf.:. 33 66 28 39 Arbejdsløsheden i 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsløsheden i 1997 Ledighedsprocenten i var i 1997 11,9 mod
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereKæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed
Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Arbejdsløsheden er steget meget bredt i det danske samfund. Nogle grupper og områder er imidlertid hårdere ramt end andre. Der er især store stigninger
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mere