Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt

Transkript

1 1 Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt Introduktion På Nærum Gymnasium er skriftlighed det højest prioriterede fokusområde i den strategiplan, der gælder perioden Som et element i den varierede palet af indsatser, dette fokusområde har afstedkommet, indgår et udviklingsprojekt i ministerielt regi (og med følgeforskning og projektkoordinering ved Københavns Universitet) med ovennævnte overskrift. Projektet vil være helt afsluttet i juni 2013, hvorfor denne afrapportering har et foreløbigt præg. Det er den ene vigtige pointe i forhold til opsamlingens karakter. Den anden vigtige pointe er, at udviklingsprojektet har udkrystalliseret i et konkret produkt, vi ikke havde forudset, da vi indsendte ansøgningen. Dette produkt er i høj grad blev projektets omdrejningspunkt, og vi stiller det til rådighed for alle interesserede. Intentioner og idégrundlag De primære formål har været og er fortsat: Professionalisering i udøvelsen af vejlederrollen Øget fokus på formativ evaluering Effektivisering og omtænkning af feedbackformer Overordnet er formålet både at understøtte elevernes skrivekompetencer og at skabe kompetenceudvikling for lærerne. Bevægelsen i udviklingsprojektet spejler de almene tendenser i diskursen om skriftlighed: væk fra de klassiske røde streger og lærerkommentarer og hen mod feedbackformer, der a. finder sted under skriveprocessen, b. inddrager og aktiverer eleverne og c. fokuserer på træning af specifikke kompetencer. Idégrundlaget kan sammenfattes i disse syv anvisninger, der stammer fra et britisk survey: 1. Klargør hvad en god præstation er opstil klare krav og evalueringskriterier og gør brug af gode eksempler. 2. Sørg for at understøtte elevernes selvevaluering lad dem arbejde med præcist struktureret peer assessment, og lad dem selv formulere hvad de vil have feedback på.

2 2 3. Giv eleverne information af høj kvalitet om deres læring giv dem støtte til troubleshooting og selv-korrektion; arbejd med højst 3 fokuspunkter i kommentarerne (alt ud over 3 fokuspunkter har enten ingen virkning eller en direkte negativ virkning). 4. Iscenesæt feedbacken, så den får karakter af at være en dialog om læring dialog mellem lærer og elev, men mere virkningsfuldt som dialog mellem eleverne. 5. Understøt positiv motivation og selvværd hos eleverne giv fx først karakter efter elevens respons på feedback; afsæt tid til omskrivning og genafleveringer. 6. Mind the gap: giv mulighed for at bygge bro mellem den nuværende og den forventede præstation arbejd fx med aflevering i 2 trin eller med formulering af fokuspunkter i grupper. 7. Inddrag feedback-arbejdet i tilrettelæggelsen af undervisningen fx ved at bede eleverne om at bestemme feedbackens indhold (altså formulere egne vanskeligheder i forhold til en bestemt opgave) eller lad dem formulere centrale spørgsmål. 1 Milepæle i forløbet Det brede perspektiv: optakt før projektets igangsættelse Efteråret 2010-foråret 2011: med afsæt i et oplæg af Ellen Krogh om ny skriftlighed drøfter faggrupperne opgavegenrer, skriveinstrukser, stilladsering og feedbackformer. Produktkrav: progressionsplan for hvert fag, hvor de disse komponenter er indarbejdet. Generelt: udvikling af et fælles sprog om skriftlighed. Formativ evaluering: startskud på projektet September 2011: pædagogisk eftermiddag med oplæg af Jens Dolin, hvor begrebet formativ evaluering indkredses og konkretiseres. Diskussion af muligheder for konkret opfølgning i tværfaglige arbejdsgrupper. Formativ evaluering: konkretisering i faggrupper Oktober 2011: pædagogisk eftermiddag med drøftelse og eksempler på anvendelse af formativ evaluering i de enkelte fag. Fælles drøftelse af forslag til afprøvning hver lærer Suveyet er ikke knyttet til bestemte fag. Det bygger på undersøgelser af feedback og dens effektivitet på amerikanske og engelske universiteter.

3 3 forpligter sig til at afprøve aspekter af formativ evaluering med særlig henblik på feedback og til at afrapportere de indhøstede erfaringer. 2 Formativ evaluering: udkrystalliseringsfase November 2011-feburar 2012: skriftlighedsstyregruppen bearbejder det indkomne materiale og sammenfatter det et nyt koncept for en enkel progressionsplan for skriftlighed. Konceptet opererer med en progression over gymnasiets seks semestre, og progressions indholdsmæssige side er struktureret i seks kompetencer, der kan anskues som fagenes fælles gods, dvs. som gyldige og relevante for alle fag. Det fælles gods består af: 1. sprogrigtighed 2. faglig terminologi 3. opbygning/struktur 4. argumentation 5. fokus 6. relevans 3 Det er tanken at udvikle øvelser for hvert fag til alle seks kompetencer i alle seks semestre. Øvelserne skal baseres på formativ evaluering. Formativ evaluering og skriftlig progression: udviklings- og implementeringsfase Marts-juni 2012: et første udkast præsenteres for Pædagogisk Råd primo marts. 4 Her påbegyndes arbejdet med at udvikle øvelser. Det videreføres ultimo marts ved et pædagogisk arrangement i faggrupper, hvor der arbejdes med en skabelon, der er designet til konceptet. 5 Faggrupperne og det lærerteam, hvis samarbejdsfokus er skriftlighed, arbejder derefter videre med at udarbejde øvelser. Skriftlighedsstyregruppen digitaliserer progressionsplanen i form af en Wiki, der er tilgængelig for alle. 6 Progressionsplanen knyttes til omlagt skriftlighed i de 14 1g-klasser: der udpeges en særlig skriftlighedstovholder i hver 1g-klasse, som præsenterer progressionsplanen for eleverne, får 2 Denne skabelon blev anvendt: 0M4Zmc6MQ 3 Det fælles gods er udtænkt af Hans Elgaard Mogensen, Roskilde Katedralskole 4 Se dokumentet Progressionsplan PR 6. marts under de uploadede projektdokumenter 5 Se dokumentet Skabelon øvelser under de uploadede projektdokumenter 6 Se linket

4 4 dem til at vælge deres skriftlige hovedudfordring blandt de seks kompetencer (hver kompetence har en farve, og eleverne vælger en seddel med den relevante farve og skriver en kort begrundelse for valget på den 7 ), kommunikerer med de øvrige lærere i form af en meget enkel papir-portfolio og følger op på planen ved indgangen til hvert semester og efter hver større skriftlig opgave. Arbejdet med øvelserne organiseres bl.a. som omlagt skriftlighed: når skrivemodulerne er slut, er såvel elevens som lærerens arbejde afsluttet. I skrivende stund indeholder progressionsplanen ca. 60 øvelser, der alle indeholder et element af formativ evaluering, og som alle bestræber sig på at realisere (dele af) idégrundlaget. Formativ evaluering og vejledning: at motivere og samtale August-november 2012: to pædagogiske arrangementer for alle lærere fokuserer dels på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den attråværdige tilstand af motivation og flow understøttes, dels på værktøjer til elevudviklingssamtalen. 8 Centralt for begge arrangementer er lærerens måde at møde og udfordre eleverne på og italesættelsen af dette møde. Formativ evaluering og vejledningssamtaler 9 Marts 2013: pædagogisk arrangement for lærere med mange vejledningsopgaver med Stine Nørgaard og Line Sakstrup med fokus på bevægelsen fra skolepligt til skolelyst. Hvordan kan vejlederen understøtte elevens evne til selv at finde veje til læring og personlig udvikling? Videndeling og erfaringsudveksling April 2013: afholdelse af inspirationseftermiddag for gymnasier i lokalområdet, hvor interesserede lærere indbydes til at udveksle viden, erfaringer om og praktisk organisering af formativ evaluering og effektive feedbackformer. Maj-juni 2013: evaluering og erfaringsopsamling samt udformning af afsluttende rapport. 7 Se dokumentet Progressionsplan elevudgave under der uploadede projektdokumenter 8 Til sidstnævnte, se elevutvikling - skolen har efterfølgende købt værktøjet, som mange lærere anvender 9 Dette og det følgende punkter er endnu ikke afviklet!

5 5 Foreløbige konklusioner Et fælles sprog Trods udviklings- og omstillingsparathed og gode viljer er feltet skriftlighed i høj grad bundet op på plejer og på fagspecifikke rutiner eller traditioner. At ændre praksis er således en lang og tidkrævende proces, der næppe kan sættes igennem fra oven. For at gennembryde den kulturelle inerti og sikre forankring og medejerskab er det bl.a. nødvendigt at udvikle et fælles sprog om skriftlighed. Det har projektets første faser fokuseret på: det har taget lang tid, men det har været en nødvendighed. Et konkret produkt Det har været afgørende for lærernes involvering at projektet har udkrystalliseret sig i et konkret produkt, nemlig progressionsplanen for skriftlighed. Alle fag og alle lærere har deltaget i udformningen af såvel det overordnede koncept som de enkelte øvelser. Det åbner også op for, at planen faktisk bliver brugt. Samtidig har arbejdet med at udvikle øvelserne været en øjenåbner for de involverede lærere, ikke mindst i form af kravene til konkretisering af den metafaglige refleksion herunder lærernes tænkning om organisering, inddragelse og stilladsering af skriftlighed. Progressionsplan og feedbackformer Alle øvelser i progressionsplanen er udtænkt med tre formål for øje: 1. feedbacken gives i forbindelse med eller som direkte led i arbejdet med øvelsen 2. feedbacken har som oftest karakter af peer assessment : den aktiverer og ansvarliggør eleverne 3. feedbacken gives på baggrund af træning af specifikke kompetencer: den er altså målrettet Dermed bliver progressionsplanen til en omfattende værktøjskasse for formativ evaluering, der kan inddrages direkte i undervisningen af alle fag. Dette indebærer også en forandring af relationen mellem elev og lærer. Her støder man på endnu en form for kulturel inerti, nemlig

6 6 elevernes af- og omlæring i forhold den klassiske lærerfeedback. Netop derfor har det givet god mening at kombinere progressionsplanen med omlagt skriftlighed i 1g og med en enkel portfolio. Her er elevernes refleksion over spørgsmålene a. Hvilke kompetencer skal jeg mestre? b. Hvad er min største udfordring lige nu? af afgørende vigtighed. De næste skridt De sidste faser af projekter har skiftet fokus fra den fagligt orienterede udviklingssamtale til en langt højere vægtning af værktøjer til understøttelse af motivation, flow og lærelyst. Det er ensbetydende med et øget fokus på den coachende samtale med feedforward som et vigtigt element. Derfor er de sidste fælles arrangementer for lærerne tonet i den retning. Afledte projektidéer Som en slags spin off er der lige to idéer til afledte udviklingsprojekter det ene konkret og det andet i større skala: 1. Undersøgelse af Moodles potentiale som elektronisk platform for en minimalistisk elevportfolio knyttet til progressionsplanen 2. Fra elev til studerende: omfattende stilladsering af skriftligheden i 1g, gradvis nedtrapning i løbet af 2g og prioritering af selvstændigt arbejde og projektarbejde i 3g Kim Bojsen, januar 2013