Innovation skaber vækst

Transkript

1 Innovation skaber vækst

2 2

3 Indhold Øget vækst ved at bryde muren mellem viden og erhverv ned... 5 Hvorfor er det vigtigt, at muren mellem forskningsbaseret viden og erhverv rives ned?... 6 Til gavn for samfundet Til gavn for erhvervslivet Til gavn for videninstitutionerne... 8 A: Mere samarbejde & bedre resultater Udfordringer Innovationsjunglen Uklar effekt af innovationsindsats For lidt tid til at forske Forslag B: Mere tværfaglighed & mangfoldighed Udfordringer Manglende tværfaglighed Lav mangfoldighed i virksomhederne Erhvervslivet har brug for flere højtuddannede Danmark bliver overhalet af udlandet Global mangfoldighed nødvendig Forslag Konklusion forslag til mere innovation

4 DKs gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden var 0,3 pct. OECD-landene havde i perioden en gennemsnits produktivitetsvækst på 1,7 pct. Kilde: OECD 4

5 Øget vækst ved at bryde muren mellem viden og erhverv ned Hos Dansk Erhverv og Ingeniørforeningen, IDA bekymrer vi os for Danmarks fremtidige vækst og velfærd. I den sammenhæng har Danmark aldrig tidligere haft en så lav produktivitetsvækst som i de forgangne år. Den har ovenikøbet været blandt de laveste i Europa. 1 Hvis Danmark fremover skal klare sig i den globale innovationsøkonomi, kræver det fremadrettede initiativer og politisk handling. En af vejene ud af den lave danske produktivitet er mere forsknings- og innovationssamarbejde mellem erhvervsliv og offentlige forskningsmiljøer. Virksomhederne har på trods af krisen øget investeringerne i forskning, udvikling og innovation. De private investeringer er steget med knap 6 pct. i 2009 og skønnes nu til 2,2 pct. af BNP. 2 Europa-Kommissionen vil investere næsten 6,4 mia. EUR i forskning og innovation. Det er den største investeringspakke nogensinde. Derimod har politikerne valgt at skære ned på forskningen. De offentlige forskningsbevillinger fastfryses på 1 pct. af BNP i Det er ikke holdbart. Danmark sakker bagud på vækst. Vi har brug for viden og forskning for at vende udviklingen. Det er et politisk mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande i verden, hvor virksomhederne er mest innovative. Vi er bekymrede for med den nuværende indsats, at vi ikke når i mål. Denne publikation giver vores bud på, hvad politikerne bør gøre for at sikre mere forskning, innovation og samarbejde mellem de offentlige forskningsmiljøer og erhvervslivet. Flere af forslagene er forholdsvis udgiftsneutrale i respekt for den finansielle situation, landet befinder sig i men omvendt kræver landets fremtid også vilje til prioritering og investeringer i området. 1. Regeringens Konkurrenceevneredegørelse Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

6 Hvorfor er det vigtigt, at muren mellem forskningsbaseret viden og erhverv rives ned? Danmark ligger i følge regeringens konkurrenceredegørelse fra 2010 på en 16. plads blandt OECD-landene, når det gælder virksomheders brug af videninstitutioner som kilde til innovation. Den udvikling skal vendes til gavn for virksomhederne, videninstitutionerne og samfundet. Til gavn for samfundet Investeringer i Forskning og Udvikling (FoU) skaber betydelig vækst i det danske samfund og er med til at sikre forbedret konkurrenceevne, skabe nye job, øge skatteindtægterne og hæve produktiviteten. Særligt for Danmark, som har svært ved at konkurrere på lønninger, er det vigtigt, at vi er med helt i front, når det handler om viden og innovation. Udover de positive samfundsmæssige effekter af FoU, står vi i en situation, hvor manglende innovation er en af de største udfordringer for fremtidens Danmark. 3 En merinvestering på 5,5 mia. kroner giver på fem års sigt bl.a flere job og et plus på bruttonationalproduktet på knap to pct. Det skønnede årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringer i privat FoU ligger typisk på pct. og pct. for offentlige FoU-investeringer. 4 En forøgelse af offentlige investeringer i forskning på 1 pct. medfører en forøgelse af totalfaktorproduktivteten på 0,17 pct. Det er et gennemsnitstal for 16 OECD-lande The Economic benefits of public funded basic research: a critical review, Research Policy, Salter & Martin The New Economy Beyond the Hype, OECD, Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010

7 Til gavn for erhvervslivet Et styrket samarbejde mellem videninstitutionerne og virksomhederne øger erhvervslivets indtjening og konkurrenceevne og sikrer dermed arbejdspladser og vækst i Danmark. Undersøgelser 6 viser, at værdiskabelsen er stor i virksomheder, der investerer i forskning og udvikling og størst, når virksomhederne samarbejder med universiteter og andre videninstitutioner. Mange virksomheder har reageret på krisen ved at gå proaktivt til værks i form af øget udvikling og innovation. Desuden har virksomheder, der ikke tidligere var innovative, satset på produkt- og procesinnovationer i deres virksomhed. 7 Virksomheder, der samarbejder med universiteter, har i gennemsnit 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder, end virksomheder som selv står for deres forskning og udvikling. Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, har i gennemsnit 9 pct. højere produktivitet pr. medarbejder, end virksomheder som alene investerer i innovationsaktiviteter. Virksomheder, der i forvejen investerer i forskning og udvikling, får en øget fortjeneste på 66 øre, når der investeres én ekstra krone i forskning og udvikling. Den ekstra fortjeneste ved en mer-investering i forskning og udvikling varierer mellem brancherne og er størst i serviceerhvervene. 6. Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Erhvervslivet øger investeringer i forskning og innovation under krisen, VTU, Pressemeddelelse 3. juli

8 Til gavn for videninstitutionerne Der er et stort potentiale i at øge innovation ved at fremme samarbejdet mellem de offentlige forskningsmiljøer og erhvervslivet. Videndeling med virksomhederne genererer nye muligheder for videninstitutionerne. Derudover giver det mere motivation til samarbejde og til at tænke tværfagligt i forskningen. Ydermere får videninstitutionerne gennem samarbejdet nye input til læring, undervisning og forskning. 8 Den nyeste viden skal være en del af de videregående uddannelser, så kandidaterne kommer ud med konkurrencedygtig viden også internationalt. Nye ideer skal afprøves, udvikles og modnes, så de i samspil med erhvervslivet kan bidrage til fortsat vækst og velstand i Danmark. Ved samarbejde med erhvervslivet oplever de offentlige forskningsinstitutioner, at de får en bedre forståelse for virksomhedernes behov for innovation og udvikling. Universiteterne oplever en bedre evne til at samarbejde og etablere netværk eksternt. Universiteterne bliver mere motiverede for at samarbejde og indgå i netværk, hvilket på sigt er med til at øge mulighederne for samspil mellem virksomheder og universiteter Vækst gennem videndeling, DEA, 2009 og Erhvervsforskningsbarometret, DEA, Vækst gennem videndeling, DEA, 2009

9 Virksomheder, der samarbejder med universiteter, har i gennemsnit en produktivitet pr. medarbejder, på 15 pct. mere, end virksomheder som selv står for deres forskning og udvikling. 9

10 Kun 2 pct. af de danske virksomheder, anvender universiteterne som kilde til innovation.

11 A: Mere samarbejde & bedre resultater Mere samarbejde & bedre resultater

12 A Mere samarbejde & bedre resultater Udfordringer Innovationsjunglen Der er mange forskellige ordninger, der skal understøtte videndeling mellem virksomheder og videninstitutioner. Det er positivt med mangfoldighed i tilbuddene, men det er for uoverskueligt og tidskrævende at finde frem til de mulige støtteordninger. Der er mere end 25 projektpuljer indenfor innovationsområdet i fire ministerier og i regionerne. 10 Det er også kun cirka 2 pct. af de danske virksomheder, der anvender universiteterne som kilde til innovation. 11 Særligt små virksomheder oplever det administrativt bøvlet at søge om midler. Der skal lyde en stor ros for etableringen af hjemmesiden Vækstguiden en fælles indgang til de offentlige innovationstilbud samt etableringen af et call-center. På trods af flere positive forsøg fra ministerier m.fl. med henblik på at forenkle innovationssystemet er der dog et stykke vej endnu, før virksomhederne oplever, at indgangen til det offentlige innovationsområde lever op til deres behov og ønsker. Uklar effekt af innovationsindsats Flere ministerier er begyndt indsatsen med at måle, hvad der kommer ud af innovationsordningerne. Det er i sig selv positivt, men effektmålingerne kunne være mere systematiske og uafhængige af de ministerier og styrelser, der administrerer ordningerne. Der mangler en samlet enhed, der kan give overblik, fremdrift og en ensartet tilgang til måling af effekten af de offentlige innovationsordninger. 10. Beregninger på baggrund af Redegørelse om erhvervsstøtte 2010, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Regeringens Konkurrenceredegørelse 2010

13 For lidt tid til at forske For at sikre videndelingen mellem offentlig forskning og erhverv er det afgørende, at det bliver mere attraktivt for forskerne at samarbejde med virksomhederne om forskning og udvikling. En undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen 12 viser, at de offentlige forskere kun bruger godt og vel en tredjedel af tiden på forskning hovedformålet med deres ansættelse. Forskningen ligger i skarp konkurrence med tid til administration og projektansøgning (23 pct.), tid til undervisning og rådgivning (34 pct.) samt tid til ledelse/andet (8 pct.). Når tiden til projektansøgning, administration, undervisning og andre opgaver er gået, er der således kun 8 timer tilbage hvis forskning skal ligge indenfor en 37 timers arbejdsuge. 12. Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne, IDA,

14 A Mere samarbejde & bedre resultater Forslag Forslag 1a Etablering af et nationalt innovationsråd Danmark bør etablere et uafhængigt nationalt innovationsråd. De skal komme med anbefalinger til, hvordan vi får et mere effektivt og gennemskueligt offenligt innovationssystem. Rådet bør komme med bud på, hvilken type af innovationsordninger der skal prioriteres fx i forhold til de små virksomheder og hvordan vi kan styrke effektmålinger af innovationsordningerne. Rådet bør bestå af innovationseksperter fra ind- og udland, der er uafhængige af ministerier, videninstitutioner, særlige erhvervsinteresser mm. Case Inspiration kan findes i Obamas Advisory Council, som blev etableret i juli Rådet består af 26 entreprenører, universitetsledere, investorer og ledere fra non-profit organisationer. De ska bl.a. rådgive præsidenten i, hvordan USA i højere grad kan få ideer fra forskningsmiljøer til at udvikle nye virksomheder og job. Se commerce.gov Forslag 2a Crowd-sourcing Forsker-register/platform Et enkelt klik, og et udvalg af kloge hoveder står til rådighed for at løse opgaven bedst muligt. Det er crowd sourcing. Kort fortalt lægges et oplæg på en hjemmeside, hvorefter tilknyttede forskere og rådgivningsvirksomheder kan byde ind med forslag til løsninger og priser. Der skal afsættes midler til at udvikle en crowd sourcing-platform, hvor virksomheder kommer med opgaver, som skarpe hjerner kan byde ind på. Platformen kan være en udbygning af vaekstguiden.dk Case Den amerikanske hjemmeside Elance har freelancere fra hele verden tilknyttet. I løbet af året har platformen løst job primært inden for IT. Det seneste regnskab viser en branche i vækst. Freelancerne tjente tilsammen 131 mio. kr. i tredje kvartal, en stigning på 42 pct. sammenlignet med sidste år. Se elance.com Forslag 3a Mere erhvervsrettede universiteter Det er nødvendigt, at universiteterne i højere grad bliver erhvervsrettede uden dog at gå på kompromis med mulighederne for grundforskning på højt niveau. En mulighed er at skabe erhvervsuniversiteter, hvor der udelukkende drives erhvervsrettet forskning. Der er behov for, at forskere på universiteterne får bedre rammer til at understøtte samarbejdet 14

15 med erhvervslivet især de små virksomheder. Det drejer sig om muligheden for forskningspraktik, hvor forskerne i en periode får lønudgifter i forbindelse med ophold i virksomhederne dækket. Tilsvarende skal erhvervssamarbejde have større betydning i forskernes karriere på universiteterne. Case Det nye innovationsuniversitet i Helsinki, Aalto University, har med inspiration fra dschool og IDEO skabt tre tværfaglige møde- og læresteder kaldet Media Factory, Service Factory og Design Factory. Det er innovative og entreprenante miljøer primært drevet af brugerne, dvs. de studerende, undervisere, forskere og det lokale erhvervsliv. Se aalto.fi/en Forslag 4a Mere tid til forskning For at sikre at forskerne bruger tiden på at forske skal der nedsættes en ekspertgruppe, som kan kortlægge mulighederne for, at forskerne bruger færre timer på ansøgninger og i stedet flere timer på forskning og forskningssamarbejde. En mulighed kan være at styrke og professionalisere de eksisterende forskningsstøtteenheder på videninstitutionerne. Der findes forskningsstøttenheder på universiteterne og hospitalerne i dag, men de varierer meget i forhold til størrelse og fokus i arbejdsopgaver. Århus Universitets forskningsstøttenhed er den største med 21 medarbejdere og et budget på 12 mio. kr. årligt. Enheden rådgiver primært om ansøgningsproceduren og i mindre grad i den efterfølgende daglige projektledelse. Se darma.dk Forslag 5a Flere start-up virksomheder fra forskningsmiljøerne Der skal etableres flere nye virksomheder med udgangspunkt i de offentlige forskningsmiljøer. Det kan fx ske ved at øge puljen til proof of concept, så flere forskningsbaserede ideer gøres klar til markedet. Et andet forslag er at give forskere mulighed for at få orlov med løn til at opstarte egen virksomhed. Orloven kan udbetales som klippekort, som det kendes fra SU. Case I 2009 var der otte nye spinout virksomheder fra offentlige forskningsmiljøer. Det er færre end i de foregående år. 13 Et eksempel er samarbejde mellem DTU Fotonik og OPDI Technologies A/S. Det resulterede i 2009 i virksomheden Windar Photonics A/S, der producerer LIDAR systemer til vindmølle industrien. Se fotonik.dtu.dk Case 13. Kommercialisering af forskningsresultater, Forskning og Innovationsstyrelsen,

16 Virksomheder, der ansætter udenlandske medarbejdere, øger deres sandsynlighed for at være innovative med 30 pct.

17 Mere tværfaglighed & mangfoldighed

18 B Mere tværfaglighed & mangfoldighed Udfordringer Knap 99 pct. af alt ny viden skabes udenfor Danmark. Vi må erkende, at vi ikke kan være gode til det hele. For at være med i front kræver det, at vi bruger den eksisterende viden ved at kombinere og anvende den på nye måder en såkaldt fast second mover-strategi. Det har vi en god tradition for i de danske virksomheder, og det skal styrkes fremover. Manglende tværfaglighed Vi skal prioritere og bygge videre på de danske styrkepositioner og klynger, som typisk udspringer i tæt dialog med brugerne og på tværs af traditionelle fagområder og faggrupper fx ingeniører, marketinguddannede, arkitekter og faglærte. Samtidig bør vi i højere grad satse på kompetencer og viden i krydsfeltet mellem erhvervsliv, den offentlige velfærdssektor og videnmiljøer (universiteter, uddannelsesinstitutioner mm.). Eksempler på danske tværfaglige styrkepositioner, der med succes kombinerer tekniske løsninger med service og design, er ikt, transport, fødevarer, velfærdservices og sundhed. Lav mangfoldighed i virksomhederne Det står ikke godt til med mangfoldigheden i danske virksomheders sammensætning af medarbejderne. I den typiske danske virksomhed er næsten alle medarbejdere mænd med dansk nationalitet og et lavt eller mellemlangt uddannelsesniveau. 14 Der skal være mere mangfoldighed. Virksomheder med en bred medarbejdersammensætning er cirka dobbelt så innovative som andre virksomheder.. 15 Erhvervslivet har brug for flere højtuddannede Det er positivt, at regeringen og universiteterne har aftalt at oprette 400 nye studiepladser i 2011 på ud- 14. Innovation og Mangfoldighed, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation Danmark 2009, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010

19 dannelser, der giver vækst. Det er imidlertid ikke nok. Undersøgelser viser, at der kommer til at mangle flere tusinde højtuddannede i dansk erhvervsliv i de kommende år. Vi skal have endnu flere højtuddannede og udenlandske medarbejdere ud i de små og mellemstore virksomheder. Virksomheder, der satser på uddannelsesmæssig mangfoldighed i medarbejderstaben, øger sandsynlighed en for at innovere med 50 pct. 16 Danmark bliver overhalet af udlandet Vi sakker bagud i forhold til udlandet, når vi ser på, hvor mange højtuddannede der er på en årgang. Andelen af årige med en videregående uddannelse er støt stigende, men det går hurtigere i udlandet. Danmarks placering er faldet fra en 7. plads i 2005 til 9. plads i Det er problematisk, når en procentpoints stigning i andelen af ansatte med en videregående uddannelse øger bruttoværditilvæksten i samfundet med en pct. Global mangfoldighed nødvendig Der er en række barrierer for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark, herunder besværlig administration, komplicerede regler, for få muligheder for de udenlandske arbejdstageres familie i forhold til fx internationale skolepladser og en ikke-inkluderende social kultur. 18 Der er sket en række fremskridt gennem de senere år. Men Danmark er fortsat sammen med Holland det land i Europa, der har færrest højtuddannede udlændinge ansat, nemlig kun 3,7 pct., mens fx Sverige har 4,9 pct. 19 Vi har brug for, at virksomhederne ansætter flere kvalificerede udenlandske medarbejdere under ordentlige arbejdsforhold. Det øger sandsynligheden for at være innovativ med 30 pct Innovation og Mangfoldighed, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Styrket innovation i virksomhederne, Regeringen, Expatindenmark.com 19. The Expat Study 2010, Oxford Research 20. Innovation og Mangfoldighed, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

20 B Mere tværfaglighed & mangfoldighed Forslag Forslag 1b Styrk tværfagligheden De tværfaglige forskningsmiljøer skal styrkes bl.a. gennem ressourcer til bygninger, drift og indretning. Videninstitutionerne bør have bedre muligheder for at etablere tværfaglige miljøer og campus, uden der bliver gået på kompromis med kernefagligheden. Det kan fx ske ved fysisk at sammenlægge eksisterende fakulteter og institutter på tværs af fagområder. Case Tværdisciplinære miljøer bidrager til videndeling og er en gevinst for både erhvervsliv og videninstitutioner. 76 pct. af forskerne angiver, at tværfaglighed giver bedre muligheder for at belyse de gældende problemstillinger, og 36 pct. angiver, at det bidrager til mere omfattende og pålidelige resultater. Et tværfagligt samarbejde kan involvere erhvervslivet, forskellige institutter, fakulteter eller universiteter og andre videninstitutioner. Den tværfaglige tankegang kan også involvere offentlige og regionale aktører som fx Georgia Research Alliance, der samler forskningsinstitutioner, statslige myndigheder og ledere. Se gra.org Forslag 2b Større erhvervsrettet frihed til uddannelsesinstitutionerne Det skal være væsentligt nemmere for uddannelsesinstitutionerne at besvare erhvervslivets efterspørgsel af kompetencer. Udannelsesinstitutionen skal akkrediteres i stedet for den enkelte uddannelse. Det betyder mere frihed til at tilrettelægge uddannelser og mere målrettede efteruddannelsestilbud. På den måde kan vi også reducere flaskehalse på det private arbejdsmarked. Case En videregående uddannelse tager på ingeniørområdet 3½ til 5 år. Den nuværende akkreditering kræver mindst ½ års forberedelse fra uddannelsesinstitutionerne og derefter en akkrediteringsproces. Med andre ord; fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutionen bliver enige om justering af uddannelser eller formulering af nye uddannelser, tager det 4 til 6 år før de første årgange dimitterer. Dynamikken i erhvervslivet kræver at uddannelsesinstitutionerne er langt mere fleksible. 20

21 Forslag 3b Videnpilot-ordning for udenlandske akademikere Videnpilotordningen skal i højere grad komme virksomhederne til gavn i forhold til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fx gennem målrettede kampagner, ansøgningsmateriale på engelsk, tysk, kinesisk m.fl. og fastlagte sagsbehandlingstider for godkendelse af udenlandske uddannelser m.m.. Danmark skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft samt fastholde de udlændinge, der har taget hele eller en del af deres uddannelse i Danmark. Ordningen vil i denne sammenhæng også kunne bruges til at trække udenlandsdanskere med de rette kvalifikationer hjem igen. Case Der er mange gode danske eksempler på, at ansættelsen af en dansk videnpilot har banet vejen for ny viden og flere arbejdspladser. Det skal vi have bredt ud til også at gælde ansættelsen af udenlandske akademikere. 495 virksomheder har eller har haft en videnpilot ansat. Eksempelvis har det lille konsulentfirma Reteam Aps i 2009 ansat en videnpilot, som sikrede udviklingen af et nyt IT-produkt med internationalt potentiale og skaffede to nye arbejdspladser. Overordnet set er der rigtig gode resultater af Videnpilot-ordningen, fx har 68 pct. af de afsluttede videnpilot-projekter resulteret i en øget omsætning, 64 pct. har ført til en ekspansion af markedsområdet, og 80 pct. har medført en udvikling af nye produkter og/eller processer i virksomheden. Se videnpiloter.dk Forslag 4b Accelerator-netværk for udlændinge i Danmark og danskere i udlandet De udlændinge, der allerede er her, og de danskere, der er i udlandet, er ressourcer, der kan anvendes meget bedre til at skabe nye vækstvirksomheder, end tilfældet er i dag. Der er imidlertid ingen organiseret måde at gøre det på. Der bør derfor forsøgsvis etableres netværk for herboende udlændinge og danskere i udlandet, hvor de kan mødes med entrepreneurs. Alternativt afsætte ressourcer til at lave en dansk afdeling af de succesrige udenlandske accelerator-programmer. Netværkene bør kobles op på det nuværende danske innovationscenter i Shanghai og eventuelle fremtidige danske innovationscentre i andre BRIK-lande, (Brasilien, Indien og Rusland). Case Inspirationen kan komme fra inderne, der startede The Indus Entrepreneurs (TIE) i 1992 med henblik på at fastboende indere i Silicon Valley hjalp unge landsmænd med at forstå, hvordan man starter eller vækster en virksomhed. TIE har siden udviklet sig til den største globale organisation for entrepreneurs. Se tie.org Et andet eksempel er Vigo Startup Accelerator programmet, som er et forsøg på at connecte med udlandsfinnere, der har ekspertise på en række veldefinerede områder, fx web/mobil, fødevarer og cleantech. Se vigo.fi 21

22 Konklusion Brug for mere innovation i innovationsprocessen for virksomhederne, videninstitutionerne og samfundet Vi står overfor mange store udfordringer nu og fremover. Ved at sikre mere forskning, innovation og samarbejde mellem de offentlige forskningsmiljøer og erhvervslivet er der store gevinster at hente for både samfundet, videninstitutionerne og erhvervslivet. Det er vejen ud af den lave danske produktivitet og vejen til vækst. Det kræver dog en opstramning og udvikling af den nuværende fremgangsmåde. Rammevilkårene skal indrettes bedre i forhold til den danske erhvervsstruktur. Forholdene skal forbedres for udvikling af og samarbejde om ny viden. Vi må fokusere på, hvordan vi får mest muligt ud af det offentlige innovationssystem. Ingeniørforeningen og Dansk Erhverv er kommet med 9 konkrete forslag til, hvordan vi kan ændre, udvikle og forbedre en række områder eller sagt med andre ord hvordan vi kan få mere innovation i innovationsprocessen. Formålet er mangesidet, herunder at vi skal være bedre til at samarbejde, til at sprede viden og i højere grad vide, hvad der vir-ker, og hvad vi skal satse på, og ikke mindst være bedre til at omsætte viden til vækst. Innovation Innovation er blevet et buzz-word, der bruges i mange sammenhænge. Det er kun naturligt, når betingelserne for og kilderne til innovation er mange. Det er derfor også afgørende, at vi hele tiden tænker nyt om innovationsprocessen. Vi har et stort behov for innovation. Det er en kompleks udfordring, vi står overfor. Gennem fælles indsats, viden og målrettede initiativer kan vi komme nærmere målet om, at Danmark skal være blandt de mest innovative lande i verden. 22

23 9 forslag til mere innovation Mere samarbejde & bedre resultater Etablering af nationalt innovationsråd Crowd-Sourcing Forskerregister/platform Mere erhvervsrettede universiteter Mere tid til forskning Mere tværfaglighed & mangfoldighed Styrk tværfagligheden Større erhvervsrettet frihed til universiteterne Udenlandske videnpiloter Acceleratornetværk Flere start-up fra forskningsmiljøerne 23

24 Design: Rune.Anders.Lars Tryk: IDAs Printcenter Udgivet af Dansk Erhverv og Ingeniørforeningen, IDA Marts Svanemærket tryksag