Pædagogisk arbejde med børns leg i daginstitutionen

Transkript

1 Pædagogisk arbejde med børns leg i daginstitutionen Ditte Winther-Lindqvist PhD Lektor i Udviklingspsykologi, DPU, Aarhus Universitet Småbørnskonference 12 Juni

2 Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg (Citat fra temaet: Alsidig personlig udvikling i den ny styrkede læreplan) 2

3 Legen står centralt i den ny master Legen forbindes tæt med den alsidige personlige udvikling i 0-6 års alderen Det pædagogiske arbejde med legen er derfor rykket frem som fokusområde på daginstitutionsfeltet Hvad er leg, hvorfor leger vi? Hvordan er leg forbundet med udvikling? Hvordan kan vi arbejde pædagogisk med at skabe gode legemiljøer? 3

4 Om legen som fænomen Vi har legen til fælles med de andre højere primater Legen er knyttet til det barnliges væsen Legen er et overskudsfænomen Legen balancerer altid på kanterne mellem orden og kaos I legen er der åbenhed, udfordring, spænding og opslugthed Legen er ubestemmelig, frivillig og uden mål udenfor den selv 4

5 Hvad er leg? LEGEN Bestemt aktivitet Laden som om /ageren/udførsel DET LEGENDE En måde at være i verden på hvad nu hvis? tænkning Kan knyttes til alle aktiviteter 5

6 At være legende er en måde at være i verden på Rytmisk gentagelse/gensvar Åbenhed, bevægelse (vi prøver) Stemningsløft glædeskoncerter Relationer mærkes og udvikles i leg (jeg kan li dig du er sjov vi er sammen!) 6

7 Fri leg og selvbestemmelse Vi har en daginstitutionstradition med vægt på dannelse, barnets selvbestemmelse og kreativitet -> giver barnet frihed til at vælge og præge sin egen dag og hverdag Stiller store krav til barnets egen organisering og kritikken er at ikke alle børn leger lige godt af sig selv og mange børn har brug for mere og andet end at få mulighed for at leg 7

8 Nyeste forskning Børn der har gået i daginstitutioner der er legebaserede klarer sig bedre i skolen (bl. a. i matematik, sprog og science) end børn der har gået i daginstitutioner der laver skoleaktiviteter (Sommer og Klitmøller, 2015) Hvad er det ved legen der er godt fra et udviklingsperspektiv? 8

9 Leg som knyttet til udvikling Legen = dynamo i førskolebarnets samlede udvikling Legen => højere psykiske funktioner (abstrakt tænkning, sprog, selv-regulering, planlægning og problem-løsning) 9

10 Legens funktion for udviklingen Leg => aktivitet som fantasi, kreativitet, sprog, selv-regulering, koncentration, planlægning, og socialitet udvikler sig igennem Fantasi og kreativitet kommer ikke af sig selv det opstår gennem legeaktiviteter Leg => at blive aktør i eget liv (legen er på barnets præmisser) Leg = modstandsdygtighed, gå-på-mod (jv resiliensforskningen) 10

11 Leg som udtryk for udvikling Legen afspejler udviklingen - hvad optager barnet? Hvordan ser barnet verden? hvad har betydning for barnet? Børns almene udvikling viser sig også i legen og i de legeformer der er fremtrædende i henholdsvis vuggestue og børnehavealderen VIGTIGT: børns leg og fantasifuldhed afspejler deres erfaringer fra virkeligheden. Jo mere børnene er med til, jo mere de møder, des mere guf og krudt får de at fantasere med 11

12 Legens funktioner (hypoteser) Legen forbereder til virkeligheden (roller, uforudsete situationer) dvs. Legen kompenserer for børns manglende integration i de voksnes aktiviteter. Legen er et udforskningsrum for virketrang hvad kan jeg i det her rum/med de her ting, med min krop? Legen er en tryg selvorganiseret ramme for udforskning af egne grænser for formåen og mestring I legen kan man bearbejde følelsesmæssige indtryk og ventilere I legen knyttes sociale bånd (relationer udvikles og styrkes gennem leg) 12

13 Livsduelighed og gå-på-mod I fordybet leg med andre tilegner barnet sig en række erfaringer: socialt, emotionelt, sprogligt, forestillingsmæssigt, kropsligt, kulturelt Legen er et godt læringsrum, fordi barnet er motiveret for legen og legen er på barnets præmisser (frivillig, spontan og selvgeneret) Den sociale leg kræver vedholdenhed, konflikthåndtering, fordybelse, selvregulering Gode erfaringer med leg, er virkelige erfaringer, der bidrager til selvtillid, oplevelsen af at være aktør i eget liv og mulighed for at ændre og påvirke sin omverden indenfor rammerne af et fællesskab 13

14 Abstrakt og symbolsk tænkning Førskolebørn tænker KONKRET Legen er den første øvelse i at forbinde ting der ellers eksisterer adskilt = kreativitet/forestillingsevne/abstrakt tænkning Legen er kilde til alle senere former for kreativitet (som kræver symbolsk tænkning). 14

15 Udvikling i legen 1-2 genstandsrettet leg - dyadisk samspil 2-3 parallel leg med det de kender og det de har (det mulige) 3-4 leger gensidigt med roller de kender og det de har (triadisk samspil det fælles tredje) 5-> større gensidighed roller/positioner ud fra fantasien med det de ikke har og det de ikke kender (det umulige) 5-> formelle spil og spiluniverser 15

16 Legen i vuggestuen: er fælles OG parallel De voksne pusler barnet på en legende måde De viser barnet hvordan det kan lege med tingene De leger med børnene, og støtter dem i at lege sammen med hinanden De små leger med kroppen og tingene og udfordrer sig selv motorisk De små gør det samme sammen mange gange! Rytmisk gentagelse, ritualer og samordning (tur) 16

17 De voksne som børnegruppens hukommelse i vuggestuen Legen knytter sig til kropslige rutiner i rum og med genstande for de små Børnehavebørnene har et fællesskab de kan dele sprogligt Før de små kan tale og fortælle hinanden om deres planer, hensigter, erindringer er det de voksne der er børnegruppens hukommelse 17

18 Legen i børnehaven: er fantasifuld og fordybet Den sproglige udvikling tillader børnehavebarnet at lave mere udvidede forestillede scenarier Bevægelsesleg og konstruktionsleg udspiller sig typisk indenfor et forestillet scenarie med roller og udfordringer/plot Legen bliver mere fordybet og samordnet blandt de legende den varer længere og bevæger sig rundt efter temaet for legen 18

19 Vigtige legekompetencer: Kende kulturen og have noget til fælles Have ideer og formidle dem Forhandle og enes Følge fælles spilleregler Være fleksibel og lytte Opgive kontrol og selv kunne tage kontrol Vente og give plads til andre Tage hensyn og dele Koncentrere sig og følge en fælles plan Fælles opmærksomhed Kendskab til lege-strategier 19

20 Det pædagogiske og fysiske legemiljø De voksnes vigtige rolle Hvad er et godt legemiljø (fysisk og pædagogisk)? Måder at bidrage til legen og legemiljøet? 20

21 Om læringsmiljøets fysiske indretning Opbygningen og indretningen af det fysiske miljø bør stimulere og invitere til leg, til udforskning af omgivelserne og til såvel fysisk aktivitet som fordybelse. Den fysiske indretning bør både være fleksibel i forhold til at kunne omstille sig til varierende pædagogiske formål, men bør samtidig muliggøre kontinuitet i længerevarende lege og andre aktiviteter (Citat fra temaet: Alsidig personlig udvikling i den ny styrkede læreplan) 21

22 Legemiljøer Hvordan skaber vi legemiljøer der er legende og levende? Hvordan sikrer vi lege-ro og mulighed for at komme i legestemning? 22

23 Om at skabe gode legerum Tilrettelægge stimulerende miljøer for forskellige lege: ting, indretning, afskærmning TID - prioritering Observere og inspirere legen (intervenere, forebygge/håndtere konflikter) 23

24 De små og de store børns behov i indretningen 2-3 parallel leg med det de kender og det de har (store bløde genstande, faste installationer som de små kan udvikle hilse-ritualer og gentagelseslege omkring legetøj der ligner) 3-4 leger gensidigt med roller de kender og det de har (udklædningstøj, rigelige remedier, gemmesteder og afskærmede rum) 5-> større gensidighed roller/positioner ud fra fantasien med det de ikke har og det de ikke kender (det umulige) (samme behov, men mere flertydighed og byggematerialer der kan bruges efter eget hoved ) 24

25 Gode fysiske indendørsmiljøer? Tydelig rum-identitet Rum i rum Rigelighed af varieret alderssvarende legetøj/ting at lege med Transparens og orden Muligheder for alsidig bevægelse Varierede sansemiljøer orientering/selvsikkerhed afskærmning/ fordybelse Kreativ koncentreret leg Målrettet og koncentreret brug af ting og rum Motorisk udvikling og øget koncentration Æstetisk/taktile oplevelser 25

26 Muligheder i det fysiske udendørsmiljø Anderledes bevægemønstre Naturlige miljøer (skov/strand) => mere varieret leg og bevægelse Legepladser: løse dele og stier barnet kan bevæge sig rundt i (kreativ leg) Faste installationer uden løse dele (mindre variation i leg og bevægelser) Gemmesteder/stier/huler => fantasileg 26

27 En legende tilgang til legen En legende attitude hos de voksne opfordrer til leg blandt børnene Legen er en primær aktivitet og eksistentielt projekt for børnene Andre aktiviteter kan understøtte legen i stedet for at legen blot er noget der foregår ind i mellem de andre ting 27

28 Måder at arbejde med legen At gå foran (træne legestrategier ved at lege med- instruere i nyt legemateriale og lære fra sig) At gå ved siden af (observere og assistere løbende, give idéer, remedier og mægle) At gå bagved barnet (at observere i baggrunden kun gribe ind ved konflikt) 28

29 Voksnes deltagelse/støtte er central I vuggestuen skal de voksne gå mere foran for at støtte børn i deres legeudvikling For de fleste børnehavebørn er det tilstrækkeligt at den voksne går bagved eller ved siden af (støtter, tillader og opmuntrer leg). Voksne kan gennem deltagelse i legen inspirere til nyt indhold og inddragelse af nye genstande/steder Voksne kan gennem leg gøre børn synlige for andre børn 29

30 Kvalitetskriterier: hvad kan vi kigge efter i legemiljøet? Hvor meget leger vores børn egentlig? Hvad leger de? (er det varieret og er der legestemning?) Hvad slutter legen? (afbrydelser/afskærmning) Hvor leger børnene hvad i institutionen? Hvornår foregår de fordybede lege? Hvilke steder og rum er særligt populære og hvorfor? Kan vi etablere flere steder der har det præg? Er der plads til mange forskellige former for leg i huset? Hvilke regler har vi for hvor og hvad børnene må lege? (risikofyldte lege, støjende lege) 30

31 Kvalitetskriterier: hvad kan vi kigge efter? Legen skaber engagement (fordybelse i deltagelsen) Fællesskab om legen (legegruppen leger samordnet og tager udgangspunkt i hinanden) Legen skrider frem (børnene udvikler deres leg (udvidelser, nye steder, variationer) Børnene inviterer de voksne til leg (har en forventning om leg med de voksne) De voksne svarer tilbage og tager selv legende initiativer 31

32 Opsummerende Vuggestuebørn lærer og udvikler sig gennem samspil og leg med de voksne Når de voksne leger med kan vuggestuebørn bedre lykkes med at lege sammen I legen bliver barnet en person for andre og for sig selv som kan klare noget! Børnehavebarnet har brug for at blive inspireret og opmuntret til leg men skal have mulighed for også at lege uforstyrret af voksne det kræver samspilskompetencer som børnene har udviklet sammen med deres voksne 32

33 Legen i et godt legemiljø Et godt legemiljø er et miljø indrettet til fælles liv, fælles erfaringer, leg og gode samspil - hvor der emmer af nysgerrighed på hinanden og inspirerende aktiviteter som både børn og voksne sætter i gang og deltager i Gennem interaktion med voksne lærer børn de færdigheder de har brug for til at kunne lege sammen! Den alsidige personlige udvikling modsvares af et mangfoldigt og righoldigt pædagogisk miljø med plads til forskellighed 33