Legen, legens betydning og pædagogisk praksis. Ditte Winther-Lindqvist konsulent og forsker på DPU
|
|
- Sigrid Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Legen, legens betydning og pædagogisk praksis Ditte Winther-Lindqvist konsulent og forsker på DPU
2 Aftenens program Hvorfor er legen så vigtig for børns udvikling, læring og livsduelighed? Hvad betyder legen for børnene? Det pædagogiske arbejde og de professionelles rolle refleksion og spørgsmål
3 Hvad er leg? LEGEN Bestemt aktivitet Laden som om Legen er målet i sig selv DET LEGENDE En måde at være i verden på hvad nu hvis? tænkning Kan knyttes til alle aktiviteter
4 Legen er social Børn lærer at lege af deres voksne Den første leg er med kroppen ved brystet, på puslebordet, og i putningen Senere med ting som spædbarnet kan få fat i Senere igen rigtig gensidig social leg (borte tit-tit) Jo mere legende I er des mere legende bliver Jeres børn
5 Barnet udfordrer sig selv i legen Legen er frivillig og om det barnet synes er spændende Barnet laver regler for sig selv i legen Reglerne udfordrer barnet og er sat af legen og barnet selv Derfor yder barnet noget og udfordrer sig selv når det leger
6 Legens forskellige former Genstandsrettet og parallel leg Bevægelsesleg og den fysiske leg Konstruktionsleg Rolle i handlingen Den sociale fantasileg Regel-leg og spil
7 Den frie leg er udviklende Forskellige former for leg, bidrager til forskellige sider af udviklingen Det er fantasilegen der er bedst undersøgt og den jeg fokuserer på Vi skal værne om den frie leg: legens egenværdi for barnet Barnets læring og udvikling
8 Nyeste forskning Børn der har gået i daginstitutioner der er legebaserede (fri leg) klarer sig bedre i skolen (bl. a. i matematik, sprog og science) end børn der har gået i daginstitutioner der laver skoleaktiviteter (sommer og Klitmøller) Hvad er det ved legen der er så godt?
9 Hvorfor er fantasilegen vigtig? I legen bliver man til som person for sig selv og andre (i virkelig og symbolske varianter) I legen lærer man at skille tingen i sig selv, fra tingens betydning (udvikling af symbolsk/abstrakt tænkning) I legen lærer man at styre sig, og styre sig sammen (udvikling af selvregulering og autonomi)
10 Legens funktion for udviklingen Fantasi og kreativitet kommer ikke af sig selv det opstår gennem legeaktiviteter Leg => aktivitet som fantasi, kreativitet, sprog, selvregulering, koncentration, planlægning, og socialitet udvikler sig igennem Leg = modstandsdygtighed (jv resiliensforskningen)
11 Udvikling i legen 2-3 parallel leg med det de kender og det de har (det mulige) 3-4 leger gensidigt med roller de kender og det de har 5-> større gensidighed roller/positioner ud fra fantasien med det de ikke har og det de ikke kender (det umulige) Ting og rums betydning
12 Abstrakt og symbolsk tænkning Den første øvelse i at forbinde ting der ellers eksisterer adskilt = kreativitet Legen er kilde til alle senere former for kreativitet Denne her pude er et skib, gulvet er et hav og se nu sejler jeg ud
13 Leg og læring i børneperspektiv Læring er et personligt forehavende ligesom legen er det. Hver gang man lærer noget om verden lærer man også noget om sig selv i verden (Bang 2009) Børn lærer af alle deres erfaringer særligt småbørn lærer mest af de erfaringer de får på baggrund af eget engagement (indre motivation) Det som barnet er optaget af lærer barnet af
14 Leg er frivillig Børn lærer når de leger - men de leger ikke for at lære Når læring sniges ind i legen holder det op med at være leg (spontan, frivillig, selvgeneret, uden faste endemål)
15 Legen i vuggestuen De voksne pusler barnet på en legende måde De viser barnet hvordan det kan lege med tingene De leger med børnene, og støtter dem i at lege sammen med hinanden De små leger med kroppen og udfordrer sig selv motorisk Rytmisk gentagelse, ritualer og samordning (tur)
16 Legen i Børnehaven Bliver mere socialt avanceret Bliver mere sproglig Der er mere gensidighed i rollerne Mere fantasi-indhold De kan lege længere tid selv, sammen, uden de voksne hjælper
17 At lege sammen kræver: Have ideer og formidle dem Forhandle og enes Følge fælles spilleregler Være fleksibel og lytte Opgive kontrol og selv kunne tage kontrol Vente og give plads til andre Tage hensyn og dele Koncentrere sig og følge en fælles plan = selvregulering indenfor demokratiske og solidariske idealer
18 Legens værdi for barnet Børn leger for at lege Hvad er det bedste ved børnehaven? at lege med sine venner! Et Eksistentielt projekt for børn
19 Leg fra barnets perspektiv adgang til fællesskab og venskaber sjov, alvorlig og vigtig hvem må være med? hvem skal være hvem? Hvem bestemmer hvad? Hvem skal have hvad? Positioner (social identitet) 19
20 Indflydelse i fællesskab En legegruppe mødes ofte om mange motiver 1) at være sammen om legen 2) at lege med bestemte andre 3) at lege en bestemt leg (tema) 4) at agere i en bestemt rolle og position
21 Den sociale identitet I fantasilegen agerer man i en rolle og har en særlig funktion positionen i legen. Peger tilbage i børnenes relationer og erfaringer med hinanden fra hverdagen = hvem er jeg i de andres øjne (social identitet)
22 Leg og venskaber For børn er en ven, en man leger godt sammen med Gennem leg opøver barnet erfaringer med hvordan man er venner VIGTIGT Sjovt, alvorligt, glædesfyldt og konfliktuelt
23 Forskellig legestil Nogle børn har én bedsteven og leger altid med den bestemte person Andre leger med mange og har mest kammerater, eller en gruppe af venner Nogle børn vil helst lege noget bestemt, andre vil helst lege med nogle bestemte andre Nogle har ofte lyst til/brug for at lege alene
24 Leg giver alsidige erfaringer Børn har ikke lige adgang til lege og legegrupper -> Venskaber giver adgangen. Opmærksomhed på socialt hierarki (alder, køn og popularitet) forskellige legegrupper =>forskellige erfaringer med den sociale identitet Alsidige erfaringer er godt! Permanent udgrænset position er skidt! 24
25 Børn leger med: Kulturel viden og kulturelle ressourcer (manuskripter) personlig erfaringsverden sociale identitet i børnehaven NB: børn kan mangle (fælles) viden at lege ud fra
26 Legestrategier og legekultur Børnene udvikler legestrategier og overdrager normer til hinanden = legekultur (Corsaro) Strategiernes funktion: adgang, justering, beskyttelse Nogle børn behøver hjælp til at benytte og aflæse strategierne
27 Normer i Legegrupper Indgangsstrategier Eksklusionsstrategier Udgangsstrategier
28 Indgangsstrategier - hvordan de virker Må jeg være med? (direkte verbal strategi ) Må jeg være faren? (direkte verbal strategi + observation) Skulle jeg ikke lave is til Jer? (indirekte verbal strategi, der bygger på observation af legen, hvor barnet handler sig ind i legen og udfylder en funktion )
29 At få alle med Udfordring: i DK daginstitutioner er at sikre alle børn en værdig adgang til legens fællesskab Fokus på sociale kompetencer Fællesskab og inspiration udefra Opmærksomhed på glidninger og skift i børnegruppen: venskaber og relationer
30 Konflikter handler om: 1) Legegruppens sammensætning 2) Adgangen til rum og ting 3) Legens tema (hvilken leg?) 4) Rollefordeling og legeposition 5) Anerkendelse og respekt 6) kommunikations-brist/misforståelser
31 Ikke al leg er god leg Det er den fordybede leg der er udviklende Fordybet leg kræver nogle gode rammebetingelser og nogle kompetencer i barnet/børnekulturen Hvad skal man se efter i børnenes leg?
32 Kvalitetskriterier Fordybelse i legen (den varer noget tid) Fællesskab om legen (legegruppen leger samordnet ud fra et fælles tema) Legen skrider frem (børnene udvikler deres leg (udvidelser, nye temaer, nye steder) Legen behøver ikke være specielt sjov for at være god! God leg roder!!!
33 Opsummering (små)børn lærer og udvikler sig gennem leg Fordi legen er frivillig og en symbolsk handling (kreativitet og abstraktion) bliver læringen effektiv og positiv for barnets lærelyst og selvtillid I legen bliver barnet en person for andre og for sig selv som kan klare noget!
34 Kvalitets parametre Mange veje til det gode og mange måder at indrette sig godt på! At arbejde bevidst med det vigtige lege- og læringsmiljø (arbejdsdeling, observation, tilrettelæggelse) God balance mellem fri leg og aktiviteter med voksne (50/50)
35 Fysiske steder har sociale konsekvenser lidt plads store grupper For få lege-remedier Åbne rum uden opdeling = konflikter, støj-niveau, ufokuseret aktivitet, flere sygedage (for både børn og voksne) Nogle sociale problemer har fysiske løsninger
36 De små og de store børns behov i indretningen 2-3 parallel leg med det de kender og det de har (store bløde genstande, faste installationer som de små kan udvikle hilse-ritualer og gentagelseslege omkring legetøj der ligner) 3-4 leger gensidigt med roller de kender og det de har (udklædningstøj, rigelige remedier, gemmesteder og afskærmede rum) 5-> større gensidighed roller/positioner ud fra fantasien med det de ikke har og det de ikke kender (det umulige) (samme behov, men mere flertydighed og byggematerialer der kan bruges efter eget hoved )
37 Hvad virker i det fysiske udendørsmiljø? Anderledes bevægemønstre Naturlige miljøer (skov/strand) =>mere varieret leg og bevægelse Legepladser: løse dele og stier barnet kan bevæge sig rundt i (kreativ leg) Faste installationer uden løse dele (mindre variation i leg og bevægelser) Gemmesteder/huler=> fantasileg
38 Teorien om løse genstande Børn leger bedst når de har adgang til at flytte, bytte og blande LØSE GENSTANDE Rod i alle kasserne = god leg Gælder både ude og inde rigelighed (ofte mere end tre slags ting (klodser, dukker, madlegetøj), (klæd ud tøj, mad, madrasser) kombinationen er det spændende udelivet byder på mange naturlige løse genstande
39 paradoxer God leg roder god leg kræver at man kan finde de gode ting overskuelighed/orden = (oprydning) Det at rydde op = at drage omsorg for legemiljøet
40 At skabe gode legerum Tilgodese legen ved selv at være legende Opmuntre til variation og tage initiativer til at udvide børnenes egne lege Tilrettelægge stimulerende miljøer for forskellige lege: ting, indretning, afskærmning - TID Observere og inspirere legen (intervenere, forebygge/håndtere konflikter)
41 Leg som primær aktivitet En legende attitude hos Jer opfordrer til leg blandt børn Betragt legen som primær aktivitet og projekt for børnene også derhjemme Al den viden børn har kan de bruge til at lege med jo mere de oplever og bliver taget med i, også derhjemme des mere har de at lege med
42 Måder at arbejde med legen At gå foran (tage initiativ, træne legestrategier ved at lege med- instruere i nyt legemateriale og lære fra sig) At gå ved siden af (observere og assistere løbende, give idéer, remedier og mægle) At gå bagved barnet (at observere i baggrunden kun gribe ind ved konflikt)
43 At gå foran Direkte: træning i legestrategier og selv deltage som rollemodel i legen Indirekte: støtte barnets udvikling af fælles opmærksomhedsfokus (sprog og selvregulering) (udenfor legen)
44 At gå bagved At observere børns leg og dermed opfange hvilke dynamikker der er på spil i gruppen hvad der engagerer og interesserer børnene Se efter hvilke børn der er med hvordan? I hvilke positioner og i hvilke roller? Er det alsidigt? Det samme på tværs?
45 Måder at gå ved siden af At observere og gribe ind med inspiration og forslag (vil I ikke hellere lege i puderummet?) eller hjælpe i konflikter så legen ikke bryder sammen (Nej, Eva du må dele tingene med Anna, ellers bliver hun ked af det og vil ikke lege mere)
46 Den voksnes rolle For de fleste børnehavebørn er det tilstrækkeligt at den voksne går bagved eller ved siden af (for at støtte legen). Børn der oftest leger alene eller leger parallelt i stedet for fælles fantasilege efter 3+ har ofte svagt fælles opmærksomhedsfokus
47 At gå foran At gå foran ved at tage initiativ og lade barnet lege med børn der har gode samspils kompetencer. Når legen er i gang trækker den voksne sig stadig mere tilbage og til sidst observerer den voksne legen Den strategi forudsætter: imitation = god opmærksomhed og selvregulering
48 Direkte intervention Når den voksne går foran i forhold til legen, så viser den voksne barnet hvordan det skal lege. Imitation og øvelse/træning i legemanuskripter, strategier og i tur-tagning Det er direkte stimulering mhp at barnet kan blive integreret i legemiljøet/i fællesskabet
49 Indirekte intervention: Det er i aktiviteter med voksne at barnet udvikler de færdigheder de har brug for til at kunne lege med deres venner fælles opmærksomhed (f.eks. gennem dialoger og sanglege) Fælles oplevelser (ture, aktiviteter, projekter, viden, inspiration)
50 Hvad kan forældre gøre for at støtte legen Opmuntre til leg og give plads til leg Give ro til at barnet kan komme ind i koncentrationen og hjælpe barnet med at udvikle koncentration Ved selv at være fordybet og fastholdende i forskellige gøremål
51 Legen er krævende for børnene Børn der har leget meget i institutionen har ikke altid kræfter til at lege videre når de kommer hjem. Børn har brug for ro og tid til at samle sig omkring en leg. De må gerne kede sig i weekenden måske har de brug for inspiration - og så finder de vej ind i legen
52 Fælles refleksion opsamling
53 Legen i et godt legemiljø Et godt legemiljø er også et miljø hvor der tilbydes gode inspirerende aktiviteter som voksne sætter i gang og deltager i Gennem interaktion med voksne lærer børn de færdigheder de har brug for til at kunne lege sammen! GOD fornøjelse med legen!
54 litteratur Agnes Andenæs, Hvilket barn? Om barneliv, barnehage og utvikling, nordisk barnehageforskning, vol. 5, nr. 1. s Jytte Bang, 2008, An environmental affordance perspective on the study of development: artefact, social other, and self ', i M Fleer, M Hedegaard & J Tudge (red), Childhood Studies and the Impact og Globalization: Policies and Practices at Global and Local Levels World Yearbook of Education, vol. 2009, Taylor & Francis, s Ivy Schousboe 2000, Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I nærheden- en antologi om børneperspektiver. Schousboe, I. (2002). Et livsforløbsperspektiv på leg. Psyke & Logos, 23, Stig Brostrøm Preschool teachers view on learning in preschool in Sweden and Denmark, link til artiklens resultater: Klitmøller, J. & Sommer, D. (2015). Læring, dannelse og Udvikling. Hans Reitzels Forlag. Kragh-Müller, G. (2010). Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner. Forskningsrapport, DPU, Aarhus Universitet. Kvello, Ø. (2013).Børn i risiko. Samfundslitteratur Ringsmose, C. (2010). Kvalitet I Systemperspektiv. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 47 (2), s Tema: kvalitet I daginstitutioner. Skolepsykologi. Dk Schousboe, I. (1993). Den onde leg- En udvidet synsvinkel på legen og dens funktioner. In, Nordisk Psykologi, vol. 45 (2), pp Vygotsky, Lev (1933). Play and its role in the mental development of the child. Winther-Lindqvist, D. (2006) Skal vi lege? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven. Frydenlund. Winther-Lindqvist, D. (2013). Iagttagelse af børns leg I børnehaven, I Mark, K. (red.). Pædagogers arbejde med sprog og billeder. 2 oplag. Professionsserien. Akademisk Forlag Corsaro/Eder children s peer culture. Howes, C. (2012). Social play of children with adults and peers, in The Oxford handbook of the development of play. Oxford University Press.
Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP
Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Plan for oplægget Teoretisk udgangspunkt Leg i udviklings- og barneperspektiv Forskellige
Læs mereLegen, lege-udvikling og et godt legemiljø i pædagogisk praksis. Ditte Winther-Lindqvist konsulent og forsker på DPU Medlemsmøde i LFS
Legen, lege-udvikling og et godt legemiljø i pædagogisk praksis Ditte Winther-Lindqvist konsulent og forsker på DPU Medlemsmøde i LFS 1 program Hvorfor er legen så vigtig for børns udvikling, trivsel og
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereKvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist
Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,
Læs mereLEGEN FREM. Workshop v. Ditte Winther- Lindqvist småbørnskonferencen DPU
LEGEN FREM Workshop v. Ditte Winther- Lindqvist småbørnskonferencen DPU program Hvorfor er legen så vigtig for børns udvikling, læring og livsduelighed? Det pædagogiske og fysiske legemiljø de voksnes
Læs mereLegen tilbage øverst på dagsorden! Pædagogisk arbejde med børnenes leg
Legen tilbage øverst på dagsorden! Pædagogisk arbejde med børnenes leg Ditte Winther-Lindqvist, DPU program Legen tilbage i fokus de styrkede læreplaner Legens betydning for børns udvikling og læring Pædagogisk
Læs merePædagogisk arbejde med børns leg i daginstitutionen
Pædagogisk arbejde med børns leg i daginstitutionen Ditte Winther-Lindqvist PhD Lektor i Udviklingspsykologi, DPU, Aarhus Universitet Småbørnskonference 12 Juni 2018 1 Alsidig personlig udvikling drejer
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereHvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU
Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Plan Hvordan kan man indrette og designe institutionen så den understøtter god pædagogisk praksis?
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePlanlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum Puderum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at kunne boltre
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereSociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereLEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereOpsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.
Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereVidenskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland
Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereEr dette sandheden eller er det synsninger :
Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereTingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereBørnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk
For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det
Læs mereBØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereTrivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:
Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereEvaluering af læreplaner 2013
af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at
Læs mereLæreplan for Refmosegård Børnehave
Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereGentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan
] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014.
GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET REGNBUEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014 Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSundhed, bevægelse og motorisk udvikling
Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Mål: Børnene skal have mulighed for at udfolde sig kropsligt og mærke glæden derved. -Børnene begynder i forskellige idrætsforeninger. -Vi oplever at børnene går
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereArbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at
Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.
Læs mereLeg, læring og kreativitet. Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22.
Leg, læring og kreativitet Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22. november 2014 Hvorfor er leg og kreativitet vigtige? Fremtidsudsigter: Viden og
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereHolstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen
Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mere1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Læs mereLÆREPLANER I Snedsted Børnehave.
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mere