Med praksisbrillerne på. - Hvordan får vi viden om forebyggelse af arbejdsulykker til at virke bedre på arbejdspladserne?

Transkript

1 P r æ s e n t a t i Med praksisbrillerne på - Hvordan får vi viden om forebyggelse af arbejdsulykker til at virke bedre på arbejdspladserne? Arbejdsmiljøkonferencen november 2018 Astrid Jørgensen, akademisk medarbejder Johnny Dyreborg, ph.d., seniorforsker Ulrik Gensby, ph.d., arbejdslivsforsker

2 Program Fra forskning til praksis og fra praksis til forskning; lidt baggrund Interaktiv Knowledge transfer and Exchange (KTE) tilgang Forandringslogik procesværktøj til at facilitere udveksling af viden Forebyggelsesviden lidt fra værktøjskassen Gruppearbejde afprøv forandringslogikken! Præsentationstitel 2

3 Forskning til praksis / praksis til forskning Der er god evidens for hvilke virkemidler, der er de mest effektive i forebyggelsen på en række områder, fx i forebyggelsen af arbejdsulykker Men viden om forebyggelse bliver ikke omsat godt nok til praksis Vi mangler viden om hvordan forskningsbaseret viden anvendes i praksis Vi mangler viden om virksomhedernes mere specifikke behov på området Johnny Dyreborg, seniorforsker, ph.d.

4 Virksomheders kapacitet til at anvende viden i praksis STØRRE METALVIRKSOMHEDER (BRUG AF SATORI S-A TOOL) Gholami J, Majdzadeh R, Nedjat S, Nedjat S, Maleki K, Ashoorkhani M, Yazdizadeh M. (2011). How should we assess knowledge translation in research organizations; designing a knowledge translation self-assessment tool for research institutes (SATORI). Health Research Policy and Systems; 9:10.

5 Fra review viden til ulykkesforebyggelse i praksis? Review viden kan den bæres direkte ud i virksomheden? Ofte sker der en de-kontekstualisering af resultater, når målet er at finde effekter på tværs af studier/kontekster og typer af sikkerhedstiltag (intern validitets fokus): Generaliseret viden om hvad der forebygger arbejdsulykker. Hvis resultater skal anvendes meningsfuldt i praksis fx i virksomheder og af amø-rådgivere (ekstern validitets fokus), skal der være en rekontekstualisering af resultaterne: Generaliseret viden integreres med lokal praksis for at opnå best mulig forebyggelse af identificerede problemer på arbejdspladsen. 5

6 Hvad er viden? Viden som produkt, der kan flyttes og opbygges Viden som proces eller praksis, der kan kultiveres Inspireret af ph.d Anne Mette Møllers oplæg From knowledge to practice: Unfolding central concepts på NIVA course: From research to practice in OHS d.28.aug Se også Møller, Anne Mette 2018: Organizing knowledge and decision-making in street-level professional practice. Link: 6

7 Vidensudvikling gennem interaktiv forskning Teorier og viden om forebyggelse Forskningspraksis Arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsulykker Data indsamling og analyse (Review) Facilitering Begrebsliggørelse og udvikling af relevante tiltag til forebyggelse af ulykker Interaktiv udvekslings Evidensbaseret best practice Produktions praksis Arbejdsmiljøproblemer og prioritering Organisatorisk handlen Lokale teorier og arbejdsmiljøpraksis Source: Per-Erik Ellström, HELIX VINN Excellence Centre Linköping University, Sweden

8 Forandringslogik som værktøj til at facilitere udveksling af viden om ulykkesforebyggelse Hvad er en forandringslogik? Implicitte eller eksplicitte forestillinger om, hvordan og hvorfor en indsats skal virke Kan være enkel eller kompleks Kan bygge på forskellige kilder af viden og erfaringer Hvad kan vi bruge en forandringslogik til? Procesværktøj til planlægning, udvikling og implementering af indsatser Evalueringsredskab Åbne the black box (teorifejl eller implementeringsfejl?) Se fx Dahler-Larsen, Peter (2013): Evaluering af projekter - og andre ting, som ikke er ting, Syddansk Universitetsforlag. Astrid Jørgensen 8

9 INDSATS: PROBLEM: Forandringslogik Målgruppe Arbejdsmiljøindsats Hvorfor virker dette for os, samt hvad fremmer / hæmmer? Umiddelbare forandringer Virkning på længere sigt Hovedaktivitet: Hvorfor virker det? Støtteaktiviteter: Hvad fremmer? Hvad hæmmer? Opfølgning og evaluering Sker tingene som planlagt?

10 Medarbejdere og ledere i produktionen EKSEMPEL INDSATS: Lige-ved-ulykker/sikkerhed som punkt på Lean tavlemøder PROBLEM: Forebyggelse af arbejdsulykker Forandringslogik Målgruppe Arbejdsmiljøindsats Hvorfor virker dette for os, samt hvad fremmer / hæmmer Umiddelbare forandringer Virkning på længere sigt Hovedaktivitet: Lige-ved-ulykker/sikkerhed som punkt på lean-tavlemøde Hvorfor virker det? Koblet på eksisterende møder Dialog ml. medarbj. og ledere Forebyggelsesviden i baghovedet Flere anmeldelser/min. 20 om måneden Flere forskellige medarbejdere anmelder lige-ved-ulykker Sikkerheden forbedres Færre ulykker Støtteaktiviteter: Ankermand og leder/værkfører som foregangsmænd Produktionsdirektør bakke op. AMO/AMU Info til medarbejdere generelt om sikkerhed på tavlemøder (morgenmøder, infokampagne) Ekstra info til medarbejdere i pilotprojekt Designe røde sedler til arbejdsmiljø på leantavle System til at registrere sikkerhedsproblemer Opfølgning og evaluering Sker tingene som planlagt? Hvad fremmer? Sikkerhed integreres med centrale ledelsesprocesser. Sætte gode systemer i værk for registrering, der skaber synlighed og feedback. Oplevelse af, at der er drive på det. Opmærksomhedspunkt for lederne og at de er klædt på til at forstå det. Hvad hæmmer? Falde tilbage i gamle vaner/rutiner. Manglende accept og prioritering fra ledere. Modstand fra kolleger mod at fremsætte ideer, og/eller afrapportere lige-ved hændelser. De røde sedler bliver ikke brugt, fjernet for hurtigt, eller glemt i hverdagen. Lederne føler, at de ikke kan komme videre med løsningsforslag Dialog og inspiration på tavlemøder fører til flere anmeldelser Større accept blandt medarbejdere af, at der kan tages billeder af lige-ved-ulykker Respektere procedure Større leder- og medarbejderinvolvering? Dagligdagsrutine Kulturændring Det er bare noget vi gør?

11 Hvad skete der i den interaktive proces? Fire 3-timers seminarer med fokus på: 1. Hvilke sikkerhedsudfordringer har I? 2. Hvad skal prioriteres? 3. Hvad er forandringslogikken bag den ønskede forandring/virkning? Nuværende praksis Virksomhedens prioriteringer/behov Timing og eksisterende dagsordner Implementering/procesværktøjer Forebyggelsesviden fx årsagsanalyse, lige-ved-ulykker, sikkerhedstiltag/forebyggelsestrappe 11

12 9. flerstrenget tiltag, indeholder flere trin på trappen FOREBYGGELSESTRAPPE - virksomhed Fjern det farlige 1. Fjern risici og faremomenter 2. Udskift farligt med mindre farligt (substitution) Tekniske løsninger 3. Bekæmpelse af risici dér, hvor den opstår 4. Tekniske løsninger(maskiner og afskærmning) Tilpas arbejdet Personfokus 5. Adm. tiltag og ændringer i arb. Org., adgangsveje mv. (Procedurer, APV, instrukser mv) 6. Tilpasning af arbejdet til mennesket: indretning, metoder, hjælpemidler, maskiner og værktøj 7. Individuelle tiltag og beskyttelse (bl.a. værnemidler) 8. Instruktion af arbejdstager, ændre den enkeltes holdning og viden 12

13 Hvad var deltagernes oplevelse? Man får tingene i spil og får sat nogle andre ord på end det man måske læser (materialet vil ikke på samme måde holde fast i tingene) Det nye jeg har oplevet er at se hvor meget det har åbnet at tage jeres fag ind, det er første gang jeg har oplevet det altså lavet en fælles brainstorm Vi var ikke blevet guidet derhen hvor vi er nu, hvis vi havde fået et stykke papir god pointe! Se også: Damschröder et al. 2009: Fostering implementation of health services research findings into practice: a consolidated framework for advancing implementation science. Implementation Science 2009, 4:50 13

14 Gruppearbejde ved bordene 1. Vælg en case fra jeres praksis 2. Anvend forandringslogik-modellen 3. Diskuter resultat og anvendelighed Hvilke organisatoriske aktører er relevante? Og hvilket vidensflow eksisterer? 14