AKTIVITETSTEMA NATUR
|
|
- Astrid Bro
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKTIVITETSTEMA NATUR
2 Indhold Indledning Natur i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på pædagogisk forløb Litteratur og noter Fremtidens Dagtilbud 2014 Socialstyrelsen Et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Evalueringsinstitut og University College Nordjylland har varetaget udviklingen og afprøvningen af udviklingsprogrammet på vegne af Socialstyrelsen. Dette temahæfte er udarbejdet af konsortiet på baggrund af indspil fra en nedsat ekspertgruppe med deltagelse af Stig Broström, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, Niels Ejbye-Ernst, lektor, Videncenter for Friluftsliv Fremtidens Dagtilbud og Naturformidling, Via University College og Charlotte Buckhave, udviklingskonsulent, Udviklingsafdelingen, Børn, skole, kultur og familie, Randers kommune Ekspertgruppen har kommenteret og givet indspil til udpegningen af læringsområder/fokusområder, mål og pædagogiske principper inden for læreplanstemaet. Danmarks Evalueringsinstittut (EVA) Rambøll Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Syddansk Universitet Den endelige formidling af temahæftets indhold er konsortiets ansvar. Design: BGRAPHIC Foto: Danmarks Naturfredningsforening, Mette Bendixsen Tryk: Rosendahls A/S Forside foto: Danmarks Naturfredningsforening
3 INDLEDNING Natur og naturfænomener er et af læreplanstemaerne i lovgivningen om pædagogiske læreplaner. For at dække temaets bredde og for at understøtte jeres arbejde med alle de forskellige områder, som temaet dækker, er temaet i Fremtidens Dagtilbud opdelt i to: naturfænomener, som behandles i et læringstemahæfte, og natur, som dette aktivitetstemahæfte handler om. Natur er den del af læreplanstemaet natur og naturfænomener, der handler om dyrs og planters udvikling og levevis og samspil i naturen og med mennesker. Det handler om grønne områder som fx skov, strand, eng og legepladser, haver, parker o.l. Natur er altså i denne sammenhæng både områder, som er mere eller mindre dyrkede og plejede, og områder, der ikke er det. I hæftet kan I læse om naturs betydning for børns udvikling, læring og trivsel, og hvordan I skal arbejde med det. På baggrund af forskning i er der i Fremtidens Dagtilbud udpeget fokusområder, som er væsentlige i dagtilbuddenes arbejde med at understøtte børns viden om, erfaring med og forståelse af natur. Fokusområderne er præsenteret i hæftet. Når I tilrettelægger jeres indsats, skal I på baggrund af jeres viden om den enkelte børnegruppes lærings- og udviklingsmuligheder vælge et eller flere fokusområder inden for natur, som I vurderer, er relevante for den konkrete børnegruppe. Hæftet udpeger en række pædagogiske principper for arbejdet med aktivitetstemaet natur. Principperne skal være grundlæggende i jeres interaktion med børnene og for de fysiske rammer. Derudover giver hæftet inspiration til forskellige typer af aktiviteter, I kan arbejde med, og et eksempel på, hvordan I kan koble arbejdet med aktivitetstemaet med læringstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. AKTIVITETSTEMA NATUR 3
4 Natur NATUR I FREMTIDENS DAGTILBUD Arbejdet med natur handler i Fremtidens Dagtilbud om at understøtte børnene i at få interesse for, kundskab til og mulighed for at kunne forholde sig til natur. Når I inddrager naturen aktivt ved at være fysisk ude i naturen, men også ved at bringe naturen og dens materialer og dyr indenfor, kan børnene få mulighed for at lære både i naturen og om naturen. I arbejdet med natur kan I understøtte børnenes nysgerrighed, undren og mulighed for at undersøge, konstruere og skabe. Undersøgelser viser, at for, at børnene kan relatere deres oplevelser og erfaringer til naturemner, kræver det viden om det konkrete emne. Og jo mere børn ved om et naturemne, jo større mulighed har de for at stille spørgsmål om emnet. ii At børn selv har haft mulighed for at håndtere, iagttage og undersøge, giver både mere erfaring med og en øget forståelse af natur og sammenhænge i naturen. Et studie viser, at børn får væsentlig større viden om naturemner, når de bliver aktivt inddraget i at undersøge, observere og søge viden om emnet, end hvis de får præsenteret den samme viden i en mere traditionel form, hvor den voksne fortæller. iii Flere undersøgelser peger også på, at børn får styrket deres motorik og koncentration af at være ude i naturen. iv Fremtidens Dagtilbud fokuserer på tre områder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med natur. På de næste sider kan du læse om, hvad fokusområderne indeholder og om de pædagogiske principper for arbejdet med natur. NATUR NATUR- ERFARING NATUR- FORSTÅELSE NATURETIK 4 AKTIVITETSTEMA NATUR
5 Naturerfaring Pejlemærke for naturerfaring: Børnene får kendskab til og erfaringer med variationer af natur. Børn kan få kendskab til og varierede erfaringer med natur ved at møde mange forskellige former for natur og naturomgivelser, fx skovområder, mark, eng, parker, strand, åløb m.m. Naturerfaringer handler om, at børn erfarer, at grønne områder er trygge og dejlige steder at være. Her er mulighed for at understøtte deres nysgerrighed, så de får lyst til at være i naturen, og de bliver motiverede til at få nye oplevelser og erfaringer i naturen og med naturen. Erfaringer forstås her som oplevelser, der kan være sanselige eller praktiske, og som kan give nye eller andre erfaringer med og om naturen. v Naturforståelse Pejlemærke for naturforståelse: Børnene får kendskab til og forståelse af dyr og planter og sammenhænge i naturen. I arbejdet med natur skal børnene have mulighed for at iagttage, få kendskab til og forståelse af planter og dyr. Det kan være kendskab til og forståelse af levevis og sammenhænge i naturen som fx, hvordan frø bliver til planter, som igen sætter frø. Naturforståelse handler også om, hvordan årstidernes skiften påvirker planter og dyr. Naturforståelse handler således om, at børnene ikke alene får erfaringer, men også får viden om naturen og natursammenhænge. vi Naturetik Pejlemærke for naturetik: Børnene får interesse, respekt og ansvarsfølelse for naturen, dyr og planter. Fokusområdet naturetik handler om, at børn får interesse for naturen, kan omgås dyr og planter med respekt, og at de føler ansvarlighed for naturen. Det kan fx være viden om, hvordan de kan færdes og opføre sig i naturen, så de tager mest muligt hensyn til dyr og planter. Eller at børn lærer at have omgang med og ansvar for dyr, så de får mulighed for at håndtere levende dyr. Erfaringer med natur og en begyndende viden om natur og naturetik kan give mulighed for, at de ældste børn kan begynde at forholde sig til mere abstrakte naturspørgsmål som fx miljø, klima og bæredygtighed. AKTIVITETSTEMA NATUR 5
6 Natur PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Som beskrevet i vejledningshæftet er der i den pædagogiske model i Fremtidens Dagtilbud fokus på at skabe et dynamisk samspil mellem barnet/børnegruppen, det pædagogiske personale og det faglige indhold af jeres aktiviteter. Vejledningen beskriver også de generelle principper i den pædagogiske model for interaktionen mellem børn og voksne i et dynamisk læringsmiljø. Ud over de generelle principper skal I have fokus på pædagogiske principper for interaktion og de fysiske rammer, særligt i forhold til arbejdet med natur. Dem finder I på næste side. Det er vigtigt, at I drøfter med hinanden og får et fælles billede af, hvordan principperne skal præge jeres interaktion med børnene i de forskellige situationer i løbet af dagen: i jeres planlagte pædagogiske aktiviteter, i jeres daglige rutiner fx spisning, samling, når I tager overtøjet på for at gå tur, osv. og i den interaktion, der opstår spontant i hverdagen. INDHOLDET Barnets engagement i aktiviteten Fremstilling af det faglige indhold BARNET Omsorg og interaktion PÆDAGOGISK PERSONALE BØRNEGRUPPEN 6 AKTIVITETSTEMA NATUR
7 Principper for interaktion Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for inter aktionen med børnene i jeres arbejde med natur. Principperne handler om at: Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Stille børnene undersøgende spørgsmål og sammen med børnene gå på opdagelse efter viden i naturen og fx på internettet, i opslagsbøger m.m. Understøtte børnenes lyst til at være ude Anerkende børnenes umiddelbare opfattelse af natur og sammenhænge i naturen, men i passende omfang forstyrre dem med viden Præsentere og introducere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen Anvende den naturfaglige arbejdsmetode sammen med børnene, dvs. observere, opstille hypoteser, undersøge og konkludere. Principper for fysiske rammer De fysiske rammer indenfor og udenfor har betydning for jeres arbejde med natur. Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for de fysiske rammer i jeres arbejde med natur. Principperne handler om, at: Indretning, omgivelser og materialer signalerer interesse for temaet natur Børnene har adgang til udearealer med størst mulig variation i beplantning og indretning fx med vandhuller, flytbare materialer, planter, der bærer frugt og blomster, o.l. Børnene møder spændende, udfordrende og varierede områder i al slags vejr og på alle årstider Der er stor variation i materialer, fx træstubbe, forstørrelsesglas, bestemmelsesduge, digitale læremidler osv., både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe/montrer, levende dyr i fx terrarier, akvarier, redekasser og adgang til billeder, bøger o.l. AKTIVITETSTEMA NATUR 7
8 Natur EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Aktivitetsforslagene nedenfor er rettet mod vokseninitierede aktiviteter i smågrupper, som er et omdrejningspunkt i Fremtidens Dagtilbud. I kan også lade jer inspirere af pejlemærker og principper for natur, når I indgår i børneinitierede lege. Præsentere, introducere og udforske naturen i al slags vejr og på alle årstider for at få viden om skift og forandring Undersøge, erfare og udforske fx planters udvikling fra frø til plante for at få viden om vækst, frugtsætning, nedbrydning og kompostering Indsamle og bestemme planter og dyr blade, blomster, smådyr o.l. Indsamle og undersøge naturmaterialer som blade, grene og sten Indsamle og tilberede spiseligt fra naturen, fx vilde bær, skvalderkål, svampe, muslinger, krabber og fisk Have dyrehold, fx husdyr, fisk og hvirvelløse dyr, som insekter, biller, orme og edderkopper, så børnene kan følge og undersøge dyrs udvikling og levevis Forsøg med skrald, fx undersøge om og hvordan skrald nedbrydes, lave et skraldeværksted, hvor børn konstruerer skulpturer, o.l. Aktiviteter om affaldssortering og skraldeindsamling Aktiviteter, hvor børnene bliver præsenteret for færdselsreglerne i naturen; hvor må man færdes, hvordan skal man opføre sig, hvad og hvor meget må man samle eller plukke? Besøg på vandværk, genbrugsplads, gartneri osv. Opsøge eller invitere naturskoler, naturvejledere, jægere, ornitologer o.l. 8 AKTIVITETSTEMA NATUR
9 EKSEMPEL PÅ PÆDAGOGISK FORLØB Når I skal arbejde med natur i Fremtidens Dagtilbud, skal I på baggrund af en analyse af jeres børnegruppe vælge læringsområder og læringsmål for temaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. I kan i vejledningshæftet læse mere om, hvordan I griber det an. NATUR Alsidig personlig udvikling Naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling AKTIVITETSTEMA NATUR 9
10 Natur Her følger et eksempel på læringsaktiviteter inden for natur, hvor der er valgt lærings områder og læringsmål for de fire læringstemaer og et pejlemærke for natur, som det pædagogiske personale har vurderet er relevant for den konkrete børnegruppe. Eksemplet giver inspiration til strukturerede aktiviteter, I kan gennemføre i mindre grupper. Vi planlægger at arbejde med området naturforståelse under temaet natur, fordi børnene er meget optagede af, at det begyndende forår får smådyr og planter frem. Vi har primært fokus på pejlemærket: Børnene får kendskab til og forståelse af dyr og planter og sammenhænge i naturen. Målet er, at børnene skal: Finde de hvirvelløse dyr, der lever under fx træstubbe og sten, og at vi i fællesskab finder ud af, hvilke dyr det er, hvad de lever af, osv. Kunne følge og lære, hvordan dyr udvikler sig. Helt konkret sommerfugle, som vi i fællesskab følger i terrarier Kunne følge og lære om planters udvikling fra frø til plante under forskellige livsbetingelser. Vi er i forældresamarbejdet særligt opmærksomme på at orientere forældrene om vores forløb fra start til afslutning. Vi sætter vores plan for forløbet og beskrivelse af de læringsmål, vi arbejder med, op et synligt sted. Vi supplerer løbende med fotos og beskrivelser af vores forskellige aktiviteter, så forældrene kan være med til at understøtte arbejdet med læringsmålene. 10 AKTIVITETSTEMA NATUR
11 Fokusområde Naturforståelse Alsidig personlig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Barnets opmærksomhed og engagement LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i kortere tid ad gangen. 3 år-skolestart: Barnet kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i længere tid ad gangen. AKTIVITETER Børnene skal over en periode have et sommerfugleterrarium, så de dagligt kan se og følge udviklingen i terrariet. Vi gør det til en daglig rutine at få børnene til at fokusere og have opmærksomhed på udviklingen i terrariet. Vi er opmærksomme på, når børnene gør det på eget initiativ, så vi kan tale med dem om det, de ser. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Være nysgerrige efter at se barnets initiativer og vise interesse for dem Se og inddrage det barn, der ikke af sig selv er opsøgende og tager initiativer Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Anerkende børnenes umiddelbare opfattelse af natur og sammenhænge i naturen, men i passende omfang forstyrre dem med viden Præsentere og introducere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Der er stor variation i materialer. Her særligt forstørrelsesglas og digitale læremidler, så børnene kan undersøge og udforske terrariet Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe/montrer, levende dyr i fx terrarier. AKTIVITETSTEMA NATUR 11
12 Fokusområde Naturforståelse Sociale kompetencer LÆRINGSOMRÅDE Social handlen LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet øver sig i at samarbejde om leg og læringsaktiviteter. 3 år-skolestart: Barnet har kommunikative færdigheder til at indgå i dialog, håndtere konflikter og løse problemer med andre børn. AKTIVITETER Børnene får den opgave, at de sammen skal finde og indsamle smådyr udenfor. De følges enten to og to, eller vi følger dem rundt, så vi kan støtte dem i at løse opgaven i fællesskab. De skal bagefter på skift vise og evt. fortælle, hvilke dyr de har fundet. Vi undersøger efterfølgende sammen med børnene, hvilke dyr det er, hvad de lever af, osv. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Være nærværende og understøtte og tilrettelægge børns leg og læring, både i de tætte relationer og i det større fællesskab Understøtte børnenes lyst til at være ude Præsentere og introducere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Stille børnene undersøgende spørgsmål og sammen med børnene gå på opdagelse efter viden, fx på internettet, i opslagsbøger m.m. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Rammerne understøtter, at vi kan veksle mellem forløb for både små og store børnefællesskaber Rammerne sikrer plads til, at børnene kan veksle mellem individuel fordybelse og nærhed og fællesskaber om leg og læring Børnene har adgang til udearealer med størst mulig variation i beplantning og indretning Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe/montrer, levende dyr i fx terrarier, akvarier, redekasser og adgang til billeder, bøger o.l. 12 AKTIVITETSTEMA NATUR
13 Fokusområde Naturforståelse Sproglig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Skriftsprog LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet begynder at kunne orientere sig i bøger og at kende ord som bog, side, forside og bagside. 3 år-skolestart: Barnet har begyndende viden om skriftsproget, herunder læseretning og kendskab til ord som fx forfatter og titel. AKTIVITETER Børnene skal præsenteres for bøger om hvirvelløse dyr, deres udvikling og liv i naturen. Vi læser gentagne gange den samme bog, som handler om pupperne og sommerfuglene, som vi har i terrariet. Børn skal tegne eller tage billeder af dyrene i terrarierne og af planteforsøgene. Vi skal sammen med de ældste børn skrive skilte til billederne og tegningerne. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Planlægge og reflektere over det sproglige læringspotentiale i vores aktiviteter Forholde os løbende til, hvor det enkelte barn er i sin sproglige udvikling, og både udfordre børnene og lade dem øve det, de kan Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Stille børnene undersøgende spørgsmål og sammen med børnene gå på opdagelse efter viden, fx på internettet, i opslagsbøger m.m. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Bøger er tilgængelige og gjort spændende og attraktive for børnene, fx ved at stille udvalgte bøger frem, så børnene kan se forsiden Skriftsproget er synligt i institutionen, og at vi viser, det har betydning. Fx hænger alfabetet fremme, der er plakater med tekst, og vi har tavler, børnene kan se, med meddelelser samt billeder og korte beskrivelser af dagens aktiviteter. AKTIVITETSTEMA NATUR 13
14 Fokusområde Naturforståelse Naturfænomener LÆRINGSOMRÅDE Udforskning LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet har en begyndende opmærksomhed på og optagethed af naturfænomener. 3 år-skolestart: Barnet udforsker og undersøger naturfænomener. AKTIVITETER Børnene skal undersøge planters udvikling fra frø til plante ved at dyrke fx bønnespirer eller karse. Børnene skal have mulighed for at udforske og eksperimentere med, hvad der sker, hvis spirer og planter får forskellige betingelser som lys/mørke, varme/kulde, lidt og meget vand. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Anerkende børnenes umiddelbare opfattelse af natur og sammenhænge i naturen, men i passende omfang forstyrre dem med viden Præsentere og introducere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Understøtte børnene i at have en undersøgende og kritisk tilgang. Fx ved at stille undersøgende spørgsmål sammen med børnene og opmuntre dem til selv at stille spørgsmål. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Der er stor variation i materialer, fx træstubbe, forstørrelsesglas, bestemmelsesduge, digitale læremidler osv., både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter Rum og udearealer er indrettet på en måde, der fremmer børnenes udforskning. 14 AKTIVITETSTEMA NATUR
15 Litteratur Dewey, J. (1974): Erfaring og opdragelse. Oversat og med indledning af Hans Fink. Ejlers forlag. Ejebye-Ernst, N. (2012): Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver. Ph.d. afhandling. DPU, Aarhus Universitet. Fjortoft, I. (2001): The Natural Environment as a Playground for Children: The Impact of Outdoor Play Activities in Pre-Primary School Children. Early Childhood Education Journal, vol. 29(2), pp O Brien, L. & Murray, R. (2007): Forest school and its impacts on young children: Case studies in Britain. Urban Foresty & Urban Greening, vol. 6(4), pp Ogelman, H. G. (2012): Teaching Preschool Children about Nature: A Project to Provide Soil Education for Children in Turkey. Early Childhood Education Journal, vol. 40(3), pp Thulin, S. (2006): Vad händer med lärandets objekt? En studie av hur lärare och barn i förskolan kommunicerar naturvetenskapliga fenomen. Växjö University Press. Thulin, S. (2010): Barns frågor under en naturvetenskaplig aktivitet i förskolan. Nordisk Barnehageforskning, 3(1), pp Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud (2014): Forskningskortlægning. Læring om natur på førskoleområdet. Noter i Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud ii Thulin 2006; Thulin iii Ogelman iv Fjortoft & Ingunn 2001; O Brien & Murray v Dewey vi Dewey AKTIVITETSTEMA NATUR 15
16 Øvrige hæfter Aktivitetstemaer KROP OG BEVÆGELSE NATUR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Læringstemaer ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING NATURFÆNOMENER VEJLEDNINGSHÆFTE
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR Indhold 3 Indledning 4 Natur i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter 9 Eksempel på pædagogisk
Læs mereNATUR Aktivitetstema OG UDELIV
NATUR OG UDELIV a m e t s t e t i v i t k A 2 K U LT U R B Ø R NE H USE T N O R DS T JE R NE N AKTIVITETSTEMA NATUR OG UDELIV Natur, udeliv og science er et af læreplanstemaerne i lovgivningen om den pædagogiske
Læs mereLÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER
LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Mængder og tal Læringsområde Former og mønstre Læringsområde Udforskning Pædagogiske principper
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereBAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år
BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én
Læs mereLÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER
LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Sociale kompetencer i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Empati Læringsområde Tilknytning Læringsområde Sociale færdigheder og handlen
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereAKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 6 8 9 15 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereVEJLEDNING BASIS-FORÆLDRE SUPPLERENDE MODEL OM UDVIDET FORÆLDRE- SAMARBEJDE
VEJLEDNING BASIS-FORÆLDRE SUPPLERENDE MODEL OM UDVIDET FORÆLDRE- SAMARBEJDE Læsevejledning Indhold 3 Indledning 4 Om udvidet forældresamarbejde kort fortalt Dette afsnit beskriver kort kerneelementer i
Læs mereLÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Kommunikation og sprogbrug Læringsområde Lydlig opmærksomhed Læringsområde Skriftsprog
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereRamme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.
Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner. Lovgrundlag: Iflg. Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, hvor mål for børnenes
Læs mereJunior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereLÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Barnets selvværd Læringsområde Barnets kendskab til
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereKULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER
a m e t s t e t i v i t k A KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER 2 B Ø R NE H USE T N O R DS T JE R NE N AKTIVITETSTEMA KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereLæreplan for Refmosegård Børnehave
Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereTema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.
Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har
Læs mereBørnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereEn styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Læs mereReferat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring
1 Referat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring Sted: Børnehuset Himmeldalen Dato: 28/02-2018 Tidspunkt: 09:00 12:00 Deltagere: Pædagog Gitte Villum Jørgensen, Pædagogisk leder
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereMål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereHvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?
Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition At børnene lærer naturen at kende og at de lærer at se nøje efter og bruger alle sanser. Naturen skal opleves som et læringsrum,
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereAt barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har
Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereProcesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereNatur og naturfænomener
Børnehusets navn: Hjulet De mellemste og yngste børn Dato: Periode: forår.14 Natur og naturfænomener Strategiske mål At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen
Læs mereLæreplan for Selmers Børnehus
Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og
Læs mereLoven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:
Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereMål og indikatorer på vej mod to år
Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereNATUR OG NATURFÆNOMENER.
NATUR OG NATURFÆNOMENER. Et af udendørspædagogikkens centrale mål er at opdrage til varsomhed overfor naturen, at udvikle ansvar overfor alt levende og give børnene direkte og personlige førstehåndsoplevelser
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereVi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.
Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereAKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE Indhold 3 4 6 8 9 15 Indledning Krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på pædagogisk forløb Litteratur og noter
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereBørnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven
Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og
Læs mereLæreplaner 2013 Sydmors Børnehus
Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs merePædagogiske læreplaner I Fuglekilden Naturbørnehave 2017
Pædagogiske læreplaner I Fuglekilden Naturbørnehave 2017 Indholdsfortegnelse Aktivitetstema: Krop og bevægelse... 4 Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier... 5 Aktivitetstema: Natur... 7 Læringstema:
Læs mereFaktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereEvaluering af indsatsområder2014/15
Evaluering af indsatsområder2014/15 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2014-2015... 4 Udmeldt indsatsområde: Science og læring 2014-2015 (fælles)... 5 Udmeldt Indsatsområde: Digital
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereMATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE
MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE Birgitte Lund Jensen, LSUL & UCSYD Linda Ahrenkiel, LSUL & UCL Kaj Nedergaard Jepsen, LSUL & UCSYD Velkommen Matematisk opmærksomhed i den styrkede pædagogiske lærerplan
Læs merePædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mere