Evaluering af klubstrukturen

Transkript

1 Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid Ref. MESE Dir. tlf Evaluering af klubstrukturen 24. september 2015 Byrådet besluttede den 29. januar 2014, at klubstrukturen skulle følge strukturen for de øvrige ungeindsatser i kommunen og inddeles i fem geografiske områder. Samtidig blev det besluttet, at klubber og skoler skulle indgå forpligtende samarbejder, og at strukturen skulle evalueres i efteråret Formålet med at ændre klubstrukturen var at sikre, at der fortsat er gode og bæredygtige klubtilbud, der appellerer til de unge i en tid, hvor den længere skoledag også betyder en kortere åbningstid i klubberne. Samtidig skulle klubstrukturen understøtte, at der var et godt grundlag for at etablere forpligtende samarbejder mellem skolerne og klubberne. Baggrund og sammenfatning Den nye klubstruktur trådte i kraft den 1. februar De fem geografiske områder Nord, Øst, Vest, Midt og Syd ledes af hver sin områdeleder og der er en forældrebestyrelse i hvert område med repræsentanter fra de afdelinger, der er i hvert område. Udover de fem områder er der den selvejende klub Viadukten, der fysisk ligger i den østlige del af kommunen. Evalueringen viser, at der er gode erfaringer med opdeling af klubberne i fem geografiske områder. Det giver en bedre udnyttelse af det enkelte områdes ressourcer både i forhold til anvendelse af lokaler og faciliteter, men også i forhold til områdernes faglige kompetencer. Dermed opnås der et større udbud af fælles aktiviteter, oplevelser, arrangementer, fællesskaber og lignende til gavn for klubmedlemmerne. Der er en stor kvalitet i det nære samarbejde indenfor det enkelte område afdelingerne imellem. Samarbejdet med skolerne og øvrige parter er også blevet stærkere, når det er et område, der indgår i samarbejdet i stedet for den enkelte afdeling. Samtidig har det styrket sammenhængen mellem skole og klub, hvor der arbejdes efter princippet en skole en klub, hvor eleverne fra en skole som udgangspunkt er tilknyttet den samme klub. Klubstrukturen har givet mulighed for at medarbejderne kan arbejde på tværs af afdelingerne, og derved udvikle nye samarbejdsformer og øge kvaliteten af den pædagogiske faglighed. Erfaringen er, at klubmedlemmerne i højere grad fortsætter i de større afdelinger, da der er flere medarbejdere til voksenkontakt og et højere aktivitetsniveau. De fem områdeledere har et tæt samarbejde i forhold til det samlede klubområdet, og løser i fællesskab opgaver, der går på tværs af områderne. Det har samtidig medført et bedre samarbejde klubområderne imellem. Det betyder, at der er kommet et større udbud af aktiviteter samt flere store aktiviteter og arrangementer på tværs af områderne (eksempelvis tilbud om fælles skitur i vinterferien og en fælles tur til musikfestivalen Vilde Vulkaner ).

2 Side2/7 Vurderingen er ligeledes, at det har skabt større lighed i tilbuddene på tværs af klubområdet i forhold til eksempelvis pris på deltagerbetaling, de interne aftaler for medarbejdervilkår og lignende. De fem områder er forskellige i forhold til, hvor mange skoler der samarbejdes med, og hvor mange afdelinger, der er i det enkelte område. Derfor er der også forskellige udfordringer i de enkelte områder. Af bilag fremgår en oversigt over de fem områder og deres afdelinger, som også viser hvilke skoler, der samarbejdes med, og hvor mange klubmedlemmer, der er i de enkelte afdelinger i september De områder, der har flere små afdelinger, har generelt de største udfordringer i forhold til at opretholde bæredygtige klubtilbud, og dermed fastholde at klubmedlemmerne bliver i klubberne. Områderne med store afdelinger giver stordriftsfordele og der er flere personaler at fordele opgaverne på. Det er udfordrende at skabe den samme bæredygtighed i små afdelinger. Medarbejderne i de små afdelinger giver udtryk for at mangle nærhed i ledelsen. Det er område Midt, der har flest små afdelinger, hvor det er muligt at arbejde hen imod at samle afdelingerne Arena og Hyrdehøj, som begge modtager børn fra Tjørnegårdsskolen. Den selvejende klub, Viadukten er som selvstændig juridisk enhed ikke en del af områdestrukturen. Viadukten er at sidestille med en afdeling i de fem områder, og har pr. 1. september medlemmer. Viadukten samarbejder i det daglige særligt med klublederen i område Øst. Viadukten har en fuldtidsleder til samme lederudgift som klublederne af de fem områder. Den øvrige ledelse har en organisatorisk ramme, hvor de supplerer og dækker hinanden, og desuden optimerer anvendelse af personaler på tværs af afdelinger. Dette indgår Viadukten ikke i. Hvorvidt klubben skal overgå til kommunalt regi eller fortsætte med en samarbejdsmodel med de kommunale klubber kan enten ske ved, at byrådet opsiger driftsoverenskomsten med Viadukten eller, at Viaduktens bestyrelse træffer beslutning herom. Ejendommen og grunden er kommunal ejet. Økonomi De økonomiske forudsætninger for budgettet på klubområdet er, at pengene følger barnet. Ifølge ressourcemodellen tildeles klubberne ressourcer efter åbningstid gange børnetal divideret med 20,26 børn pr. personale i åbningstiden (beregningsfaktoren). Det betyder, at eksempelvis 20 børn er lig med ressourcer til en medarbejder 16 timer ugentlig. Det er ikke en fuldtidsstilling, og for at skabe attraktive stillinger sammensætter klubberne i dag stillinger, hvor en medarbejder har både timer i fritidsklubben, i KLUB UNG (typisk aften/ weekend) og timer på skolerne. Der skal også dækkes sygdom og ferie mv. Et eksempel på en fuldtidsstilling er: 10 timer ugentlig skolearbejde/usu, 22 timer ugentligt i fritidsklub inkl. arrangementer mv. og 5 timer i KLUB UNG. I forbindelse med de ændrede vilkår som følge af folkeskolereformen har Skole- og Børneudvalget tilført flere midler til klubområdet. Der er i både 2014 og 2015 tilført 2 mio. kr. til klubområdet fra den udviklingsramme, der er afsat i budgettet til skole- og børneområdet. Midlerne skal sikre den fortsatte overgang til de nye rammevilkår for området, og understøtte udvikling af fremtidens klubtilbud og fastholdelse af klubbens rolle under de nye rammevilkår. Derudover har klubberne i 2015 fået kr. til øget samarbejde med skolerne, fordelt til afdelingerne efter antal klubmedlemmer. Ressourcemodellen for klubområdet tager ikke højde for at der er forskel på elevgrundlaget for de enkelte afdelinger. Derfor kan der arbejdes videre med en ændring af ressourcemodellen, så den i højere grad tilgodeser de områder, der har flere mindre afdelinger, og hvor antallet af børn i distriktet er lavere. De har behov for at få tilført ekstra midler for at kunne bevare en bredde i aktiviteter med videre, som har betydning for at tilbuddene fortsat kan appellere til klubmedlemmerne. En fremtidig ressourcemodel kan sammensættes, så den sikrer en bund

3 Side3/7 i økonomien for de mindre klubber, hvor der i større omfang sker en tildeling af budget ud fra antallet af organisatoriske enheder og en mindre del følger børnene. Det vil medføre en mindre omfordeling af budget fra områder med større afdelinger til områder med mindre afdelinger. Klubområdet Klubområdet består af fritidsklub for elever i klasse og af Klub Ung for de årige, hvor der også er en forebyggende og opsøgende indsats. Klubberne drives som en enhed, hvor medarbejderne varetager pædagogiske opgaver i både fritidsklubben og i Klub Ung. Tilbuddet til børn med nedsat funktionsevne i basisgruppe er fortsat som før ændring af klubstrukturen. Basisgruppen er i afdeling Arena, som er en del af område MIDT. Den længere skoledag forkortede åbningstiden i klubberne, hvilket gav færre medarbejder- og ledelsesmæssige opgaver svarende til en reduktion fra 167 fuldtidsstillinger til 110 fuldtidsstilling. De administrative opgaver i de fem områder løses i dag af et tværgående team. Det har effektiviseret de administrative opgaver og frigivet tid til den pædagogiske praksis i den enkelte afdelinger. Fritidsklubben har åben hver dag efter børnenes skoletid, og der tilbydes forskellige aften- og weekend arrangementer. Derudover har fritidsklubben åbent i skoleferier og skolefridage, hvor der er udvidede åbningstider. Klub Ung er en fælles betegnelse for de tilbud klubberne har for de 13 til 17-årige i Roskilde Kommune. De unge inddrages og har medindflydelse på de events og aktiviteter, der er - både i den enkelte afdeling eller fælles for hele Klub Ung. Det er gratis at komme i Klub Ung, men der er betaling for aktiviteter. Den aktuelle forældrebetaling for fritidsklubben er 368 kr. pr. måned. Der gives ikke søskedereduktion til klubtilbud, men der kan søges både økonomiske og sociale fripladser. Også inden folkeskolereformen har der været en tendens til, at der henover året sker et fald i antallet af klubmedlemmer. Dette fald har været større i det første år efter reformen. Forvaltningen følger udviklingen nøje, og Skole- og Børneudvalget vil hvert kvartal få en oversigt over udviklingen i antallet af klubmedlemmer i de enkelte områder. Ressourcemodellen, hvor pengene følger barnet, indebærer, at det klubberne får færre penge i løbet af året til klubtilbuddet, når der sker et fald i antallet af klubmedlemmer. De ekstra midler, der de sidste to år er tilført klubområdet har givet klubberne mere økonomisk stabilitet og dermed arbejdsro til at håndtere de nye opgaver for klubberne og medarbejdere i forhold til klubmedlemmer og samarbejde med skolerne. Der er dog stadig et stort antal af eleverne i klasse, der er tilmeldt klub. Pr. 1. september 2015 var i alt børn indmeldt i fritidsklub, svarende til 88,3% af eleverne på årgangene klasse. Til sammenligning var der per 1. september 2014 indmeldt børn i klub svarende til 90,1 % af elever på årgangene klasse. Der er således i gennemsnit sket et mindre fald på 1,8 procentpoint. I forhold til fordeling af klubmedlemmer på de fem områder, var der pr. 1. september 2015 indmeldt klubmedlemmer i Område Nord, klubmedlemmer i Område Øst, klubmedlemmer i Område Vest, klubmedlemmer i Område Midt, klubmedlemmer i Område Syd og klubmedlemmer i Viadukten.

4 Side4/7 Der er klubmedlemmer i flere områder, der er tilmeldt en afdeling, men også benytter andre afdelinger i området, ligesom der er klubmedlemmer der vælger at gå i en anden afdeling end den, hvor hovedparten af eleverne fra en skole er tilknyttet. Endelig er der forskel imellem årgangene i forhold til hvilke klubafdelinger eleverne fra privatskolerne vælger at søge til. Samarbejde mellem skole og klub Folkeskolereformen lægger op til et øget og mere forpligtende samarbejde mellem skoler og klubber, hvor pædagoger kan bidrage til at understøtte børnenes læring i skolen. De fem klubområder samarbejder med 18 folkeskoler, og flere områder har også børn fra privatskoler. Oversigt over antal afdelinger og samarbejdsstrukturen mellem klubber og skoler fremgår af bilag. Klubledernes tilbagemelding er, at der er indgået samarbejder med alle skoler, og at der har været nogle gode samarbejdsprocesser mellem det enkelte klubområde og de lokale skoler i området. De fleste afdelinger modtager børn fra én skole, men der er enkelte skoler, der sender børn til flere klubafdelinger. Når børnene fra en skole fordeles på flere afdelinger, komplicerer det skole og klubsamarbejdet, idet timerne i skolen dermed skal fordeles på mange personaler. De konkrete samarbejder mellem den enkelte klubafdeling og skoler er beskrevet i samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftalerne indeholder hovedsageligt aftale om det konkrete timetal for de pædagogiske medarbejdere, samt aftale om afregning. De fleste skoler køber pædagogisk personale i et omfang svarende til et gennemsnit på 7 timer pr. person. Det dækker over skoler som har pædagogisk personale med i skolen én time, til en skole, der bruger en klubmedarbejder som støttefunktion i 18 lektioner ugentligt. Klubbernes samarbejde med skolerne er oftest i forhold til trivselsarbejdet. Derudover er der opgaver som individuel støtte for en elev. Der hvor samarbejdet med lærere fungerer godt, og der er tid til fælles forberedelse og opsamling, giver det et helhedsarbejde omkring det enkelte barn. Det er afgørende for pædagogerne i skolen, at deres rolle er defineret og at pædagogernes kompetencer anvendes. På enkelte skoler anvendes pædagogerne med håndværksmæssige kompetencer til faget håndværk og design, og de kreative fag som billedkunst, musik mv. En enkelt skole anvender klubbens fysiske faciliteteter til undervisningsformål til faget Håndværk og Design. Område MIDT Område MIDT består af seks små afdelinger. Alle afdelinger i område MIDT er mindre afdelinger med mellem 60 og 140 børn, se bilag 1 med oversigt over antal klubbørn pr. august De tre afdelinger, Vor Frue (55 børn), Vindinge (72 børn) og Østervang (120 børn), er beliggende på skolerne under klubledelse, og de tre øvrige klubber er Hedeboparken (77 børn), hvor børnene fortrinsvis kommer fra Hedegårdenes Skole, samt Hyrdehøj (128 børn) og Arena (97 børn), hvor børnene primært kommer fra Tjørnegårdsskolen. Alle afdelinger i område MIDT har en størrelse, der må betragtes som forholdsvis små, da det kan være en udfordring at dække alle afdelinger og have et bredt udbud af aktiviteter. Der er faste opgaver, der skal udføres på alle matrikler uanset størrelse som eksempelvis at udarbejde vagtskema og aktivitetsplaner på afdelingsniveau, samt de praktiske opgaver forbundet med at drive en klubafdeling. For område MIDT betyder det, at de ikke har mulighed for at dække hinandens afdelinger.

5 Side5/7 Område MIDT har flere andre opgaver end de øvrige afdelinger, og dermed mange tværfaglige samarbejdspartnere. Der er samarbejde med fem skoler i forhold til skolesamarbejdet og der er samarbejde omkring den boligsociale indsats i Rønnebærparken/ Æblehaven ved Tjørnegårdsskolen, Ringparken ved Østervangsskolen og Hedeboparken ved Hedegårdenes Skole. Derudover er Klub MIDT aktør i Zebraby Rønnebærparken/ Æblehaven. Klubben fik tildelt boligsociale midler i 2014 og 2015 til opgaven. I forhold til børnene i Arena og i Hyrdehøj ville det give en helhedsbetragtning og en sammenhæng for børnene, at etablere en fælles klub for alle børn fra Tjørnegårdsskolen. I forhold til en central placering og med afsæt i de boligsociale aktiviteter, ville det være mest optimalt at have klubben i Arena. Arena kan ikke rumme samtlige børn på nuværende tidspunkt, så Hyrdehøj bygningen kunne anvendes til aktiviteter. Når de to klubafdelinger skal samarbejde med én skole, anvendes der meget tid på mødevirksomhed og koordinering. Der går mange ressourcer fra skolens side i dobbelt arbejde, og en større risiko for at børnene ikke får en sammenhængende indsats. Skoleklubber Skole-og Børneudvalget besluttede den 3. marts 2015 at etablere forsøg med skoleklubber på Vor Frue Skole og på Vindinge Skole. Skoleklubberne skulle fortsat være en del af klubområdet, samtidig med at skole og klub i et ligeværdigt samarbejde udvikler skoleklubtilbuddet som en fælles opgave. De første erfaringer med skoleklubben i Vindinge viser, at klubben har en hensigtsmæssig beliggenhed i forhold til børnenes vej til og fra skole/ hjem, og med lokaler på skolen indrettet til klubaktiviteter. Efter start af det nye skoleår er fremmødet stigende. Klubbens hus er blevet hyggeligt og godt, og børnene bruger gerne lokalet på skolen primært til computerspil og billard. Der er ligeledes skabt et hensigtsmæssigt samarbejde med SFO en, hvor SFO en med succes har deltaget i klubbens rollespilsaktiviter. I ferier og på skolefridage samarbejder klubben og SFO en i forhold til personaledækning, hvor klubben kan holde åbent med én medarbejder, da SFO en hurtigt kan tilkaldes. I Vor Frue Skoleklub har klubben til huse i samme bygning. Der samarbejdes almindeligvis med skolen omkring overlevering af børn såvel som de øvrige elementer i skolereformen. 7. klasserne fortsætter deres officielle medlemskab i Vor Frue, men bruger i praksis Østervang, hvor de går i skole. Der har længe været et naturligt og velfungerende samarbejde mellem de afdelinger, og i ferier og på skolefridage dækkes åbningstiden med hjælp fra afdeling Østervang. Opsøgende indsats og øvrige samarbejder Det samlede klubområde har mange samarbejdsparter, hvor der forventes deltagelse af klubmedarbejdere til forskellige opgaver. Det er bl.a. det opsøgende arbejde overfor børn og unge, og den boligsociale indsats som f.eks brandkadetter, zebraby og boligsocial helhedsplan. De konkrete samarbejder er relevante og med til at skabe sammenhæng for børn og unge. Klubberne valgte allerede før folkeskolereformen og klubstrukturændringen at udmønte forpligtigelsen med den opsøgende indsats på tre niveauer: 1) matriklen (bolig, klub og skole), 2) lokalt geografisk (boldbure, opgange, sportsanlæg mm.) og 3) større fællesarealer (folkeparken, Vigen strand, nettoparken). Det er en stor styrke at medarbejderne har relationer til større børn og unge inden de møder dem i det offentlige rum, og at der skabes målrettet tilbud til en særlig gruppe unge på grund af klubområdets forskellighed.

6 Side6/7 Erfaringerne med den opsøgende indsats efter den nye klubstruktur viser, at der er behov for at gennemgå og prioritere den samlede opsøgende indsats for børn og unge på tværs af de kommunale tilbud. Der er behov for en reorganisering i forlængelse af de nye behov, der er opstået i forlængelse af den længere skoledag, herunder tydelige mål og rammer for den opsøgende indsats. Både klubberne og SSP gør opmærksom på, at der hen over sommeren er rapporteret om unge, der særligt i område nord og område syd bevæger sig rundt i områderne, larmer og skaber uro. Der er derfor særlig opmærksomhed på denne problemstilling. Klub Ung Den udvidede skoledag med folkeskolereformen og de heraf ændrede vilkår for fritidsklubberne har betydning for Klub Ung, da sammenhængskraften er afhængig af kombinerede stillinger i fritidsklubben, Klub Ung såvel som skolerne. Antallet af medarbejdere på klubområdet kan ikke længere dække de forskellige typer af opgaver med tidspredningen fra 9.00 til og aktiviteter i weekenden. Klub Ung strukturen er ikke tilpasset den nuværende ledelsesstruktur, og særligt Klub Midt og Klub Vest er udfordret af, at Klub Ung strukturen ikke er tilpasset den nuværende fritidsklubstruktur. Forvaltningen arbejder på baggrund af erfaringerne efter det første år med den nye struktur på en justering af Klub Ung, der skaber den nødvendige sammenhæng. Anbefalinger På baggrund af evalueringen sammenfattes nedenfor nogle forslag til løsninger, der kunne imødekomme de udfordringer klubberne har efter det første år efter gennemførsel af folkeskolereformen og hvor der er flere konkrete erfaringer med elementerne i reformen og erfaringer med den sammenhængende indsats for børnene. Det anbefales at etablere afdelinger der har en vis volumen for at være bæredygtig. Det vil sige at der mest optimalt bør være færre større afdelinger, hvor der er flere medarbejdere at fordele opgaverne på. Det giver ligeledes mere faglig sparring. Klub Hedeboparken har til huse i dyre lejede lokaler, der ikke længere fungerer optimalt i forhold til blandt andet klubbens størrelse. Børnene profiterer dog samtidig af de omkringliggende aktiviteter, så det anbefales at finde en anden lokaleløsning for klubben i nærmiljøet. I forhold til samarbejdet med skolerne er det hensigtsmæssigt med én skole til én klubafdeling. I forhold til samarbejdet omkring pædagogisk personale i skolen, er klubben afhængig af, at skolen køber formiddagstimer. Når de relativt få timer, som skolen efterspørger, skal fordeles på to afdelinger, kan det ikke medvirke til at skabe fuldtidsstillinger for pædagogisk personale. Denne problemstilling er særlig udtalt på Tjørnegårdsskolen, der sender børn både i Hyrdehøj og Arena. På sigt forventes samme problemstilling i område NORD, hvor Jyllinge Skole og Baunehøjskolen sender børn i klub til flere afdelinger. I forhold til Tjørnegårdsskolen og de øvrige behov i området som eksempelvis til de boligsociale opgaver i Rønnebærparken/ Æblehaven ville det være hensigtsmæssigt med én større klubafdeling, der kunne sikre bredden i aktiviteterne og dermed højne kvaliteten af klubtilbuddet.

7 Side7/7 Forsøget med skoleklubber trådte i kraft maj 2015 og er stadig forholdsvis nyt. Erfaringerne indtil videre med skoleklubber er, at det giver den ønskede sammenhæng for børnene i forhold til den fysiske overgang fra skole til fritidstilbud, og løsningen med skoleklubber er i den henseende en succes. Skal der opnås en yderligere gevinst ved skoleklubber, skal det næste skridt være at etablere fælles ledelse for skole og klub.