EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER BIBLIOTEKERNE PÅ FORKANT

Transkript

1 Als Research APS januar 2012 EVALUERING EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER

2 01 Evaluering af Newcomers og de nye udfordringer bibliotekerne på forkant Forord... 2 Indledning... 3 Evalueringens opdrag og formål... 3 Evalueringens metode og datagrundlag... 5 Hovedkonklusioner... 6 Kapitel 1. Præsentation af projekt newcomers Statsbibliotekets Bibliotekscenter for Integration (SBCI) Regionale tovholderbiblioteker Netværksbiblioteker Samarbejde om aktiviteter i projektet SBCI s hovedaktiviteter Tovholderbibliotekerne Netværksbiblioteker Opsamlede erfaringer omkring organisering og aktiviteter Kapitel 2. Aktiviteter og differentiering Aktiviteter målrettet newcomers Expat dinners projekt newcomers kernetilbud Andre aktiviteter Demografisk og regional differentiering Brugerne af projektet Differentiering af aktiviteter Kapitel 3. Netværk der skaber netværk Netværksdannelse Bibliotekernes kendskab til ressourcer Erfaringsdeling Samarbejdspartneres udbytte Newcomers udbytte af projektet Kapitel 4. Rekrutteringserfaringer... 35

3 02 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER FORORD Als Research har i efteråret 2011 evalueret projektet Newcomers og de nye udfordringer bibliotekerne på forkant for Statsbibliotekets Bibliotekscenter for Integration (SBCI). Evalueringen har involveret biblioteker og et bredt udvalg af samarbejdspartnere over hele landet, der har bidraget med mange vigtige informationer om projektet samt anbefalinger til bibliotekernes fortsatte arbejde med Newcomers. Als Research vil sige tak til de mange involverede, som har brugt deres ofte knappe tid på at fortælle om deres erfaringer i relation til projektet. Jacob Als Thomsen, Kirstine Fjeldgaard & Ann-Britt Friederich

4 03 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER INDLEDNING Statsbibliotekets Bibliotekscenter for Integration, SBCI, gennemførte i perioden 1. april december 2011 projekt Newcomers og de nye udfordringer bibliotekerne på forkant. Projektet har været støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det overordnede formål med projektet har været at positionere folkebibliotekerne som centrale aktører i forhold til newcomers 1 ud fra en erkendelse af, at denne gruppe har andre behov, end den brugergruppe bibliotekerne ellers servicerer, herunder gruppen af brugere med flygtninge-/indvandrerbaggrund. Projektet har haft fokus på udviklingen af nye biblioteksservices til newcomers og markedsføring af disse, samt vejledning til bibliotekspersonalet i at servicere målgruppen. Projektets overordnede målsætning har været: At udvikle bibliotekstilbud til gruppen af newcomers At vejlede bibliotekspersonale til at servicere newcomers At etablere netværk med interessenter uden for bibliotekssektoren EVALUERINGENS OPDRAG OG FORMÅL Formålet med evalueringen har været at undersøge, hvordan projektet har levet op til de opsatte målsætninger, herunder at belyse hvilke forhold omkring implementeringen af aktiviteter, der fremmer de opsatte målsætninger, og foretage en sammenligning af erfaringerne fra udvalgte deltagende biblioteker. Evalueringen inkluderer både erfaringer fra de deltagende netværksbiblioteker, eksterne samarbejdspartnere og brugerne (newcomers). 1 Newcomers er bred betegnelse, der dækker over såvel højtuddannede it-specialister, læger og ingeniører som faglærte medarbejdere i f.eks. landbruget og byggeriet, studerende, au-pairs, etc. Hertil kommer eventuelle ægtefælles, der ikke nødvendigvis er kommet til Danmark for at arbejde.

5 04 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER I forhold til netværksbibliotekerne har evalueringen skulle belyse følgende temaer: Erfaringer med aktiviteter for målgruppen Erfaringer med markedsføring af aktiviteter for målgruppen Erfaringer med netværksdannelse og vidensdeling Udbytte af projektet Fremtidigt arbejde med målgruppen I forhold til eksterne samarbejdspartnere har evalueringen skulle belyse følgende temaer: Virksomhedens udbytte af at deltage i projektet Samarbejdet med biblioteket Fremtidigt arbejde med målgruppen I forhold til brugerne i projektet (newcomers) har evalueringen skulle belyse følgende temaer: Karakteristik af målgruppen: alder, beskæftigelse, nationalitet osv. Kendskab til og deltagelse i bibliotekernes aktiviteter Herudover ses der også på informationsindsatsen omkring aktiviteter afholdt af bibliotekerne, herunder en vurdering af: Udbytte af aktiviteter Hvilke newcomers der bruger hvilke typer tilbud Det skal understreges, at evalueringen er gennemført for begrænsede ressourcer, og det derfor ikke er alle temaer i evalueringen, der er lige godt belyst. Særligt har det vist sig vanskeligt at få viden om målgruppens kendskab til og deltagelse i bibliotekernes aktiviteter, hvilket primært skyldes et begrænset antal besvarelser fra brugerne i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen.

6 05 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER EVALUERINGENS METODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringen er primært baseret på interview med projektets aktører. Der er foretaget i alt 21 interview, hvoraf 18 er telefoninterview. Der er i alt foretaget: 10 interview med tidligere eller nuværende projektansvarlige ved netværksbiblioteker 2 2 interview med de to projektledere og projektmedarbejderen fra SBCI 3 interview med kontaktpersonerne på de tre tovholderbiblioteker 7 interview med samarbejdspartnere fordelt repræsentativt på hele landet 3. Derudover er der udført en spørgeskemaundersøgelse blandt projektets slutbrugere (newcomers på bibliotekerne) i forbindelse med Expat Dinners på udvalgte netværksbiblioteker over hele landet i oktober Undersøgelsen bygger på 32 besvarelser (spørgeskemaet findes som bilag 1). 4 Herudover inddrages følgende materiale i evalueringen, hvor det skønnes relevant: Projektmaterialer fra projektets hjemmeside 5 Afrapporteringer og evalueringer udarbejdet under projektet samt lignende projekter andre steder i landet Skriftlige materialer til newcomers udarbejdet af de involverede kommuner, biblioteker og samarbejdspartnere. 2 Der er udført interview med repræsentanter fra følgende netværksbiblioteker: Randers, Frederikshavn, Esbjerg, Ikast-Brande, Odense, Aalborg, Vejle Rudersdal, Gladsaxe og Greve. 3 Der er udført interview med repræsentanter for følgende eksterne samarbejdspartnere: Expat in Denmark, Foreningen Nydansker/Lets meet in, Work in Denmark, KODA, Spousecare, Siemens og Vejle Erhverv og Iværksætteri. 4 Der blev udsendt 270 spørgeskemaer til 9 biblioteker og sendt spørgeskema på fil til selv-print til yderligere 2 biblioteker. Alle biblioteker var tilmeldt i Expat Dinner d. 27. oktober Der har været vanskeligheder forbundet med at inddrive skemaerne pga. aflysninger, manglende udlevering af skemaerne til arrangementerne m.m. 5

7 06 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER HOVEDKONKLUSIONER ORGANISATORISKE ERFARINGER Erfaringen fra projektet viser, at de enkelte lokalbiblioteker typisk ikke har ressourcer til selv at udvikle koncepter og implementere mange forskellige aktiviteter for newcomers, med mindre der i lokalområdet er et engageret og aktivt netværk af samarbejdspartnere at trække på og ekstra økonomiske midler afsat til formålet. I den forbindelse har det vist sig at være vigtigt, at bibliotekerne kan benytte sig af færdigudviklede koncepter som Expat Dinners, der er lette at implementere i en lokal kontekst. Idékataloget har i den forbindelse spillet en positiv rolle. Koncepterne bør, udover konceptideer til aktiviteter, også rette sig mod afsøgning af, hvad der er behov for af aktiviteter i et givent område, og vejledning til, hvordan man opbygger et netværk i lokalområdet og får kontakt til relevante samarbejdspartnere. Selvom bibliotekernes ressourcer har virket som en begrænsning på aktiviteter i projektet, har graden af de deltagende bibliotekers initiativer og aktiviteter ikke alene været afhængig af ressourcer. Også graden af interesse og ambitioner med projektet hos de enkelte bibliotekers ledelser har været afgørende for, hvor langt man er nået. Projektets succes har i den forstand været meget afhængig af den lokale ledelses opbakning. BRUGERE AF PROJEKTET Evalueringens kvantitative datagrundlag vedrørende projektets brugere er sparsomt og skal tages med forbehold. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at lidt over halvdelen af projektets brugere har været kvinder (58 %), og at flertallet af brugerne var i den yngre del af den erhvervsaktive alder (70% var mellem 25 og 44 år). Ca. halvdelen (52 %) angiver, de er gift eller samboende med partner, mens kun en meget lille andel har børn med til Danmark (2%).

8 07 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER Ser man på, hvor brugergruppen kommer fra, er den største gruppe fra Europa (42 %), mens 27 % var fra Asien (herunder Mellemøsten og Tyrkiet). Ca 12% er fra Nordamerika, mens resten stammer fra en række forskellige lande, i alt 19 forskellige. Generelt er det den sammen type af newcomers, der har benyttet sig af aktiviteterne, nemlig højtuddannede vidensarbejdere (82%), internationale studerende og spouses. Det har således generelt været svært at nå ud til andre dele af målgruppen, selv når bibliotekerne har forsøgt at opnå en mere mangfoldig sammensætning. Særligt gruppen af håndværkere og au pairs mangler som brugere af aktiviteterne, hvis man ser på, hvordan gruppen af newcomers er sammensat i Danmark. DIFFERENTIERING AF AKTIVITETER Det er vanskeligt at komme med et entydigt billede af, hvordan den forskellige sammensætning af newcomers-gruppen lokalt har resulteret i en differentiering af aktiviteter. Generelt er det ikke evaluators indtryk, at der har været nogen udpræget differentiering af aktiviteter, hvilket til dels skyldes, at de færreste biblioteker har foretaget en egentlig analyse af den lokale situation. I viften af forskellige aktiviteter har Expat Dinners spillet en særlig rolle. Bibliotekerne er heller ikke enige om behovet for differentiering af aktiviteter. Nogle biblioteker oplever således, at der er store forskelle på, hvilke aktiviteter de forskellige målgrupper søger, mens andre ikke mener, at der er nævneværdige forskelle på, hvad de forskellige typer af newcomers har brug for. Evalueringen viser også, at netværksbibliotekernes placering i forhold til lokale virksomheder har en væsentlig betydning for succesen af de tiltag, der sættes i værk, og til dels hvilken type af brugere, der skabes kontakt til. Således er succesen med aktiviteterne afhængig af, hvordan bibliotekerne håndterer kontakten til målgruppen, men også uundgåeligt forbundet med, hvilke virksomheder der findes i lokalområdet.

9 08 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER SAMARBEJDSRELATIONER OG NETVÆRKSDANNELSE Evalueringen viser, at flertallet af de interviewede biblioteker mener, at de gennem projektet har fået et øget kendskab til ekspertiser og ressourcer på området samt kontakt til et udvidet netværk i forhold til indsatsen med fastholdelse af newcomers. Her har de netværk til eksterne samarbejdspartnere, der er faciliteret af tovholderbibliotekerne og SBCI, haft stor betydning for netværksbibliotekerne, der gennem dem har opnået kendskab til samarbejdspartnernes ekspertiser på forskellige områder, fx sprogundervisning, virksomheder med speciale i omsorgsarbejde for spouses, kommunale instanser med speciale i informationsarbejde om rettigheder og regler for internationale arbejdstagere osv. Bibliotekerne udtrykker generelt tilfredshed og begejstring for de nye kontakter, der er blevet skabt gennem projektet, og ser dem som brugbare i forhold til fremtidige initiativer og udvikling af newcomers-aktiviteter. Spørger man til samarbejdspartnernes udbytte af projektet, viser evalueringen, at samarbejdspartnerne mener, de har opnået indsigt i bibliotekernes potentiale i fastholdelsesarbejdet af udenlandsk arbejdskraft. Flere af de interviewede samarbejdspartnere tilkendegiver, at de ingen reel viden havde om bibliotekernes kompetencer og services på området, og at projektet har været en hjælp og øjenåbner for de muligheder, der ligger i et tættere samarbejde med bibliotekerne generelt. Evalueringen viser således, at der igennem Projekt Newcomers er blevet åbnet mere op for et potentielt samarbejde mellem erhvervslivet og bibliotekerne, og at flere af de centrale aktører har planer om at fortsætte dette arbejde. REKRUTTERING AF BRUGERE OG INFORMATIONSSTRATEGIER Internettet og information fra venner og kollegaer er kilde til langt hoveddelen (ca. ¾) af kendskabet til bibliotekernes tilbud.

10 09 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER Når newcomers først har været til ét arrangement, er det typisk, at de møder op til flere. Derfor er bibliotekernes største udfordring at få newcomers til at bruge bibliotekerne første gang. Flere biblioteker peger på, at den mest effektive måde at skabe kontakt til målgruppen ligger i at markedsføre aktiviteterne gennem eksisterende kontaktnetværk. I den forbindelse peger evalueringen på, at udviklingen af et bredt funderet samarbejde i netværk fungerer bedst, når det tager afsæt i et område, hvor der er mulighed for også at indgå i samarbejde med større virksomheder, og hvor kommunen samtidigt har fokus på målgruppen. Evalueringen viser, at succesen af projektet ved de enkelte biblioteker i høj grad afhænger af den markedsføring, der bliver gjort for aktiviteterne. Projektet viste også, at det kræver en ekstra indsats at nå newcomers i lokalområdet, og at dette især skyldes, at biblioteket har en helt anden betydning i de lande, som newcomers kommer fra, hvor der ofte ikke findes de samme tilbud og muligheder som på et dansk bibliotek, hvorfor newcomers ikke naturligt søger biblioteket som en kilde til fx at socialisere. Evalueringen peger dermed på, at der i newcomersmiljøet er brug massiv information om, hvilke muligheder biblioteket kan danne ramme om for livet i Danmark. Spørger man bibliotekerne selv om deres rekrutteringserfaringer, peges der på, at den bedste vej til at opnå kontakt og deltagelse fra newcomers ligger i kombinationen af mange informationskanaler, og at erfaringerne i øvrigt er forskellige. Generelt viser evalueringen dog, at markedsføringen af aktiviteterne kan gavnes ved kontakt til store institutioner, der har kontakt til newcomers (fx universiteter eller store private eller offentlige virksomheder), og at specielt den direkte mailkontakt skaber en værdifuld kontakt til newcomers. BRUGERNES UDBYTTE AF PROJEKTET Spørger man ind til brugernes (newcomers) udbytte af projektet, svarer godt halvdelen, at projektet har medvirket til at skabe netværk, og ca. halvdelen mener, de har opnået et bedre kendskab til bibliotekernes tilbud. Knap 40 %

11 10 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER peger på, at de har lært mere om det danske samfund og om dansk kultur, mens ca. 30 % mener, at de er blevet guidet til lokale klubber og foreninger. Ca. 1/3 giver udtryk for at have udvidet deres personlige netværk, men kun hver 5. synes, at bibliotekerne har kunnet hjælpe dem med at knytte tættere bånd til lokalsamfundet.

12 11 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER KAPITEL 1. PRÆSENTATION AF PROJEKT NEWCOMERS Baggrunden for SBCI s projekt er, at antallet af arbejdsmigranter i Danmark, de såkaldte newcomers, har været støt stigende fra knap i 2008 til over registrerede medarbejdere med anden nationalitet i juni En vigtig faktor for fastholdelsen af denne arbejdskraft er at skabe trivsel i og uden for arbejdstiden, både for arbejdsmigranten og for evt. medfølgende familie. Undersøgelser viser således, at dårlig trivsel hos de medfølgende familier er en væsentlig årsag til, at newcomers afbryder deres arbejdsforhold i utide 7. Ligeledes ved man, at et fællestræk for mange newcomers er, at de generelt har et ikke opfyldt behov for information og netværk, hvilket svækker deres evne til at danne sociale netværk og udnytte de tilbud og muligheder, der findes i Danmark, herunder fx i form af kultur- og fritidstilbud 8. Bibliotekerne kan i den forbindelse spille en vigtig rolle og medvirke til at formidle informationer, øge lokalkendskabet samt danne ramme om sociale aktiviteter ved at markere sig med forskellige tilbud. Det er i denne rolle projektet Newcomers og de nye udfordringer bibliotekerne på forkant skal ses. En særlig vigtig del af projektet har været netværksarbejdet. Idéen har været, at bibliotekerne skal afprøve de muligheder, der ligger i at skabe lokale netværk på tværs af virksomheder, NGO er, etniske foreninger, expat-grupper 9, sprogcentre og de respektive kommuner. Gennem etableringen af sådanne netværk har ideen været at indsamle viden, skabe tværfaglig sparring og forkorte afstanden til 6 Oxford 2010: The Expat Study 2010 (13) 7 Deloitte: International rekruttering Barrierekatalog, SFI: Newcomers. Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter, 2010 (41) 9 En expatriate, eller i daglig tale expat, er en person, der midlertidigt eller permanent bor i et land eller i en kultur, som er forskellig fra personens opvækst eller hjemland. Ordet kommer fra latinske ex (ud af) patria (land, eller hjemland). Kilde: Dansk Erhverv og Oxford Research Foreningen Expats in Denmark definerer en Expat således: An Expat lives in Denmark, an Expat is typically a highly qualified or skilled worker and Most Expats don t stay for longer than 3-5 years ( Ofte bruges begreberne Newcomer og Expat i flæng. I denne evaluering sidestilles begreberne, da projektets målgruppe gælder både expats og newcomers ud fra ovenstående definitioner.

13 12 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER newcomers, så man kan nå dem, hvor de er på arbejdspladsen, i foreningerne eller i kontakten med de kommunale instanser. Den sekundære målgruppe for projektet har dermed været offentlige og private organisationer, der beskæftiger sig med newcomers. Fordelene ved netværkene er, at alle parter får større kendskab til hinandens ressourcer og ekspertiser, hvormed der skabes bedre mulighed for samarbejde og lokal forankring. Gruppen af newcomers er bred og forskelligartet og varierer meget geografisk. Typisk er au pairs bosat i Nordsjælland, studerende i universitetsbyerne og praktikanter i landkommuner. 10 Den viden, netværkene har opnået igennem projektet, har således skulle medvirke til at identificere behovene for at differentiere indsatsen over for newcomers i forhold til regionale demografiske forskelle og erfaringer. Bibliotekerne udgør et offentligt og neutralt rum med gratis adgang til bl.a. personlig betjening og mange former for informationer og materialer, både om Danmark og om newcomers hjemlande 11. Bibliotekerne kan med deres lokale forankring både selv udvikle aktiviteter og formidle informationer om Danmark og lokale fritids- og kulturtilbud, hvilket kan give newcomers mulighed for at få mere personlig kontakt med danskere samt en større forståelse for det danske samfund 12. Projekt Newcomers og de nye udfordringer bibliotekerne på forkant formål har derfor været at iværksætte nye biblioteksservices til newcomers, markedsføre disse og at vejlede bibliotekspersonalet i at servicere denne målgruppe. 1.1 ORGANISATORISKE ERFARINGER I PROJEKTET Projektets organisering har skullet understøtte udviklingen af netværk gennem organisering i netværksstruktur, se Figur 1 10 SFI: Newcomers. Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter, 2010 (21) 11 SFI: Newcomers. Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter, 2010 (24) 12 Oxford 2010: The Expat Study 2010 (17)

14 13 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER Projektet har været ledet af SBCI i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI og Greve Bibliotek. Ledelsen har samarbejdet med tre tovholderbiblioteker: Århus Kommunes Biblioteker Vejle Bibliotek Gentofte Bibliotek

15 14 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER Tovholderne har været ansvarlige for at skabe netværk i tilsammen fire regioner og har samarbejdet med en række netværksbiblioteker 13 og eksterne samarbejdspartnere STATSBIBLIOTEKETS BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION (SBCI) SBCI har ledet projektet og har haft det overordnede ansvar. SFI har bidraget med faglig sparring og baggrundsresearch, mens Greve Bibliotek har gennemført et pilotprojekt, der skulle afdække, hvad der skal til for at tiltrække newcomers på biblioteket og har således også bidraget med erfaringer og sparring. Greve Bibliotek har således deltaget i projektet både som almindeligt bibliotek og som rådgivende bibliotek for SBCI. Projektledergruppens opgaver har bestået i at vejlede tovholderne i forhold til viden om målgruppen og markedsføring, hjælpe med at etablere kontakt til netværksbiblioteker og eksterne samarbejdspartnere samt at hjælpe med gennemførelsen af større events. Projektgruppen har desuden skullet udvikle events og produkter i samarbejde med de deltagende biblioteker REGIONALE TOVHOLDERBIBLIOTEKER Tovholderne har haft ansvaret for at etablere kontakt til netværksbiblioteker og til eksterne samarbejdspartnere, dvs. at skabe de lokale netværk. De har ligeledes skullet sikre, at netværksbibliotekerne har afholdt aktiviteter for newcomers og har inddraget relevante aktører heri, samt markedsført bibliotekernes tilbud for newcomers over for relevante aktører. 13 Region Midt: Frederikshavn, Aalborg, Randers, Ikast Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer, Herning og Horsens Bibliotek. Region Syd: Sønderborg, Esbjerg, Odense og Kolding Bibliotek. Region Hovedstaden og Region Sjælland: Roskilde og Guldborgsund Bibliotekerne, Greve og Næstved Bibliotek. 14 Folkeuniversiteterne, Relocation Scandinavia, Expat in Denmark, Letsmeetin.dk, Spousecare, International Community i Århus, International Citizen Service Center og Consortium for Global Talent.

16 15 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER NETVÆRKSBIBLIOTEKER De lokale netværksbiblioteker har skullet sikre national udbredelse af projektets aktiviteter samt forankre projekter for newcomers fremover. Netværksbibliotekerne har, sammen med tovholderbibliotekerne, haft den daglige kontakt med newcomers. De lokale netværksbiblioteker har typisk stået for afholdelsen af forskellige aktiviteter, evt. i samarbejde med det tilknyttede tovholderbibliotek eller SBCI. Desuden har netværksbibliotekerne typisk skulle varetage kontakten til relevante lokale offentlige og private samarbejdspartnere, se Figur 1. Disse biblioteker har også typisk haft det største lokalkendskab, fx omkring hvad der har været af relevante tilbud til netop den type newcomers, der er i nærområdet. 1.2 KONTAKT OG INDDRAGELSE AF SAMARBEJDSPARTNERE Kontakt og samarbejde med nationale samarbejdspartnere som f.eks. Expat in Denmark, Foreningen Nydansker og Spousecare er blevet varetaget af SBCI. Kontakten er typisk sket på initiativ fra SBCI. Kontakten til lokale samarbejdspartnere er blevet faciliteret af tovholderbibliotekerne. 1.3 SAMARBEJDE OM AKTIVITETER I PROJEKTET I projektbeskrivelsen er en opgavefordeling skitseret mellem styregruppen og projektgruppen (jf. Figur 1). Nedenfor er erfaringerne med den reelle opgavefordeling i evalueringen skitseret, hvilket viser, at der i realiteten har været et overlap mellem opgavefordelingen, hvor projektledergruppen har stået for national koncept formidlingen, planlægningen samt lokal afholdelse Expat Dinners i Århus.

17 16 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER SBCI S HOVEDAKTIVITETER Markedsføringen af biblioteksservices til newcomers har fra SBCI s side dels været rettet mod tovholder- og netværksbiblioteker og dels mod nationale samarbejdspartenere. Projektlederne på SBCI har i den forbindelse taget kontakt til nationale samarbejdspartnere for at gøre opmærksom på bibliotekernes services, og hvordan disse kan være relevant for partnernes forretningsområde. Af konkrete aktiviteter har bl.a. været at få nævnt arrangementer i Expat in Denmarks aktivitetskalender 15 og at udvikle markedsføringsmateriale i forbindelse med Spil Dansk Dagen på Expat Dinner i oktober. Hertil kommer koordineringen af samarbejdet med KODA omkring organiseringen samt at forestå den løbende kontakt og networking til relevante samarbejdspartnere, bl.a. med henblik på at få samarbejdspartnere til at gøre opmærksom på bibliotekernes services til newcomers. Dette er f.eks. sket i samarbejdet med Spousecare. I forhold til vidensdeling i projektet mellem tovholder- og netværksbibliotekerne har SBCI stået for udvikling og vedligeholdelse af projektets hjemmeside, hvor oplysninger og erfaringer om projektet er tilgængelige for alle 16. Ligeledes er referater, oplæg, deltagerlister m.m. fra temamøderne samt materiale som pjecer, flyers m.m. gjort tilgængelige i digitalt format. SBCI har desuden udført opsøgende arbejde til rekruttering af biblioteker til aktiviteter, herunder Expat Dinner, samt stået for erfaringsopsamling i form af et idekatalog og udviklingen af materialer på engelsk. Løbende har SBCI afholdt temamøder og projektmøder for de projektansvarlige på tovholder- og netværksbibliotekerne med deltagelse af samarbejdspartnere, for at sikre løbende vidensdeling og erfaringsudveksling og for at stimulere de deltagende biblioteker til at fokusere mere på newcomers

18 17 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER TOVHOLDERBIBLIOTEKERNE Tovholderbibliotekerne har på sin side taget kontakt til relevante potentielle samarbejdspartnere i de tilknyttede regioner og arbejdet på at få etableret et samarbejde med disse. Mulige samarbejdspartnere dækker både over mulige nye netværksbiblioteker, større virksomheder og kommunale institutioner som f.eks. erhvervsudviklingsafdelinger, sprogskoler og jobcentre. Tovholderbibliotekerne har også i enkelte tilfælde stået for afholdelse af Expat Dinner NETVÆRKSBIBLIOTEKER En del lokalbiblioteker har i forbindelse med projektet udviklet materialer på engelsk for at komme i kontakt med målgruppen. Det skal her peges på, at flere lokalbiblioteker i Midt- og Vestjylland allerede før projekt Newcomers har været involverede i et projekt om fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 17. Projektet kørte i , og de deltagende biblioteker i området har allerede et netværk af virksomheder, organisationer m.m., som de samarbejder med. Erfaringerne fra Midt- og Vestjylland har således indgået i udviklingen af projekt Newcomers, og projektaktiviteterne er i dette område i flere tilfælde fortsat under projekt Newcomers. 1.4 OPSAMLEDE ERFARINGER OMKRING ORGANISERING OG AKTIVITETER Den oprindelige idé med projektets opbygning var at sikre en klar arbejds- og opgavefordeling mellem de forskellige biblioteker. Tanken bag organiseringen var, 17 En række biblioteker i Midt- og Vestjylland ønsker at skabe et strategisk og struktureret samarbejde omkring kulturelle tilbud med det formål at fastholde udenlandsk arbejdskraft på områdets virksomheder. Projektet gør det muligt for bibliotekerne at fremvise en vifte af attraktive tilbud for udenlandske tilflyttere, således at biblioteket bliver et centralt sted for kulturel og social udvikling for udlændinge uanset alder og uddannelsesniveau.

19 18 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER at SBCI skulle varetage den koordinerende funktion og kontakten til nationale samarbejdspartnere, mens tovholderbibliotekerne skulle have kontakt til lokale netværksbiblioteker, der som det sidste led skulle varetage kontakten til lokale samarbejdspartenere, facilitere aktiviteter i lokalområdet samt medvirke til forankring af indsatsen over for brugerne. Som det viser sig i mange lignende projekter har erfaringen fra projektet vist, at der ligger en udfordring i projektdeltagernes begrænsede tid og ressourcer, hvilket kan gøre det nødvendigt at tilbyde en større grad af støtte og supervision ovenfra end først tiltænkt. I herværende projekt har SBCI således varetaget en række opgaver på flere niveauer i projektet, opgaver der oprindeligt var tiltænkt tovholder og netværksbiblioteker, herunder fx at rekruttere lokalbiblioteker til projektet, ligesom SBCI har arrangeret og afholdt Expat Dinner i Århus. Expat Dinner har dog været et særtilfælde, da det er SBCI, der er kommet med konceptet, sammen med de nationale samarbejdspartnere Expat in Denmark og Foreningen Nydansker/Lets meet in. Erfaringer fra Expat Dinner i oktober har vist, at bibliotekerne er meget glade for færdigudviklede koncepter, der er lette at implementere i en lokal kontekst. Dog er det centralt for implementeringen, at SBCI og de forskellige samarbejdspartnere på forhånd afklarer, i hvor høj grad bibliotekerne skal holde sig til konceptet for at kunne deltage i afviklingen af det pågældende arrangement og dermed sikre en god forventningsafstemning blandt de involverede, for ikke at vanskeliggøre evt. fremtidigt samarbejde. Erfaringen herfra er, at de enkelte lokalbiblioteker typisk ikke har ressourcer til selv at udvikle koncepter og implementere mange forskellige aktiviteter for newcomers, med mindre der i lokalområdet er et engageret og aktivt netværk af samarbejdspartnere at trække på og ekstra økonomiske midler afsat til formålet som i tilfældet med Midt- og Vestjylland, herunder Ikast Brande Herning-området. Anbefalingen på baggrund af evalueringen er, at der udvikles flere færdige koncepter til implementering i lokalområderne. Koncepterne bør både rette sig mod afsøgning af, hvad der er behov for af aktiviteter i et givent område, vejledning til, hvordan man opbygger et netværk op i lokalområdet og får kontakt til relevante samarbejdspartnere, og endelig aktiviteter som færdige koncepter.

20 19 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER I tilfældet med inddragelse af nationale samarbejdspartnere og landsdækkende aktiviteter som Expat Dinner og Spil Dansk Dagen viser evalueringen, at det er nødvendigt med en national koordinering af frister samt udarbejdelse af materiale. Erfaringen fra projektet viser i den forbindelse, at det er vigtigt at være i meget god tid, for at arrangementerne og samarbejdet kan fungere i forhold til de tidsfrister, der kan være både i bibliotekernes egne arrangements-annonceringer og i de annonceringer, der foregår hos samarbejdspartnerne. Her har der i visse tilfælde været en lidt for sen udmelding fra SCBI s side, hvilket har virket begrænsende for annonceringer af aktiviteter og tilbud lokalt. Flere deltagende biblioteket gør desuden opmærksom på, at annonceringen af aktiviteter kan være en opgave, der kan være for overvældende at løfte for de enkelte deltagende biblioteker. Det er imidlertid evaluators overordnede vurdering, at graden af de deltagende bibliotekers initiativer og aktiviteter ikke alene har været afhængig af ressourcer. Også graden af interesse og ambitioner med projektet hos de enkelte bibliotekers ledelser har været afgørende for, hvor langt man er nået. Ikke overraskende har de biblioteker, der har haft ansatte og en ledelse med interesse i målgruppen og projektet, således typisk fået igangsat flere aktiviteter og haft en større succes, end de biblioteker der har engageret sig mindre. Projektets succes har i den forstand været meget afhængig af den lokale ledelses opbakning.

21 20 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER KAPITEL 2. AKTIVITETER OG DIFFERENTIERING Som tidligere nævnt, er der betydelige forskelle på gruppen af newcomers i de områder, som de enkelte biblioteker og samarbejdspartnere agerer i. Gruppen af newcomers inkluderer således både veluddannede vidensmedarbejdere, spouses, polske håndværkere og au pairs, og andelen af disse fordeler sig meget forskelligt mellem regionerne. Derfor har der i projektet været fokus på at udvikle en differentieret indsats, hvor de deltagende biblioteker har skullet afholde forskellige tilbud, der passer til de målgrupper, der er repræsenterede i netop deres område. Dette afsnit vil behandle erfaringerne med forskellige aktiviteter i forhold til forskellige målgrupper. Yderligere vil afsnittet vise, hvilke aktiviteter der har været succesrige samt forsøge at give indblik i, hvilke forhold der er nødvendige for at opnå en succes i denne sammenhæng. 2.1 AKTIVITETER MÅLRETTET NEWCOMERS EXPAT DINNERS PROJEKT NEWCOMERS KERNETILBUD Blandt bibliotekernes aktiviteter for newcomers indtager afholdelsen af Expat Dinners en særposition. Fælles for alle de interviewede netværksbiblioteker er således, at de har deltaget i Expat Dinners. Flere har selv arrangeret Expat Dinners på biblioteket, hvor enkelte samarbejdspartnere har været tilknyttet. Flere af disse biblioteker har oplevet Expat Dinner som den største succes med aktiviteter for newcomers, set i forhold til deltagerantal og opmærksomhed. Der er blevet gjort omfattende markedsføring for Expat Dinners i alle tilfælde, men evalueringen viser også, at ikke alle tiltag har haft lige stor succes. Af interviewene fremgår det, at flere af bibliotekerne især vurderer, at den personlige kontakt til newcomers har en god effekt på tilmeldingerne til Expat Dinners. Den personlige kontakt er fra bibliotekerne både blevet skabt ved at møde fysisk op på steder, hvor newcomers opholder sig, og dele flyers og invitationer til Expat Dinners ud, men også ved kontakt gennem netværk til organisationer, kommunale instanser og virksomheder.

22 21 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER Nedenstående Tabel 1 viser, hvilke aktiviteter newcomers fra spørgeskemaundersøgelsen har deltaget i: Tabel 1 Expat Dinner Lectures Guided tours Introduction to the library Events related to E.G Halloween or Christmas Other ,9% 6,1% 6,1% 9,1% 15,2% 15,2% Obs: Ved dette spørgsmål har respondenterne kunne afgive flere end et svar. Der er i alt sat 47 krydser. Procentangivelserne er dog regnet ud i forhold til antallet af respondenter og betyder fx, at 9,1 % af respondenterne har deltaget i introduktion til biblioteket. Da flertallet af spørgeskemaerne er udfyldt på Expat Dinner i oktober 2012, er det indlysende, at dette er den aktivitet med størst tilslutning. Dataene giver imidlertid også en indikation på, at når newcomers først har været til ét arrangement, er det typisk, de møder op til flere. Derfor er bibliotekernes største udfordring at få newcomers til at bruge bibliotekerne 1. gang. Flere biblioteker peger på, at den mest effektive måde at skabe kontakt til målgruppen ligger i, at markedsføre aktiviteterne gennem eksisterende kontaktnetværk. Dette har også været erfaringen i forbindelse med Expat Dinners. Et eksempel på dette er Aalborg Bibliotek, der havde stor succes med en Expat Dinner, hvor der mødte 100 deltagere op til middagen, hvoraf ca. ¼ var danskere og ¾ newcomers. Aalborg Bibliotek havde forinden arrangementet lavet massiv markedsføring af Expat Dinner i lokale medier og netværk. Bl.a. gjorde biblioteket brug af en kontakt til Aalborg Universitet og fik sendt invitationer direkte ud til ca tidligere udenlandske studerende. Desuden samarbejdede Aalborg Bibliotek med International Citizen Service, der kunne identificere ca. 300 internationale medarbejdere i området, og de fik derigennem sendt direkte invitationer til disse personer. International Citizen Service nævnes af flere biblioteker som en værdifuld

23 22 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER samarbejdspartner, der i kraft af positionen som officiel hjælpeportal for arbejdsmigranter fra staten har en naturlig kontakt til newcomers ANDRE AKTIVITETER Udover Expat Dinners har bibliotekerne arrangeret forskellige aktiviteter for newcomers, dog har enkelte kun været engageret i Expat Dinners. Dette skyldes ifølge disse biblioteker ofte ressourcespørgsmål, hvor newcomers-projektet ikke har været prioriteret af ledelsen, eller at der ikke er tilstrækkelig interesse eller efterspørgsel på yderligere tiltag. Af eksempler på aktiviteter kan nævnes: Engelskssprogede informationsmøder om bibliotekets tilbud, engelsksprogede læseog film-klubber, lektiecafeer, udflugter, særlige møder for au pairs, etc. Evalueringen viser, at der er visse forskelle i, hvilke aktiviteter bibliotekerne har lavet, og hvilke der har fået succes. Et eksempel på et bibliotek, der har opnået succes med deres arrangementer er Ikast-Brande Bibliotek, der har afholdt i alt 12 arrangementer. Temaerne har været alsidige og tæller bl.a. ølsmagning, foredrag fra Sirius, cykelsafari og svampetur. Dette hænger også sammen med, at Ikast- Brande Bibliotek har deltaget i et flerårigt EU-støttet projekt 19 med fokus på kultur som middel til at fastholde udenlandske medarbejdere. Projekt Newcomers er blevet inddraget i dette projekt, og der er draget nytte af mange af de erfaringer, der er blevet gjort på området i Midtjylland. Området Ikast-Brande har derfor på forhånd haft flere ressourcer til indsatsen, et veludbygget netværk samt et tæt samarbejde med kommunen og de større virksomheder i området. Dette har bidraget til høj aktivitet i projektet og stor succes med at nå newcomers

24 23 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER 2.2 DEMOGRAFISK OG REGIONAL DIFFERENTIERING Evalueringen viser, at der er store forskelle på, hvilke målgrupper af newcomers der befinder sig i netværksbibliotekernes virkeområder. Forskellene i målgrupperne defineres af bibliotekerne både som nationale tilhørsforhold, uddannelsesbaggrund og arbejdsforhold, og målgrupperne kan således være meget forskellige, også inden for én kommune. Nogle biblioteker oplever således, at der er store forskelle på, hvilke aktiviteter de forskellige målgrupper søger, mens andre ikke mener, at der er så store forskelle på, hvad de forskellige typer af newcomers har brug for BRUGERNE AF PROJEKTET Der har i forbindelse med evalueringen været gennemført en spørgeskemaundersøgelse målrettet newcomers. I alt 270 skemaer er tilsendt 9 biblioteker og 2 biblioteker yderligere fik tilsendt spørgeskema på fil til selv-print. Som nævnt tidligere var der meget få besvarelser fra bibliotekerne, hvorfor evalueringens kvantitative datagrundlag vedrørende projektets brugere er sparsomt og skal tages med forbehold. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at lidt over halvdelen af projektets brugere har været kvinder (58 %), og at flertallet af brugerne var mellem 25 og 44 år (70 %). Ca. halvdelen (52 %) angiver, de er gift eller samboende med partner, mens kun en meget lille andel har børn med til Danmark (2%). Ser man på, hvor brugergruppen kommer fra, er den største gruppe i spørgeskemaundersøgelsen fra Europa (42 %), mens 27 % angiver Asien (herunder Mellemøsten og Tyrkiet) som deres hjemland. Ca. 12% er fra Nordamerika, mens resten stammer fra en række forskellige lande. Ser man på uddannelsesniveauet blandt informanterne er der hele 82 %, der angiver at have en videregående uddannelse på minimum Bachelorniveau. Det fremgår også, at flertallet er kommet til Danmark for at arbejde (41%) eller studere (27%), eller er i landet som spouses (21%).

25 24 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER Ser man på, hvilke typer af arbejde brugergruppen repræsenterer, angiver knap halvdelen, at de er i arbejde, og angiver forskellige typer vidensarbejde og har f.eks. forskning og undervisning, ingeniørfaget eller programmering som arbejdsområde. Det er forskelligt, hvor længe brugerne har været i Danmark. Godt 33 % har været her mindre end ét år, 33 % i 1-5 år og endelig 24 % mere end 5 år. Meget interessant er det, at over 45 % af informanterne angiver, at de ikke endnu ved, hvornår de regner med at forlade Danmark DIFFERENTIERING AF AKTIVITETER Det er vanskeligt at komme med et entydigt billede af, hvordan den forskellige sammensætning af newcomer-gruppen lokalt har resulteret i en differentiering af aktiviteter. Generelt er det ikke evaluators indtryk, at der har været nogen udpræget differentiering af aktiviteter, hvilket til dels skyldes, at de færreste biblioteker har foretaget en egentlig analyse af den lokale situation. Den manglende analyse af den lokale newcomer-gruppes sammensætning forklarer sandsynligvis også det faktum, at det generelt er den sammen type af newcomers, der har benyttet sig af aktiviteterne, nemlig højtuddannede vidensarbejdere og internationale studerende. Det har således generelt været svært at nå bredt ud til andre dele af målgruppen, herunder fx håndværkere og au pairs. I det omfang der har været spouses som brugere har disse fx ofte deltaget, fordi de er taget med af deres ægtefælle, der typisk er veluddannede. I forhold til typer af rekrutterede newcomers har det imidlertid også haft betydning, hvilke hvervekanaler og samarbejdspartnere der har været anvendt, hvilket enkelte biblioteker derfor har gjort et forsøg på at kompensere for ved at målrette deres samarbejder, så også andre typer newcomers kom i fokus. Århus tovholderbibliotek er et godt eksempel på dette. Her retter nogle af samarbejdsorganisationerne sig primært mod højtuddannede vidensarbejdere og

26 25 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER internationale studerende, og tovholderbiblioteket i Århus har derfor set en mulighed i at skabe kontakt til andre grupper som håndværkere og au pairs. Dette har biblioteket bl.a. gjort gennem kontakt til lokale foreninger og entreprenørvirksomheder, hvorigennem der er skabt et bredere rekrutteringsgrundlag for newcomers-aktiviteterne. Evalueringen viser generelt, at netværksbibliotekernes placering i forhold til virksomheder har en væsentlig betydning for succesen af de tiltag, der sættes i værk, og til dels hvilken type af brugere, der skabes kontakt med. Et eksempel her på er Ikast-Brande Bibliotek, hvor den lokale adgang til og samarbejdet med store, internationale virksomheder har givet projekt Newcomers succes. Således peger evalueringen på, at succesen med aktiviteterne påvirkes af, hvordan bibliotekerne håndterer kontakten til målgruppen, men også er uundgåeligt forbundet med, hvilke virksomheder der findes i lokalområdet. Et eksempel på en mere sammensat brugergruppe findes i Rudersdal Kommune, hvor målgruppen spænder fra vidensarbejdere, internationale studerende og en stor gruppe af au pairs. Repræsentanten for Rudersdal Bibliotek vurderer, at de forskellige målgrupper har meget forskellige behov for aktiviteter på biblioteket fx har vidensarbejdere behov for information og oplysning, hvorimod au pairs i højere grad bruger biblioteket til at mødes og aktiviteterne er således planlagt derefter. Spørgeskemaundersøgelsen har ikke kunnet påvise nogen direkte forskel på deltagelse i forskellige typer af aktiviteter forskellige steder i landet. Tabel 2 viser antallet af informanter i den enkelte region, der har deltaget i de forskellige aktiviteter. Den viser bl.a., at alle respondenter i Region Midt og Syd har deltaget i Expat Dinner, og at det er respondenterne fra Region Hovedstaden, der har deltaget i flest forskellige typer af aktiviteter.

27 26 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER Tabel 2 Expat Dinner Lectures Guided tours Introduction to the library Events related to eg. Halloween or Christmas Other Samlet antal besvarelser Region Hovedstaden Region Midt Region Syd Region Sjælland Ikke oplyst I alt ,9% 6,1% 6,1% 9,1% 15,2% 15,2%

28 27 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER KAPITEL 3. NETVÆRK DER SKABER NETVÆRK En del af projekt Newcomers målsætning har været, at bibliotekerne fik skabt netværk, der skaber netværk. Hermed menes, at bibliotekerne gennem kontakter og netværk til eksterne samarbejdspartnere kan skabe relationer, der kan hjælpe newcomers til at skabe egne netværk og dermed en kontaktflade, der skaber baggrund for at blive i landet. Der var derfor i projektet lagt op til en bred samarbejdsflade med inklusionen af både offentlige og private virksomheder, organisationer, NGO er samt kommunale instanser. Dette afsnit vil behandle erfaringerne og aktiviteterne med at skabe netværk i projektet og vil herunder se på, hvorvidt netværksstrukturen har øget bibliotekernes kendskab til egne og samarbejdspartneres ressourcer på området, tværfaglig og institutionel erfaringsdeling samt samarbejdspartnernes udbytte af netværksstrukturen. 3.1 NETVÆRKSDANNELSE Som beskrevet i kapitel 1 har der i projektet været lagt op til at SBCI og tovholderbibliotekerne skulle facilitere skabelsen af kontakter til bibliotekernes samarbejdspartnere, mens tovholderbibliotekerne primært skulle beskæftige sig med samarbejdspartnerne i de lokalområder, hvor de tilknyttede netværksbiblioteker opererer. Nogle tovholderbiblioteker, fx Vejle, har forsøgt at løse opgave ved at lave en såkaldt lokalsamfundsanalyse, hvor de i samarbejde med lokale aktører (fx jobcenteret) afgjorde, hvem der kunne være interessante at inddrage i projektet. Andre har i stedet forsøgt at formidle nogle generelle retningslinjer og råd til netværksbibliotekerne omkring, hvem man kan kontakte som samarbejdspartnere til projektet. Evalueringen peger på, at udviklingen af et bredt funderet samarbejde fungerer bedst, når det tager afsæt i et område, hvor der er mulighed for også at indgå i samarbejde med større virksomheder. Et eksempel på dette er Vejle tovholderbibliotek, der tog kontakt til Vejle Erhvervsråd, der ikke ved første

29 28 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER kontakt var videre interesserede i at indgå i et større samarbejde om newcomers. Senere i forløbet rykkede en stor erhvervsvirksomhed med 600 ansatte deres aktivitet til byen, og herefter indgik Vejle Erhvervsråd i et mere aktivt samarbejde med biblioteket om projekt Newcomers. Et andet eksempel på vellykkede netværksdannelser er Aalborg Bibliotek, der har etableret et samarbejde med kommunens International Citizen Service (ICS). ICS var en oplagt samarbejdspartner for biblioteket, fordi organisationen arbejder inden for newcomers-området og har adgang til et eksisterende netværk, som Aalborg Bibliotek kunne anvende fx i markedsføringen af deres aktiviteter. Ligeledes vil ICS gerne udbygge deres eget netværk, så de har deltaget i Expat Dinner med eget materiale. Således finder der en gensidig netværksdannelse sted mellem biblioteket og ICS, og erfaringerne herfra viser, at det kan gavne netværksdannelsen i projekt Newcomers at etablere samarbejde med organisationer, der har lignende interesser på området. Evalueringen peger ligeledes på, at det er vanskeligt at etablere kontakt til etniske foreninger og inkludere dem i indsatsen. Et par af de interviewede biblioteker har kontakt til etniske foreninger, men erfaringerne er, at medlemmerne ikke møder op til fx Expat Dinners. Flere peger i den forbindelse på, at medlemmerne af de etniske foreninger i højere grad er interesseret i andre newcomers-aktiviteter, fx lektiecafé i forbindelse med sprogundervisning, og der kan således med fordel differentieres i aktiviteterne, så der også laves arrangementer for denne målgruppe. 3.2 BIBLIOTEKERNES KENDSKAB TIL RESSOURCER Evalueringen viser, at flertallet af de interviewede biblioteker mener, at de gennem projektet har fået et øget kendskab til ekspertiser og ressourcer på området samt kontakt til et udvidet netværk i forhold til indsatsen med fastholdelse af newcomers. Gennem de netværk til eksterne samarbejdspartnere, primært lokale virksomheder og kommunale instanser, der er faciliteret af tovholderbibliotekerne

30 29 EVALUERING AF NEWCOMERS OG DE NYE UDFORDRINGER og SBCI, har flere af netværksbibliotekerne opnået kendskab til og erfaring med samarbejdspartnernes ekspertiser på forskellige områder, fx sprogundervisning, virksomheder med speciale i omsorgsarbejde for spouses, kommunale instanser med speciale i informationsarbejde om rettigheder og regler for internationale arbejdstagere, osv. Flere bibliotekarer udtrykker tilfredshed og begejstring for de nye kontakter, der er blevet skabt gennem projekt, fordi de er brugbare i forhold til fremtidige initiativer og udvikling af newcomers-aktiviteter. En bibliotekar fra et netværksbibliotek fremhæver i interviewet, at projektet har været med til at sætte fokus på, hvilke aktiviteter bibliotekerne kan tilbyde gruppen af udenlandsk arbejdskraft, og der i denne forbindelse har været mange positive tilbagemeldinger fra newcomers, som ikke har erfaringer med et udbygget bibliotekssystem som det danske fra hjemlandene. En anden bibliotekar oplever, at bibliotekspersonalet internt er blevet mere øvede og bedre til at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx virksomheders HR-afdelinger, og at denne arbejdsform derfor styrker bibliotekernes ekspertise mht. at udvide virkeområde og målgrupper. 3.3 ERFARINGSDELING Et af de centrale punkter i udviklingen af projekt Newcomers er, at de involverede netværksbiblioteker og tovholderbiblioteker skal dele erfaringer og sparre om initiativer og aktiviteter på tværs i erfaringsgrupper. Erfaringsgrupperne udgøres af de netværksbiblioteker, der er tilknyttet et bestemt tovholderbibliotek. Formålet med erfaringsgrupperne er dels udbredelsen af erfaringer med aktiviteter på de enkelte biblioteker og dels at øge bibliotekernes kendskab til andre bibliotekers og samarbejdspartneres ressourcer og ekspertiser. Det er evaluators vurdering, at denne del af projektet har fungeret efter hensigten. Evalueringen viser, at erfaringsgrupperne især har været brugt til udveksling af materialer udviklet til aktiviteterne, og at bibliotekerne således også har kunnet udveksle og trække på hinandens ressourcer i denne sammenhæng. I denne forbindelse er der også udviklet et idékatalog til inspiration for planlæggelse af