Velkommen til Lægedage
|
|
|
- Aksel Carlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til Lange medicinlister så stop dog
2 Program Indledning Cases (hjerte/kar og CNS) Kaffepause Effektmål Case opsamling praktisk (inkl handouts) Organisering Take home Afslutning
3 Præsentation Lene Reuther Overlæge, Klinisk Farmakologisk afd., Bispebjerg Hosp Dorte Glintborg Farmaceut (tidligere IRF), Fagudvalgsansvarlig RADS Palle Mark Christensen Praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d.
4 Det er det her det kommer til at dreje sig om
5 Det står (næsten) alt sammen her godnat
6 Plenum 1 Hvad er det største problem for jer, når I tænker på medicingennemgang (lange medicinlister)? (plenum 5 min)
7 Case 1 (Hjerte-kar ca 40 min) Lene Reuther
8 Case 2 (cns ca. 40 min) Dorte Glintborg
9 Kaffepause (Retur kl )
10 Effektmål PMC
11 Oplysninger om relativ risikoreduktion ved behandling.. kan ikke alene anses som tilstrækkelig eller relevant mål for en behandlings effekt, men bør altid ledsages af NNT, absolut risikoreduktion, vundne raske leveår, eller andre for patient og læge forståelige udtryk for behandlingen effekt i absolutte tal
12 Effektmål Plenum 2 eller andre for patient og læge forståelige udtryk for behandlingen effekt i absolutte tal Hvad bruger I? (2 min)
13 Surrogate/clinical endpoint Intervention Disease Surrogate end-point BT, BMD, LDL Clinical outcome AKS, Fract., AKS
14 EFFECT MEASURES Absolute Risk Reduction (ARR) Relative Risk Reduction (RRR) Number-Needed-to-Treat (NNT) Odds Ratio (OR) (RR) > Metaanalysis Combined Gain in (event-free) life expectancy
15 VERTICAL EFFECT MEASURES 1000 in a control group: 1000 in a treatment group: 20 fatalities 10 fatalities Absolute risk control group: 20/1000 = 2% Absolute risk treatment group: 10/1000 = 1% ARR: Absolute risk reduction: 2% -1% = 1% NNT: Number-needed-to-treat: 1/0.01=100 RRR: Relative risk reduction: 1%/2% = 50% ODDs ratio: (10/990)/(20/980): ca. 0,5
16 Alendronate (Black et al., Lancet 1996, 3yr, 71yr, US, vert frx, T=-2,1) Placeb o Alendro nate + Hip ARR: =1.1% Fracture % Hip fracture (2.2%) 983 (97.8%) (1.1%) 1,011 (98.9%) RRR: ( )/2.2=52% NNT: 1/0.011=91 1,005 (100%) 1,022 (100%)
17 Alendronate (Black et al., Lancet 1996, 3 yr, 71yr, US, vert frx, T=-2,1) + Hip Fracture % Hip fracture Placebo Alendro nate 22 (2.2%) 983 (97.8%) 1,005 (100%) 11 (1.1%) 1,011 (98.9%) 1,022 (100%) Do nothing 98% chance of no fracture With treatment 99% of no fracture
18 Alendronate (Black et al., Lancet 1996, 3yr, 71yr, US, vert frx, T=-2,1) + clinical Fracture % clinical fracture Placebo Alendro nate 183 (18.2%) 822 (81.8%) 1,005 (100%) 139 (13.6%) 883 (86.4%) 1,022 (100%) ARR: =4.6% RRR: ( )/18.2=25% NNT: 1/0.046=22
19 Alendronate (Black et al., Lancet 1996, 3 yr, 71yr, US, vert frx, T=-2,1) + Any clinical Fracture % Any Clinical fracture Placebo Alendro nate 183 (18.2%) 822 (81,8%) 1,005 (100%) 139 (13.6%) 883 (86,4%) 1,022 (100%) Do nothing 82% chance of no fracture With treatment 86% of no fracture
20 Methods At GP Osteoporosis Offered a drug Price yearly: Euro 150 Follow-up at GP twice a year Few side effects The effect of the drug either NNT or postponement
21 Non-institutionalised Danes Interviewed face to face N=967 NNT N=526 Postponement N= month 6 months 1 year 4 years N=134 N=136 N=131 N=125 N=101 N=98 N=118 N=124 Christensen PM; Clinical Therapeutics 2003;25:
22 Results NNT (n=134) (n=136) (n=131) (n=125) Yes 87 (65%) 83 (61%) 82 (63%) 71 (57%) No 27 (20%) 36 (26%) 33 (25%) 30 (24%) Don t know 14 (10%) 14 (10%) 14 (11%) 19 (15%) Uncertain 6 (4%) 3 (2%) 2 (2%) 5 (4%)
23 1 month (n=101) Results Postponement 6 months (n=98) 1 year (n=118) 4 years (n=124) Yes 25 (25%) 39 (40%) 46 (39%) 66 (53%) No 67 (66%) 45 (46%) 50 (42%) 44 (35%) Don t know 6 (6%) 12 (12%) 16 (14%) 10 (8%) Uncertain 3 (3%) 2 (2%) 6 (5%) 4 (3%)
24 Mortality reduction vs. postponement 40 % mortalitetsreduktion? så er der 1 der undgår døden
25 4S (lancet 1994;344: )
26 4S (lancet 1994;344: ) 4444 pt; ARR=3,3%; 5,4 years Life expectancy=( (0,033X4,4)/2) =26 dage
27 Conclusion Findes der et enkelt mål som dækker alt nødvendig information??? NNT: bør behandles med omtanke - eksempel med døden
28 Case opsamling praktisk Handouts: 1. Startliste 2. Stopliste 3. Seponeringsliste 4. Organiseringsliste 5. Receptfornyelse
29
30
31
32
33 Plenum 3 Har I organiseret medicingennemgang på en særlig måde hjemme hos jer? (10 min)
34 Final Version Implementering af kroniker strategi hos Lægerene Lærkevej, Otterup Pro-active Otterup The PRO study Lægerne Lærkevej
35 PRO study Finde patienter (kronikere) via medicin modul og DAk-e Pro-active: sende breve til patienterne omkring kontrol forløb Breve: blå = hypertension gul = depression etc
36 Følgegruppe Kompagnonerne Kroniker koordinatorer Camilla Hypertension KOL/Astma Type II Osteoporose Rationel Farm. Mads (tovholder) Susanne (tovholder) Lene (tovholder) Agnete (tovholder) Palle (tovholder) Joan Lis Helga Jane Joan Lis Helga Jane Camilla Lis Mål: Mål: Mål: Mål: Mål: 100 % er i forløbsprogram efter 12 mdr. 100 % er i forløbsprogram efter 12 mdr. 100 % er i forløbsprogram efter 12 mdr. 100 % er i forløbsprogram efter 12 mdr. 100 % er i forløbsprogram efter 12 mdr. Del mål: Et vist antal inkluderet hvert kvartal Del mål: Et vist antal inkluderet hvert kvartal Del mål: Et vist antal inkluderet hvert kvartal Del mål: Et vist antal inkluderet hvert kvartal Del mål: Et vist antal inkluderet hvert kvartal Metode: 1. Søge pt. via statistik modul. Metode: 1. Søge pt. via statistik modul. Metode: 1. Søge pt. via statistik modul. Metode: 1. Søge pt. via statistik modul. Metode: 1. Søge pt. via statistik modul. 2. Skrive brev til patienterne. 2. Skrive brev til patienterne. 2. Skrive brev til patienterne. 2. Skrive brev til patienterne. 2. Skrive brev til patienterne. 3. Få dem i forløb når de ringer ind. 3. Få dem i forløb når de ringer ind. 3. Få dem i forløb når de ringer ind. 3. Få dem i forløb når de ringer ind. 3. Få dem i forløb når de ringer ind. Feedback: Feedback: Feedback: Feedback: Feedback:
37 Tidsplan for The Pro-Study Kroniker koordinatorerne står for alt det administrative mellem de patient-fri eftermiddage 1. Patient-fri eftermiddag (11. februar) januar) 2. Patient-fri eftermiddag (april?) 3. Patient-fri eftermiddag (august?) aaaugustjanuar 4. Patient-fri eftermiddag (december?) Program: Orientering Arbejdsgrupper Program: Orientering Arbejdsgrupper Program: Orientering Arbejdsgrupper Program: Orientering Arbejdsgrupper Produkt: 1. Pt identificeret 2. Få pt i forløb 2. Breve udsendes Produkt: 1. Justere set-up 2. Feedbackrapport Produkt: 1. Skitse til erfaringsrapport 2. Feedbackrapport Produkt: 1. Erfarings- Rapport 2.Feedbackrapport Jan Feb Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
38 To typer af forløb: Polyfarmaci 1. Plejehjemsbeboer 2. Skrøbelige ældre primært uden for plejehjem
39 Plejehjemsbeboer Sekretær indkalder efter fødselsdag Screener med de to IRF lister Lægges til lægen Opsøgende besøg
40 Via DAK-e Skrøbelige ældre
41 Skrøbelige ældre
42
43 Redskaber Vis Dak-e ( storforbrugere af medicin Receptfornyelse Vis ifr.dk ( inkl AFLI og KOL Vis film (via
44 Afrunding Hvad tager I med hjem? (plenum 5 min)
45 Tak for jeres opmærksomhed
Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem
Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse
Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At
Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Kursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Store Praksisdag skarpe telefonvisitation af den akutte patient
Store Praksisdag 2018 5 skarpe telefonvisitation af den akutte patient Kursusleder og underviser: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) Underviser: Ida Monefeldt (Lægesekretær), begge www.33137086.dk
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Udvidelse af behandlingsvinduet
STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before
Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering
Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. Afdeling for Almen Medicin, Kbh. s Universitet Lægefaglig
Kursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Polyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening
Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?
Slide 1 Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: [email protected] Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad er hypnose? Lidt om
Screening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Danske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Kursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Polyfarmaci hos ældre
Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der
En tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
FMK Ven eller fjende? (Session 10)
FMK Ven eller fjende? (Session 10) Præsentation Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent i Region Syddanmark Palle Mark Christensen Speciallæge i alm medicin, klinisk farmakologi, ph.d. Lægerne Lærkevej,
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Store Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn
Store Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn Kursusleder og underviser: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) Underviser: Ida Monefeldt (sekretær), begge www.33137086.dk
Databaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
KL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Manuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.
Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?
Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter
Medicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Market Access: Aktører og Stakeholders
Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
En styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Angreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes
Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes Sagsfremstilling: Det Administrative Kontaktforum besluttede på mødet d. 21. september 2016 at igangsætte udviklingen af det tværsektorielle
3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Træthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Rationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Statistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU [email protected], 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Hvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland
Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder
Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04
INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?
Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt
Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Rationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi Organisation Kirsten Schæfer Uddannelseslæger maj 2010 2 Mål / arbejdsområder Følge udviklingen i lægemiddelforbruget Fremme rationel lægemiddelbehandling Terapeutisk Økonomisk Kirsten
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen [email protected] Diabetesforeningen
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere
Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital
Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb
EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Kolesterol og sygdom
Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Kommunalt Samarbejdsforum for Somatik (KSS) for Holbæk Sygehus samt Holbæk, Lejre, Kalundborg og Odsherred kommuner og praksissektor
Referat Kommunalt Samarbejdsforum for Somatik (KSS) for Holbæk Sygehus samt Holbæk, Lejre, Kalundborg og Odsherred kommuner og praksissektor Dato: Torsdag den 3. december 2015, kl. 14.00-16.00 Dato: 16.
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
