BAGGRUNDSNOTAT - DET TVÆRFAGLIGE VELFÆRDSPROGRAM

Transkript

1 BAGGRUNDSNOTAT - DET TVÆRFAGLIGE VELFÆRDSPROGRAM Det tværfaglige velfærdsprogram er et 4-årigt tværgående program, der implementeres 1.september 2018, og som er en videreudvikling af det tværgående projekt Ny social indsats for familier med komplekse behov. Programmet involverer Arbejdsmarkede, Børn og Læring og Center for Sundhed & Omsorg. Formål, ambitioner og principper Det tværgående velfærdsprogams formål er at yde en sammenhængende velfærdsservice for alle borgere og særlige tilrettelagte intensive et-årige forløb for borgere med komplekse behov - særligt for unge og familier. Formål: En helhedsorienteret tværgående indsats for komplekse (og dyre) familier og unge, der går på tværs af vores indsatser internt i kommunen og i regionen. En bedre og effektfuld borgerindsats, der skaber hurtigere progression for borgere, så de opnår større egen livsmestring, uddannelse og selvforsørgelse. En bæredygtig øknomi, så vi på sigt skaber en tidligere og mere forebyggende indsats, så vi får større effekt for vores penge og på sigt kan skabe en effektivisering. Stevns Kommune ønsker at udvikle en sammenhængende velfærdsservice, der er forebyggende og anerkendende og samskabende i sin tilgang. Projektet Ny social indsats var første fase i udviklingen af et tættere koordineret samarbejde på tværs af Arbejdsmarkede, Børn og Læring og Sundhed og Omsorg for at højne borgerens progression. Stevns Kommune ønsker med det afsæt at udvikle og sprede indsatsen til resten af organisationen. Det vil vi i Stevns Kommune gøre ved at have alle borgere i centrum for servicen, at alle medarbejdere benytter fælles metode tilgang og alle handleplaner udarbejdes i samarbejde med borger med afsæt i borgerens ønsker for eget liv. Visionen er, at alle borgere oplever en anerkendende og sammenhængende service og oplever høj fremdrift i samarbejdet om at komme i job/uddannelse, samt en stærk forebyggende indsats på familieområdet. Programmet har et fireårigt sigte og visionen er, at i 2022 er: Det tværgående velfærdsprogram gjort til gængs tilgang og praksis for velfærdsservice i Stevns Kommune for alle borgere. Metoder, tilgange og værktøjer benyttes af alle, så borgere oplever Stevns Kommune som én enhed med en sammenhængende servicerejse. Flere borgere får udviklet arbejdsevnen og kommer i job/uddannelse. Færre børn bliver anbragt og flere benytter normaltilbud fra børne- og ungeområdet. Velfærdsprogrammets ambition er at arbejde både i bredden og i dybden med borgeren med et ressourceorienteret metodisk udgangspunkt, hvor borgeren har ejerskab i eget liv. Det bærende princip er, at borgeren opnår tilknytning til arbejdsmarked eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Samlet set er velfærdsprogrammet bygget op om følgende 6 principper: - Borgeren er i centrum vi er sammen med borgeren om indsatsen. - Tilknytning til arbejdsmarkedet/gennemførsel af komptencegivende uddannelse. - Ressourceorienteret tilgang til borgeren fokus på det, der fungerer og styrker hos borgeren. - Netværket er en del af løsningen det frivillige og private. - Progressionsmål vi skal sikre, at der sker fremdrift i borgerens liv. - Fælles mål på tværs af afdelinger og én fælles handleplan. S. 1/5

2 Afsæt fra projektet Ny Social Indsats samt borgerinput Ny Social Indsats er et to årigt projekt, hvor 12 familier fik en mere tværgående indsats på tværs af Arbejdsmarked, Børn og Læring, Sundhed og Omsorg. Projektet blev evalueret i 4. kvartal 2017 med fokusgruppe interview med medarbejdere samt vurdering af borgernes progression. Endelig blev der gennemført 5 borgerinterviews i 1.kvartal 2018 mhp. at få borgernes input til det tværfaglige velfærdsprogram. Evalueringen og borgerperspektiverne viser, at der er et stort behov og ønske fra både borgerne og medarbejdere om at arbejde for en stærkere tværgående indsats og en vilje og motivation hos ledelse og medarbejdere i Stevns Kommune. Der blev peget på, at der er brug for, i det specifikke tværgående arbejde, at skabe en fælles faglig og metodisk tilgang, stærkere arbejdsgange og mere entydig ledelse for at opnå større progression og effekt for borgerne. Et nedslag i borgerinterviewene viser, at de oplever tydelighed i opstart af indsatsforløb og appelerer til, at velfærdsprogrammet ikke bliver endnu et projekt, men netop bliver en del af kernedriften. Evaluering af Ny Social Indsats og borgerinterviews har været afsæt for viderudvikling og design af det organisatoriske og indholdsmæssige set up for velfærdsprogrammet. Det betyder, at det er en afgørende præmis, at det ikke er et projekt, og det således både omfatter hele kernedriften og dermed arbejder i bredden og med særlige intensive, investerings forløb i dybden for de borgere, som kernedriften ikke opnår progression hos. Partnerskab Region Sjælland - valg af målgrupper Stevns Kommune og Region Sjælland indgik en partnerskabs aftale i 2017 med henblik på at gennemføre en analyse af borgerne i Stevns kommune, der har overlap til regionens ydelser med det formål at identificere borgersegmenter med et stort kvalitetsmæssigt og økonomisk potentiale for forbedringer (Bilag Foranalysen). På baggrund af analyser af både kommunale og regionale data og et workshopforløb i Stevns er der udvalgt 4 segmenter, som Det Tværgående velfærdsprogram vil arbejde med. Afgrænsningen til disse 4 segmenter beror på, at det er disse, der vurderes mest relevante for nye tværgående løsninger og som vi ser et særligt potentiale i at koncentrere et forbedringsarbejde omkring. De 4 segmenter, der er udvalgt på baggrund af Regionale data er: årige i kontakt med psykolog eller psykiater og på overførsel. 2. Familier med mindst 1 forælder på overførselsindkomst, og som har en børnesag. 3. Familier med mindst 1 forælder på overførselsindkomst, som har en børnesag, og en kronisk sygdom. 4. Familier med angst og depression, samt en børnesag. De fire segmenter er nærmere beskrevet i forløbsanalysen (Se Forløbsanalysen). Dog med den lille detalje, at segment 1 er defineret ved de årige i forløbsanalysen. Styregruppen i Stevns har valgt at afgrænse denne målgruppe til de årige. I forløbsananlysen kan man også se, at de fire segmenter består af unge og familier med komplekse problemstillinger med eksempelvis misbrugsproblematikker, boligproblemer etc. Udvælgelsen af de fire segmenter beror på, at disse har det største økonomiske potentiale for forbedringer Og, fordi der er snitflade til Region Sjælland og dermed et fælles interessegrundlag at styrke og udvikle. Det er ambitionen at udvide med flere målgrupper undervejs i programperioden med afsæt i regionens årlige opfølgning på data. S. 2/5

3 De fire segmenter i antal og omkostninger: Komplekse familier Udsatte unge Segment 1: Familier med børnesag og på overførsel. Antal: 405 Omkostning: kr. gennemsnitlig kommunal årligt. Segment 2: Familier med børnesag, kronisk sygdom + på overførsel. Antal: 101 Omkostning: kr. gennemsnitlig kommunal årligt. Segment 4 : årige med kontakt til psykiatrien eller psykolog. Antal: 96 Omkostning: kr. gennemsnitlig kommunal årligt. Tværgående velfærdsprogram medtager alene de årige, hvilket sker fra 2019! Og årige som er i kontakt med psykiatrien+ på overførsel. Antal: 81 Omkostning: kr. gennemsnitlig kommunal årligt. Segment 3: Børnefamilier med angst og depression. Antal: 87 Omkostning: kr. gennemsnitlig kommunal årligt. Målgruppen tager således både udgangspunkt i Regionens segment analysen, men også ud fra en vurdering om, at indsatsen ikke kan håndteres indenfor et center alene. Det betyder, at målgruppen for den dybere indsats med borgerkonsulenter er familier og unge, som har flere kontaktflader i kommunen, og som modtager støtte fra minimum to fagområder. Det er borgere, der er karakteriseret ved flere samtidige problemstillinger, som oftest vil have en indvirkning på både deres arbejdsliv, familiesituation og sociale liv. Det kan f være langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet, manglende struktur i hverdagen, fysiske problemer, mistrivsel hos børn. Beskrivelse af velfærdsprogrammet Programmet består af to dele: I bredden - den første del er at arbejde med at styrke den tværgående indsats på tværs af centre ved at implementere en fælles tilgang og metode og benytte en koordinator i et særligt samarbejde om borgere, der går på tværs af centre. Det skal i høj grad skabe en sammenhængende service sammen med og overfor borgeren ved, at en koordinator kan sikre dette. Den tværgående tilgang forankres for alle medarbejderne i driften i de tre centre ved hjælp af en såkaldt koordinationsmodel og med gode erfaringer fra Sundhed og Omsorg planlægges det at implementere relationel koordinering. I dybden - den anden del, er at skabe et unge- og familieteam, der arbejder intensivt med et afgrænset antal unge og familier gennem et borgerkonsulentforløb på ét år. Borgerkonsulenten sikrer ikke blot koordinationen af indsatsen, men påtager sig også indsatsen på tværs af de respektive centre og dermed arbejder sammen med borgeren og fungerer som én indgang. Ungeteamet opstarter med en ny ungeindsats med borgerkonsulenter d. 1. september Ungeteamet vil fra september 2018 frem til jan igangsætte 40 unge borgerkonsulentforløb for de årige. Fra 2019 indgår de 15-årige-17-årige også i målgruppen. Familieteamet vil inden udgang af 2019 have igangsat 30 familieforløb. Med den dybdegående indsats favner vi borgere med komplekse problemstillinger, som ikke opnår progression via en mere koordineret indsats, mens borgere med mindre komplekse problemstillinger kan favnes i bredden via koordinationsmodellen. Se nedenfor forskellen i de to tilgange, som supplerer hinanden. S. 3/5

4 Koordinationsmodellen Borgerkonsulentmodellen Koordinator: tid og arbejdsgange skal planlægges - forkortes og tydelig kommunikation om næste skridt. Koble udfører og myndighed og beslutning on stage. Arbejdsgange i fokus og relationsmetode. Relationsmetode i fokus og arbejdsgange. Normal drift organisation. Ny supplerende organisation. Mange personer skal arbejde tættere om indsats. Få personer med dybde indsats. Hurtigere og dybere flow. Større investering. Flytte flere. Flytte dybere. Borgeren i centrum Borgeren i centrum Borgerkonsulent- og koordinationsmodel. Kompetenceudvikling Borgerkonsulenten arbejder med én samlet handleplan for borgeren på tværs af centrene og et målprogressionsværktøj, der skal sikre, at borgeren opnår høj progression gennem en intensiv indsats i ét år med beskæftigelse eller gennemførsel af kompetencegivende uddannelse som omdrejningspunkt. Borgerkonsulenten efteruddannes i løsningsfokuseret tilgang (LØFT), som er en metodisk tilgang til borgeren, i august De øvrige medarbejdere i driften på social- og arbejdsmarkedsområdet vil også modtage et grundforløb i løsningsfokuseret tilgang, også med opstart i august Medarbejderne i driften arbejder i bredden med borgerne (via koordinationsmodellen) og på tværs af centrene ved hjælp af relationel koordinering. Efteruddannelse i koordinationsmodel og relationel koordinering sker i Ambitionen er således, at medarbejdere i driften arbejder tættere om indsatsen. Arbejdsgange skal planlægges og forkortes og der skal være en tydelig kommunikation for næste sagsskridt. Med kompetenceudvikling til alle medarbejdere i de tre centre sikres det, at alle kan arbejde tværgående med borgerne, både i dybden og bredden som gør, at borgeren oplever en fælles tilgang, en mere sammenhængende service og en organisation, der står stærkere ved opsigelser etc. Ambitionen er, at hele driften på tværs af alle tre centre får et kompetenceløft og som om 4 år står med et fælles fundament og en styrket indsats til borgeren, hvor borgeren er partner i eget liv. Borgerkonsulent funktionen: Borgerkonsulenten er borgerens primær kontakt. Er en visiteret ydelse. Håndterer op mod 75% af borgerens behov. Koordinerer indsatser fra andre fagmedarbejdere. S. 4/5

5 Aktiverer netværk. Er både myndighed og udfører. Borgerkonsulenterne har forskellig faglighed. Er i teams. Trækker på eksperter og andre borgerkonsulenter. Borgerkonsulenterne har forskellig faglighed. Organisationorgerens Organisatorisk er der udpeget en centerchefansvarlig for implementering af borgerkonsulentmodellen og en centerchefansvarlig for koordinationsmodel. Det tværfaglige velfærdsprograms matri teams vil blive ledet af henholdsvis jobcenter (ungeteamet) og familieområdet (familieteamet). Ungeteamet går i luften 1. sep og er repræsenteret af alle tre centre, med 4 medarbejdere fra både fra myndighed og udfører del og arbejder med borgerkonsulent model 17 timer/uge og den resterende tid arbejder de i driften. Familieteamet implementeres i Grafisk kan organiseringen illustreres på følgende vis: Styregruppe Tværgående velfærdsprogram Pernille Kjeldgård, Trine Dokkedal, Tina Mørk, Daniel Gottrup Styregruppe Region Sjælland Pernille Kjeldgård, Tina Mørk, Trine Dokkedal, Daniel Gottrup. Mahad M. Huniche, Anne Johansen. Projektledere: Hanne S. Poulsen, Karen Raft Vagn Sørensen (PPR) Jens-Christian Lund (BogL) Ledergruppen Ulla E. Sehested, Laila Molitor -Lenschau, Karina F. Bernth Chefansvarlig borgerkonsulentmodel Trine Dokkedal Chefansvarlig koordinatormodellen Tina Mørk Ungeteam Leder Ulla E. Sehested Medarbejder: Pernille Karlson (Arb) Annette Lorentzen (BogU) X(Arb) Anne Olsen (SogO) Familieteam Leder - Laila Molitor-Lenschau Medarbejder Opfølgning Region Sjælland vil årligt gennemføre en årligt opfølgende dataanalyse af segmenterne fra dataanalysen. Regionens måling vil blive forelagt politisk for SSU, AET og BUL sammenholdt med en årlig opfølgning på velfærdsprogrammet mål og progression i programmet for unge og efterfølgende for familier med komplekse behov fra S. 5/5