KonjunkturNYT - uge 45

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge november 6. november 215 Danmark Mindre fald i industriproduktionen i september Stigende boligpriser i august Lidt flere konkurser i oktober, men generelt faldende tendens Flere tvangsauktioner i oktober Væksten i EU tiltager ifølge EU-Kommissionen Internationalt Euroområdet: Detailsalget faldt svagt USA: Svagt fald i erhvervstilliden i fremstillingserhvervene men stigning i serviceerhvervene. let af nytilmeldte ledige steg men er stadig på et lavt niveau Tyskland: Industriproduktion faldt Storbritannien: Svagt fald i industriproduktionen og stigning i erhvervstilliden Sverige: Stigning i industriproduktionen og ualmindelig stor stigning i industriordrerne. Erhvervstilliden var omtrent uændret Kina: Fortsat lav erhvervstillid i fremstillingserhvervene Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of England og Norges Bank fastholdte styringsrenterne De ledende internationale aktiekursindeks og det danske OMXC2-aktiekursindeks stiger fortsat Den danske krone er generelt svækket over for de ledende internationale valutaer Olieprisen er omtrent uændret Center for Konjunktur og Økonomisk Politik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@fm.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Mindre fald i industriproduktionen i september Industriproduktionen (i faste priser) faldt med 1,4 pct. i september, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen, og faldet i september kommer efter en stor stigning i august, og industriproduktionen har været omtrent uændret fra 2. til 3. kvartal. Industriproduktionen har generelt været stigende siden 213, og var i september 3,3 pct. højere end i september måned sidste år. Faldet i produktionen dækker over forskellige udviklinger i de enkelte brancher. I medicinalindustrien faldt produktionen med 1,8 pct. efter en stor stigning i august (16, pct.). Faldet dækker over en stigning i priserne, og omsætningen i løbende priser steg med 1,8 pct. Dermed fortsætter tendensen til store månedlige udsving i medicinalindustriens produktion. Produktionen steg i maskinindustrien, elektronikindustrien samt møbelindustrien, som også omfatter legetøjsproduktion. Industriens omsætning (i løbende priser) steg med 1,9 pct. fra august til september. Omsætningen steg på både eksportmarkedet og hjemmemarkedet med henholdsvis 2,7 pct. og,4 pct. Både eksportmarkeds- og hjemmemarkedsomsætningen har ligget på et stabilt niveau de seneste måneder, jf. figur 1.2. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætning (3 mdr. glidende gns.) (21=) (21=) (21=) (21=) mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2

3 Stigende boligpriser i august Prisen på enfamiliehuse steg i august med,4 pct. (ikke-sæsonkorrigeret). Det kommer efter fald i samme størrelsesorden de to foregående måneder, jf. figur Tempoet på boligmarkedet lader generelt til at være aftaget ind i 3. kvartal efter et første halvår med kraftige prisstigninger. Udviklingen skal især ses i lyset af de stigende renter i maj efter et meget lavt renteniveau gennem den første del af året. På årsbasis (juni-august ift. samme periode året før) er priserne steget med knap 6¾ pct. Fra juli til august steg prisen på ejerlejligheder med,5 pct. (ikke-sæsonkorrigeret), mens den på årsbasis (juni-august ift. samme periode året før) er steget med 11½ pct., jf. figur 1.3. Prisen på ejerlejligheder har været støt stigende siden starten af 212, hvilket skal ses på baggrund af, at ejerlejlighederne især er koncentreret i de større byer, hvor boligpriserne er steget gennem længere tid. Ejerlejlighedsprisen ligger nu, i nominelle termer, over niveauet i 26. Figur 1.3 Boligpriser (26=) (26=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Figur 1.3 er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 75 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede, da perioden siden januar 26 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. 3

4 Lidt flere konkurser i oktober, men generelt faldende tendens let af erklærede konkurser steg til 255 i oktober mod 242 i september, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.4. Alligevel er det gennemsnitlige niveau over de seneste tre måneder det laveste niveau siden foråret 28, hvilket afspejler en generelt faldende tendens i antallet af konkurser, jf. figur 1.5. Den faldende tendens er bredt funderet regionalt. Sammenligner man oktober-august med den foregående tremåneders periode, er det kun Region Hovedstaden, der ikke har oplevet et betydeligt fald i antallet af konkurser. De øvrige regioner har alle haft fald på mindst 17 pct. og op til 28. pct. Sammenligner man helt tilbage til niveauet fra 21, hvor antallet af konkurser lå højest, så har alle regioner haft fald på omkring pct. på nær Region Nordjylland, hvor antallet er faldet med knap 3 pct. let af personer berørt af konkurser steg i oktober til 864 mod 649 i september, hvilket er et stykke over gennemsnittet for det seneste halve år (771 personer), jf. figur 1.4. Historisk set ligger antallet af berørte personer dog lavt, blandt andet som følge af, at over halvdelen af konkurserne sker i virksomheder uden ansatte. Figur 1.4 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.5 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 4

5 Flere tvangsauktioner i oktober let af bekendtgjorte tvangsauktioner steg i oktober 12 pct. i forhold til måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.6. På årsbasis (augustoktober ift. samme periode året før) er antallet af tvangsauktioner steget med knap 6 pct., men er i et historisk perspektiv stadig på et relativt lavt niveau. Udviklingen dækker over visse regionale forskelle. Når vi sammenligner perioden august-oktober med samme periode sidste år, er antallet af tvangsauktioner faldet i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Derimod er antallet af tvangsauktioner steget, særligt i Region Syddanmark, men også i Region Sjælland og Region Nordjylland. Restanceprocenten, der angiver, hvor stor en andel af de samlede ydelser som ikke er betalt 3,5 måneder efter terminen, har historisk været en god indikator for antallet af tvangsauktioner, jf. figur 1.7. Restanceprocenten var i 3. kvartal 215,24 pct., hvilket er det laveste niveau de seneste syv år. Det indikerer et fortsat begrænset antal tvangsauktioner fremover. Figur 1.6 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.7 Restancer og tvangsauktioner Pct. 2, , , , 2., Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gns. Tvangsauktioner, Restancer Tvangsauktioner (h.a.) Anm: let af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur 1.7 er antallet kvartalsvise. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og egne beregninger. 5

6 Væksten i EU tiltager ifølge EU-Kommissionen I EU-Kommissionens efterårsprognose skønnes den økonomiske vækst i EU at tiltage moderat i de kommende år med vækstskøn på henholdsvis 1,9, 2, og 2,1 pct. i årene Væksten er båret af de fortsat lave oliepriser, en svag euro og ECB s lempelige pengepolitik. Kommissionen vurderer dog også, at fremgangen til dels bremses af vækstnedtrapningen i nye vækstøkonomier, heriblandt Kina. Prognosen for Danmark er overordnet set på linje med Finansministeriets seneste vækstskøn i Opdateret 22-forløb, september 215. Der ventes BNP-vækst på 1,6 pct. i 215, stigende til 2, og 1,8 pct. i 216 og 217, jf. tabel 1.1. EU-Kommissionen har foretaget en mindre nedjustering i forhold til deres forårsprognose med,2 og,1 pct.-point i henholdsvis 215 og 216. Kommissionen peger særligt på det private forbrug som en vækstmotor baseret på stigende realindkomster og et gradvist fald i opsparingskvoten. I forventer Kommissionen også, at investeringerne vil bidrage betydeligt til den samlede vækst. Kommissionen skønner et faktisk underskud på den offentlige saldo på 3,3 pct. af BNP i 215, dvs. over Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP. Overskridelsen er af midlertidig karakter, og Kommissionen skønner således, at underskuddet i 216 og 217 igen er under 3 pct. af BNP. Tabel 1.1 Nøgletal for Danmark i EU-Kommissionens efterårsprognose og Opdateret 22-forløb, september Pct. EU 22 EU 22 EU BNP 1,6 1,5 2, 1,9 1,8 Privat forbrug 1,9 1,4 2, 1,5 2,1 Offentligt forbrug 1,2 1,2,3,3,3 Faste bruttoinvesteringer,7 1,8 3,7 4,6 4,1 Eksport 1,1 4, 4,4 5, 3,9 Import,2 4,1 4,7 5,5 4,4 Beskæftigelse,9 1, 1,,9 1, Ledighed (EU-def. pct. af arb.styrken) 6,1-5,8-5,5 Betalingsbalance 6,8 7,2 6,8 7,6 6,5 Offentlig saldo (pct. af BNP) -3,3-3, -2,5-2,8-1,7 Offentlig bruttogæld (pct. af BNP) 4,2 39,8 39,3 38,9 38,3 Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, september 215 og Opdateret 22-forløb, september

7 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Detailsalget i euroområdet faldt,1 pct. i september, jf. figur 2.1. Det blev trukket ned af et fald på,6 pct. i salget af fødevare- og tobaksprodukter, mens benzinsalget var stabilt og non-food produkter steg med,1 pct. Detailsalget har haft en generel stigende tendens gennem de sidste par år og er steget knap 3 pct. i forhold til samme måned det foregående år. Figur 2.1 Detailsalg, euroområdet (27=) (27=) Kilde: Thomson Reuters Eikon. USA Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved ISM s PMI-indikator, faldt med,1 point til indeks,1, jf. figur 2.2. Underindeksene for produktionen og nye ordrer steg, men fald i indeksene for ledighed og beskæftigelse trak den samlede PMI-indikator ned. Det er femte måned i træk, at PMI-indikatoren falder, og den er nu tæt på den neutrale værdi på indeks. I service og andre erhverv steg erhvervstilliden med 2,2 point til indeks 59,1. Erhvervstilliden er nu betydeligt over den neutrale værdi på indeks, hvilket indikerer fortsat fremgang i serviceerhvervene. let af nytilmeldte ledige steg med 16. personer i uge 44 til 276. personer, jf. figur 2.3. Selv om dette var tredje uge i træk med en stigning, har antallet af nytilmeldte ledige haft en faldende tendens siden starten af 29 og er væsentligt under niveauet fra før finanskrisen. 7

8 Figur 2.2 Erhvervstillid, USA Figur 2.3 Nytilmeldte ledige, USA ISM fremstilling ISM service og øvrige Kilde: Thomson Reuters Eikon. 1. personer 1. personer Nytilmeldte ledige Historisk gnst. (siden 1967) 4 ugers glidende gnst. Tyskland Ifølge den foreløbige opgørelse faldt industriproduktionen 1,1 pct. i september, jf. figur 2.4. Industriproduktionen er dermed på nogenlunde samme niveau som samme måned i det foregående år. Figur 2.4 Industriproduktion, Tyskland (27M1=) (27M1=) Kilde: Thomson Reuters Eikon. Storbritannien Industriproduktionen faldt svagt i september, jf. figur 2.5. Det skyldes hovedsageligt produktionen i råstofindvindingen, som faldt med knap 5 pct., mens produktion i fremstillingserhvervene steg,8 pct. Industriproduktionen har haft stigende tendens siden udgangen af 212, men væksten har været forholdsvis svag i forhold til produktionen i serviceerhvervene. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved Markits PMI-indikator, steg markant til indeks 55,5 i oktober fra 51,8 i september efter at have været nogenlunde konstant det seneste halve år, jf. figur 2.6. Det er den højeste måling af erhvervstilliden siden juni 214 og skyldes både en fremgang i produktionen og nye ordrer fra særligt det indenlandske marked. I serviceerhvervene steg erhvervstilliden med omkring 1½ point til indeks 54,9. 8

9 Figur 2.5 Industriproduktion, Storbritannien Figur 2.6 Erhvervstillid, Storbritannien (27M1=) (27M1=) PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Industriproduktionen steg 2, pct. ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur 2.7. Dermed er produktionen nu på sit højeste niveau siden november 213. I forhold til samme tidspunkt sidste år er industriproduktionen vokset med 6,3 pct. Industriordrerne steg kraftigt med godt 22 pct. i september. Det kan henføres til en ualmindelig stor stigning i eksportordrerne i branchen for andre transportmidler end motorkøretøjer på godt 14 pct. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene var omtrent uændret på indeks 53,5 i oktober ifølge Swedbanks PMI-indikator, jf. figur 2.8. Det var anden måned i træk, at erhvervstilliden ikke ændrer sig nævneværdigt. I serviceerhvervene steg erhvervstilliden med,5 point til indeks 57,5. Figur 2.7 Figur 2.8 Industriproduktion, Sverige Erhvervstillid, Sverige (28M1=) (28M1=) Industriproduktion Industriordrer PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Kina Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren opgjort af National Bureau of Statistics of China, var uændret på indeks 49,8 i oktober, jf. figur 2.9. Det er tredje måned i træk med erhvervstillid under indeks. I service og øvrige erhverv aftog erhvervstilliden svagt til indeks 53,1 i oktober. 9

10 Målt ved PMI-indikatoren opgjort af Caixin steg erhvervstilliden i fremstillingserhvervene til indeks 48,3 i oktober, jf. figur 2.1. På trods af den højeste måling siden maj, er erhvervstilliden nu for ottende måned i træk under indeks. Både PMI-indikatoren opgjort af NBS og af Caixin peger således på yderligere opbremsning i fremstillingserhvervene. Figur 2.9 Erhvervstillid (NBS), Kina Figur 2.1 Erhvervstillid (Caixin), Kina PMI fremstilling PMI service og øvrige Kilde: Thomson Reuters Eikon. 1

11 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Bank of England valgte at fastholde styringsrenten på,5 pct. på deres rentemøde den 5. november. Endvidere valgte Bank of England at fastholde størrelsen på deres opkøbsprogram. Bank of England bemærkede, at selv om den britiske økonomi fortsat er i vækst, så er inflationen stadig lav, hvilket primært skyldes fald i energi-, fødevareog importpriserne. Norges Bank valgte at fastholde styringsrenten på,75 pct. på deres rentemøde den 5. november. De ledende internationale aktiekursindeks undtagen det britiske FTSE -indeks steg i forhold til sidste torsdag. Det er tredje uge i træk, at de ledende internationale aktiekursindeks generelt er steget. I Danmark steg OMXC2-aktiekursindekset med godt 3 pct. siden sidste torsdag. Den danske krone er generelt blevet svækket over for de ledende internationale valutaer. Særligt er kronen blevet svækket over for den amerikanske dollar og den norske krone. Olieprisen pr. tønde er omtrent uændret siden sidste torsdag på knap 47 dollar. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 5/11 sidste torsdag 5/11 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,41 -,4 pct.point USA (federal funds rate),25, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,87,5 pct.point Sverige (repo) -,35, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet,5, pct.point Kort realkreditlån -,4 -,1 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 2,74,11 pct.point Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Nationalbankens satser: USA 2,23,6 pct.point Diskonto,, pct.point Japan,33,1 pct.point Indskud på folio,, pct.point Tyskland,59,5 pct.point Indskudsbeviser -,75, pct.point Storbritannien 1,82,7 pct.point Udlån,5, pct.point Valutakurser 2 : Rentespænd til Tyskland (pct.-point): JPY/EUR,75,35 pct. Kort (3-mdr.) -,21 -,3 pct.point GBP/EUR 139,74,15 pct. Langt (1-årigt):,3 -,2 pct.point USD/EUR 91,,87 pct. CNY/EUR 14,53 1,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/CNY 6,35 -,15 pct. OMXC2 (3/7-89 = ) 973,41 3,34 pct. Aktiekurser (kursindeks): Valutakurser 2 : USD, S&P 2, pct. EUR/DKK 745,92,2 pct. Japan, Nikkei ,95 pct. USD/DKK 685,32,88 pct. Kina, Shanghai composite , pct. SEK/DKK 79,46 -,22 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 358,97 pct. NOK/DKK,21 1,7 pct. Storbritannien, FTSE ,48 pct. GBP/DKK 142,37,18 pct. JPY/DKK 5,63,36 pct. Oliepriser: Brent (USD) 46,8 -, USD Effektiv kronekursindeks (19 = ) 99,33 -,11 point Brent (DKK) 321-1,1 DKK 1) Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. De sædvanlige gennemsnitlige rentesatser fra Realkreditrådet har været under revision. Derfor angives ændringen i renterne i forhold til uge 4. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank 11

12 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point 2,5 1, 2,,8 1,5,6 1,,4,5,2,, -,5 -,2-1, -,4-1,5 -,6-2, -,8-2,5-1, nov 13 mar 14 jul 14 nov 14 mar 15 jul 15 nov 15 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point 6 Pct.-point 6 Euro Dollar okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser (25=) (25=) okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 Eurostoxx Nikkei 225 S&P OMX C2 (h.a.) Shanghai composite (h.a.) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. EUR/USD JPY/USD 1,45,12 1,4,12 1,35,11 1,3,11 1,25,1 1,2 1,15,1 1,1,9 1,5,9 1,,8 okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 feb 15 jun 15 okt 15 EUR/USD JPY/USD (h. akse) 12