Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne.
|
|
- Birgitte Philippa Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer og pædagogstuderende Underviservejledning Forløb 2: Menneskerettigheder i et moderne samfund Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker at anvende e-læringsmaterialet Menneskerettigheder i et moderne samfund. Materialet er målrettet lærer- og pædagogstuderende. Forløbet Menneskerettigheder i et moderne samfund er andet forløb i en række på fire. De tre andre forløb omhandler Introduktion til menneskerettigheder, Undervisning i Menneskerettigheder og Menneskerettigheder i en pædagogisk praksis. Vejledningen indeholder en oversigt over; 1. materialets anvendelse 2. de videns- og færdighedsmål, som forløbet berører 3. forløbets kapitler, herunder centrale temaer, begreber og modeller 4. øvelser 5. quizzer, inklusiv svar 6. referencer og ressourcer forløbet henviser til 1. Materialets anvendelse Materialet er udviklet som blended learning-materiale, hvor de studerende forbereder quizzer og øvelser inden undervisning, og sammen med underviser arbejder med indholdet i undervisningen. Materialet er en interaktiv, digital grundbog, hvor undervisere kan vælge at anvende hele materialet eller udvalgte dele. Det er muligt at navigere frit igennem hele materialet. Der skal angives et svar i quizzerne, men efter to forsøg kommer man automatisk videre, selv om der er angivet et forkert svar. Det er muligt at springe hele quizzen over ved at klikke videre i menuen. Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne. 2. Videns- og færdighedsmål Materialet er udviklet med udgangspunkt i et modulbeskrivelse for et specialiseringsmodul i læreruddannelsen. Du kan finde modulbeskrivelsen som bilag. 1
2 Vidensmål Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og rapporteringscyklus i FN-systemet på særligt børne- og uddannelsesområdet. Menneskerettighedernes status i Danmark og samspillet mellem det danske demokratiske system og internationale organisationer som EU, Europarådet og FN på menneskerettighedsområdet. Ligebehandlingsprincippet og dansk ligebehandlingslovgivning i medfør af international ligebehandlings- og ikke diskriminationslovgivning Viden om konventioner og rammer for undervisning i menneskerettigheder Færdighedsmål Analysere specifikke problemstillinger i skolen i lyset af internationale anbefalinger til Danmark på børne- og uddannelsesområdet. Formidle viden tilpasset alder og fag, om menneskerettighedernes baggrund, status og samspil med et moderne demokratisk samfund. Genkende og agere i forhold til oplevelser af ulighed og diskrimination blandt elever og lærere Agere som menneskerettighedskonsulent på skolerne, herunder, bidrage til udvikling af nye tilgange til menneskerettighedsdidaktik 3. Kaptitler; temaer, begreber og modeller Forløbet er bygget op omkring følgende fire kapitler, som indeholder øvelser og quizzer. Danmarks menneskeretlige forpligtelser Kapitlet introducerer til de grundlæggende menneskeretlige forpligtelser Danmark har nationalt, regionalt og internationalt; Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU s charter om grundlæggende rettigheder og FN s ni kernekonventioner. Materialet gennemgår kort, hvilken bindende status de forskellige menneskeretlige aftaler har, og hvilken betydning det har, hvorvidt aftalerne er skrevet ind i den danske lovgivning, herunder beskrives Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kapitlet uddyber, hvornår aftaler er bindende internationale love, og hvornår de er politiske hensigtserklæringer, hhv. hard law og soft law. 2
3 To danske cases fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol præsenteres, hhv. Jon-sagen, der under overskriften Er børn også mennesker? beskriver sagen om den 12-årige Jon, der tilbage i 1983 bliver indlagt på psykiatrisk afdeling mod hans vilje af hans mor. Sagen starter en diskussion om, hvorvidt børn der ikke er myndige skal høres i sager. I dag er praksis på området ændret, så børn har flere rettigheder. Den anden sag Grønjakke-sagen, handler om, hvorvidt journalisten kan stilles til ansvar for at viderebringe racistiske kommentarer og budskaber. På baggrund af sagen blev medieansvarsloven ændret, så journalister i dag ikke kan stilles til ansvar for andres udtalelser. Jens Olaf Jersilds indslag med Grønjakkerne fra TV-Avisen er inkluderet i materialet. Kapitlet beskriver visuelt processen for, hvordan stater forpligter sig til internationale aftaler; fra en konvention vedtages til den underskrives, ratificeres og indarbejdes af stater. Derefter præsenterer materialet, hvordan menneskerettighederne overvåges gennem komitéer, klageprocedurer, FN s Menneskerettighedsråd, særlige procedurer og UPR (staters eksamen i menneskerettigheder). To typer af menneskerettigheder I kapitlet gennemgås sondringen mellem hhv. borgerlige og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De borgerlige og politiske rettigheder præsenteres gennem en kort video, der giver eksempler på en række borgerlig og politiske rettigheder og forklarer om staternes ansvar i relation til denne type af rettigheder. Efterfølgende giver materialet en introduktion til, hvad der karakteriserer de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De studerende kan klikke gennem fem eksempler på denne type rettigheder, og se hvordan de er beskrevet i de internationale aftaler, herunder retten til at arbejde, retten til social tryghed, mad og sundhed, retten til uddannelse, retten til at deltage i kulturlivet. Menneskeretlige principper Kapitler introducerer til grundlæggende menneskeretlige principper; ikke-diskrimination og ligebehandling, der skal sikre at alle har adgang til at nyde og udøve basale rettigheder. Legalitet og proportionalitet nævnes kort som centrale principper; det er muligt at foretage indgreb i individers rettigheder, men det skal være lovlige og forholdsmæssige. Retten til et liv uden diskrimination står i talrige internationale aftaler. Det betyder, at ingen må behandles dårligere på grund af ens køn, national eller etnisk oprindelse, handicap, race, religion, politisk overbevisning mv. Forbud mod diskrimination udspringer af tanken om menneskers ligeværdighed. 3
4 Materialet introducerer til forskellen mellem diskrimination, forskelsbehandling og diskrimination; Diskrimination kan beskrives som ulovlig forskelsbehandling, og der kan være tale om lovlig forskelsbehandling, hvis vi sagligt kan begrunde formålet. Begreber fra den danske lovgivning om direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane og instruktion til diskrimination præsenteres med udgangspunkt i cases og eksempler fra eller inspireret af afgørelser i ligebehandlingsnævnet. Beskyttelse af menneskerettigheder Kapitlet behandler de institutioner og mekanismer, som er med til at beskytte menneskerettighederne i Danmark. I en quiz bliver de studerende bedt om at koble udvalgte rettigheder med institutioner og mekanismer, eksempelvis retten til uddannelse med et tilgængeligt skole- og uddannelsessystem (se indhold under quiz). Materialet lægger efterfølgende op til en øvelse, hvor de studerende selv skal overveje, hvilke systemer der kan være med til at sikre børns rettigheder (se indhold under øvelser). I et visuelt diagram præsenteres institutioner som Institut for Menneskerettigheder, Ombudsmanden og NGO er og deres rolle og ansvar i relation til at beskytte og fremme menneskerettighederne. Derudover fremhæver materialet at uddannelse og demokratiske processer som høringer og borgerinddragelse som centrale mekanismer for at sikre en god beskyttelse. 4. Øvelser Der findes fire øvelser i forløbet. Øvelserne er formuleret på måder, hvor de studerende skal reflektere over og diskutere med deres medstuderende; i studiegrupper eller på holdet. Øvelsens nummer henviser til nummeret i materialets menu, hvor du kan finde øvelsen. Alle øvelser kan hentes som pdf, hvor man kan skrive noter direkte i og gemme på sin egen computer. Øvelserne kan også anvendes som handout i undervisningen. I det følgende er de fire øvelser vist. Du kan finde alle øvelserne som handout på Institut for Menneskerettigheders læringsportal De fire øvelser er: 4.6 Afgørelsernes betydning 5.4 Rettighederne og dit arbejde i grundskolen 6.2 Ret til et liv uden diskrimination 7.2 Hvordan beskyttes børns rettigheder? 4
5 4.6 Afgørelsernes betydning 5.4 Rettighederne og dit arbejde i grundskolen 5
6 6.2 Ret til et liv uden diskrimination 7.2 Hvordan beskyttes børns rettigheder? 6
7 7
8 5. Quizzer Der findes fem quizzer i forløbet. Det er muligt at komme videre i en quiz efter 2. svarforsøg, selv om man svarer forkert. Quizzens nummer henviser til nummeret i materialet menu, hvor du kan finde quizzen. 4.3 Dokumenter om rettigheder, børn og uddannelse 6.6 Direkte eller indirekte forskelsbehandling? 7.1 Hvordan beskyttes menneskerettighederne 7.5 Hvem arbejder for børns rettigheder? 8 Opsummerende quiz 4.3 Dokumenter om rettigheder, børn og uddannelse 8
9 6.6 Direkte eller indirekte forskelsbehandling? 9
10 10
11 11
12 7.1 Hvordan beskyttes menneskerettighederne? 12
13 7.5 Hvem arbejder for børns rettigheder? 13
14 8. Opsummerende quiz 14
15 15
16 16
17 17
18 6. Referencer og ressourcer Referencer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (2011); Case Of Lautsi and Others v. Italy Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (2015); Factsheet Religious symbols and clothing Faye, A. (2007); Menneskerettigheder og professionsetik i Mach-Zagal, R. & Nørh, K. (red.) Etiske dilemmaer i pædagogiske arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, Lene & Goldsmith, Ditte (2007); Danmark på Anklagebænken. Institut for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder (2015); Gennemførelse af Menneskeretten status Institut for Menneskerettigheder (2015); Introduktion til Menneskeretten status Ligebehandlingsnævnet (2010); Afgørelse på klage vedr. forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i forbindelse kursusdeltagelse Ligebehandlingsnævnet (2010); Afgørelse på klage vedr. forskelsbehandling på baggrund af etnicitet ved skolehenvisning Ligebehandlingsnævnet (2012); Afgørelse på klage vedr. forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering ved jobsamtale Zarrehparvar, Mandana m.fl. (red.) (2005); Ligebehandling status og fremtidsperspektiver. Institut for Menneskerettigheder Ressourcer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention EU s charter om grundlæggende rettigheder FN s kernekonventioner og tillægsprotokoller, Danmark har underskrevet og ratificeret FN s konventioner FN s konvention om civile og politiske rettigheder Grundloven 18
19 7. Kolofon Udviklet af Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med lektorer fra UCC, UCSJ, Metropol og UC SYD. Forfatter: Kristina Helland Strandby Redaktør: Cecilia Decara Research og produktionsassistent: Louise Gregersen Digital rådgiver: Jonas Hall-Nørregaard Arbejdsgruppe: Lakshmi Sigurdsson, lektor UCC; Simon Renault, lektor UCSJ; Gry Eliassen, lektor Metropol; Hans Krab Koed, lektor UC SYD; Kristina Helland Strandby, Projektleder Institut for Menneskerettigheder; Cecilia Decara, Teamleder Institut for Menneskerettigheder. Foto: Colourbox Grafisk design: Sune Kjertsner Sørensen 2016 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution 19
20 8. Bilag - Modulbeskrivelse Følgende modulbeskrivelse er udviklet af en arbejdsgruppe bestående af lektorer fra hhv. Metropol, UCC, UCSJ og UCSYD og Institut for Menneskerettigheder. Modulet er udviklet som et specialiseringsmodul på 10 ECTS point til læreruddannelsen. De formulerede mål ligger til grund for det udviklede e-læringsmateriale. Tværmodul i læreruddannelsen Undervisning i menneskerettigheder Modultype, omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul på 10 ECTS point. Modulsproget er dansk (evt. engelsk). Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at styrke de studerendes kompetencer i at undervise i menneskerettigheder ud fra viden om menneskerettighedernes baggrund, samspil med og status i et moderne demokratisk samfund. Endvidere er formålet at de studerende reflekterer over hvordan menneskerettighederne kan være med til besvare særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på national og international forsknings og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab i en menneskerettighedskontekst. Herunder, overvejelser vedrørende hvordan menneskeretsforståelse kan være med til at besvare særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Modulet kvalificerer/ godkendes til kompetencemålsprøve i følgende fag: Pædagogik og lærerfaglighed KLM Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Forudsætninger for at læse modulet Ingen. Vidensmål: Den studerende har viden om viden om konventioner og rammer for undervisning i menneskerettigheder, Færdighedsmål: Den studerende kan agere som menneskerettighedskonsulent på skolerne, herunder, bidrage til udvikling af nye 20
21 tilgange til menneskerettighedsdidaktik, pædagogiske tilgange, undervisningsmaterialer og øvelser der fremmer en menneskerettighedsbaseret tilgang til undervisning i menneskerettigheder, den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og rapporteringscyklus i FN-systemet på særligt børneog uddannelsesområdet, planlægge og videreudvikle interaktive, participatoriske læringsforløb der handler om menneskerettigheder tilpasset alder, læringsmål og trin og som respekterer de deltagendes rettigheder, analysere specifikke problemstillinger i skolen i lyset af internationale anbefalinger til Danmark på børne- og uddannelsesområdet, menneskerettighedernes status i Danmark og samspillet mellem det danske demokratiske system og internationale organisationer som EU, Europarådet og FN på menneskerettighedsområdet, ligebehandlingsprincippet og dansk ligebehandlingslovgivning i medfør af international ligebehandlings- og ikke diskriminationslovgivning, menneskerettighedernes historie og værdigrundlag, religion og menneskerettigheder i en skolekontekst, pædagogiske tilgange der tager udgangspunkt i at skabe lige muligheder for alle under hensyntagen til de i menneskeretten beskyttede diskriminationsgrunde, lærens rolle i forhold til respekt for elevernes grundlæggende menneskerettigheder, herunder FN s børnekonvention og centrale principper vedrørende ligeværd (artikel 2), barnets tarv (artikel 3), liv og udvikling (artikel 6) og medbestemmelse (artikel 12), centrale menneskerettigheder for udsatte børn i skole- og familiesammenhænge. formidle viden tilpasset alder og fag, om menneskerettighedernes baggrund, status og samspil med et moderne demokratisk samfund, genkende og agere i forhold til oplevelser af ulighed og diskrimination blandt elever og lærere, karakterisere forholdet mellem folkeskolens formålsparagraf og menneskerettighederne afveje og håndtere etiske og menneskeretlige dilemmaer mellem religion og skole, kan undervise på måder der fremmer et fordomsfrit og inkluderende læringsmiljø uanset etnicitet, religion eller tro, alder, handicap, seksuel orientering eller kønsidentitet sociale baggrund eller andet, karakterisere og diskutere lærerens rolle i forhold til at respektere og fremme børns rettigheder i skolen, i fritiden og i familien, formulere indberetninger til social myndigheder i et passende sprog og med respekt for menneskerettighederne. 21
Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne.
E-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer- og pædagogstuderende Underviservejledning Forløb 1: Introduktion til Menneskerettigheder Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker
Læs mereUnderviservejledning Forløb 5: Menneskerettigheder og universalitet
Underviservejledning Forløb 5: Menneskerettigheder og universalitet Digitalt læringsmateriale om menneskerettighedernes historie for lærerstuderende Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker
Læs mereUnderviservejledning Forløb 5: Menneskerettigheder og universalitet
Underviservejledning Forløb 5: Menneskerettigheder og universalitet E-læringsforløb om Menneskerettighedernes historie for lærerstuderende Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker at anvende
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereMenneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereMennesKerettIGheDer som DIMensIon
MennesKerettIGheDer som DIMensIon I lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereOVERSIGT OVER ØVELSER, QUIZZER OG FILM
OVERSIGT OVER ØVELSER, QUIZZER OG FILM Dokumentet giver en oversigt over de øvelser, quizzer og små film, der er i de fire e-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer- og pædagogstuderende.
Læs mereStyrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark thor@sm.dk claj@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 6
Læs mereMenneskerettigheder ind i pædagoguddannelsen Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser jura@vus.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698626 CDE@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK 24. JANUAR 2014 HØRING
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereUdenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
Læs mere2.1 Fakta om rettigheder
2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9
Læs mereUNDERVISNING I MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ PÆDAGOG- UDDANNELSEN
UNDERVISNING I MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ PÆDAGOG- UDDANNELSEN UNDERVISNING I MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ PÆDAGOG- UDDANNELSEN UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN Afdelingen for Menneskerettighedskapacitet
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.:
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark Att.: lise.hjort.elmquist@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)
Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap
2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereDanmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination
Danmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination Indflydelsen af international ret på danske LGBT-forhold Internationale konventioner og de tilhørende instrumenter er
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereGrønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl
Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 C D E @ H U
Læs mereRetsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUDDYBNING AF METODE FOR INTERVIEWS MED UNDERVISERE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN OG GENNEMGANG AF LEKTIONSPLANER
November 206 BILAG 3 UDDYBNING AF METODE FOR INTERVIEWS MED UNDERVISERE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN OG GENNEMGANG AF LEKTIONSPLANER GRUPPEINTERVIEWS De fire gruppeinterviews, der er gennemført med i alt
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark AUDGRUND@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A BR@HUM
Læs mereInatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.
Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A
Læs mereBØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl
BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen
Læs mereHvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe
02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereInden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks
Code of Conduct / Adfærdskodeks DK For HCS A/S er det vigtigt at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder for alle medarbejdere hos HCS, og dækker arbejdstagernes rettigheder,
Læs mereSÆT BØRNS RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET ET UNDERVISNINGSMATERIALE TIL YNGSTE- OG MELLEMTRINNET
SÆT BØRNS RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET ET UNDERVISNINGSMATERIALE TIL YNGSTE- OG MELLEMTRINNET INDHOLD 2 TEMA AKTIVITET TYPE VARIGHED SIDE FORBEREDELSE & PLANLÆGNING Introduktionsark Sådan bruger du undervisningsmaterialet
Læs mereUNDERVISNING OM, GENNEM OG TIL MENNESKE- RETTIGHEDER
UNDERVISNING OM, GENNEM OG TIL MENNESKE- RETTIGHEDER Af Kristina Helland Strandby Institut for Menneskerettigheder har udviklet et læringsmateriale, der skal give lærere viden om menneskerettigheder og
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mereDet Inkluderende Samfund
Det Inkluderende Samfund Institut for Menneskerettigheder Efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev et Ligebehandlingsudvalg den 24. april 2003 nedsat af Rådet for Menneskerettigheder
Læs mereStÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.
1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereMENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE
MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE INDHOLD HOVEDRESULTATER HVORFOR FOKUS PÅ FOLKESKOLEN OG LÆRERUDDANNELSEN? FORMÅL FØLGEGRUPPE ANBEFALINGER IDEKATALOG METODE SAMMENFATNING AF RESULTATER
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt Notat Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 14. december 2014 Bilag til svar på FIV alm del spørgsmål
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereBilag 1 - CSR. Side 1 af 8
Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereUndervisningsministeriet Høringssvar Vejledende læseplaner for folkeskolens fag og emner og børnehaveklassen
Undervisningsministeriet Høringssvar Vejledende læseplaner for folkeskolens fag og emner og børnehaveklassen ffm@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mereFolketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om
STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter
Læs mereFN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...
Læs mereModul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL
Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereUDDANNELSE STATUS 2014-15
UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Statusrapporten behandler udvalgte
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereResultater for Semester (syde17) - E17 1
Resultater for Semester 01 2017 (syde17) - E17 1 Læringsudbytte 1 Kære studerende Du har netop afsluttet semester 1. På UC Diakonissestiftelsen lægger vi stor vægt på at inddrage de studerendes vurdering
Læs mereResultater for Semester 05 (syde15) - E17 1
Resultater for Semester 05 (syde15) - E17 1 Læringsudbytte 1 Du har netop afsluttet semester 5. På UC Diakonissestiftelsen lægger vi stor vægt på at inddrage de studerendes vurdering af uddannelsen i det
Læs mereUDDANNELSE STATUS 2013
UDDANNELSE STATUS 2013 UDDANNELSE STATUS 2013UDDANNELSE Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige
Læs mereUDDANNELSE STATUS 2012
UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut for
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereLige i natten. - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination
Lige i natten - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination Lige i natten - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2018 Publikationen kan frit
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F
Læs mereDET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU
DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereSocial Klausul Social klausul
Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereBliv red barnet AMBASSADØRSKOLE
Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele
Læs mereGRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI
GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.
Læs mereRET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE
RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mere