Synlig læring. Synlig læring APRIL 2015, NR 1 SYNLIG LÆRING

Transkript

1 Skriv for at indsætte tekst Synlig læring Synlig læring APRIL 2015, NR 1 SYNLIG LÆRING

2 Indholdsfortegnelse Vores fælles uddannelse i synlig læring - formål og værdier s.2 Projektets organisering og samarbejdspartnere s.8 Kickoff-seminarer s.11 Baseline s.16 Projektgruppen s.18 Ordbog s.22 Kommunikationsgruppen s.27 i

3 1 Vores fælles uddannelse i synlig læring - formål og værdier Foto fra baselinebesøg i marts Fotograf: Morten Kliim-Due

4 Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE SKOLECHEFER OM DET KOMMENDE FÆLLES ARBEJDE MOVIE 1.1 Fra venstre: Erik Pedersen, Michael Mariendal, Martin Tinning og Hans Andresen Baggrund Vi er fire velfungerende kommuner med mange dygtige medarbejdere, dejlige livsduelige børn, god praksis og hver sine stolte traditioner på skoleområdet. Vi har derfor et rigtig godt udgangspunkt for at give hvert eneste barn endnu bedre mulighed for at lære mere. Vi har nogle fælles værdier, der ligger til grund for vores samarbejde om synlig læring. Vores fælles værdier er ligeværd, nysgerrighed, mod og tro på den enkeltes kapacitet. Disse værdier skal være retningsgivende for vores samarbejde på tværs af kommunerne. Værdier Ligeværd betyder, at alle børn skal have lige mulighed for at lære mere uanset, hvem de er og hvilke forudsætninger, de møder os med. Eleverne møder vores skoler med forskellig ballast og forudsætninger. Vores opgave er at møde eleverne der, hvor de er og sikre, at det enkelte barn får de bedst mulige vilkår for læring. Ved at tage det standpunkt, at alle børn kan lære mere, stiller vi endnu højere krav til os selv om at se og imødekomme det enkelte barns behov for læring og 3

5 udvikling. Ingen elever skal overses, og ingen skal mangle udfordringer. Nysgerrighed er vores trang til at undersøge noget nærmere. Det er en medfødt motivation for næsten alle mennesker, og det er skolens opgave at fastholde og udvikle denne motivation og nysgerrighed gennem skolens aktiviteter. Vi mener, at nysgerrighed er en bærende værdi for vores uddannelse i synlig læring. En værdi, der gælder for både børn og voksne, og som både er en læringsstrategi og en tilgang til at håndtere forandringer. Vi skal selv turde stille spørgsmål, vi ikke kender svarerne på, og vi skal træne eleverne i at eksperimentere, formulere hypoteser, stille spørgsmål og arbejde systematisk med at finde svarene. Mod har vi brug for - børn som voksne - når vi skal gøre noget, vi ikke plejer. Vi skal turde fejle undervejs i læringsprocesser og have mod til at lade andre mennesker bidrage til vores læring. Vi skal have mod til at fortælle, hvad der er svært, til at lytte og til at afprøve den feedback, vi får undervejs. Synlig læring gør synlig. Det, der skal læres bliver synligt, måden det skal læres på bliver synlig, og målene bliver synlige. Derfor skal vi skabe et læringsmiljø præget af tillid, der giver os mulighed for at stille spørgsmål til hinandens praksis og til at turde udfordre hinandens standpunkter. Kapacitet. Vi tror på, at alle børn har kapaciteten til at lære. Vi har høje forventninger for hvert eneste barn i vores fire kommuner, og vi ved, at hvert eneste barn er unikt og har sin egen læringsvej. Det er vores opgave at sikre, at hvert enkelt barn får lov til at udnytte sine unikke kapaciteter og nå sit potentiale. Vi gør os umage for, at alle børn hver dag kan gå hjem fra skole med en oplevelse af at kunne noget i dag, som de ikke kunne i går. MOVIE 1.2 Interview med Hans Andresen, Gentofte Videndeling og et større lærende fællesskab Vi vil bruge projektet til at lære og videndele på tværs af de fire kommuner og 52 skoler. Vi vil sammen opbygge en endnu højere kapacitet hos ledere og medarbejdere til at lære eleverne at lære mere. Vores fire kommuner har før haft gode samarbejder på tværs af kommunegrænserne. Vi vil i dette samarbejde bruge både den enkelte kommunes særlige styrkeområder og vores fælles udfordringer til at være nysgerrige og udfordre vores måder at lære, dele viden og udvikle os på. 4

6 Vi kan og skal lære af hinanden Vi har søgt og fået bidragsmidler fra AP. Møller Fonden til vores udvikling. Vi søgte midler til Et firkommunalt udviklingsprojekt i Folkeskolen, men det er vigtigt for os at understrege, at dette ikke er et midlertidigt projekt, men en uddannelse, der skal øge vores viden om, hvad der virker og bidrager mest muligt til elevers læring. Det er en uddannelse i, hvordan vi kan indarbejde det, vi lærer i vores praksis på alle vores skoler. Det er en uddannelse for alle - medarbejdere og ledere - i vores fire skolevæsener. Fra hver vores jobfunktion skal vi bidrage til at lære alle børn mere, og det gør vi bedst, når vi hjælper hinanden med at blive klogere. Vi har forskellige skolekulturer i vores kommuner, og det ser vi som en styrke, der kan bidrage til, at vi stiller nysgerrige og udviklende spørgsmål til hinandens måde at gøre tingene på. Spørgsmål, der kan gøre os klogere på hver vores praksis. Synlig læring i vores kommuner Vores udgangspunkt er en tro på, vi kan blive endnu dygtigere til at understøtte alle elevers læring og udvikling. Vi vil arbejde systematisk ud fra evidensbaseret viden for at skabe ændringer i vores praksis, der kan forbedre elevernes læringsvilkår. Det gælder både for de elever, som vi i dag har svært ved at løfte, og for de, der klarer sig fint, samt for de, der savner endnu flere udfordringer. Vi vægter, at elever og Movie 1.4 Interview med Erik Pedersen, Lyngby- Taarbæk MOVIE 1.3 Interview med Michael Mariendal, Gladsaxe medarbejdere trives i deres arbejde med læring, og derfor vil vi gerne skabe et læringsmiljø for elever og medarbejdere, hvor der er arbejdsglæde, og hvor det er tilladt at fejle, når man er undervejs i en læringsproces. Vi er overbeviste om, at udgangspunktet i evidensbaseret viden og de tilgange, der knytter sig til en synlig læringsskole, vil gøre skolen til en endnu bedre arbejdsplads og til et sted, hvor man lærer og udvikler sig hele tiden - også når man er voksen. Vi løber ikke tør for mål, for ambitionen er hele tiden at flytte målstregen i takt med, at vi bliver 5

7 dygtigere. Vi skal udvikle en kultur på vores skoler, der ønsker og trives med læring. Synlig læring er ikke en bestemt metode, men en række af tilgange til læring, der har vist sig at have stor betydning for læring. Den faktor, der har størst betydning for elevernes Movie 1.4 Interview med Martin Tinning, Rudersdal læring, er deres egen evne til at forholde sig refleksivt til denne. Vi, medarbejdere og ledere, skal ligesom eleverne tænke over vores læring og udvikle os gennem professionelle samtaler. Vi skal have skolekulturer, hvor alle altid har forskellige udviklingspartnere, der kan bidrage med feedback undervejs i processen; kolleger, team, ledere, impact coaches, elever m.fl. Vi skal i de kommende år udvikle et fælles sprog til at tale om læring. Vi skal lære mere om læring, og vi skal vide mere om, hvordan vi tilrettelægger læringsprocesser og didaktiserer viden, giver formativ feedback og skaber de bedst mulige vilkår for læring. Vi skal udvikle en praksis med løbende indsamling af relevante data og viden om, hvordan den enkelte elev udvikler sig, og bruge dette i den daglige tilrettelæggelse af læringsprocesser. Projektets succeskriterier: Alle elever skal lære mere Bedre resultater til afgangsprøver og i nationale test Andel af dygtigste elever skal øges Andel af svageste elever skal reduceres Udvikling af redskaber, hvor elever, medarbejdere, forældre og ledelse kan følge den enkelte elevs progression. En skoleledelse, der er tydelig på skolens opgave og værdier, der kan understøtte en læringskultur, der er optaget af elevernes udbytte af deres skolegang og samarbejder om udvikling af deres praksis. Et professionelt miljø, der sætter professionel læring i højsædet og løbende aflæser effekten af sin praksis i forhold til elevernes udvikling i et forpligtende samarbejde om fortløbende udvikling af praksis. Et læringsmiljø, hvor eleverne er optaget af deres læring, hvor eleverne er bevidste om deres læringsmål, metoderne til at nå dertil og løbende modtager feed-back. 6

8 Stolthed Når vi udvikler en endnu større bevidsthed og et fælles sprog om læring, læringsforløb, læringsprocesser og læringsmiljøer, kan vi endnu bedre synliggøre det høje faglige niveau, vi har i vores daglige arbejde på skolerne. Vi har meget at være stolte af, og vi kan få endnu mere professionel stolthed ved at lære og ved at samarbejde om at synliggøre læring for eleverne og for omverdenen. Vi glæder os til sammen med jer at videreudvikle vores skoler til gavn for alle de elever, vi sammen har ansvaret for. Rigtig god arbejdslyst! Med venlig hilsen Skolechef Hans Andresen, skolechef Erik Pedersen, skolechef Michael Mariendal og skolechef Martin Tinning 7

9 Projektes organisering og 2 samarbejdspartnere Projektet er organiseret, som det ses af denne figur. Børne- og kulturdirektør Klaus Nørskov, Gladsaxe, er formand for direktørgruppen og skolechef Martin Tinning, Rudersdal, er formand for chefgruppen. Morten Kliim-Due, Rudersdal, er projektleder. Du kan se beskrivelser af begreber, ord og firmaer i kapitel 6.

10 Samarbejdspartnere Du kan læse mere om Challenging Learning og Visible Learning plus her: REALISERING AF SKOLEREFORMEN Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk samarbejder på skoleområdet om at udvikle kompetenceudviklingsforløb, der kan understøtte realiseringen af skolereformen. Samarbejdet handler om at udvikle den generelle kompetenceudvikling i forhold til både den faglige og den understøttende undervisning. Den generelle kompetenceudvikling er for alle pædagogiske medarbejdere, faglige ledere og skoleledere. Derudover uddannes der kommunale impact coaches (KIC) og lokale impact coaches (LIC). Derfor er der startet et samarbejde med Challenging Learning, som er den officielle partner for Visible Learning Plus i Skandinavien. Visible Learning plus udspringer fra New Zealand, og er bl.a. startet af John Hattie, som er den professor, der har introduceret begrebet synlig læring. 9

11 3 Kick-off seminarer Her kan du læse om de to kick-off seminarer, der har været afholdt indtil nu. Her kan du også se projektets tidsplan. Det første kick-off (1) var den 7. oktober 2014 for skolelederne og de kommunale impact coaches. Du kan se videoer fra begge dage i dette kapitel. Det seneste kick-off (2) var den 10. marts 2015 for skoleledelser og de lokale impact coaches.

12 Kick-off 1 Skolechef Martin Tinning, Rudersdal Kommune indleder kick-off seminar 1. DEN 7. OKTOBER 2014 VAR SKOLELEDERNE OG KIC ERE FRA DE 4 KOMMUNER SAMLET TIL KICK-OFF FOR SYNLIG LÆRING. Dagen blev indledt af skolechef Martin Tinning, der fortalte om rammer og intentioner for det kommede arbejde med synlig læring. Hovedtaleren på kick-off seminariet var skoleleder Sarah Martin fra Stonefields School i New Zealand. Du kan se Sarahs oplæg, interview med Sarah og de øvrige oplæg og interview fra seminariet her: Koden er 4k Skoleleder Sarah Martin, Stonefields School, New Zealand, fortæller om arbejdet med synlig læring på sin skole. God stemning og masser af debat omkring bordene. 11

13 Kick-off 2 Den 10. marts 2015 var skoleledelser og LIC ere samlet til kick-off. Projektleder Morten Kliim-Due bød veloplagt velkommen og overlod ordet til skolechef Martin Tinning, der på chefgruppens vegne fortalte om baggrunden og rammerne for projektet og samarbejdet omkring synlig læring i vores fire kommuner, herunder projektets centrale indsatser og tidsplan: PROGRAM FOR DAGEN 10. MARTS

14 Herefter fortalte Marianne Skogvoll og Martin Steno fra Challenging Learning om det kommende arbejde. Marianne er også tidligere skoleleder på Åsgard Skolen, Norge. Vi har lavet nogle korte interview med Marianne Skogvoll, hvor du kan høre hende fortælle om de centrale punkter fra hendes oplæg. Spørgsmål i video 1: Hvordan kommer skolerne godt i gang med synlig læring? Hvordan kommer skolerne godt i gang med synlig læring uanset forskellige forudsætninger? Hvad er forventningen til skolernes arbejde med synlig læring mellem kurser og workshops? Spørgsmål i video 2: Hvilken rolle får impact coaches på skolerne? Hvad karakteriserer et godt samarbejde mellem impact coaches og skoleledelsen? Spørgsmål i video 3: Marianne Skogvoll på kick-off 2 Hvordan bevarer skolerne motivationen til arbejdet med synlig læring, når forandringen først viser sig i løbet af nogle år? Hvad skal skolerne gøre, hvis de oplever at udgangspunktet ikke bliver bedre, når de går i gang med synlig læring? 13

15 Skolelederen kommer meget tættere på elever og medarbejdere Skoleleder René Nielsen fra Nymarksskolen i Slagelse fortæller, at synlig læring har ført ham meget tættere på både elever og medarbejdere. På Kick-off i marts 2015 fortalte han om erfaringerne med synlig læring, der løfter alle elever uanset niveau. I denne video taler han om, hvordan hans arbejde er blevet meget anderledes end tidligere, og hvordan eleverne profiterer af synlig læring. Impact coaches og kommunikation er afgørende for synlig læring." Sådan siger René Nielsen, der her fortæller om impact coachenes særlige rolle i synlig læring. Desuden præciserer han vigtigheden af, at kommunikere løbende også om det, han ikke ved. Det øger medarbejdernes tryghed ved forandringerne. 14

16 4 Baseline - vores udgangspunkt I samarbejdet med Challenging Learning tages der udgangspunkt i en baselineundersøgelse, der viser, hvor den enkelte skole er i arbejdet med synlig læring. Marianne Skogvoll, Challenging Learning (med ryggen til) og Karina Landsbo, kommunal impact coach (til højre) på baseline-besøg i Gladsaxe.

17 Baseline skolebesøg Baseline ET EKSEMPEL PÅ SYNLIG LÆRING I ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FRA HUMMELTOFTESKOLEN I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Synlig læring handler om at se på læreprocesser og progression. Det gælder for børns såvel som voksnes. Og det gælder også for skoler og kommuner. Projektet begynder derfor med at undersøge, hvor vi befinder os i forhold til en række af de principper, der kendetegner en synlig lærende skole. Baselineundersøgelsen fastlægger på den måde vores fælles udgangspunkt for projektet og vil blive fulgt op af senere undersøgelser for at se, hvor langt vi har flyttet os. Vi er startet på skolebesøgene, der udgør undersøgelsen og foregår på 16 ud af de 52 medvirkende skoler. Mandag d. 16. marts fik de to første skoler besøg af Challenging Learnings medarbejder Marianne Skogvoll fra Norge, der selv har en fortid som lærer og skoleleder. Sammen med Marianne deltog projektleder Morten Kliim-Due og Gladsaxes koordinerende impact coach Karina Landsbo. På besøgene ser vi os omkring på skolerne, deltager i forskellig undervisning og taler med elever og medarbejdere undervejs. Vi har en længere samtale med ledelsen og de lokale impact coaches, samt et fokusgruppeinterview med en gruppe elever. Besøgene munder ud i en rapport til den enkelte skole, hvor vi prøver at tegne et øjebliksbillede af, hvor skolen er i forhold til de forhold, der kendetegner en synligt lærende skole, fortæller Marianne Skogvoll. Rapporten er skolens og bliver ikke delt med andre. Men der skrives også en samlet rapport på tværs af de 16 skoler, der skal anvendes til at give det samlede projekt et fælles fokus, 16

18 hvor Challenging Learning i samarbejde med projektledelsen vurderer, at vi bedst kan sætte i gang. Skolebesøgene forløber frem til midten af april og rapporterne forventes færdiggjort i begyndelsen af maj. Derudover gennemføres der fra medio april en digital spørgeskemaundersøgelse på alle 52 skoler. Undersøgelsen er anonym og har til formål at give hver enkelt skole indsigt i, hvordan og i hvilket omfang synlig læring indgår i den nuværende undervisningspraksis. Dermed får skolerne et unikt indblik i, hvad de skal fokusere på fremover for at styrke den synlige læring blandt eleverne. Spørgsmålene i undersøgelsen handler om de væsentligste forudsætninger for synlig læring - herunder målstyret undervisning for den enkelte elev og klassen, synligt lærende elever og inspirerende og passioneret undervisning. Eksempler på synlig læring fra baselinebesøgene: 17

19 5 Projektgruppen Fra venstre: KIC Kirsten Tholle, koordinator Lone Skovsbøll, projektleder Morten Kliim-Due, KIC Kristine Sklander, KIC Karina Landsbo og KIC Jan Jonasson

20 Projektgruppens medlemmer Her kan du læse, hvem projektgruppen er, og hvad der optager dem i arbejdet med synlig læring og vores fælles projekt. Du finder også kontaktinfo på hver enkelt medlem. Morten Kliim-Due, Projektleder Synlig læring handler om mange dimensioner i og omkring undervisningen, men først og fremmest om troen på, at alle børn er i stand til at lære og udvikle sig i skolens fællesskab. Synlig læring handler også om, at det til hver en tid er vores ansvar at give eleverne de bedst mulige betingelser for deres læring. For at det kan lykkes, er det ikke kun børnene, der skal være nysgerrige, undersøgende, eksperimenterende og lærende. Det er os alle sammen. Derfor er jeg utrolig glad for at være med i et skoleudviklingsprojekt, der vil gøre sit yderste for selv at være i læring. Baggrund: Lærer, viceskoleleder, konsulent på EVA, leder af Rudersdals udviklingsafdeling på skoleområdet og nu udlånt til projekt Alle elever skal lære (at lære) mere. Telefon: Mail: mdu@rudersdal.dk Lone Jessen Skovsbøll, 4K-koordinator Som koordinator af de fire kommuners samarbejde på børne-, unge- og kulturområdet ser jeg projekt Alle børn skal lære (at lære) mere, som et spændende projekt mellem fire kommuner. Projektet har de ambitiøse målsætninger, der netop kan lade sig gøre, når fire kommuner går sammen i et tæt forpligtigende samarbejde, hvor det er muligt at optimere 19

21 viden, ressourcer og dynamik, når så mange fagligheder på tværs af kommunerne arbejder sammen om fælles mål. Projektet kræver, at alle medarbejdere og ledere, som har berøring med og arbejder på skoleområdet, skal arbejde mere med læring og læringsledelse. Som deltager i projektledelsen er jeg rigtig glad for at være med til at facilitere denne proces. Baggrund: Jeg er koordinator af 4kommunesamarbejdet og er ansat af de fire kommuner til at sikre fremdrift og udvikling af dette. Jeg arbejder med forskellige projekter på dagtilbuds-, skole-, kultur-, unge- og det børnesociale område og skal bl.a. herunder være med til at sikre sammenhæng mellem og fælles målsætninger for projekterne på tværs af kommunerne. Telefon: Mail: lonsko@gladsaxe.dk Kommunale Impact Coaches: Kirsten Plum Tholle, Lyngby-Taarbæk Som kommunal impact coach er jeg dybt optaget af nysgerrigheden på egen praksis. Hvordan kan vi bruge elevernes feedback på vores undervisning og dermed være med til at kvalificere børnenes læring yderligere? At være med til at sætte læring på dagsordenen, tage udgangspunkt i læringsmål og det enkelte barns progression taler lige ind i min kernefaglighed. Den pædagogiske udvikling har altid været et af omdrejningspunkterne for mit virke og synlig læring samler alle aspekter og retter fokus på barnet. Baggrund: Jeg er lærer, skolebibliotekar og konsulent for lærermidler i Lyngby-Taarbæk. Jeg er endvidere cand.pæd i billedkunst og er bl.a. uddannet som aktionslæringsvejleder. Telefon: / Mail: kirth@ltk.dk Karina Landsbo, Gladsaxe Jeg ser frem til at understøtte og udvikle en praksis, hvor elevens læringsudbytte er omdrejningspunktet. Jeg mener, det er vigtigt at kunne forstå og udnytte feedback og sparring til at gøre os endnu skarpere på, hvordan vi kan tilrettelægge læringsforløb, der skaber læring og udfordringer for alle elever. I 4kommune-samarbejdet er vi alle ved at begive os ind i et praksisfællesskab, hvor målsætningen er, at alle elever skal lære at lære mere. Det er ambitiøst og betyder, at vi alle må stå på tæer for at undersøge, hvad der virker og hvad der ikke gør. Derfor skal vi dele vores viden og erfaring om læring, og lære eleverne strategier, der lærer dem at lære. 20

22 Baggrund: Jeg er uddannet lærer og har siden 2001 arbejdet med tre fokusområder: Mål/evaluering/dokumentation, læringsledelse og kommunikation/konflikthåndtering. Jeg har udviklet læringsmaterialer, skrevet bøger, afholdt kurser m.v. Jeg er nu ansat i Gladsaxe Kommunes Børne- og Kulturforvaltning, hvor jeg arbejder som læringskonsulent og kommunal impact coach. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde. Telefon: Mail: karlan@gladsaxe.dk Jan Jonasson, Gentofte Kan vi finde ind til den gode læring for og med hvert eneste barn i 4kommunesamarbejdet? Ja! Synlig læring er ikke svaret på alt, men det giver god mening at tage afsæt i John Hatties fokus: at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden for, at der opstår læring. Jeg glæder mig til at revitalisere læringens væsen glæder mig til, at vi alle igen kan se læring som noget nødvendigt noget vi ikke vil undvære. Baggrund: Lærer i Albertslund og på Statens Pædagogiske Forsøgscenter, pædagogisk chefkonsulent i Gentofte Kommune og herligt optaget af at være kommunal impact coach. Telefon: Mail: jajo@gentofte.dk Kristine Sklander, Rudersdal Know thy impact, (kend dit aftryk)var udmeldingen fra John Hattie på en konference i 2013! Dette udsagn har jeg siden været optaget af at arbejde med i praksis både som leder og som lærer. Det handler blandt andet om, at være optaget af, hvordan vi kan udvikle en praksis, hvor vi jagter den virkning, undervisningen har på elevernes læring - og lærer af den. Synlig læring som læringsprojekt giver os nogle veje at gå i udviklingen af praksis. Barnets læringsproces er i centrum, og det er vores fælles opgave at gøre den proces synlig. Baggrund: Jeg er uddannet lærer i Afdelingsleder på Skovlyskolen i Rudersdal siden 2005, hvor jeg har haft ansvar for skolens pædagogiske udvikling med b.la. fokus på udviklingen af det faglige miljø, refleksive teamsamtaler samt implementeringen af undervisningsvejlederne. Diplom i ledelse, Souschef 2014, samt kommunal impact coach. Telefon: Mail: ksk@rudersdal.dk 21

23 6 Ordbog Kommunikationsgruppen er gået i gang med at lave en ordbog, der på sigt skal udvikles til at indholde alle de centrale ord og begreber, vi skal bruge i vores fælles arbejde med synlig læring. Hvis du har nogen gode idéer til ord, begreber eller andet indhold, det kan være hjælpsomt at få afdækket betydningen af i arbejdet med synlig læring, så skriv til et medlem af kommunikationsgruppen. Se mailadresser i næste kapitel.

24 Ordbog Her får du begyndelsen på det, der skal blive til en fælles ordbog for nogle af de helt centrale begreber i synlig læring. Vi har en del engelske ord og begreber, vi endnu ikke har fået lavet meningsfyldte danske oversættelser til. Derfor bibeholder vi dem indtil vi har noget, der kan dække på dansk. DEFINITION SYNLIG LÆRING Synlig undervisning og læring forekommer, når læring er det eksplicitte og tydelige mål, når det er behørigt udfordrende, og når læreren og eleven begge (på hver deres måde) søger at finde ud af, om og i hvilken grad målet er nået. Synlig undervisning og læring forekommer, når der er en bevidst praksis, som sigter mod at opnå mestring af målet, når der gives og søges feedback, og når der er aktive, passionerede og engagerede mennesker (lærere, elever, kammerater) som deltager i læringshandlingen. John Hattie, Synlig læring for lærere (2013) Ordliste: Baselineundersøgelse: For at kunne måle en effekt af projektet, skal vi vide hvor vi er, før vi begynder projektet og ser på, hvor skolerne er i forhold til deres kultur og de faglige resultater. Baselineundersøgelsen tager udgangspunkt i de udarbejdede progressionsmål og gennemføres på alle skoler i de fire kommuner. Resultaterne vil/kan indgå i den samlede projektevaluering og i et samlet læringsperspektiv for alle i projektet Guiding Coalition mellem ekstern partner og styregruppe og centrale medarbejdere i projektorganisationen. Challenging Learning: Firma, startet af James Nottingham I 2005, som er partner i projektet. Firmaet laver kurser i Challenging Learning og Visible Learning. På deres hjemmeside har vi et subsite, som alle pædagogiske medarbejdere på sigt vil få adgang til. Effektstørrelser: Et tal der udtrykker, hvor stor en forskel en bestemt indsats gør i elevens læring. 23

25 Evaluator: Lærere og ledere skal se sig selv som evaluatorer, hvor deres grundlæggende opgave er at evaluere effekten af deres undervisning på elevernes læring og præstation. Evalueringskompetent: I stand til at tale om og evaluere egen indsats og fremgang. Evidensbaseret: I synlig læring arbejder man ud fra forskning og viden om, hvilke læringsstrategier, der har større eller mindre effekt på elevernes læring. Evidence into Action: Lederuddannelse for alle skoleledere ift. arbejdet med egen baseline og udarbejdelse af strategiplan for egen skole, samt introduktion og forståelse for den ledelsesmæssige rolle og opgave i forhold til projektets hovedmål Alle elever skal lære (at lære) mere. Forandringsagent: Læreren har via sine tankesæt den største indflydelse på elevernes læring og skal dermed være en forandringsagent. Foundation day: Afholdelse af foundation day, er dagen hvor alle lærere og pædagoger introduceres til det samlede projekt og får forståelse af synlig læring. Der afholdes ca. 12 arrangementer med 250 deltagere i hvert arrangement. Guiding coalition: Den koordinerende gruppe bestående af styregruppen, projektgruppen og medarbejdere fra Challenging Learning. Gruppen fastlægger bl.a. de overordnede mål for projektforløbet på grundlag af baselineundersøgelsen. Know thy impact : Citat John Hattie. Det er afgørende, at de voksne er opmærksomme på hvilken effekt, deres indsats har på børnenes læring. Der er ingen garanti for, at ellers velprøvede metoder vil have samme effekt i alle sammenhænge. Sætningen er derfor en central læresætning i principperne om synlig læring. Kommunal Impact Coach (KIC): KIC ere er sparringspartnere for projektlederen og dermed med-rådgivere for styregruppen. KIC er har også ansvarsopgaver i projektet, som fx tilrettelæggelse af kickoff s, ledelse af delprojekter, som fx modellen for læringsstrategier, supplerende workshops (fx for PPR-medarbejdere), monitorering og indsamling af gode praksiseksempler til projekt- og styregruppen eller til en bredere kommunikation. Kooperativ læring: Undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med læring som mål. Her er alle elever i dialog og får sparring og feedback af hinanden. Lokal Impact Coach (LIC): En local impact coach er en lokalt forankret pædagogisk medarbejder derfor betegnelsen LIC. Benævnelsen Impact Coach betegner to primære funktioner, som en LIC varetager: At initiere de forandringer, som indsigten i Hatties forskning fordrer, samt den understøttende coachfunktion. En LIC skal være en rollemodel for sine kolleger, det betyder, at han/hun skal blive fortrolig med hovedbegreber og forståelser i forbindelse med 24

26 initiering og implementering af synlig læring på skolerne. En LIC vil - ud over at blive klædt fagligt på i løbet af fire uddannelsesdage i være i netværk med de i alt 190 LIC ere i de fire kommuner. Læringseffekt: Al skolegang har en effekt på læring, næsten lige meget hvad, vi udsætter eleverne for. Der er ikke desto mindre betydelig statistisk belæg for at hævde, at noget virker med større effekt på læringsprogressionen end andet. I forbindelse med omfattende forskning opstiller John Hattie en liste på 150 variable, der viser den gennemsnitlige effekt på progression i læring for hver faktor. Nummer 1 på denne liste har en meget høj effekt på progression i læring; nr. 150 på listen har en meget lille effekt. Hattie tager listen med de 150 faktorer og konverterer dette til en norm for individuel læring. En læringsprogression på 0,4 bliver en målestok for, hvor meget en elev bør øge sin læring pr. år/pr. periode, når vi benytter os af de faktorer, vi ved virker. Mere end 0,4 er en positiv læringseffekt. Der er ganske få faktorer, der kan resultere i en decideret negativ læringseffekt. En læringsprogression på 0,2 svarer til den progression en elev forventes at øge sin læring med alene i kraft af sin naturlige udvikling og lyst til at lære uafhængig af formelle læringssituationer. Læringsprogression: Fremgang i elevens læring. Læringsstrategi: En fortsat udvikling af børnenes evne til at lære læringsstrategier eller kompetencer til at lære at lære. Uddannelsesforskning har vist, at samme metoder ikke virker for alle elever, når vi vil skabe øget læring. Det er heller ikke det samme, der virker for den samme elev i dag som i morgen. Der er nemlig så mange faktorer, som spiller en rolle for, om der sker læring, at der ikke kan gives garantier for, at én bestemt metode altid vil føre til et bestemt resultat. Men dét, uddannelsesforskere slår fast, er, at der er nogle tilgange og principper for undervisning, der i højere grad end andre fører til den ønskede læring hos eleverne og det er disse principper, man bør arbejde ud fra. Der er f.eks. massiv forskning, som viser, at det har betydelig effekt på elevers læring, når undervisning og læring bliver synlige størrelser. Det vil sige, at undervisere opstiller synlige og konkrete faglige læringsmål med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem. Synlig læring kan derfor beskrives som en læringsstrategi med fokus på det enkelte barn, fordi alle elever kan og skal lære mere. Progression: Synlig læring skelner mellem at være optaget af resultater og progression. Resultater siger noget om, hvor eleven befinder sig på givet tidspunkt, mens progression siger noget om elevens vækst i en given periode. Når det er skolens opgave at hjælpe alle elever til at vokse, er progression derfor langt vigtigere at fokusere på end resultater. Tankesæt/mindframes: Et sæt af overbevisninger, der ligger til grund for vores handlinger og beslutninger. Hattie opstiller otte tankesæt i bogen Synlig læring for lærere (2013). Hatties påstand er, at lærere og ledere, der udvikler 25