Rehabiliteringssystemet i DK og udviklingsplaner Sambandsflokkurin giv borgeren kraft og mod tilbage 25. oktober Nordens Hus, Torshavn

Transkript

1 Rehabiliteringssystemet i DK og udviklingsplaner Sambandsflokkurin giv borgeren kraft og mod tilbage 25. oktober Nordens Hus, Torshavn Claus Vinther Nielsen Professor, socialoverlæge, ph.d. Formand for Rehabiliteringsforum Danmark Klinisk Social Medicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland Tel: ; claus.vinther@rm.dk

2 I dag Min baggrund Rehabilitering i DK - tidligere - i dag - fremadrettet Overvejelser om, hvad vi skal være opmærksomme på.

3 Disability Disability results from the interaction between persons with impairments and attitudinal and environmental barriers that hinder their full and effective participation in society on an equal basis with others. Defining disability as an interaction means that disability is not an attribute of the person. (World report on disability, 2011).

4 Hvad vi taler om Vi taler om funktionsevne Evnen til at fungere i dagligdagen Målet er et selvstændigt og meningsfuldt liv - ikke symptomfrihed og overlevelse

5 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004.

6 Sundhedsstyrelsens definition af rehabilitering..en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund World Report on Disability. WHO 2011, Sundhedsstyrelsens oversættelse.

7 Menneskerettighedskonvention for mennesker med handicap (2006/9) Der skal træffes effektiv og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed, fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter. Der skal iværksættet omfattende habiliterings- og rehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t. sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold Uddannelse og efteruddannelse af professionelle, som arbejder med habilitering og rehabilitering skal fremmes.

8 Arbejdsområdet Uddannelsesområdet Socialområdet Sundhedsfremme Prim. & sek. forebyg. Rehabili tering Sundhedsområdet Behand -ling Genoptræning Tertiær forebyg gelse

9 Udfordringer I menneskealdre har man talt om gråzoner, søjleopdeling, manglende koordinering og sammenhæng, manglende borgerinddragelse Nu flere ældre Flere skal leve med kronisk sygdom Forløbsprogrammer, kræftpakker, genoptræning for de sunde stigende ulighed Presset på sygehusvæsenet er for stort og dyrt

10 Rehabilitering i DK tidligere og i dag - Sociallovene udsatte borgere funktionsevne helhedsorienterede indsatser - Rehabilitering 1960 revalidering national neurorehabiliteringsplan vejledninger til kommuner om helhedsorienterede rehabiliteringsindsatser - Først 2013 rehabilitering i DK s lovgivning kommunale rehabiliteringsteam

11 Rehabilitering fremad Forskellige udviklingstendenser - perspektiver 1. Et biomedicinsk - sygdomsorienteret 2. Et biopsykosocialt - helthedsorienteret

12 Biomedicinsk Fokus på den sundhedsprofessionelle indsats - Tidlige forløbsprogrammer for kronisk sygdom (2008), Hjerte, KOL, DT2 etc. - Kræftpakker (2012) - Forslag til ny strukturreform (2018) 21 enheder i DK, der samler hospitaler, almen praksis, kommunal sundhed. - Lægeuddannelsen/speciallægeuddannelsen - På sygdomsområdet forskningsmidler primært til klinisk medicin og biomedicin diagnostik og behandling

13 Biopsykosocialt - De sundhedsfaglige uddannelser - Nyere forløbsprogrammer (2015) kommunal beskæftigelses inddrages - Rehabiliteringsteam (2013) social, sundhed, beskæftigelse nye flex- og førtidspensionslove - socialmedicinerer - Forslag om en ny helhedslov (2018) - Forslag om at alle borgere har adgang til alle oplysninger i offentlige registre om 5 år (2018) - Stigende produktion af forskning i forebyggelse og rehabilitering kritik af prioriteringer - Patientforeninger større fokus på livet med og efter sygdom

14 Forslag om en ny helhedslov Indsatser fra syv forskellige lovgivninger og fire forskellige sektorområder (social, sundhed, beskæftigelse, uddannelse) samles i én ny hovedlov om helhedsorienterede indsatser til borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer. Loven skal skabe rammen for, at borgerne kan få én udredning, én visitation og én samlet afgørelse og klageadgang. Loven er et tilbud til borgeren om at få en koordineret indsats, som går på tværs af fagområder og tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og vil give kommunerne mulighed for at skabe en helt ny og anderledes måde at hjælpe borgere med komplekse problemer.

15 Hvad skal stimulerer helhedstilgangen den biopsykosociale tilgang?

16 Sundhedsstyrelsen

17 Førtidspensionister i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit

18 Sygedage i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit

19 International enighed om At de udfordringer vi ser ikke løses af biomedicinsk vej alene Fokus på funktionsevne Fysisk/metalt, der hjemme, ude i samfundet Fokus på funktionsevnes sammenhæng med Sygdom hhv. sociale hændelser Personlige og omgivelsesmæssige faktorer - konteksten

20 Udfordringer I menneskealdre har man talt om gråzoner, søjleopdeling, manglende koordinering og sammenhæng, manglende borgerinddragelse Nu flere ældre Flere skal leve med kronisk sygdom Forløbsprogrammer, kræftpakker, genoptræning for de sunde stigende ulighed Presset på sygehusvæsenet er for stort og dyrt

21 21 Ex - Sygefraværsårsag arbejdsmiljø Forskelle i arbejdsmiljø kan forklare ca. 1/3 af forskelle i sygefravær Sygefravær hænger sammen med faktorer i arbejdsmiljøet. Disse faktorer varierer, alt efter om man er kvinde eller mand Visse kombinationer af psykosociale og fysiske faktorer forstærker hinanden indbyrdes Risikoen for sygefravær på grund af fysiske arbejdsmiljøfaktorer er størst på arbejdspladser hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen Arbejdsmiljø kan forklare en del af den sociale gradient i sygefravær

22 Forebyggelse på arbejdspladsniveau Tidlig indgriben en god idé Uger med modtagelse af sygedagpenge i løbet af et år, og risiko for senere at gå på førtidspension 10 8 Risiko Uger på sygedagpenge

23 Sygefraværsårsag uddannelse Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært

24 Arbejdsrettet rehabilitering Social ulighed for konsekvenser af sygdom Chancen for tilbagevenden til arbejde efter behandling for cancer er x5 større blandt højt uddannede versus lavt uddannede. Vi ved at arbejdsmiljøet har stor betydning. Men en hypotese er at vores sundheds- og socialtjenester bidrager til uligheden.

25 Ulighed 12 determinanter Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred Børns tidlige udvikling kognetiv, emotinel, social Skolegang uafsluttet skolegang Segregering og socialt nærmiljø Sygdomsårsager som påvirkes af social position Indkomst fattigdom Langvarig arbejdsløshed Social udsathed Fysisk miljø partikler ulykker Arbejdsmiljø ergonomi og psykosocial Sundhedsadfærd Tidlig nedsættelse af funktionsevne Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser Sundhedsvæsenets rolle Det ekskluderende arbejdsmarked Ulighed i sundhed Årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011

26 Disability Disability results from the interaction between persons with impairments and attitudinal and environmental barriers that hinder their full and effective participation in society on an equal basis with others. Defining disability as an interaction means that disability is not an attribute of the person. (World report on disability, 2011).

27 To cases Forgrund 38 årig kvinde behandlet for brud på brystrygsøjlen efter ulykke (grad x), stivgørende operation (type y), smertestillende medicin og psykologisk smertebehandling (type Z). Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning i relation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imod tilbud om koordinatorhjælp. Er i fuld arbejde efter ¾ år. 38 årig kvinde behandlet for brud på brystrygsøjlen efter ulykke (grad x), stivgørende operation (type y), smertestillende medicin og psykologisk smertebehandling (type Z). Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinator over 12 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgning, social støtte til børn. Magtede kun lidt hjemme og har i lang tid ikke kunnet se sig på arbejdsmarkedet. Det hjemlige er nu næsten på plads, og der er et voksende ønske om arbejde. Arbejdsprøvning iværksættes.

28 To cases Baggrund 38 årig kvinde behandlet for brud på brystrygsøjlen efter ulykke (grad x), stivgørende operation (type y), smertestillende medicin og psykologisk smertebehandling (type Z). Ingen andre sygdomme. Æf. i arbejde, 18 årig datter der er student og velfungerende. Resursestærkt netværk, forstående arbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler. 38 årig kvinde behandlet for brud på brystrygsøjlen efter ulykke (grad x), stivgørende operation (type y), smertestillende medicin og psykologisk smertebehandling (type Z). Ingen andre sygdomme. Æf. i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn 6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen. Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær på arbejde, som har truet med fyring før sygdom. Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig tit misforstået af de offentlige myndigheder.

29 International Classification of Functioning Health condition (disorder or disease) Body Functions and Structure Activity Participation Environmental Factors Personal Factors Bio-Psyko-Social model Relationel/systemteori Tværfaglig/ tværvidenskabelig

30 Samlet De udfordringer vi står overfor og eksemplet med den blå og den røde kvinde illustrerer at løsningen ikke ligger i biomedicinen alene. De mennesker, der har svært ved eller meget svært ved at klare hverdagen pga. sygdom og som for hvem og for samfundet sygdomsbelastningen er størst har ikke alene brug for biomedicinske indsatser men også og måske primært brug for psyko-sociale indsatser

31 Det er rehabilitering, når vi involverer borger aktivt i processen anlægger helhedssyn i indsatsen (bio-psyko-socialt / omgivelser / personlige faktorer) tager udgangspunkt i patientens mål og inddrager dennes ressourcer (inkl. netværk og omgivelser) sikrer at indsatsen fremmer borgerens styrke, mestringsog ydeevne (fx håndtering af ny situation, arbejdsevne, uafhængighed) samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer

32 NAVN MAIL (VERDANA 10 PKT. RGB: ) 32 Funktionsevnebegrebet er centralt Den traditionelle sygdomsorienterede model, hvor indsatsen tager udgangspunkt i kausal behandling af patoanatomiske/ patofysiologiske årsager skal ikke anvendes isoleret. I stedet fokuseres fra start på funktionsevne og funktionsevnebegrænsninger, som eventuelle smerter medfører, samt de ressourcer den enkelte og omgivelserne besidder til at nå en fælles målsætning - deltagelse i hverdagslivet.

33 - Rehabilitering hører hjemme i alle politikområder - Den biopsykosociale model kan anvendes af alle departementer, sektorer, faggrupper etc. - Lovgivninger skal målrettes de borgere som har størst behov - Monitorering er en forudsætning for at afdække om de rigtige borgere får den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt.

34 Afsluttende - ICF - Kompetencer tværfaglighed biopsykosociale helhedssyn i alle uddannelser - Borgerinddragelse - Fælles beslutningsredskaber PRO CRO - DATA monitorering - Tværgående lovgivning

35 Tak for opmærksomheden! 5 Perspectives Individual perspectives Society perspectives Scientific perspectives Professional practice perspectives Policy perspectives