Ny kurs i beskæftigelsespolitikken 11. December 2013

Transkript

1 Ny kurs i beskæftigelsespolitikken 11. December 2013 Rehabiliteringsbegrebet i en beskæftigelsespolititisk kontekst MarselisborgCentret Professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed og CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 1

2 I dag Hvad er rehabilitering andre begreber Hvorfor dette fokus på rehabilitering og mindre fokus på behandling af sygdom og symptomer Hvilket fokus kræver rehabilitering mere fokus på funktionsevne, kontekst og lighed Hvorfor er rehabilitering et godt bud på TTA 2

3 FTF Stadig flere sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og andre FTFere, går på livsvarig førtidspension på grund af stress og andre psykiske lidelser. Antallet er stærkt stigende. Samtidig er antallet af revalideringer næsten halveret på seks år. FTF vil have revalideringsordningen styrket for at bremse væksten i førtidspensioner. 3

4 Kommuner dropper dyr hjælp til udsatte FTF Revalidering er det store forbillede for de ressourceforløb, som regeringen vil satse hårdt på i de kommende år. Men trods gode resultater har kommunerne på få år halveret brugen af revalidering. Forklaringen er ifølge eksperter, at revalidering tager lang tid og er dyrt : til i forrevalidering og revalidering : til i fleksjob og til på ledighedsydelse 4

5 FTF-analyse jan 2009 og 2010 Det er en rigtig god investering at give folk med nedsat erhvervsevne en revalidering. Det gør nemlig en stor del af revalidenderne klar til at arbejde og løfter dem væk fra offentlig forsørgelse. En ny undersøgelse fra FTF dokumenterer, at over 58 procent af alle på revalidering bliver klar til et arbejde. Hvis 20 pct. af de nuværende fleksjobbere i stedet fik tilbudt en revalidering ville det offentlige sparer 9,6 mia. kr. 5

6 FTF-notat forslag til afskaffelse af varighedsbegrænsningen i sdploven 6

7 Vejledning om kommunal rehabilitering Høring 2010 Derfor savner FTF ministeriernes anbefaling til, hvilken definition på rehabilitering, der kan anvendes som grundlag for en kommunal rehabiliteringsindsats i Danmark. 7

8 To cases Forgrund 38 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z. Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning i relation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imod tilbud om koordinatorhjælp. Er i arbejde efter ½ år. 38 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z. Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinator over 18 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgning, social støtte til børn. Magter kun lidt hjemme og kan ikke se sig på arbejdsmarkedet. Er på vej til at opgive. 8

9 Hvorfor er der tale om forskellige forløb, de fejler jo det samme? 1 min med sidemanden 9

10 To cases Baggrund 38 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z. Æf. i arbejde, 18 årig datter, student velfungerende. Resursestærkt netværk, forstående arbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler. 38 årig kvinde behandlet for brystkræft type x med stråling y og cellegift z. Æf. i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn 6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen. Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær på arbejde, som har truet med fyring før sygdom. Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig tit misforstået af de offentlige myndigheder. 10

11 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004.

12 Målgrupper og aktører Målgrupper Langtidssygefravær er gift Tidlig indsats til de rigtige af de rigtige Det i sig selv en udfordring egenvurdering af betydning Skræddersyet Effekt - vidensbaseret Aktører 12

13 Forskellige væsentligt forskellige begreber Forebyggelse Behandling Pleje Genoptræning Revalidering Rehabilitering/ habilitering Mål Hvem bestemmer Hvem yder indsatser 13

14 Forebyggelse Primær undgå at fænomer opstår Sekundær tidlig identifikation for at undgå at fænomenet udvikler sig; undgå tilbagefald eller varig tilstand og følger heraf Tertiær leve med et varigt/kronisk fænomen 14

15 Behandling og pleje Behandling helbrede, lindre, trøste symptomfrihed, symptomlettelse, overleve Pleje understøtte behandling samme mål som behandling 15

16 Genoptræne Genoptræning er rettet i mod kroppen Formålet er at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. I praksis fysisk evt. rettet i mod ADL (almindelig daglig livsførelse) 16

17 Revalidere (vocational rehabilitation) At fastholde, genskabe eller etablere tilknytningen til arbejdsmarkedet, således at patientens mulighed for at forsørge sig selv bliver forbedret (komme tilbage eller ny tilknytning) 17

18 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004.

19 Rehabilitering nyt og dog gammelt 1870-erne Hans Knudsen behandling, erhverv, social Revalideringsloven (vocational rehabilitation) 1960; Bistandsloven 1976 Neurorehabilitering (2000), KOL, Hjerte, Kræft (medicinsk) Genoptræningsplaner 2000 Master, diplom, videregående uddannelser ICF oversættes og udgives af Sundhedsstyrelsen 2003

20 Rehabilitering nyt og dog gammelt Grundloven 1849 Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004 Sygehuslov bliver til Sundhedslov 2008 Genoptræningsplaner igen 2007 Forløbsprogrammer kroniske sygdomme Handicapkonvention 2009 MTV om hjerneskaderehabilitering..sundhedsaftaler Tvæministeriel vejledning om rehab 2011 Ny model for generisk forløbsprogram 2012 FØP og FLEX rehab.teams 2013

21 Grundloven 1953 (1849) 75 Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. 21

22 Aktivloven 1. Formålet med denne lov er 1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen. 22

23 Hvorfor rehabilitering Udfordringer nu og fremover Ændret demografi, flere ældre Flere med kroniske sygdomme kræver andet end behandling Færre på arbejdsmarkedet til at passe de syge og svækkede Ca på passiv (16-64) (2,7 mill i arbejdsstyrken) Ca på ikke formelt helbredsbetinget overførsel Den relative ulighed bliver større Kortere indlæggelsestider flere kommunale opgaver Forskellige referencerammer besværliggør sammenhæng og koordination 23

24 Rehabilitering et paradigmeskift en ny radikal synsvinkel Rehabilitering har ift. revalidering et bredere perspektiv Målet er ikke alene arbejdsmarked Midlerne er i højere grad tværfaglige Fokus flyttes fra sundhedssektoren Ligevædighed mellem fag Borgeren i endnu højere grad i centrum Ansvar de der kan selv skal selv Indsatsen skal være vidensbaseret 24

25 International enighed om Vi kan ikke løse disse udfordringer af biomedicinsk vej alene Handicapkonventionen Selvstændighed, fuld deltagelse og inklusion Funktionsevne - fremfor sygdom og symptomer Fysisk/metalt, der hjemme, ude i samfundet Funktionsevnes sammenhæng med Sygdom hhv. sociale hændelser Personlige og omgivelsesmæssige faktorer

26 Menneskerettighedskonvention for mennesker med handicap 2009 Der skal træffes effektiv og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed, fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter. Der skal iværksættet omfattende habiliterings- og rehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t. sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold Uddannelse og efteruddannelse af professionelle, som arbejder med habilitering og rehabilitering skal fremmes.

27 International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand - ICF Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

28 Hvorfor rehabiliteringsfokus Vi opnår ikke selvstændige og meningsfulde liv ved at fastholde et kropsfokus ved nedsat funktionsevne efter sygdom Det er ikke lægerne, der bringer funktionsevnen tilbage efter sygdom. Alene 28

29 Sygdom har ikke de samme konsekvenser for to borgere Sygdomsfølger håndteres ikke ens af to borgere Mennesker er forskellige Menneskers vilkår er forskellige Konsekvenser af sygdom kan ikke fjernes alene ved behandling 29

30 Lad dette blive stående til set det senere oplæg om rehabiliteringsteams. 30

31 Årsager til og konsekvenser af sydom 2. Uddannelse / social arv 1. Social position/ personlige egenskaber 4. Forebyggelse 3. Eksponeringer /kontekst 6. Behandling 5. Sygdom 8. Genoptræning 7. kropsfunktion 10. Rehabilitering 9. Aktivitet og deltagelse

32 Ulighed 12 determinanter Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred Børns tidlige udvikling kognetiv, emotinel, social Skolegang uafsluttet skolegang Segregering og socialt nærmiljø Sygdomsårsager som påvirkes af social position Indkomst fattigdom Langvarig arbejdsløshed Social udsathed Fysisk miljø partikler ulykker Arbejdsmiljø ergonomi og psykosocial Sundhedsadfærd Tidlig nedsættelse af funktionsevne Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser Sundhedsvæsenets rolle Det ekskluderende arbejdsmarked Ulighed i sundhed Årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011

33 I offentlige skattefinansierede systemer finder man gennemgående: Specialiserede ydelser oftere bruges af personer med højere social position Forebyggende ydelser oftere bruges af personer med højere social position Akutte ydelser (skadestuebesøg, vagtlæge mm) oftere bruges af personer med lavere social position

34 Overrisiko i % for sygdomskonsekvenser for personer med kort uddannelse (<10 år) sammenlignet med de som har lang uddannelse (>12 år), DK Alders- og kønsstandardiseret Kilde: SIF, SUSY database/ulighed i sundhed årsager og konsekvenser. Langvarig sygdom + 38 % Besøg ved egen læge seneste 3 mdr +12 % Langvarig hæmmende sygdom +78 % Bruger medicin regelmæssigt +36 % Varig aktivitetsbegrænsning pga. sygdom +118 % Besøgt praktiserende speciallæge seneste 3 mdr. -6 % Ophørt med arbejde pga. sygdom +178 % Været til genoptræning indenfor 12 mdr %

35 Tabel : Risiko (%) for at forlade arbejdsstyrken inden for en 3-års periode efter indlæggelse 2006 for skader, kræft, hjertekarsygdom og psykisk sygdom opdelt efter uddannelse. Aldersstandardiserede tal år. Kilder Institut for FSV, Kbh og Danmarks Statistik/Ulighed i sundhed årsager og konsekvenser Mænd Grundskole Videregående uddannelse Kvinder Grundskole Videregående uddannelse Hele befolkningen 24,5 3,7 33,4 3,4 Indlagt skader 25,9 5,0 42,2 5,4 Indlagt kræftsygdom Indlagt hjertekarsygdom Ordineret psykofarmaka Indlagt psykisk sygdom 38,9 7,9 43,4 7,9 45,2 13,1 51,8 9,2 57,9 14,0 59,0 12,2 70,6 37,6 74,0 29,6 35

36 Omfang Andel i befolkningen som angiver at de har langvarig sygdom, meget hæmmende sygdom og andel som er ophørt med arbejde pga sygdom (SUSY) Langvarig sygdom (>6mdr) Langvarig meget hæmmende sygdom Ophørt med arbejde som følge af sygdom Kort uddannelse (A) 46,6 49,6 19,2 20,3 14,4 17,7 Lang uddannelse (B) 33,8 36,1 9,6 7,9 4,8 6,4 Hele befolkningen 39,1 39,0 13,1 11,0 7,9 8,9 Relativ ulighed A/B 1,4 1,4 2,0 2,6 3,0 2,8 36

37

38 Vi ved at rehabilitering virker Tværfaglige og tværsektorielle indsatser Borgerinddragelse Pårørendeinddragelse Arbejde med målsætninger Anvendelse af specialister Anvendelse af læringstrategier Kompetenceudvikling af personalet.

39 Der følger krav med om endnu højere grad af Samarbejde på tværs også arbejdsgiver Involvering af borger og netværk Dybde og bredde opkvalificering og specialister Vidensbasering - forskning 39

40 Kommunerne må oprette langt flere ressourceforløb, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. FTF 9. december 2013 Det går for langsomt for kommunerne med at oprette ressourceforløb til danskere under 40 år, som er alternativet til førtidspension. Hidtil er der kun skabt 1507 tilbud. 40

41 Tak for opmærksomheden!