KVALITETSRAPPORT. Hjørring Kommune Dagtilbud Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Kvalitetsrapporten i en udviklingsmæssig sammenhæng Resumé

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Hjørring Kommune Dagtilbud 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsrapporten i en udviklingsmæssig sammenhæng Resumé 2. Sammenfattende resultater og opmærksomhedspunkter Læringsmiljøets kvalitet Brugeroplevet kvalitet Organisatorisk kvalitet 3. Strategier og indsatser 1

2 Indledning De første år af et barns liv er meget afgørende for, hvordan resten af barnets liv kommer til at forme sig. Vi ved fra forskning, at dagtilbud af høj kvalitet gør en positiv forskel for alle børn både på den korte bane såvel som i et livslangt perspektiv. Det forpligter alle i og omkring vores dagtilbud for børn fra 0-6 år, til hele tiden at have fokus på kvaliteten i vores institutioner. Kvalitet skal være kernen i de dagtilbud, vores 0-6 årige børn møder. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der kan give såvel politikere, forvaltning, ledelse, medarbejdere som forældre et samlet billede af status for kvaliteten i kommunens dagtilbud. I kvalitetsrapporten samles forskellige kvalitetsoplysninger, der kan være med til at belyse kommunens styrker og udviklingspotentialer. Desuden skal kvalitetsrapporten ses, som en del af kommunalbestyrelsens lovpligtige tilsyn med dagtilbuddene. Kvalitetsrapporten skal understøtte en systematisk evaluerings- og kvalitetsudvikling på kommunalt niveau og fungere som grundlag for dialog om resultater og indsatser mellem politikere og forvaltning, mellem forvaltning og dagtilbudsledelse, mellem dagtilbudsledelse og medarbejderne samt mellem dagtilbudsledelse og dagtilbudsbestyrelse. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven og Strategi for Pædagogisk Praksis, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler kvalitetsoplysninger og beskriver indsatser for kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år i lige kalenderår. Kvalitetsforståelsen For at give et dækkende billede af kvaliteten i dagtilbuddene benyttes en helhedsorienteret kvalitetsforståelse, hvor der sættes fokus på kvalitetsdimensionerne læringsmiljøets kvalitet, brugeroplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. De tre dimensioner hænger i høj grad sammen og udgør et sammenhængende helhedsorienteret blik på kvalitet. 2

3 Læringsmiljø kvalitet drejer sig om den kvalitet, der findes i børnenes læringsmiljø og handler om de fysiske rammer og indretning, omsorgsrutiner, sprogstimulering, læringsaktiviteter, interaktion med voksne og hverdagens organisering. Brugeroplevet kvalitet handler om forældrenes og børnenes oplevelse af dagtilbuddets kvalitet. Organisatorisk kvalitet handler om de rammer og forhold, som læringsmiljøet og den pædagogiske praksis arbejder inden for, og som er påvirket af organisering, økonomi, normering, uddannelse og ledelse. Kvalitetsrapporten i en udviklingsmæssig sammenhæng I forhold til opfølgning på kvalitetsrapporten har forvaltningen i samarbejde med dagtilbudsledelsen udarbejdet en strategi for, hvordan forvaltning og dagtilbudsledelse arbejder systematisk med udviklingsorienterede læringssamtaler. Databaserede læringssamtaler Målet med læringssamtalerne er, at evaluere og videreudvikle kvaliteten af børnenes læringsmiljø, at understøtte dagtilbudsledelsen og medarbejdernes indsatser og målopfyldelse samt, at styrke professionelle læringsfællesskaber i Hjørring Kommunes dagtilbud. Databaserede læringssamtaler mellem forvaltning og dagtilbudsledelse følger et to-årigt proceshjul med fire databaserede læringssamtaler, der starter i foråret i lige kalenderår, efter kvalitetsrapporten er blevet behandlet i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget. 3

4 Efter behandling af kvalitetsrapporten i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget afholdes 1. læringssamtale mellem forvaltning og dagtilbudsledelse med fokus på data fra kvalitetsrapporten. Efterfølgende udarbejder dagtilbudsledelsen en indsatsstrategi, der beskriver konkrete mål og handlinger for de næste 6 måneder. Indsatsstrategien danner 6 måneder senere udgangspunkt for opfølgende 2. læringssamtale, som grundlag for dagtilbudsledelsens videreudvikling af mål og handlinger for de næste 6 måneder. I foråret i ulige år afholdes 3. læringssamtale mellem forvaltning og dagtilbudsledelse med fokus på udvalgt selvevalueringsdata. Efterfølgende udarbejder dagtilbudsledelsen en indsatsstrategi, der beskriver konkrete mål og handlinger for de næste 6 måneder. Indsatsstrategien danner 6 måneder senere udgangspunkt for opfølgende 4. læringssamtale, som grundlag for dagtilbudsledelsens videreudvikling af konkrete mål og handlinger for de næste 6 måneder. Resumé Resultaterne af undersøgelsen af læringsmiljøets kvalitet i Hjørring Kommunes dagtilbud viser, at der generelt er gode interaktioner og relationer mellem voksne og børn, god sprogstimulering og god sundhed, tryghed og sikkerhed for børnene. Der er generelt god understøttelse af børnenes sociale og følelsesmæssige læring og kompetencer. Desuden er der en god balance mellem børns fri leg og lege og læringsaktiviteter igangsat og understøttet af voksne. Generelt udnyttes potentialet i de gode interaktioner og de gode samspil kun i mindre grad til systematisk til at udvide og berige kommunikationen, så børnenes muligheder og potentiale for kognitiv læring og kompetenceudvikling understøttes. Imidlertid viser undersøgelsen, at der med få og enkle greb kan skabes en positiv udvikling af læringsmiljøet, især gennem et øget voksenfokus på at skabe og understøtte sproglige og kognitive læringsmuligheder. Resultaterne genfindes i ministeriets undersøgelse (Fremtidens dagtilbud, 2016), der viser, at danske dagtilbud generelt har en høj kvalitet i den sociale og følelsesmæssige understøttelse af børnene og i at sikre en tryg, sund og varm ramme for børnenes læring. Og at dagtilbuddene generelt har lav til middel kvalitet i forhold til at organisere læringsmuligheder og i forhold til at styrke børns læring i bred forstand. Resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen i Hjørring Kommune gennemført i efteråret 2017 viser, at 86 % af forældrene med børn i dagtilbud er meget tilfredse eller tilfredse samlet set med deres barns dagtilbud. 4 % af forældrene svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Omregnet til en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds, svarer det til en samlet tilfredshed på 4,2. Landsgennemsnittet var i 2016 på 4,3. 4

5 Sammenfattende resultater og opmærksomhedspunkter Læringsmiljøets kvalitet ECERS Der er i efteråret 2017 gennemført en forskningsbaseret baseline-undersøgelse, der viser et øjebliksbillede af kvaliteten af læringsmiljøerne i 29 børnehaver Hjørring Kommune (børn i alderen 2,5-6 år). I undersøgelsen anvendes det internationalt anerkendte evalueringsværktøj ECERS (Early Childhood Environment Rating Scale), der er et instrument til måling af læringsmiljøets kvalitet. Der er på baggrund af undersøgelsen udarbejdet en forskningsrapport i januar 2018, som nærværende kvalitetsrapport henter sit datagrundlag i. Undersøgelsens resultater viser en status for kvaliteten af læringsmiljøet inden for de 6 ECERS temaer: Plads og indretning - Rutiner for personlig pleje - Sprog og Literacy Læringsaktiviteter Interaktioner Organisationsstruktur. De 6 temaer observeres og scores ud fra i alt 35 vurderingspunkter (se herunder) Undersøgelsen bygger på observationer i 29 børnehaver (n=29) udført af certificerede ECERS-observatører. Observationerne måler på de 6 temaer via de 35 underpunkter. Observationerne ser på hvilke muligheder børnene tilbydes omkring struktur, interaktion, læring og indhold. Altså hvordan læringsmiljøet er organiseret, hvordan personalet møder børnene (herunder også arbejdet med børnefællesskabet), hvordan personalets tilgang til læring er, og hvilket indhold, man er sammen om. Derudover er der også fokus på, hvordan personalet varetager børnenes sikkerhed og sundhed og udviser omsorg for børnene. 5

6 Gennem observationerne scores ECERS skalaens 35 underpunkter som 1) utilstrækkelig kvalitet; 3) lav kvalitet; 5) god kvalitet og 7) udmærket kvalitet. Figurer og tabeller skal ses som et øjebliksbillede. Der er gennemført observationer på tilfældige dage i efteråret 2017, på tilfældige stuer, og børnegrupper og personale er fulgt igennem de aktiviteter personalet og børnene havde valgt eller planlagt lige netop den dag. Alligevel viser værktøjet et dækkende billede af både strukturelle, organisatoriske og processuelle forhold. Det generelle gennemsnitlige fund, på tværs af observationer i alle dagtilbud i Hjørring Kommune karakteriseres ved scoren 3,3. Bag dette gennemsnit ses forskelle mellem dagtilbuddene. Både hvordan de scorer gennemsnitligt i forhold til hinanden, og hvordan det enkelte dagtilbud scorer, fordelt på de 6 ECERS temaer. Konklusionen er altså, at kvaliteten i Hjørring Kommunes dagtilbud (n=29) i samlet gennemsnit er 3.3. Dette tal udtrykker en middel kvalitet - dvs. bedre end lav kvalitet men ikke så høj som god kvalitet. På områdeniveau er den samlede score område Nord 3,28 (n=9). For område Øst er den samlede score 3,44 (n=12). For område Vest er den samlede score 3,20 (n=8). Figur 1) Gennemsnit på de 6 temaer 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Plads og indretning Rutiner til personlig pleje n=29 Sprog og literacy Lærings aktiviteter Interaktion Organisation s struktur Hjørring 3,1 2,7 3,43 2,1 4,45 4,1 Figur 1 viser, at der generelt er gode interaktioner og relationer mellem voksne og børn, god sprogstimulering og god sundhed, tryghed og sikkerhed for børnene. Der er generelt god understøttelse af børnenes sociale og følelsesmæssige læring og kompetencer. Desuden er der en god balance mellem børns fri leg og lege og læringsaktiviteter igangsat og understøttet af voksne. Men generelt udnyttes potentialet i de gode interaktioner og de gode samspil kun i mindre grad systematisk til at udvide og berige kommunikationen, så børnenes muligheder og potentiale for kognitiv læring og kompetenceudvikling understøttes. Imidlertid viser undersøgelsen, at der med få og enkle greb kan skabes en positiv udvikling af læringsmiljøet, især gennem et øget voksenfokus på at skabe og understøtte sproglige og kognitive læringsog udviklingsmuligheder. 6

7 Scoren for interaktioner og organisationsstruktur er samlet 4,25, mens scoren for læringsaktiviteter er 2,1. Det viser, at det kan forventes, at børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer ved skolestart er gode, men for de kognitive kompetencers vedkommende udnyttes læringspotentialet ikke. Den gode praksis i forhold til interaktion og organisationsstruktur skal så at sige anvendes til dels at understøtte lærings- og udviklingsmuligheder og til dels sprog og literacy (knytter sig til børnenes sproglige kompetenceudvikling), hvor det er støtte til ordforråd og opmuntring til at bruge bøger, der trækker gennemsnittet op, og brug af bøger og skrift, der trækker ned. Hvis personalet retter yderligere opmærksomhed mod bøger og/eller læser mere med børnene, ville scoren for sprog og literacy stige væsentligt for over halvdelen af institutionernes vedkommende. Der er en stor variation mellem institutionerne fra scoren 2 til scoren 7 på dette tema. Vedrørende læringsaktiviteter er det generelle billede, at der i de fleste institutioner er god plads, men materialer eller interesseområder til leg og aktivitet er ikke i tilstrækkelig grad til stede eller tilgængelige for børnene. Der er passende materialer til finmotorik, men mange steder er kreamaterialer, spil, instrumenter mv. ikke let tilgængelige for børnene, ligesom den lave opmærksomhed på natur og matematik følges med fravær af materialer, uordnede eller utilgængelige materialer. De interaktioner, der vurderes som elementer i læringsaktiviteter, scorer heller ikke højt. Scoren kunne løftes betydeligt, hvis der var flere samtaler med børnene om, hvad de laver, og flere interaktioner, hvor personalet opmuntrer børnene til at udforske og eksperimentere med materialer (dog observeres der mange gode interaktioner med musik og bevægelse). Figur 2) Gennemsnit på de 35 vurderingspunkter 6 5 Plads og indretning Omsorgsrutiner Sprog og literacy Læringsaktiviteter Interaktion Or Figur 2 viser, at den højeste score opnås for punkt 30 (Personale-barn-interaktion = 5,28) fulgt af punkt 31 (Interaktion mellem jævnaldrende = 4,93). Laveste score er punkt 23 (Matematiske materialer og aktiviteter = 1,17) og punkt 25 (Forståelse af skrevne tal = 1,24). 4). 7

8 Figur 3) Variation mellem de 29 institutioner Variation ml institutioner, n= ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Figur 3 viser forskellene i scores mellem institutionerne. Gennemsnittet er som nævnt 3,3 og der er scores fra 1,76 til 4,6. Data viser, at der er stor variation mellem institutionerne, og at 11 institutioner scorer over gennemsnittet og 18 institutioner scorer under gennemsnittet. Forskellene skal tages med et vist forbehold, da der er mange faktorer, der spiller ind på øjebliksbilledet. PLADS OG INDRETNING (PUNKTERNE 1-7) På kommuneniveau er den samlede score for dette kvalitetstema 3,1. På områdeniveau er den samlede score for område Nord 3,1. For område Øst er den samlede score 3,2. For område Vest er den samlede score 3,0. Generelt er institutionerne rene og vedligeholdte. Der er naturlig belysning i alle rum og vinduer og / eller døre kan åbnes, så der kan luftes ud. De fleste steder er der rimelig plads til det indskrevne antal børn, nogle få steder mere end rigelig plads. Der er plads nok i langt de fleste af institutioner til både børn og voksne og møbler til rutiner, leg og læring. Generelt ses, at der er borde og stole til alle børn, og at disse er vedligeholdte og rene de fleste steder. En del steder er der ikke nok møblering til de materialer, der forefindes, hvilket betyder, at materialerne er rodet sammen i kasser/på hylder og svære for børnene at finde og benytte selv (62 %). 83 % af institutionerne har en betydelig mængde blødhed i indretningen, den overvejende del har som minimum to bløde møbler (tæpper, sofaer m.v.). Pladsen er i reglen organiseret, så der ikke er gennemgangsarealer på stuen, der kan forstyrre legen (86%). Generelt er stuerne indrettet således, at stille og larmende legearealer er adskilte (76%), praktisk indrettet (62%) og med plads til f.eks. at bygge togbaner og store konstruktioner andre steder end der, hvor andre børn forsøger at fordybe sig, f.eks. i perler (59%). 8

9 I alle institutioner har børnene mulighed for privatliv, dvs. lege alene eller 2 og 2, og der er i institutionerne indrettet plads (legeområder/interessecentre), der indbyder til at lege alene eller med en ven. Flere steder bliver der set, at personalet aktivt beskytter børns ret til at være alene. I alle institutionerne er der udstillet relevante materialer for børnene inklusive billeder af børnene i gruppen. Materialerne er i reglen præfabrikerede eller børnenes egne kunstværker (93 %), de fleste dog skabt, hvor børnene skal fabrikere det samme efter en form for skabelon. For at der er tale om høj kvalitet, skal de udstillede materialer gerne være relateret til børnenes aktuelle interesser og anvendes aktivt, ligesom det meget gerne ses, at der er vægt på, at det er børnenes egne materialer, der udstilles og anvendes pædagogisk. Det ses kun i 45 % af institutionerne. Observationerne viser, at generelt har de fleste institutioner god plads, primært udendørs, til grovmotorisk leg (97 %). Langt de fleste institutioner anvender også områderne og sørger for, at børnene har mulighed for at bevæge sig i løbet af observationen. Legepladserne er overvejende i god stand (73 %), let tilgængelige (97 %) og med mulighed for mange forskellige aktiviteter (97 %). På grovmotorisk udstyr ligger mange institutioner forholdsvist lavt. En del af forklaringen her er dog, at det er amerikanske sikkerhedsstandarder, der vurderes efter, hvilket betyder, at f.eks. fugleredegynger, som mange institutioner har, betragtes som farligt udstyr. I USA betragtes udstyr som trampoliner, klatrereb, gynger med plads til flere børn som ekstremt farlige. Det er de ikke i Danmark, når de anbefalede produktsikkerhedskrav overholdes, og de anbefalede procedurer, f.eks. Sundhedsstyrelsen 2013, overholdes. Der kan f.eks. godt anvendes trampolin, når børnene bruger den én ad gangen, og der er ordentligt faldunderlag. Der må også anvendes fælles gynger, når højde, afstand og mellemrum er sikre. Langt de fleste institutioner har udstyr, der understøtter forskellige former for grovmotorisk bevægelse (løbe, klatre, hænge, cykle, gynge, rutsje, kaste, grave, skubbe etc.). Et par enkelte steder er det stationære udstyr tilpas, men mangel på skovle, bolde og lignende mobilt udstyr gør det vanskeligt for børnene at finde materialer at lege med. RUTINER FOR PERSONLIG PLEJE (OMSORGSRUTINER PUNKTERNE 8-11) På kommuneniveau er den samlede score for dette kvalitetstema 2,71. På områdeniveau er den samlede score for område Nord 2,47. For område Øst er den samlede score 2,96. For område Vest er den samlede score 2,6. Generelt er der i alle institutioner passende tid mellem måltiderne for børnene, og for mange institutioners vedkommende er der også en vis fleksibilitet i tidsplanen omkring måltiderne. Generelt bliver mad og drikke serveret samtidig, og børnene bliver i overvejende grad understøttet i at hjælpe til omkring måltidet, f.eks. ved at hente madpakker, selv hælde mælk og vand op, hjælpe hinanden, bruge bestik, tørre op ved spild etc. For de fleste institutioners vedkommende er der ved måltidet en afslappet stemning, hvor børn og voksne kan tale sammen. Vedrørende sanitære krav (håndvask, madhygiejne og rengøring af borde) er der dog stor forskel på, hvor meget man går op i, at børn og voksne vasker hænder, om borde bliver tørret af m.v. Der vil kunne opnås en bedre score, hvis de sanitære krav følges, da indikatorer, der ligger over 3 ofte mødes. 9

10 I alle institutioner er der rene toiletter, toiletpapir, sæbe og papirhåndklæder på toiletterne. I de fleste institutioner er toiletterne forholdsvis tæt på stuen, og personalet kan have et rimeligt overblik. I hver fjerde institution har personalet kun lidt opmærksomhed rettet mod børnene eller har opsyn med børnene under toiletbesøg. Toiletterne kan være placeret for enden af et gangareal og blive benyttet af børnene alene. De fleste steder bliver børnene mindet om at gå på toilet og huske at vaske hænder. Når det kommer til sanitet og håndvask, er der stor forskel på hygiejneniveauet i forbindelse med bl.a. bleskift, håndvask, vejledning af børn, rengøring af pusleområder m.v. Gode rutiner på dette område og mere supervision af børn ved toiletbesøg ville kunne hæve score betragteligt, ligesom der skal rettes opmærksomhed på personalet som rollemodeller. Børnene bliver på relevante tidspunkter bedt om at vaske hænder og instrueres heri. Personalet har en positiv tilgang til børnene, som vasker hænder, mens der er en voksen til stede. Bamser og legetøj parkeres uden for, mens børnene går på toilettet. For at opnå højere kvalitet kræves en nøje differentieret tilgang til børnene i forhold til, hvem der selv kan udføre eksempelvis håndvask, og hvem der har brug for hjælp. Der er langt de fleste steder gode og sikre legepladser. I forhold til udstyr er der fugleredegynger på langt de fleste legepladser. Nogle steder er der et ret lille eller manglende faldunderlag og meget højt udstyr. Det observeres, at der er stor forskel på, hvordan der holdes opsyn med børnene og cirkuleres på legepladsen. Der er situationer, hvor børn er uden opsyn i over en time, men de fleste steder cirkulerer personalet og har løbende kontakt med alle børn. På legepladser med fugleredegynger bør der i princippet altid være en voksen i nærheden, da de mindste børn kan sidde fast i den og kan blive ramt af den, når de prøver at komme på og af. Intet stimulerende miljø kan være fuldstændigt sikkert for små børn, så hensigten med dette punkt er at minimere risikoen for, at børnene kommer til skade. Det kræver bl.a. at personalet cirkulerer og fører tilsyn med områderne både ude og inde og er forudseende i forhold til risici. SPROG OG LITERACY (PUNKTERNE 12-16) På kommuneniveau er den samlede score for dette kvalitetstema 3,4. På områdeniveau er den samlede score for område Nord 3,2. For område Øst er den samlede score 3,6. For område Vest er den samlede score 3,5. Generelt set benytter personalet et rimeligt ordforråd sammen med børnene, kun et enkelt sted bliver dette observeret som decideret mangelfuldt og begrænset. Der er dog stor forskel på de voksne i det enkelte dagtilbud. Det spænder ofte fra et meget varieret sprog (elaboreret) til et meget begrænset sprog (restringeret). I mange af institutionerne (53 %) observeres, at personalet introducerer og forklarer nye ord til børnene, derimod tilføjer personalet ikke så ofte (62-72 %) nye og spændende temaer og ideer for børnene. Nogle steder bliver tosprogede ikke mødt med ekstra sproglig opmærksomhed. 10

11 Overvejende observeres personale, som er interesserede i at tale med børnene, og som er imødekommende, stiller spørgsmål til børnene, lytter m.v. Generelt besvares børnenes kommunikation positivt, og børnene opmuntres ofte til at fortælle. Dermed mødes tegnene på god kvalitet, dvs. personalet udfordrer de børn, der er langt fremme, såvel som de, der er knap så langt fremme i deres udvikling. Der skal differentieres mellem børnene, så de alle mødes kommunikativt på netop deres niveau. I institutionerne (93 %) foregår dette dagen igennem, i et par institutioner foregår samtalerne dog primært ved aktiviteter og rutiner fremfor i fri leg. Typen af spørgsmål, personalet stiller børn, er dog for de færrestes (28 %) vedkommende spørgsmål, der lægger op til, at børnene reflekterer og skal komme med lange svar. For de flestes vedkommende rækker samtalerne ud over stuens aktiviteter og materialer og omhandler børnenes familie, oplevelse m.v. uden for institutionen (72 %). Også i konfliktsituationer er personalet dygtige til at opmuntre børnene til at bruge deres ord, fortælle hvad de tænker og involvere børnene i at komme med løsninger. Samtaler, der søger at involvere flere børn i mindre grupper. I knap halvdelen af institutionerne (45 %) observeres det ikke, at personalet bruger bøger sammen med børnene, hvilket trækker den samlede score ned. I langt de fleste institutioner (83 %) er der bøger, som er tilgængelige for børnene. Bøgerne er overvejende arrangeret, så børnene selv har adgang til dem (62 %). Bøgerne er oftest både fakta og fiktion, de fleste steder dog primært fiktion. Børn og voksne viser i nogen grad interesse for at anvende bøgerne (41 %). I langt de fleste institutioner (93 %) er der skriftsprog at finde i børnehøjde, og skrift er oftest ledsaget af billeder, så børnene kan koble betydningen af skriften til genstande / oplevelse / ejerskab m.v. I samtlige institutioner har børnene navne på deres garderober, tegninger de har lavet etc. Det er dog nærmest fraværende, at skrift er en del af samtalen med børn, eller at personalet viser børn, hvordan skrift kan bruges til f.eks. at skrive, hvad børnene siger, at skrift i udstillet materiale anvendes aktivt, at skrift er relateret til aktuelle temaer m.v. Til gengæld ses det ofte, at personalet læser og udpeger tekst for børnene, når lejligheden byder sig. For at der ved dette punkt vurderes høj kvalitet, skal personalet bruge skrift som et aktivt pædagogisk redskab. Dvs. at der ud over at være skriftsprog repræsenteret og læst også arbejdes aktivt med at vise børnene, hvordan man skriver, hvordan skrift kan bruges som meningsskabende medie til både at markere f.eks. tilhørsforhold, formidle fortællinger m.m., og at børnene støttes aktivt i selv at skrive og anvende skrift. Der kan f.eks. arbejdes med at involvere børnene aktivt i at skrive fortællinger om, hvad deres billeder og andre kunstværker forestiller, og at de hvor børnene er parate - selv opfordres til at begynde at anvende skrift ved f.eks. at skrive eget navn og lignende. 11

12 LÆRINGSAKTIVITETER (PUNKTERNE 17-27) På kommuneniveau er den samlede score for dette kvalitetstema 2,1. På områdeniveau er den samlede score for område Nord 2,3. For område Øst er den samlede score 2,1. For område Vest er den samlede score 2,1. I næsten alle institutionerne har børnene finmotorisk materiale til rådighed, i 76 % endog mindst 10 materialer til rådighed. Materialer, der vurderes med ECERS er forskellige former for byggematerialer, der kan kobles sammen; materialer til at tegne, male, klippe og klistre; manipulerbare materialer såsom ler, perler, sy- og hæklemateriale; og forskellige former for spil, f.eks. typer som spejle æg, kuglespil og puslespil. Alle former for materialer, hvor der skal gribes fat, holdes, trækkes, skubbes og manipuleres, stimulerer børnenes finmotorik. Observationerne viser, at personalet viser nogen interesse, når børnene anvender finmotoriske materialer, men for den overvejende del af institutionerne (66 %) ses ikke, at der udvises en højere grad af interesse fra personalets side, eller der føres samtaler med børnene om, hvad de laver, eller at muligheden for at udvide ordforråd og begrebsverden udnyttes. Flere institutioner scorer højt på dette punkt. Der ses eksempler på, hvordan personalet med interesse deltager i aktiviteten (66 %) og også udvider den (34 %) f.eks. hjælper med at sætte hjul på en lego-bil, tæller hjulene og taler med børnene om lego-figurernes rolle, eller f.eks. taler om, hvordan man klipper i papir og laver huller og om man må klippe sig selv i håret eller ej, og hvad der sker ved det. For de flestes vedkommende er der kreamaterialer tilgængelige, men for knap 1/3 del af institutionerne er kreamaterialer ikke tilgængelige for børnenes selvstændige anvendelse. De fleste steder ses der nogen grad af opmuntring til individuelle udtryk, et par steder slet ikke. Når der er kreamaterialer aktivt fremme, ses der dog altid personaleinvolvering i samtlige institutioner. Til gengæld er det ofte begrænset, hvor mange muligheder børnene har for at arbejde med varierede materialer, da materialerne mange steder er uden for børnenes rækkevidde og findes frem af personalet. Ligeledes ses kun i under halvdelen af institutionerne (41 %), at personalet lærer børnene at bruge mere avancerede kreamaterialer. For 45 % s vedkommende er krea aktiviteter relateret til aktuelle emner / interesser på stuen. I alle institutionerne er der (med én undtagelse) musikinstrumenter eller musik under en eller anden form tilgængelig for børnene, men der er ikke mange instrumenter. Som med kreamaterialer ovenfor (punkt 18) er dette en aktivitet, der hurtigt kan blive støjende og vanskelig at håndtere, hvis der er få voksne og mange børn. Sang forekommer oftest ved samling, hvor børnene skal deltage, og der ses i 45 % spontan sang, rim og remser, dans m.v. i fri leg. Der blev observeret flere eksempler på, at der blev brugt rim, remse og rytme, hvor enkelte ord eller specifikke udtryk blev fremhævet. 12

13 For at der er tale om god kvalitet, kræves der her både, at der er et vist antal musikmaterialer til rådighed for børnene i minimum en time under fri leg, og at personalet er engageret i musik, sang og bevægelse sammen med børnene. For at der er tale om høj kvalitet, forventes også, at det tydeligt ses, at personalet er engageret og opmuntrende i musik, sang og bevægelse, hvilket 79 % faktisk er, og at det er tydeligt, hvordan musik, bevægelse og sprog relateres. Der bliver observeret klodser fem steder. Enten står klodserne dog i et alrum, som børnene har begrænset adgang til, eller der var med få undtagelser ikke opmærksomhed på dem. Større klodser af træ, skum, plast, pap, hårde puder med varierende former og størrelser, der kan passes sammen, og som kan bruges som byggematerialer, er tilsyneladende ikke materialer, danske dagtilbud anvender ret meget (mere). I dagens dagtilbud er disse materialer til konstruktionsleg erstattet af mælkekasser, eller de forefindes kun i kommercielle legeområder. Store klodser, der ikke skal trykkes sammen for at passe, udfordrer til kreativitet, fordrer planlægning eller afprøvning af, om klodser kan balancere, bære hinanden osv. i forhold til vægt, størrelse og form. Konstruktionslege kan her understøttes af f.eks. bondegårdsdyr og biler, hvor der kan tilbygges lader, veje og stalde osv. også i relation til punkt 21 om materialer til rolleleg og punkt 22 om materialer til science. De mindste børn kan bygge simple konstruktioner (stable tårne) og glæde sig over, at de vælter. De større børn kan bygge mere komplekse konstruktioner såsom broer og huse, gader og veje, der opdeler hhv. afgrænser områder og nye veje, der kan føre spændende steder hen. I 79 % af institutionerne er der materialer til rolleleg, og i 69 % af institutionerne er rollelegsmaterialer tilgængelige for børnene. Nogle steder (34 %) observeres et mere varieret repertoire, som ligger op til rolleleg og er for både piger og drenge og giver flere muligheder for roller, man kan påtage sig. I 34 % af institutionerne er der indrettet interessecentre til leg med materialer, der er rimeligt organiserede og tilgængelige. For halvdelens vedkommende (52 %) er personalet i positiv eller neutral kontakt med børn, der leger rolleleg, men andre steder bliver børn i rolleleg ikke kontaktet, fordi de legede fint, eller de blev først kontaktet, når der opstod problemer. Diversiteten i rollelegsmaterialerne er generelt meget begrænset, ligesom der er forholdsvis begrænset personale-involvering i form af deltagelse og samtale. Der er i stort set alle institutioner natur / science materialer til rådighed om end ikke i store mængder mange (71 %) har minimum 5 forskellige materialer, men kun i to institutioner observeres over 15 forskellige materialer til rådighed. Der er i 2/3 af institutionerne sand eller vand med passende legetøj til rådighed for børnene under observationen (66 %). Der er flere steder enten planter, kæledyr, fuglefoderbræt og lignende, som børnene kan hjælpe med at passe og observere, men derudover ses et ret begrænset omfang af vokseninitierede natur / science aktiviteter. I hovedparten af institutionerne (79 %) taler personalet med børnene om vejret, både i relation til påklædning, når de skal ud, og mens de er ude på legepladsen med børnene, om sund mad under måltiderne, om navne på dyr og planter osv., men kun i mindre grad (14 %) tages initiativ til egentlige natur / 13

14 science aktiviteter, f.eks. sortering og sammenligning ift. farver, former, størrelse, vægt og lignende. Hensigten er at stimulere børnenes opmærksomhed på mønstre og former, så de understøttes i selv at skabe mønstre og kategoriseringer. Leg med sand og vand er (både under dette punkt og de næste punkter om matematik) oplagte aktiviteter med høj legeværdi og læringspotentiale. Med skovle og spande, forme og figurer, kan børnene eksperimentere, sammenligne mængder, tælle og udforske materialernes egenskaber. For at opnå højere kvalitet under dette punkt kræves det, at der er en større variation i materialer, børnene selvstændigt kan arbejde med, og at dette er arrangeret i et tydeligt defineret område, hvor materialerne er tilgængelige for børnenes selvstændige brug. Herudover forventes ved høj kvalitet, som ses i % af institutionerne, at personalet har en undersøgende og eksperimenterende tilgang og tager initiativ til at arbejde med natur og science med børnene, og at børnene inddrages i f.eks. at passe planter, ordne køkkenhave, passe kæledyr eller lignende. Nogle institutioner har en del science materialer, som dog ikke anvendes under observationen (materialerne er inde, børnene var ude). På de fleste udearealer findes træer og buske, som dog ikke anvendes af børn og/eller personale, f.eks. blade, der samles og bruges til collager, som penge i en leg og lignende. Snegle, krible-krable-dyr, levende hegn mv. er et tilgængeligt science-materiale, men det skal anvendes eller tales om for at tælle med under (i 79 % hhv. 41 % af institutionerne). For en stor del institutionernes vedkommende (2/3) forefindes der ikke matematiske materialer, og selv hvor disse forefindes, vises de meget lidt interesse af både børn og personale. I samtlige institutioner er der eksempler på, at matematik bruges i hverdagen. Det er f.eks. til at tælle antal fremmødte børn, tælle til tre inden der siges værsgo, fortælle hvor lang tid, der er til, der er mad og lignende. Der ses dog færre eksempler (12 %) på, at personalet bruger leg og rutiner til at introducere matematik ved at benævne størrelse, farver, former, anvender trykte tal i materialerne eller ræsonnerer med børnene, hvor børnene opfordres til tænke matematisk selv (7 %). Ved høj kvalitet forventes, at personalet aktivt anvender stuens materialer til at bruge og tale om matematik og bruger matematik til, at børnene selv skal ræsonnere og regne sig frem til forskellige ting. Det kan forventes, at børnene allerede fra 3 års alderen eksperimenterer med at tælle forskellige genstande, og at de efterhånden forstår et samlet antal, hvorfor de kan understøttes i at udforske tal, tælle og sammenligne tal (størst/mindst) og løse dagligdags udfordringer. I lidt over halvdelen af institutionerne ses der trykte tal ved udstillet materiale (dokumentation) ledsaget af billeder (59 %), der viser, hvad tallene er udtryk for. Til gengæld observeres der i de fleste institutioner stort set ingen aktiv brug af legetøj og materialer med tal. I halvdelen af institutionerne (76 %) er der ingen eksempler i materialer eller udstillinger, som viser mangfoldighed i forhold til race og kultur, og det er få steder (17 %), det er muligt for børnene at få hverdagserfaringer med mangfoldighed gennem de tilgængelige materialer. Som hovedregel får piger og 14

15 drenge lov til at lege det, de har lyst til, men mangfoldighed er ikke noget, der ses aktivt i spil gennem forskellige former for repræsentation eller aktivitet. Punktet viser hen til, at børn introduceres til og har mulighed for at opleve en mangfoldig verden og selv lege og eksperimentere med køn, kultur etc. Det kan således være værd at interessere sig for, om f.eks. bøger, rollelegsmaterialer, udstillet materiale m.v. repræsenterer forskellige måder, man kan være pige / dreng, fra forskellige kulturer etc. For de fleste institutioners vedkommende ses minimal brug af teknologi uden passende vokseninvolvering eller med alternative aktiviteter tilgængelige. For at møde høj kvalitet må personalet involvere sig sammen med børnene, brugen af medier og teknologi må opmuntre til kreativitet eller aktivitet eller understøtte igangværende aktiviteter/ projekter, f.eks. at gå på Internet og søge oplysninger om nogle insekter børnene har fundet eller forberede en tur ud af huset. INTERAKTION (PUNKTERNE 28-32) På kommuneniveau er den samlede score for dette kvalitetstema 4,5. På områdeniveau er den samlede score for område Nord 4,6. For område Øst er den samlede score 4,6. For område Vest er den samlede score 4,2. I 62 % af institutionerne er der generelt rettet opmærksomhed mod børnenes sikkerhed, mens der i flere institutioner (90 %) vises interesse for grovmotorik. Opmærksomheden er der hos det pædagogiske personale, men sikkerhedsaspektet fylder ikke lige meget hos alle. Næsten halvdelen (41 %) udviser begrænset opmærksomhed. For en dels vedkommende drejer det sig dels om puderum, som mange institutioner har, som nogle steder er voksenfri zone i et omfang, hvor der sker uhensigtsmæssige ting, dels om manglende opsyn på legepladsen, hvor personalet ikke cirkulerer rundt. Personalet er generelt interesseret i børnenes grovmotoriske aktivitet, og interaktionen undervejs er overvejende positiv. 41 % vises aktiv deltagelse og initiativ til grovmotorisk aktivitet fra personalets side, ligesom der er eksempler på, at børnene får hjælp til at udvikle nye færdigheder (31 %). God og høj kvalitet under dette punkt opnås ved, at personalet er deltagende, engagerede i grovmotorisk aktivitet og tager initiativ til at igangsætte grovmotoriske aktiviteter sammen med børnene. Personalet tager ansvar for, at børnene har mulighed for at videreudvikle sig grovmotorisk, ved at gå foran og vise børnene nye måder at bevæge sig på, introducerer til strategier for, hvordan børnene kan bruge udstyr, f.eks. sætte vippen i gang, og nå nye mål, f.eks. at hoppe højere eller længere, tage armene til hjælp for kunne løbe hurtigere mv. Langt de fleste institutioner formår at skabe rammer indenfor hvilke, børnene har mulighed for at honorere krav og deltage succesfuldt (97 %). Ligeledes har langt de fleste børn mulighed for at deltage i aktiviteter på deres egen måde, og de bliver undervejs vejledt og mødt individuelt (97 %). Der er en tendens til, at det mest er børn i grupper, der får kontakt, og at samtale, refleksion og formidling foregår under 15

16 gruppeaktiviteter og rutiner mere end i fri leg. Der er i nogle institutioner tendens til, at personalet holder sig meget til det bord, rum eller den aktivitet, de er gået i gang med, og ikke bevæger sig ud over det (42 %) dvs. cirkulerer rundt på stuen og tilbyder individuel læring til børnenes aktiviteter. Generelt set er der observeret en rigtig fin praksis omkring individualiseret vejledning og læring. Der responderes passende på det enkelte barns interesser og spørgsmål, børnene vejledes differentieret efter færdigheder og forståelse, mange materialer giver forskellige anvendelsesmuligheder og sværhedsgrader, så der er noget for alle børn. Også i fælles aktiviteter bliver børnene efter en fælles introduktion vejledt forskelligt efter behov. For at opnå og fastholde høj kvalitet er personalet udfordret på punktet at cirkulere rundt til alle områder. Børn der leger grovmotorisk og rolleleg, får ofte kun personalekontakt, hvis der opstår problemer for børnene. Der kan rettes større opmærksomhed på, at de lege, som børn måske ofte tilsyneladende kan klare selv, har et læringspotentiale, der kan udvikles ved at personalet, uden at afbryde legen, deltager for at udvide og berige. Ideen i dette er både at tilføje læring, men også at personalet er pejlemærker for børns opmærksomhed og gennem deres deltagelse kan være med til at vise børn, der har svært ved at lege, hvordan man gør. Der er nogle børn, f.eks. tosprogede, der ikke altid får helt den samme kontakt som hovedparten af de andre børn. De tosprogede er ofte hvilket også blev observeret - mere tilbageholdende med at være den, der tager kontakt og starter en samtale/ henvendelse. De har derfor ikke lige så mange samtaler som de andre børn. Stemningen i institutionerne er overvejende behagelig og afslappet, og der observeres mest varme og positive interaktioner (86 %). Der er dog også institutioner, hvor stemningen bærer præg af en meget høj grad af styring, eller hvor kontakt kun sker, hvis børnene tager initiativ til det (14 %). Der er en overvægt af institutioner, hvor personalet generelt optræder respektfuldt, støttende og omsorgsfulde (69 %). Enkelte steder observeres konflikter i rum uden voksne, et sted får et barn skældud, et andet sted græder børn, der ikke trøstes. Børnene har alle steder gode muligheder for at interagere med deres jævnaldrende og selv vælge, hvem de vil være sammen med en stor del af tiden. Personalet er overvejende hurtige til at gribe ind ved konflikter eller smertefuld interaktion mellem børnene (90 %). De fleste børnegrupper fungerer positivt sammen. Personalet er overvejende gode til at hjælpe børn med at sætte ord på, løse konflikter (om end ofte noget styrende i problemløsningen) og få positivt øje på hinanden. Men der tages ikke aktivt initiativ til projekter, hvor børnene får mulighed for at arbejde sammen. Denne høje kvalitet mødes af 34 %. Generelt er personalet gode til at hjælpe børnene med at undgå konflikter ved at hjælpe dem med at lave systemer til at dele, bede om at fortælle hinanden, når de er færdige med noget legetøj, så den næste kan bruge det osv. om høj og god kvalitet, må personalet gennem de strukturer og rammer, de organiserer 16

17 hverdagen med, give rum og mulighed for en høj grad af både selvvalgt og organiseret interaktion mellem børnene. Det kan både handle om at give børnene mulighed for at vælge, hvem de vil være sammen med, men også aktivt at arbejde med at gøre børnene selvhjulpne og øge deres opmærksomhed på hinanden, som ressourcer for hinanden. Overvejende er der tydelig orden for både børn og voksne; og de forventninger, der stilles til børnene, er for de flestes vedkommende passende, og personalet i institutionerne har overvejende en positiv tilgang til børnene (90 %). Der er dog et par institutioner, hvor der bør rettes opmærksomhed på personalets tilgang til og forståelse af børnene. Enten ved at arbejde med ikke at udtrykke vrede over, hvad der kunne opfattes som negativ adfærd eller striks voksen-adfærd i konflikthåndtering. Observationer af generelt god pædagogisk praksis viser en god struktur (hermed menes passende og meningsfuld for børnene); dagligdagen er ikke fuld af ventetid; konflikter bliver løst på en konstruktiv måde; og personalet reagerer hensigtsmæssigt, uanset børnenes adfærd. Generelt observeres, at børnene kender og følger reglerne, og personalet forklarer, hvorfor regler m.v. er, som de er (97 %). Generelt ses, at interaktionerne er gode. Det ses også, at gode interaktioner mellem personale og børn stort set følges af gode interaktioner mellem børnene selv, om end interaktion mellem jævnaldrende i reglen ligger lidt lavere end personale-barn interaktion. Det modsatte er dog også tilfældet, altså at interaktionen mellem børnene scores højere end interaktion mellem personale og barn. ORGANISATIONSSTRUKTUR (PUNKTERNE 33-35) På kommuneniveau er den samlede score for dette kvalitetstema 4,1. På områdeniveau er den samlede score for område Nord 4,1. For område Øst er den samlede score 4,2. For område Vest er den samlede score 3,9. Overvejende fungerer overgange og ventetid i de fleste institutioner fint, hvor de både håndteres hensigtsmæssigt, og børnene ikke venter urimeligt længe på aktiviteter, måltider og lignende, og som oftest er overgange uden de store problemer. Personalet er forberedte på det næste, der skal ske (90 %) og fortæller børnene, hvad der skal ske (93 %), men kun i 2/3 af de observerede overgange følger personalet altid op og sikrer, at børnene er engagerede i overgangssituationerne (62 %). Overgange, f.eks. fra børnene skal rydde op inde, i tøjet og ud, hvor de skal lave aktiviteter, kan være en udfordring rent organisatorisk. Nogle gange kommer børnene til at vente længe, fordi de bliver kaldt sammen, før personalet er klar, hvilket ikke altid er lige let at håndtere for alle børnene. Høj kvalitet kræver, at personalet er forberedt, at de aktivt engagerer børnene i overgangstiden og giver plads til, at børnene kan operere i forskellige tempi. Generelt har børnene rigelig mulighed for fri leg i løbet af dagen (100 %), og de har generelt både materialer at lege med og kontakt med personalet. Der er dog et par institutioner, hvor det ikke er tilfældet. Der er de fleste steder nok, om end ikke altid rigelige og varierede materialer til rådighed for børnenes leg (76 %). 17

18 Materialerne til rådighed har dog sjældent (31 %) relation til børnenes aktuelle temaer og interesser. På samme måde ses det i nogle tilfælde, at personalet trækker sig lidt og er mindre opsøgende, når børnene har fri leg (14 %). I forhold til børns trivsel og læring er det centralt, at de ikke overlades til sig selv. Når personalet trækker sig og ikke blander sig i børnenes leg, tabes et væsentligt udviklingspotentiale af syne. For at der er tale om god og høj kvalitet, er der også krav om rigelighed og variation i de materialer, der er til rådighed for børnene og ved høj kvalitet også materialer, som relaterer sig til de emner / interesser, der er aktuelle for børnegruppen. Det gælder leg både inde og ude. I lærings- og udviklingsperspektiv kan der arbejdes med, hvordan børnene gennem leg kan gøre sig erfaringer med de aktuelle temaer, der i øvrigt arbejdes med. Er temaet f.eks. fugle, kan man supplere de voksenstyrede aktiviteter med, at børnene f.eks. har store fjer, fugledragter, bøger, legetøjsfugle etc. til rådighed til leg for på egen hånd at kunne lege og få erfaringer, der relaterer sig til temaet. Det ses i observationerne, at børnene altid kan afslutte aktiviteterne til deres egen tilfredshed. Indholdet i de observerede gruppeaktiviteter interesserer børnene (90 %), er godt organiseret (90 %), inddrager og involverer børnene (93 %), og personalet er positive over for børn, som har svært ved at deltage (90 %). For at der er tale om høj kvalitet, forventes det, at børnene i større grupper må have lov til f.eks. at forlade gruppen og området, hvis de finder det bedre, fremfor at blive fastholdt i at skulle blive det samme sted. Der kan indføres et mere individuelt/fleksibelt komme/gå system i de voksenstyrede aktiviteter. Aktiviteterne bør gennemføres for børn i mindre grupper snarere end store grupper. Brugeroplevet kvalitet Forældretilfredhedsundersøgelse Forældretilfredshedsundersøgelsen viser forældrenes oplevede tilfredshed med kvaliteten af deres børns dagtilbud i Hjørring Kommune. KL har udviklet et fælleskommunalt koncept med fast spørgeskema. I september 2012 åbnede datavarehuset "Tilfredshedsportalen", som kommunerne oploader resultaterne af deres undersøgelser til. I 2017 gennemførte dagtilbud i Hjørring Kommune således en bruger-tilfredshedsundersøgelsen og dette vil blive gentaget hvert andet år forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. På den måde bliver det muligt at følge udviklingen i forældretilfredsheden. I undersøgelsen var der mulighed for én besvarelse pr. barn. 38 % af forældre i vuggestuerne og børnehaverne svarende til 707 af 1854 mulige har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen. For dagplejen var det 31 % af forældrene svarende til 109 af 353, der besvarede spørgeskemaet. Hvis en undersøgelse skal kunne siges at give et repræsentativt billede, skal svarprocenten være omkring 60. Dette er vigtigt at have for øje, når resultaterne vurderes. Det er også vigtigt at fremhæve, at besvarelsesprocenten på 38 for vuggestuer og børnehaver er udtryk for et gennemsnit, der dækker over besvarelsesprocenter mellem 11 og 55 i de enkelte børnehuse. 18

19 For daginstitutioner gælder, at 85 % af de forældre, der har besvaret undersøgelsen, samlet set er meget tilfredse eller tilfredse med deres barns dagtilbud mod kun 4 % som samlet set er utilfredse eller meget utilfredse. For dagplejen gælder, at 96 % af de forældre, der har besvaret undersøgelsen, er samlet set meget tilfredse eller tilfredse med deres barns dagtilbud mod kun 2 % som samlet set er utilfredse eller meget utilfredse. I undersøgelsen bliver der foruden den samlede tilfredshed spurgt om forældrenes tilfredshed indenfor 8 temaer. I skemaet herunder opregnes den samlede gennemsnitlige tilfredshed for alle dagtilbud indenfor disse temaer. Temaer i forældretilfredshedsundersøgelsen Den gennemsnitlige tilfredshed Pædagogik og personalets engagement 4,1 Samarbejdet med personalet 3,8 Relationerne mellem børnene 4,0 De fysiske rammer 3,9 Eventuel frokostordning 4,1 Åbningstiderne 4,3 Feriepasning 2,9 Fleksibilitet og valgmuligheder 3,7 Figuren herunder viser tilfredsheden i de enkelte børnehuse og i den samlede dagpleje omregnet til en skala fra 1 til 5. En grøn søjle repræsenterer et børnehus eller dagplejen, den røde søjle udgør gennemsnittet for Hjørring Kommune på 4,21 og den blå søjle udgør landsgennemsnittet (2016). 19

20 Organisatorisk kvalitet Organisatorisk kvalitet handler om de rammer og forhold, som læringsmiljøet og den pædagogiske praksis arbejder inden for, og som er påvirket af organisering, økonomi, normering, uddannelse og ledelse. I denne kvalitetsrapport fremstilles antal af børn i de forskellige dagtilbudstyper, personaleressourcer i form af normeringer, antal af indsats- og ressourcepædagoger, det pædagogiske personales uddannelse samt økonomi udtrykt som udgift pr. barn i de forskellige tilbud. Dagtilbudstyper I figurerne herunder fremgår det, hvor mange børn der går i henholdsvis kommunal vuggestue, privat vuggestue, privat pasning, kommunal dagpleje og andet. Andet dækker primært over de helt små børn, der stadig er hjemme med en af forældrene på barselsorlov og/eller forældreorlov. Den venstre cirkel viser andelene i tal, den højre i procent. I figurerne herunder fremgår det hvor mange børn der går i henholdsvis kommunal børnehave, privat børnehave, privat pasning eller andet. Den venstre cirkel viser andelene i tal, den højre i procent. 20

21 Personaleressourser Normering I skemaet herunder fremgår barn/voksenratioen for henholdsvis børnehaver og vuggestuer. Barn/voksen rationen udtrykker antallet af børn pr. ansat og det tal, der bruges ved budgettildeling Barn/voksenratio i børnehaver 8,88 Barn/voksenratio i vuggestuer 4,53 Uddannelse I skemaet herunder ses, forholdet mellem pædagoguddannede, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i Hjørring kommunes daginstitutioner Antal (omregnet til fuldtidsstillinger) Procent Pædagoger % Pædagogiske assistenter 8 3% Pædagogmedhjælpere 55 22% I alt 253 Specialgruppen Viben er ikke medregnet. Derudover er rotationsmedarbejdere, studerende og ledere ikke medregnet. Medarbejdere som er ansat i vikariater for personale, der er langtidssygemeldt eller på barsel, er heller ikke medregnet i stedet er den medarbejder, der er på barsel eller sygemeldt, talt med. Ressourcepædagoger Der var i 2017 i Hjørring kommune ansat 8 ressourcepædagoger i, hvad der svaret til 7,5 fuldtidsstillinger. Ressourcepædagogerne er fordelt på seks institutioner, der på grund af socioøkonomiske forhold vurderes at have brug for ekstra ressourcer. Disse ekstra ressourcer anvendes til at etablere tætte voksen-barn relationer, skabe bedre deltagermuligheder i mindre grupper, intensivere sprogindsats og omverdens kendskab især i forhold til de tosprogede børn og til at styrke forældresamarbejde og forældrevejledning. Indsatspædagoger Indsatspædagoger tildeles på baggrund af ansøgninger om støtte til børn, der har et behov for særlig støtte i forhold til at kunne trives, udvikles og lære i dagtilbuddet. Det er til en indsats, som ligger ud over det almindelige pædagogiske arbejde med børnene. Støtte efter dagtilbudsloven udgør således noget ekstra i den forstand, at indsatsen eller midlerne til indsatsen ville bortfalde, hvis det pågældende barn/børn ikke var optaget i dagtilbuddet eller ikke længere har behov for indsatsen. Der var i 2017 ansat 17 indsatspædagoger, svarende til 16 fuldtidsstillinger Dagplejere Der er i alt ca. 95 kommunale dagplejere i Hjørring Kommune. 21

22 Ledelse I hvert børnehus er der tilknyttet en faglig leder. To af de største børnehuse har derudover hver en halv leder. Der er i alt ansat 29 faglige ledere i Hjørring Kommunes 28 børnehuse. Det svarer til et gennemsnit på 12 medarbejdere pr. leder Økonomi På kortet vises kommunernes nettoudgift pr. barn (0-5 år). Udgift pr. barn i kr. Hjørring kommune 62,6 Landsgennesnit 68,6 Laveste udgift 53,7 Højeste udgift 92,6 Fra KL s Kend din kommune 2018 Opgørelsen er fra 2016 Strategier og indsatser På dagtilbudsområdet i Hjørring Kommune arbejdes der med forskellige strategier og indsatser, der alle har til formål at videreudvikle læringsmiljøets kvalitet i de enkelte dagtilbud og dermed skabe de bedst mulige forudsætninger for børnenes læring og trivsel. Strategier og indsatser præsenteres nedenfor. Strategi for pædagogisk praksis. Strategi for pædagogisk praksis tydeliggør sammen med dagtilbudslovens pædagogiske læreplanstemaer de mål, som Hjørring Kommune har for læringsmiljøets kvalitet i vores dagtilbud. Strategiens 11 temaer, som er centrale for børnenes læring og trivsel, er tværgående i forhold til de pædagogiske læreplanstemaer og alle 11 temaer har betydning for det pædagogiske arbejde med hvert enkelt af læreplanens temaer. 22