Kompetenceplan for håndværk og billedkunst på Steiner HF
|
|
- Ella Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetenceplan for håndværk og billedkunst på Steiner HF Indledning Rudolf Steiner skolen er tolvårig med en otteårig grundskole og en fireårig overskole/overbygning. Denne kompetenceplan relaterer sig til overskolen/overbygningen i faget håndværk og billedkunst dækkende for undervisningen fra 9. til 12. klassetrin. På Steiner-skolerne tilrettelægges undervisningen, så et fags progression og sammenhæng er tilpasset den unges alder. Således danner den almene udvikling af det unge menneske grundlag for de faglige temaer, der undervises i for hver årgang. Læs mere i Introduktion til Rudolf Steiner-skolens læreplan. Emneområder i håndværk og billedkunst kan være forskellige fra skole til skole. Ved godkendelsen af den toårige Steiner-hf for skolernes 11. og 12. klassetrin skal hf-læreplanerne følges. Da fagene håndværk og billedkunst sammen med kunstbetragtning dækker hf-fagene Billedkunst C og Design og arkitektur C og B (stx), følges hf-læreplanerne for disse fag sammen med kompetenceplanerne for Kunstbetragtning og Håndværk og billedkunst på skoler, hvor hf-fagene udbydes. Denne kompetence har overvejende fokus på den praktiske, øvende del af fagene, hvor kompetenceplanen for Kunstbetragtning har fokus på den mere teoretisk øvende del af fagene. Link til læreplaner for hf: /hf-laereplaner-2017 Formål og perspektiv Håndværk vil sige virket med hænderne hvilket er en nærmest polær beskæftigelse i forhold til det hoved arbejde som i øvrigt finder sted i skolelivet. Alene af den grund er håndværket godt som afveksling i elevernes dagligdag. Set i en større sammenhæng er det i arbejdet med håndværk om noget sted tydeligt, hvordan en ide kan blive til virkelighed gennem handling i en skabende proces; dvs. at eleven i håndværket øver sig i at være skabende. Eleverne præsenteres for og arbejder med en række forskellige håndværk i perioder på mellem 3 og 8 uger. Fælles for alle perioder er, at eleverne stilles over for et materiale, de skal arbejde med, en opgave de skal løse, og hertil redskaber, de skal lære at kende og anvende i processen. Måden de løser opgaven på, er individuelt forskellig - idet der normalt ikke bliver udleveret tegninger og målkrav. Det betyder, at hver elev løser opgaven på sin måde i løbet af arbejdsprocessen, og elevernes arbejder er derfor oftest unica. Her er altså tale om kunsthåndværk. Materialet kan fx være jern, og opgaven kan være at lave en lysestage. Et antal modeller er stillet frem; eleverne får udleveret et stykke jern, de har et værksted til rådighed med en esse, ambolt og værktøj; ligesom de har en lærer, der kan vejlede. Det, der herefter kræves af eleven, er en fordybelse, hvor han/hun glemmer sig selv for at koncentrere sig fuldstændigt om materialet og arbejdet hermed. Eleven skal så at sige handle med hænderne ud fra en erkendelse af eller oplevelse med materialets egenart. Eleven kommer i denne proces ind i en dialog, hvor materialet svarer på de handlinger han/hun gør i form af et konkret resultat af f.eks. et hammerslag, og hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, må man forsøge sig med korrektioner. Det vil sige, at håndværket giver mulighed for tilbagemelding på en helt anderledes måde end det reflektionsarbejde, der finder sted i fag som historie, geografi og samfundsfag. I håndværket øves således dømmekraften, ikke efter en tilbagemelding fra læreren, men nu og her i arbejdsprocessen, og det er eleven selv, der dømmer sin egen indsats. Arbejdet med håndværk kan således ses som et redskab til at styrke tænkningen og fagligheden gennem viljesbaseret arbejde (dvs. handle, iagttage, tænke, korrigere
2 og handle i fortløbende proces). Hver enkelt elev skal præstere en viljesindsats, når han/hun gennemgår den lange seje proces som er nødvendig for at bearbejde et materiale, så der kommer et resultat ud af det. At komme igennem barrierer af fejl, modstand og egen utilstrækkelighed er en lang sej proces - men når det lykkes, kan eleverne komme ind i en tilstand af rytmisk flow som kan bærer dem igennem. Her har også det sociale fællesskab en betydning. Det fællesskab, der ofte hersker i et værksted har en særlig karakter, idet alle elever samtidigt befinder sig i en arbejdssituation, hvor den enkelte er fordybet i og koncentreret om arbejdet med at bearbejde materialet. Alle elever skal løse samme opgave, men på sin egen måde og kan derigennem inspirere hinanden; dette synliggøres eller høres af alle i værkstedet og er med til at skabe en god og varm stemning. De kompetencer, der er resultatet af evner, kvaliteter og erfaringer øvet i håndværksundervisningen kan overføres og bruges i alle andre sammenhænge. De erfaringer eleverne får i håndværksundervisningen; at en idé kun kan virkeliggøres med en viljesmæssig indsats og at øvelse og fordybelse nærmer idé til produkt, kan bruges i næsten alle andre sammenhænge. Omfang Eleverne fra 9. til 12. klasse har skiftende håndværk i alle 4 år, de fleste forløb varer mellem 3 og 6 uger. Timetallet veksler fra skole til skole, men kan se ud som følger: de to første år har eleverne 6 ugentlige lektioner, de to sidste år har de 4 ugentlige lektioner. Dette eksempel giver i alt: 800 lektioner Emneområder Skosyning Der arbejdes med læder, og eleverne fremstiller et par håndsyede sko i egne mål og design: bindesyet og randsyet. Eleverne skal lære at tilrettelægge en arbejdsproces, der kræver kræfter, udholdenhed og en vis arbejdsrytme og præcision, herunder en række håndværksmæssige krav (syning med begtråd og svinebørster). Elever opnår praktisk kendskab til og respekt for materialer og fremstillingsproces. De lærer at forme et tredimensionalt produkt, der skal passe, af et fladt stykke lædermateriale med eget design og måltagning med overlæder (nørtler), læring ved mesterlære, anvisning. Kompetencemål for skosyning forstå og gennemskue en fremstillingsproces følge praktiske anvisninger tage mål og omsætte til mønster. omgås værktøj og maskiner hensigtsmæssigt og sikkert yde præcision og korrekthed i udførelse opnå vedholdenhed i indsats af kræfter opøve et målrettet og tidsmæssigt overblik (ca. 40 timer)
3 Kurvefletning Eleverne arbejder med pil, der i våd tilstand er et meget formbart, smidigt og blødt materiale. Opgaven er at fremstille tredimensionelle former/rum. Der kræves godt håndelag, omhu og fordybelse, ligesom det kræves, at eleven kan komme ind i en god rytmisk arbejdsproces. Disciplinen kræver, at man kan disponere materialet af meget forskellig tykkelse til en ensartet form. Kompetencemål for kurvefletning Undervisningen giver muighed for at kunne: arbejde vedholdende vise fornemmelse for materialet vise håndelag disponere tid og indsats følge de praktiske anvisninger Smedning Smedning i jern Eleverne former i jern; de får praktisk erfaring med at skære, varmsmede og koldsmede. Følgende teknikker øves i arbejdet med varmsmedning: stukning, strækning, spaltning og bøjning. Eleverne sammenføjer ved nitning eller svejsning, ligesom de laver overfladebehandling ved at file og polere, og så laver de overfladebeskyttelse ved sort indbrænding. I varmsmedning laves mindre ting som lysestager, knager, værktøj - praktiske ting, som kan bruges Kobberdrivning Ved formgivning i kobber øves tre discipliner: optrækning, driveteknik, lodning og ciseling med plastiske former og skrift - som giver mulighed for at lave et individuelt præg. Eleverne arbejder med overfladebehandling som polering og indfarvning med svovlsalt. Der laves skåle, evt. med låg, beholdere med hals, fx olielamper, kunsthåndværk og smykker. Støbning I broncestøbning arbejdes med 3 teknikker: voksmodel form perdu, støbning i støbesand (formsand) og sepia. Eleverne former selv modeller i voksform/lerform, og de former i hård voks, som bearbejdes med knive og file. I støbningen gennemgår metallet en forvandlingsproces fra flydende tilstand til hårdt og formet materiale, hvis overflade efterbehandles således, at metallet føres til den smukkest mulige fremtrædelsesform. Sølvsmedning Sølvsmedning er en disciplin hvor alle tidligere teknikker anvendes, men nu mere forfinet. Der arbejdes fx med kold og varm driveteknik, og der arbejdes med lodning, relief og en form for overfladebehandling som kaldes hvidtkogning i svovlsyre. Eleverne laver smykker, men også tredimensionelle genstande som æsker, evt. med låg.
4 Kompetencemål for smedning præstere udholdenhed i arbejdsindsats udvikle gode iagttagelsesevner omsætte en ide til en konkret unik genstand arbejde med beslutsomhed i handling oparbejde selvkontrol arbejde fokuseret, nærværende og overskue tidsforbrug demonstrere viljeskraft udvise nøjagtighed vise praktisk dømmekraft Snedkeri I snedkeri vælges individuelle opgaver, der er en udfordring for tænkningen, praktisk tilrettelæggelse og øvelser i at bearbejde træ til på forhånd tegnet brugsgenstand/møbel, håndtering af værktøj som stemmejern og høvl, fx slibning, boremaskiner, rystepudser, stiksav m.v. - og sikkerhed i omgang med disse værktøjer samt hensigtsmæssigt valg af materialer. Der anvendes samlingsmetoder som tapning, dyvling og sinkning. Eleverne besøger en møbelfabrik eller et større maskinsnedkeri. Kompetencemål for snedkeri arbejde fokuseret, nærværende og overskue tidsforbrug gennemtænke og tilrettelægge en arbejdsgang praktisk arbejde med præcision i brug af måleredskaber arbejde målrettet og vedholdende efter plan håndtere fagets værktøj og materialer hensigtsmæssigt og sikkert Vævning I tekstilformgivning, vævning eller tilskæring gennemgår eleverne to områder, der i stigende grad overgår til på den ene side egen formgivning, og på den anden side kræver præcision. Arbejdet med garner, stof, pap eller papir har fra begyndelsen en håndværksmæssig karakter. Alle, også helt enkle genstande der fremstilles, er formålsbestemt af og til dagligt brug. Sammenhængen med den praktiske anvendelse skal være tydelig. Undervisningen skal formidle indblik i materialer og teknikker i sammenhænge, i funktioner, materiale og form og i de problemfelter, der er mellem menneske, maskine, produktion, industri. Spinde- og væveteknik: Materialet forberedes ved: rensning, kartning, farvning af uld og silke. Der undervises i materialelære og tekstilkendskab samt fremstilling af garn i forskellige kvaliteter, uld, silke, bomuld og kunststof med henblik på egnet anvendelse. Der gives praktisk kundskab i
5 spinding ved ten og rok. Vævning på rammevæv og skaftevæv giver indsigt i og beherskelse af enkle mønstre og teknik i opsætning af og vævning i mønster på skaftevæv. Det er også særlig vigtigt at øve koordinationen eller overensstemmelsen mellem hænders og fødders bevægelser. Der undervises i væveteori og praktisk/kunstnerisk udførelse af enkle brugsting fra mindre tøjstykker, sjaler og tørklæder eller større tøjstykker, tæpper, løbere osv. måske til egentlig gobelintekniker. Billedvævningsteknik. Der lægges op til individuel formgivning. Besøg på væveri eller væveværksted, tekstilfabrik eller tekstilmuseum giver indsigt i tekstilteknologi. Eleverne skal gøres bekendt med de udviklingsskridt som menneskeheden fra oldtid til industrielt samfund har gennemløbet i tekstilbranchen, og fremstilling af kunstfibre/viscose. Tekstile håndværk videreføres i 11. klasse med vægt på farveprocesser: plantefarvning, serigrafi og batik. Der tilstræbes en håndværksmæssig teknisk vinkel og overgang til industrielt design, oftest er man dog nødt til at vælge kun et område af tidsmæssige grunde, hvorfor beskrivelsen her er begrænset. Kompetencemål for vævning planlægge og strukturere komplekse fremstillings- væveforløb beherske grundlæggende færdigheder og arbejdsteknikker/opsætning af og vævning på simpel rammevæv, evt. koordination af hænder og fødder i skaftevæv karte og spinde jævnt på rok gennemskue væveteknik (skafte) og mønster-rapportdannelse (hvis skaftevæv) udvikle eget design i farver og mønster, materialevalg mv. forstå enkle væveprincipper i industriel tekstilfremstilling arbejde fokuseret, nærværende (væve jævnt og fejlfrit) og overskue tidsmæssigt Kartonnage og Bogbinding Der lægges vægt på, at elever gennemskuer og herudfra kan tilrettelægge en arbejdsproces, arbejde præcist og håndtere værktøj og papirmaterialer logisk og hensigtsmæssigt. Der udføres kartonnageopgaver og traditionelle indbindingsmetoder med hæftning, høj- eller lavfalsede bøger, indfarvning og udsmykning af papir og forsats, ryg med forgyldning, reparationer og evt. særlige løsninger/design m.v. Der lægges vægt på individuel og æstetisk udformning. Kompetencemål for kartonnage og bogbinding vise fortrolighed med kartonnagens og bogindbindingens principper omsætte design og ønsker til et konkret resultat tilrettelægge en arbejdsproces vise omtanke i brugen af materialer og værktøj
6 afstemme form og indhold i hver enkelt bog vise præcision i arbejdet ved fx måltagning og udførelse se fejl og rette dem udtrykke sig individuelt, æstetisk mht. formgivning og balancere på grænsen mellem fornyelse og respekt for traditionen og håndværket vise hjælpsomhed og hensyn til andre i værkstedet Plasticering/skulpturelt arbejde i ler og sten Der arbejdes med ler, gips evt. voks og støbning i andet materiale: gibs, beton, metal og evt. træskæring. Tillige arbejdes en periode med stenhugning: marmor, kalksten eller granit. 9. klasse: Grundprincipperne for faget og indføring af de enkelte grundformer. Det er målet at bryde med naturalismen og arbejde sig mod en bevidst oplevelse af det rent formmæssige udtryk i flader, former og volumener. Til dette arbejdes med polariteter i rummet: tyngde-lethed, konkavkonveks, ro-bevægelse, ret-krum osv. 11. klasse: Skulptur og relief i ler. Der arbejdes med figurkompositioner af forskelligste art, hvor det tilstræbes at nå til enhed og harmoni i det valgte formsprog, forhold mellem figur og det omgivende rum, fra relief til frontal fuldplastik, tredimensionalitet og flerperspektiv; skulpturen skal stemme hele vejen rundt. 12. klasse: I fortsættelse af forrige års erfaringer arbejdes der med at give figuren/formen udtryk af bevægelse: at lade bevægelse og form være udtryk for indre sjælelige kvaliteter. Fx modsætningen sorg-glæde, eller i stilmodsætninger strengt nonfigurativt over for figurativt. Der udføres formforvandlinger i fx en række af figurer, forskydninger, forandringer og metamorfoser. Der kan tages udgangspunkt i naturstudier af planter eller dyr. Kunsthistoriske eksempler: Menneskeskikkelsens formprincipper. Der arbejdes med selvportræt, iagttagelse og fordybelse i ansigtets/hovedets former og udtryk/minespil, konkave og konvekse fladers afvekslen i forhold til udtryk samt metamorfosestudier. Iagttagelse af egne og medelevers arbejder og skoling i iagttagelse er et vigtigt metodisk element. Kompetencemål for plasticering arbejde fortroligt med ler, træ og sten (evt gips og andre materialer) både i frie former og i praktiske opgaver (keramiske emner; skåle, kander m.v.) anvende plastiske grundformer iagttage og benytte overfladens taktilitet, aflæse udtryk vise sikkerhed i naturalistiske studier/øvelser (proportioner) skabe kunstnerisk sammenhæng i abstrakte former: volumen, balance, rytme osv. skabe individuelle løsninger og udtryksformer
7 Tegning og grafik Tegning med tilknytning til geometrisk- og projektionstegning er et område, hvor tænkningens bevægelighed udfordres og et præcist håndelag og teknik er central. Der arbejdes med teknisk tegning efter forlæg eller opmåling af emnerne, enkelt perspektiv og tredimensionalitet. Evt. eksplosionsgrafik. Der foretages frihåndstegning efter iagttagelsen af genstande med blyant, tusch, kul eller kridt. Fx portræt eller figurtegning, croquis m.v. Arbejdet med tegning koncentrerer sig om at lære at se tegningens eget sprog. At gøre erfaringer med diverse teknikker, lys-mørkeforhold, komposition, linjer, strukturer og flader i nonfigurative øvelser; grafiske grundøvelser i fladen, struktur, rytme, dynamik, sort-hvid harmoni, komposition og teoretisk perspektivanalyse, det gyldne snit. Vigtigt er det også at behandle de nye grafiske, fotografiske og massefremstillingsteknikker (11. og 12. klasse); træsnit, kobberstik, raderinger (koldnålsraderinger og ætsegrafik) samt foto eller fotogravure og moderne computergrafik, laserprint mv. 12. klasse: Akvarelteknik øves sammen med enkel farvelære/skyggelægning. Faget læner sig op ad perspektivtegning og foregående års øvelser. Tegning er også grundlag for maleøvelser og skulptur, arkitektur mv., og væsentligt for den øvrige undervisning i hele taget. Foto anvendes som billedkunstnerisk værktøj: digital grafisk manipulation, photoshop og sammenhæng med illustrativ- og spilfremstilling. Kompetencemål for tegning og grafik vise sikkerhed i aflæsning og gengivelse efter opstilling, model, natur vise præcision i måltagning og afsætning på papir; perspektiv. skyggelægning have rumlig fornemmelse i todimensionalitet; teknisk- og frihåndstegning fornemme/beskrive grafisk udtryk for følelser og stemninger anvende disse virkemidler og lovmæssigheder; herunder grafiske værktøjer vise fornemmelse for komposition og proportioner dokumentere stilfornemmelse og kendskab til grafiske værker inden for kunst, grafik og design (plakattegning) lave trykgrafik; Linoleumsnit til koldnålsraderinger og ætsgrafik anvende trykteknik og moderne grafiske og fotografiske printteknikker anvende digitale tegne- og billedteknikker
8 Maling Eleverne lærer at beherske teknikker, ligesom de får kendskab til stilarter, farvernes karakterer mv. Dette øves gennem opgaveløsning, og der tilskyndes til en progression mod øget selvstændighed i opgaveløsningerne; de finder egne løsninger på de fælles opgaver og frembringer efterhånden et mere personligt udtryk. Samtidig arbejder eleverne med en udforskning af områder i maleriet, i teknikker og udtryk. Endelig får eleverne gennem øvelserne et skærpet blik for billedets elementer, farvebalance, rytme, bevægelse osv. og fornemmelse for det stemte, for bl.a. harmoni og spænding. Læreren optræder mere og mere som rådgiver i selvstændigt valgte opgaveformuleringer og kan træde ind med erfaring og opmuntring ved hjælp af nye momenter af teknisk eller kunstnerisk art. Hovedmotivet for maling i 10. klasse er farvelære og mere systematisk analyse af arbejderne/opgaverne: kontrastlære, farvekomposition, og farvestemninger. Teknik: lasur eller våd akvarel. Modsætningen mellem nordisk og sydlig malerkunst kunne være et ledemotiv i arbejdet med fx middelaldermaleriet frem mod hundredetallets kunstnere, hvor kunstnere som Albrecht Dürer, Grünewald, Holbein og Rembrandt kunne betragtes. Der kan i 11. klasse tages udgangspunkt i ekspressionisme-impressionisme som to grundkræfter i kunsten. Eleverne bringes til en oplevelse af forskellen og spillerummet mellem den figurative og nonfigurative, koloristiske kunstretning; et fordybet studie af de brudte farver ud fra grøn og jordfarver, inspiration fra nordisk romantisk maleri og kubismens tidlige tid, det flade maleri, fladen som mønster og stadig mere bevidst komposition. Med baggrund i fysik/optik i 12. klasse hvor eleverne møder bl.a. Goethes farvelære, kan der tages udgangspunkt i farvekredsen for maleøvelser. Ofte er det menneskets portræt, der har dannet det figurative holdepunkt for studier af stilarter, udtryk og billede af personligheden, det individuelle. Individuelt bestemt kan der også tages udgangspunkt i noget helt andet eller et nonfigurativt tema. Teknisk kan det være gunstigt at udvide fra akvarel til æg-tempera eller oliemaleri på lærred. Kompetencemål for maling vise kendskab til og erfaring med maleteknikker (akvarel og evt andre tempera, olie, pastel) vise kendskab til og erfaringer med farvernes egenart i udtryk og virkning vise kendskab og erfaring med farvekredse og systemer vise erfaringer i farvebalance og farveharmoniseringer hhv. gensidige virkninger i flade, form og komposition udtrykke stemninger i bl.a. kolde og varme, lyse og mørke, tunge og lette farver forstå og anvende tegneriske/grafiske virkemidler i maleriet; landskaber, blomster, portræt, det figurative; redegøre for disse Evaluering Elevernes arbejdsindsats og udvikling evalueres løbende af læreren såvel som efterfølgende i form af mundtlige og skriftlige feedback. De fremstillede produkter og elevens proces med arbejdet evalueres. Evalueringerne fremlægges for eleverne ved de to årlige elevkonsultationer og i vidnesbyrdet i slutningen af 10. og 12. klasse. Her beskrives elevens opnåede kompetencer og
9 faglige progression. Evalueringerne baserer sig på lærerens iagttagelser af elevens individuelle proces, arbejdsevne, koncentration og faglige samt sociale udvikling.
Håndværk. Formål og Perspektiv. Omfang
Håndværk Formål og Perspektiv Håndværk vil sige virket med hænderne hvilket er en nærmest polær beskæftigelse i forhold til det hovedarbejde som i øvrigt finder sted i skolelivet. Alene af den grund er
Læs mereIndholdsplan Håndværk, kunst og design
Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler
Læs mereHåndværk, kunst og design
Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler
Læs mereUDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015
UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker
Læs mereIndholdsplan Håndværk, kunst og design
Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler
Læs mereIndholdsplan Håndværk, kunst og design
Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse Der undervises i håndarbejde på 1-8 klassetrin. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde
Læs mereEleverne i 9. og 10. klasse har skiftende håndværk i 4 timer de fleste forløb varer mellem 3 og 12 uger.
Håndværk Formål og Perspektiv Håndværk vil sige "virket med hænderne" hvilket er en nærmest polær beskæftigelse i forhold til det hovedarbejde som i øvrigt finder sted i skolelivet. Alene af den grund
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereBILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik
BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik EFTERÅR 2014 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst
Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,
Læs mereBilledkunst 1. klasse 2016/2017
Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Fagets identitet og rolle I faget billedkunst skal eleverne lære at producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse
Læs mereKonstruktion og design
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design
Læs mereBilledanalyse og portrættering
Billedanalyse og portrættering Titel: Billedanalyse og portrættering et undervisningsforløb med værkstedsarbejde Kort beskrivelse af emnet: I danskfaget indgår billedanalyse på flere klassetrin. I dette
Læs mereMaterielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Læs mereTryk, Introduktion i Monotypi
Tryk, Introduktion i Monotypi Monotypi er den mest enkle trykmetode. Med udgangspunkt i gården, dyrene og dens omgivelser arbejder vi med skitser og tegninger som vi bagefter omsætter til flerfarverige
Læs mereÅrsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole
Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par
Læs mereEleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering
Fag: Kompetencemål Billedkunst Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 10. klassetrin Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i plane, rumlige og digitale
Læs mereKompetencemål for håndværk og design
Kompetencemål for håndværk og design Kompetencemål efter 9. klasse Undervisningen giver eleverne mulighed for at kunne: anvende redskaber, værktøjer og maskiner målrettet og sikkert til forarbejdning af
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereBILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik
BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2015 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder
Læs mereUndervisning på J.F. Willumsens Museum 2013
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,
Læs mereUndervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for slutmål
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Årsplan for 2 klasse: Billedkunst (Inspiration fra andre lærers årsplan) Billedkunst: 2 lektioner ugentligt. TRINMÅL FOR BILLEDKUNST EFTER 2. KLASSE: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har
Læs mereÅrsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.
Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereFagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst
Læs mereÅrsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14
Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,
Læs mereDu er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur Dansk og Litteratur Formål og
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Årsplan for 1 klasse: Billedkunst (Inspiration fra andre lærers årsplan) Billedkunst: 1 lektioner ugentligt. TRINMÅL FOR BILLEDKUNST EFTER 2. KLASSE: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har
Læs mereÅrsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015
Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Uge 33-37: Cow Parade Uge 38-41: Collage (Matisse) Uge 43-45: Farvelære Uge 46-49: De Fynske Malere Uge 50-51: Juleemne Uge 2-5: Uge 6: Decoupage Avisbilleder
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereEvalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig
Læs mereÅrsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse
Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve
Læs mereBILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)
BILLED VÆRKSTEDET Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) Vibeke Krog Sidsel Brix maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2011 BILLED VÆRKSTEDET Billedværkstedet er en lille kunstskole
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereBilledkunst og design
Skitser og skulptur af mennesker Uge 33-37 14 Jubilæumsfest Scenografisk værksted samt syværksted der kulminerer d.8.september Skitser og skulptur af mennesker Eleven kan planlægge en kommunikativ billedproces
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre
Læs mereÅrsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse
Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år
Læs mereJeg ved noget om primær- og sekundærfarver Jeg kan få ideer fra oplevelser i naturen
Periode Forløb Læringsmål Mål Farvelære uge 34-36 med farver og fugle. Johannes Ittens Farvecirkel. om farveblandinger gennem praktisk arbejde og teoretisk viden om farver. Jeg ved noget om primær- og
Læs mereHåndværk og design Fælles Mål
Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne
Læs mereÅrsplan Kunstlinjen 2014 15
Årsplan Kunstlinjen 2014 15 Uge Skema Overskrift Indhold Mål 33 man: Intro Intro Intro Intro Intro Streetart Oplæg, filmklip og inspiration om streetart. Forskellige teknikker præsenteres og afprøves:
Læs mereÅrsplan Håndarbejde for 5 klasse. 2018/2019.
Klasse 5. Fag: Håndarbejde. Lærer: Jeannette Tjørnebjerg. Lektioner pr. uge: 2 Antal elever: 23. Da det er første år 5 klasse har håndarbejde vil de skulle gennemgå de samme ting som man gør på 4 klassetrin.
Læs mereUVMs Læseplan for faget Billedkunst
UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en
Læs mereSkitsere. Lave en skitse af
Skitsere Lave en skitse af Farvelægge Forsyne en konturtegning (eller anden flade) med et lag farve eller maling. Modellere Frembringe en figur eller en bestemt form ud af et materiale. Udhuling af ler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst c-niveau Helle
Læs mereBilledkunst - læseplan for Engskolen
Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereNOR SISDEN. Portfolio. AVI Akademiet for Visuel Innovation - Design Illustration
NOR SISDEN Portfolio Hjælpeværktøj til færdiggørelse af kunstneriske arbejder, tegninger og illustration. AVI Akademiet for Visuel Innovation - Design Illustration Kom godt i gang Del 1: Skab overblik
Læs mereÅrsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse
Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,
Læs mereBILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik
BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2014 Keramik Undervisningen i keramik veksler mellem stillede opgaver og værkstedsarbejde. Gennemgang af de færdige arbejder er en del af undervisningen.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger
Læs mereBILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog
BILLED VÆRKSTEDET Birthe Nissen Lisbeth Poulsen Vibeke Krog maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2012 Keramiker Lisbeth Poulsen Låsby www.lisbethpoulsen.dk Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi 1983-88
Læs mereBilledkunst og design
Skitser og skulptur af mennesker Uge 33-37 14 Jubilæumsfest Scenografisk værksted samt syværksted der kulminerer d.8.september Skitser og skulptur af mennesker Eleven kan planlægge en kommunikativ billedproces
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereBilledkunst. Status. Evaluering. Fagets formål
Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig
Læs mereFagårsplan 2010/11. Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA. Fagområde/ emne. Periode Mål Relation til Fælles Mål
Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA Fagårsplan 2010/11 Fagområde/ emne Periode Mål Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluering Selvvalgt produkt løbende Eleverne kan selv vælge et produkt,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst b-niveau Helle
Læs mereMåned Emne Materialer Fælles mål
Måned Emne Materialer Fælles mål Perspektivtegning August Repetition og fortsættelse af perspektivtegning(frontperspektiv) fra 4. klasse og de teknikker der bruges dertil. Vi arbejder med et eller flere
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mere5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)
Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst
Læs mereCentrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST
Formål for faget BILLEDKUNST Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereBilledkunst Fælles Mål
Billedkunst Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Fælles Mål efter kompetenceområde Billedfremstilling
Læs mereFagplan for billedkunst
Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog
Læs mereArabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre
Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre Arabisk og islamisk kunst har i mange år præget store dele af verden. Bortset fra algebra, trigonometri, optikken, astronomi og de mange andre videnskabelige
Læs mereForslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet
ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra
Læs mereBUSAKTIVITETER efterår 2015
BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART
Læs mereSamarbejde om billedkunst Sønder Felding Skole og Herning Billedskole
Samarbejde om billedkunst Sønder Felding Skole og Herning Billedskole Sdr. Felding Skole har i skoleåret 16/17 være pilotskole på et fra starten planlagt 3 årigt billedkunstprojekt iværksat af CBL. Første
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereBilledkunst. Måloversigt
Billedkunst Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereNaturen, byen og kunsten
Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst
Læs mereNATUR OG IAGTTAGELSE. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM
NATUR OG IAGTTAGELSE DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM Fag: Billedkunst Målgruppe: 7.-9. klasse Sted: Ribe Kunstmuseum (udstillingssale og arbejdsrum) Omfang: 4 lektioner inkl. pause Fokus: Dialog, materialefærdigheder
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereBanner med arabiske ord
Opgaveark Billedkunst 3.-5. klasse Omfang: 2-8 lektioner Banner med arabiske ord I denne opgave får eleverne kendskab til det grafisk meget flotte, arabiske skriftsprog ved at producere deres egne bannere
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereTegning/Todimensionale billeder
Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af
Læs mereFagbilag Musisk og kunstnerisk produktion
Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereBilledkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan
Læs mereDRAPERING OG NATUR. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM
DRAPERING OG NATUR DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM Fag: Billedkunst Målgruppe: 7.-9. klasse Sted: Ribe Kunstmuseum (udstillingssale) Omfang: 4 lektioner inkl. pause Fokus: Dialog, materialefærdigheder
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereÅrsplan billedkunst 3./4. kl Det Kongelige Teaters Balletskole
Uge Emne/aktivitet Læremidler/materialer Metode/arbejdsform/struktur Mål Evaluering 32-33 Velkommen i skole Min sommerferie Div. turistbrochurer Farver Karton Saks og lim Egne materialer Individuel Grupper
Læs mereÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN
ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN Vi vil lægge os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: HÅNDVÆRKTØJ - FORARBEJDNING (Eleverne kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning
Læs mereÅrsplan for
Årsplan for 2017-2018 Billedkunst 4. klasse Grindsted Privatskole Karin Østergaard Mål for billedkunst efter 4. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan opfylde nedenstående kompetence-,
Læs mereNatur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.
Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i
Læs mere