Teori eksamen i Socialfag. Marts 2006.

Transkript

1 Teori eksamen i Socialfag. Marts Vejleder: Bent Knudsen. Udarbejdet af: Andrea Petersen. 02K Diana Hansen. 02L Vibeke Lund. 02L Roskilde Pædagogseminarium

2 Indholdsfortegnelse. Indledning. s.1 Problemformulering. s.1 Emneafgrænsning. s.2 Metode. s.2 Fysisk og psykisk vold. s.3 Mindst grove vold. Den grove vold. Den groveste vold. Risikobørn. s.3 Risikobarn. Ressourcesvage familier. Stigmatisering. Underretningspligt. s.5 Tavshedspligt. s.5 Pædagogens forbyggende handlemuligheder. s.6 Primær. Sekundær. Tertiær. Konklusion. s.8

3 Indledning. Hvert år rundt om i Danmark er der børn som bliver udsat for fysisk og psykisk vold, enkelte børn dør som følge af den vold de bliver udsat for, og mange andre børn må leve med skader på krop og sjæl efter at de har oplevet at blive fysisk og psykisk mishandlet igennem kortere eller længere tid. Med jævne mellemrum bliver vi gjort opmærksomme på problemet igennem tv og pressen. Mest i forbindelse med de sager, hvor barnet er blevet slået ihjel, eller igennem et dokumentarprogram, som det der var på DR1 d. 15/ kl Når de voksne slår. Danmark er et land hvor man er i kontakt med den offentlige sektor, inden man er fyldt 1 år. Her tænkes på sundhedsplejersken, som vil komme på besøg i hjemmet senest 8 uger efter fødslen. Derudover starter de fleste børn i vuggestue eller dagpleje omkring 1 års alderen. Derfor vil de fleste børn, med rimelig stor sikkerhed, have været sammen med personer som bør og skal være i stand til at opdage og handle på en viden omkring barnets trivsel/ mis trivsel i forbindelse med omsorgssvigt. Men sådan ser virkeligheden langtfra ud, for alle børn i det danske samfund. Den 14. juni 1995 blev revselsesretten afskaffet, men dette har ikke medført at der er mindre vold i hjemmene. Dette konkludere Socialforskningsinstituttet på i et arbejdsnotat Vold mod Børn det lyder således: at der ikke er sket ændringer i omfanget af vold mod børn i gennem de sidste år. 1 Ifølge lov om forældremyndighed og samvær nr.416 af 10. juni 1997, har alle børn ret til omsorg og tryghed, de skal behandles med respekt og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse, eller anden krænkende handling. Indsatsen for at forebygge vold og børnemishandling kan og bør derfor blive bedre. Det er vores ønske med denne synops, at sætte et større fokus på pædagogens forebyggende arbejde i forbindelse med risikobørn i voldsramte familier. Problemformulering. - Hvordan kan vi som pædagoger yde socialt pædagogisk støtte for risikobørn i voldsramte familier, således at vi Hvordan defineres vold i familien? - Hvordan defineres vold i familien 1 Christensen og Pedersen 2004.

4 - Hvad er risikobørn? - Hvordan forebygger og underretter pædagogerne i forbindelse med voldsramte børn? - Hvilke handlemuligheder eller begrænsninger er der inden for servicelovens rammer? Emneafgrænsning. Vi har valgt at fokusere på risikobørn i SFO erne inde for normal området, der har en berøringsflade med børn i alderen 6-10 år. Vi har alle i gruppen, en praksis erfaring med dette område, og har oplevet at pædagogerne mangler viden og ressourcer til at handle i tide på børnenes signaler. Mange af risikofamilierne er påvirket af belastninger, som f.eks. arbejdsløshed, misbrugsproblemer, og skilsmisser. Disse belastninger kan medfører at risikobarnet bliver udsat for fysisk og psykisk vold. Vi er klar over at disse belastninger spiller ind i den voldsramte familier, men vi vil ikke belyse dem nærmere i opgaven. Vi har fravalgt at belyse emnet ud fra empiri der omhandler krisecentrene og børn af anden etnisk baggrund. Dette har vi valgt grundet manglende praksiserfaring. Metode. Synopsisens teoretiske baggrund kommer fra Risikobørn i Danmark af Per Schultz Jørgensen. Hans viden er teori baseret. Derudover har vi brugt Børn i risikozonen kan opdages tidligt af Else Christensen, og arbejdsnotatet Vold mod børn af Else Christensen og Dorthe Agerlund Pedersen. Videns metoden i de sidste to nævnte er baseret på kvalitative interviewundersøgelser og allerede eksisterende dansk litteratur og statistik. Vi vil forsøge at belyse rammerne i lovgivningen vedrørende underretning og tavshedspligten. Her har vi benyttet en lære- og håndbog om pædagogens sociale arbejde med børnefamilier Hvad med børnene skrevet af Anette Laigaard og Jo Leunbach, som begge har års undervisningserfaring og et indgående kendskab til forvaltningsområdet. Bogen er blevet til i tæt samarbejde med en gruppe faglærere og Socialpolitisk forlag. Vi afslutter med at se på de pædagogiske handlemuligheder der er, når vi som pædagoger støder på risikobarnet i hverdagen og hvilken hjemmel der er i lovgivningen.

5 Fysisk og psykisk vold. Vold kan defineres på mange måder. Der kan både være tale om fysisk, psykisk og seksuel vold. Vi har fokus på fysisk og psykisk vold. Med fysisk vold menes f.eks. slag med flad hånd, slag med knyttet hånd, spark, kast ind i møbler, vægge, ned af trapper, kvælningsforsøg, at skære, snitte med en kniv samt at skyde på eller efter kvinden. 2 Med psykisk vold menes f.eks. nedvurderende udtalelser, ydmygelser i samvær med andre, at blive tvunget til at foretage sig ydmygende ting under trusler, telefonchikane, at blive forhindret i at have kontakt med andre, at blive kontrolleret samt trusler på livet 3 Grovheden af volden i hjemmet kan deles ind i tre grupper. I bogen Når mor får bank har seniorforsker Else Christensen ved SFI, inddelt det i grupperne: Mindst grove vold dette er f.eks. i forbindelse med slag med flad hånd. Den grove vold kan være spark og kast. Den groveste vold kan f.eks. være kvælningsforsøg og brug af våben. 4 Når vi her vælger at kigge på de tre former for vold, er det i forbindelse med risikobarnet og de ressourcesvage familiers evne til at klare hverdagens belastninger. Man har konstateret at der er ca børn i Danmark, der hvert år bliver udsat for vold i større eller mindre grad. 5 Risikobørn For at give en bedre forståelse af nøglebegreberne i dette afsnit, vil vi starte med at komme med en definition af: Risikobarn, betegnelse for barn med medfødt el. erhvervet defekt i en sådan grad at det kan give barnet et handicap af medicinsk, neurologisk, psykiatrisk og/el. social art. 6 Når vi som pædagoger bliver opmærksomme på et risikobarn, er det den sociale adfærd vi fokuserer på. Her tænker vi på barnets sociale mønstre og samværskompetencer. 2 Red. Christensen og Persson s Red. Christensen og Persson s Red. Christensen og Persson s Videns og informationscenter for socialt udsatte 6 Psykologisk Pædagogisk ordbog s. 386

6 Ressourcesvage familier, ressourcer måles på forhold som økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, netværk og omsorg for barnet. På det sidste område fokuseres på depression, alkoholmisbrug, mange skænderier mellem forældrene og for nogle børns vedkommen det faktum, at de allerede i 7 års alderen har levet i tre eller flere familier. Fem forhold der på forskellig vis giver nogle rammer for omsorgen for barnet. Delvis ressourcesvage familier karakteriseres, ved at de har problemer inden for to af områderne. Ressourcesvage familier karakteriseres, ved at de har problemer inden for tre af områderne. 7 Stigmatisering, stempling, etikettering; 1) påtrykt af en afvigerrolle, således at en person mod sin vilje kommer til at spille rollen som fx kriminel, psykisk syg, handicappet el. socialt afvigende; jf. stemplingteori, 2) fremtræden af Jesu fem korsfæstelsessår hos visse katolikker som i særlig grad har levet sig ind i Jesu pinsler; første eks. på stigmatisering forekom hos Frans af Assis; siden kendes ca. 300 tilfælde, flest kvinder; man har søgt at forklare fænomenet som neurotiske udslag. 8 Man er i gang med en børneforløbsundersøgelse, hvor man startede med at følge 6000 børn der blev født i Man afsluttede tredje dataindsamling i 2003 og fik fremstillet en rapport der hedder: 7 års børneliv. Rapporten viser at 80 % af børn levede i ressourcestærke familier og havde et godt børneliv, de resterende 13 % af børnene, levede i delvis ressourcesvage familier og 7 % levede i ressourcesvage familier, under vanskeligere forhold. Her manglede forældrene ressourcer til at hjælpe barnet fremad i sin hverdag. Undersøgelsen viser også, at de 13 % og de 7 % af børnene allerede i 1999 udviste en risikoadfærd. Forekomsten af risikobørn i et velfærdssamfund, er tegn på at vi lever i et samfund der har en moralsk tolerancegrænse, for hvad den gode barndom er. Det er en del af pædagogens arbejde, at give risikobarnet mestringsstrategier til at begå sig i samfundet og bryde den negative sociale arv. Når pædagogen møder risikobarnet i hverdagen er der forskellige indikatorer i barnet adfærd, som man skal være opmærksom på. Disse kan være: - Svagt eller intet socialt netværk. - Ikke alderssvarende i sin udvikling. - Har et eller flere problemer i skolen. 7 Christensen Psykologisk Pædagogisk ordbog s. 432

7 Støder man på et barn som har et eller flere af de overnævnte problematikker, skal man være ekstra opmærksom og observerende. Ved gentagende problemer bør man sørge for at komme i dialog med forældrene vedrørende barnets problemer. Vi skal som udgangspunkt sætte barnet i centrum, og forsøge at iværksætte hjælpende foranstaltninger for barnet, med forældrene som samarbejdspartner. 9 Hvis dialogen og samarbejdet med forældrene ikke kan komme op og kører skal man underretning til kommunen, ifølge serviceloven 35. Underretningspligt. Hvis man har mistanke, eller konkret viden omkring, at et barn bliver udsat for fysisk eller psykisk vold, har alle borgere i Danmark ifølge serviceloven, pligt til at underrette kommunen. Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdig behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. 10 Som ansat pædagog i en SFO er det en anden paragraf der træder i kraft, når man bliver opmærksom på et risikobarn. Serviceloven pålægger alle der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, det giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. 11 Når man udarbejder en underretning til kommunen, bør den alene være baseret på faktiske hændelser. Der er ikke plads til at tolke på hændelserne, i så fald skal disse tolkninger være skrapt adskilt fra fakta. 12 I forbindelse med underretningspligten træder loven om tavshedspligt til side. Tavshedspligt. Tavshedspligt betyder ikke, at du har pligt til at være tavs det betyder at du skal have tilladelse til at tale. 13 Alle der arbejder, eller har gjort, inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt. 14 Det vil sige, efter endt ansættelse som pædagog opretholdes tavshedspligten. 9 Socialministeriet Serviceloven Serviceloven Jakobsen, Hansen og Bossi-Andresen Jakobsen, Hansen og Bossi-Andresen Forvaltningsloven 27.

8 SFO, en er en del af folkeskolens virksomhed og kommunikationen imellem pædagoger og lærer er derfor omfattede af bestemmelsen vedrørende kommunikation inden for samme virksomhed. Man kan derfor ved mistanke eller konkret viden godt kommunikere med sine kollegaer, lederen, skolelærerne og skolelederen uden at bryde sin tavshedspligt. I alle kommuner landet over er der pligt til at oprette et tværfagligt team. I dette team kan man som pædagog også får en åben og vejledende dialog omkring sin mistanke. Pædagogens forbyggende handlemuligheder. Den 14. juni 1995 trådte loven om forbyggende sundhedsordninger for børn og unge i kraft. 15 Det er den vi som pædagoger arbejder ud fra når vi yder omsorg for børn og unge. I den pædagogiske praksis opdeler man forebyggelsen i primær, sekundær og tertiær forebyggelse: Primær: ved primær forebyggelse forstås alle former for indsatser, der har til formål at forhindre, at sygdom overhovedet opstår. Målgruppen er hele befolkningen. Sekundær: ved sekundær forebyggelse forstås alle former for indsatser, der har til formål at opspore/screene personer med de første tegn på udvikling af sygdom og herefter intervenere med henblik på at stoppe den videre udvikling af sygdommen. Målgruppen er individer med forhøjet sygdomsrisiko. Tertiær: ved tertiær forebyggelse forstås indsatser, der har til formål at forbygge forværring af sygdom og fastholde funktionsevnen hos den syge. Målgruppen er alene syge individer. 16 Når vi ser på vold mod børn i familien, er det med den sekundære forebyggelse for øjet. Vi vil ikke komme nærmere ind på de andre former for forebyggelse. Ved den sekundære forebyggelse skal pædagogen være i stand til at opspore/screene de børn i en børnegruppe, som der udviser tegn på at det gør ondt i livet. På en sådan måde, at det kan føre til at barnet har eller får posttraumatisk stress oplevelser, og senere i livet har en øget risiko for at blive fysisk eller psykisk syg. Som pædagog i en SFO møder man først barnet i 6 års alderen. Her kan problemet allerede have stået på i mange år, uden at nogen myndighed har reageret der i blandt dagpleje/vuggestue og 15 Sundhedsloven Red. Iversen, Kristensen, Holstein og Due s

9 børnehavepædagogerne. Men det kan også være at de har underrettet kommunen, således at der er foranstaltninger i børnehaven som ikke kommer med i skole og SFO. For at vigtige oplysninger vedrørende de nye børn ikke forsinkes eller skal gå tabt, bør man sørge for at der er et godt samarbejde imellem de forskellige institutioner. Og at der som et naturligt led i overleveringen af børn fra børnehaven er skrevet under på en seddel fra forældrene om at oplysninger på barnet må vider gives til den nye skole og SFO. Når en mistanke er opstået hos en pædagog, er der mulighed for at snakke om sine bekymringer vedrørende et barn. Dette kan man gøre på personale mødet, med sin ledelse, eller kontakte den tværfaglige gruppe som enhver kommune har pligt til at oprette. I det tværfaglige team må man ikke snakke specifikt om et barn, men situationen vedrørende barnet kan man frit snakke om i dette team. Uden at tavshedspligten bliver overtrådt. For at give barnet de bedste muligheder for udvikling, udfoldelse og sundhed, er det yderst vigtig at SFO en hurtigt får en god og konstruktiv dialog i gang med forældrene, så man i fællesskab kan afhjælp barnets problemer i hverdagen. Det er først når dialogen og samarbejdet med forældrene glipper, eller bryder sammen, at institutionen skal underrette til socialforvaltningen. Pædagogen i en SFO bør ved mistanke eller konkret viden tage kontakt til sin ledelse og videregive sine oplysninger. Herefter er det ledelsen der skal skrive en underretning til kommunalforvaltningen, eller ringe til en socialrådgiver, hvis der er behov for en akut indsats vedrørende barnet. Senest 6 dage efter at man har modtaget en underretning skal der sendes et brev ud til institutionen som dokumentation på at forvaltningen har modtaget underretningen. Socialforvaltningen har nu pligt til at iværksætte en 38 undersøgelse vedrørende familiens og dens leveforhold. Sådan en undersøgelse skal være foretaget og endt senest fire måneder efter at forvaltningen har modtaget en underretning. Hvis der ikke er sket forandringer i barnets adfærd eller levestil efter fire måneder, bør man tage situationen op til overvejelse og evt. udfærdige endnu en underretning, for at give barnet en bedre livssituation. Når man som pædagog møder et risikobarn i sin hverdag, er det vigtig man ikke stigmatisere barnet og familien i den ventetid der er ind til, Socialforvaltningen handler på underretningen. Man bør skabe de bedste muligheder for barnet i hverdagen. Selv om dialogen vedrørende evt. vold i familien ikke kom op og fungere, kan dialogen om at give barnet hjælp og støtte i hverdagen med

10 specifikke problemer godt komme til at fungere. Her kan der nævnes følgende eks. på hvilke muligheder der er, f.eks. lektiehjælp, socialrelationer til børnegruppen, eller andre lege og indlæringsmetoder end dem man tilbyder normalt. Udgangspunktet er at barnet skal være i centrum. Konklusion. Vi må konkludere at der er lang vej endnu, før vi kommer volden til livs i det danske samfund. Der er flere problematikker i hvordan vi skal takle sagerne. Lovgivningen er klart beskrevet på området. Vi skal underrette ifølge serviceloven, og vi har pligt til at gribe ind over for en forbrydelse vi har mistanke om vil blive begået. Det skal vi ifølge Retsplejeloven melde til politiet. Forældremyndighedsloven og straffeloven fastslår, at det er strafbart at udsættes børn man har under sin myndighed for vandrøgt eller nedværende behandling. Men vi har erfaret at selv om lovgivningen er ret tydelig på området, så hænger det ikke sammen med hvordan sagerne bliver håndteret i virkeligheden. Disse problemer bliver der sat fokus på i udsendelsen på DR1 Når de voksne slår. Her søger de aktindsigt i fire forskellige voldsager mod børn, hvor der er blevet underrettet til socialforvaltningen. Der bliver først givet hjælp til børnene efter at DR1 går ind i sagerne. Vi ser et behov for at der sker en holdningsændring hos pædagogerne i de danske institutioner. Når vi møder et barn som vi har mistanke eller konkret viden om bliver udsat for fysisk eller psykisk vold, skal vi ikke tage så meget hensyn til vores fremtidige forhold til forældrene, at vi bliver handlingslammet over for børnene og deres situation. Flere pædagoger skal have redskaber til at håndtere og løse problematikken omkring de voldsramte familier. Det tværfaglige samarbejde skal blive mere strømlinet end det er i nuværende tilfælde. Man skal igennem lovgivningen give mulighed for at tilbage give vigtige oplysninger omkring barnets trivsel i hjemmet, fra amtet til kommunen og videre ned til institutionerne og skolen.

11 Litteraturliste. Bøger: Forfatter: Christensen, Else og Perrson Lenie. Titel: Når mor får bank. Forlag: Forfatterne og Socialt Udviklingscenter SUS. Udgivelsesår: Forfatter: Laigaard, Anette og Leunbach, Jo Titel: Hvad med børnene? Forlag: Socialpolitisk Forlag Udgivelsesår: Udgave: 16 Forfatter: Iversen, Lars/ Kristensen, Søndergård, Tage/ Holstein, Evald, Bjørn og Due, Pernille. Titel: Medicinsk sociologi i samfund, sundhed og sygdom. Forlag: Munksgaard Danmark. Udgivelsesår: Forfattere: Socialministeriet. Titel: Håndbog til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene. Forlag: Socialministeriet. Udgivelsesår: Pjece: Forfatter: Jakobsen, Gitte/ Hansen, Melchior, Anne og Bossi-Andresen, Gitte. Titel: Seksuelle overgreb og fysisk / psykisk vold før, under og efter. Forlag: SICO og Socialministeriet. Udgivelsesår: oktober Artikler: Forfatter: Christensen, Else. Titel: Børn i risikozonen kan opdages tidligt. Fra: Social Forskning 2004:3 Forfatter: Jørgensen, Schultz, Per. Titel: Risikobørn i Danmark. Fra Social Kritik 84/2002 Arbejdspapir: Forfatter: Christensen, Else og Pedersen, Agerlund, Dorthe Titel: Vold mod børn. Fra Socialforskningsinstituttet