Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Transkript

1 Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

2 Indhold Indledning... 3 Del 1. Lovgrundlag... 4 Del 2. Generelle oplysninger... 5 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Vokseninitieret aktivitet Børnekultur Rutiner Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål 2

3 Indledning Du sidder nu med Faaborg-Midtfyn Kommunes kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Denne kravspecifikation sætter rammerne for en helt ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. Intentionen bag kravspecifikationen er at forenkle det komplicerede. Kravspecifikationen er en skabelon for den pædagogiske læreplan. En skabelon, der både fastsætter nogle rammer for formen såvel som et niveau for indholdet i den pædagogiske læreplan. Kravspecifikationen fastsætter fælles læringsmål for dagtilbudsområdet i kommunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års området For institutioner bestående af flere matrikler giver læreplansdokumentet mulighed for at vise det fælles værdigrundlag og de forskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikationen skal der laves beskrivelser og dokumentation af henholdsvis en vokseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur og en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser og dokumentationer skal der bl.a. redegøres for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsforløbet vil netop fokusere på denne nye måde at arbejde med den pædagogiske læreplan. Dette er en elektronisk udgave af kravspecifikationen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dokumentet indeholder farvede felter med overskrifter og informationer om dagtilbudsområdet. Under disse felter skal der beskrives, hvordan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget er dagtilbudslovens Formålet med den pædagogiske læreplan "Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart." Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens intentioner om: At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og politikere At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksion, der bygger på dokumentation og evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a. 4

5 Del 2. Generelle oplysninger Institutionens navn Stentevang børnehave Fakta om institutionen Adresse og institutionstype: Privat børnehave Banevænget 28, 5750 Ringe Stentevang børnehave er beliggende i den nordlige bydel af Ringe, hvor der er mulighed for at benytte de mange stisystemer. Der er gåafstand til de offentlige transportmidler. Børnehavens åbningstid er: Man-tors Fre Der er mulighed for at søge om udvidet åbningstid (fredag 16.15) Børnehaven har 4 lukkedage om året. Fredag efter Kr. Himmelfartsdag Grundlovsdag D. 24. og 31. december Årsnorm børn Personale i Stentevang Hos os er der 4 pædagoger ansat (leder inklusiv), samt 2 pædagogmedhjælpere. Vores hus Vi har hjemme i en etplansbygning fra 1974, som er opdelt efter tidens pædagogiske tankegang. Vi har en dejlig legeplads, hvor vi udfordrer det enkelte barns fysiske udvikling. I haven har vi desuden køkkenhave, hvor børnene er med til at så/plante og høste. Stentevang børnehave er en grøn børnehave. Vi henviser til vores hjemmeside 5

6 Institutionens værdier Vores værdier. Hos os mener vi, at barndommen er den vigtigste periode i et menneskes liv og der hvor fundamentet støbes. Derfor er børnehavens overordnede værdigrundlag, at børnene har en god trivsel i hverdagen. God trivsel opnås gennem nærvær, læring, tryghed og gensidig respekt. Vi har hos os skabt en kultur, hvor børn bliver set og hørt og bliver værdsat for den de er. Det er vigtigt, at du er kommet i børnehave, du gør en forskel. Vi giver børnene følelsen af, at alle bidrager til fællesskabet og har betydning for fællesskabet. Vi har skabt en kultur for at hjælpe hinanden de store hjælper de små og derigennem styrke værdifølelsen. Vi tager ansvar for, at der er gode relationer mellem voksne og børn. Vi har læringsmiljøer, der tilgodeser det enkelte individ. Vi inddrager forældrene i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber. Stentevang børnehave har en sukkerpolitik som er ved at blive implementeret i dagligdagen. Alle disse værdier, som har stor betydning for, at vi er den børnehave vi er, ligger sig tæt op ad de grundlæggende værdier, som er udarbejdet i den sammenhængende børnepolitiks målsætninger. De til en hver tid gældende aftalemål 6

7 Børn med særlige behov I henhold til dagtilbudslovens 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov. I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i henhold til Indsatsguide. Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det videre forløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen. Hvordan arbejder vi med indsatsplaner? Når vi oplever et barn har tiltagende udfordringer, udarbejdes der en indsatsplan, som følges og tages op på ny efter et fastsat tidsrum. Hvordan inddrager vi Indsatsguiden samt Handleguiden? Hos os bruger vi Handleguiden, som et vigtigt redskab for at få præciseret, hvor på børnelinien vores bekymring om et barn ligger. Vi handler ud fra hvor på børnelinjen vores bekymring ligger og bruger det tværfaglige team, som er tilknyttet os. Det er også Handleguiden, vi støtter os til i tilfælde af, at vi skal skrive en underretning. Hvilke metoder og aktiviteter anvender vi? Der arbejdes med relationsskema barn/voksen, barn/barn, TRAS- og TrasMo-skemaer. Vi anvender endvidere vækstmodellen i forbindelse med forældresamtaler. Vi arbejder med børnenes udfordringer, ofte i en lille gruppe, da det er rart og motiverende for barnet, at have nogle gode kammerater med sig, som støtte og inspiration. Vi har haft forskellige grupper med fokus på henholdsvis sprog, to-sprog, sansestimulering og motorik. Hvordan arbejder I systematisk med evaluering og dokumentation? 7

8 Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle dokumentations- og evalueringsredskaber med henblik på at kvalitetsudvikle vores praksis. Vi bruger ofte billeddokumentation, logbøger og spørgeskemaer som dokumentation. Vi evaluerer systematisk på personalemøder og stuemøder. Vi evaluerer løbende igennem hele året og sidst på året samles disse evalueringer op til en fælles afsluttende evaluering. Den afsluttende evaluering dokumenteres på vores hjemmeside. Hvordan samarbejder I tværfagligt? Vi gør brug af vores kommunale konsulenter med relevans til det enkelte barns behov. Hvordan samarbejder I med forældre? Forældrene er under hele forløbet en naturlig del af arbejdet med barnet og der er daglig tæt kontakt med dialog, og der afholdes møder hvor vækstmodellen bruges som udgangspunkt. Indsatsplanerne laves i samarbejde med forældrene. 8

9 Overgange Modtagelse af nye børn Hvordan gør I? 3 Mdr. før børnehave start modtager det kommende barn et velkomst brev fra børnehaven der oplyser om, at der er plads i børnehaven. Der medsendes informationer om, hvordan familien har mulighed for en god opstart/indkøring af barnet og praktiske oplysninger. Vi opfordre familien til at komme på besøg en eller to gange inden børnehavestart, så det ikke er et fremmed hus de ankommer i. Ved modtagelsen af børn med særlige behov f.eks. sensitive børn og adoptionsbørn, sørger vi får at tilegne os viden så vi bedst muligt kan tage imod barnet og dennes familie. Det har vi bla. gjort ved, at invitere fagfolk udefra til informationsmøder. Hvem involveres? Barnet og dennes forældre, samt stuen hvor barnet skal gå involveres direkte. Hele huset er informeret om den nystartede familie. Hvordan tager I imod? Der aftales i forvejen med familien hvilken dag barnet ankommer og på hvilket tidspunkt det er bedst at komme på. Når barnet kommer, bydes det velkommen af alle i huset. De øvrige familier i huset er informeret om det nye barn via tavlen, hvor der også bliver budt velkommen. Vi har i forvejen forberedt garderobeplads, tingskuffe og tandbørste/krus med navn på som barnet bliver præsenteret for. Hvordan samarbejder I med andre institutioner? Er det et nystartet børnehavebarn vi skal modtage, er vores forventning at dagplejen har været på besøg sammen med barnet en til to gange. På besøget overdrages oplysninger om, hvordan dagplejen mener vi kan tage bedst imod barnet. Er det et barn der kommer fra en anden børnehave kommer det an på situationen, men vi ser gerne åbenhed for barnets skyld. Hvordan informeres forældrene? Når forældrene ikke mere bliver i børnehaven med barnet, sørger vi får at de bliver informeret om barnets dag. Hvordan dagen er gået og hvad barnet har lavet. Der bliver endvidere skrevet på tavler i børnehaven hvad hele børnegruppen har lavet. Forældrene bliver informeret om tavlen. Overgange Intern overgang Hvilke overgange der er tale om fx fra lille gruppe til mellem gruppe el. vuggestue til børnehave 9

10 Vores eneste interne overgang er fra Stjernegruppen til Troldegruppen som er vores førskolegruppe. Hvordan forbereder I børn/personale? Kort efter sommerferien afholdes der personale møde, hvor der kigges på hvilken børnegruppe vi skal have i skole året efter. Vi kigger på styrker og udfordringer i gruppen og der tages beslutning om hvilke voksne der skal arbejde med gruppen. Troldegruppen samles og der bliver givet informationer om vores tanker med arbejdet og børnene bliver taget med på råd. Hvordan informeres forældrene? Vi henviser til det skrevne ved overgang skole 10

11 Overgange Overgang til andre institutioner Hvad gør I? Vi sørger for, med forældrenes accept, at indsamle de papirer som følger med barnet og fremsender det til institutionen. Er der brug for overleveringssamtaler, står vi gerne til rådighed. Hvem involveres? Forældrene og stuepædagog samt leder involveres Hvordan tager I imod? Barnet modtages som et nyt barn (se modtagelse af nyt barn) Tidligere institution overlevere, hvis det er relevant. Hvordan samarbejder I med andre institutioner? Samarbejdet afhænger af situationen/barnet Hvordan informeres forældrene? Overleveringen foregår i samarbejde med forældrene. Overgange Overgang til skole Hvordan forberedes børnene? Når alle børn og voksne er kommet tilbage fra sommerferie, begynder vi at se på den kommende førskole gruppe. Hvad er det for en gruppe børn vi skal arbejde med fra september til maj året efter. Det er altid noget forskelligt, da vi tager udgangspunkt i hele gruppens behov. Når det er på plads begynder førskole arbejdet som er 3 dage om ugen. Vi sørger for at komme rundt om alt vi kan der vedrører en god skoleopstart. F.eks,at lære at skrive sit navn, at være selvhjulpen med overtøj og toiletbesøg, at styrke barnets koncentration og sociale kompetencer. Hvordan informeres forældrene? I førskole opstartsfasen inviterer vi forældrene til kommende skolebørn til forældremøde. Der fortæller vi om de tanker vi har omkring vores kommende arbejde med deres børn. Vi fortæller om hvad der kræves af et barn der skal i skole og hvordan vi ved fælles hjælp kan gøre deres barn skoleklar. Hvordan overleverer I viden? 11

12 Vi sender i forløbet flere info breve ud og skriver på tavler, så forældrene hele tiden er ført ajour med hvad vi laver og hvor langt vi er nået. I foråret er der forældre samtaler om hvert enkelt barn. Hvordan samarbejder I med skoler? Vi har et godt samarbejde med de skoler vi overlevere børn til. I april/maj mdr. bliver vi inviteret til skolerne, hvor vi fortæller og overlevere vigtig viden om hvert enkelt barn der skal starte. Denne videndeling prioriterer vi højt, da den kan have stor betydning for barnets opstart, hvis det bliver brugt rigtigt. De fleste gange har vi også lærerne på genbesøg i børnehaven. 12

13 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Dokumentation 3.1 Vokseninitieret aktivitet Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Sammenhæng Ifølge dagtilbudsloven er lederen ansvarlig for at dokumentere, hvordan og hvorvidt de metoder og aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at opfylde de opstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dokumentationen evalueres de pædagogiske tiltag. Dokumentation og evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dokumentationen. Hvilken aktivitet har I valgt? Vi har valgt et forløb, vi kalder Vores by. Forløbet er for førskole gruppen. Vi vil se nærmere på Ringe by, se på de muligheder, der er for aktiviteter, naturoplevelser, handlemuligheder samt biblioteket, biografen og kirken. Vi vil lave en planche med bykort og derefter markere, hvor de steder vi besøger er placeret samt børnenes skoler og deres hjem. Hvorfor er denne aktivitet valgt? Vi tror, at det ikke er alle børn, der kender deres by lige godt. At de ikke kender alle de muligheder og tilbud, der er i Ringe. Nogle børn har måske ikke været i f.eks. kirken eller museet og ved ikke, hvad det er. Vi vil også gerne styrke børnenes trafiksikkerhed og gå en masse ture, hvor de kan lære at færdes i trafikken på en sikker måde. Hvad siger forskning/tidens strømning/teorierne hvor henter I jeres inspiration? Vi ønsker, at gøre gruppen skoleparat og der er flere elementer i dette forløb, der kan tilgodese det. F.eks. at kende sit omgivende miljø, færdes i trafikken, at lære hvad der forventes de forskellige steder vi kommer hen, samarbejde om at lave planchen samt at fremvise det for de yngre børn til sidst. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Mål og Tegn Opstil mål og tegn for det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i jeres aftalemål, læringsmål og værdier. 13

14 Vores mål er at give børnegruppen et bredere kendskab til deres by, hvad man kan bruge de forskellige tilbud/muligheder til, hvordan skal man opføre sig der, samt hvordan man færdes i trafikken. Vi vil give dem overblik over deres by, ved at lave en planche med bykort, deres huse og skoler, samt de steder vi vil besøge. Vi vil lave en fremvisning for de yngre børn i børnehaven, for at styrke deres gruppefølelse og tro på sig selv, ved at skulle stå frem og fortælle foran andre. Vi vil gerne se tegn på at børnene viser interesse for det vi ser at de får lyst til at stille spørgsmål at de fortæller derhjemme hvad vi har set at de viser forståelse for, hvordan man opfører sig de forskellige steder at de bliver mere og mere opmærksomme på reglerne i trafikken at vi ser, at børnene støtter og opmuntrer hinanden i forbindelse med fremlægningen at de samarbejder og hjælper hinanden med at lave planchen at vi ser en stolthed over vores projekt Hvilke relationer og hvilken kultur ønsker I samtidig at fremme/skabe? Vi ønsker at skabe en gruppefølelse, hvor man viser omsorg for hinanden og passer på hinanden i trafikken. Respekterer hinanden, vi har alle noget forskelligt at byde ind med i gruppen. Man venter på tur og lytter til hinanden. Styrke venskaber eller skabe nye venskaber, ved at skulle arbejde sammen om opgaver og holde hinanden i hånden to og to, når vi går ture. 14

15 Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Tiltag Konkret aktivitet Vi vil gå ture i byen, hvor vi besøger f.eks. biblioteket, indkøbsmuligheder, kirke, museum og svømmehallen. I børnehaven laver vi en planche over byen. Børnene tegner deres hus og i fællesskab deres skole. Vi tager billeder af de steder vi besøger og sætter dem på planchen. Som afslutning vil vi lave en fremvisning for de yngre børn i børnehaven, hvor de på skift skal fortælle om de besøg vi har været på, deres skole eller deres hus. Planlægning af indhold/formål Rikke og Ulla planlægger et børnemøde, hvor børnene får mulighed for at byde ind med ideer til besøg i byen (for at børnene skal føle sig inddraget og derved få ejerskab for projektet.) Vi tager kontakt til de steder der bliver valgt, f.eks. museum, kirke, Brugsen m.m. for at arrangere besøg. Ca. 2 dage om ugen vil vi gå på besøg i byen og 1 dag om ugen vil vi arbejde på planchen. Vi vil tage billeder, af de steder vi ser og besøger, som skal sættes på planchen. Før besøget, vil vi snakke med børnene om, hvad det er for et sted og hvordan man opfører sig det sted. Fra januar til påske vil vi arbejde med projektet i tidsrummet 9.30 til Gruppen er på 12 førskole børn. Fysiske rammer 1 dag om ugen vil vi arbejde i et grupperum, som er førskole gruppens base. Der kan vi arbejde uforstyrret og lave vores planche, der kan den hænge i fred. Det har betydning for gruppefølelsen, at vi har vores eget rum. 2 dage om ugen er vi ude på tur. Enten rundt i byen eller på besøg forskellige steder. Vi har gode muligheder for at se mange steder i byen. Der er ikke længere end vi kan gå. Aftaler hvem gør hvad Rikke og Ulla laver aftaler med hinanden om, hvem der tager kontakt til de forskellige steder, hvor vi gerne vil på besøg. Hvem skriver infobrev til forældrene og hvem siger hvad til børnene. Regler 15

16 Der er regler for, hvordan vi færdes i trafikken og hvordan man skal opføre sig, når vi er på besøg. Det vil vi snakke med børnene om på forhånd, under besøget og evaluere på bagefter. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dokumentere i forhold til jeres mål og tegn. Dokumentér ved hjælp af datamateriale (fortællinger, interview, foto, tegninger eller andet) jeres praksis i aktiviteten. Dokumentation og evaluering Vi vil lave billeddokumentation af besøgene, processen og fremvisningen. Vi vil lave spørgeskemaer til forældrene, har de lagt mærke til nogle ændringer, har børnene været begejstret og interesseret. Vi vil løbende spørge, hvad børnene synes om projektet og tilpasse til deres ønsker. Vi vil føre logbog over projektet. Kommentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på og synes er vigtigt. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet De 6 læreplanstemaer Gør rede for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i aktiviteten og hvad I vil gøre for evt. yderligere at styrke dem. Barnets alsidige personlige udvikling Vi forventer, at alle deltager aktivt i projektet, ved at deltage i ture og besøg. At børnene viser interesse ved at lytte og stille spørgsmål. At børnene samarbejder om at udarbejde planchen og fremlæggelsen. Alle er en vigtig del af det samlede produkt. Alle skal bidrage ved at tegne deres eget hus, skole og andre ting til byen. 16

17 Der bliver mulighed for, at danne nye relationer på tværs af de to stuer, idet vi sætter børnene sammen om at samarbejde om at tegne og male f.eks. deres skole. På gåturene rundt i byen, vil vi sætte børnene sammen to og to, på tværs af stuerne og dreng/pige, så der opstår nogle nye konstellationer. At udsætte egne behov og vente på det bliver ens egen tur, bliver også sat på prøve i forbindelse med fremlæggelsen. Sociale kompetencer Vi forventer, at børnene øver sig i, at respektere de mennesker, der inviterer os på besøg og bruger tid på at fortælle og vise os rundt. Dette gøres ved at tilpasse sit aktivitetsniveau, spørge, lytte og virke interesseret. At de lærer af at skulle samarbejde med hinanden om at lave planchen og hvis der opstår uoverensstemmelser, at vi sammen finder nogle løsninger. Sprog Vi forventer, at der bliver mulighed for at lære nye ord/fagudtryk de forskellige steder vi besøger. At børnene øver sig i, at formulere gode spørgsmål til de steder vi besøger. At børnene oplever, at det er en anden måde at tale på, ved en fremlæggelse, end de er vant til. At børnene øver sig i at tilpasse deres sprog efter hvor vi er på besøg. Krop og bevægelse Vi forventer at børnene øver sig i at gå ture rundt i byen, at de bliver bedre og bedre til at gå. At børnene tilpasser deres bevægelser/aktivitetsniveau til, hvor vi er på besøg. F.eks. man løber ikke rundt i kirken. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi vil gerne give børnene kendskab til, hvilke kulturelle tilbud, der er i deres by, samt hvad de bruges til. 17

18 Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i forhold til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed. Hvordan gør I det? Beskriv hvordan I arbejder med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø o Hvordan er der mulighed for, at børnene kan eksperimentere og gøre sig erfaringer med deres krop i temaet? o Er der ergonomiske forhold, der kunne forbedres eller anvendes anderledes? o Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet, eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø o Indeholder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? o Anvender vi selv i vores praksis en nysgerrig og motiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? o Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø o o o o Er der variation eller forudsigelighed i temaet, og hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvordan er vores pædagogiske praksis og kontaktform til børnene, når vi er opmærksomme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vores? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi for at være anerkendende over for børnene i temaet? Hvordan handler vi, når vi observerer, at et barn ikke trives i temaet? Dokumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (fortællinger, børneinterview, foto, tegninger eller andet). Kommentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Dokumentation og evaluering Vi vil lave billeddokumentation af besøgene, processen og fremvisningen. Vi vil lave spørgeskemaer til forældrene, har de lagt mærke til nogle ændringer, har børnene været begejstret og interesseret. Vi vil løbende spørge, hvad børnene synes om projektet og tilpasse til deres ønsker. Vi vil føre logbog over projektet. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. 18

19 19

20 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur Sammenhæng Hvad har I valgt? Vi har valgt at se på, hvordan de nuværende børn tager imod nye børn. Hvorfor er dette valgt? Her efter sommerferien er der startet en del nye børn i børnehaven, så det er meget aktuelt, at se på hvordan børnene tager imod de nye børn. Vi har set, at der er opstået jalousi mellem de gamle og de nye børn, når de nye har fået mere voksenkontakt, hjælp og omsorg i opstartsperioden. De gamle børn har manglet en forståelse for, at det kan være svært, at starte i børnehave. Hvad siger forskning/tidens strømning/teorierne hvor henter I jeres inspiration fra? I Stentevang børnehave går vi ind for: den anerkendende tankegang, inklusion og vi arbejder med mobbekufferten. At sætte fokus på en god modtagelse af nye børn, går fint i tråd med inklusionstanken, der er oppe i tiden samt vores værdier i huset. Praksisbeskrivelse af børnekultur Mål og Tegn Opstil mål og tegn i den pædagogiske praksis i børnekulturen med udgangspunkt i jeres aftalemål, læringsmål og værdier. En af vores vigtige grundværdier i Stentevang børnehave er: - At alle skal føle sig velkomne her og føle at man er en vigtig del af fællesskabet. - At alle har ansvar for at nye børn føler sig velkommen i vores fællesskab. Derfor er vores mål: - At børnene tager medansvar for, at de nye børn føler sig velkommen i børnehaven og bliver lukket ind i vores fællesskab. Vi vil gerne se tegn på: At nye børn bliver anerkendt med de forskellige egenskaber de hver især rummer At gamle børn lukker nye børn ind i deres lege At nye børn, hjælpes af gamle børn, f.eks. med lynlåsen der driller, hjælpes op hvis man er faldet At de gamle børn fortæller nye børn om børnehavens regler og rutiner på en pæn måde, ikke bare skælder ud, hvis de gør noget forkert 20

21 Hvilke relationer og hvilken kultur afspejler sig i eksemplet, og hvilke ønsker I at skabe? Vi ønsker, at skabe gode relationer mellem børnene, såvel gamle som nye. Vi ønsker, at have en kultur blandt børnene, hvor man byder hinanden velkommen her i børnehaven i det fællesskab vi har. Praksisbeskrivelse af børnekultur Tiltag Rammer generelt Vi påvirker børnene hele tiden, ved at være gode rollemodeller for dem. Ved at vi tager godt imod nye børn, viser vi, hvordan vi gerne vil have de skal gøre. Mere specifikt vil vi arbejde med mobbekufferten både i førskole gruppen og i mellemgruppen (4 årige) på hvert deres niveau. Vi udvælger det materiale, der handler om, hvordan man har det når man er ny i børnehaven og hvordan de gamle børn kan hjælpe dem med at falde godt til. Når vi går ture, går en stor og lille med hinanden i hånden. På den måde bliver man vist til rette af en stor og relationer kan opstå. Når vi dækker bord, er det en stor og lille der hjælper hinanden med borddækningen en uge ad gangen. På den måde lærer man af den store og relationer kan opstå. Vi opfordre de store til at hjælpe de små med de ting der kan være svære i starten f.eks. at tage overtøj af og på. Vi guider de store til at hjælpe de små, hvis de er faldet på legepladsen og se om de kan trøste dem eller hente hjælp hos de voksne. Dette er arbejde vi vil inddrage i efteråret/vinter 2014/2015 mandage, onsdage og torsdage om formiddagen mellem kl , når vi arbejder med henholdsvis førskolegruppen og de yngste børn. Førskolegruppen er på 12 børn mellemgruppen er på 16 børn. Der vil blive arbejdet med den aktuelle gruppe i et rum, hvor der kun er den gruppe, for at kunne få den fornødne arbejdsro. Det er meget vigtigt for at kunne opnå koncentration hos børnene og børnene kan føle sig trygge nok, til at turde sige noget i det forum. Det er de voksne, der er tilknyttet grupperne, der arbejder med mobbekufferten sammen med dem. Det er også dem, der organiserer, hvem der fører ordet. Praksisbeskrivelse af børnekultur Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dokumentere i forhold til jeres mål og tegn. Dokumentér ved hjælp af datamateriale (fortællinger, interview, foto, tegninger eller andet) jeres praksis i børnekulturen. Kommentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på og synes er vigtigt. 21

22 Vi vil dokumentere dette forløb ved hjælp af logbog, hvor forskellige situationer observeres og skrives ned i logbogen. Det skal både være gode situationer, hvor vi ser at børnene hjælper hinanden og situationer, hvor der ikke er tegn på at hjælpe hinanden. Vi vil skrive, hvordan vi voksne guidede børnene og om der var tegn på, at børnene lærte noget af situationen. Det er den voksne, der oplever situationen, der har ansvar for at skrive det ned i logbogen. Er det situationer, der kan vises med billeder, vil vi supplere med billeddokumentation. Vi vil løbende evaluere på vores personalemøder. Praksisbeskrivelse af børnekultur De 6 læreplanstemaer Gør rede for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i børnekulturen og hvad I vil gøre for at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige personlige udvikling Krop og bevægelse Sociale kompetencer Sprog Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets alsidige personlige udvikling Vi forventer og opfordre til at børnene deltager aktivt og indgår i samspil med andre, ved at de er en aktiv og vigtig del af at tage godt imod de nye børn. De nye børn får mulighed for fra starten af at få et samspil med de gamle børn. Vi håber, at ved at være en del af en kultur, hvor vi tager godt imod nye børn og lukker dem ind i vores fællesskab, vil vi se børn der vokser med denne opgave og føler sig sikker på sin egen position i fællesskabet. Vi forventer, at det vil give både nye og gamle børn følelsen af, at være værdifulde deltagere i og medskaber af vores sociale og kulturelle fællesskab her i Stentevang børnehave. Læringsmål 3-5 årige Ved at børnene lærer, at tage sig godt af de nye børn i børnehaven, kommer de godt omkring læringsmålene for 3-5 årige. Børnene skal øve sig på, at sætte nye lege i gang og inddrage de nye børn. De gamle børn skal acceptere at en 3 årig ikke kan mestre legen helt så godt som en på 4 eller 5 år og legen skal måske tilpasses. Børnene opfordres til at hjælpe hinanden og inddrage nye børn i deres leg, der skal forhandles om krav og regler. 22

23 Børnene skal arbejde med at tolke andres signaler og handle på det. Lære at tænke, at hvis man ser et barn, der er ked af det, kan man selv hjælpe eller hente hjælp hos de voksne. De gamle børn må udsætte sit eget behov for f.eks. at sidde ved siden af en voksen, den første tid, hvor de yngste børn som regel har brug for det. Sociale kompetencer Børnene skal arbejde med, at det er på en anerkendende og respektfuld måde de møder og byder de nye børn velkommen. Børnene skal arbejde med, at de nye børn bliver lukket ind i børnefællesskaber, så venskaber kan opstå. Vi mener, at ved at tage godt imod nye børn, vil det give børnene mulighed for at få erfaringer med at være aktive deltagere i fællesskabet. 23

24 Praksisbeskrivelse af børnekultur Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i forhold til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed. Hvordan gør I det? Beskriv hvordan I arbejder med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø o Hvordan er der mulighed for, at børnene kan eksperimentere og gøre sig erfaringer med deres krop i temaet? o Er der ergonomiske forhold, der kunne forbedres eller anvendes anderledes? o Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet, eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø o Indeholder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? o Anvender vi selv i vores praksis en nysgerrig og motiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? o Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø o o o o Er der variation eller forudsigelighed i temaet, og hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvordan er vores pædagogiske praksis og kontaktform til børnene, når vi er opmærksomme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vores? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi for at være anerkendende over for børnene i temaet? Hvordan handler vi, når vi observerer, at et barn ikke trives i temaet? Dokumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (fortællinger, børneinterview, foto, tegninger eller andet). Kommentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Vi vil dokumentere dette forløb ved hjælp af logbog, hvor forskellige situationer observeres og skrives ned i logbogen. Det skal både være gode situationer, hvor vi ser at børnene hjælper hinanden og situationer, hvor der ikke er tegn på at hjælpe hinanden. Vi vil skrive, hvordan vi voksne guidede børnene og om der var tegn på, at børnene lærte noget af situationen. Det er den voksne, der oplever situationen, der har ansvar for at skrive det ned i logbogen. Er det situationer, der kan vises med billeder, vil vi supplere med billeddokumentation. Vi vil løbende evaluere på vores personalemøder. 24

25 3.3 Rutiner Praksisbeskrivelse af rutiner Sammenhæng Hvilken rutine har I valgt? Vi har valgt at arbejde med vores frokost i børnehaven Hvorfor er denne rutine valgt? Vi har valgt denne rutine, da vi mener at hele frokost- forløbet er en stor del af vores inklusionsarbejde i børnehaven. Frokosten starter nemlig altid med at 2 børn fra hver stue dækker bord til sine kammerater i en uge ad gangen. (en 3 årig og en 5 årig). Bordene skal tørres af inden borddækning Der er noget socialt medansvar i, at skulle sørge for de andre. Det kan bruges som relations skaber. Det er kulturskabende, giver gode vaner, vi giver os tiden. Vores grønne profil er også en del af frokosten, da vi affaldssortere ved bordet. Ved afslutning pakker børnene selv sammen og sætter service til opvask. Der er altid social hygge og samtaler rundt om bordet. De voksne spiser altid med. Frokost afsluttes altid med tandbørstning. Hvad siger forskning/tidens strømning/teorierne hvor henter I jeres inspiration? Vores rutine har en historie som ligger mange år tilbage. Det er erfaringer igennem alle disse år der gør at vi vedholder spisestrukturen. Erfaringen viser os nemlig, at strukturen giver børnene: Genkendelighed En pause i dagens forløb Respekt for hinanden Praksisbeskrivelse af rutiner Mål og Tegn Opstil mål og tegn for den pædagogiske praksis i rutinen med udgangspunkt i jeres aftalemål, læringsmål og værdier. Hvilke relationer og hvilken kultur ønsker I at skabe? Vi vil opsætte to mål i den pædagogiske praksis. Det ene vil være at skabe et større inkluderende miljø i spisefællesskabet som fortsætter i det andet rum, når legen sætter ind efter frokosten. Vi vil arbejde med placering af børn, med den hensigt at skabe nye legerelationer/konstellationer. Det andet praksis forløb vil være at styrke barnets finmotorik og øjenkoordination. De tegn vi gerne vil se er: 25

26 Vi håber, at ved at styrke inklusionen ved frokosten, at kunne se tegn på nye venskaber og flere legekonstellationer. Ved at have et forløb med børnene, hvor der bruges kniv og gaffel, ønsker vi at kunne se tegn på, at det falder børnene mere naturligt at gribe fat om bestikket og derved kunne se at finmotorikken er styrket. Et tegn ville også være at børnene efter forløbets afslutning efterspurgte bestikket. I børnehavens værdigrundlag står skrevet: Barndommen er den vigtigste periode i et menneskes liv og der hvor fundamentet støbes. Det er derfor vores opgave, at udvikle barnets sociale forståelse, så det kan indgå i sammenhæng med andre, vise hensyn og føle ansvar. Praksisbeskrivelse af rutiner Tiltag Konkret organisering Rammer generelt, tid, børnegruppe, gruppestørrelse, De fysiske rammer, betydning og muligheder. Hvordan gør I, hvem har hvilke funktion, hvem gør hvad? Hvilke regler er der? Frokost fællesspisning Tiltaget omhandler de 3-4 årige i børnehaven og der er ca. 30 børn. Til januar og ca. 4 uger frem vil de børn der dækker bord blive spurgt til råds, hvem de syntes kunne sidde ved siden af hinanden. I samråd med den voksen på stuen vil der være overvejelser om børnenes placering ved bordet. Der vil løbende blive drøftet i personalegruppen om der vil være fordele i at krydse nogle børn på tværs af stuerne. Gennem vores arbejde med barn/barn relationer og stuemøder vil vi kunne se hvem der vil have gavn af vores tiltag. Det skal forgå til frokost og de efterfølgende lege på legepladsen/aktiviteter. Frokosten er på de to stuer, hvor børnene fordeles ved 4 borde på hver stue. Betydningen for at spise frokost på denne måde er, at vi med få midler kan have en positiv indflydelse på de legerelationer der opstår efter frokost. Vi spiser med Kniv og Gaffel periode I en længere periode spiser alle børn og voksne med kniv og gaffel. Forløbet vil starte midt i november og afsluttes med en julefrokost i december. Det skal foregå til frokost og omhandler alle 40 børn i alderen 3-5 år. Borddækkerne (2 børn og én voksen) sørger for at der er bestik til alle. Vi har to stuer, otte kvadratiske borde med høje skamler til. Det giver os gode muligheder for at danne små spisegrupper, hvor forskellige konstellationer kan afprøves. 26

27 Regel: Der må ikke kastes med knive og gafler;) Praksisbeskrivelse af rutiner Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dokumentere i forhold til jeres mål og tegn. Dokumentér ved hjælp af datamateriale (fortællinger, interview, foto, tegninger eller andet) jeres praksis i rutinerne. Kommentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på og synes er vigtigt. Vi vil gennem de to perioder bruge logbog til at beskrive de observationer vi gør os under frokosten både i.f.t. placering af børnene ved frokosten og vi spiser med kniv og gaffel Det aftales stuevis hvem der tager notater i logbogen. I logbogen vil både vores egne observationer samt børnenes bemærkninger blive nedskrevet. Vi vil ligeledes tage fotos som dokumentation i forløbet. Vi vil starte vores forløb med at udfylde et barn/ barn relations-skema og ved afslutning atter udfylde et skema så vi kan se om det har haft nogen effekt. 27

28 Praksisbeskrivelse af rutiner De 6 læreplanstemaer Gør rede for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i rutinen og hvad I vil gøre for at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige personlige udvikling Med vores valg af frokost rutine kommer vi godt rundt om barnets alsidige udvikling. Vi giver børnene mulighed for at deltage aktivt i samspil med de andre børn ved at give dem medansvar for børneplaceringen ved bordene. Ved at give dem medansvar føler de sig værdifulde. Vi styrker børnenes fællesskabsbevidsthed. Krop og bevægelse Vores periode med vi spiser med kniv og gaffel går ind og styrker børnenes finmotoriske evner. Den er samtidig medskaber af en madkultur/spisekultur. Sociale kompetencer Vi styrker børnenes sociale kompetencer ved at hjælpe dem med at danne nye relationer i de små grupper ved frokosten som vi ønsker, skal fortsætte i legen efterfølgende. Sprog Børnene styrker deres sprog ved de samtaler vi har under frokosten. De øver sig i at afstemme sproget efter situationen. Naturen og naturfænomener Vi affaldssortere og har derfor små skraldespande på bordene til grønkompost og papirsaffald. Vi har en dialog med børnene om miljøet og hvad der kan genbruges. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi styrker spisekulturen i det samvær vi har omkring frokosten. Praksisbeskrivelse af rutiner Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i forhold til den valgte rutine. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed. Hvordan gør I det? 28

29 Beskriv, hvordan I arbejder med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø o Hvordan er der mulighed for, at børnene kan eksperimentere og gøre sig erfaringer med deres krop i temaet? o Er der ergonomiske forhold, der kunne forbedres eller anvendes anderledes? o Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø o Indeholder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? o Anvender vi selv i vores praksis en nysgerrig og motiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? o Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø o o o o Er der variation eller forudsigelighed i temaet, og hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvordan er vores pædagogiske praksis og kontaktform til børnene, når vi er opmærksomme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vores? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi for at være anerkendende over for børnene i temaet? Hvordan handler vi, når vi observerer, at et barn ikke trives i temaet? Dokumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (fortællinger, børneinterview, foto, tegninger eller andet). Kommentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Vi vil gennem de to perioder bruge logbog til at beskrive de observationer vi gør os under frokosten både i.f.t. placering af børnene ved frokosten og vi spiser med kniv og gaffel Det aftales stuevis hvem der tager notater i logbogen. I logbogen vil både vores egne observationer samt børnenes bemærkninger blive nedskrevet. Vi vil ligeledes tage fotos som dokumentation i forløbet. Vi vil starte vores forløb med at udfylde et barn/ barn relations-skema og ved afslutning atter udfylde et skema så vi kan se om det har haft nogen effekt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Børnene bliver medskaber i nye børnerelationer. 29

30 Del 4. Evaluering Evalueringsplan Beskriv institutionens evalueringsplan, efter hvilken systematik evalueres fx på stuemøder, personalemøder o. lign. Der evalueres systematisk på hvert stuemøde og personalemøde. Vi gennemgår vores dokumentationer. Hvordan inddrages bestyrelsen, øvrige forældre og personalet i udarbejdelsen af læreplanen, evalueringen og opfølgningen? Personalet udarbejder læreplanerne og de bliver præsenteret for bestyrelsen. Bestyrelsen er med til at godkende læreplanerne og bliver præsenteret for evalueringen og der følges op. Hvornår evalueres? Der evalueres løbende på stuemøder og personalemøder og slut på året laves den endelige evaluering. Hvordan evalueres? Vi evaluerer ud fra vores dokumentationsmateriale Hvilken evalueringsmodel benyttes, fx SMTTE, vækstmodellen el. anden? Vi benytter SMTTE model og vækstmodel Hvilke didaktiske overvejelser har I gjort jer? Vi har haft mange gode tanker om, hvad vi kunne give vores børn med sig i rygsækken af gode vaner, erfaringer og nye relationer. Vi har som børnehave et medansvar for at give børnene nogle elementære grundregler med til at kunne klare sig ude i den store vide verden og kunne færdes sig rundt i byen og mellem andre mennesker. Vores ønske er at klæde vores børn på så de er rustet. Nåede vi de læringsmål, vi havde sat os? Hvis ja, beskriv hvordan fx et narrativ. Hvis nej, hvad var årsagen? Hvad har vi lært af dette? Revideret den Godkendt af fagsekretariatet den Side 30