Indholdsfortegnelse.

Transkript

1 Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Hvad er leg, og hvad er læring?... 2 Teoretisk analyse... 3 Metode og handlingsforslag... 5 Afrunding/Konklusion Emner til drøftelse i samtalen... 7 Litteraturliste De fysiske rammer...bilag 1 Udeområdet..Bilag 2

2 Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 2 af 8 Problemformulering. Når jeg har valgt at skrive om stikordet : Giv barnet rum til at lege og lære, er det fordi, jeg synes det er interessant i forhold til, at der fra august 2004 indføres pædagogiske læreplaner 1 for børn i alderen ½ år og indtil skolealderen. Læreplanerne skal altså gælde i både kommunale dagplejehjem, vuggestuer og børnehaver. Der kan argumenteres både for og imod læreplaner. Hvilken betydning får det for børns leg, at der indføres læreplaner? Er der rum til både at lege og lære i institutionerne? Hvad skal der til, for at der er rum til at lege og lære? Hvilke kompetencer skal vi have som pædagoger, når vi skal opfylde de nye krav fra regeringen? I skolen er der allerede læreplaner, og i børnehaveklassen er der pr.1. august 2003 vedtaget fælles regler for undervisningens mål og indhold i børnehaveklassen. Disse regler beskrives i pjecen Velkommen i børnehaveklassen 2, som er udgivet af Undervisningsministeriet. I børnehaver og vuggestuer har man hidtil arbejdet efter en virksomhedsplan, som udarbejdes i samarbejde mellem ledelse, medarbejdere forældrebestyrelse. Disse virksomhedsplaner er naturligvis meget forskellige i de forskellige institutioner, og regeringens formål med indførelsen af læreplaner, er at ensrette disse mål, for at give alle børn en bedre start. I En god start til alle børn 3 udgivet af Socialministeriet, kan man læse, at regeringen vil styrke læring i daginstitutioner ved at indføre fælles mål i form af obligatoriske læreplaner. Det der står i Servicelovens 8 4 skal gøres mere konkret ved indførelsen af læreplaner. Desuden har Socialministeriet udgivet Sølvguiden 5, som er tænkt som inspirationskilde til, hvordan man kan arbejde teoretisk og praktisk med læring i dagtilbud. Guiden består af 12 artikler, som er overvejende praksisorienterede, og af 6 overvejende teoretiske artikler. Som det fremgår af ovenstående, er der meget fokus på børns læring, og mine overvejelser og erfaringer fra praksis, særligt i børnehaver, fører mig frem til følgende afgrænsede problemformulering: Hvordan kan og bør jeg som pædagog give barnet rum, både fysisk og psykisk, til at lege og lære, når der indføres læreplaner i børnehaven, og hvilke kompetencer skal pædagogen være i besiddelse af? Hvad er leg, og hvad er læring? Leg er ifølge psykologisk-pædagogisk ordbog 6 defineret som en aktivitet, der er tilfredsstillende i sig selv, aktivitet for aktivitetens egen skyld. Legen udvikler fantasi, færdigheder, fremmer socialiseringen, og understøtter dannelse af læremotivation. Læring 7 er defineret som den mere eller mindre varige ændring af adfærd, som er et resultat af erfaringer, kundskaber og øvelse, som personen opnår ved eget valg af aktiviteter. For det lille barn er legen den vigtigste aktivitet, og den virker som læreproces, fordi færdigheder og sociale relationer realiseres og afprøves i legen. 1 Forslag til lov om ændring af lov om social service (pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn) Socialministeriet: En god start til alle børn 4 Pædagogisk lovsamling 2003/2004 side 36 5 Socialministeriet. Sølvguiden 6 Hansen Mogens, Thomsen Poul og Varming Ole Psykologisk-pædagogisk ordbog side Hansen Mogens, Thomsen Poul og Varming Ole Psykologisk-pædagogisk ordbog side 239

3 Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 3 af 8 Teoretisk analyse. Formålet med at indføre læreplaner i dagtilbud er ifølge socialminister Henriette Kjær 8, at komme den negative sociale arv til livs. Regeringen skønner, at merudgiften i forbindelse med at udarbejde og revidere læreplanerne, vil blive ca kr. om året pr. institution, dette beløb, mener BUPL 9 ikke er realistisk, BUPL er dog som udgangspunkt positive overfor lærerplanernes indførelse. Der opstilles 5 læringsmål, som skal opfyldes, de er følgende: For dagtilbud: ( Disse 6 mål gælder allerede for børnehaveklassen.) 1. sprog 1. sprog og udtryksformer 2. sociale færdigheder 2. naturen og naturfaglige fænomener 3. personlige færdigheder 3. det praktisk musiske 4. natur 4. bevægelse og motorik 5. æstetik 5. sociale færdigheder 6. samvær og samarbejde Målene for dagtilbud og for børnehaveklassen ligner hinanden meget, men bevægelse og motorik er ikke nævnt i læreplanerne for dagtilbud. Det synes jeg er vigtigt, og det kritiseret da også stærkt af Søren Lisberg, 10 som fremhæver, at et af regeringens store mål, er at børnene skal blive mindre fede. Han kritiserer også, at madkultur ikke er med som et vigtigt punkt. Efter hans mening kan det se ud til, at det er en tidlig skolestart der indføres af bagdøren. Der er både tilhængere og modstandere af disse læreplaner, og jeg vil i det følgende belyse flere teoretikeres holdninger. Min egen holdning vil fremgå af afsnittet, hvor jeg kommer med handlingsforslag til praksis. I forslaget til lov om ændring af lov om social service 11, fremgår det, at der vha. læreplaner skal være sikkerhed for, at alle dagtilbud arbejder systematisk og på en synlig og kvalificeret måde med læring. Netop denne vending kritiseres af Gideon Zlotnik 12, han mener, at systematisk læring bør bandlyses i daginstitutioner. Der er for mange planlagte aktiviteter i børnehaven, der skal efter hans mening være plads til mere fri leg, leg som ikke munder ud i et produkt. Han er direkte imod regeringens planer om, det han kalder, undervisning og læreplaner i børnehaven. Han mener, at børns indlæringsevne kan ødelægges, hvis de paces frem fra de er små. Stig Brostrøm 13 er derimod en stærk tilhænger af læreplaner. Han har længe efterlyst læreplaner, som skal sikre kvaliteten i dagtilbud, og han mener, at nogle institutioner allerede gør meget af det, der kommer til at stå i læreplanerne, men andre institutioner trænger til et løft. Han siger, at læring skal ske gennem leg, børnene skal ikke sidde stille og terpe bogstaver i børnehaven. For lidt leg og fantasi svækker børns hjerner 14 Grethe Kragh-Müller advarer mod, at hjernen ikke vil udvikles, som den ellers ville have gjort, hvis man indfører læreplaner for førskolebørn. Hun bakkes op af Jørn Martin Steenholt, 15 som mener, at man gør børn til en slags viden - og færdighedsinvalider. 8 Kjær Henriette, Strabads 2003 nr.4 udkommet den 10. december 2003, side 12 9 Høringssvar, BUPL 10 Lisberg Søren, leder i Blæksprutten 11 Forslag til lov om ændring af lov om social service (pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn) 12 Artikel fra Børn & Unge nr juli årgang side Brostrøm Stig, DPU I medierne nyheder, arkiv Kragh-Müller Grethe, Børn & Unge nr forord. 15 Steenholt Jørn Martin, Børn & Unge nr forord.

4 Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 4 af 8 Per B. Christensen 16 siger: Det drejer sig ikke om at flytte skolen ned i børnehaven; men om at forberede børnene på deres videre liv og dermed også på skolen. Han peger på, at der skal være fokus på det individuelle barn, at omsorg, stabile rammer og tryghed stadig er det grundlæggende i det pædagogiske arbejde, og at der skal gives vide rammer for den frie leg og spontanitet. De fysiske rammer er vigtige for barnets muligheder for at lege og lære, det gælder både indendørs og udendørs forhold. Se: bilag 1 De fysiske rammer og bilag 2 Udeområdet. 17 Legeplads Adgang til natur Rum til fordybelse Rum til hvile Rum til samvær i større og mindre grupper Rum til at eksperimentere Læringsrum De psykiske rammer handler både om det værdigrundlag der arbejdes udfra, den tryghed, omsorg og de stabile rammer, der er i institutionen og om pædagogens kompetencer. Mit værdigrundlag er et helhedssyn på barnet, respekt for barnet og barnets ressourcer. Jeg deler Daniela Cecchin s opfattelse af, at barnet i dag ikke kan være et objekt for opdragelse, men at det er et subjekt, som er aktivt handlende og kompetent i forhold til sin egen udvikling. Det kompetente barn har ret til at møde kompetente voksne. 18 I EVA rapporten 19 beskrives de kompetencer, som pædagogen skal tilegne sig under pædagogstudiet: Faglig kompetence Didaktisk kompetence Social og kommunikativ kompetence Handlekompetence Kulturel kompetence Ændrings- og udviklingskompetence Faglig - etisk kompetence Pædagogen skal kunne arbejde på alle tre niveauer, som vises her, 20 især K3-niveauet tillægges stor betydning, når man læser EVA-rapporten. 16 Christensen Per B., Børn & Unge nr forord. 17 Hirtshals kommune 2003 læringsplan for 0-6 års området bilag 1 og 2 18 Cecchin Daniela, Pædagogens kompetencer side Evaluering af pædagoguddannelsen side Olesen Søren Gytz & Hygum Erik, Introduktion til pædagogisk teori og praksis side 138

5 Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 5 af 8 Nedenstående læringsmodel 21, sammen med ovenstående didaktiske kompetencemodel, kan sammenholdes med modellen af den dynamiske læringsproces fra Sølvguiden 22, her er en lige fordeling af den voksne og barnets identitet, handling og refleksion. Læringsmodel. Dynamisk læringsproces. Refleksion Identitet (voksen) (barn) Handling (barn) Handling (voksen) Identitet (voksen) Refleksion (barn) I det følgende vil jeg tage stilling til, hvordan disse teorier kan anvendes i praksis. Metode og handlingsforslag. Jeg har i min 2. lønnede praktik arbejdet med ICDP ( forkortelse af: International Children Develovment Program) som er en relations- og ressourceorienteret pædagogik, kombineret med Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Disse metoder, mener jeg, vil være et godt udgangspunkt for arbejdet i børnehaven ved indførelse af læreplaner. Ved at arbejde med Howard Gardners teorier om de mange intelligenser i børnehaven, kortlægges det enkelte barns stærke og svage sider, og der kan arbejdes individuelt og målrettet med det enkelte barn, også med obligatoriske læreplaner som overordnet retningslinje for praksis. Arbejdet med individuelle læreplaner kan efter min mening med fordel kombineres med arbejdet med Barnets bog, hvorfra jeg allerede har et godt kendskab til barnets nærmeste udviklingszone. I Barnets bog har jeg lavet en intelligensprofil af barnet ifølge Howard Gardner, der er billeder af barnets oplevelser både fra børnehaven og fra hjemmet. Pædagoger og forældre skriver om barnets oplevelser i bogen, og det er min erfaring, at både børn og voksne har stor fornøjelse af at læse i bogen. Ved at anvende ICDP, sikres det, at relationerne er i fokus, det mener jeg, er grundlæggende for alt pædagogisk arbejde. I Lærerig leg og legende læring 23 sættes der spørgsmål ved, om sprogstimulering er leg eller læring eller? Lige netop sprogstimulering har der igennem længere tid været fokus på, og da det er et centralt punkt i de nye læreplaner, vil jeg bruge det som eksempel for mit handlingsforslag i praksis. Jeg har arbejdet med sprogstimulering i min 2. lønnede praktik, og jeg har i den forbindelse erfaret, at leg og læring er to sider af samme sag. Frem for alt, mener jeg, at relationen er vigtig, og det at tage børn alvorligt, at være nærværende og opmærksom. Jeg kommer her med eksempler på det, jeg har foretaget mig sammen med børnene i børnehaven, og som jeg har opnået positive resultater med, både i form af samvær, leg og læring: 21 Olesen Søren Gytz & Hygum Erik, Introduktion til pædagogisk teori og praksis side Socialministeriet. Sølvguiden 23 Brostrøm Stig og Vejleskov Hans, Lærerig leg og legende læring side 25

6 Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 6 af 8 Det at være i naturen (skov og strand) med børnene, udvider børnenes erfarings- /begrebsverden, og det giver mulighed for meningsfulde samtaler. Det er et godt udgangspunkt for indbyrdes relationer, som kan være til glæde for alle i dagligdagen. Big books mener jeg, er et godt arbejdsredskab til at få børnene til at fortælle både om billederne i bøgerne og det bøgerne handler om. Det sætter fantasien i gang, og giver mulighed for sjove og positive oplevelser sammen med den voksne. Børnene bliver opmærksomme på skriftsproget, læseretningen og bogstavernes form og lyd. Rytmik, sproglege osv. er en god måde at stimulere børns sproglige udvikling på. Aktiviteter, som udvider børnenes erfarings - /begrebsverden, som giver mening, og tiden til at tale om disse oplevelser sammen med en voksen. Det er vigtigt, at vi kommunikerer med barnet, så det kan se en mening med at tilegne sig sproget. Nødvendigheden af at kunne kommunikere motiverer barnet til at lære. De voksne skal være modeller for barnet: Vi skal tale tydeligt, bruge enkle sætninger med et klart budskab, give barnet tid til at svare- formulere sig, gentage barnets ord/sætninger korrekt og ikke rette direkte, vise interesse, og ikke bruge for mange hvord, ex. hvad, hvem, hvordan osv. Vi skal understøtte det talte ord med kropssprog, ting og billeder. Mundmotorikken bør trænes dagligt, ex. ved at tygge gulerødder, æbler, puste balloner op, puste sæbebobler, fløjte, lave grimasser, alt sammen noget som træner mundens motorik. Da sprog og motorik hænger sammen, er det godt at bruge sanglege med fagter til. Det var nogle eksempler på punkter, jeg har arbejdet med i forbindelse med sprogstimulering i børnehaven. Jeg vil tilføje vigtigheden af, at tale med barnet i hverdagssituationer, at barnet inddrages i almindelige gøremål er efter min mening også vigtigt, der skal være tid til ikke planlagte aktiviteter. Det er vigtigt at have et godt samarbejde med barnets forældre og kolleger, vi må være enige om målene for barnets udvikling, og det er pædagogens opgave at holde forældrene informeret om det der sker i børnehaven. Afrunding/Konklusion. I problemformuleringen stiller jeg spørgsmålet, hvordan jeg kan og bør give barnet rum til at lege og lære, når der indføres læreplaner, og hvilke kompetencer pædagogen skal være i besiddelse af. Jeg er kommet med eksempler på, hvordan der kan arbejdes med ICDP og Howard Gardner i børnehaven. Der er naturligvis andre pædagogiske metoder og teorier, der er gode i arbejdet med læreplaner i børnehaven. Det fysiske rum skal tilgodese barnets behov for både at være alene eller sammen med andre. Det skal udfordre og inspirere barnet, og barnet skal have mulighed for selvstyring. For det psykiske rum kan fremhæves: Tryghed, omsorg, stabile rammer og pædagogens faglige og personlige kompetencer, særligt evnen til refleksion, ændring og udvikling. Som det kan ses ovenfor, er jeg tilhænger af læreplaner i dagtilbud, da jeg mener, at der vil kunne rettes op på nogle af de uligheder imellem børn, der skyldes manglende stimulering og ringere mulighed for at udvikle sig. Ved at arbejde med læreplanerne individuelt med det enkelte barn, og sikre at relationen er prioriteret højt i det pædagogiske arbejde, mener jeg, at der kan gives rum for barnet til både at lege og lære, også efter indførelsen af obligatoriske læreplaner.

7 Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 7 af 8 Emner til drøftelse i samtalen. 1. Pædagogen som professionsbachelor. 2. ICDP 3. Howard Gardner. 4. ex. Fra praksis. 5. ex. På læreplan I børnehaven. Litteraturliste. Brostrøm Stig, DPU I medierne nyheder, arkiv Brostrøm Stig og Vejleskov Hans, Lærerig leg og legende læring Danmarks lærerhøjskole marts 1999 Oplag ex. ISBN Cecchin Daniela, Pædagogens kompetencer København sept. 1996, BUPL og Forfatterne ISBN Christensen Per B., Børn & Unge nr forord. Danmarks evalueringsinstitut, Evaluering af pædagoguddannelsen Vester Kopi 2003 ISBN Forslag til lov om ændring af lov om social service (pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn) Hansen Mogens, Thomsen Poul og Varming Ole Psykologisk-pædagogisk ordbog Nordisk forlag A.S udgave ISBN Hirtshals kommune 2003 læringsplan for 0-6 års området Høringssvar, BUPL BUPL/Nyheder/BUPL s høringssvar om pædagogiske læreplaner i dagtilbud se tema om læreplaner. Jappe Erik, Pædagogisk lovsamling 2003/2004 Forlaget Kolibri, 3. udgave, 1. oplag ISBN Kjær Henriette, Strabads 2003 nr.4 udkommet den 10. december 2003, side 12

8 Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 8 af 8 Kragh-Müller Grethe, Børn & Unge nr forord. Lisberg Søren, Nyheder - læreplaner til vuggestuer og børnehaver. Olesen Søren Gytz & Hygum Erik, Introduktion til pædagogisk teori og praksis Forlaget PUC udgave, 2. oplag ISBN Socialministeriet: En god start til alle børn Juni oplag 3000 eks. ISBN Socialministeriet. Sølvguiden, Socialministeriets hjemmeside, puplikationer. Steenholt Jørn Martin, Børn & Unge nr forord. Undervisningsministeriets hjemmeside Zlotnik Gideon, Artikel fra Børn & Unge nr juli årgang side 14-15