Undervisningsvejledning

Transkript

1 Undervisningsvejledning Klimakassen

2

3

4 Klimakasse og undervisningsvejledning Ansvarlig redaktør: Synnøve Kjærland Forfattere: Synnøve Kjærland og Sandra Meinecke Grafisk tilrettelæggelse: Mathias Eckersberg Faglig konsulenter: Lars Oksen Demant-Poort og Melissa Hansen Sproglig tilrettelæggelse: Sophie Louise Gladov Oversættelse: Hans Larsen og Nanna Knudsen Idé og koncept: Eva Theil, Stefan thor Straten, Mathias Eckersberg og Synnøve Kjærland Illustrationer & ikoner: Freepik from Scott de Jonge from Eucalyp from Twitter from Titusurya - Freepik.com FreeVectorMaps.com Trykkeri: LaserTryk.dk A/S En særlig tak til Melissa Hansen, Maria- Louise Jakobsen og Lars Oksen Demant-Poort for uvurderlig faglig sparring i udvikling og test af materialet samt til test skoler i Aasiaat, Sisimiut og Nuuk. Klimakassen er udviklet af CONCITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø.

5 Indholdsfortegnelse Introduktion...4 Forløb 1: Vind & vejr...6 Forløb 2: Min vejrudsigt Forløb 3: Årstiderne Forløb 4: Vejret før & nu...22 Forløb 5: Vandets kredsløb Forløb 6: Vejret i verden...34 Kildereferencer Skabeloner til elever... 42

6 Introduktion Klimaudfordringen og den globale opvarmning er blandt de største udfordringer, menneskeheden står overfor i dag. Børnene hører om klimaforandringer, smeltende poler og voldsomt vejr. Det er en problematik, de ikke har noget ansvar for, men som afspejler den fremtid, de vil komme til at leve i. Klimakassens formål er, at eleverne gennem et dialogbaseret undervisningsforløb får en større bevidsthed om klima og vejr, og at de bliver introduceret til klimaforandringernes baggrund, konsekvenserne nu og i fremtiden, samt hvad vi kan gøre ved det. til naturvidenskabelige forklaringer og sammenhænge omkring vejr, klima og klimaforandringer. Klimakassen er udviklet af CONCITOs Klimaambassade efter opdrag fra og med støtte af Departementet for Natur og Miljø / Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik (PAN). Klimakassen Klimakassen består af følgende: En kasse med udvalgte konkrete genstande og skabeloner, som er struktureret omkring seks undervisningsforløb En undervisningsvejledning målrettet underviseren med udførlige beskrivelser af de seks undervisningsforløb, som det faglige indhold er struktureret omkring Elevark og skabeloner målrettet eleverne og udviklet til de enkelte undervisningsforløb Eleverne skal undersøge og eksperimentere Klimakassens formål er, at eleverne eksperimenterer og undersøger sig frem Det faglige indhold er tilpasset øvelserne, der er udviklet, så de er enkle at gennemføre. Det er tilstræbt, at øvelserne kan gennemføres enten i et almindeligt klasseværelse eller udendørs uden brug af avanceret ekstraudstyr. Ud over de standardmaterialer, der normalt er til rådighed i klasseværelserne (blyanter, viskelæder og papir), indeholder klimakassen det udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre de forskellige øvelser. Udgangspunktet for klimakassen er, at undervisningen gøres videst muligt relevant og nærværende for eleverne. En essentiel del af undervisningsmaterialets opbygning er, at det kommunikerer gennem forskellige modaliteter, som kan igangsætte forskellige former for abstraktion hos eleverne. Dette skulle gerne medføre, at eleverne i højere grad vil kunne bearbejde den faglige information. For nogle elever kan det eksempelvis være lettere at huske faglig information, hvis de ser billeder eller skal tegne, mens andre i højere grad har brug for at arbejde direkte med en øvelse eller forsøg, som reflekterer den faglige viden, der er fokus på. For andre elever giver det mere mening selv at skulle udforme et 6

7 produkt for at bearbejde den faglige viden. Der er altså i høj grad fokus på differentiering af undervisningen, hvor flere former for læring tages i betragtning. Undersvisningsvejledning Undervisningsvejledningen er opdelt i følgende tematiske forløb: 1. Vind og vejr 2. Vejrudsigten 3. Årstiderne 4. Vejret før og nu 5. Vandets kredsløb 6. Vejret i verden Hvert forløb indledes med et forslag til, hvordan emnet kan introduceres i klassen, ligesom der præsenteres uddybende faglige forklaringer og informationer om emnet. Hvert forløb er bygget op omkring elevøvelser, der beskrives i undervisningsvejledningen, hvor der både findes materialelister samt formålsbeskrivelser. Der foreslås også måder, hvorpå man kan perspektivere og afrunde forløb og øvelser i klassen, og det er opgjort, hvilke faglige mål de enkelte forløb opfylder. Til sidst i forløbet henvises der til relevante faglige mål samt faglige ord og termer. I undervisningsvejledningen vil der være en faglig rød tråd mellem øvelser og forsøg, hvor det også gøres klart, at øvelser og forsøg er opbygget på en måde, så de også kan bruges uafhængigt af hinanden. Underviseren har med andre ord også mulighed for at udvælge enkelte dele af af de konkrete forløb, afhængigt af hvad der er relevant i forhold til, hvad der ellers undervises i. Bagerst i undervisningsvejledningen er øvelserne til de enkelte forløb samlet for at give det bedst mulige overblik over de faglige elementer, Klimakassen består af. God fornøjelse! 7

8 Forløb 1: Vind & vejr 3 lektioner af 45 min I dette forløb skal eleverne arbejde med, hvorfor vejret er vigtigt for os, hvordan vi kan måle det, og hvad vi kan bruge sådanne målinger til. Måling af vejret Vejret skifter meget, og vi har forskellige måleinstrumenter, som hjælper os med at vurdere fx temperatur og vindstyrke. Forløbets hovedformål Vejrets betydning for os Hvordan vi kan måle vejret og navigere efter det Kendskab til et termometer og hvordan man måler temperatur Kendskab til de fire verdenshjørner (Nord, syd, øst og vest) Kendskab til et kompas og hvordan man bestemmer vindens retning Spørgsmål til eleverne: Er der nogen, der ved, hvad man måler temperatur med? Spørg ud. Er der nogen, der har et termometer derhjemme, og hvad bruger I det til? (eksempler på mulige svar: til at måle temperaturen udenfor, til at måle feber, når man laver mad etc.) Man måler temperatur med et termometer, vindstyrke med en vindmåler, og en vejrstation kan ud fra at måle luftfugtigheden sige noget om, hvordan vejret bliver. Indledende snak Vejret er af stor betydning for os. Det første mange af os gør om morgenen, er at kigge ud for at se, hvordan vejret er, så vi ved hvilket tøj det er smart at tage på for ikke at fryse, blive våd eller få det for varmt. For nogle er vejret specielt vigtigt. Tænk bare på fiskere, sømænd og piloter. For dem er det en vigtig del af jobbet at holde øje med vejrudsigten. Det kan være livsnødvendigt at holde øje med vejret. Spørgsmål til eleverne: Kender I nogen, der har brug for at kende vejrudsigten inden de skal på arbejde eller ud af døren? Hvad betyder vejret for dig i hverdagen? Hvilket slags vejr synes I er sjovest at være ude i? Hvorfor? Har I nogensinde været ude, når det er rigtig uvejr? Hvordan var det? (koldt, vådt, blæsende ect). Temperatur Temperaturen måler man med et termometer. Den farvede væske i termometeret er sprit (ethanol) tilsat farvestof, som udvider sig, når det bliver varmt og trækker sig sammen, når det bliver koldt. På den måde går den farvede søjle op og ned, og vi kan aflæse, hvor varmt der er. Temperatur måler vi i grader (Celcius). Når det bliver varmere, siger man, at temperaturen stiger, og når det bliver koldere, siger man, at temperaturen falder. Det er det, man aflæser i søjlen på termometeret. Termometer C C

9 60-75 minutter Øvelse: Mål temperaturen Formålet med øvelsen er, at eleverne skal få kendskab til, hvordan et termometer fungerer og selv får erfaringer med at måle temperatur forskellige steder. Det skal I bruge Termometer Stopur Skabelon af termometer Farveblyant Eleverne deles op i grupper og bliver bedt om at måle temperaturen forskellige steder på og udenfor skolen: En gruppe går udenfor i skolegården En gruppe bliver i klasseværelset En gruppe måler temperaturen i et glas vand fra hanen En gruppe måler temperaturen i et køleskab En gruppe måler temperaturen i en fryser (hvis tilgængelig) Opsamling efter måling Hæng termometerne fra de forskellige målinger op i klassen og kig på forskellene i temperaturene. Kig på de forskellige målinger og tal med eleverne: Hvad er forskellen og hvad bestemmer om det er varmt eller koldt? Vind Vind er luft, der bevæger sig, og det gør den, fordi den tilføres energi fra solen. Vinden har mange kræfter. Den kan piske havet op i høje bølger, flå træer op med rod og ødelægge huse. Den kan føles isnende kold om vinteren og dejlig afkølende en varm sommerdag. Vindretningen angives som den retning, hvorfra vinden blæser. Man måler vinden i meter pr. sekund (m/s) og knob. Man kan måle vindens retning og styrke med en vindmåler og beskrive vindens retning med verdenshjørnerne (N, S, Ø, V, NØ, NV, SØ, SV). Den vind, der kommer fra vest, kalder vi Vestenvinden. N Eleverne skal derefter farvelægge termometerskabelonen alt efter, hvor mange grader de målte. De kan enten bruge en blå eller rød farveblyant. V Ø Termometer C Termometer C S Spørgsmål til eleven: Hvor tror du så Søndenvinden, Nordenvinden og Østenvinden kommer fra? Hvis der er tid, får alle elevgrupper lov til at måle alle steder eller et par af stederne. 9

10 60-75 minutter Øvelse: Kompas og vindretning Formålet med øvelsen er, at eleverne skal lære at bruge et kompas til at bestemme, hvilken retning vinden kommer fra. Det skal I bruge Kompas Vimpel Skabelon af kompas N, S, Ø, V og efterfølgende også NØ, NV, SØ og SV. Hold vimplen op og lad den pege mod syd. Spørg eleverne hvilken retning vinden blæser fra. Det kan være sværere for eleverne med det samme at fange, at vindretningen så er fra nord. OBS: Fokus for øvelsen er kun vindretningen. For at kunne finde den, kræver det, at de kender retningerne N, S, Ø og V. Bed eleverne kun om at forholde sig til retningen på den røde kompaspil. De andre ting på kompasset (grader, symboler, bogstaver og linjer) må de forholde sig til på et senere tidspunkt, da det kan skabe forvirring. Info om kompasset: Den bevægelige kompasnåls røde ende peger altid mod nord, hvis ikke den forstyrres af metal. Vis et kompas og spørg eleverne, om de har set sådan et før, og hvad man bruger det til (eleverne kender dem typisk fra båden og ved typisk, at det er et værktøj til at finde vej med). Udlever kompas til eleverne så de kan udforske dem i grupper. Giv dem tid til at lege med det og kigge på det. Lad eleverne på skift få lov til at holde vimplen i forskellige retninger og tal om, hvilken retning vinden så blæser fra. Hvis det er praktisk muligt, kan man hejse skolens flag sammen med eleverne, hvor de så kan måle med kompasset, hvilken retning vinden blæser fra i dag. Afsluttende snak Var der noget, som overraskede jer? Eleverne kan fx spørge, hvor vinden kommer fra (hvordan den skabes). Spørgsmål til eleverne: Hvad kan I se? (typiske svar: tal, bogstaver, pile) Hvilken vej peger den røde pil? Kig på kompasset og peg i samme retning. Den røde pil viser hvilken retning nord (N) er. Hvilken retning er så modsat? Hav en samtale med klassen om retningerne 10

11 Læringsmål I forløbet vil der hovedsageligt være fokus på følgende læringsmål: Indsamle data: At eleverne får erfaring med at anvende enkelt udstyr og simple måleapparater (termometer, kompas) At eleverne får erfaring med at udføre simple undersøgelser og fremlægge resultaterne i form af enkle tegninger (øvelser med termometer og kompas) At eleverne kan anvende grundlæggende sproglige beskrivelser Anvende data og viden: At eleverne vil arbejde sammen med andre om naturfaglige undersøgelser og skal udfordre simple instruktioner og procedurer Jorden: At eleverne får kendskab til og kan beskrive forskellig slags vejr Relevante fagord Vejr Varme og kulde Termometer Temperatur Grader (Celcius) De fire verdenshjørner: Nord, syd, øst og vest Kompas Vindens retning Noter: 11

12 Forløb 2: Min vejrudsigt 4-5 lektioner af 45 min I dette forløb skal eleverne arbejde med vejrmålinger og observationer ud fra eksempler på en grønlandsk vejrudsigt. Til sidst skal de samle deres egne observationer og målinger af dagens vejr til deres egen vejrudsigt og reflektere over de mest brugte begreber og symboler. computerne samler målingerne til nogle ret komplicerede vejrkort. For at vi alle skal kunne forstå vejrudsigten, er den vejrudsigt, vi ser på TV, i avisen eller på internettet, lavet lidt mere overskuelig. Forløbets hovedformål Eleverne får kendskab til og erfaring med at observere og beskrive forskellige former for vejr Eleverne får kendskab til, hvordan man laver en vejrudsigt, og hvilke ord og betegnelser man typisk bruger i en vejrudsigt Eleverne får kendskab til, hvordan vanddamp omdannes til skyer og senere til nedbør Eleverne får kendskab til forskellige betegnelser for vind og vindstyrke OBS: Hvis tiden er knap, og man har gennemført forløb 1, kan man benytte målinger af temperatur og vindretning fra øvelserne i første forløb som data til vejrudsigten. Alternativt kan man lave en fælles måling udenfor til den sidste øvelse, hvor eleverne skal lave deres egen vejrudsigt. Indlednede snak En vejrudsigt er en forudsigelse af, hvordan vejret bliver de kommende dage. Dem, der arbejder med at undersøge vejret og laver vejrudsigterne, kaldes meteorologer. Når meteorologerne udarbejder vejrudsigter for det kommende vejr, får de informationer fra vejrsatellitter, vejrstationer, vejrballoner, vejrfly og vejrskibe. De bruger computere til at forstå de målinger, de får ind fra vejrstationerne, og Vi har nok alle oplevet, at vejret udenfor ikke altid stemmer med den vejrudsigt, vi har set på for eksempel TV. Så selvom man bruger meget avanceret teknologisk udstyr til at samle informationer om vejret, er det ikke altid, vi får det vejr, vejrudsigten lover (Kilde: efter DMI) 1. Spørgsmål til eleverne: Hvordan var vejret, da I gik i skole i morges? Var det koldt, blæsende, tørt osv.? Havde I tjekket, hvordan vejret var, inden I tog af sted? Hvordan? Kiggede I ud? Hvordan tror I, vejret bliver resten af dagen? Forklar hvorfor I tror, det bliver sådan. Er der nogen af jer, der har hørt eller set en vejrudsigt for nyligt, som kan fortælle, hvad en vejrudsigt typisk handler om? At læse vejrudsigten ved at kigge på himmel, skyer og hav Tidligere, hvor man ikke havde radio, TV eller aviser, kiggede man på fjeldene, bølgerne, skyerne og himlen for at forudsige, hvordan vejret blev. Man kiggede også på, hvordan dyr og fugle opførte sig. Det er der også mennesker, der stadig gør i dag. 12

13 Noget, der er blevet set som tegn på, at der er storm eller kraftig blæst på vej, er for eksempel, at sælerne virker urolige og svømmer i den samme retning og imod den kommende blæst. Det tror man, at de gør, for at de ikke skal komme for langt væk fra deres område. Man har også kigget på fuglene og et mundheld er, at når fuglene flyver i store flokke uden at give lyd fra sig og pludselig dykker i luften, så er det tegn på, at der er uvejr på vej (Kilde: Tidsskriftet grønland.dk) 2. Spørgsmål til eleverne: Er der nogen, der har hørt om andre måder til at forudsige vejret end ved at kigge på netop skyerne, havet, isen eller himmelen eller på, hvordan fugle og dyr opfører sig? sammen, vil de tilsammen blive så tunge, at de falder til jorden som nedbør. Temperaturen afgør, om det bliver som regn, slud, sne eller hagl. Tåge og dis er skyer som ligger helt tæt på jordoverfladen (Kilde: efter DMI) 3. Spørgsmål til eleverne: Kan I huske hvad man bruger, når man skal måle temperaturen? Et termometer viser temperaturen, eller med andre ord hvor koldt eller varmt det er. Temperaturen optræder altid i en vejrudsigt. Ferskvand fryser ved 0 grader Celsius (saltvand har et lavere frysepunkt). Vindens styrke Nedbør og skyer Vindstyrketabellen Beaufort m/s Betegnelse Observationer på land Observationer på vand Spørgsmål til eleverne: Spørgsmål til eleverne Kan I fortælle navnet på forskellige former for nedbør? (regn, slud, sne og hagl). Hvordan ser det ud, og hvordan føles det at være ude i? Nedbør falder som regn, slud, sne eller hagl. Fra havet, landjorden, planter, dyr og mennesker sker der hele tiden en fordampning, hvor vand bliver omdannet til vanddamp. Vanddampen stiger opad med luften. Fordi temperaturen falder, når man bevæger sig opad, bliver vanddampen koldere og koldere, jo længere op i luften den stiger. Når det kommer op i en vis højde, omdannes dampen til vanddråber eller iskrystaller. En sky består af masser af vanddråber eller iskrystaller. Hvis iskrystaller eller vanddråber i skyen presses tæt nok Hvordan føles det at være ude, når det sådan blæser rigtig meget? Kan I fortælle, hvad man kalder forskellige former for blæsevejr? Svag vind, storm og orkan er nogle af de ord, der beskriver, hvor meget det blæser. Man måler vindens styrke i meter pr. sekund (m/s) og knob, og der er faste regler for, hvor mange meter pr. sekund vinden bevæger sig, når man taler om fx kuling, storm eller orkan. Gennemgå vindstyrketabellen, som ligger i klimakassen. Svag vind: Vinden bevæger sig mellem 2-3 meter pr sekund (m/s) Storm: Vinden bevæger sig mellem meter pr sekund (m/s) Orkan: Vinden bevæger sig over 32,6 meter pr sekund (m/s) (Kilde: DMI) 4 13

14 60-75 minutter minutter Øvelse: Vejrudsigten Øvelse: Min vejrudsigt Formålet med øvelsen er, at eleverne introduceres til de symboler og faglige termer, der benyttes i en vejrudsigt, at de kan forklare, hvad de betyder, og at eleverne kan omsætte denne viden til at lave deres egen vejrudsigt for dagen i dag Det skal I bruge Skabelonen over den grønlandske C vejrudsigt Vejrudsigten Varmeste temperatur: C Temperatur Sæt ring om den boks der viser den varmeste og den koldeste temperatur, og farvelæg søjlerne i termometerne. C m/s Vindens retning og styrke 1. Sæt ring om de forskellige vindretninger 2. Vælg en af vindretningerne og tegn retningen på kompasset 3. I hvilken vejrudsigt er vindens styrke højest? Sæt ring om ét af ikonerne: Koldeste temperatur: C N C I denne øvelse skal eleverne lave deres egen vejrudsigt ud fra, hvordan dagens vejr er. Skabelonen til vejrudsigten indeholder de samme parametre som en normal vejrudsigt gør, og eleverne skal både tegne, skrive og fysisk måle temperatur og vind. Vejrudsigten skal derfor indeholde: Navn på dag og årstid: Eleverne skal selv skrive navn på dagen + årstiden Vejr-symbol: Eleverne tegner dagens vejr + skriver ordene for vejret. Hvis der eksempelvis er både sol og skyer på himmelen, så skriver de både sol og skyer. Temperatur: Eleverne måler temperaturen selv (hvis det er muligt) og skriver den ind i skabelonen (som i forløb 1). Alternativt kan klassen lave en fælles måling. Vindens retning: Eleverne måler vindens retning og tegner en pil i den retning vinden vender (som i forløb 1). Det skal I bruge Termometre Kompas Skabelonen Vejret i dag Blyant og farver V Ø 4. Skriv nummeret på de to vejrudsigter, hvor vinden kan beskrives som kuling: og S Opsamlende dialog med eleverne Gennemgå øvelsesskabelonen sammen med eleverne, og hør deres svar. Tal med dem om, hvorvidt der er noget, de undrer sig over. (Tidsforbruget afhænger af, om man laver en fælles aflæsning af temperatur og vindretning, eller om eleverne selv foretager målingerne). Denne øvelse kan gentages hver dag i løbet af en uge. Man kan gentage den på forskellige tidspunkter af året, eller den kan gentages i forbindelse med, at man besøger Vores Sted (se forløb 3). 14

15 Forslag Hvis man har mobiltelefoner til rådighed, kan eleverne lege vejrværter og fortælle deres vejrudsigt højt, mens det filmes med en mobiltelefon. Vejret i dag Skriv dag og årstid: Tegn vejret: fagordskort med matchende billedkort. De fagord, der er med i vendespillet, er de centrale ord i de første forløb. De grafiske symboler på vendespillene er gennemgående fra de forskellige øvelser i forløb 1 og 2, så grafikken er velkendt for dem. Ligesom man spiller Memory, deles eleverne i grupper af eksempelvis 4 personer, og så gælder det om at få flest par af ord og billeder. Det skal I bruge Vendespilskortene i Klimakassen Skriv temperaturen i grader: C N V Ø Fra hvilken retning kommer vinden fra?: S Afslutning og opsamling Eleverne viser deres vejrudsigter for hinanden. De kan eventuelt hænges op. Giv mulighed for at fortælle om erfaringer, observationer undervejs eller stille opklarende spørgsmål. Hvis underviseren finder det relevant, kan forløbet afrundes med et vendespil minutter Øvelse: Vendespil Vendespil kan bruges som en opsamlende associationsøvelse, hvor eleverne skal parre 15

16 Læringsmål I forløbet vil der hovedsageligt være fokus på følgende læringsmål: Indsamle data: At eleverne får erfaring med at anvende enkelt udstyr og simple måleapparater At eleverne får erfaring med at udføre simple undersøgelser og fremlægge resultaterne i form af enkle tegninger (øvelser med at lave deres egen vejrudsigt) Anvende data og viden: At eleverne kan inddele forskellige objekter i kategorier efter fastlagte kriterier (øvelse med den grønlandske vejrudsigt) Vurdere data: At eleverne kan gætte rimeligt om forskellige sammenhænge og begrunde deres gæt (øvelse med den grønlandske vejrudsigt) Jorden: At eleverne får kendskab til og kan beskrive forskellige slags vejr og vejrsymboler Relevante fagord Vejrudsigt Meteorolog Målestation Vejr Temperatur Nedbør (regn, slud, sne, hagl) Vindstyrke m/s Vindens retning Kompas Noter: 16

17

18 Forløb 3: Årstiderne 5 lektioner af 45 min I dette forløb skal eleverne arbejde med at få kendskab til de forskellige årstider. De skal få en forståelse for, hvorfor årstiderne skifter, og hvad det betyder for planter og dyr i naturen. Eleverne skal opnå viden om, at årstidernes kendetegn er forskellige rundt om på jorden. Nogle steder er overgangen fra en årstid til en anden tydelig. Andre steder, fx omkring ækvator er der en meget lille forskel mellem årstiderne. steder, som fx i Grønland, er overgangen mellem årstiderne ikke nær så tydelige. Her kan der falde sne både om vinteren, foråret, sommeren og efteråret. Vejret i efterårs- og vinterferien kan altså være ret ens, selvom der er lang tid imellem de to ferier. Men en af de ting, der er meget særligt for Grønland, er, at man har mørketid (kaperlak) i vinterhalvåret og midnatsol om sommeren. Dette er dog kun nord for polarcirklen. Vinter Forår Sommer Efterår Forløbets hovedformål Eleverne opnår kendskab til Indledende snak Spørgsmål til klassen: Hvad tænker I på, når I hører ordet årstid? Årstiderne årstiderne og deres betydning for naturen og dens cyklus Eleverne opnår kendskab til, hvorfor årstiderne skifter Eleverne får erfaring med at reflektere over de forskellige årstiders kendetegn og forskelle Eleverne får erfaring med at observere og studere et sted og dets plante- og dyreliv på forskellige tidspunkter af året Når man taler om årstider rundt om i verden, så siger man, at der er fire årstider på et år. Forår, sommer, efterår og vinter. Nogle steder i verden er der tydelige tegn på, at man skifter fra en årstid til en anden. Naturen afslører, hvornår foråret afløser vinteren, og hvornår efteråret afløser sommeren. Andre Julen ligger i den mørkeste og koldeste årstid, vinteren. Nord for polarcirklen fejrer man i januar eller februar solens tilbagevenden med fest. På Grønlands nationaldag d. 21. juni er der sommer. Hvorfor skifter årstiderne? Jorden bevæger sig rundt om solen på et år og rundt om sig selv på et døgn. Herudover har Jordens akse en hældning på 23,4 grader mod dens baneplan om solen. Pga. denne hældning skiftes den nordlige og den sydlige halvkugle til at pege mod solen i løbet af jordens kredsløb om solen. Det oplever vi som årstider. Når jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod solen, er der sommer her, mens der er vinter på den sydlige halvkugle. Det oplever vi blandt andet ved, at solens lys bedre bliver absorberet i havet og på landjorden, og dermed er med til at varme luften op. Et halvt år senere er jorden nået om på den anden side af solen, og nu er det den sydlige halvkugle, der peger lige mod solen, mens den nordlige halvkugle i varieret grad ligger i 18

19 skygge. Derfor bliver det forår og sommer i fx Sydamerika, mens vi har efterår og vinter på den nordlige halvkugle. Spørgsmål til eleverne På hvilken årstid har du fødselsdag? Er der lyst eller mørkt? Koldt eller varmt? Hvordan ser der ellers ud? Naturen og årstiderne Vejret og temperaturen forandrer sig i løbet af et år alt afhængig af årstiden. Derfor bliver dyr og planters livscyklus påvirket af årstidernes skiften. Nogle dyr og planter ser man kun på bestemte tidspunkter af året, og nogle planter og dyr kan se anderledes ud om sommeren og vinteren. Det skal I bruge Skabelonen Årstiderne Blyant og farveblyanter Elefantsnot eller andet til at hænge Eleverne deles enten op to og to eller arbejder alene om at udfylde mindmappet Årstiderne. Hvis de deles op to og to, udfylder de en årstid hver, og så kan de evt skiftes og fortsætte med at arbejde på den anden elevs årstid. På denne måde kan man også skabe en dialog mellem eleverne i processen. Tegn det typiske vejr mindmap ene op med Årstiderne Tegn det typiske vejr Vinter Sommer Tegn hvad du ofte laver om vinteren Tegn hvad du ofte laver om sommeren Spørgsmål til eleverne Kender I nogle dyr eller fugle, der skifter farve i forhold til årstiderne? Ved I, hvorfor de gør det? 60 minutter Øvelse: Sommer og vinter - mindmap Formålet med denne øvelse er, at eleverne skal reflektere over og identificere nogle konkrete kendetegn ved sommeren og vinteren. Det gør de ved at udfylde et mindmap, hvor de skal tegne et dyr eller en fugl, man ofte ser om sommeren eller om vinteren, en plante man typisk ser (hvis man kan se nogen om vinteren), et vejrfænomen man tænker på, når man tænker sommer og vinter, og noget man typisk leger om sommeren og om vinteren. Tegn et dyr du ofte ser om vinteren Hvis man bor i en del af Grønland, som er dækket af sne det meste af året, giver det ikke mening at udfylde plantecirklen fx om vinteren. Tal med eleverne om det. Opsamling på øvelsen Eleverne hænger deres skabeloner op, og klassen taler samlet om nogle af tegningerne. Forskelle i Grønland Tal med eleverne om, at temperatur og vejrforhold er meget forskellige afhængigt af, hvor i Grønland man er. Kig eventuelt på et kort og tal med eleverne om, om de har besøgt andre dele af Grønland. Det kunne være om sommeren eller vinteren, og om Tegn et dyr du ofte ser om sommeren de oplevede vejret anderledes. I nogle dele 19

20 af verden har man ikke så store forskelle i temperatur mellem årstiderne, men andre steder er der stor forskel. Nogle steder er der måske ikke så store forskelle på temperaturen, men så er der måske mere tørt eller mere regn på forskellige tidspunkter af året. Forskelle på temperaturer d. 8. november 2017 forskellige steder i verden: New Dehli/Indien: + 30 grader Celsius Forskningsstationen Summit på Grønlands Indlandsis: - 32 grader Celcius København: + 10 grader Celsius Nairobi/Kenya: + 25 grader Celsius Sydney/Australien: + 22 grader Celsius Kig gerne på et verdenskort og peg på, hvor byerne ligger i forhold til Grønland. Naturens årscyklus For at give eleverne konkrete erfaringer med dels at opleve og aktivt observere, hvordan naturen ændrer sig i løbet af et år, kan klassen vælge et bestemt sted, som I besøger og observerer flere gange i løbet af et år. Det skal I bruge termometer kompas lup Vores sted-skabelonen blyant eventuelt et syltetøjglas eller andet til at tage insekter mv. med tilbage på skolen Find et sted i nærheden af skolen som I sammen med eleverne besøger én gang i sommerperioden (lige inden sommerferien) og én gang i vinterperioden. Hvis det giver mening i forhold til årstidernes skiften, kan I eventuelt besøge stedet flere gange. Landskabet Hvilke planter kan du se? Skriv hvilke: Vores sted Hvordan ser landskabet ud? Beskriv området: Planter Øvelse: Vores sted 90 minutter Formål med øvelsen er at give eleverne konkret erfaring med, hvordan naturen forandrer sig i løbet af et år, og hvordan man kan studere og observere et landskab, dets dyreliv, planteliv mv. og dokumentere dette i gennem skrift og illustrationer. Dyreliv Kan du se dyr, fugle eller insekter eller spor fra dem? Skriv hvilke: Beskriv vejret, mål temperaturen C 20 og bestem vindretning: 15 Vejret Eleverne undersøger stedet for at se, hvad de kan finde af planter, insekter, fugle, dyr (eller spor af fugle, dyr, fisk). De måler temperatur i luft og i vand (hvis der er vand) samt vindens retning. Eleverne må gerne opfordres til at løfte på sten og grave i jorden. Om vinteren kan I lede efter tegn på liv under sneen. Eleverne bruger skabelonen Vores Sted til at C

21 tage noter, men tag gerne nogle syltetøjglas eller lignende med, så eleverne kan tage eventuelle insekter eller planter med tilbage på skolen. Gem skabeloner, tegninger og observationer og kig på dem, inden I besøger stedet næste gang. Hvis der er tid, kan tegningerne farvelægges, når I kommer tilbage på skolen. Opsamling Tal med eleverne om, hvad de har observeret. Hvordan tænker de, det er at være plante, insekt, fugl eller dyr på denne årstid. Er det nemt eller svært at gemme sig, at finde vand og føde etc? Spørg eleverne, om de har besøgt andre steder på denne tid af året, og om årstiden oplevedes ens eller anderledes (lys, temperatur, plante og dyreliv mv). Sammenlign skabeloner og noter efter 2. besøg og tal om ligheder og forskelle. Sådan gør I Elever deler sig på fire hold. Hvert hold vælger en årstid, så der er et hold for hver årstid. Et hold er forår, et andet er sommer, et tredje efterår og et fjerde sommer. Det er vigtigt, at eleverne/holdene husker deres årstid. Vælg en fanger. Fangeren skal fange en årstid (en anden elev) Når fangeren fanger en årstid, bliver fangeren den årstid, han eller hun har fanget. Det vil sige, at de to elever nu bytter roller (Hvis fangeren fx fanger en vinter, skal fangeren nu være vinter, og den, der var vinter før, skal nu være fangeren) minutter Øvelse: Fangeleg med årstiderne Formålet med denne øvelse er, at eleverne gennem leg og bevægelse lærer at huske navnene på de fire årstider. Det skal I bruge En gymnastiksal, skolegård eller et andet sted udenfor (Kan leges i forbindelse med en tur udenfor - fx til Vores Sted) De fleste steder i verden skifter årstiderne mellem forår, sommer, efterår og vinter, selvom der ikke altid er så stor forskel på årstiderne alle steder i verden. 21

22 Læringsmål I forløbet vil der hovedsageligt være fokus på følgende læringsmål: Indsamle data: At eleverne får erfaring med at anvende enkelt udstyr og simple måleapparater At eleverne får erfaring med at udføre simple undersøgelser og fremlægge resultaterne i form af enkle tegninger At eleverne kan anvende grundlæggende sproglige beskrivelser om årstidernes kendetegn Anvende data og viden: At eleverne arbejder sammen med andre om naturfalige undersøgelser og kan udføre simple instruktioner og procedurer Jorden: At eleverne kender betegnelserne for årstiderne Relevante fagord Årstider (sommer, efterår, vinter, forår) Mørketid Midnatsol Jordens hældning Noter: 22

23

24 Forløb 4: Vejret før & nu 4 lektioner af 45 min I dette forløb skal eleverne sammenligne deres egen hverdag med deres forældre eller bedsteforældres hverdag, dengang da de gik i skole. Eleverne skal undersøge, om deres forældre eller bedsteforældre oplever, at vejret var anderledes dengang, de var børn, om nogle dyrearter (fugle og landpattedyr) var mere almindelige at få øje på. Eleverne skal undersøge, om det man spiste, og hvad man legede dengang, er forskelligt fra nu. Formålet er at starte et forløb, hvor man kigger på vejrets forandring over tid, som kan bruges som reference til at introducere et begreb som klimaforandringer. Forløbets hovedformål At introducere eleverne for, at vejret - og måder at gøre ting på - forandrer sig over tid. At eleverne hører om begrebet klimaforandringer og bliver introduceret til, hvordan klimaet har ændret sig i Grønland de seneste år At introducere til hvordan klimaforandringer påvirker naturen At introducere hvilke handlemuligheder man har for at modvirke klimaforandringerne af de op imod 100 milliarder stjerner i vores egen galakse - Mælkevejen. Den skinner altid, og den afgiver varme gennem sine stråler. Men selvom solen altid skinner, er der rigtig koldt i verdensrummet, fordi der ikke er noget, der holder på dens varme stråler. Heldigvis har jorden et slags tæppe i sin atmosfære, der hjælper med, at holde på nogle af de stråler solen sender ned mod jorden, og som absorberes som varme. Det tæppe kalder man for drivhuseffekten. Hvis ikke vi havde drivhuseffekten, ville det være 33 grader celcius koldere i gennemsnit på jorden - og det er altså koldt. Men det er vigtigt, at det tæppe, der ligger rundt om jorden i atmosfæren, er lige tilpas tykt. Tæppet består af forskellige gasser. Men hvis der kommer for mange gasser i tæppet, bliver det for tykt, og så stiger temperaturen på jorden, og det bliver en lille smule varmere. Hvis man over en længere periode på 30 år ud fra målinger kan se, at det er blevet varmere, siger man at klimaet ændrer sig (Kilde: DMI) 5. DRIVHUSEFFEKTEN Indledende snak Spørgsmål til eleverne Er der nogen, der har hørt jeres forældre eller bedsteforældre tale om, at vejret var anderledes, da de var børn? Hvad har de fortalt? Jorden i verdensrummet Jorden bevæger sig omkring solen sammen med syv andre planeter. Solen er bare én ud Hvordan ved man, at klimaet ændrer sig? Over hele verden studerer videnskabsfolk målinger fra mange forskellige målestationer og satelitter, og de kan se, at det i gennem de senere år, er blevet varmere på jorden. 24

25 Det kan man bl.a. mærke i Grønland. I sommerhalvåret smelter havisen i Grønland mere, end den har gjort tidligere, og mange steder bliver den tyndere. Særligt i september kan man både måle og se, at der er mindre og tyndere is. Når vinteren kommer, gør kulde og nedbør, at der bliver mere og tykkere is. Men i gennem de sidste ca 40 år (siden 1979) har man kunnet se, at der samlet set bliver mindre og mindre is i Grønland, og at den is der er der, er blevet tyndere (Kilde: NASA) 6. at man kan måle og se, at større mængder af den grønlandske is smelter, når det bliver varmere. Nogle af de store dyr, der findes i Grønland, fx isbjørnene får sværere ved at overleve, fordi det bliver sværere for dem at finde føde. Isbjørne æder mange sæler, som de fanger ude på isen. Men hvis isen forsvinder, vil det være svært for dem at skaffe mad nok. Hvorfor ændrer klimaet sig? Vi mennesker har i gennem de seneste ca. 150 år opfundet en masse nye metoder og maskiner, som gør det nemmere at producere vores ting og vores tøj. Fx syede mange engang deres eget tøj, men nu er det de fleste steder nemmere at købe noget i butikkerne. Vi har også fået biler, både, computere, mobiler og en masse andre ting vi bruger i vores hverdag. Vi har også fået elektricitet og varme til at varme og lyse vores huse og lejligheder op. Men når vi bruger benzin, olie og kul fx til vores både, biler eller fabrikker, forurener vi luften. Noget af den forurening gør, at det tæppe, vi hørte om før, som ligger rundt om jorden i vores atmosfære, bliver en lille smule tykkere. Det betyder, at flere af solens stråler, som giver varme, bliver indenfor i vores atmosfære. Temperaturen på jorden vil derfor stige en lille smule. Klapmyds, grønlandssæl og ringsæl er også afhængige af isen, da de føder deres unger på isen. Derfor er de begyndt at bevæge sig mod nord, da der ikke længere er is nok til dem længere sydpå. Det er fordi, det er koldere, jo længere nordpå man er, og varmere jo sydligere man er. De fiskearter og krebsdyr, der lever i koldt vand, vil også bevæge sig længere nordpå, mens andre arter, som lever i varmere vand, får nemmere ved at leve sydpå. Nogle dyr vil altså få det bedre, hvis temperaturen stiger, og havet bliver varmere. Men andre vil få det dårligere. Nogle steder i Grønland vil man kunne dyrke flere slags planter og fødevarer, hvis det bliver varmere, og det er der nogen, der synes, er en god ting. Det er svært at vide helt præcist, hvad der vil ske i naturen, når temperaturen ændrer sig bare en lille smule. Vi ved, at en stabil temperatur gør det nemmere at leve og trives for de fleste mennesker og dyr rundt om på kloden (Kilde: NASA) 7. Hvad sker der, når klimaet ændrer sig? Klimaforandringer opleves forskelligt rundt på Jorden. I Grønland mærkes det særligt ved, 25

26 45-60 minutter Øvelse: Elevinterview Formålet med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over deres hverdag gennem konkrete spørgsmål omkring, hvordan de lever, og hvordan naturen omkring dem er. Derudover skaber øvelsen en ramme for en dialog om nogle af de forandringer, der sker i hverdagslivet over tid, både i forhold til hvad man spiser, hvordan man lever, og hvordan klimaet er. spørgsmål som dem. Generationsinterview Eleven Forløbet er bygget op omkring to interviews. Det første - elevinterviewet, gennemfører I på skolen i klassen. Det andet interview skal eleven tage med hjem til hans/hendes bedsteforældre eller forældre (hvis de er i nærheden). Hvis det ikke er muligt, så kan en anden voksen i familien eller andre de kender godt udfylde skemaet. Det skal I bruge Skabelonen til Elevinterview fra Klimakassen Blyant og farver Sådan gør I Gennemgå spørgsmålene i skemaet med eleverne, som udfylder dem samtidigt. NB: Hvis man som lærer vurderer, at det ikke er relevant/godt, at hver elev udfylder s. 7 i skabelonen om vejret i verden alene (fx hvis man ved, at få kommer eller har været på ferie udenfor Grønland) kan man evt. tale i fællesskab om eleverne har set film, læst eller hørt om steder i verden hvor vejret er meget anderledes end i Grønland og sammen udfylde den side i klassen. Opsamling Saml op i klassen ved at gennemgå elevernes svar og tegninger i fællesskab. Tal om at eleverne nu skal interviewe en voksen i familien, som skal svare på de samme 45x2 minutter Øvelse: Vokseninterview Formålet med vokseninterviewet er at samle informationer om forandringer i det grønlandske samfund over tid samt at undersøge, om man kan spore ændringer i klimaet - og eksempelvis i forhold til hvilke dyr og planter man ofte ser etc. Det skal I bruge Skabelonen til Vokseninterview Blyant og farver NB: Øvelsen skal laves udenfor skoletid NB: Tidsforbrug 30 min hjemme + 30 min opsamling i klassen. Indledende samtale med eleverne inden vokseninterviewet Har jeres forældre eller bedsteforældre talt om, at nogle ting var anderledes, da de var børn? Hvad kunne det for eksempel være? Hvad tænker I var anderledes, da jeres forældre eller bedsteforældre var børn? Synes I, det er spændende at høre om? 26

27 Tal med eleverne om, at de nu skal lave næsten det samme interview med en forælder, bedsteforælder eller en anden voksen, de kender. Del interviewskemaet ud, og kig på det sammen med eleverne. Aftal, hvornår de skal lave det, og hvornår de skal have det med tilbage i klassen. overraskende, eller om der er noget, eleverne undrer sig over. Hvis der er en eller flere af eleverne, der har forældre eller bedsteforældre, der har tid og mulighed for at besøge klassen og uddybe interviewet, ville det være en god og spændende måde at runde forløbet af på. Generationsinterview Voksen Opsamling i klassen efter interviews: Gennemgå spørgeskemaet med eleverne fra starten og tal om de voksnes svar til hvert enkelt spørgsmål. Tal om, hvad der er ens og forskelligt i svarene og saml op på tavlen. Brug eventuelt et kort over Grønland for at se, hvor de er født, og hvor de bor nu. Tal om, om det er nord eller syd, og om de ved noget om forskellene på vejret. Kig på, om man gennem svarene kan se, om den voksne udtrykker, at han eller hun oplever forskelle på vejr, dyreliv osv. fra dengang i forhold til nu. Tal om forskelle på, hvad man spiser, og evt hvordan man bor og transporterer sig fra dengang til nu, og tal om, hvorfor de forskelle mon er der (flere varer flyves ind i dag end tidligere mv). Tal med elevene om, at det at man flyver og transporterer flere ting, gør at der kommer forurening, som er med til at påvirke klimaet. Tal om der er ting de tænker, man kan gøre for at mindske det (genbrug, fokus på madspild og tøj etc.) Tal om, hvorvidt der var noget, der var 27

28 Læringsmål I forløbet vil der hovedsageligt være fokus på følgende læringsmål: Indsamle data: Eleverne kan anvende grundlæggende sproglige beskrivelser af et naturvidenskabeligt emne Anvende data og viden: Eleverne kan fortælle kammerater, lærere og familie om deres naturfaglige arbejde Eleverne kan udføre simple instruktioner og procedurer Jorden: Eleverne kender og kan beskrive forskellige slags vejr Relevante fagord temperatur målestationer klimaforandringer atmosfære benzin, olie og kul drivhuseffekt interview årstider fødested vejr Noter: 28

29

30 Forløb 5: Vandets kredsløb 5 lektioner af 45 min I dette forløb skal eleverne introduceres til vandets kredsløb, og hvordan det påvirkes, når klimaet ændrer sig over tid. Eleverne vil gennem enkle forsøg og øvelser blive introduceret til vandets tre tilstandsformer: vanddamp, væske (flydende) og is (fast), og hvordan de forskellige former opleves i vores hverdag. De vil også blive introduceret til, hvordan klimaforandringer kan ændre på fordelingen af vand i kredsløbet og sammenhængen i vandkredsløbet. Når vand ændrer form et sted i verden, kan det påvirke klima, natur og mennesker et andet sted i verden. Forløbets hovedformål Introducere eleverne til vores vejrsystem og vandets kredsløb Introducere eleverne til at vand findes i 3 tilstandsformer (flydende, fast (is) og damp), og hvordan det hænger sammen med vores vejrsystem eleverne om fordelingen af vand og land på vores klode. Kun en lille del (3%) af Jordens vand er ferskvand. Det kan for eksempel illustreres med 100 perler, hvor de 97 skal forestille at være saltholdig havvand, mens de tre sidste perler er ferskvand. Der findes vand overalt på jorden. Nogle steder er der rigtig meget vand, og andre steder er det tørt. Vand er helt nødvendigt, hvis der skal være liv. Planter, dyr og mennesker kan ikke leve, vokse og trives uden vand. Mennesker har lært at udnytte den mængde vand, der er i deres område, lige meget om de bor i ørkenen, i områder med regntid, hvor det i nogle perioder regner flere timer om dagen, eller om de bor steder som i Grønland med meget sne og is. I Grønland er der stor forskel på, hvor meget nedbør (regn og sne), der falder i løbet af et år. Sydpå falder der mm nedbør årligt (vis på en lineal eller et målebånd, hvor meget det ca. er). I Nordgrønland er luften så tør, at der næsten ikke falder nedbør. Derfor kalder man det en arktisk ørken. Indledende snak Jorden kaldes den blå planet, da en rigtig stor del af overfladen (71 %) er dækket af hav, som indeholder langt de fleste af vores vandressourcer i form af salt havvand. Kig på et landkort eller en globus og tal med Ligesom planter og dyr tilpasser sig den temperatur, der er, hvor de vokser og gror, tilpasser de sig også efter, hvor meget eller lidt vand, der er i et område. Nogle planter og dyr kan overleve i meget tørre områder, mens andre har brug for mere vand for at trives. 30

31 Spørgsmål til eleverne Hvad tænker I på, når I hører ordet vand? Spørg ind til, hvor vand findes, og hvordan det ser ud (vi får det fra vandhanen, det er i havet og fjordene, som is, regn, sne). Kender I steder på kloden, hvor der er meget tørt, eller hvor der er meget nedbør? Kig evt. på et verdenskort for at se den geografiske placering på de steder, eleverne nævner. grundvandet, som er vand, der samler sig langt nede i jorden. Vand er meget særligt, fordi det findes i 3 forskellige former. Spørgsmål til eleverne: Hvad tror I, de tre former er? Vandets former: Flydende (væske), fast (is), gas (vanddamp): Del kopier ud af figuren Vandets Kredsløb. Kig på denne figur. Hvad kan I se? Tal med eleverne om de forskellige elementer på figuren (skyer, regn, isbjerg, sol, vand, pile). Forklar figuren VANDETS KREDSLØB Fra vand til damp Vandets kredsløb får hjælp fra solen, som varmer vandet i havet og fjordene op. Når vandet opvarmes, starter en fordampningsproces. Vand, som er omkring kogepunktet (100 grader celsius), fordamper meget hurtigt mens vand der har en temperatur tæt på frysepunktet, fordamper meget langsomt. Vandets tilstandsform er på den måde afhængig af temperaturen. Vand bevæger sig hele tiden og stopper aldrig med følge sit kredsløb. Der er en bestemt mængde vand i verden, som hele tiden bevæger sig i en cyklus. Kredsløbet kaldes for vandets kredsløb, og det er vigtigt for livet på jorden. Som I kan se på figuren, bevæger vandet sig på følgende måder: Fra jorden, havet/fjorden/isen til skyerne Fra skyerne til regnen/sneen Fra regnen/sneen til jorden Fra jorden til havet/fjorden Det kalder man vandets kredsløb. Fra jorden siver vandet også ned til det, vi kalder Spørgsmål til eleverne: Har I eksempler på, hvornår vand bliver til damp? Når man drikker en varm kop te, kan man også nogle gange se, at teen damper, eller når man koger pasta, kommer der damp op fra gryden. Det samme sker med havet og fjordene. Dampen er usynlig, men den kan ses som skyer på himlen, når den stiger op. Fra sky til regn Når dampen i skyerne bliver kold, bliver dampen til vand igen. Det er det, der sker, når det regner og sner. Når det regner, kan man 31

32 se, at noget af regnen bliver til vandpytter, noget af regnen løber ud i havet, søer eller ned i kloakker. Men noget af regnen siver også ned i jorden, hvor det ender som grundvand. Grundvandet Grundvandet er det vand, der er sivet ned gennem jorden. Vandet siver så langsomt ned, at det bliver renset på vejen. Dybt nede under jorden samles vandet. I mange lande er det grundvand, der kommer ud af vandhanerne. I Grønland er det anderledes. Her er det ofte det såkaldte overfladevand, der kommer ud af vandhanerne. Overfladevand betyder, at vandet ikke hentes op fra jorden, men at der er vand som enten har ligget ovenpå jorden som sne og is, eller kommer fra floder eller søer. Det siges, at Grønland har noget at det reneste drikkevand i verden. 30 minutter Øvelse: Tegn vandets former Formålet med øvelsen er, at eleverne skal reflektere over vandets tre former, og hvordan vi oplever vand i fast, flydende og dampform. der er vand som damp med i tegningen. Opsamlende dialog Kig på tegningerne sammen og tal med eleverne om, hvad de har tegnet. Inddrag gerne tegningerne i det videre forløb, hvor eleverne skal introduceres til, hvordan vand bliver til damp, og damp bliver til vand. 45 minutter Øvelse: Damp bliver til vand Formålet med øvelsen er, at eleverne ved hjælp af øvelsen skal erfare, hvordan vandet skifter form fra damp til væske. Indledende snak Vi talte før om, at vand har den helt særlige og fantastiske egenskab, at det kan skifte form. Vi har talt om is og sne, som også er vand - bare i en anden form. Damp er også vand, bare i en anden form. Nu skal I lave en øvelse, som viser, hvordan dampen i skyerne bliver til regn. Inde i en sky er der masser af små vanddråber. Når de støder sammen, bliver de større og større. Til sidst er vanddråberne for store og for tunge til at blive holdt oppe af luften. Så falder de ned på jorden. Det kaldes nedbør og falder som regn, sne eller hagl, alt efter hvor koldt eller varmt der er. Det skal I bruge Papir Blyant og farveblyanter Elefantsnot eller lignende til ophæng Det skal I bruge En frysepose En fryser Tape eller en elastik Et ur eller mobiltelefon Del klassen op i tre. Den ene del af klassen tegner en tegning, som viser vand som is (fast form), den anden del af klassen tegner en tegning, som viser flydende vand, og den tredje del af klassen tegner en tegning, hvor Sådan gør I Sving fryseposen, så den fyldes med luft. Du må ikke puste i den. Luk fryseposen til med tape eller en elastik. 32

33 Derefter lægges fryseposen i fryseren. Tag tid med uret eller mobiltelefonen. Efter 8 minutter tager du posen ud af fryseren igen. Luk posen op, og pust ned i den, og luk den igen med det samme. Hvad sker der? Hvordan ser posen ud på indersiden nu? det andet glas et koldere og mørkere sted. Hold øje med, hvad der sker med vandet i de to glas over de næste par dage. Når du puster den varme luft fra dine lunger ned i posen, bliver dampen til vand, fordi der er koldt i posen. Det er det samme, som sker oppe i skyerne. Når dampen i skyen bliver kold, og ændrer form til regn minutter Øvelse: Når vand bliver til damp Når solen skinner på havet, fjorden eller en sø, vil noget af vandet i overfladen omdannes til damp, fordi det bliver varmet op. Det er stadig vand, men det har bare taget form som damp. Hvis det er rigtig varmt, vil der være højere fordampning, og det vil give mere vanddamp i luften, end hvis der er koldt. Når der er rigtig meget vanddamp i luften, opstår der skyer og senere nedbør. Formålet med øvelsen er, at eleverne skal observere, at vand fordamper over tid. De vil også se, at temperaturen i luften påvirker, hvor hurtigt vandet fordamper. Spørgsmål til eleverne Tal sammen i klassen om, hvor vandet i glasset mon er blevet af? Kig igen på figuren over vandets kredsløb og tal om, hvordan vandet i glasset er ligesom vand, der fordamper til skyer fra havene. 30 minutter Øvelse : Iskrystaller i sneen Sne opstår, når vanddamp forvandles til is ved temperaturer under frysepunktet. Ét snefnug består af iskrystaller og kan indeholde op til 100 krystaller. Hvis det er meget koldt, er snefnuggene ret små, men hvis det er højere temperaturer og fugtigere luft, kan de blive op til 2,5 cm i diameter og indeholde flere iskrystaller. Alle iskrystaller er formet som stjerner med 6 arme. Det skal I bruge To glas vand Formål med øvelsen er, at eleverne igennem et lup skal studere og se de forskellige mønstre, iskrystallerne danner. Brug øvelsen til at tale om vandets former, og hvad der sker Sådan gør I Hæld vand i glassene. Tegn en streg der, hvor vandet når til. Stil et af glassene et varmt, lyst sted, og stil Det skal I bruge Sne Lup Papir og blyant 33

34 med vand, når det er i temperaturer under frysepunktet. vandets kredsløb er vigtigt at kende, hvis vi vil forstå livet og klimaet på jorden. Sådan gør I Gå udenfor og tag lidt sne op på vanten. Kig på snefnuggene gennem en lup, så de enkelte krystaller og mønstre kan ses. Få eleverne til at fortælle, hvilke mønstre de ser, og få dem til at tegne dem som små skitser. Sne er hvid på grund af iskrystallernes takkede form. Når sollyset rammer krystallerne, ændrer lyset nemlig retning og sendes tilbage i alle retninger, så sneen synes hvid. Når temperaturen stiger på jorden, vil klimaet forandre sig, og mængden af de forskellige former for vand - is, væske, damp - vil også forandre sig. Et varmere klima betyder, at mere af Indlandsisen og gletcherne i Grønland vil smelte. Det betyder mindre is på land og mere vand i havene. Tal med eleverne om, om der er noget, de undrer sig over. Hvis I har tid og kan kombinere med en håndværk/design time (lokale valg). 30 minutter Øvelse: Byg en iskrystal Byg snefnug på sekskantet perleplade. Husk at sørge for, at snefnugget får seks spejlingsakser. Prøv at bygge et af disse snefnug: kker, der giver antallet af perler Tal om symmetrien i iskrystallerne og at de alle er stjerneformet med seks arme. Opsamlende snak Nu har vi talt om og undersøgt vandets forskellige former, og vi har lært, hvorfor 34

35 Læringsmål I forløbet vil der hovedsageligt være fokus på følgende læringsmål: Anvende data og viden: Eleverne kan udføre simple instrukser og procedurer Jorden: Eleverne kender og kan beskrive forskellige slags vejr Eleverne kender og kan anvende den korrekte betegnelse for Indlandsis og forskellen på saltvand og ferskvand Relevante fagord vandets kredsløb vandets former (flydende, fast, gas) ferskvand saltvand indlandsis grundvand overfladevand klimaforandringer Noter: 35

36 Forløb 6: Vejret i verden 6 lektioner af 45 min I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med vejret i verden og snakke om, at kloden har et vejrsystem, som hænger sammen. De vil blive introduceret til ordet klimaforandringer og at en af de forandringer, man har registreret over de senere år i Grønland, er, at afsmeltningen af Indlandsisen i sommerperioden er accelereret. Vi kommer ind på, hvad det betyder i Grønland, og hvad det kan betyde andre steder i verden. Forløbet består af flere øvelser; så læs det igennem og beslut hvilke øvelser, der giver mest mening at gennemføre i forhold til niveau, tidligere arbejde mv. Forløbets hovedformål Kendskab til vejrsystemer Kendskab til at vejret hænger sammen globalt og klimazoner Kendskab til hvor afgrøder gror, dyrker og transporteres fra Kendskab til hvad saltindhold i vandet har betydning for vores afgrøder Kendskab til hvad oversvømmelser betyder for vores afgrøder Kendskab til hvad tørke betyder for vores afgrøder Eleverne vil blive introduceret til det globale vejrsystem. De vil få indsigt i, hvordan vejrfænomener i Grønland kan påvirke leveforhold andre steder i verden, og ligeledes hvordan menneskers adfærd på den anden side af kloden påvirker vejret i Grønland. For at få kendskab til, hvordan vejret kan hænge sammen globalt, handler forløbets øvelser om vandstande og fødevarer. Hvad sker der, når Indlandsisen i Grønland bliver mindre? Og hvorfor betyder mængden af vand i havene noget for vores muligheder for at dyrke vores afgrøder? Indledende snak Der er meget store forskelle på klimaet rundt omkring i Grønland. I Nord er der koldere og meget sne og is. Sydpå smelter større mængder is om sommeren, og man kan dyrke fx kartofler. De planter og dyr, der lever forskellige steder i Grønland, passer til det klima og vejr, der nu er. Mange af arterne trives i koldt vejr med masser af sne. Hvis temperaturen stiger, påvirker det havisen, Indlandsisen, vejret og plante- og dyrelivet. De fleste forskere og videnskabsmænd mener, at klimaet i Grønland vil blive varmere og nedbørsmængden vil ændre sig i løbet af de næste 100 år. Det vil påvirke de dyr og planter, der lever i den grønlandske natur, og hvad man kan dyrke i Grønland. Som vi i tidligere forløb har været inde på, har vejret stor betydning for os i forhold til vores valg af tøj, transportmiddel, og hvad vi bruger vores tid på. Men det har også betydning for os, hvordan vejret er i resten af verden, selvom vi ikke kan mærke eller se det. Det betyder noget i forhold til, hvilken mad vi spiser mange frugter og grøntsager kræver tilpas regn, sol og varme for at gro. Det samme gælder transporten. Hvis det stormer så meget, at vi ikke kan flyve eller sejle, vil der være fødevarer, som vi ikke kan købe i supermarkedet, før vejret igen er godt nok til, at skibet sejler eller flyveren kan flyve nye varer ind. Spørgsmål til eleverne Hvornår lægger du/i mærke til, hvordan vejret i resten af verden er? (Når I skal på ferie? Når I ser film? Når I spiser salat 36

37 eller appelsiner?) Kan I nævne noget mad, som ikke findes i Grønland, med mindre det er fløjet ind? (F.eks. flyfriske agurker i supermarkedet) Har I smagt kød eller nogle grøntsager til aftensmad, som ikke gror, dyrkes eller lever i Grønland? Nævn eksempler. Har I spist noget kød eller grønt, som man kan fange eller plukke i Grønland? Nævn eksempler. ved at koge en liter vand, tilføj derefter gram salt. Når saltet er opløst, har du en saltvandsopløsning på 3-4 procent. Det svarer nogenlunde til koncentrationen i havvand, som gennemsnitligt ligger på promille. Forklar processen undervejs. Sæt 4 af jeres skåle vat med karse et sted i klasseværelset, hvor der ikke er direkte sollys. Bortset fra den 5. skål, som sættes i fryseren. Øvelse: Hvornår kan afgrøder gro? 45 minutter Formål med øvelsen er, at eleverne skal lave et enkelt spiringsforsøg og undersøge, hvilken betydning for lidt, for meget og forkert vand har på dyrkningen af afgrøder. Øvelsen skulle gerne danne grundlaget for at tale om, hvad der skal til for at dyrke vores afgrøder, og hvad klima og vejr betyder for mulighederne for, at det lykkes. Over de næste par dage skal I pleje jeres skåle med karse på 5 forskellige måder: Skål #1: Vattet holdes fugtigt men ikke vådt Skål #2: Vandet skal dække både spirer og vat helt Skål #3: Vattet holdes helt tørt Skål #4: Gør vattet fugtigt og sæt det på køl i fryseren Skål #5: Vand spirerne med jeres saltvandsopløsning Hvornår kan afgrøder gro? Vi skal plante karse og du skal bruge: Det skal I bruge Skål Vat Karsefrø Vand Salt Fryser Skabelon Hvornår kan afgrøder gro? Vat Vand Karsefrø (karsespirer) 5 skåle eller dybe tallerkener Køkkensalt Skål 1 Skål 2 Vattet holdes fugtigt men ikke vådt Hvad sker der med karsen? Vokser den frem? Ja Nej Hvorfor?: Vandet skal dække både spire og vat helt Hvad sker der med den karse, der får rigtig meget vand? Vokser den frem? Ja Nej Hvorfor?: Vattet holdes helt tørt Kan karse gro uden vand? Tidsramme: 3 x 45 min fordelt over en uge Skål 3 Ja Nej Hvorfor?: Sådan gør I Vattet lægges i de 5 skåle i et tyndt lag. Gør vattet fra 3 af skålene fugtigt med koldt vand. Drys jeres karsefrø ud over vattet på alle 5 stykker vat. Skål 4 Skål 5 Gør vattet fugtigt og sæt det på køl i fryseren Kan karse gro i frostvejr? Ja Nej Hvorfor?: Vand spirerne med saltvand Kan karse gro i saltvand? Ja Nej Hvorfor?: Underviseren laver en saltvandsopløsning 37

38 Opsamling Tal med eleverne om følgende: Kan karse gro uden vand? Hvad sker der med den karse, der får rigtig meget vand? Kan karsen gro, når der vandes med saltvand? Kan karse eller andre afgrøder lide saltvand? Frostvejr? glasset på hønsenettet. Følg isterningerne mens de smelter og se, hvad der sker med mængden af vand i skålen. Er der mere vand i glasset? Er vandet steget lige meget i de to glas? Hvilken isterning smeltede først? Tal om, at forskellige planter kan lide forskelligt klima for at vokse og gro, og hvilke planter der er almindelige i det grønlandske klima (sortebær, kvan m.fl.). Tal om, at når og hvis klimaet ændrer sig, vil plantelivet ændre sig. 45 minutter Øvelse: Når isen smelter Formålet med øvelsen er at illustrere, at vandstanden i havene stiger på verdensplan, når isen smelter. Men er der forskel på, om isen kommer fra flydende isbjerge eller indlandsisen? Det skal I bruge Isterningeposer + en plastikflaske Vand 2 glas eller plastikkrus Adgang til en fryser og/eller frostvejr Hønsenet Sådan gør I Eleverne fylder isterningeposerne med vand og lægger dem i fryseren. Når de er frosne, tages de ud. Fyld de to glas med vand og tegn med en tusch på glasset, der hvor vandet når op til. Læg en isterning ned i vandet i det ene glas. Læg hønsenettet over det andet glas og placer isterningen over Opsamling Tal med eleverne om, hvorfor der er mere vand i det ene glas. Mange taler om, at vandstanden i verdenshavene vil stige, når isen smelter. Og det er også rigtigt, så længe man taler om den is, der er på land. En stor del af den is, der smelter, befinder sig på land. Det gør f.eks. Indlandsisen på Grønland, gletchere rundt omkring og isen på Antarktis. Når den is smelter, løber vandet fra land til hav, og derfor stiger vandstanden på verdensplan. Nogle steder i verden betyder havstigninger, at der sker oversvømmelser, som gør det svært eller umuligt at leve i landet eller på øen. I denne øvelse skal vi lave en tropeø. En tropeø er en ø, som ligger i den tropiske klimazone. Det betyder, at der er varmt. Temperaturen i den tropiske zone ligger i gennemsnit over 15 C året rundt, og der er ingen frost. 38

39 Kort introduktion til klimazoner Jorden er inddelt i forskellige klimazoner: Polarklima, tempereret klima, subtropisk klima og tropisk klima. En klimazone er et område, hvor vejret er på en bestemt måde eller har nogenlunde samme vejrtyper og klima. Klimazonerne siger derfor noget om, hvor koldt der er i zonen, hvor meget regn der falder, og hvad der vokser og gror i zonen. Polar I polarzoner er vejret køligt eller koldt året rundt. I den varmeste måned ligger temperaturen i gennemsnit under 10 C. Arktis og Antarktis er de mest kendte polarområder. Polarzoner findes også i bjergområder. Hele Grønland ligger i en polarzone, men alligevel er der meget stor forskel på Sydgrønland og Nordgrønland. Det er blandt andet fordi, at vejret også påvirkes af havet omkring Grønland. Tempereret I den nordlige og sydligede tempererede zone ligger temperaturen i den varmeste måned på over 10 C i gennemsnit. Den koldeste måned ligger på under -3 C. Højlandsområder, stepper, nåle- og løvskove findes ofte i tempererede zoner. Subtropisk I de subtropiske zoner er det meget tørt. Temperaturen ligger i den varmeste måned på over 20 C i gennemsnit, og i den koldeste måned på over 5 C. I de subtropiske zoner er der stor forskel på temperaturen om natten og om dagen. Ørkener og stepper ligger ofte i subtropiske klimazoner (kilde: Experimentarium) 8. Tropisk I den tropisk zone omkring ækvator er der varmt. Temperaturen er over 15 C i gennemsnit året rundt. Der falder over mm. regn om året. De fleste tropiske områder har regntider, hvor der falder meget regn på kort tid. Regnskove findes typisk i den tropiske zone. Kig på en globus eller et verdenskort og tal om, hvor de forskellige zoner er og brug eksempler på lande, der tilhører de forskellige klimazoner (se billede øverst på siden). Når man taler om klimaforandringer, betyder det, at det vejr man typisk har i en klimazone kan ændre sig. Det kan for eksempel i troperne opleves ved, at perioderne med regntid ændrer sig. De starter måske senere og slutter tidligere. Perioderne med regn bliver mange steder kortere, og den regn, der falder, bliver kraftigere. Det kan også betyde, at man oplever oversvømmelser og mudderskred. Det kan betyde, at mennesker får deres hjem oversvømmet eller må flytte et andet sted hen. Klimazonernes placering kan også ændre sig, hvis temperaturen stiger. De dårlige ting, som sker fordi klimaet forandrer sig, rammer ofte de fattigste mennesker forskellige steder i verden. Derfor er det vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at klimaet forbliver så stabilt som muligt. 39