Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

Transkript

1 Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus. 1

2 Indledning: Denne første udgave af fælles pædagogisk læreplan for Østerdalen er fremkommet ved at ledelsesteamet i Østerdalen har arbejdet ud fra fælles pædagogisk læreplan for det kommunale dagtilbud i Svendborg kommune Den fremadrettede plan er: Sommeren 2012 Østerdalens pædagogiske læreplan, punkt til bestyrelsesmøde : Tiltagene i de enkelte Børnehuse er reflekteret og færdiggjort. Se disse under hvert Børnehus på Børneintra- September 2012: Oktober 2012: Januar 2013: Februar 2013: April 2013: Maj 2013 Maj 2013 Fremlæggelse og dialog i ledelsesteamet for Østerdalen. Pædagogiske læreplaner med tiltag på Børneintra. Målene under 0-2 og 3-5 år er genreflekteret, hvor målet var større divergens. Der er udarbejdet et fælles tiltag i forhold til målene, for alle Børnehusene. Det prioriteres denne gang, at der i hvert enkelt Børnehus udarbejdes lokale tiltag i forhold til Østerdalens fælles mål Bestyrelse og ledelsesteam. Dialogmøde og refleksion omkring pædagogiske læreplaner. Kan der udarbejdes principper for det pædagogiske arbejde i Østerdalens Børnehuse? Intern evaluering i Børnehusene vedr. alle temaer Ekstern evaluering i Børnehusene vedr. sprog og børn i udsatte positioner. Beskrivelse af proces/produkt sendes til dagtilbudslederen og reflekteres i ledelsesteamet. D (9)-13 Inklusionsgruppen mødes i forhold til opgaven under afsnittet børn i udsatte positioner D (9)-13 Sproggruppen mødes i forhold til opgaven under afsnittet sprog Juni/December 2013 Evaluering i ledelsesteamet. 2

3 Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Indledning Svendborg Kommune har et politisk vedtaget overordnet formål for arbejdet i skoler og dagtilbud Formål for skole og dagtilbud frem mod år Her er barnesyn, dannelsessyn og læringssyn formuleret og skal fungere som pejlemærker for det pædagogiske arbejde. Udmøntningen af dette formål i dagtilbudsområdet er formuleret i en mission med en række overbevisninger og er nedfældet i en fælles referenceramme, der er gældende for det pædagogiske arbejde med børn fra 0 til 6 år. Det er denne ramme, som alle kommunale dagtilbud i kommunen arbejder indenfor. Det er vigtigt, at der stilles skarpt på det pædagogiske arbejde i praksis, så den pædagogiske læreplan er med til at styrke og vise praksis. Det er så ledelsesteamets opgave at forholde sig til og handle på det beskrevne. For at prioritere resurser og forenkle arbejdet i dagtilbud, er der udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan, der beskriver forståelser af de seks læreplanstemaer og det syvende tema: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Ud fra disse forståelser, er det dagtilbuddets opgave at formulere mål for børnenes læring, beskrive relevante pædagogiske aktiviteter og metoder, der iværksættes, for at nå målene samt hvordan læreplanen evalueres/vurderes. Dette udarbejdes via en SMTTE (se bilag 1), for henholdsvis 0-2-årige og 3-5- årige, indenfor hvert af de syv temaer (se skabelon i bilag 2). Disposition til den pædagogiske læreplan, der indsendes til Skole og Dagtilbud er: Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn Mission og overbevisninger Den fælles pædagogiske referenceramme De syv temaer med angivelse af mål, pædagogiske aktiviteter og metoder samt evaluering/vurdering via SMTTE for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige indenfor det enkelte læreplantema, inklusiv børnemiljø, samt for temaet børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Dagtilbudslederen og de pædagogiske teamledere udarbejder en SMTTE for dagtilbuddet med Mål, Tiltag og Tegn indenfor de syv temaer og sætter rammen for, hvordan børnehusene og dagplejegrupperne skal arbejde med 3

4 evaluering/vurdering. Det er af væsentlig betydning, at der indenfor temaerne beskrives vigtige historier, og hvilken læring, der er draget af dem. Dagtilbudslederen fremsender hvert andet år dagtilbuddets pædagogiske læreplan i form af syv SMTTE r til Skole og Dagtilbud inden udgangen af april måned i lige år. Den pædagogiske læreplan vil være det centrale udgangspunkt for udførelsen af tilsynsforpligtelsen i kommunen. I forbindelse med udførelsen af tilsynet, udarbejdes en samlet kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet, der efterfølgende godkendes af Byrådet og offentliggøres på Svendborg Kommunes hjemmeside. September Dagtilbudschefen og dagtilbudslederne i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Den fælles pædagogiske læreplan Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 definerer barnesyn, dannelsessyn og læringssyn: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og det vil jeg føre ud i livet Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge lærer hele tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspillet med barnet og den unge. De voksne fungerer som rollemodeller, vejledere og undervisere. barnet og den unge skal have mulighed for at: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv 4

5 Dannelsessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anlæg og potentialer. Barnet er legende, undersøgende, og initiativrigt, og dette er grundlaget for læring og udvikling. Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personligt, fagligt, socialt og pædagogisk, skal have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og læringen skal støttes i et anerkendende udviklingsmiljø, hvor barnet og den unge føler sig set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får mulighed for at finde eller erkende sit eget værd. Barnet får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har en særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer. Trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsætninger. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde. En særlig dimension for barnets og den unges sociale udvikling er dannelse til at være en aktiv og ansvarlig medborger. Her har dagtilbud og skoler en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. 5

6 Mission, overbevisninger og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud. Mission: Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige 6

7 forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i bl.a. Småbørnsforum med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Dagtilbudsloven, Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014, dagtilbudsområdets mission, overbevisninger og fælles referenceramme samt de efterfølgende beskrivelser af de 7 temaer udgør Sammenhængen i SMTTE n. De syv temaer: Nedenstående forståelser af seks af den pædagogiske læreplans temaer er hentet fra Vejledningen til Dagtilbudsloven. Det syvende tema er hentet fra Svendborg Kommunes udarbejdede grundlag for Tidlig indsats i dagtilbud. Begreberne kompetencer og udvikling forstås i beskrivelserne af temaerne både i bredden - kultur- og samfundsorienteret og i dybden - person- og individorienteret. Det handler således om det barnet ved viden, det barnet kan - færdigheder, det barnet er selvværd, og det barnet gør - mestring. Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, 7

8 at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre 8

9 udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefælleskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 8 bestemmer, at der i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan. Denne skal i forhold til seks givne temaer beskrive mål, pædagogiske aktiviteter samt evaluering af målene for det pædagogiske arbejde. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med børnemiljøet integreres i det pædagogiske arbejde. Der skal ligeledes redegøres for metoder og aktiviteter der anvendes i arbejdet med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Dagtilbudslovens 9 stk. 2 bestemmer, at det er dagtilbudslederen der er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af de opstillede mål indenfor temaerne. Lederen skal angive, hvordan der følges op på resultaterne. Det er ledelsens ansvar, at der udarbejdes en pædagogisk læreplan for en toårig periode. Dagtilbudslovens 9 stk. 3 vedrørende forældrebestyrelsens inddragelse i den pædagogiske læreplan bestemmer at Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan Dagtilbudslovens 10 stk. 1 bestemmer at kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Dagtilbudslovens 10 stk. 2 bestemmer at kommunalbestyrelsen hvert andet år skal drøfte evalueringerne og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 9

10 Østerdalen er et dagtilbudsområde som dækker Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure og Skårup. Området består af 6 Børnehuse. Børnehusene i Østerdalen: Bakkehuset: Klingstrupvej 5b 5881 Skårup. Børnehave med plads til 50 børnehavebørn. Åbningstid: mandag-onsdag: torsdag fredag: Eventyrhuset: Byvej Gudbjerg. Integreret Børnehus med plads til 10 vuggestuebørn og 47 børnehavebørn Åbningstid: Mandag-onsdag: , torsdag fredag Skovgruppe ved Præsteskoven Gudme Børnehave: Storkehavevej 8, 5884 Gudme Børnehave med plads til 56 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag-onsdag: , torsdag , fredag Hesselager Børnehus: Skolevej 50, 5874 Hesselager Børnehave med plads til 55 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag-onsdag: , torsdag , fredag Oure Børnehus: Hammesbrovej 11, 5883Oure Børnehave med plads til 50 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag-onsdag: , torsdag , fredag , Skovgruppe ved Oasen, Elsehoved. Skårup Børnehus: Oluf Rings Vej 19, 5881 Skårup Integreret Børnehus med plads til 20 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag fredag:

11 Pædagogik Cittaslow Østerdalen æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne. Østerdalen arbejder ud fra det kommunale dagtilbuds mission og fælles referenceramme, faglighedsblomst samt pædagogiske læreplaner, som kan ses på dagtilbuddets hjemmeside. Østerdalens Børnehuse arbejder med Cittaslow i børnehøjde som vision og retningspile for udvikling. Alle børn i Østerdalen skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Der er udarbejdet fælles mål og tegn for den pædagogiske læreplan i Østerdalen. Inden for hvert læreplansteam er der udarbejdet et fælles overordnet tiltag, gældende for alle Børnehuse. I hvert børnehus har der været afholdt pædagogiske dage, hvor hver personalegruppe har udarbejdet lokale tiltag i forhold til den aktuelle børnegruppe, samt i forhold til Børnehusets aktuelle udviklingsbehov. Tiltag i forhold til områdets pædagogiske læreplan kan læses under hvert Børnehus. Det er Børnehusenes opgave, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. Det er Børnehusenes opgave at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Mål for Cittaslow frem til sommer 2013: Der er udarbejdet mål for Cittaslow i Børnehøjde af et lokalt udvalg nedsat på tværs af alle Børnehusene med personale og repræsentant for bestyrelsen. 1. "Det naturlige eventyr", fælles tema og projekt for hele områdets børn og personale. Her vil vi skabe rum til fordybelse og nærvær, således skynd dig langsomt mærkes i børnehøjde. Lade børnene opleve kunst og kultur, og lade dem udtrykke sig æstetisk. 2. Alle huse vil arbejde med naturoplevelse og forståelse af naturfænomener, hvor målet er at alle huse får De Grønne Spires flag. Børnene leger dagligt ude i al slags vejr. 11

12 3. Fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske arbejdsmiljø for børn og voksne. F.eks. filt under og over boderne, voksdug, belysning, indretning og farver. 4. Øget fokus på arbejde med inklusion i forhold til at børn og voksne føler sig set, hørt og anerkendt. Temadag afholdt for hele personalegruppen efterår 2011 omkring inklusion. 5. Øget fokus på at skabe rum for ro og refleksion, f.eks. siesta, mindre legegrupper, børnemassage m.m. 6. Øget fokus på at bruge lokale friske råvarer, og hvis muligt økologisk. 7. Vi forholder os kritisk og reflekteret i forhold til at købe og modtage legetøj. Vi udfaser legetøj der er fra før Bevidsthed om at få luftet ud over middag. 9. Inddragelse af forældre og bedsteforældre i børnenes liv i dagtilbuddet. F.eks. bedsteforældredag, sommerfest, arbejdsdage, juleklip, deltagelse i udflugter, maddage m.m. 10. Øget bevidsthed om at åbne ud til omverdenen. F.eks. udstille i nærmiljøet, m.m. 11. Fokus på at anvende elsparerpærer og andre Aa-mærker. Øget fokus på genbrug. Østerdalen på tværs af Børnehusene - den fælles arena: Med fokus på at skabe bedst mulige vilkår for børnenes trivsel og udvikling i Østerdalen arbejder nedenstående for helheden og på tværs mellem Børnehusene. Dagtilbudsleder. Dagtilbudslederen har det overordnede ansvar for dagtilbuddet Østerdalen. Bestyrelse, som består af 7 forældrerepræsentanter og to medarbejdere. Der afholdes valg sidst i august først i september. Dagtilbudslederen er sekretær for bestyrelsen. Der afholdes ca. 6-8 møder årligt. Der er et ledelsesteam som består af dagtilbudslederen og 6 pædagogiske teamledere. Teamets opgave er at arbejde sammen og hver for sig, for at skabe kvalitet inden for lovgivningen, mission og fælles referenceramme samt den økonomiske ramme. Der er et medudvalg med 6 medarbejdere og 2 pædagogiske teamledere samt dagtilbudslederen. Der holdes et møde af 2½ time hver anden måned. Møderne holdes på skift i Børnehusene. Der er en pmf. og en bupl tillidsrepræsentant for alle medarbejderne i Børnehusene. I hvert Børnehus er der en arbejdsmiljørepræsntant. Endvidere nedsættes der arbejds/udviklingsgrupper med personale fra alle Børnehusene. 2012/2013 arbejdes der med inklusion, sprog, Cittaslow, natur og motorik. 12

13 Samarbejde med dagpleje og skole. Der fokus på at skabe et udviklende samarbejde mellem dagplejen og Børnehusene. Der er et udvidet samarbejde mellem børnehusene og de to kommunale skoler - Stokkebækskolen og Skårup Skole, som er de kommunale skoler i Østerdalens område. Østerdalens ledelsesteam: Dagtilbudslederen har det overordnede ansvar for Østerdalen. I hvert børnehus er der en pædagogisk teamleder, som har det daglige pædagogiske og personalemæssige ansvar. Østerdalen: Dagtilbudsleder: Mai-Britt Strøm tlf Østerdalen: Kontor: Diana B. Rosholt tfl Bakkehuset: Pæd. Teamleder: Susanne K. Andersen tlf: Børnehuset Løkken Pæd. Teamleder: Britta Børling tlf Eventyrhuset Pæd. Teamleder: Aase Nielsen tlf: Gudme børnehave Pæd. Teamleder: Charlotte Jørgensen tlf: Oure Børenhave Pæd, teamleder: Pia Drost tlf: Skårup Børnehus Pæd. Teamleder: Susanne Andersen tlf: Forældrebestyrelsen: Østerdalens forældrebestyrelse 2012/13 Navn: Hus: Mail: Jørn Drejsler Eventyrhuset jtdrejsler@gmail.com Formand Stine Lilja Hesselager Børnehus sti@gmail.com Mette Romer Oure Børnehus mrs@oure.dk Søborg Næstformand Pernille Oure Børnehus pernille@langelund.dk Langelund Lene Krogh- Gudme lenekroghnielsen@gmail.com Nielsen Børnehus Stine Loll Bakkehuset Stineloll25@gmail.com Tatiana Hammer Skårup Børnehus dreemko@inbox.nu 13

14 Østerdalens SMTTE: Alsidig personlig udvikling Dagtilbud Østerdalen. Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato: Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Hvad er situationen: 14

15 I forhold til dagtilbuddets mission og fælles referenceramme samt Østerdalens vision Cittaslow har vi i ledelsesteamet fået mere øje for betydningen af, at der skabes rum for nærvær og fordybelse i mindre børnefællesskaber. Vi har øje på vigtigheden i struktur og organisering. Kvalitet frem for kvantitet. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad. Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. At understøtte og udvikle børnenes spirende bevidsthed om sig selv. At understøtte børnenes integritet i fællesskaber. Mål for de 3-6 årige børns læring: At understøtte og videreudvikle børnenes bevidsthed om eget værd. At understøtte børnenes bevidsthed om egne styrker, positioner og handlinger i fællesskabet. Fælles tiltag i Østerdalen: Der vil blive et fælles oplæg for personalegruppen omkring dette tema. Evt. omkring tilknytning. Der skal læses fælles fag litteratur. Pædagogisk teamleder Charlotte Jørgensen undersøger nærmere, og det besluttes i ledelsesteamet. 15

16 hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal Hvem skal evaluere? Hvordan skal der Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? For 0-2 årige: Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. For 3-6 årige: Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Børnehusene evaluere på tiltagene i forhold til SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af oktober. Der reflekteres og arbejdes videre med evalueringen i teamet. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Østerdalens SMTTE: Sociale kompetencer 16

17 Dagtilbud: Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Sociale kompetencer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sociale kompetencer fra den fælles læreplan: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Hvad er situationen: Det opleves, at børn kan komme i en udsat position, hvis de ikke understøttes i at udvikle sociale kompetencer. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret Mål for de 0-2 årige børns læring: At alle børn gives mulighed for at tilegne sig og øve sig i sociale kompetencer. 17

18 opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber. Mål for de 3-6 årige børns læring: Alle børn understøttes i at videreudvikle sociale kompetencer og anvende dem i samspil med andre. Alle børn oplever sig som aktiv deltager i fællesskaber samt tilegner sig bevidsthed om betydningen heraf. Fælles tiltag i Østerdalen: Alle personaler skal til teamaften med Anne Linder omkring pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik For 0-2 årige: Voksne der leger med børn. Voksne der organiserer børnefællesskaber For 3-6 årige: Voksne der leger med børn. At børnene kan invitere sig selv ind i leg. At børnene kan invitere hinanden ind i leg. Evalueringsspørgsmål til huset: 18

19 målene? Hvordan skal de enkelte mål Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal Hvem skal evaluere? Hvordan skal der Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive reflekteret ledelsesteamet og efterfølgende i bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Østerdalens SMTTE: Sprog Dagtilbud Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen 19

20 SMTTE på: sprog dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Hvad er situationen: Vi er blevet opmærksomme på, at vores fokus især skal rettes mod de børn, der har et lille sprog, da sproget er betydningsfuldt for børns trivsel og udvikling. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at Mål for de 0-2 årige børns læring: At sætte fokus på sproglige læringsmiljøer, der understøtter børnenes sproglige udvikling. Børnene udvikler et impressivt og ekspressivt sprog. Børnene oplever at sproget giver mening. 20

21 målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de Mål for de 3-6 årige børns læring: At sætte fokus på sproglige læringsmiljøer, der videreudvikler og inspirerer børnenes kommunikative kompetencer. At børnene får en forståelse for samtalens spilleregler. Øget fokus på børn med et lille sprog, og understøtte at de udvikler deres kompetencer i forhold til kommunikation. Fælles tiltag i området: Der er nedsat en pædagogisk gruppe med en pædagog fra hvert Børnehus. Pædagogisk teamleder Susanne Andersen er tovholder. Målet er vidensdeling og opkvalificering inden for sprog på tværs af Børnehusene. Der arbejdes med dialogisk læsning i alle børnehuse. Oplæg omkring: Hjernen og sprogtilegnelse med Bo Steffensen april 2013 For 0-2 årige: At der er færre børn med et lille sprog. At der er færre børn der skal sprogscreenes som 3 årige. For 3-6 årige: At der er færre børn med et lille sprog. At børnene synger, leger med sproget og gerne vil fortælle. Interesse for skriftsproget. At børnene overholder samtalens spilleregler. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder 21

22 enkelte mål Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal Hvem skal evaluere? Hvordan skal der Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive reflekteret i ledelsesteamet samt i bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i Østerdalen på to temaer. Det ene tema er sprog. Susanne fra Skårup Børnehus er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen. Østerdalens SMTTE: Krop og Bevægelse Dagtilbud: Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: krop og bevægelse Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato:

23 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Hvad er situationen: Tilbyder vi en børnehave kun for de stillesiddende? Hvor kan der skabes flere muligheder for motorisk udfoldelse? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Mål for de 0-2 årige børns læring: Børnene bliver opmærksomme på sin krop, her er jeg, og udvikler en spirende opmærksomhed på sig selv og andre. Børnene begynder at blive selvhjulpne og viser glæde ved at kunne selv. Børnenes sanser stimuleres. Mål for de 3-6 årige børns læring: Børnene oplever glæde ved at udfordre sig selv fysisk. Børnene får øget kropsbevidsthed og 23

24 Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse selvhjulpenhed. Børnene får en bevidsthed om kroppens formåen og sansernes påvirkning. Fælles tiltag i Østerdalen: Der er motorikansvarlige pædagoger i alle Børnehuse. De motorikansvarlige mødes 2 gange om året. Pædagogisk teamleder Britta Børling er tovholder for gruppen For 0-2 årige: Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse. At der ses foranderlige miljøer. For 3-6 årige: Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse, ude som inde. At der ses foranderlige miljøer. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. 24

25 og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal Hvem skal evaluere? Hvordan skal der Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringen vil blive reflekteret i ledelseteamet og i bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Østerdalens SMTTE: Naturen og naturfænomener Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Hvilke rammer arbejder vi inden for: 25

26 Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Hvad er situationen: Østerdalens beliggenhed i naturskønne områder. Fælles beslutning om at inddrage naturen som en del af Cittaslow visionen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at sanse naturen. Præsentere og give børnene mulighed for at udforske natur, dyr og naturfænomener Mål for de 3-6 årige børns læring: At børnene skaber sig bevidsthed ved at være og færdes i naturen, samt ansvarlighed for denne. At børnene skaber sig fundament til at eksperimentere, udforske og bruge naturen. At børnene får kendskab til natursammenhænge. 26

27 i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Fælles tiltag i Østerdalen: Alle Børnehuse skal have de Grønne Spirers Flag. For at hejse Spirerflaget og modtager Spirerdiplomet skal man: 1) Institutionen skal lave en grøn handleplan 2) To af de ansatte skal deltage i Spirerkurset 3a) Børn og voksne skal sammen gennemføre to temaforløb udfra aktivitetsarkene eller 3b) Institutionen skal gennemføre to eller flere selvvalgte natur- /miljøprojekter 4) I skal fortælle om jeres arbejde til os og til andre Der er en naturansvarlig pædagog i hvert Børnehus. Naturgruppen mødes 2 gange årligt. Pædagogisk teamleder Aase Nielsen er tovholder. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: At børn og voksne er ude i alt slags vejr. Børn der undersøger og eksperimenterer. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. For 3-6 årige: At alle huse får de Grønne Spirers Flag. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål vedr. naturen. At børnene udviser ansvarlighed over for dyr og natur. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer 27

28 viser kendskab til naturen. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal Hvem skal evaluere? Hvordan skal der Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive reflekteret i ledelsesteamet og i bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Østerdalens SMTTE: Kulturelle udtryksformer Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; 28

29 vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Hvad er situationen: Det fælles projekt Det Naturlige Eventyr inspirerede både børn og voksne i det enkelte hus samt på tværs i området. Det vil vi gerne bygge videre på. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene oplever danske traditioner. At børnene oplever og er medskaber af æstetiske børnemiljøer. At børnene præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer. F.eks. musik, fortællerkasser m.m. Mål for de 3-6 årige børns læring: At understøtte børnenes bevidsthed om danske traditioner. At børnene tilegner sig betydningen og er medskaber af æstetiske børnemiljøer. At børnene får mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige kulturelle udtryksformer. F.eks. teater, musik, kreativitet m.m. 29

30 Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Fælles tiltag i Østerdalen: At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles. Værdierne Cittaslow-æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Der vil blive en fælles Cittaslow uge 38. Pædagogisk teamleder Britta Børling er tovholder. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, For 0-2 årige: Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. For 3-6 årige: Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. Børnene er åbne over for forskelligheder kulturelt og æstetisk. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive reflekteret i ledelsesteamet og i bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. 30

31 logbog ) Hvad skal Hvem skal evaluere? Hvordan skal der Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Østerdalens SMTTE: Børn i udsatte positioner Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Børn i udsatte positioner. Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; 31

32 optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefællesskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Hvad er situationen Alle børn skal gives mulighed for at trives og udvikles i vores Børnehuse. Bevidsthed om at alle børn oplever at være i en sårbar situation i kortere eller længere tid. Der skal arbejdes inkluderende og anerkendende. Mål for det pædagogiske personale: Der nedsættes en gruppe med 6 pædagoger og en pædagogisk teamleder som tovholder. De mødes efter aftale Understøtte alle børns mulighed for læring og udvikling i børnefællesskaber, så en evt. sårbarhed ikke bliver en hindring for børn. Videndeling og opkvalificering. At det pædagogiske personale udvikler sig inden for faglighedsblomsten. 32

33 Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal Hvem skal evaluere? Hvordan skal der Fælles tiltag i Østerdalen: Der er nedsat en inklusionsgruppe med en pædagog fra hvert Børnehus. Pædagogisk teamleder Charlotte Jørgensen er tovholder. Målet er at videndele og opkvalificerer på tværs af Børnehusene i Østerdalen Personalet i Børnehusene tilegner sig mere viden omkring anerkendende og inkluderende praksis. Børnehusene imellem viden deler. Det pædagogiske sprog afspejler den inkluderende tilgang. Mangfoldige og inkluderende børnefællesskaber. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? 33