Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

Transkript

1 Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

2 Indledning: Denne første udgave af fælles pædagogisk læreplan for Østerdalen er fremkommet ved at ledelsesteamet i Østerdalen har arbejdet ud fra fælles pædagogisk læreplan for det kommunale dagtilbud i Svendborg kommune. Se denne, som er i alle Børnehusene, hvor barne -, læringssyn med mere er beskrevet. Den fremadrettede plan er: Inden sommer: Østerdalens pædagogiske læreplan, punkt til bestyrelsesmøde : Tiltagene i de enkelte Børnehuse er færdiggjort og sendes til dagtilbudslederen. September 2012: Oktober 2012: Maj 2013 Maj 2013 Fremlæggelse i ledelsesteamet for Østerdalen. Forslag om et bestyrelsesmøde med de pædagogiske teamledere, hvor der er dialog omkring de pædagogiske læreplaner og tiltagene. Intern evaluering i Børnehusene vedr. alle temaer Ekstern evaluering i Børnehusene vedr. sprog og børn i udsatte positioner. Beskrivelse af proces/produkt sendes til dagtilbudslederen. D Inklusionsgruppen mødes D Sproggruppen mødes Juni 2013 Evaluering i ledelsesteamet.

3 Østerdalens SMTTE: Alsidig personlig udvikling Dagtilbud Østerdalen. Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Hvad er situationen: I forhold til dagtilbuddets mission og fælles referenceramme samt Østerdalens vision Cittaslow har vi i ledelsesteamet fået mere øje for betydningen af, at der skabes rum for nærvær og fordybelse i mindre børnefællesskaber. Vi har fået øje på vigtigheden i struktur og organisering. Kvalitet frem for kvantitet.

4 Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen.. Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. Skabe rum for fordybelse og nærvær. Mål for de 3-6 årige børns læring: At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. Skabe rum for fordybelse og nærvær. Tiltag i Skårup Børnehus Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi arbejder fortsat med at understøtte barnets kommunikative udtryk for basale behov. Det gør vi ved at være nærværende, så vi kan tolke barnets intentioner og hjælpe ved at sætte ord på. Vi arbejder videre med babytegn/tegn til tale som redskab der understøtter barnets kommunikation. Vi vil arbejde med spejling og sammen blive klogere på, hvad vi forstår ved at spejle barnet og hvordan det kan bruges som pædagogisk redskab. Vi vil blandt andet læse litteratur sammen om spejling. Vidensdele de oplevelser og iagttagelser vi har med det enkelte barn, så vi ved, hvor barnet er i sin alsidige personlige udvikling, selv om vi ikke er i tæt gruppe med barnet. Dette gør vi især i planlægningsugerne. Vi arbejder fortsat med mindre børnegrupper for at skabe nærvær og fordybelse og understøtte relationer børnene imellem. Vi har stadig en anerkendende positiv og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn. Vi vil bruge et sprog, som støtter dette. F.eks. siger vi ikke: Du må ikke tegne på væggen, men du må tegne her på papiret. Vi ved, at børns hjerner ikke opfatter ordet ikke, så derfor skal vores sprog sige hvilke handlinger, vi gerne vil se hos barnet og altså ikke de handlinger, vi ikke vil se. Vi er opmærksomme på at forudsigelighed og genkendelighed har stor betydning for børn. Derfor planlægges aktiviteter, dagsrytme og børnefællesskaber med hensynstagen til dette. Vi evaluerer løbende aktiviteter og gruppesammensætninger, så de tager hensyn til børnenes individuelle behov. Vi arbejder fortsat med at understøtte barnets kommunikative udtryk for basale behov. Det gør vi ved at være nærværende, så vi

5 kan tolke barnets intentioner og hjælpe ved at sætte ord på. Vi vil arbejde med spejling og sammen blive klogere på, hvad vi forstår ved at spejle barnet og hvordan det kan bruges som pædagogisk redskab. Vi vil blandt andet læse litteratur sammen om spejling. Vidensdele de oplevelser og iagttagelser vi har med det enkelte barn, så vi ved, hvor barnet er i sin alsidige personlige udvikling, selv om vi ikke er i tæt gruppe med barnet. Dette gør vi især i planlægningsugerne. Vi arbejder fortsat med mindre børnegrupper for at skabe nærvær og fordybelse og understøtte relationer børnene imellem. Vi har stadig en anerkendende positiv og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn. Vi vil bruge et sprog, som støtter dette. F.eks. siger vi ikke: Du må ikke tegne på væggen, men du må tegne her på papiret. Vi ved, at børns hjerner ikke opfatter ordet ikke, så derfor skal vores sprog sige hvilke handlinger, vi gerne vil se hos barnet og altså ikke de handlinger, vi ikke vil se. Vi er opmærksomme på at forudsigelighed og genkendelighed har stor betydning for børn. Derfor planlægges aktiviteter, dagsrytme og børnefællesskaber med hensynstagen til dette. Vi evaluerer løbende aktiviteter og gruppesammensætninger, så de tager hensyn til børnenes individuelle behov. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

6 Østerdalens SMTTE: Sociale kompetencer Dagtilbud: Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Sociale kompetencer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sociale kompetencer fra den fælles læreplan: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Hvad er situationen: Det opleves, at børn kan komme i en udsat position, hvis de ikke understøttes i at udvikle sociale kompetencer. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At alle børn gives mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer. Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber. Mål for de 3-6 årige børns læring: Alle børn får mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer. Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber.

7 Tiltag i Skårup Børnehus Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi er som voksne på gulvet, hvor børnene er og er igangsættende og tilbydende i forhold til leg. Den voksne er nogle gange foran og styrende i leg, nogle gange ved siden af og guidende og nogle gange bagved og understøttende. Vi understøtter og har fokus på barnets ressourcer, så vi derigennem udvikler barnets selvværdsfølelse. Vi tror på, at en god selvværdsfølelse er væsentlig, når et barn skal udvikle sociale kompetencer. Vi organiserer hverdagen, så børnene deltager i mindre børnefællesskaber, hvor alle børn skal opleve sig som ligeværdige deltagere. Vi lærer børnene, hvordan man kan sige nej til hinanden på en god måde, så man får sat sin egen grænse uden at overtræde den andens grænse. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Den voksne er nogle gange foran og styrende i leg, nogle gange ved siden af og guidende og nogle gange bagved og understøttende. Vi understøtter og har fokus på barnets ressourcer, så vi derigennem udvikler barnets selvværdsfølelse. Vi tror på, at en god selvværdsfølelse er væsentlig, når et barn skal udvikle sociale kompetencer. Vi organiserer hverdagen, så børnene deltager i mindre børnefællesskaber, hvor alle børn skal opleve sig som ligeværdige deltagere. Vi lærer børnene, hvordan man kan sige nej til hinanden på en god måde, så man får sat sin egen grænse uden at overtræde den andens grænse. Vi vil gå på opdagelse i materialet Fri for mobning. Vi vil hjælpe børnene med at få øje på hinanden som nogle, man kan hente hjælp hos og som man kan gøre noget for. Konkret vil vi parre børnene to og to, så man får en hjælpe-ven. Hjælpe-venner hjælper hinanden i garderoben, når vi skal ud om eftermiddagen. Vi er nysgerrige på, hvordan vi kan lære børnene at få øje på nye legemuligheder på legepladsen, når et barn mangler én at lege med. Vi vil sammen læse om en metode med en legebænk, som bruges i andre børnehuse. Voksne der leger med børn. Voksne der organiserer børnefællesskaber

8 Voksne der leger med børn. At børnene kan invitere sig selv ind i leg. At børnene kan invitere hinanden ind i leg. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

9 Østerdalens SMTTE: Sprog Dagtilbud Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? dato: SMTTE på: sprog Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Hvad er situationen: Vi er blevet opmærksomme på, at vores fokus især skal rettes mod de børn, der har et lille sprog, da sproget er betydningsfuldt for børns trivsel og udvikling. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: Skabe sproglige læringsmiljøer. At børnene med et lille sprog understøttes til at deltage i kommunikation. Mål for de 3-6 årige børns læring: Skabe sproglige læringsmiljøer. At børnene får en forståelse for samtalens spilleregler. At børnene med et lille sprog understøttes til at deltage i kommunikation.

10 Tiltag i Skårup Børnehus Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi arbejder i strukturerede forløb med rim & remser, højtlæsning, dialogisk oplæsning. Vi bruger mange gentagelser, så barnet hører ord og udtryk mange gange. Vi retter aldrig på det barnet siger, men gentager med de rette ord. Vi sætter ord på det der sker omkring barnet, tolker for barnet, spejler barnet. Vi er bevidste om sproglig opmærksomhed i alle situationer i dagligdagen. Det vil sige tid til nærvær, hvor man taler sammen, læser højt sammen, benævner de ting man omgiver sig med, lytter til hinanden. Vi lægger mærke til barnets intentioner og sætter ord på. Vi understøtter barnets kommunikative udtryk, når barnet f.eks med kropssprog udtrykker ked af det hed, sult, osv., ved at være nærværende og vise barnet, at vi forstår dets intentioner. Vi arbejder med babytegn/tegn til tale. Vi har højtlæsningsbøger synlige og let tilgængelige i hele huset. Vi har sproggrupper for børn med lille sprog. Lille sprog betyder bl.a. begrænset ordforråd og begrænset brug af sprog til kommunikation. Vi lærer børnene om samtalens spilleregler; dvs at man venter på tur, lytter til hinanden, ikke afbryder hinanden osv. Strukturerede forløb med sprog f.eks. med Halfdans ABC. Dette arbejdes der med i mindre sproggrupper og/eller i rundkreds på stuerne. Vi sætter ord på det der sker omkring barnet, tolker for barnet, spejler barnet. Vi skal finde skriftsproget frem, skrift på ting, arbejde med børnenes navne m.m. Vi er bevidste om sproglig opmærksomhed i alle situationer i dagligdagen. Det vil sige tid til nærvær, hvor man taler sammen, læser højt sammen, benævner de ting man omgiver sig med, lytter til hinanden. Vi anvender sprogvurdering til at vide, hvad der særligt skal fokuseres på ved enkelte børn. Vi anvender TRAS som sprogstøttende redskab. Vi har højtlæsningsbøger synlige og let tilgængelige i hele huset. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene At der er færre børn med et lille sprog. At der er færre børn der skal sprogscreenes som 3 årige.

11 Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? At der er færre børn med et lille sprog. At børnene synger, leger med sproget og gerne vil fortælle. Interesse for skriftsproget. At børnene overholder samtalens spilleregler. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i Østerdalen på to temaer. Det ene tema er sprog. Susanne fra Skårup Børnehus er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen.

12 Østerdalens SMTTE: Krop og Bevægelse Dagtilbud: Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: krop og bevægelse Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Hvad er situationen: Tilbyder vi en børnehave kun for de stillesiddende? Hvor kan der skabes flere muligheder for motorisk udfoldelse? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: Tilbyde et udfordrende miljø der er foranderligt, såvel inde som ude. De ting som barnet kan selv, skal de gøre selv. Øget kropsbevidsthed Mål for de 3-6 årige børns læring: Tilbyde et udfordrende miljø der er foranderligt, såvel inde som ude. De ting som barnet kan selv, skal de gøre selv. Øget kropsbevidsthed.

13 Tiltag i Skårup Børnehus Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi har voksenstyrede lege med motorisk fokus. Vi laver sansestimulerende aktiviteter som fingermaling, kartoffelmel, kastanjebad. Vi tillægger selvhjulpenhed stor betydning. Det vil sige, giver barnet plads og tid til selv at kunne og prøve. For eksempel selv kravle op på stolen, selv tage sko på osv. Vi tilbyder mulighed for at lære grundlege/grundfærdigheder som at trille, hoppe, løbe, kaste. Det gør vi blandt andet ved, at børnene færdes ude på forskelligt underlag som græs, fliser, bakker, sand, hvor der sættes leg i gang, som stimulerer grundfærdighederne. Vi skaber foranderlige miljøer som stimulerer motorik og bevægelse, f.eks, motorikbane i gangen. Vi vil indkøbe bolde og basketkurv (Berit) så der er mulighed for boldspil. Boldspil kan bl.a. være med til at stimulere grundfærdigheder som kaste, gribe, løbe. Vi lader børnene klatre i træer og vil på sigt have Lasse på træklatrer-instruktørkursus, så vi kan tilbyde de ældste børn at klatre i høje træer under forsvarlige omstændigheder. Vi tillægger selvhjulpenhed stor betydning. Det vil sige, giver barnet plads og tid til selv at kunne og prøve. For eksempel selv lyne lynlåsen, selv skænke vand osv. Vi tilbyder mulighed for at lære grundlege/grundfærdigheder som at trille, hoppe, løbe, kaste. Det gør vi blandt andet ved, at børnene færdes ude på forskelligt underlag som græs, fliser, bakker, sand, hvor der sættes leg i gang, som stimulerer grundfærdighederne. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse. At der ses foranderlige miljøer. Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse, ude som inde. At der ses foranderlige miljøer. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet?

14 Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Østerdalens SMTTE: Naturen og naturfænomener Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige

15 erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag i Skårup Børnehus Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Hvad er situationen: Østerdalens beliggenhed i naturskønne områder. Fælles beslutning om at inddrage naturen som en del af Cittaslow visionen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at sanse naturen. Præsentere og give børnene mulighed for at udforske natur, dyr og naturfænomener Mål for de 3-6 årige børns læring: At give børnene mulighed for at sanse naturen. Glæde og ansvarlighed ved at være og færdes i naturen Eksperimentere, udforske og bruge naturen. Få kendskab til natursammenhænge Nærvær i de små oplevelser. Det kan være at stoppe op på gåturen og se på en bille eller at sidde i sandkassen og mærke sandet med bare fødder. Vi tilbyder forskellige former for natur og i al slags vejr og tager naturen med hjem i vuggestuen. Synger sange der passer til årstiderne. Vi vil gøre arbejdet med naturens rytme konkret i vores årsplan og dermed i vores daglige arbejde i f.eks. grupper og samling. Vi er voksne der viser ansvarlighed overfor naturen f.eks samler affald op på legepladsen og på den måde går foran som rollemodeller. Vi bruger nærmiljøet og de naturoplevelser der er der. Vi besøger for eksempel ofte ænderne i byens gadekær. Al personale skal skabe sig ejerskab til handleplanen for Grønne Spirers flag, bl.a. via årsplanen hvor naturens rytme gøres konkret. Vi tilbyder forskellige former for natur og i al slags vejr og tager naturen med hjem til børnehaven. Vi synger sange der passer til årstiderne. Fokus på når vi indretter legeplads, at der er bær og blomster på legepladsen som er til leg, og nogle som er til læring.

16 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Vi gør noget ud af at sætte ord på naturen og dens fænomener. At børn og voksne er ude i alt slags vejr. Børn der undersøger og eksperimenterer. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. At alle huse får de Grønne Spirers Flag. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål vedr. naturen. At børnene udviser ansvarlighed over for dyr og natur. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

17 Østerdalens SMTTE: Kulturelle udtryksformer Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Hvad er situationen: Det fælles projekt Det Naturlige Eventyr inspirerede både børn og voksne i det enkelte hus samt på tværs i området. Det vil vi gerne bygge videre på. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene oplever danske traditioner. At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles, således at børnene fortsat præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer og understøttes i deres egen kreative udvikling. At skabe æstetiske børnemiljøer. Mål for de 3-6 årige børns læring: At børnene oplever danske traditioner. At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles. således at børnene fortsat præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer og understøttes i deres egen kreative udvikling. At skabe æstetiske børnemiljøer.

18 Tiltag i Skårup Børnehus Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi holder fast i traditioner såsom Skt. Hans, fastelavn, høst m.m. Vi vil blive bedre til at omsætte traditionerne til børnehøjde, så børnene lærer mere om, hvorfor vi har disse traditioner og hvad de indebærer. For 0-2 årige vil det foregå meget via sanser, f.eks. se bålet, smage efterårsbærene osv. Når et barn har fødselsdag hejser stuen flag med barnet, som Skårup Børnehus tradition omkring fødselsdag. Vi inddrager børnene i det at skabe et æstetisk børnemiljø, bl.a. ved at de deltager i oprydning på stuen og ved at det, de tegner/maler/fremstiller hænges op på stuen. Vi holder sommerfest, hvor alle børn er med til at optræde og dermed opleve at udtrykke sig via sang, dans, drama, leg. Børnene oplever glæden ved at øve sig sammen, turde stå frem sammen og vise noget frem sammen. Om fredagen samles de to vuggestuegrupper om fortælling. Det kan være med fortællekasse om De tre Bukke bruse f.eks. Vi hænger billeder op (formet som små huse) af det enkelte barn og hans/hendes nærmeste familie. Det kan være med til at give børnene en fornemmelse af, at vi kommer fra forskellige familier og at familier kan se ud på forskellige måder. Musik og sang er en del af vores hverdag, både i gruppeaktiviteter og spontant. Vi holder fast i traditioner såsom Skt. Hans, fastelavn, høst m.m. Vi vil blive bedre til at omsætte traditionerne til børnehøjde, så børnene lærer mere om, hvorfor vi har disse traditioner og hvad de indebærer. Når et barn har fødselsdag hejser stuen flag med barnet, som Skårup Børnehus tradition omkring fødselsdag. Vi holder sommerfest, hvor alle børn er med til at optræde og dermed opleve at udtrykke sig via sang, dans, drama, leg. Børnene oplever glæden ved at øve sig sammen, turde stå frem sammen og vise noget frem sammen. Vi hænger billeder op (formet som små huse) af det enkelte barn og hans/hendes nærmeste familie. Det kan være med til at give børnene en fornemmelse af, at vi kommer fra forskellige familier og at familier kan se ud på forskellige måder. (Marianne & Dorthe er tovholdere) Vi inddrager børnene i det at skabe et æstetisk børnemiljø, bl.a. ved at de deltager i oprydning på stuen og på legepladsen. Vi arbejder med fortælling og drama. I efteråret 2012 er det en aktivitet, som særligt tilbydes mandag eftermiddag af Hanne.

19 Hver fredag kl. 14 mødes vi ved flagstangen og hejser vores Cittaslow flag og synger Østerdalens Cittaslow sang. Musik og sang er en del af vores hverdag, både i gruppeaktiviteter og spontant. For at understøtte børnenes lyst til at skabe og pirre deres nysgerrighed på det at kunne tegne, male, kreere, vil vi i en periode tilbyde kreativt værksted i pavillonen hver morgen og nogle eftermiddage. Det er en aktivitet, som børn nogle gange selv vælger til og andre gange vælges til af en voksen. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. Børnene er åbne over for forskelligheder kulturelt og æstetisk. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

20 Østerdalens SMTTE: Børn i udsatte positioner Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Børn i udsatte positioner. Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefællesskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Hvad er situationen Alle børn skal gives mulighed for at trives og udvikles i vores Børnehuse. Bevidsthed om at alle børn oplever at være i en sårbar situation i kortere eller længere tid. Der skal arbejdes inkluderende og anerkendende. Mål for det pædagogiske personale: Der nedsættes en gruppe med 6 pædagoger og en pædagogisk teamleder som tovholder. De mødes efter aftale Understøtte alle børns mulighed for læring og udvikling i børnefællesskaber, så en evt. sårbarhed ikke bliver en hindring for børn. Videndeling og opkvalificering. At det pædagogiske personale udvikler sig inden for faglighedsblomsten.

21 Tiltag i Skårup Børnehus Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi ved, at for at blive endnu bedre til at arbejde inkluderende, har vi brug for at reflektere sammen over, hvad vi ser, der virker og ikke virker. Vi vil derfor blive bedre til at bruge planlægningsugerne til at sætte sig sammen med en kollega og få talt om børn og praksis. Man er selv ansvarlig for at finde den sparringspartner, man har behov for og få skrevet sig på. Vi vil bruge praksisfortællinger og Ipad-optagelser. For at arbejde i samme retning omkring børn og børnefællesskaber, skal stuerne have tid til at tale sammen. Susanne sætter stuemøder fast ind i planlægningsugerne. Vi vil på personalemøderne bruge god tid på refleksion via forskellige metoder. Det er vigtigt, at vi inddrager forældrene så tidligt som muligt, når vi oplever, at et barn i en periode befinder sig i en udsat position. Sammen med forældrene skal vi fokusere på barnets ressourcer og kompetencer og sammen finde en vej, så barnet ikke længere oplever sig udsat. Vi skal altid se rundt om barnet og ikke på barnet. Vi skal være nysgerrige på, hvad det er for omgivelser, barnet er i og hvilke relationer, barnet er en del af. Hvad kan vi gøre anderledes? Det er altid en mulighed med forældrenes samtykke at drøfte et barn på KIM møde, hvor der er vejledning og sparring fra psykolog, talepædagog og ergo-fysioterapeut og på Småbørnsforum, hvor der også deltager socialrådgiver. Vi øver os videre i at være fokuseret på ressourcer og at bruge vores sprog til at understøtte denne tænkning. Vi siger altså ikke, det kan barnet ikke, men hvordan giver vi barnet mulighed for at lære det? Når vi bliver forstyrret i vores antagelser og vanetænkninger, bliver vi dygtigere. Vi vil derfor stille hinanden forstyrrende spørgsmål og være åbne overfor refleksion med andre. Vi ved, at for at blive endnu bedre til at arbejde inkluderende, har vi brug for at reflektere sammen over, hvad vi ser, der virker og ikke virker. Vi vil derfor blive bedre til at bruge planlægningsugerne til at sætte sig sammen med en kollega og få talt om børn og praksis. Man er selv ansvarlig for at finde den sparringspartner, man har behov for og få skrevet sig på. Vi vil bruge praksisfortællinger og Ipad-optagelser. For at arbejde i samme retning omkring børn og børnefællesskaber, skal stuerne have tid til at tale sammen. Susanne sætter stuemøder fast ind i planlægningsugerne. Vi vil på personalemøderne bruge god tid på refleksion via

22 forskellige metoder. Det er vigtigt, at vi inddrager forældrene så tidligt som muligt, når vi oplever, at et barn i en periode befinder sig i en udsat position. Sammen med forældrene skal vi fokusere på barnets ressourcer og kompetencer og sammen finde en vej, så barnet ikke længere oplever sig udsat. Vi skal altid se rundt om barnet og ikke på barnet. Vi skal være nysgerrige på, hvad det er for omgivelser, barnet er i og hvilke relationer, barnet er en del af. Hvad kan vi gøre anderledes? Det er altid en mulighed med forældrenes samtykke at drøfte et barn på KIM møde, hvor der er vejledning og sparring fra psykolog, talepædagog og ergo-fysioterapeut og på Småbørnsforum, hvor der også deltager socialrådgiver. Vi øver os videre i at være fokuseret på ressourcer og at bruge vores sprog til at understøtte denne tænkning. Vi siger altså ikke, det kan barnet ikke, men hvordan giver vi barnet mulighed for at lære det? Når vi bliver forstyrret i vores antagelser og vanetænkninger, bliver vi dygtigere. Vi vil derfor stille hinanden forstyrrende spørgsmål og være åbne overfor refleksion med andre. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Personalet i Børnehusene tilegner sig mere viden omkring anerkendende og inkluderende praksis. Børnehusene imellem viden deler. Det pædagogiske sprog afspejler den inkluderende tilgang. Mangfoldige og inkluderende børnefællesskaber. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i

23 Østerdalen på to temaer. Det ene tema er sprog. Charlotte fra Gudme Børnehave er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen.

24 Østerdalen æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Østerdalen er foråret 2012 blevet Cittaslowcertificeret- Østerdalen består af : Ca. 320 børn fordelt på 6 Børnehuse. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus, Skårup Børnehus. Der er tilknyttet to naturområder: Oasen og Præsteskoven. Der er en dagtilbudsleder, et lederteam med 6 pædagogiske teamledere. Der er et medudvalg og en bestyrelse. I hvert børnehus er der et husråd af forældre, som mht. tiltag også er behjælpelige med at sætte fokus på Cittaslow. Rammer: Dagtilbudsloven Mission og fælles referenceramme. Faglighedsblomst Fælles pædagogiske læreplaner Østerdalens vision: Østerdalen - Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Hvorfor: Cittaslow har ikke et facit, men er vejen til refleksion over hverdagen. Giver øget fokus på trivsel og kvalitet i såvel børnenes dagligdag som i forhold til personalets arbejde og trivsel. Cittaslow giver retning og fokus på det vi kan, og hvad vi kan gøre mere af i en tid med mange forandringer og besparelser. Endvidere ser vi Cittaslow som en øget og mere bevidst mulighed for at indlede samarbejde med private/frivillige organisationer, skoler, dagpleje m.m. Hvordan: Østerdalens Børnehuse arbejder i 2012 og 2013 med: 1."Det naturlige eventyr", fælles tema og projekt for hele områdets børn og personale. Her vil vi skabe rum til fordybelse og nærvær, således skynd dig langsomt mærkes i børnehøjde. Lade børnene opleve kunst og kultur, og lade dem udtrykke sig æstetisk.

25 2. Alle huse vil arbejde med naturoplevelse og forståelse af naturfænomener, hvor målet er at alle huse får De Grønne Spires flag. Børnene leger dagligt ude i al slags vejr. 3.Fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske arbejdsmiljø for børn og voksne. F. eks. lyddæmpende filt under og over bordene, belysning, indretning, farver m.m. 4. Øget fokus på arbejde med inklusion i forhold til at børn og voksne føler sig set, hørt og anerkendt. Temadag for hele personalegruppen d Øget fokus på at skabe rum for nærvær og refleksion, f.eks. siesta, mindre legegrupper, børnemassage m.m. 6. Øget fokus på at bruge lokale friske råvarer, og hvis muligt økologisk. 7. Vi forholder os kritisk og reflekteret i forhold til at købe og modtage legetøj. Vi udfaser legetøj der er fra før Fokus på at bruge elsparerpærer og andre A-mærker. Øget fokus på genbrug. 9. Bevidsthed om at få luftet ud over middag. 10. Inddragelse af forældre og bedsteforældre i børnenes liv i dagtilbuddet. F.eks. bedsteforældredag, sommerfest, arbejdsdage, juleklip, deltagelse i udflugter, maddage m.m. 11. Øget bevidsthed om at åbne ud til omverdenen. F.eks. udstille i nærmiljøet, m.m. Med venlig hilsen Østerdalens Cittaslow- udvalg. Bestående af 6 pædagoger, 1 forældre, 1 pædagogisk teamleder og dagtilbudsleder. Louise ( Bakkehuset), Lasse (Skårup Børnehus), Pia (Vejstrup), Lene (Hesselager Børnehus), Sanne (Gudme Børnehave), Karina ( Oure Børnehus), Aase (Eventyrhuset), Jørn (bestyrelsen) Mai-Britt Strøm. Dagtilbudsleder Østerdalen