Brugeroplevelser med Netværk For Integreret Behandling
|
|
- Malene Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brugeroplevelser med Netværk For Integreret Behandling Uddrag af specialeprojekt Juli 2015 Cecilie Bornakke cand.scient.san.publ. 1
2 1. Baggrund og formål Jeg er netop færdiguddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab og har skrevet speciale med tilknytning til Netværk For Integreret Behandling (NFIB). De følgende sider rummer uddrag fra specialet samt resultater af en brugerundersøgelse blandt NFIBs brugere. Formålet med denne rapport er at præsentere NFIBs organisation og struktur og at give et indblik i brugeres tilfredshed med NFIB. 2. Metode I forbindelse med mit speciale udførte jeg et fire måneder langt feltarbejde, hvorunder jeg gennemførte interviews med 5 brugere hos NFIB og observerede i alt 8 behandlinger udført af NFIBs behandlere. Desuden deltog og observerede jeg NFIBs fælles møder og dagligdag på klinikog undervisningscenteret, Institut For Integreret Behandling (IFIB). Dette feltarbejde blev foretaget i perioden september 2014 til januar Derudover gennemførte jeg i samarbejde med behandlere fra NFIB en spørgeskemaundersøgelse, der handlede om brugertilfredshed med Netværk For Integreret Behandling. Spørgeskemaet indeholdt 27 spørgsmål, heriblandt åbne spørgsmål, hvor brugerne havde mulighed for frit at beskrive deres oplevelser samt lukkede spørgsmål, der gav mulighed for kvantificerbare data. Spørgeskemaet blev besvaret online af NFIBs brugere i perioden 25/2 til 19/ Der er 16 besvarelser, heraf 15 kvinder og 1 mand 1. Jeg antager at de 5 brugere i interviewundersøgelsen også er blandt spørgeskemaundersøgelsens 16 deltagere, hvilket betyder at undersøgelsen i alt omhandler 16 brugere i behandling hos NFIB. Der er således tale om en meget lille undersøgelse, og undersøgelsen er derfor forbundet med stor usikkerhed. For en større sikkerhed i resultaterne kunne man med fordel have gennemført interviews med samtlige brugere, der indgår i NFIB-projektet. Det har imidlertid ikke været muligt med rammerne for denne undersøgelse og speciale. Denne rapport beskæftiger sig med tre overordnede afsnit. Det første handler om alternativ behandling i Danmark på et generelt plan (afsnit 3). Her vil jeg give en definition på alternativ behandling, et indblik i alternativ behandlings udbredelse i Danmark samt præsentere nogle enkelte 1 Af hensyn til anonymitet vil alle informanter blive omtalt i hunkøn. 2
3 begreber, som kan have relation til undersøgelsen af brugeroplevelser i NFIB. Det næste afsnit indeholder en præsentation af NFIB som organisation (afsnit 4). Dette afsnit er baseret på NFIBs egne dokumenter (herunder projektbeskrivelse, mødereferater og hjemmesider) og på feltobservationer hos NFIB. Hvis man ser nærmere på NFIB som organisation, ser man at det er en kompleks organisation med flere forskellige mål og idéer, men i denne rapport vil jeg alene præsentere de mest generelle linjer i NFIB. Det sidste afsnit beskæftiger sig med brugeroplevelser hos NFIB og er baseret på spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen (afsnit 5). 3. Alternativ behandling udbredelse og definition Flere forskere peger på en stigende udbredelse af alternativ behandling både i Danmark og i andre vestlige lande (Hanssen et al., 2005, s ; Myskja, 2010, s. 161; Pedersen, 2012, s. 12). I Danmark følger Statens Institut for Folkesundhed udviklingen i danskernes anvendelse af alternativ behandling via spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Denne spørgeskemaundersøgelse er en del af den såkaldte Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse (SUSY), der udføres med jævne mellemrum og senest er gennemført i 2013 (Ekholm, Christensen, Davidsen, & Juel, 2015, s. 2). Tallene fra 2013 viser, at 53 % af den voksne danske befolkning angav at have brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens 27 % angav at have anvendt alternativ behandling inden for det seneste år (Ekholm et al., 2015, s. 2). Hvis man sammenligner disse tal med SUSY-undersøgelser fra tidligere år, ser man en stigende tendens i anvendelsen af alternativ behandling i Danmark (Pedersen, 2012, s. 12). SUSY-undersøgelsen er baseret på en definition af alternativ behandling, der lyder: ( ) brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen (Ekholm et al., 2015, s. 2). At behandlerne er uden for det almindelige (konventionelle) sundhedsvæsen medfører, at der er tale om behandling uden offentligt tilskud og uden den kontrol og tilsyn, som kendes fra det konventionelle sundhedsvæsen (Ekholm et al., 2015, s. 2). Der findes en række forskellige definitioner af alternativ behandling, og der synes ikke at være enighed omkring én definition (Myskja, 2010, s. 35). I det følgende vælger jeg dog at tage udgangspunkt i definitionen fra Statens Institut for Folkesundhed, som også anvendes i SUSYundersøgelserne. Jeg vælger denne definition fordi den for mig fremstår som en af de mere 3
4 fremherskende definitioner, idet den anvendes i det danske sundhedssystem og ofte ligger til grund for dansk forskning i alternativ behandling. Desuden er den simpel og tydeliggør grænsen mellem alternativ og konventionel behandling 2. Offentlig støtte og offentlig kontrol er imidlertid ikke de eneste punkter, der adskiller alternativ og konventionel behandling fra hinanden. En central forskel mellem konventionel og alternativ behandling er, hvad der forstås som selve formålet med behandling. Både konventionel biomedicinsk behandling og alternativ behandling har som formål, at patienten/brugeren opnår en form for bedring gennem behandlingen. På hvilken måde bedring forstås, adskiller sig imidlertid mellem henholdsvis konventionel biomedicinsk og alternativ behandling. I forbindelse med biomedicinsk behandling taler læger ofte om at kurere patienter, hvilket vil sige at identificere og behandle sygdom og symptomer i patienters kroppe (Sered & Agigian, 2008, s. 619). I en biomedicinsk forståelse sætter lægen klare mål om, hvad der skal til for, at patienten kan siges at være kureret fra sygdom, og kurering forstås som noget, der opnås ved at behandle patienters fysiske og/eller psykiske symptomer (Sered & Agigian, 2008, s. 617, 625). I modsætning til konventionel biomedicinsk behandling taler alternative behandlere ofte om at helbrede frem for at kurere (Sered & Agigian, 2008, s. 616). Med ordet helbredelse lægger alternative behandlere vægt på, at der er tale om en processuel behandling, der gradvist forbedrer brugerens tilstand. Helbredelse i alternativ behandling er ikke alene knyttet til fysiske symptomer, men beskriver en proces, hvor brugere opnår bedring på flere forskellige områder (Sered & Agigian, 2008, s. 619). I de fleste alternative behandlingsformer er en grundlæggende antagelse, at sygdomme ikke kan behandles succesfuldt blot ved at behandle symptomer, men at det også er nødvendigt at behandle den bagvedliggende årsag til sygdom (Sered & Agigian, 2008, s. 621). Den bagvedliggende årsag kan eksempelvis være forbundet med brugerens følelser eller forhold i brugerens sociale kontekst (Sered & Agigian, 2008, s. 621). Det betyder, at brugere kan opleve en form for helbredelse uden at sygdommen i biomedicinsk forstand er blevet kureret (Sered & Agigian, 2008, s. 617). 2 Det skal dog bemærkes, at grænserne for hvad der betragtes som alternativ behandling er flydende, og at det derfor ikke altid er simpelt at afgøre om en behandlingsform skal betegnes som alternativ eller konventionel (Ekholm, Christensen, Davidsen, & Juel, 2015, s. 2; Pedersen, 2012, s. 12). Eksempelvis findes der behandlingsformer, der anvendes både i konventionel og alternativ behandling (såsom akupunktur). Andre behandlingsformer ændrer sig over tid fra at blive betragtet som alternative til at blive betragtet som en del af det konventionelle behandlingssystem. Det var eksempelvis tilfældet med kiropraktik, der i Danmark tidligere blev betragtet som alternativ behandling, men i dag indgår som en del af det konventionelle behandlingssystem (Ekholm et al., 2015, s. 2). 4
5 Man kunne måske forestille sig at alternativ behandling alene har helbredende virkninger for brugere, men flere forskere argumenterer imidlertid for at alternativ behandling også kan have negative konsekvenser (Myskja, 2010, s ; Scott, 1999; Sered & Agigian, 2008). Det er blandt andet tilfældet fordi mange behandlere arbejder selvstændigt og inden for et meget specifikt behandlingsområde (Myskja, 2010, s. 43). Det medfører at behandlere kan have et meget specifikt fokus på brugernes krop og sygdom, og at brugere oplever en fragmenteret virkelighed, hvis de opsøger forskellige alternative behandlere (Myskja, 2010, s. 43). En norsk læge og alternativ behandler Audun Myskja, argumenterer for, at tværfagligt samarbejde mellem alternative behandlere kan mindske brugeres oplevelse af fragmentering: Tværfaglighed er sandsynligvis den terapeutiske metode, der bedst fremmer et helhedssyn (Myskja, 2010, s. 43). NFIB er netop en gruppe af alternative behandlere, der fokuserer på at samarbejde på tværs af forskellige alternative behandlingsområder. 4. Netværk For Integreret Behandling En gruppe alternative behandlere dannede i 2013 et tværfagligt behandlernetværk, der går under betegnelsen Netværk For Integreret Behandling (NFIB). NFIB omfatter 15 behandlere, der arbejder inden for forskellige alternative behandlingsformer, såsom homøopati, akupunktur, ernæringsterapi og zoneterapi (NFIB, 2014a). Et centralt mål for behandlerne i NFIB er at skabe et tværfagligt samarbejde mellem forskellige alternative behandlere med henblik på at give behandlernetværkets brugere et mere sammenhængende forløb i deres alternative behandling (NFIB, 2014a). Idéen er, at forskellige alternative behandlingsformer i kombination med hinanden kan bidrage til at hjælpe brugere med deres helbredsproblemer (NFIB, 2014a). Flere behandlere i NFIB fortæller, at de med behandlernetværket ønsker at give brugere en oplevelse af at: blive mødt af et samlet alternativt behandlerteam. På et mere teoretisk niveau kan NFIB ses som et forsøg på at mindske tendensen til de meget specialiserede behandlinger og heraf brugeres oplevelse af fragmentering. Anledning til NFIB Behandlernes anledning til at starte NFIB var et ønske fra behandlerne om at give brugerne et bedre og mere sammenhængende forløb i alternativ behandling. Behandlernes mål var, at brugerne oplever NFIB som et samarbejdende behandlerteam, der har flere forskellige alternative 5
6 behandlingsområder. NFIB har også et ønske om at samarbejde med det konventionelle sundhedsvæsen, men et sådant samarbejde eksisterer dog kun begrænset på tidspunktet for mit feltarbejde, og vil derfor ikke blive berørt nærmere i denne rapport. I samtale med NFIB-behandlerne fremhævede de ofte, at NFIB er et idealistisk projekt, der ikke er skabt for at være en pengemaskine eller for at fodre hinanden med klienter (citater fra uformelle samtaler med behandlernetværkets behandlere). Et udtryk for at projektet ikke fungerer som en pengemaskine er, at det i sin nuværende udformning ikke er økonomisk bæredygtigt, idet behandlernes ekstra arbejdstid med netværkssamarbejdet ikke er økonomisk dækket. Det kommer også til udtryk i et opslag på IFIBs hjemmeside om, at NFIB søger behandlere til at indgå i netværkssamarbejdet, hvor det lyder: Du skal investere tid og penge som lønnes med faglig tilfredshed, synlighed og tilfredse og trygge klienter. På et møde i NFIB siger en behandler NFIB-projekt, at NFIB skal undersøge om et samarbejde mellem behandlere kan give mere sundhed for pengene på samfundsniveau. Det fremgår imidlertid ikke mere nøjagtigt, hvis penge, der eventuelt kan give mere sundhed for hvis pengene om der er tale om brugeres personlige økonomi eller om der er tale om at spare penge på et ikke-angivet offentligt budget. Dog afspejler denne udtalelse at idealisme i forhold til både brugere og samfund er en vigtig del af NFIBs selvforståelse. Behandlere i NFIB NFIB består af i alt 15 alternative behandlere. 11 af disse behandlere har en klinik i de fysiske lokaler, der går under navnet Institut For Integreret Behandling (IFIB). Fire behandlere har deres klinik et andet sted i Storkøbenhavn. NFIB har løbende inkluderet nye behandlere i behandlernetværket på baggrund af NFIBs fælles vurdering og beslutning om, hvorvidt den enkelte nye behandler kan indgå. NFIBs formål med at inddrage nye behandlere, er at behandlernetværket ønsker at dække flere forskellige alternative behandlingsformer. Af pragmatiske årsager har NFIB på nuværende tidspunkt besluttet ikke at inkludere yderligere behandlere. Behandlernetværket rummer behandlere inden for akupunktur, ernæringsterapi, homøopati, kinesiologi, kiropraktik, kraniosakralterapi, kropsterapi, massage, shiatsu, nerverefleksologi, osteopati, psykomotorik, psykoterapi, tandbehandlinger og zoneterapi (NFIB, 2014a). 6
7 Alle behandlere i NFIB er registrerede hos Sundhedsstyrelsen efter den såkaldte RAB-ordning (Registreret Alternativ Behandler). Denne registrering er en mulighed for alternative behandlere til at vise, at de opfylder nogle specifikke faglige og uddannelsesmæssige krav opstillet af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen, 2013; Myskja, 2010, s ). RAB-registrering forudsætter blandt andet, at man er uddannet til at udføre den pågældende behandling. Alle behandlere i NFIB har således en behandlingsmæssig uddannelse, der lever op til Sundhedsstyrelsens krav til RAB-registrering. De fleste af NFIBs behandlere har en uddannelsesmæssig baggrund inden for alternativ medicin, mens enkelte behandlere også har en uddannelse indenfor det konventionelle behandlingssystem. Brugeres veje ind i NFIB NFIB er rettet mod brugere, som behandlernetværket vurderer, kan have gavn af alternativ behandling fra mere end én behandlingsform. Denne vurdering er baseret på behandleres faglige baggrund samt at behandlerne har et kendskab til hinandens behandlinger. Brugere kan komme i behandling hos NFIB ad to forskellige veje. Den ene vej er, at brugeren starter et behandlingsforløb hos én af behandlernetværkets behandlere, hvorefter behandleren og brugeren i fællesskab beslutter, at brugeren skal modtage behandling fra endnu en alternativ behandler i behandlernetværket. Den anden vej en bruger kan komme i behandling i NFIB er, at brugerens praktiserende læge henviser brugeren til behandlernetværkets såkaldte visitator. NFIBs visitator er uddannet læge og er tilknyttet behandlernetværket. Som den eneste i behandlernetværket, udfører hun dog ikke behandlinger. Visitatoren har en kort samtale på mellem 5 og 15 minutter med brugeren (eller evt. brugerens læge, der også har mulighed for at henvende sig på vegne af patienter). På baggrund af samtalen henviser visitatoren brugeren til den eller de behandlere, som efter visitatoren vurdering, kan hjælpe brugeren. Henvisning i NFIB 7
8 Når brugere bliver anbefalet at opsøge en ny alternativ behandler, taler NFIB-behandlerne om at henvise klienter. Ordet henvisning anvendes ud fra et ønske om at ligne det konventionelle behandlingssystem (jævnfør uformelle samtaler med behandlere). Når de alternative behandlere anvender betegnelsen henvisning, kan det ses som almindelig sprogbrug. Visitatoren, der praktiserer som læge anvender imidlertid også betegnelsen at henvise. I denne situation kan det være en problematisk term, idet lægelovens paragraf 19 stk. 2 siger: På samme måde straffes den læge, der træder i samarbejde med lægfolk, som tager syge i kur, på en måde, der er egnet til at bibringe almenheden den urigtige forestilling, at behandlingen sker efter lægens anvisning eller på hans ansvar. (Sundhedsministeriet, 2001). Problematikken om at visitatoren kan give patienten den tro, at behandlingen er lægeligt godkendt eller sker på lægens ansvar, er også blevet diskuteret i behandlernetværket forud for opstart af projektet. Derfor tog visitatoren kontakt til Lægeforeningen for at få problematikken afklaret. Lægeforeningens svar var at hun ikke må give brugerne den tro at hun vejleder dem som læge, men at hun dog gerne må vejlede brugere, hvis hun tydeliggør, at hun ikke vejleder i sit lægelige virke. Lægeforeningen skriver da også i deres politikpapir om alternativ behandling, at: Der er intet til hinder for, at en læge samarbejder med en alternativ behandler, såfremt det tydeligt fremgår, på hvilken måde samarbejdet finder sted, og såfremt offentligheden ikke bibringes en urigtig forestilling om, at behandlingen sker efter lægens anvisninger. (Lægeforeningen, 2014). For at overholde loven er det imidlertid afgørende, at alle brugere informeres tydeligt og forståeligt herom. Tæt samarbejde i NFIB En central funktion i en NFIB-behandling er tovholderfunktionen. Alle brugere i NFIB bliver knyttet til en behandler, der er deres personlige tovholder igennem forløbet (NFIB, 2014b). Tovholderen har til opgave at have kontakt til brugeren, når brugeren bevæger sig mellem forskellige behandlere. Desuden tager tovholderen eventuelt en afsluttende samtale med brugeren, hvis han/hun stopper sin behandling. Behandlerne fremhæver ofte, at de har en tæt kontakt behandlerne imellem omkring den enkelte bruger. En behandler forklarer, at den tætte kontakt 8
9 mellem behandlerne konkret kommer til udtryk ved at behandlerne mødes og taler sammen om brugeren. Når behandlerne præsenterer NFIB, så fremhæver de det oftest som et netværk af behandlere, hvor de har tillid til hinandens behandlinger. Eksempelvis fortæller en behandler: Vi prøver at lave et netværk, hvor vi ved at dem vi henviser til kan noget. Fordi den alternative verden kan være svær at finde rundt i. ( ) hvis vi henviser andre til hinanden, så laver vi fælles journal. Brugeren har en journal som alle behandlere skriver i, og denne omtaler behandlerne som en fælles journal. NFIB som pilotprojekt NFIB er iværksat som et pilotprojekt. Behandlernetværket betegner det som et pilotprojekt, dels fordi det i første omgang blot skal omfatte 20 brugere og dels fordi det er fastsat til at løbe i en bestemt tidsperiode fra foråret 2013 til foråret Når pilotprojektet er afsluttet vil medlemmerne i NFIB træffe en beslutning om hvorvidt og hvordan NFIB skal forløbe efterfølgende. NFIB har en fælles skriftligt formuleret vision om at deres netværksmodel på sigt skal fastetableres, og at erfaringerne fra pilotprojektet måske kan danne grundlag for etablering af tilsvarende behandlernetværk i andre større byer i Danmark (NFIB, 2014b). En behandler i NFIB fortæller imidlertid at pilotprojektet faktisk ikke adskiller sig markant fra den måde de tidligere har behandlet og samarbejdet på. Behandleren fortæller således: NFIB adskiller sig egentlig ikke fra det vi altid har gjort med at sige, nå men jeg har haft gode erfaringer med det, prøv at gå derhen. Det handler meget om den samlede struktur, at man som klient føler sig taget af. Egentlig er det nye med NFIB meget den fælles journal. Men det er ikke alle klienter som er lige interesserede i at have en fælles journal. For nogle er det ret lige meget om der er en fælles journal, men de er da glade for at blive henvist til en anden behandler. 9
10 5. Brugeroplevelser med NFIB Som præsenteret indledningsvist blev brugeroplevelser med NFIB afdækket i en spørgeskemaundersøgelse og via interviews med brugere. Dette afsnit er hovedsageligt baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen, da denne inkluderer 16 brugere i modsætning til interviewundersøgelsen, der blot inkluderer 5 brugere. Data fra interviewundersøgelsen indgår dog til en dybere forståelse af fundene i spørgeskemaundersøgelsen. Tilfredshed med behandling og behandlere Både spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen afspejler at brugerne generelt er tilfredse med de behandlinger, de har modtaget og med de behandlere de har mødt. 12 ud af de 16 brugere angav at de i høj grad eller meget høj grad har fået indfriet deres forventninger til behandlingen, mens 4 angav at de i nogen grad har fået indfriet deres forventninger. Brugerne angav forskellige forventninger, de har fået indfriet. Herunder angav 11 brugere at de har fået hjælp til andre problemer end de problemer de oprindeligt opsøgte behandling for. 10 ud af 16 brugere angav at de har fået ny indsigt i deres sygdom eller symptomer. 12 brugere angav at behandlingen har hjulpet på sygdom eller symptomer og en bruger angav at være blevet rask af behandlingen. Interviewundersøgelsen afspejler også en generel tilfredshed med behandling og behandlere. Eksempelvis fortalte en bruger, at hun er glad for de forklaringer en behandler har givet hende og at forklaringerne kan hjælpe hende til at hjælpe sig selv i forhold til sin sygdom. Flere brugere gav også udtryk for, at de bedre kan leve med deres sygdom, hvis de får en forståelse af, hvordan deres krop og sygdom fungerer. Disse forskellige måder hvorpå brugerne oplever at få indfriet forventninger til behandlingen, kan ses som udtryk for at behandlingen indgår i en form for helbredelsesproces (som redegjort for i det foregående (afsnit 3)). Selvom blot en enkelt person angav at være blevet kureret som følge af behandlingen, så tyder undersøgelsen altså på, at langt flere oplever positive følger af deres behandling. 10
11 Begrænset kendskab til NFIB Således angav både spørgeskemaundersøgelse og interviewundersøgelse en tilfredshed med de specifikke behandlinger og behandlere som brugerne møder. Når det kommer til brugernes tilfredshed med de områder, hvor NFIB adskiller sig fra alternative behandlere, der ikke indgår i et netværkssamarbejde, tegner der sig et mindre tydeligt billede. Brugerne i spørgeskemaundersøgelsen har i gennemsnit været i behandling hos behandlere i NFIB i lidt over 1 år. Den bruger der har modtaget behandling i kortest tid angav at have været i behandling hos en NFIB-behandler i 3 måneder, og man kan heraf antage at brugerne har nået at opleve og forstå hvad NFIB er og hvilken betydning det har for dem. Dette gælder særligt fordi behandlernes formål med NFIB netop er at gøre en konkret forskel for brugerne. Alligevel tegner spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen et billede af, at mange brugere kun har et begrænset kendskab til NFIB-projektet som de indgår i. En ud af de 5 brugere jeg interviewede fortalte endog at hun slet ikke havde hørt om NFIB forud interviewet og bad derfor mig om at forklare hvad det er. Dette til trods for at hun havde gået i et længere forløb hos flere behandlere 3. Andre brugere i interviewundersøgelsen gav udtryk for, at de er usikre på, hvad NFIB er, hvilke behandlere der indgår i NFIB og hvilken betydning NFIB konkret har for dem. Spørgeskemaundersøgelsen tyder også på at flere brugere har et begrænset kendskab til NFIB. Det kommer eksempelvis til udtryk ved at 7 ud af de 16 informanter angav at deres behandlere ikke har samarbejdet på trods af at et kerneelement i NFIB skulle være et tæt samarbejde mellem NFIBs behandlere. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt flere spørgsmål specifikt omkring elementer i NFIB, såsom behandleres henvisninger mellem hinanden samt behandleres brug af fælles journal og tovholderfunktion. Brugernes besvarelser af disse spørgsmål er imidlertid præget af en meget lav validitet, idet der er mange tilfælde, hvor brugeres besvarelse i et spørgsmål er i modstrid med besvarelser i andre spørgsmål. Det kan ses som et udtryk for at brugerne har et begrænset kendskab til specifikke elementer i NFIB, og besvarelserne af disse spørgsmål er derfor behæftet med en meget lav grad af validitet. Af denne grund er det vanskeligt at tolke brugernes tilfredshed med disse specifikke elementer i NFIB. 3 Det skal dog bemærkes at NFIB-behandlerne altid indhenter et skriftligt samtykke med brugere før de inkluderer en bruger i projektet. 11
12 Økonomiske forhold I sin nuværende udformning er behandlernes ekstra arbejde med NFIB ikke finansieret, hvilket betyder at behandlerne selv dækker den ekstra arbejdstid. Af denne grund er behandlerne interesserede i at vide, hvorvidt brugerne ønsker at betale ekstra for behandlernes ekstra tidsforbrug i forbindelse med NFIB-projektet. 3 brugere angav i spørgeskemaundersøgelsen at de ønsker at betale mere for de ekstra ydelser i NFIB i forhold til en behandling, hvor behandlerne ikke samarbejder. 6 angav at de ikke er villige til at betale ekstra for at modtage behandling i NFIB. De resterende 7 brugere angav at de ikke ved, hvorvidt de vil betale mere for at modtage behandling i NFIB, og nogle disse besvarelser dækker sandsynligvis over at brugerne er usikre på nøjagtigt hvilke ekstra ydelser de kan få i NFIB. Desuden angav 5 personer at de oplever at det bliver for dyrt at blive behandlet i NFIB, fordi det medfører flere behandlinger. Dog angav ingen af de 16 brugere at de oplever at blive presset til at modtage flere behandlinger end de har lyst eller råd til. Positive holdninger til visioner og hovedtræk i NFIB Selvom tendensen viser at brugerne således ikke ønsker at betale ekstra for at modtage de ekstra ydelser i NFIB, så tyder undersøgelsen på, at flere brugere ser fordele ved NFIB-projektet. Eksempelvis angav 13 ud af 16 brugere at de ser det som en fordel at flere behandlere ser deres sag og at behandlerne taler sammen i behandlingsforløbet. 8 brugere ser det som en fordel at NFIB giver dem et samlet overblik over deres behandlinger. 15 ud af de 16 brugere angav at de ville anbefale NFIB til en ven, kollega eller et familiemedlem. Og 15 ud af 16 angav at være tilfreds eller meget tilfreds med den behandling de har fået. Opsummering af brugerundersøgelsen Undersøgelsen antyder flere tendenser: 1. At brugere generelt er tilfredse med deres behandlere og behandlinger hos NFIB. 2. At brugerne generelt har et begrænset kendskab til NFIB og at nogle ikke har oplevet NFIBprojektet på trods af at de går i et behandlingsforløb hos NFIB. 3. At brugerne ikke er villige til at betale ekstra for de ekstra ydelser i NFIB (måske fordi de ikke ved hvad de får for en eventuel ekstrabetaling). 4. At brugerne generelt er positive overfor de overordnede idéer i NFIB. 12
13 6. Litteratur Ekholm, O., Christensen, A. I., Davidsen, M., & Juel, K. (2015). Alternativ behandling. Resultater fra Sundheds- og sygeligheds- undersøgelsen 2013 (s. 1 12). Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Hentet fra Hanssen, B., Grimsgaard, S., Launsø, L., Fønnebø, V., Falkenberg, T., & Rasmussen, N. K. (2005). Use of complementary and alternative medicine in the scandinavian countries. Scandinavian Journal of Primary Health Care, 23(1), Lægeforeningen. (2014). Alternativ behandling. Hentet 24. November 2014, fra ingen/l%c3%a6geforeningen%20mener/l%c3%a6gemidler%20og%20medicinsk%20ud styr/alternativ_behandling Myskja. (2010). Komplementær og alternativ behandling (Bd. 1 Audun). Gyldendal Akademisk. NFIB. (2014a). Netværk For Integreret Behandling. Hentet 16. September 2014, fra NFIB. (2014b). Nyt pilotprojekt i Storkøbenhavn. Hentet fra Pedersen, I. K. (2012). Kampen med kroppen, alternativ behandling i et bruger- og samfundsperspektiv. Aarhus Universitetsforlag. Scott, A. (1999). Paradoxes of Holism: Some Problems in Developing an Antioppressive Medical Practice. Health:, 3(2), Sered, S., & Agigian, A. (2008). Holistic sickening: breast cancer and the discursive worlds of complementary and alternative practitioners. Sociology of Health & Illness, 30(4), Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning (2001). Hentet fra ingen/l%c3%a6geforeningen%20mener/l%c3%a6gemidler%20og%20medicinsk%20ud styr/alternativ_behandling/laegeloven Sundhedsstyrelsen. (2013, Januar 15). Brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. Hentet 16. September 2014, fra 13
Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mere- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ
ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereTilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende
Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 1.1. Baggrund og formål side 3 2. Metode og undersøgelsesdesign side 3 2.1. Undersøgelsestidspunkt side
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereFra alternativ behandling til Integrative Medicine er vi på vej i den rigtige retning?
Fra alternativ behandling til Integrative Medicine er vi på vej i den rigtige retning? SRAB 23/10 2015 v. Lasse Skovgaard, Cand.mag., Cand.pæd., PhD Københavns Universitet & Scleroseforeningen Jeg kunne
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereResume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014
Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereHvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier?
Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier? Dette er en kort formidling af projektets afsluttende rapport, som kan læses her: projekter.au.dk/kraeftpatienter-og-some Unge danske kræftpatienters
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereImpact værktøj retningslinjer
Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereSUNDHEDSFORSIKRING så er du i trygge hænder
SUNDHEDSFORSIKRING SUNDHEDSFORSIKRING så er du i trygge hænder Velkommen til din nye sundhedsforsikring nu er hjælpen til sygdom og skade altid inden for rækkevidde! Hos Mølholm Forsikring tror vi på,
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereSUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti
SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien
Psykiatri VELKOMMEN i distriktspsykiatrien 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN I distriktspsykiatrien tilbyder vi ambulant behandling af psykiske sygdomme. Ambulant betyder, at man
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereDIN GENVEJ TIL BEHANDLING så er du i trygge hænder
SUNDHEDSFORSIKRING DIN GENVEJ TIL BEHANDLING så er du i trygge hænder Velkommen til din nye sundhedsforsikring nu er hjælpen til sygdom og skade altid inden for rækkevidde! Hos Mølholm Forsikring tror
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereProjekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune
Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereKongevejsklinikken Kongevejsklinikken
LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereKlinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereKolde fakta og varme resultater
Kolde fakta og varme resultater Den løbende evaluering af Kommunechat-projektet Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 6 medarbejdere i alt Amalie Agerbæk Forbedre
Læs mereEn analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.
En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav
Læs mereBrugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag
Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1
Læs mereCool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?
STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte
Læs mereI den anledning har jeg modtaget en udtalelse af 22. januar 2008 fra Psykiatriledelsen i Region Nordjylland, Psykiatrien.
1/6 Den 27. november 2007 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 14. juni 2007 af distriktspsykiatrien i Afdeling Syd, Aalborg Psykiatriske Sygehus, der hører under Region Nordjylland. I
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereDansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017
Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017
Læs mere$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!
!" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'
Læs mereSPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet
SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereTandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008
Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design
Læs mereForskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention
Bilag C Interviewguide Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention Briefing Jeg kommer fra Aalborg Universitet, hvor jeg læser en kandidat i socialt arbejde. Jeg skriver speciale om Fountainhuset
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs merePAKS Att.: Peter Brøgger Andreasen. Vejle den Kære Peter Brøgger Andreasen
PAKS Att.: Peter Brøgger Andreasen Sundhedsplanlægning Kontakt: Kirsten Frost Lorenzen kfl@rsyd.dk Direkte tlf. 2159 8152 Ref nr. 18/14006 Side 1/6 Vejle den 03.12.2018 Kære Peter Brøgger Andreasen Tak
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereReferat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver
Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,
Læs mereOKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune
OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs merePlastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2017
Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 17 Nærværende patientundersøgelse er fra året 17 og den sjette af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus
Læs mere[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S
1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mere