1. november 2012 Kvalitetsrapport Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012

Transkript

1 1. november 2012 Kvalitetsrapport Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012

2 Indholdsfortegnelse Overordnet politisk vision Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Kvalitetskontraktmål for skolevæsenet Kvalitetsrapporten - baggrund og opbygning Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten Oversigt over visioner, målsætninger og resultatmål Appendiks til kvalitetsrapport Kvalitetsberetningen Skolernes handlingsplaner Skolernes fokus Skolebestyrelsens høringssvar - Fjordskolen Skolebestyrelsens høringssvar - Maribo Skole Skolebestyrelsens høringssvar - Nordvestskolen Skolebestyrelsens høringssvar - Søndre Skole Skolevæsenets indstilling til handleplan Politiske beslutninger Børne- og Skoleudvalgets behandling af kvalitetsrapporten Byrådets behandling af kvalitetsrapporten Byrådets eventuelle beslutning til handleplan Beskrivelse af skolevæsnet Skolevæsnets historie Skolestrukturen og de fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Skolernes organisering Skolebestyrelser Forældreråd - SFO Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd 7. Udvikling - Visioner, målsætninger og resultatmål 7.1 Visioner 7.2 Resultatmål 7.3 Evaluering af visioner 8. Opfølgning på Kvalitetsrapport Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 2 af 38

3 1. Overordnet politisk vision Den overordnede politiske vision er målsat i den politiske aftale for "Gennem sikring af en solid kvalitet i dagtilbud og skole er det målet at bryde den sociale arv og højne de unges uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning". Det drejer sig om at skabe en ny kultur med en fælles entusiasme blandt elever, lærere og forældre for viden og læring. Skolen skal sikre, at alle børn og unge ved, hvilke krav de bliver mødt med efter folkeskolen. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet have åbnet øjnene for de store muligheder, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver dem. Visionen er, at flere unge fortsætter med en videregående uddannelse. 1.1 Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Den politiske aftale for bygger på "Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik" fra Den sammenhængdende Børne- og Ungepolitik udstikker fem temaer med tilhørende kvalitetskontraktmål. Det første tema omhandler sundhed og trivsel. Lolland Kommune vil sikre børn og unge sunde, udfordrende og kreative rammer og stimulere dem til at træffe sunde valg i hverdagen. Det skal være med til at give børn og unge viden og bevidsthed om gode levevaner, styrke deres selvværd, selvtillid, kreativitet og livsglæde. Kvalitetskontraktmål: Alle dagtilbud, skoler og SFOér har i 2014 udviklet og implementeret en handlingsplan, der sikrer, at alle børn og unge får pulsen op i mindst 30 minutter om dagen. Det andet tema omhandler helhed og sammenhæng. I Lolland Kommune ønsker vi at sikre gode overgange mellem de kommunale tilbud. Det gælder især overgang fra børnehave til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Alle børn har brug for gode overgange, men helhed og sammenhæng har særlig stor betydning for de børn/unge og deres forældre, der har behov for særlig støtte. Kvalitetskontraktmål: 95% af hver ungdomsårgang skal fra 2015 gennemføre en ungdomsuddannelse. Det tredje tema omhandler inklusion. I Lolland Kommune betyder inklusion, at alle børn og unge oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i det fællesskab, de færdes i. I Lolland Kommune tror vi på, at vi med inklusion kan sikre, at alle børn og unge har adgang til læringsmiljøer, hvor de i fællesskab med jævnaldrende opnår faglig og social udvikling. At ansvaret for en succesfuld inklusion er placeret i læringsmiljøet og ikke hos det enkelte individ. Kvalitetskontraktmål: Andelen af elever med særlige behov, der ekskluderes fra de almene miljøer, skal nedbringes til landsgennemsnittet i Det fjerde tema omhandler ansvar. I Lolland Kommune ønsker vi at både forældre og de professionelle er sig bevidste om det ansvar de skal løfte i forhold til børnene i kommunen. Det er værdifuldt at børn og forældre oplever, at de inddrages og har indflydelse og ansvar i forhold til de tilbud børnene deltager i. Det er værdifuldt, at forældre tager ansvar for at egne og andres børn trives. Kvalitetskontraktmål: At øge andelen af unge under 25 år, der er selvforsørgende med 25% inden 2014 i forhold til tallet fra Det femte tema omhandler hurtig og relevant indsats. Det er værdifuldt at forældre har mulighed for at få rådgivning til at varetage forældrerollen og deres ansvar for deres børns udvikling og trivsel. Det er værdifuldt at der på trærs af sektorer, institutioner og faggrænser arbejdes tværfagligt. Kvalitetskontraktmål: Andelen af børn, der er skoleparate, det år de fylder 6, skal fra 2012 svare til landsgennemsnittet. Med baggrund i den politiske vision og kommunens kvalitetskontraktmål arbejder skolerne ud fra fire overordnede visioner med tilhørende resultatmål. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 3 af 38

4 1.2 Kvalitetskontraktmål for skolevæsenet Kvlitetskontraktmål for Sundhed og Trivsel. "Alle skoler og SFOér skal i 2014 have udviklet og implementeret en handlingsplan, der sikrer, at børn og unge får pulsen op i mindst 30 minutter om dagen." Igangsatte aktiviteter: På indskolingstrin og i SFOérne er handleplaner implementeret Påtænkte handlinger i 2012: Skolebestyrelserne vedtager principper for udmøntningen Den årlige pædagogiske dag for skolevæsenet har temaet "Skolen i bevægelse" Kvalitetskontraktmål for Helhed og Sammenhæng. "95 % af hver ungdomsårgang skal fra 2015 gennemføre en ungdomsuddannelse" "Frekvensen af unge fra Lolland Kommune, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse, øges mærkbart" Igangsatte aktiviteter: Lolland Kommune har i samarbejde med Guldborgsund Kommune og Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejdet en fælles UTA strategi Påtænkte handlinger i 2012: UTA strategien (Uddannelse Til Alle) beskriver tværgående indsatser Kvalitetsrapportens vision: "Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet" beskriver kontrete mål og indsatser Kvalitetskontraktmål for inklusion. "Andelen af børn og unge med særlige behov, der ekskluderes fra de almene tilbud, nedbringes til landsgennemsnittet i 2014" Igangsatte aktiviteter: Alle skolerne har etableret ressourcecentre/kompetencecentre Skolevæsenet gennemfører et treårigt efteruddannelsesprogram Skolerne deltager i landsdækkende netværk om inklusion Påtænkte handlinger 2012: Udarbejdelse af en fælles inklusionsstrategi Ny ressourcemodel for specialundervisning med øget decentral kompetence Kvalitetskontraktmål for Hurtig og Relevant indsats. "Andelen af børn, der er skoleparate det år, de fylder 6, skal fra 2012 svare til landsgennemsnittet" Igangsatte aktiviteter: Ansøgningsprocedure vedrørende skoleudsættelse Sprogtilbud i børnehaverne FørskoleSFO Indskolingskonsulenter i dagtilbud og PPR Handleplan for overgange Påtænkte handlinger 2012: Plan for tæt samrabjede mellem dagtilbud og skoler Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 4 af 38

5 2. Kvalitetsrapporten - baggrund og opbygning Kvalitetsrapporten er først og fremmest et værktøj, der skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem vores lokale politikere, skolesektoren og vores fire folkeskoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Helt konkret er et væsentlig formål med den årlige kvalitetsrapport, at tilvejebringe dokumentation om skolevæsnet i Lolland Kommune for på den måde at give vores kommunalbestyrelse de bedste forudsætninger for at varetage deres ansvar for folkeskolen på Lolland. Vigtigst af alt er måske, at kvalitetsrapporten skal bidrage til åbenhed om kvaliteten i vores kommunale skoletilbud i Lolland Kommune. Kvalitetsrapporten er lovpligtig og indgår i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med udviklingen i kvaliteten i hele landets folkeskoler. I Lolland Kommune er baggrunden for kvalitetsrapporten "De politiske aftaler" fra henholdsvis og Derudover danner også "Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik" med de kvalitetskontraktmål, der indgår, grundlag for kvalitetsrapporten. Langt størstedelen af de data, der indgår i kvalitetsrapporten, bygger på indberetninger fra vores skoler. Dataene har vi valgt at samle et fælles sted - i den årlige kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten i sin nuværende form udspringer af et fælles ønske fra vores skoler om, at samle data og afrapportering et sted. 2.1 Kvalitetsrapportens opbygning Hvert år udarbejder Lolland Kommune en kvalitetsrapport, der på en række parametre måler og beskriver kvaliteten af kommunens fire folkeskoler. Sammen med kvalitetsrapporten kommer også et appendiks med nøgletal samt en kvalitetsberetning. Den årlige kvalitetsanalyse af vores skolevæsen består derfor af tre dele. 2.2 Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten i Lolland Kommune indledes med en beskrivelse af den politiske baggrund, hvor den overordnede politiske vision samt de mål og strategier, der danner grundlag, beskrives. Samtidig har vi i Lolland Kommune valgt at sende vores kvalitetsrapport i høring. Vi har derfor et kapitel i kvalitetsrapporten, hvor høringssvarene præsenteres. Kvalitetsrapporten er en statusrapport, der i tekst og nøgletal beskriver kvaliteten af skolevæsnet i Lolland Kommune - men vores kvalitetsrapport er også et styringsdokument, der sætter mål og retning. Derfor evaluerer vi også på den statusafrapportering, som afgives. Det betyder, at kvalitetsrapporten på en gang er både bagud- og fremadrettet - det mener vi gør den til et godt styrings- og ledelsesværktøj for både politikere, skoleledere og praktikere. Strukturen i kvalitetsrapporten i både statusafrapporteringen og evaluereringen er centreret omkring 4 visioner. Under hver vision er en række målsætninger. For at måle kvaliteten af vores skolevæsen er der under målsætningerne igen en række konkrete resultatmål. Hver eneste resultatmål i vores kvalitetsrapport er defineret ved nogle klare måleparametre. På den måde er det muligt i selve statusafrapporteringen at angive, hvorvidt det specifikke resultatmål er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt - dette indikeres henholdsvis med farverne grøn, gul og rød for at give et hurtigt visuelt overblik. I evalueringen evalueres ikke som i statusafrapporteringen på resultatmål - men derimod på visioner. Det betyder, at der er 4 kapitler om evaluering - ét for hver vision. I evalueringen forholder vi os til de styrker, som vi kan dokumentere i vores statusafrapportering. Vi forholder Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 5 af 38

6 os også til de ting, vi kan gøre bedre - og efterfølgende beskriver vi, hvilke initiativer og indsatser, vi mener, der fremadrettet skal iværksættes for på den lange bane at nå visionen. I vores beskrivelse af indsatser og initiativer skelner vi mellem 3 perspektiver, som indsatserne kan rettes mod. Initiativerne sigter henholdsvis mod optimering af den faglige kvalitet, den organisatoriske kvalitet og den brugeroplevede kvalitet. I de visioner, hvor der ikke indgår nøgletal, der kan dokumentere den brugeroplevede kvalitet, giver det ikke altid mening at evaluere, hvorfor der her ikke vil være tekst. 2.3 Oversigt over visioner, målsætninger og resultatmål VISION 1: ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU LIGGER PÅ LANDSGENNEMSNITTET Målsætning: Fokus på elevens faglige og personlige udvikling medvirker til at 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse Resultatmål: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat Målsætning: Læsning som indsatsområde gennem hele skoleforløbet styrker elevernes faglige niveau Resultatmål: Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har 95 % Resultatmål: De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever Målsætning: Arbejdet med elevens individuelle forudsætninger, prøver og karakterer løfter skolens faglige niveau Resultatmål: 95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens Afgangsprøve i alle obligatoriske fag Resultatmål: Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne svarer til sammenligningskommunerne - sammenligningsår ( ) Resultatmål: 95 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse (svarende til landsgennemsnittet) ( ) Resultatmål: 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik VISION 2: UNDERVISNINGSPERSONALETS FAGLIGHED ER I TOP Målsætning: Lærerne er veluddannede og opkvalificeres løbende Resultatmål: 98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse Resultatmål: Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 90 % af undervisningstiden Resultatmål: Målsætning: Skolens ledelse har fokus på omkostningseffektiv ledelse Resultatmål: Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale ( ) Resultatmål: Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden VISION 3: SKOLERNES ARBEJDE MED INKLUSION HAR FØRT TIL HØJ FAGLIGHED OG TRIVSEL BLANDT ELEVERNE Målsætning: Inkluderende pædagogik skaber læringsmiljøer, der øger alle elevers tilstedeværelse, aktive deltagelse og høje læringsmæssige udbytte Resultatmål: Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud procentvis er øget i forhold til sidste år Resultatmål: Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år Jf. kvalitetskontraktmålet for Resultatmål: Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelser af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen Målsætning: Social, mental og fysisk trivsel blandt eleverne forebygger mobning Resultatmål: Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen Resultatmål: Resultaterne fra skolens elevundersøgelser viser, at 80 % af eleverne er tilfredse eller meget Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 6 af 38

7 tilfredse med skolen Resultatmål: Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår (6 sygedage, 2 ekstraordinære fraværsdage og 2 ulovlige fraværsdage) VISION 4: ET VELFUNGERENDE SKOLEHJEM-SAMARBEJDE BETYDER STOR FORÆLDRETILFREDSHED Målsætning: Anvendelsen af forældreintra skaber hurtig og dynamisk kommunikation mellem skole og hjem Resultatmål: 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra Resultatmål: Målsætning: Folkeskolen er forældrenes naturlige skolevalg Resultatmål: 70 % af forældrene, der har medvirket i tilfredshedsundersøgelsen, er samlet set tilfredse eller meget tilfredse og svarprocenten for tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre er mindst 55 % Målsætning: Forældrenes aktive deltagelse i skolens virke giver et skoletilbud med høj kvalitet Resultatmål: Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne jf. Kvalitetskontraktmål ( ) 2.4 Appendiks til kvalitetsrapport Vores kvalitetsrapport består af både kvantitative og kvalitative data - det vil sige både data, der baserer sig på tal - og data, der baserer sig på tekst. Vores datamateriale er, når man skal dokumentere og beskrive kvaliteten af et helt skolevæsen, derfor meget omfangsrigt. Af den grund har vi valgt at samle alt vores datamateriale i et appendiks. Vores appendiks består i praksis af 6 afsnit: Appendiks A, er skolernes statusafrapportering i forhold til hvert enkelt resultatmål. Strukturen og opbygningen i dette appendiks er derfor også i store træk magen til strukturen og opbygningen i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen. Appendiks A udgør sammen med Appendiks C og D det kvalitative dataset bag kvalitetsrapporten. Appendiks B indeholder de kriterier for opfyldelse af resultatmålene, som hver skole har vurderet sig på. Det er her muligt at se, hvad der gør, at et resultatmål enten er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Appendiks C er vores 4 skolers egne evalueringer på præcis samme visioner, målsætninger og resultatmål, som i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen i Lolland Kommune. Appendiks D er vores skolers vurderinger af deres samlede situation. Appendiks D tegner derfor det store billede af, hvordan skolen vurderer sig selv. Appendiks E indeholder de mere overordnede og organisatoriske beskrivelser af vores 4 skoler. Appendiks F er nøgletalssamlingen - det vil sige alt det talmateriale, der udover de kvalitative data ligger til grund for kvalitetsrapporten. I statusafrapporteringen er det muligt at se, hvilke nøgletal, der knytter sig til de specifikke resultatmål. På den måde illustres sammenhængen mellem nøgletal og resultatmål. Kvalitetsrapportens appendiks giver derfor læseren mulighed for at gå i dybden for eksempel i forhold til nøgletal, måleparametre eller for at læse om en specifik skole. 2.5 Kvalitetsberetningen Vi ved godt, at vores kvalitetsrapport er ambitiøs - derfor har vi til kvalitetsrapporten udarbejdet en kvalitetsberetning. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 7 af 38

8 Kvalitetsberetningen skal på overskuelig vis give et indblik i nogle specifikke områder fra det kommunale skolevæsen til alle skolens aktører. Vores kvalitetsberetning kan derfor være et værktøj til borgere, skolebestyrelser og politikere, der på en let og overskuelig måde kan danne sig et hurtigt overblik over kvaliteten i Lolland Kommunes skolevæsen. Selv om vores kvalitetsberetning umiddelbart er letlæselig, så er de data og analyser, der præsenteres, de samme som nogle af dem, der står i selve kvalitetsrapporten. Vi har i kvalitetsberetningen lagt vægt på at fremstille materialet i lettilgængelige statistiske diagrammer og oversigter. I kvalitetsberetningen er dataene kun gengivet i kort form og kan findes i kvalitetsrapporten i hele deres sammenhæng. Hvert diagram eller oversigt bliver i kvalitetsberetningen kort kommenteret, hvor det er nødvendigt for forståelsen. Væsentligst i forhold til kvalitetsberetningen er, at dataene fra vores fire folkeskoler sættes ind i sammenhæng til data fra nationalt plan. Ikke alle steder er det muligt at fremskaffe valide data på nationalt plan til sammenligning - og hvor det ikke har været muligt, har vi i stedet anvendt andre relevante data til sammenligninger, ligesom vi i nogle data sammenligner i forhold til tidligere år. Den samlede kvalitetsrapport og det tilhørende appendiks med nøgletal kan findes på Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 8 af 38

9 3. Skolernes handlingsplaner Skolerne anvender aktivt kvalitetsrapporten i deres strategiske arbejde. Under evaluering af de fire overordnede visioner beskriver skolerne såvel styrker som områder med behov for forbedringer. Skolerne beskriver, hvad de vil have fokus på i forhold til at opfylde målsætningerne inden næste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten bliver derved et aktivt styringsredskab for skolelederne i deres arbejde med lokale handleplaner. 3.1 Skolernes fokus Alle fire skoler har fokus på kvalitetsrapportens 10 målsætninger. Alle skoler har helt eller delvist opfyldt mange målsætninger. For at opfylde alle målsætninger, vil skolerne have forskellige områder, hvor de sætter ind med særlige tiltag. Fjordskolen reviderer deres handleplan på områder, hvor skolen ikke præsterer tilfredsstillende. Fjordskolen har læsning som indsatsområde. Skolen arbejder med "læsebånd" i indskolingen og vil næste år udvide denne aktivitet til også at omhandle mellemtrin. Det faglige niveau i udskolingen og afgangsprøvernes organisering er fortsat et indsatsområde. Målsætningen for sundhed og trivsel samt elevfravær er fortsat områder med plads til forbedring. Maribo Skole har fokus på udvikling af arbejdet i og omkring de enkelte team. Inklusionsindsatsen bygger på at udvikle medarbejderne til at arbejde med skolens værdigrundlag og inklusionsstrategi. Elevernes faglige niveau i udskolingen er fortsat et fokusområde ligesom anvendelsen af IT. Social, mental og fysisk trivsel blandt eleverne er en af de målsætninger, der fortsat kræver bevågenhed. Nordvestskolen vil gøre en indsats for at fastholde alle børn i et godt skoleforløb og ønsker at dette foregår i samarbejde med tilfredse forældre. Nordvestskolen har fokus på udvikling af medarbejdernes faglighed og et professionelt tværsektorielt samarbejde. Nordvestskolen har fortsat forkus på elevernes faglige niveau og fravær. Ressourcecentre er under opbygning og anvendelse af IT i undervisningen har afstedkommet en digitaliseringsstrategi. Søndre Skole arbejder fortsat målrettet og struktureret med inklusion i teori og praksis. Skolen har særlig fokus på forældrene som en væsentlig ressource. Der tilbydes kurser til forældrene i arbejdet med at udfolde digitaliseringsstrategien. Skolen har fremadrettet fokus på udvikling af det tværsektorielle samarbejde, specielt i forhold til overgange. Målsætningen vedrørende udskolingselevernes faglige niveau og karaktergennemsnittet kræver fortsat særlig fokus. Det samme gør sig gældende for målsætningen vedrørende social, mental og fysisk trivsel blandt eleverne. 3.2 Skolebestyrelsens høringssvar - Fjordskolen Skolebestyrelsen har på sit møde den 29. november 2012 behandlet den fremsendte Kvalitetsrapport 2011/2012 og udtaler følgende: Skolebestyrelsen betragter kvalitetsrapporten som et godt arbejdsredskab i det løbende bestyrelsesarbejde. De fire visioner er fornuftige pejlemærker for udviklingen af skolerne i Lolland Kommune. Det anbefales at rapporten fremover følger samme skabelon, så det bliver nemmere at sammenligne fra år til år. På mødet blev der taget udgangspunkt i Fjordskolens egen vurdering af resultatmålene. På baggrund af en grundig debat finder bestyrelsen, at Fjordskolens resultater for skoleåret samlet set er tilfredsstillende. Skolebestyrelsen vil også i det kommende år have fokus på at arbejde med de visioner og delmål, som danner grundlag for skolens arbejde. Det er bestyrelsens opfattelse, at Fjordskolens gode udvikling skal fortsætte, og at der stadig er mulighed for at skabe bedre resultater og mere læring for eleverne. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 9 af 38

10 Henrik Madsen formand 3.3 Skolebestyrelsens høringssvar - Maribo Skole Maribo Skoles skolebestyrelse har på sit møde d. 3. december 2012 behandlet kvalitetsrapporten. Bestyrelsen har følgende bemærkninger vedr. kvalitetsrapporten og dermed også Maribo Skole Det er positivt at der på langt de fleste resultatmål er opnået status opfyldt. Der vil fortsat være udfordringer i de nuværende resultatmål da ikke alle er opfyldt. Det kan også diskuteres, hvorvidt procentandelen i resultatmålene har være sat højt nok. Den inkluderende skole skal bla. nås via kvalificerede medarbejdere derfor er det vigtigt forsat at vægte eftervidereuddannelsen højt. Digitaliseringen af folkeskolen bør fortsætte der skal være fokus på, at kapaciteten følger med investeringerne i fremtiden. Brugertilfredshedsundersøgelserne udviser et positivt resultat, bestyrelsen er dog bekymret for en på nogle områder lav svarprocent. På bestyrelsens vegne Thomas Winther Skolebestyrelses formand 3.4 Skolebestyrelsens høringssvar - Nordvestskolen Skolebestyrelsen ved Nordvestskolen har på sit møde d. 19.november 2012 behandlet kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen har følgende kommentarer til kvalitetsrapporten. Vi noterer med tilfredshed at følgende mål er nået: - 95 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparate - eleverne er qua et tæt samarbejde med dagtilbud og SFO'ens før-skoleforløb er bedre rustet til skolegang, år de begynder i O.klasse - det pædagogiske personale er uddannet - personalets sygefravær er faldet markant - 95 % af undervisningen gennemføres af skolens faste undervisningspersonaler - andelen af inkluderede elever i starnklasserne er stigende og samtidigt er antallet af elever henvist til specialklasser og specialskoler lavere Vi noterer, at følgende målsætninger fortsat ikke er nået: - elevernes læsestandpunkt er efter henholdvisl og 3. klasse ikke tilfredsstillende. Der ses en er stor forskel på læseresultaterne på Nordvestskolens afdelinger. Demografi og sociale problematikker ses tydeligt i resultaterne. Der skal øget fokus på området. Bestyrelsen har en særlig opmærksomhed på faglig læsning, holddeling og ressourcecentret. - eleverne karaktergennemsnit ved afgangsprøven er ikke på landsgennemsnit, hvilket ikke er tilfredsstillende - procenten af elever i specialklasserne som gennemfører afgangsprøven i dansk og matematik er for lav. Dette Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 10 af 38

11 giver anledning til bekymring for deres fremadrettede uddannelsesforløb/liv. For indeværende år gør skolebestyrelsen dog opmærksom på, at der er bag hver enkel elev ligger en uddannelsesplan, som forklarer årsagen. Fremadrettet ønsker skolebestyrelsen at Nordvestskolen arbejder på at sikre en bedre kvalitet af vikarernes uddannelsesniveau. Skolebestyrelsen henstiller desuden til skolesektoren, at Nordvestskolen og de andre skoler ved kommende års budgetlægning tildeles økønomi ud fra skolernes sociale profil/index. På baggrund af ovenstående gennemgang har Skolebestyrelsen stor ros til vores nuværende ledelse og medarbejdere. På Skolebestyrelsens vegne Helle Nielsen formand 3.5 Skolebestyrelsens høringssvar - Søndre Skole Skolebestyrelsen ved Søndre Skole er generelt tilfreds med samarbejdet skole/ledelse/politikere imellem. Vi er tilfreds med de gode samlede resultaterne Søndre Skole fremlægger. Skolebestyrelsen har kommentarer til følgende: 1. - Elevernes faglige niveau; Den store skoleparathed procent bygger tildels på det gode faglige arbejde, der er lagt i før-skole forløbet, samt massivt fokus på overgangen fra daginstitutioner til før-skole, og fra før-skole til 0. Klasse. Søndre Skole ligger med skoleparathed procent på 95%, hvilket svarer til landsgennemsnittet Undervisningspersonales faglighed; Skolebestyrelsen vurderer, at den gode faglighed hos eleverne har sit afsæt i et højt uddannelses-/efter-uddannelses niveau hos de ansatte, samt et velfungerende resursecenter. Resursecentret råder over flere vejledere, som enten har afsluttet eller er i gang med diplomuddannelser i matematik, læsning, specialpædagogisk samt AKT-området. Samtidig skal det nævnes, at den gennemsnitlige undervisningstid i Søndre Skole er steget siden sidste års kvalitetsrapport og 95% af undervisningen i skoleåret gennemføres med fast undervisningspersonale. Samtidig skal det nævnes, at de nye smartboards er et tiltag med langt større muligheder end den gamle kridttavle (samarbejde med bl.a. Visual Climat Center Globen i Holeby giver mulighed for anderledes spændende undervisningsformer). 3.4 Alle elever skal have pulsen op; Inden for skolens kostpolitik er vi godt på vej. Holebyafdelingen tilbyder dagligt et sundt, varmt måltid mad. Der arbejdes på flere områder konstruktivt med elevernes trivsel. 3.6 Elevfravær; Elevfraværet i Søndre Skole er ikke tilfredsstillende. Der er derfor indkøbt sms-modul, som skal styrke den direkte kontakt elev/forældre/skole imellem Et velfungerende skolehjem-samarbejde; Forældrene er en vigtig ressource i forhold til elevernes trivsel, faglige niveau samt sociale kompetencer. Derfor ønsker skolebestyrelsen i Søndre Skole, at skolehjemsamarbejdet optimeres netop for at styrke disse forhold. Slutteligt vil skolebestyrelsen anføre en bemærkning til Brugertilfredshedsundersøgelsen. Det undrer skolebestyrelsen, at kun 41,35% af forældrene har responderet i undersøgelsen, hvilket betyder, at vi sætter spørgsmålsregn ved validiteten. Skolebestyrelsen ved Søndre Skole vil gerne rose den flotte udarbejde appendiks til kvalitetsrapporten. Venlig hilsen Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 11 af 38

12 Skolebestyrelsen ved Søndre Skole Anja Aagaard Bech skolebestyrelsesformand 3.6 Skolevæsenets indstilling til handleplan I forhold til de lovgivningsmæssige handleplaner til ministeriet finder skolesektoren ikke oplysninger vedrørende det faglige niveau, som giver anledning til at udarbejde handlingsplaner på området for enkelte skoler eller skoleafdelinger i kommunen. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 12 af 38

13 4. Politiske beslutninger Kvalitetsrapport for Lolland Kommunale Skolevæsen behandles politisk af Børne- og Skoleudvalget samt Byrådet. 4.1 Børne- og Skoleudvalgets behandling af kvalitetsrapporten Børne- og Skoleudvalget behandler kvalitetsrapporten med tilhørende beretning den 1.november Kvalitetsrapporten sendes i høring 5.november - 20.november. Kvalitetsrapport med beretning anbefales godkendt og oversendes til Byrådets behandling. Børne- og Skoleudvalget 6.december Byrådets behandling af kvalitetsrapporten Kvalitetsrapport og tilhørende beretning godkendt af Byrådet den 20.december Byrådets eventuelle beslutning til handleplan Byrådet kan senest 31.marts 2013 beslutte en handleplan for skolevæsenet med afsæt i kvalitetsrapportens evalueringer af visionerne, såfremt Byrådet finder mangler. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 13 af 38

14 Beskrivelse af skolevæsnet Skolevæsnets historie Skolevæsnet består af fire store folkeskoler med et antal afdelinger. Nuværende skolestruktur er med virkning fra skoleåret 2008/ Skolestrukturen og de fysiske rammer Tre af kommunenes skoler, henholdsvis Fjordskolen, Søndre skole og Maribo skole, har kun en afdeling med udskoling, hvorimod Nordvestskolen har to afdelinger med udskoling. Alle skolerne har en til to afdelinger med elever fra 0.-6.klassetrin. Alle afdelinger med klasser fra har SFO1 og enten SFO2 eller juniorklubtilbud. Der er i skolevæsnet to 10. klasser - en i vest på Fjordskolen og en i øst på Maribo skole. Alle skoler har gode fysiske rammer med klasselokaler og faglokaler, personalerum, bibliotek med videre. 5.3 Åbningstider Skolernes kontorer har åbningstider, der følger skolens mødetider. Alle SFO1 er åbne fra kl og frem til undervisningen begyndes. Efterfølgende har SFO1 åbent igen fra undervisningen afsluttes og frem til kl mandag til torsdag og til kl fredag. SFO2 og juniorklub har kun åbent i skoleuger fra kl mandag til torsdag og til kl fredag. Folkeskolerne følger den kommunale ferieplan. 5.4 Undervisningens organisering Skolerne har typisk opdelt eleverne i 3 grupper - henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne arbejder i en teambaseret struktur og deltager blandt andet i fagteams, klasseteams og afdelingsteams. Ministeriets vejledende timetal er udgangspunkt for Lolland Kommunes elevtalsafhængige ressourcetildelingsmodel. Der har været 200 skoledage, hvoraf der har været anvendt cirka 10 skoledage på fag-, emne- og temadage samt projektuger. SFO1 dækker indskolingen - det vil sige klasse. SFO2 og juniorklub dækker mellemtrin - det vil sige klasse. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 14 af 38

15 Skolernes organisering Skolebestyrelser Skolebestyrelserne består af 7 forældre, 2 medarbejdere og 2 elever, som alle har stemmeret. Endvidere deltager skolelederen som sekretær og souschef/adm. koordinator ofte som referent - begge uden stemmeret. Der er ikke udbetalt diæter. 6.2 Forældreråd - SFO Der er nedsat forældreråd i de fleste SFO-afdelinger. 6.3 Ledelsen Skolens ledelse udgør: Skoleleder, afdelingsleder, afdelingsskoleledere, adm. koordinator, SFO-leder og SFO-afdelingsleder. Skolelederen har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar og overordnede personalepolitiske ansvar. Afdelingsskolelederen har den daglige pædagogiske ledelse samt tilsyn med eleverne og ansvaret for skolehjem-samarbejdet. 6.4 Pædagogisk råd Der afholdes pædagogisk rådsmøder på alle skoler med meget varierende frekvens. Desuden afvikles pædagogiske møder og lærermøde på afdelingerne. 6.5 Elevråd Der er nedsat elevråd på alle afdelinger. Elevrådene støttes af kontaktlærer og vælger 2 elevrepræsentanter til skolebestyrelsen. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 15 af 38

16 7. Udvikling - Visioner, målsætninger og resultatmål 7.1 Visioner I Lolland Kommune vil vi gerne være ambitiøse - derfor har vi fire centrale visioner for vores skolevæsen. Til hver vision hører en række målsætninger, der også er ambitiøse. For at måle, hvorvidt vi når vores målsætninger og dermed vores visioner har vi en lang række resultatmål, som vi med forskellige indsatser arbejder på at opfylde. Vores primære opgave er at skabe et godt og kvalitativt skolevæsen - den slags tager tid. Det er netop derfor, at vi har visioner med mere konkrete målsætninger og dertil hørende praksisnære og resultatorienterede resultatmål for vores skoler. Vores visioner er således langsigtede, mens vores målsætninger er mere kortsigtede og vores resultatmål allerede noget, som vi for langt størstedelen har arbejdet på et stykke tid. Præcis på denne måde mener vi, at vi kan sikre progression i udviklingen af gode skoler i Lolland Kommune. Vision Målsætning Resultatmål Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet Undervisningspersonalets faglighed er i top Fokus på elevens faglige og personlige udvikling 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat Læsning som indsatsområde gennem hele skoleforløbet styrker elevernes faglige niveau Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har 95 % De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever Arbejdet med elevens individuelle forudsætninger, prøver og karakterer løfter skolens faglige niveau 95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne svarer til sammenligningskommunerne i % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse (svarende til landsgennemsnittet) 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik Lærerne er veluddannede og opkvalificeres løbende 98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 90 % af undervisningstiden Skolens ledelse har fokus på omkostningseffektiv ledelse Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejds-tiden Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 16 af 38

17 Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Et velfungerende skolehjem-samarbejde betyder stor forældretilfredshed Inkluderende pædagogik Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er øget i forhold til sidste år Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen Social, mental og fysisk trivsel blandt eleverne forebygger mobning Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen Skolens elevundersøgelser viser, at 80 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skolen Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår Anvendelsen af forældreintra skaber hurtig og dynamisk kommunikation mellem skole og hjem 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra Folkeskolen er forældrenes naturlige skolevalg 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse Forældrenes aktive deltagelse i skolens virke giver et skoletilbud med høj kvalitet Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet I Lolland Kommune vil vi gerne sikre, at vores elever har de bedste uddannelsesmuligheder, når de forlader folkeskolen. Strategi Et specifikt fokus på 95 % målsætningen Den målrettede læseindsats Prøveresultater for afgangselever Særligt fokus på afgangselever i specialklasser Tosprogede elevers tilegnelse af dansk sproglige forudsætninger Den tidlige indsats allerede i førskolen Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top For at skabe de absolut bedste forudsætninger for vores elever, skal vi have en kompetent og dygtigt undervisningspersonale, der er veluddannet og fagligt velfunderet. Samtidig ønsker vi kontinuitet og genkendelighed, da vi mener, at det sikrer de bedste læringsmæssige forudsætninger for eleverne - og sidst men ikke mindst mener vi, at god skoleledelse er betydningsfuldt for den højt præsterende skole. Strategi Konkret fokus på undervisningspersonale med kvalificeret uddannelsesniveau At undervisningen varetages af lærere med et godt fagfagligt fundament i form af eksempelvis linjefagskompetence eller tilsvarende Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 17 af 38

18 At skolens ledelse sikrer, at eleverne i langt størstedelen af undervisningstiden undervises af skolens eget personale At både skoleledelse og undervisningspersonale har fokus på lærernes kerneydelser Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Inklusion har siden 2009 været et indsatsområde i Lolland Kommune - det er det fortsat. Vi mener, at det er vigtigt, at skolen er for alle børn og at de trives, når de er i skolen. Strategi Særligt fokus på den specialpædagogiske tilrettelæggelse Digitaliseret undervisningspraksis, der tilgodeser mange elevers mange behov Elevernes egen tilfredshed med deres skole og undervisning Opmærksomhed på, at både krop og hoved skal stimuleres for at skabe de bedste læringsmæssige forudsætninger Fokuseret indsats og opmærksomhed på elevfravær Vision: Et velfungerende skolehjem-samarbejde betyder stor forældretilfredshed Vi ved, at forældre, der er glade for deres barns skole, er en vigtig medspiller, når der skal skabes gode læringsmiljøer i skolen. Det velfungerende samarbejde mellem skole og hjem er af stor betydning for elevernes faglige præstation og sociale trivsel i skolen. Strategi Let tilgængelig og hurtig kommunikation via ForældreIntra Forældrenes tilfredshed med deres barns skole- og SFO-tilbud Skolebestyrelsens arbejde og forudsætninger Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 18 af 38

19 Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har 95 % De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever 95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne svarer til sammenligningskommunerne i % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse (svarende til landsgennemsnittet) 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik Opfyldt Opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top 98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 90 % af undervisningstiden Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejds-tiden Opfyldt Opfyldt Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er øget i forhold til sidste år Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen Skolens elevundersøgelser viser, at 80 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skolen Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår Opfyldt Opfyldt Vision: Et velfungerende skolehjem-samarbejde betyder stor forældretilfredshed 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne Opfyldt Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 19 af 38

20 7.2.2 Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet I Lolland Kommune vil vi gerne sikre, at vores elever har de bedste uddannelsesmuligheder, når de forlader folkeskolen. Strategi for vision Et specifikt fokus på 95 % målsætningen Den målrettede læseindsats Prøveresultater for afgangselever Særligt fokus på afgangselever i specialklasser Tosprogede elevers tilegnelse af dansk sproglige forudsætninger Den tidlige indsats allerede i førskolen Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Fokus på elevens faglige og personlige udvikling Fokus på elevens faglige og personlige udvikling medvirker til at 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse Læsning som indsatsområde gennem hele skoleforløbet styrker elevernes faglige niveau 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat - skolens brug af differentierede undervisningsformer bl.a. 9.4 og 33.3 i lov om folkeskolen - skolens gennemførelse af undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering - skolens fokus på overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse - skolens samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges uddannelsesplaner Nøgletal: - Normkl. elever der har taget hele eller dele af 9. kl. afg.p - Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har 95 % - læsevejlederens aktive deltagelse i udvikling af særlige læseforløb i klasserne - skolens indsats i forhold til læsning Nøgletal: - Test, 1. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS64 Status: Opfyldt I Lolland Kommune har vi en målsætning om, at 97 % af vores elever påbegynder en ungdomsuddannelse. Af de elever, der forlod skolen i sommeren 2012, er 97,1 % påbegyndt en eller anden ungdomsuddannelse. 41 % af vores elever er startet på en gymnasial uddannelse. I 2009 var tallet 31 %, så de unge på Lolland er blevet bevidste om, at uddannelse er vejen frem, hvilket vi i Lolland Kommune er meget stolte af. Ca. 27 % af vores unge vælger en 10. klasse inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. 10. klasse er netop beregnet for unge, der ikke er helt klar til en ungdomsuddannelse, så med en 10. klasse får de den ekstra støtte og ballast, de har behov for. Initiatiativerne bag så fin en målopfyldelse er blandt andet et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover har fokus været rettet mod det særligt tilrettelæagte praktikforløb for enkelt elever jævnfør Folkeskoleloven 9.4. Afslutningsvis har skolernes årgangsteam i udskolingen haft særligt fokus på udarbejdelsen af uddannelsesplaner for den enkelte elev. Status: Efter 1. klasse har mere end 70 % af alle folkeskoleelever knækket læsekoden - ligesom alle fire skoler stortset opfylder resultatmålet om, at 95 % af eleverne har knækket læseskoden efter 3. klasse. Kun på 2. klassetrin ser det knapt så godt ud i dette skoleår. Samlet set vurderes resultatmålet derfor delvist opfyldt. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 20 af 38

21 Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Arbejdet med elevens individuelle forudsætninger, prøver og karakterer løfter skolens faglige niveau Test, 2. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS120 Test, 3. kl. dansk/læsning - læsning af sætninger - SL60 Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Afkodning Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Samlet vurdering Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Sprogforståelse Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Tekstforståelse Obl. test, 3. kl., Matematik - Samlet vurdering De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever Målet skal være opfyldt ved udgangen af skoleåret prioritering af DAS (dansk som andetsprog) i almenundervisningen, i specialcenteret og i modtageklassen - DAS læseindsatsens betydning for kvalitetsløft - anvendelsen af IT i DAS undervisningen - skolens resultater af DAS undervisningen Nøgletal: - Elever, der modtager undervisning i DAS - Timer til undervisning i DAS 95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag - skolens anvendelse af holddeling - skolens anvendelse af alternative undervisningsformer - skolens undervisningstimetal Nøgletal: - Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin - Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin - Andel gennemførte timer Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne svarer til sammenligningskommunerne i Sammenligningskommunerne er Bornholm, Ishøj, Guldborgsund, Langeland og Kalundborg. Sammenligningsåret er skoleåret Indsatserne i forhold til bedre læsefærdigheder hos eleverne har blandt andet været læsevejledernes supervision og understøttelse af indskolingsteamet i læsning. Derudover har alle fire skoler arbejdet med etableringen af ressourcecentre, der har til opgave blandt andet at understøtte elever med særlige behov. Status: Opfyldt Resultatmålet om, at de tosprogede elevers læseniveau for indskolingseleverne er på samme niveau som etnisk danske elever, vurderes som opfyldt. Som hovedregl undervises de tosprogede elever i deres stamklasse sammen med de andre elever. På to af vores skoler, henholdsvis Fjordskolen og Maribo Skole, er etableret egentlige modtagerklasser for tosprogede elever. På disse skoler kommer eleverne løbende til modtagerklasserne henover skoleåret uden kendskab til det danske sprog - de har naturligt ikke samme læseniveau som etnisk danske elever. Status: Resultatmålet om, at 95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag vurderes delvist opfyldt. 91 % af eleverne i almenklasser i Lolland Kommune gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag. Status: I Lolland Kommune har vi en målsætning om, at 95 % af eleverne skal gennemføre folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter 9. eller 10.klasse. Uddannelsesniveauet i Lolland Kommune er lavt i forhold til resten af Danmark, men udgangspunktet for at få en ungdomsuddannelse er, at eleverne Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 21 af 38

22 Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo - skolens arbejde med de nationale test - lærernes kendskab til det opfølgende arbejde med de nationale obligatoriske og frivillige test - skolens aktive anvendelse af testresultater Nøgletal: - Karakterer, 9. kl., standpunkt - Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer - Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag - Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, - Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag - Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag - Karakterer, 10. kl., tilbudsfag - Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer 95 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse (svarende til landsgennemsnittet) - om de individuelle handleplaner for skoleudsatte børn har betydet skoleparathed til alment skoletilbud - resultater af samarbejdet mellem dagtilbud og sfo/skole - skolens aktive anvendelse af KTItestresultaterne i 0.klasse Nøgletal: - Andel af bevilgede skoleudsættelser til 0.klasse opgjort i % - Andel af omgængere i 0.klasse i % 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik - anvendelsen af afgangsprøver på særlige vilkår - skolens anvendelse af alternative prøveformer - skolens fokus på afgangsbevis til samtlige afgangselever gennemfører folkeskolen med afgangsprøve. Når vi i Lolland Kommune således ønsker og fokuserer på, at flest mulige elever gennemfører folkeskolen med afgangsprøve, betyder det, at karaktergennemsnittet bliver lavere end i mange andre kommuner. Vi ønsker på sigt, at eleverne både gennemfører afgangsprøverne og løfter karaktergennemsnittet, men det væsentlige er, at eleverne bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Lolland Kommunes karaktergennemsnit ligger pænt i sammenligning med andre kommuner, især når vi tager de demografiske forhold i betragtning samtidig med, at 91 % af eleverne i 9.klasse har gennemført alle obligatoriske prøver. Lolland Kommunes folkeskoler har fokus på dansk. Vores indsats har endnu ikke været gennemført i så mange år, at det kan måles på vores nuværende 9. og 10. klasseelever. I læsning ligger vi på gennemsnitsniveau, men i skriftlig dansk ligger vi under niveau. Anderledes forholder det sig med engelsk, hvor vi ligger pænt på niveau med sammenligningskommunerne. I matematik er der plads til forbedring, mens vi i fysik/kemi ligger pænt på niveau med sammenligningskommunerne. Status: Opfyldt Resultatmålet om, at 95 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse, er opfyldt. Der har været enkelte omgængere. Årsagerne er ikke faglige vanskeligheder hos eleverne, men som regel sociale og udviklingsmæssige. Alle elever ses at have profiteret af et år mere inden skolegang. Status: Ikke opfyldt Stortset alle specialklaseelever gennemfører den obligatoriske projektopgave med hovedvægt lagt på dansk, matematik samt almen viden, der er en del af de obligatoriske afgangsprøver. Andelen af elever, der gennemfører dele eller hele afgangsprøven i dansk og matematik, har været stigende de seneste 2 skoleår. Særligt I-klasserne på Fjordskolen og Centerafdelingen på Maribo Skole vurderer, at eleverne ikke er i stand til at Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 22 af 38

23 Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo gennemføre folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik. Alle elever modtager et afgangsbevis, hvor de elever, der ikke har prøvekarakterer i fagene, i stedet har en udtalelse. Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 23 af 38

24 7.2.3 Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top For at skabe de absolut bedste forudsætninger for vores elever, skal vi have en kompetent og dygtigt undervisningspersonale, der er veluddannet og fagligt velfunderet. Samtidig ønsker vi kontinuitet og genkendelighed, da vi mener, at det sikrer de bedste læringsmæssige forudsætninger for eleverne - og sidst men ikke mindst mener vi, at god skoleledelse er betydningsfuldt for den højt præsterende skole. Strategi for vision Konkret fokus på undervisningspersonale med kvalificeret uddannelsesniveau At undervisningen varetages af lærere med et godt fagfagligt fundament i form af eksempelvis linjefagskompetence eller tilsvarende At skolens ledelse sikrer, at eleverne i langt størstedelen af undervisningstiden undervises af skolens eget personale At både skoleledelse og undervisningspersonale har fokus på lærernes kerneydelser Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Lærerne er veluddannede og opkvalificeres løbende 98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse - skolens centrale og decentrale efteruddannelsespolitik - skolens planlægning i forhold til lærerkompetencer Nøgletal: - Udgifter til efteruddannelse af lærere Status: Opfyldt I Lolland Kommune har vi de sidste tre år satset stort på uddannelse, så kvaliteten, den høje faglighed og dermed også trivslen sikres i vores skoler. I dag har vi kun en håndfuld lærere, der ikke har eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Vi har uddannet vejledere indenfor områderne læsning, matematik og læringkontakt-og-trivsel. Det betyder, at vi i år vil kunne sikre kvaliteten med en række færdiguddannede læsevejledere, der nu er færdige med deres 3-årigeuddannelse på diplomniveau og næste år vil kunne gøre det samme indenfor områderne matematik og læring-kontakt-og-trivsel. Derudover begynder en række lærere på en diplomuddannelse i pædagogiske itkompetencer. Det, tror vi på, er med til at understøtte den digitalisering af folkeskolerne, som vi er i gang med i Lolland Kommune. Men vi mener også, at det er vigtigt, at alle lærere og pædagoger udvikles sammen. Derfor har alle lærere og pædagoger i år sammen med Center for Undervisningsmidler haft fokus på den digitale folkeskole. Uddannelsesforløbet var tilrettelagt helt tæt på lærere og pædagogers virkelighed. Derfor har konsulenter og undervisere fra Center for Undervisningsmidler været ude på alle vores skoler og undervise og vejlede lærere og pædagoger i, hvordan de arbejder med undervisning og digitalisering i folkeskolen i forhold til præcis de elever, som de hver dag er sammen med. Det er i sig selv en stor opgave at uddanne Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012 Side 24 af 38