1. november 2012 Appendiks til kvalitetsrapport Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012

Transkript

1 1. november 212 Appendiks til kvalitetsrapport Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212

2 Indholdsfortegnelse Appendiks A: Appendiks B: Appendiks C: Appendiks D: Appendiks E: Appendiks F: Specifikation af resultatmål Kriterier for målopfyldelse af resultatmål Specifikation af evaluering af visioner Specifikation af vurdering af samlet situation Specifikation af virksomhedsbeskrivelse Nøgletalssamlinger Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 2 af 16

3 Appendiks A Appendiks A: Specifikation af resultatmål Indholdsfortegnelse Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet Resultatmål: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat ( ) Resultatmål: Efter 1. klasse har 7 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 8 % og efter 3. klasse har 9 % ( ) Resultatmål: De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever ( ) Resultatmål: 9 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag ( ) Resultatmål: Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne svarer til sammenligningskommunerne i ( ) Resultatmål: 9 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse (svarende til landsgennemsnittet) ( ) Resultatmål: 7 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik ( ) Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top Resultatmål: 98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse ( ) Resultatmål: Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 9 % af undervisningstiden ( ) Resultatmål: Skolen gennemfører 9 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale ( ) Resultatmål: Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden ( ) Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Resultatmål: Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er øget i forhold til sidste år ( ) Resultatmål: Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år ( ) Resultatmål: Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen ( ) Resultatmål: Alle elever skal have pulsen op 3 minutter om dagen ( ) Resultatmål: Skolens elevundersøgelser viser, at 8 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skolen ( ) Resultatmål: Elevfraværet er under 1 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår ( ) Vision: Et velfungerende skolehjem-samarbejde betyder stor forældretilfredshed Resultatmål: 9 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra ( ) Resultatmål: 7 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse ( ) Resultatmål: Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne ( ) Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 3 af 16

4 Appendiks A Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet Resultatmål: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - skolens brug af differentierede undervisningsformer bl.a. 9. og 33.3 i lov om folkeskolen - skolens gennemførelse af undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering - skolens fokus på overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse - skolens samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges uddannelsesplaner Overordnet vurdering af målopfyldelse Status I Lolland har vi en målsætning om, at 97 % af vores elever påbegynder en ungdomsuddannelse. Af de elever, der forlod skolen i sommeren 212, er 97,1 % påbegyndt en eller anden ungdomsuddannelse. 1 % af vores elever er startet på en gymnasial uddannelse. I 29 var tallet 31 %, så de unge på Lolland er blevet bevidste om, at uddannelse er vejen frem, hvilket vi i Lolland er meget stolte af. Ca. 27 % af vores unge vælger en 1. klasse inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. 1. klasse er netop beregnet for unge, der ikke er helt klar til en ungdomsuddannelse, så med en 1. klasse får de den ekstra støtte og ballast, de har behov for. Initiatiativerne bag så fin en målopfyldelse er blandt andet et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover har fokus været rettet mod det særligt tilrettelæagte praktikforløb for enkelt elever jævnfør Folkeskoleloven 9.. Afslutningsvis har skolernes årgangsteam i udskolingen haft særligt fokus på udarbejdelsen af uddannelsesplaner for den enkelte elev. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status har gennem en årrække haft en fin statistik med hensyn til at aflevere elever til ungdomsuddannelser. Der er etableret et godt samarbejde med UU og de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Maribo skoles afgangselever i distrikstskolen ligger over målsætningen på 9 %. Skolen har etableret et tæt samarbejde med UU-vejlederne om de unges uddannelsesplaner. Der er desuden for udsatte elever planlagt særligt tilrettelagte praktikforløb jvf 9. i FSK. På alle klassetrin gennemføres der undervisnng i UEA. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side af 16

5 Appendiks A Status Søndre skole har et målrettet og struktureret samarbejde mellem UU vejleder og 9. klasseteams omkring uddannelsesplaner for udskolingseleverne. Vi gør ligeledes brug af Folkeskolelovens 9. stk. i forhold til at planlægge fleksible undervisningstilbud for de elever, der har brug for alternative forløb i kombination med undervisningen. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side af 16

6 Appendiks A 1.2 Resultatmål: Efter 1. klasse har 7 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 8 % og efter 3. klasse har 9 % ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - læsevejlederens aktive deltagelse i udvikling af særlige læseforløb i klasserne - skolens indsats i forhold til læsning Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Efter 1. klasse har mere end 7 % af alle folkeskoleelever knækket læsekoden - ligesom alle fire skoler stortset opfylder resultatmålet om, at 9 % af eleverne har knækket læseskoden efter 3. klasse. Kun på 2. klassetrin ser det knapt så godt ud i dette skoleår. Samlet set vurderes resultatmålet derfor delvist opfyldt. Indsatserne i forhold til bedre læsefærdigheder hos eleverne har blandt andet været læsevejledernes supervision og understøttelse af indskolingsteamet i læsning. Derudover har alle fire skoler arbejdet med etableringen af ressourcecentre, der har til opgave blandt andet at understøtte elever med særlige behov. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt 2 2 Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status I skoleåret er der etableret et ressourcecenter med tilknyttede læselærere og læsevejleder. Arbejdet med læsning er højtesre prioritet i dette skoleår. Det ses bl.a. ved at 1. klasses standpunkt ligger over 2. og 3. klasses. Målet vurderes opfyldt for alle årgange - da en usikker læser kan have knækket læsekoden. Der ses fremgang dels omkring læsetest samt i nationaletest. Det skal bemærkes at der er ca 2 % 2.sprogede elever der indgår i måleresultaterne. har delvis opfyldt sin målsætning for antal elever, som har knækket læsekoden. er i skoleåre 211/12 påbegyndt arbejdet med at opbygge et Ressourcecenter på hver afdeling, hvor der bl.a. er tilknyttet en/flere læsevejleder(e). Vi er kommet længst i processen på Stormarkafdelingen, men de 2 øvrige afdelinger følger efter. Efter 1.klasse læser 7 % af eleverne sikkert. Efter 2.klasse ser det knapt så godt ud - der kategoriseres 6 % mod forventet 8 % af eleverne som sikre læsere. Efter 3 klasse har tallene dog rettet sig lidt op. her kategoriseres 9 % mod forventet 9 % af eleverne som sikre læsere. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 6 af 16

7 Appendiks A Status Der er stor fokus på læseudviklingen og på klasse-/læsekonferencen i foråret, er der aftalt tiltag til at ændre på situationen. Læsevejlederne arbejder tæt sammen med dansklærerne i de nævnte årgange. I Førskoleprojekter har vi fokus på "Sproglig opmærksomhed". Både i Førskole-SFO og i SFO-tilbuddet arbejdes der med højtlæsning for mindre børnegrupper. Vi arbejder i Førskole-SFOén med "Rim og Remser", Musik og rytme, således at børnene opnår bevidsthed om lyd og ords, samt deres betydning og sammenhæng. Læsevejlederne i Søndre skoles ressourcecenter har fokus på tidlig læsehjælp, ordkendskab, dialogisk oplæsning samt udvikling af skriftsproget i indskolingen. Læsevejlederne superviserer og understøtter teamet i læsning i indskolingen. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 7 af 16

8 Appendiks A 1.3 Resultatmål: De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever ( ) Målet skal være opfyldt ved udgangen af skoleåret Indikatorer for målopfyldelse: - prioritering af DAS (dansk som andetsprog) i almenundervisningen, i specialcenteret og i modtageklassen - DAS læseindsatsens betydning for kvalitetsløft - anvendelsen af IT i DAS undervisningen - skolens resultater af DAS undervisningen Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Resultatmålet om, at de tosprogede elevers læseniveau for indskolingseleverne er på samme niveau som etnisk danske elever, vurderes som opfyldt. Som hovedregl undervises de tosprogede elever i deres stamklasse sammen med de andre elever. På to af vores skoler, henholdsvis og, er etableret egentlige modtagerklasser for tosprogede elever. På disse skoler kommer eleverne løbende til modtagerklasserne henover skoleåret uden kendskab til det danske sprog - de har naturligt ikke samme læseniveau som etnisk danske elever. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt 3 1 Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status I indskolingen ses ingen forskel mellem danske børn og elever med anden etnisk baggrund. Den kommer først senere, når den rent tekniske læseindlæring afløses af den forståelsesmæssige. De 2 sprogede elever, der har modtaget undervisning i 211/12, har et lavere læseniveau, da flere elever der er kommet til skolen i løbet af året ikke har haft kendskab til det danske sprog. s elever med anden etnisk baggrund end dansk udgør 2 %. har ikke særligt tilrettelagt to-sprogsundervisning eller modtageklasser. De to - sprogede elever undervises i deres stamklassen. har ikke modtageklasser, men vi opfylder resultatmålene, fordi de to-sprogede elever inkluderes i de almene klasser. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 8 af 16

9 Appendiks A 1. Resultatmål: 9 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - skolens anvendelse af holddeling - skolens anvendelse af alternative undervisningsformer - skolens undervisningstimetal Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Resultatmålet om, at 9 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag vurderes delvist opfyldt. 91 % af eleverne i almenklasser i Lolland gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt 1 3 Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Sygefravær blandt eleverne, samt sent tilkomne elever som får særlig aftale med UU om senere prøveafvikling evt i forbindelse med sygeprøver i december. Der er i ,8 % der har gennemført - der konstateres et fald grundet flere privatister der ikke har aflagt prøve. Det er 9,8 % der har gennemført alle prøver. For gælder, at andelen af elever fra almenklasser, som gennemfører en afgangsprøve i alle almene fag er på 9, %. Der ses dog store forskellige mellem afdelingerne - på Stormarkafdelingen er tallet over 9%. mens det for Ravnsborgafdelings vedkommende ligger på 87%. Demografi og sociale problematikker ses tydeligt i disse resultater. ligger på 9 % i resultatmålet og er derfor tæt på opfyldelse. Der har i skoleåret 211/212 været elever i særlig tænkte forløb, som er udeblevet fra prøverne. Der er tale om elever, som først er meldt ind på 9. årgang få måneder før prøvernes afvikling og har massive sociale problemstillinger. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 9 af 16

10 Appendiks A 1. Resultatmål: Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne svarer til sammenligningskommunerne i ( ) Sammenligningskommunerne er Bornholm, Ishøj, Guldborgsund, Langeland og Kalundborg. Sammenligningsåret er skoleåret Indikatorer for målopfyldelse: - skolens arbejde med de nationale test - lærernes kendskab til det opfølgende arbejde med de nationale obligatoriske og frivillige test - skolens aktive anvendelse af testresultater Overordnet vurdering af målopfyldelse Status I Lolland har vi en målsætning om, at 9 % af eleverne skal gennemføre folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter 9. eller 1.klasse. Uddannelsesniveauet i Lolland er lavt i forhold til resten af Danmark, men udgangspunktet for at få en ungdomsuddannelse er, at eleverne gennemfører folkeskolen med afgangsprøve. Når vi i Lolland således ønsker og fokuserer på, at flest mulige elever gennemfører folkeskolen med afgangsprøve, betyder det, at karaktergennemsnittet bliver lavere end i mange andre kommuner. Vi ønsker på sigt, at eleverne både gennemfører afgangsprøverne og løfter karaktergennemsnittet, men det væsentlige er, at eleverne bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Lolland s karaktergennemsnit ligger pænt i sammenligning med andre kommuner, især når vi tager de demografiske forhold i betragtning samtidig med, at 91 % af eleverne i 9.klasse har gennemført alle obligatoriske prøver. Lolland s folkeskoler har fokus på dansk. Vores indsats har endnu ikke været gennemført i så mange år, at det kan måles på vores nuværende 9. og 1. klasseelever. I læsning ligger vi på gennemsnitsniveau, men i skriftlig dansk ligger vi under niveau. Anderledes forholder det sig med engelsk, hvor vi ligger pænt på niveau med sammenligningskommunerne. I matematik er der plads til forbedring, mens vi i fysik/kemi ligger pænt på niveau med sammenligningskommunerne. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status s prøveresultater ligger i gennemsnit lidt under de kommuner, der er oplistet i sammenligningsgrundlagetl. Enkelte resultater ligger på sammen niveau, medens andre ligger under. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 1 af 16

11 Appendiks A Status Dansk læsning ligger ligger markant over alle sammenlignings kommuner. Dansk skriftlig fremstilling ligger skolen under gennemsnittet. Dansk retstavning ligger skolen på niveau med sammenlignings kommunerne. Dansk mundtlig ligger skolen under niveau. Engelsk mundtlig ligger skolen under niveau, men der er en stigning i forhold til sidste skoleår. Matematik færdighed skolen ligger under niveau. Matematik problemløsning skolen ligger under niveau Fysik/kemi skolen ligger på niveau. Initiativer: er påbegyndt arbejdet med holddeling - horisontalt og vertikalt i de enkelte afdelinger. Det gør skolen dels for at styrke og tilgodese den enkelte elevs udviklingspotientiale bedst muligt - socialt såvel som fagligt men også for at udnytte vores ressourcer mest optimalt og for at kunne tilbyde et moderne tilgang til undervisningen Der er pt. ikke offentliggjort en opgørelse over karaktergennemsnit for afgangsprøverne i sammenligningskommunerne, så det er ikke muligt at vurdere på denne målsætning. kan dog notere en generel fremgang i karaktererne for - Dansk læsning - Matematisk færdighedsregning s karaktergennemsnit ligger højere end sammenligningskommunerne i langt de fleste fag: dansk skr. fremstilling, dansk læsning, dansk retstavning, matematik færdighed, matematik mundtlig. I engelsk mundtlig og fys/kemi mundtlig ligger vi lidt under gennemsnittet. De delvis opfyldte resultater skal ses i lyset af, at der i udskolingen er fokus på lærernes linjefagskompetencer i de respektive fag, de underviser i, fokus på teamsamarbejde, holddeling og tematiserede forløb. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 11 af 16

12 Appendiks A 1.6 Resultatmål: 9 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse (svarende til landsgennemsnittet) ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - om de individuelle handleplaner for skoleudsatte børn har betydet skoleparathed til alment skoletilbud - resultater af samarbejdet mellem dagtilbud og sfo/skole - skolens aktive anvendelse af KTI-testresultaterne i.klasse Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Resultatmålet om, at 9 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse, er opfyldt. Der har været enkelte omgængere. Årsagerne er ikke faglige vanskeligheder hos eleverne, men som regel sociale og udviklingsmæssige. Alle elever ses at have profiteret af et år mere inden skolegang. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt 3 1 Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Skolen har haft enkelte omgængere, heraf en enkelt på grund af langvarigt sygeforløb i børnehaveklassen. Årsagerne er ikke faglige vanskeligheder, men som regel sociale og udviklingsmæssige. Alle elever ses at have profiteret af et år mere inden skolegang. Der er øget opmærksomhed på overgangen fra daginstitutioner til skolen. Skolen har 9, % der er startet i 1. kl. Initiativer: På ledelsesplan er der etableret et tættere samarbejde mellem de enkelte afdelinger. er begyndt at deltage i forældremøder for "de store børn" i børnehaven. Samtidigt er de forskellige distriktsteam opmærksomme på problematikken. Der er fra s side øget opmærksomhed på overgangen mellem dagtilbud til skole. Derfor er der taget konkrete initiativer til skabe et tættere samarbejde med institutionerne i vores skoledistrikt, hvor fokus er på sikring og overlevering af relevant viden. har et massivt fokus på overgangen fra daginstitution til før-skole og fra før-skole til. klasse. Ressourcecenterets læsevejledere og AKT vejledere er med i forløbene i forhold til elevernes faglige og sociale udvikling. Vejlederne rådgiver og superviserer både pædagoger og lærere i forbindelse med Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 12 af 16

13 Appendiks A Status overgangene, og kommende 1. klasselærere er en naturdel del af. klasseteamet, således at helhedstænkningen omkring eleverne sikres. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 13 af 16

14 Appendiks A 1.7 Resultatmål: 7 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - anvendelsen af afgangsprøver på særlige vilkår - skolens anvendelse af alternative prøveformer - skolens fokus på afgangsbevis til samtlige afgangselever Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Stortset alle specialklaseelever gennemfører den obligatoriske projektopgave med hovedvægt lagt på dansk, matematik samt almen viden, der er en del af de obligatoriske afgangsprøver. Andelen af elever, der gennemfører dele eller hele afgangsprøven i dansk og matematik, har været stigende de seneste 2 skoleår. Særligt I-klasserne på og Centerafdelingen på vurderer, at eleverne ikke er i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik. Alle elever modtager et afgangsbevis, hvor de elever, der ikke har prøvekarakterer i fagene, i stedet har en udtalelse. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt 1 3 Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Skolens eneste specialklasse der kan prøveindstilles er 9/1i. Klassen gennemfører i maj måned en projektopgave, hvor hver elev enkeltvis planlægger, arbejder med og fremlægger arbejde omkring et selvvalgt emne under et paraplyemne, som aftales med klassen samlet. Da projektopgaven træder i stedet for ordinære afgangsprøver, vil den enkelte elev blive bedømt med hovedvægt lagt på dansk, matematik samt almen viden. Ud over dette vil eleven have mulighed for at vise færdigheder inden for: - at kunne indkredse og formulere et fagligt emne samt at kunne stille spørgsmål til emnet - evnen til at arbejde selvstændigt, undersøgende og målrettet - evnen til at kunne formidle den viden, der er resultatet af arbejdet med emnet Ovennævnte bedømmelse vil være i form af en udtalelse. Skolen har gode resultater med denne form for resultatmåling. Frekvensen til at komme i job/uddannelse blandt disse elever er høj. Ikke opfyldt Andelen af elever der gennemfører dele eller hele afgangsprøven i dansk og matematik har været stigende de seneste 2 skoleår. Afgangselever i Centerafdelingen vil ikke være i stand til at gennemfører prøverne. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 1 af 16

15 Appendiks A Status Ikke opfyldt Det blev på baggrund af de udvidet individuelle elevplaner vurderet, at det ville blive et stort nederlag de 2 elever, som i givet fald kunne gå op til prøve. at gøre forsøget. De elever har fået en udtalelse fra skolen og er begge visiteret til et andet tilbud efter folkeskolen. Der har været et tæt sammarbejde med hejmmet og UU-vejledningen i forhold til den enkeltes elev videre forløb. har ikke i skoleåret 211/212 haft afgangselever fra specialklasserne. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 1 af 16

16 Appendiks A Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top Resultatmål: 98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - skolens centrale og decentrale efteruddannelsespolitik - skolens planlægning i forhold til lærerkompetencer Overordnet vurdering af målopfyldelse Status I Lolland har vi de sidste tre år satset stort på uddannelse, så kvaliteten, den høje faglighed og dermed også trivslen sikres i vores skoler. I dag har vi kun en håndfuld lærere, der ikke har eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Vi har uddannet vejledere indenfor områderne læsning, matematik og læring-kontakt-og-trivsel. Det betyder, at vi i år vil kunne sikre kvaliteten med en række færdiguddannede læsevejledere, der nu er færdige med deres 3-årigeuddannelse på diplomniveau og næste år vil kunne gøre det samme indenfor områderne matematik og læring-kontakt-og-trivsel. Derudover begynder en række lærere på en diplomuddannelse i pædagogiske it-kompetencer. Det, tror vi på, er med til at understøtte den digitalisering af folkeskolerne, som vi er i gang med i Lolland. Men vi mener også, at det er vigtigt, at alle lærere og pædagoger udvikles sammen. Derfor har alle lærere og pædagoger i år sammen med Center for Undervisningsmidler haft fokus på den digitale folkeskole. Uddannelsesforløbet var tilrettelagt helt tæt på lærere og pædagogers virkelighed. Derfor har konsulenter og undervisere fra Center for Undervisningsmidler været ude på alle vores skoler og undervise og vejlede lærere og pædagoger i, hvordan de arbejder med undervisning og digitalisering i folkeskolen i forhold til præcis de elever, som de hver dag er sammen med. Det er i sig selv en stor opgave at uddanne så mange professionelle. Det kan også ses i den ressource, vi anvender til efteruddannelse. Udgifterne til uddannelse af lærere er steget de sidste år. Stigningen kan særligt forklares med to ting først og fremmest har den massive indsats i forhold til at opkvalificere lærere på diplomniveau været omkostningstung. Derudover valgte vi allerede i skoleåret 29/21 at påbegynde et 3- årigt udviklingsforløb. Vi har valgt at holde fast i den strategi så samtidig med at elevtallet falder og der justeres forholdsmæssigt i antallet af lærere, så vil mængden af ressourcer brugt på efteruddannelse per lærer naturligvis stige. Samtidig er der på skolerne stort fokus på at søge Statens Uddannelsesstøtte eller for eksempel jobrotationsydelse, når der er medarbejdere af sted på uddannelse. Det betyder, at skolerne i år sammenlagt er kompenseret med knapt 2 millioner kroner i alene Statens Uddannelsesstøtte. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 16 af 16

17 Appendiks A Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Skolesektoren har igen i år gennemført kompetencegivende efteruddannelse for alle lærere og pædagoger. Maribo skoles personale har kompetencegivende uddannelse, der er fokus på dette i forbindelse med rekrutteringen. Der er iværksat uddannelsesforløb for enkelte ikke uddannede. Det fastansatte pædagogiske personale i har alle en kompetencegivende uddannelse som enten lærer eller pædagog. Der er fra både ledelse og medarbejderside stor fokus på dette i forbindelse med rekruttering af nyt personale. er samtidig meget bevidst om sit ansvar for at uddanne flere nye lærere. Derfor har vi pt. ansat lærerstuderende på den skolebaseret læreruddannelse, ligesom at Stormarkafdelingen er godkendt praktikskole for UCSJ. Desuden deltager vi i skolesektorens kompetencegivende efteruddannelse for både lærere og pædagoger. Vi er pt. i gang med at uddanne læsevejledere, matematikvejleder, AKT-vejleder og i skoleåret 212/13 også Pædagogiske IT-vejledere. For SFO ernes vedkommende gælder at ; - pædagogerne deltager i relevante kurser og konferencer i forhold til s Mål og indholdsbeskrivelser for SFO en - pædagoger på hver SFO afdeling har taget diplommodul i praktikvejledning, således at vejledning af pædagogstuderende bliver kvalificeret og baseret på Viden og teori. Alle lærere har en læreruddannelse som minimum med undtagelse af et par enkelte medarbejdere, som er i gang med den skolebaserede læreruddannelse.herudover råder skolen over flere vejledere, som enten har afsluttet eller er i gang med diplomuddannelser inden for læsning, matematik, AKT området og specialpædagogik. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 17 af 16

18 Appendiks A 2.2 Resultatmål: Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 9 % af undervisningstiden ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - skolens kompetenceuddannelse af personale og rekruttering i forhold til kompetencebehov - skolens anvendelse af pædagogiske metoder og værktøjer, der understøtter lærernes inkluderende praksis Overordnet vurdering af målopfyldelse Status I udskolingen vægtes lærernes linjefagskompetence højt - her har stort set alle lærere linjefagskompetence eller tilsvarende. I indskolingen er der fokus på få-lærer-princippet - og her sikres fagligheden gennem supervision af lærerne fra blandt andet læse- og matematikvejleder. I specialundervisningen i specialklasser varetages undervisningen af særligt uddannet personale til denne elevgruppe - personalet har linjefagskompetence eller tilsvarende. I den integrerede specialundervisning vægtes andre kompetencer end linjefagskompetence eller tilsvarende, da andre pædagogiske og didaktiske initiativer prioriteres. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt 3 1 Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status har reduceret i lærerstaben de seneste år. Det har primært givet sig udslag i, at ansatte uden en lærereksamen er opsagt. For de resterende er der aftalt en uddannelsesplan med aftaler om færdiggørelse af uddannelsen inden for et kort tidsrum. Ikke opfyldt Der er usikkerhed omkring opgørelsen, vedr. specialundervisning er tallet faldet og det skyldes bla at faglærere omkring integrerede grupper ikke nødvendigvis er specialuddannet. Initiativer: Der er fremadrettet blevet rettet op på kvaliteten af data indberetningen af lærernes fagkompetencer og overordnet skabt overblik over, hvilke fagområder mangler linjefagsuddannede personale til at varetage Planlægningen af skoleåret 211/12 har ikke været optimal på grund af mange skift i ledelsesgruppen for. Dette har medført tab af information og viden om planlægningen af skoleåret. Det har medført, at der er usikkerhed angående indberetningen af data for lærernes fagkompetencer Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 18 af 16

19 Appendiks A Status Vi har i prioriteret få-lærer princippet i indskolingen, og er herudover begrænset på resultatopfydelse kva for få klasser på årgangene. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 19 af 16

20 Appendiks A 2.3 Resultatmål: Skolen gennemfører 9 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - skolens planlægning af lærernes undervisningstid - skolens fokus på personalets sundhed og trivsel - et lavt sygefravær blandt lærerne Overordnet vurdering af målopfyldelse Status I Lolland s folkeskoler gennemføres 99,6 % af alle planlagte undervisningstimer. Tallet er ekstremt flot og viser sammen med det høje undervisningstimetal, at eleverne i kommunens folkeskoler modtager væsentlig mere undervisning end i sammenligningskommuner. I tilfælde af en lærers sygdom eller fravær begrundet i efteruddannelse bruger skolerne fortrinsvis egne lærere som vikarer. I Lolland s folkeskoler har lærerne generelt et lavt sygefravær sammenligt med forrige år og sammenlignet med andre personalegrupper i kommunen. På, og er sygefraværet under % af lærernes samlede arbejdstid i skoleåret 211/12. Desværre har netop i 211/12 haft lærere, der har været langtidssyge. Folkeskolerne i Lolland har en særlig opgave i at løfte eleverne til et højere fagligt niveau, hvilket den høje undervisningstid skal hjælpe med. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status anvender i et omfang skolens faste lærere som vikarer ved ikke-planlagt fravær. Til resten anvendes et fast vikarkorps. Sygefraværet blandt lærerne viser en faldende tendens. Skolen benytter skolens faste personale som vikarer i forbindelse med sygdom. Der har været et markant fald i sygefraværet for s personale. Ved længere varende sygdom eller uddannelsesforløb er det uddannede lærere, der varetager undervisningen. Vikardækningen ved kortere sygdomsforløb dækkes enten via et fast vikarkorps tilknyttet de enkelte afdelinger eller i det enkelte team. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 2 af 16

21 Appendiks A Status Vi har i fokus på fravær/nærheds princippet og holder i den forbindelse de nødvendige samtaler med medarbejderne. Vi har et acceptabelt sygefravær blandt lærerne. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 21 af 16

22 Appendiks A 2. Resultatmål: Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejds-tiden ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - skolens initiativer for målopfyldelse Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Den årlige arbejdstid for en person med 37 ugentlige arbejdstimer er 192 timer. Dette kaldes brutto arbejdstid. Når ferier og helligdage er trukket fra, får man netto arbejdstiden. Nettoarbejdstiden tæller 1687 timer. Lolland har en målsætning om, at lærerne skal undervise i 36 % af brutto arbejdstiden eller 1 % af netto arbejdstiden. I 212 er lærernes andel af arbejdstiden meget tæt på kommunens målsætning. Lærerne i Lolland s folkeskoler har i skoleåret 211/12 undervist 3, % af brutto arbejdstiden svarende til,8 % af netto arbejdstiden. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt 2 2 Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status har gennem årene bestræbt sig på i planlægningen at anvende mest mulig af lærernes arbejdestid direkte til skolens kerneydelse, undervisning. I Lolland har den højeste procentandel. I forhold til det øvrige land ligger skolen på landsgennemsnittet. Lærernes undervisningstid udgør 3,6 % - der er tale om en bruttotid. Regnes der i nettotid udgør undervisningstiden 1 %. Initiativer: Ledelsen vil fremadrettet have større fokus på en bedre udnyttelse af undervisningstiden Planlægningen af skoleåret 211/12 har ikke været optimalt på grund af mange skift i ledelsesgruppen for, der har medført tab af information og viden om planlægningen af skoleåret. Dette har haft stor indflydelse på undervisningsprocenten. Vores gennemsnitlige undervisningstid i forhold til den samlede bruttoarbejdstid er steget siden sidste års kvalitetsrapport; denne udvikling skal ses i lyset af, at vi har effektiviteret den del af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 22 af 16

23 Appendiks A Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Resultatmål: Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er øget i forhold til sidste år ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - lærernes faglige og pædagogiske kompetencer til at inkludere børn med særlige behov - skolens anvendelse af ressourcelærere og PPR som konsultative konsulenter - skolens effektmålinger på faglig og social inklusion - skolens praksisrammer og opfølgning på resultater og praksis - skolens arbejde med specialelever i forhold til afgangsprøver - skolens status på måltal for inklusion og ressourcer til at understøtte inklusion Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Arbejdet med at inkludere de fleste elever i almenklasserne er en meget stor udfordring for lærerne. Organiseringen med inkluderede grupper i den enkelte klasse har medvirket til, at disse elever kan inkluderes i almenklssen i større omfang end tidligere. Der er et tæt samarbejde med skolens ressourcecenter samt PPR om disse elever. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Arbejdet med at inkludere de fleste elever i almenklasserne er en meget stor udfordring for lærerne. Organiseringen med inkluderede grupper på den enkelte klasse har medvirket til at disse elever kan inkluderes i almenklssen i større omfang end tidligere i et eller flere fag. Der er et tæt samarbejde med ressourcecenteret samt PPR om disse elever. I forhold til 21/11 er antallet og andelen af elever i almentilbud steget. Det er en meget stor socialpædagogisk udfordring for s lærere og skolepædagoger at inkludere elever med særlige behov i almenklasserne. Vi har organisatorisk løst opgaven ved at have inkluderet grupper af elever på alle årgange og afdelinger. Der er typisk tildelt 12 lektioner støtte til hver gruppe. Dette har gjort at antallet af elever, som det lykkes at beholde i deres stamklasser er stigende. Samtidigt giver den øgede støtte i klasserne mulighed for, at segregerede elever kan inkluderes i almenklassen i større omfang i et eller flere fag. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 23 af 16

24 Appendiks A Status Desuden har skolen gennemført en stor indsat i forhold til arbejdet med : - Teamsamarbejde - LP - italesættelse af den samfundsmæssige værdi af inklusion har opfyldt resultatmålet i forhold til de elever, som går på skolen. Dette skal ses i lyset af indsatsen bl.a. fra ressourcecentret, som har haft et øget fokus på den faglige og sociale inklusion samt en struktureret proces for evaluering og effektmål for de specialpædagogiske indsatser.herudover råder skolen over flere lærere med kompetencer inden for det specialpædagogiske felt og der har samtidig været et generelt fokus på inkluderende læringsmiljøer. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 2 af 16

25 Appendiks A 3.2 Resultatmål: Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år ( ) Jf. kvalitetskontraktmålet for 21. Indikatorer for målopfyldelse: - hvordan skolens måltal for ikke ekskluderende foranstaltninger er iværksat på leder- og medarbejderniveau - at skolen kender sine opgaver i forhold til visitation - de udvidede elevplaners (statusrapporter) anvendelse i det professionelle samarbejde omkring ikke ekskluderende foranstaltninger Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Skolerne har henvist færre elever til specialklasser og specialskoler end sidste år. Dette skyldes det store fokus på inklusionsarbejdet samt ressourcecentrets arbejde med vejledning og supervision i forhold til inkluderende læringsmiljøer. I Lolland s folkeskoler modtager,2 % af eleverne specialundervisning i specialklasse eller på specialskoleafdeling. Antallet af elever i Lolland, der modtager specialundervisning i eller uden for folkeskolen, er fortsat højt i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes kommunens demografiske sammensætning. Når den procentvise andel af elever, der modtager specialundervisning, ikke falder, skyldes det også, at fraflytningen ikke omhandler familier med børn i specialklasser. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Placeringen af 2 specialklasser på skolen har været en medvirkende årsag til at antallet er faldet. Yderligere organisatoriske ændringer vil fremme denne udvikling. Antallet af elever visiteret til specialklasseundervisning er faldet fra til Der foreligger dog ikke nøgletal på dette. Initiativer: På grund af lovændring har det fra skoleåret 212 været muligt for at nedsætte antallet af elever der skal visiteres til udvidede specialforanstaltninger, og i stedet ved organisatoriske ændringer (holddeling) få eleverne inkluderet i almenundervisningen Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 2 af 16

26 Appendiks A Status Andelen af antal elever er den samme som sidste år. Dette hænger sammen med strukturen på specialundervisningsområdet, hvor i skoleåret 211/12 har haft: - 2 specialklasser på Søellestedafdelingen - specialklasser på Ravnsborgafdelingen - 3 specialklasser på Fjordrækken. Fælles for disse elever er, at de alle er visiteret af det centrale visitationsudvalg. Søndre skole har henvist færre elever til specialklasser og specialskoler end sidste år, dette skyldes det store fokus på inklusionsarbejdet samt ressourcecentrets arbejde med vejledning og supervision i forhold til inkluderende læringsmiljøer. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 26 af 16

27 Appendiks A 3.3 Resultatmål: Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - skolens materielle IT-resssourcer - skolens politik for IT anvendelse i alle fag - IT anvendelse i undervisningssammenhænge med inklusion for øje - IT vejledernes kvalificering af IT i undervisningen Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Regeringen offentliggjorde i 211 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Som en del af denne strategi udarbejdede regeringen også en national strategi for it i folkeskolen. I Lolland har vi længe været på forkant med den digitale folkeskole. Vi har siden 27 arbejdet intensivt med at digitalisere vores kommunale skoler. Vi har siden 211 arbejdet intensivt med, at alle elever og lærere anvender smartboards i undervisningen. Et smartboard er en elektronisk tavle, der giver langt større muligheder end en gammeldags kridttavle. Først og fremmest er tavlen interaktiv og læreren kan for eksempel ved hjælp af smartboardet vise film eller se nyheder sammen med klassen. Det giver en mere nærværende, kreativ og fremfor alt vedkommende undervisning. I Lolland underviser vi i dag næsten udelukkende i klasselokaler med et smartboard - kun i 2 klasser i hele kommunen er smartboardet endnu ikke sat op, men bestilt. Netop det vedkommende, kreative og interaktive læringsmiljø er en vigtig del af digitaliseringen af Lolland s skoler. Derfor har vi indgået en aftale med Visual Climate Center i Holeby om, at vores skoler frit kan anvende Globen i undervisningen. Der findes kun fem andre steder i Europa med en Globe og vi ved, at uddannelse er vejen frem til beskæftigelse. Derfor vil vi som kommune gerne tilbyde vores elever adgang til den nyeste teknologi og den mest moderne undervisning. En digital folkeskole kræver, at eleverne også har adgang til de værktøjer, der muliggør en digitaliseret undervisningsform. Derfor har vi i 212 investeret i 6 nye pc'er til vores elever. Med 6 nye p'er i undervisninger er der 1 pc til for hver anden elev. Det giver gode muligheder for at undervise digitalt. Når folkeskolen digitaliseres, så flytter den også ud af klasserummet. Vi kan som nogle af de få i Danmark tilbyde vores elever undervisning, der ikke længere er bundet af de grænser klasseværelsets fire vægge sætter. Vores nye virtuelle møde- og undervisningslokaler åbner op for helt nye muligheder for internationale samarbejder. Det kunne være et samarbejde med lærere og børn i Kina eller et helt andet sted i verden, for det er præcis én af mulighederne med digitalisering af folkeskolen. Ved gennemlæsning af årsplanerne har ledelserne konstateret, at ikke alle årsplaner indeholder beskrivelser af, hvordan IT tænkes inddraget i den daglige undervisning. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt 1 3 Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 27 af 16

28 Appendiks A Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Fagmål er beskrevet fra UVM, hvor der ligeledes indgår hvordan it i dag er et almindeligt hjælpemiddel i skolen. Lærerne inddrager dog i forskelligt omfang alt efter egen fortrolighed med mediet og fagets beskaffenhed. Der ydes fortsat tilbud om efteruddannelse af lærerne på området. Ved afd.skolelederens gennemlæsning af årsplaner, kan det konstateres at ikke alle årsplaner indeholder beskrivelser omk. benyttelse af IT i undervisningen. Initiativer: Der er taget initiativ til at udvikle s egen læseplan for brug af digitale medier i undervisningen. Læseplanen fremgår af s digitaliseringsplan, som ultimo oktober 212 træder i kraft. Ved gennemlæsning af årsplanerne har ledelsen konstateret, at ikke alle årsplaner indeholder beskrivelser af, hvordan IT tænkes inddraget i den daglige undervisning. er godt på vej i forhold til beskrivelser af IT implementeringen i alle fag. Vi har udarbejdet nye årsplanskabeloner, som fremadrettet skal tydeliggøre beskrivelser af, hvordan IT tænkes ind i fagene. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 28 af 16

29 Appendiks A 3. Resultatmål: Alle elever skal have pulsen op 3 minutter om dagen ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - skolens indsats for at have opfyldt målet fuldt ud i 21, jf. kvalitetskon-traktmål Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Lolland er godt på vej i forhold til at få elevernes puls op 3 minutter om dagen og i stadigt stigende grad indgår bevægelse i den almindelige undervisning. Initiativerne på skolerne i forhold til bevægelse er blandt andet, at nogle skoler har åbnet for hallerne i pauserne, hvor eleverne har mulighed for at bevæge sig under strukturerede rammer. Derudover gives eleverne større mulighed for fysisk aktivitet i frikvartere, da der er etableret flere lege- og motionsredskaber rundt på afdelingerne. Endvidere har vi generelt set et pædagogisk fokus på sammenhængen mellem bevægelse og læring og afholdt i 212 en fælles pædagogisk dag for alle ansatte i skolevæsnet, hvor fokus netop var på "Skolen i bevægelse". Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status har i skoleåret haft en sundheds- og bevægelseskoordinator funktion placeret hos en lærer med interesse og kompetence på området. Der er iværksat spredte initiativer på afdelingerne og en helhedsplan for systematik i arbejdet er under udarbejdelse. Skolens elever er fysisk aktive i forbindelse med undervisningen, hvor der planlægges bevægelse i stadigt stigende omfang. Eleverne gives større mulighed for fysisk aktivitet i frikvartere, da der er etableret flere lege- og motionsredskaber rundt på afdelingerne. Initiativer: Fremadrettet er der nedsat en arbejdsgruppen som skal se på muligheden for at eleverne i fra skoleåret 13-1 får mulighed for at gå til FSA i idræt. I stadigt stigende grad indgår bevægelse i den almindelige undervisning. Dette sker i takt med at vi bliver bedre og bedre til at arbejde med læringsstile. På 7 klassetrin laver vi pt. forsøg med at organisere undervisningen på tværs af årgangen og holddelt i fagene idræt/biologi/hjemkundskab, med fokus på blandt andet kost-bevægelse-kroppens behov. I idræt er der mange tiltag udover de skemalagte idrætstimer. Der kan nævnes deltagelse i: motionsdag, lokal Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 29 af 16

30 Appendiks A Status idræts- /legedag, fælles idrætsdage, deltagelse i fodbold-, volleyball-, atletikstævner på tværs med andre skoler. I frikvartererne opfordres eleverne til fysisk aktivitet. Skolen har legepatruljer, hvor de større elever på skift er ansvarlige for aktivitet/leg med indskolingseleverne i et frikvarter hver dag. Legepatruljen er med til at motiverer og aktiverer børnene i indskolingen til øget bevægelse i pauserne. Som sidegevinst styrkes den sociale side af barnets skolehverdag. Indendørs arbejder med elevernes pauseaktiviteter. Mulighederne er lidt forskellige fra afdeling til afdeling, men der er bl.a. mulighed for at spille bordtennis og bordfodbold. Hver klasse har mulighed for at styrke det sociale og trivslen, ved at indkøbe effekter som fx spil eller andre indendørs legeaktiviteter til brug i frikvartererne.skolebestyrelsen har afsat et beløb til hver klasse, som bl.a. kan bruges til dette formål samt ekskursioner, men mange klasse benytter sig der ud over af klassekassen til dette formål. For SFO en gælder: Hele personalegruppen har været på kursus med DGI og fået inspiration til aktiviteter om at få pulsen op 3 minutter om dagen. Dette gav nogle gode ideer til det daglige arbejde, der bliver udført i SFOerne hver dag. Der lægges meget vægt på at lave aktiviteter som tilgodeser de forskellige sociale kompetencer og at styrke fællesskaberne mellem børnene. Børn der griner sammen og rører ved hinanden i forskellige leg har ikke så meget lyst til at mobbe hinanden. Børn der er med i en planlægning og et fællesskab har en større ansvarsfølelse for at deltage og bidrage til aktiviteten og derfor et mindre fravær fra institutionen. Alle børn kommer ud hver dag og der bliver kørt på mooncars og cykler ligesom klatrestativerne også bliver flittigt brugt. SFOerne har adgang til gymnastiksal og hal hver uge hvor der bliver leget alt lige fra sørøver til at udkæmpe fodbold dyster. er godt på vej i forhold til at få elevernes puls op 3 min. om dagen. Der arbejdes i afdelingsteamene med at implementere forskellige initiativer i løbet af skoledagen. Vi har åbnet for hallerne i pauserne, hvor eleverne har mulighed for at bevæge sig under strukturerede rammer. Endvidere har vi generelt set et pædagogisk fokus på sammenhængen mellem bevægelse og læring. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 3 af 16

31 Appendiks A 3. Resultatmål: Skolens elevundersøgelser viser, at 8 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skolen ( ) Indikatorer for målopfyldelse: - sundhedsfremme som brede initiativer individuelt for den enkelte skole - skolens brug af undervisningsmiljøundersøgelse - skolens brug af den årlige elevtilfredshedsundersøgelse på 8. klassetrin - skolens anvendelse af trivselsundersøgelsernes resultater til at forebygge mobning Overordnet vurdering af målopfyldelse Status Som noget helt nyt har vi i Lolland indført en undersøgelse af, hvordan eleverne vurderer kvaliteten af vores folkeskoler. Denne undersøgelse kan ikke stå alene, men må ses i sammenhæng med andre trivselsundersøgelser for eksempel "Klassetermometeret" fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, der har været anvendt på skolerne i flere år. Brugertilfredshedsundersøgelsen er noget helt nyt. Det er en meget struktureret undersøgelse, hvor eleverne skal tage konkret stilling til, om de er tilfredse. Her ser vi i elevernes svar, at mange vælger besvarelsesmuligheden "Hverken/Eller". Dette tolker vi som et udtryk for blandt andet en træningsag, da eleverne ikke tidligere er blevet præsenteret for denne type undersøgelse. Det betyder også, at hvis vi kigger på det samlede resultat, så er kun 12 % af eleverne utilfredse eller meget utilfredse med kvaliteten af deres skole. Vores brugertilfredshedsundersøgelse er kommet for at blive Vi vil hvert eneste år spørge eleverne i 8. klasse på alle vores skoler om, hvordan de oplever vores skoler. Vi er derfor spændte på resultatet for brugertilfredshedsundersøgelsen blandt eleverne til næste år, da det giver et sammenligningsgrundlag i kommunen. Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Ikke opfyldt Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse Status Indtil nu har skolen forladt sig på DCUM tilfredshedsbarometer. Resultaterne herfra viser en overvejende tilfredshed. Egentlig brugerundersøgelser forelå ikke i skoleåret I skoleåret er gennemført brugerundersøgelse blandt 8. klasserne. 91% af besvarelserne siger at de er tilfredsen med skolen samlet set. Ikke opfyldt Jvf. BTU er % af eleverne tilfredse eller meget tilfredse. Der 37% som har afkrydset at de ikke ved det eller hverken er tilfredse eller utilfredse. Er blot halvdelen af disse tilfredse vil vores svar ligge tæt på opfyldt. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 31 af 16

32 Appendiks A Status Initiativer: I skoleåret 212/13 deltager alle klasser i i LP-kortlægningsundersøgelsen. Samtidigt har ledelsen besluttet, at alle klasser laver deres egen brugertilfredshedsundersøgelse vha. værktøjerne på DCUM På de afdelinger hvor man har brugt klassetermometeret fra DCUM er billedet at eleverne alt overvejende er meget tilfredse med skolen. Desværre er der ved opgørelsen kun kommet en svarprocent på 3. Der vil efterfølgende bliver fulgt op på undersøgelsen. På baggrund af tallene er det markant at over 7% af eleverne oplever en hverdag hvor der bliver lyttet til dem, de bliver hjulpet i deres hverdag fagligt og socialt. Eleverne er utilfredse med de fysiske rammer, og med mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen og benytte andre aktiviteter. 6 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med undervisningen, og % af eleverne er samlet set tilfredse med skolen. Lolland Kommunale Skolevæsen 211/212 Side 32 af 16