Kvalitetsrapport 2011/12. Lolland Kommunale Skolevæsen - Beretning

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011/12 Lolland Kommunale Skolevæsen - Beretning

2 Kvalitetsrapport 2011/12 Lolland kommunale skolevæsen - Beretning Lolland Kommune Skolesektoren Efteråret 2012 Redaktion: Skolesektoren Grafisk design: Ann Thorbjørn Tryk: Lars Christensen Lolland Kommune - Skolesektoren Jernbanegade Maribo Tlf.: lolland@lolland.dk 2 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

3 Forord Vi har arbejdet med kvalitetsrapportens og beretningens form igennem flere år og tager nu afsæt i 4 overordnede visioner for skolerne: 1. Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet 2. Undervisningspersonalets faglighed er i top 3. Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne 4. Et velfungerende skole/hjemsamarbejde betyder stor forældretilfredshed For hver vision har vi målsætninger som kan være ambitiøse, men med det nødvendige fokus er de mulige at løse. Vi er klar over at opgaven er stor i Lolland Kommune, idet vi har landets højeste sociale indeks. Et enigt byråd har understøttet ved at midlerne, som er frigjort ved den nye skolestruktur, forbliver på skoleområdet og ikke bruges til andre indsatsområder i kommunen. Jeg vil gerne kvittere for den lokale annoncekampagne fra lærerkredsen "Yes - jeg er skolelærer", som sender signaler om positive og progressive lærere, som er parate til at udvikle skolerne på Lolland. Eleverne har krav på undervisning, og vi har i Lolland Kommune et højt undervisningstimetal for den enkelte lærer, og vil give en endnu højere service til eleverne, hvis vi når det niveau, som den højest placerede skole i Lolland Kommune præsterer på dette felt. Når lærerene har en høj undervisningsgrad er det vigtigt at kompetencerne er på plads. Der anvendes mange ressourcer på kompetenceudvikling af vores lærere og pædagoger, hvilket medfører at vi bliver bedre og bedre rustet til at håndtere undervisningssituationen ude i klasserne. Senest har lærere og pædagoger gennemført en actionlearning, som er en dialogbaseret læringsmetode og undervisningsform. Skolesektoren har i samarbejde med University College Sjælland sikret at uddannelsen af lærerne i fagenes faglighed kombineres med udvikling af digitale kompetencer og inklusionsfokus. Det er vigtigt at der er de nødvendige undervisningsredskaber, hvilket ikke længere betyder bøger og hæfter. Vi anvender rigtigt mange penge på digitalisering, hvor vi i dag har en af de mest moderne skoleinstallationer i Danmark. Højhastighedsnet, differentieret trådløse net, central support, mulighed for at elever kan medbringe egne notebooks og telefoner og ikke mindst elektroniske tavler som i løbet af 2012 vil være etableret i alle klasselokaler. På den digitale front er der også indgået en samarbejdsaftale med Visual Climate Center i Holeby - i populær tale Globen. Her kan lærere og elever frit tilgå det kreative undervisningsmiljø som kan være med til at forbedre indlæringen for eleverne. Det seneste initiativ er etablering af virtuelle undervisningslokaler så der er mulighed for undervisning på tværs af skolerne og på tværs af landegrænser. Lærerne kan nu klasseundervise sammen med lærere i London. Slutteligt vil jeg gerne fremhæve den meget positive og konstruktive dialog vi har med forældrene. Skolebestyrelserne er nysgerrige, interesserede og aktivt handlende på de fire skoler. Børne- og skoleudvalgets årlige møder med bestyrelserne styrker kontakten til hjemmene. I den forbindelse er der nu også på hver skole ansat motivationsvejledere, som kan støtte der, hvor familierne udfordres af børnenes fravær fra skolen. Vores mål er at fraværet skal reduceres markant, så eleverne får glæde af de mange ressourcer vi tilfører undervisningen i Lolland Kommune. Tom Larsen Formand for Børne- og Skoleudvalget Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 3

4 Indledning Hvert år udarbejder Lolland Kommune en kvalitetsrapport og kvalitetsberetning, der på en række parametre måler og beskriver kvaliteten i kommunens fire folkeskoler. Formålet med kvalitetsrapport og kvalitetsberetning Det er lovpligtig at udarbejde kvalitetsrapport for folkeskolen. I Lolland Kommune har vi valgt at bruge både kvalitetsrapport og kvalitetsberetning som et fremadrettet værktøj - et værktøj der sikrer systematisk dokumentation til brug for samarbejdet mellem politikere, skolesektoren og vores fire folkeskoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. "De politiske aftaler" fra henholdsvis og , "Den sammenhængende børne- og ungepolitik" og fokuspunkterne fra "Aftalestyringen" danner grundlaget for kvalitetsrapporten. Vi ved godt, at vores kvalitetsrapport er ambitiøs - derfor har vi også udarbejdet en kvalitetsberetning, som er overskuelig og giver indblik i nogle specifikke områder fra det kommunale skolevæsen. Vores kvalitetsberetning er et værktøj til borgerne, skolebestyrelserne og politikerne, der på en let og overskuelig måde gør det muligt at danne sig et overblik over kvaliteten i Lolland Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapporten er bygget op over 4 visioner og 20 resultatmål. Vi har i kvalitetsberetningen beskrevet udsnit af de 20 resultatmål: Fra vision 1 - Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet Elever i alt side 5 Klassekvotient / klassekvotient per skole side 6 Nettoudgifter per elev i folkeskolen side 7 Digitalisering af folkeskole side 8 Læseindsats side 9 Det faglige niveau side 11 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse side 12 Fra vision 2 - Undervisningspersonalets faglighed er i top Andel af gennemførte timer side 14 Lærernes sygefravær side 14 Lærernæs gennemsnitlige undervisningstimetal side 15 Ressourcer til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere side 16 Fra vision 3 - Inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Specialundervisning side 17 Elevfravær side 18 Fra vision 4 - Et velfungerende skole/hjemsamarbejde betyder stor forældretilfredshed Brugertilfredsheds undersøgelse side 20 Hvis du ønsker at gå i dybden i forhold til hvordan de enkelte skoler præsterer på de 20 resultatmål, kan du blive inspireret ved at fordybe dig i kvalitetsrapporten med tilhørende appendiks. 4 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

5 Elevtal i alt Elever Elever Kilde: Kvalitetsrapport 2011/12. Note: 2015/16 og 2021/22 er en prognose dannet på baggrund af udviklingstendensen i prognosen for befolkningsudviklingen i Lolland Kommune /092009/102010/112011/122012/132015/162021/22 Normalklasseelever Skoleår Privatskoleelever Fra 2008/09 til 2011/12 faldt elevtallet i Kommunen med 8 %. Faldet på 8 % er over tre år. Prognosen viser, at elevtallet vil falde med yderligere 20 % fra 2011/12 til 2021/22. Dette fald er over de næste 10 år. Elevtallet er et vilkår - alligevel er kvalitetsudvikling fortsat skolernes fokusområde. Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 5

6 Klassekvotient Elever Klassekvotient 20,4 20,9 20,4 20,5 20,6 19,2 19,8 19,6 18,6 2008/ / / / /13 Kilde: For Lolland Kommune er tallene fra kvalitetsrapport 2011/12. Kilde: For andre kommuner er tallene fra UVM s nøgletal. Klassekvotienten har generelt været stigende i Lolland Kommune og i skoleåret 2011/12 er klassekvotienten steget med knapt 1 elev. Dette skyldes et forsat fokus på optimering af klassedannelsen, hvor skolernes fokus fortsat er en klassekvotient på 21 elever. også tæt på landsgennemsnittet. Ses den stigende klassekvotient i Lolland Kommune samtidig i forhold til det generelt faldende elevtal i kommunen, så er der tale om en væsentlig optimering. Det giver en langt bedre ressourceudnyttelse på skolerne. Af tabellen fremgår det, at vi ikke kun er tæt på vores mål med en klassekvotient på 21 - vi er 25 Klassekvotient pr. skole Kilde: Kvalitetsrapport 2011/12 For 2012/13 er tallene fra sektorens opgørelse pr. 5/ Elever Søndre skole Maribo skole Fjordskolen Nordvestskolen 2008/ / / / /13 Tallene i tabellen viser, at skolerne i Lolland Kommune samlet set har en stigende klassekvotient. I Søndre Skole er klassekvotienten steget på baggrund af lukningen af Rødbyhavnafdelingen, hvilket har givet bedre muligheder for skolen i forhold til at optimere klassedannelsen. I Maribo Skole ses også stigende klassekvotient. Maribo Skole har som den eneste skole i kommunen positiv fremgang i elevtallet, hvilket også afspejles i klassekvotienten, da flere elever giver bedre muligheder for klassedannelser med 21 elever. Fjordskolen har som den eneste skole i kommunen en faldende klassekvotient. Her spiller to væsentlige faktorer ind - først og fremmest er der i Fjordskolens skoledistrikt et faldende elevtal. Derudover er der i Fjordskolen to mindre afdelinger. I Nordvestskolen ses også en stigende klassekvotient. Den stigende klassekvotient skal ses som et udtryk for optimeret klassedannelse, da Nordvestskolen i skoleåret 2012/13 har reduceret antallet af klasser med 4. 6 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

7 Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen Lolland kommune Alle kommuner Note: Nettoudgiften pr. elev i Lolland kommune (den blå søjle), indeholder også udgifter til integrerede specialundervisningselever. Nettoudgiften er beregnet ud fra Lolland kommunes regnskabstal frem til Tallet for 2012 er det samlede budgettal. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets "De kommunale nøgletal" Udgiften pr. elev i Lolland kommunes folkeskoler er høj i forhold til landsgennemsnittet. Lolland Kommune har bevidst valgt et højt niveau for vores børns undervisning. Lolland Kommune har en stor opgave i at hæve uddannelsesniveauet for vores unge. Derfor ligger undervisningstiden i vores folkeskoler på eller over vejledende timetal i de obligatoriske fag. I indskolingen har kommunens folkeskoler 27 undervisningslektioner om ugen på alle klassetrin. I Lolland Kommune indgår udgifterne til den integrerede specialundervisning i nettoudgift pr. elev. Ligeledes er skolevæsenets fællesudgifter indregnet i nettoudgiften pr. elev. Tallene for er regnskabstal, mens tallene for 2012 er budgettal. Som det fremgår af cirkeldiagrammet, anvender Lolland Kommune 19 % af skoleudgifterne til specialundervisning. Specialundervisning 19% Befordring 1% PPR 4% Folkeskole 76% Lolland Kommune har fokus på at give alle elever de bedste forudsætninger, hvorfor der også anvendes mange ressourcer på at løfte elever med særlige behov. Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 7

8 Digitalisering af Folkeskole Regeringen offentliggjorde i 2011 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Som en del af denne strategi udarbejdede regeringen også en national strategi for it i folkeskolen. I Lolland Kommune har vi længe været på forkant med den digitale folkeskole. Vi har siden 2007 arbejdet intensivt med at digitalisere vores kommunale skoler. Vi har siden 2011 arbejdet intensivt med, at alle elever og lærere anvender smartboards i undervisningen. Et smartboard er en elektronisk tavle, der giver langt større muligheder end en gammeldags kridttavle. Først og fremmest er tavlen interaktiv og læreren kan for eksempel ved hjælp af smartboardet vise film eller se nyheder sammen med klassen - det giver en mere nærværende, kreativ og fremfor alt vedkommende undervisning. I Lolland Kommune underviser vi i dag næsten udelukkende i klasselokaler med et smartboard - kun 24 klasser i hele kommunen har endnu ikke et smartboard. Netop det vedkommende, kreative og interaktive læringsmiljø er en vigtig del af digitaliseringen af Lolland Kommunes skoler. Derfor har vi indgået en aftale med Visual Climate Center i Holeby om, at vores skoler frit kan anvende Globen i undervisningen. Der findes kun fem andre steder i Europa med en Globe og vi ved, at uddannelse er vejen frem til beskæftigelse. Derfor vil vi som kommune gerne tilbyde vores elever adgang til den nyeste teknologi og den mest moderne undervisning. En digital folkeskole kræver, at eleverne også har adgang til de værktøjer, der muliggør en digitaliseret undervisningsform. Derfor har vi i 2012 investeret i 600 nye pc'er til vores elever. Med 600 nye pc'er i undervisninger er der 1 pc hvor hver anden elev - det giver gode muligheder for at undervise digitalt. Når folkeskolen digitaliseres, så flytter den også ud af klasserummet. Vi kan som nogle af de få i Danmark tilbyde vores elever undervisning, der ikke længere er bundet af de grænser klasseværelsets fire vægge sætter. Vores nye virtuelle møde- og undervisningslokaler åbner op for helt nye muligheder for internationale samarbejder. Det kunne være et samarbejde med lærere og børn i Kina - eller et helt andet sted i verden, for det er præcis én af mulighederne med digitalisering af folkeskolen. 8 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

9 Læseindsats Vi har i Lolland Kommune de sidste år arbejdet intensivt med elevernes læseresultater i 1., 2. og 3. klasse. Forskning peger på, at læsning er den enkeltstående faktor, der har størst betydning for, hvordan elevernes uddannelsesforløb ser ud efter folkeskolen. Vi anvender derfor i Lolland Kommune 3 fælleskommunale læstetests til at måle, om eleverne når de mål, vi har sat for deres læsning. 100% OS64 1. klasse 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nordvestskolen; 70% Søndre Skole; 92% Marbo Skole; 85% Sikker læser Fjordskolen; 89% Nordvestskolen; 30% Søndre Skole; 8% Marbo Skole; 15% Usikker læser Fjordskolen; 11% Nordvestskolen Søndre Skole Marbo Skole Fjordskolen Efter 1.klasse vil vi gerne have, at 70 % af eleverne har knækket læsekoden. At knække læsekoden betyder, at eleven er sikker i læsning af ord. Nogle er hurtige læsere og andre er langsomme læsere, men de har knækket koden til læsning. Vi er derfor glade, når vi ser, at alle skoler lever op til målsætningen om læsning efter 1.klasse. 90% 80% 70% OS klasse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nordvestskolen; 65% Søndre Skole; 84% Marbo Skole; 79% Sikker læser Fjordskolen; 66% Nordvestskolen; 35% Søndre Skole; 16% Marbo Skole; 21% Usikker læser Fjordskolen; 34% Nordvestskolen Søndre Skole Marbo Skole Fjordskolen I anden klasse vil vi gerne have, at 85 % af eleverne kan læse. Skolernes 2. klasser har mange sikre læsere, men målsætningen er ikke nået i skoleåret 2011/12. Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 9

10 100% SL60 3. klasse 80% 60% 40% 20% 0% Nordvestskolen Søndre Skole Marbo Skole Sikker læser Fjordskolen Nordvestskolen Søndre Skole Marbo Skole Usikker læser Fjordskolen Nordvestskolen Søndre Skole Marbo Skole Fjordskolen Efter 3.klasse ønsker vi, at 95 % af alle skolernes elever er sikre læsere. Her er vi godt på vej mod målet. Generelt er vi godt på vej til at udvikle rigtig gode læseevner hos vores elever - særligt set i lyset af, at alle vores tosprogede elever tæller med i læseresultaterne på lige fod med etnisk danske elever. Derudover færdiggør en række læsevejledere i år deres 3-årige uddannelse. Det betyder, at de allerede nu arbejder med at råde og vejlede lærere om, hvordan de helt konkret kan arbejde med læseindsatsen ikke kun i 1., 2. og 3. klasse - men også videre op igennem elevens uddannelsesforløb i folkeskolen. 10 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

11 Det faglige niveau Fag Karakter Dansk Skriftlig fremstilling Dansk Læsning Dansk retskrivning Engelsk Mundtlig Lolland Bornholm Ishøj Guldborgsund Kalundborg Langeland Fag Karakter Matematiske færdigheder Matematisk Problemløsning Fysik/kemi mundtlig Lolland Bornholm Ishøj Guldborgsund Kalundborg Langeland Kilde: UVM grundskole nøgletal 2010/11 - Andre kommuner Kvalitetsrapport 2011/12- Lolland kommune I Lolland Kommune har vi en målsætning om, at 95 % af eleverne skal gennemføre folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter 9. eller 10.klasse. Uddannelsesniveauet i Lolland Kommune er lavt i forhold til resten af Danmark, men et godt udgangspunkt for at få en ungdomsuddannelse er, at eleverne gennemfører folkeskolen med afgangsprøve. Når vi i Lolland Kommune således ønsker og fokuserer på, at flest mulige elever gennemfører folkeskolen med afgangsprøve, betyder det, at karaktergennemsnittet bliver lavere end i mange andre kommuner. Vi ønsker på sigt, at eleverne både gennemfører afgangsprøverne og løfter karaktergennemsnittet, men det væsentlige er, at eleverne bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 11

12 Lolland Kommunes karaktergennemsnit ligger pænt i sammenligning med andre kommuner, især når vi tager de demografiske forhold i betragtning samtidig med, at 91 % af eleverne i 9.klasse har gennemført alle obligatoriske prøver. Lolland Kommunes folkeskoler har fokus på dansk. Vores indsats har endnu ikke været gennemført i så mange år, at det kan måles på vores nuværende 9. og 10. klasseelever. I læsning ligger vi på gennemsnitsniveau men i skriftlig dansk ligger vi under niveau. Anderledes forholder det sig med engelsk, hvor vi ligger pænt på niveau med sammenligningskommunerne. I matematik er der plads til forbedring, mens vi i fysik/kemi ligger pænt på niveau med sammenligningskommunerne. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Overgang til ungdomsuddannelser 2008/ / / /12 Påbegyndt uddannelse Ikke påbegyndt uddannelse Målsætningen er, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Målsætningen i Lolland Kommune er, at 97 % af vores elever påbegynder en ungdomsuddannelse. Af de elever, der forlod skolen i sommeren 2012, er 97,1 % påbegyndt en eller anden ungdomsuddannelse. samarbejde med ungdomsuddannelserne sikre, at de unge er stærke nok til at gennemføre ungdomsuddannelsen. Skolerne i Lolland Kommune har i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne fokus på, at kommunens unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Lolland Kommune har som sagt ingen problemer med at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse. Fokus skal rettes mod frafald i løbet af uddannelsestiden. Lollands skoler skal derfor i 12 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

13 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Fordeling på ungdomsuddannelser 29,2% 21,8% 0,5% 31,4% 4,4% 12,7% 26,7% 23,5% 2,1% 39,0% 4,8% 4,1% 28,6% 22,9% 1,8% 41,2% 4,3% 1,2% 27,0% 22,8% 1,3% 40,6% 5,4% 2,9% 2008/ / / / klasser Erhvervs udd. Social og sundheds udd. Gymnasiale udd. Andre udd. Ikke direkte i udd. Hvordan er fordelingen på de forskellige ungdomsuddannelser. 41 % af vores elever er i 2012 startet på en gymnasial uddannelse. I 2009 var tallet 31 %, så de unge på Lolland er blevet bevidste om, at uddannelse er vejen frem, hvilket vi i Lolland Kommune er meget stolte af. Ca. 27 % af vores unge vælger en 10. klasse inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. 10. klasse er netop beregnet for unge, der ikke er helt klar til en ungdomsuddannelse, så med en10. klasse får de den ekstra støtte og ballast, de har behov for. Erhvervsuddannelserne tiltrækker ca. 23 % af de unge, hvilket procentvis har ligget på samme niveau i flere år. Social- og sundhedsuddannelserne sammen med kategorien andre uddannelser fylder ikke så meget i opgørelsen. Dog er tilslutningen til socialog sundhedsuddannelserne steget med 1 % i forhold til de forrige tre år. Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 13

14 Andel af gennemførte timer Gennemførte timer i % 100,00% 90,00% 80,00% Andel gennemførte timer 99,0% 99,5% 99,6% 99,6% Note: Viser andel af planlagte undervisningstimetal, som skolerne har gennemført. Note: I tilfælde af sygdom/- lærernes fravær bruges egne lærere som vikarer i undervisning. Kilde: Kvalitetsrapport 2011/12 70,00% 2008/ / / /12 Skoleår I Lolland Kommunes folkeskoler gennemføres 99,6 % af alle planlagte undervisningstimer. Tallet er ekstremt flot og viser sammen med det høje undervisningstimetal, at eleverne i kommunens folkeskoler modtager væsentlig mere undervisning end i sammenligningskommuner. I tilfælde af en lærers sygdom eller fravær begrundet i efteruddannelse bruger skolerne fortrinsvis egne lærere som vikarer. Folkeskolerne i Lolland Kommune har en særlig opgave i at løfte eleverne til et højere fagligt niveau, hvilket den høje undervisningstid skal hjælpe med. Sygefravær i % af arbejdstid Genn. sygefravær for lærerne opgjort i procenter af arbejdstid. 10,0% Kilde: Kvalitetsrapport 2011/12 % af arb.tid 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Lolland Kommune Skolevæsenet Gennemsnit af skolerne Skoleår Fjordskolen 2011/12 Maribo skole Nordvestskolen Søndre skole Genn. sygefravær i alt for Lolland Kommune og Skolevæsenet opgjort i procenter af arbejdstid. Kilde: Opgørelse fra HR for perioden jan.-maj 2012 Lolland Kommune Skolevæsenet Gennemsnit af skolerne Fjordskolen Maribo skole Nordvestskolen Søndre skole I Lolland Kommunes folkeskoler har lærerne generelt et lavt sygefravær, også sammenlignet med andre personalegrupper i kommunen. Vores ønske er, at sygefraværet i gennemsnit ligger under 5 %. Desværre har Maribo Skole netop i skoleåret 2011/12 haft lærere, der har været langtidssyge, hvilket indvirker på gennemsnitsprocenten. 14 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

15 Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning i 50% 40% 30% 20% 10% 0% % af arbejdstid 35,7% 35,7% 34,2% 35,9% 34,6% 36,5% 35,5% 2008/ / / /12 Skoleår Lolland kommune Alle kommuner 42,0% 40,0% 38,0% 36,0% 34,0% 32,0% 30,0% Lolland kommune 40,8% 39,8% 35,5% 34,6% 2010/ /12 Bru otal Ne otal Note: Med undervisning menes lærernæs tid sammen med klassen. Kilde: For Lolland Kommune er tallene fra kvalitetsrapport 2011/12. Kilde: For andre kommuner er tallene fra UVM s nøgletal. UVM har endnu ikke offentliggjort tallene for 2011/12. Den årlige arbejdstid for en person med 37 ugentlige arbejdstimer er 1924 timer. Dette kaldes brutto arbejdstid. Når ferier og helligdage er trukket fra, får man netto arbejdstiden. Nettoarbejdstiden tæller 1687 timer. Lolland Kommune har en målsætning om, at lærerne skal undervise i 36 % af brutto arbejdstiden eller 41 % af netto arbejdstiden. I 2012 er lærernes andel af arbejdstid anvendt til undervisning meget tæt på kommunens målsætning. Lærerne i Lolland Kommunes folkeskoler har i skoleåret 2011/12 undervist 35,5 % af brutto arbejdstiden svarende til 40,8 % af netto arbejdstiden. Lærernes brutto arbejdstid på 1924 timer er opdelt i: Undervisning i henhold til elevens undervisningsskema Andre opgaver, der relaterer sig til elevernes undervisning, så som skole/hjemsamarbejde og arrangementer Udviklingstid, der indeholder teamsamarbejde, uddannelse og pædagogisk udviklingsarbejde Individuel tid, der af læreren anvendes til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, rette opgaver mv. Tilsyn og frikvarterer, der omhandler tilsyn med eleverne uden for den skemalagte undervisning samt pauser Ferie/søgne - og helligdage Andre opgaver 14,3% Ferie/søgnehelligdag 12,3% Individuel tid 19,5% Undervisnings 35,5?% Udviklingstid 8,1% Tilsyn/pause 10,4% Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 15

16 Ressourcer til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Ressourcer pr. lærer Note: Beløbet er inklusiv udgifter til transport o.a. Udgifter til efteruddannelse skal betragtes over længere perioder, idet prioriteringen går over flere år. Kr / / / /12 Skoleår I Lolland Kommune har de sidste tre år satset stort på uddannelse, så kvaliteten, den høje faglighed og dermed også trivslen sikres i vores skoler. Vi har uddannet vejledere indenfor områderne læsning, matematik og læring-kontakt-ogtrivsel. Det betyder, at vi i år vil kunne sikre kvaliteten med en række færdiguddannede læsevejledere, der nu er færdige med deres 3-årigeuddannelse på diplomniveau - og næste år vil kunne gøre det samme indenfor områderne matematik og læring-kontakt-og-trivsel. Derudover begynder en række lærere på en diplomuddannelse i pædagogiske it-kompetencer. Det, tror vi på, er med til at understøtte den digitalisering af folkeskolerne, som vi er i gang med i Lolland Kommune. Men vi mener også, at det er vigtigt at alle lærere og pædagoger udvikles sammen - derfor har alle lærere og pædagoger i år sammen med Center for Undervisningsmidler haft fokus på den digitale folkeskole. Uddannelsesforløbet var tilrettelagt helt tæt på lærere og pædagogers virkelighed. Derfor har konsulenter og undervisere fra Center for Undervisningsmidler været ude på alle vores skoler og undervise og vejlede lærere og pædagoger i, hvordan de arbejder med undervisning og digitalisering i folkeskolen i forhold til præcis de elever, som de hver dag er sammen med. Det er i sig selv en stor opgave at uddanne så mange professionelle - det kan også ses i tabellen, hvor udgifterne til uddannelse af lærere er steget de sidste år. Stigningen kan særligt forklares med to ting - først og fremmest har den massive indsats i forhold til at opkvalificere lærere på diplomniveau været omkostningstung. Derudover valgte vi allerede i skoleåret 2009/2010 at påbegynde et 3-årigt udviklingsforløb. Vi har valgt at holde fast i den strategi - så samtidig med at elevtallet falder og der justeres forholdsmæssigt i antallet af lærere, så vil mængden af ressourcer brugt på efteruddannelse per lærer naturligvis stige. Samtidig er der på skolerne stort fokus på at søge Statens Uddannelsesstøtte eller for eksempel jobrotationsydelse, når der er medarbejdere af sted på uddannelse. Det betyder, at skolerne i år sammenlagt er kompenseret med knapt 2 millioner kroner alene i Statens Uddannelsesstøtte. Det øgede fokus på mulighederne for lønkompensation afspejler sig naturligvis også i tabellen. 16 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

17 Specialundervisning Antal elever pr. skoleår Elevtal inkl. 10. klasse og Fejø Elevtal i specialklasser i Lolland Kommunes folkeskoler. I skoleåret 2012/13 både centrale og decentrale specialklasser Elever fra Lolland i specialklasser uden for kommunens folkeskoler Skoleåret 08/09 Skoleåret 09/102 Skoleåret 10/11 Skoleåret 11/12 Skoleåret 12/ Kilde: Kvalitetsrapport 11/12, samt Sektorens månedlige opgørelse af antal specialundervisningselever. Sidste kolonne september Loven om specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte blev ændret med virkning fra 28. april Elever, der har behov for faglig- og praktisk støtte, skal fortsat modtage denne støtte, men i henhold til ny lov om specialundervisning, er fagligog praktisk støtte ikke længere specialundervisning. Skolerne får fortsat ekstra økonomiske ressourcer til at løfte denne opgave. Fremadrettet hedder undervisning i specialklasse og på specialskole samt særligt tilrettelagt undervisning for en elev med individuel elevplan i mere end 12 lektioner pr. uge specialundervisning. Elever, der modtager specialundervisning, skal være undersøgt og vurderet af pædagogisk, psykologisk rådgivning forud for visitering til specialundervisning. 5,9% 5,8% 5,7% 5,6% 5,5% 5,4% 5,3% 5,2% 5,1% 5,0% 4,9% Specialundervisningelever i % 5,8% 5,6% 5,5% 5,3% 5,2% 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Specialundervisningelever i % Note: Specialundervisningselev er i % i forhold til antal af folkeskoleelever i Lolland kommune I Lolland Kommunes folkeskoler modtager 5,2 % af eleverne specialundervisning i specialklasse eller på specialskoleafdeling. Antallet af elever i Lolland Kommune, der modtager specialundervisning i eller uden for folkeskolen, er fortsat højt i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes kommunens demografiske sammensætning. Når den procentvise andel af elever, der modtager specialundervisning, ikke falder, skyldes det også, at fraflytningen ikke omhandler familier med børn i specialklasser. Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 17

18 Elevfravær Fraværsdage pr. elev Kilde: Kvalitetsrapport 2011/12 Dage / / / /12 Skoleår Sygdom Ekstraord. Ulovligt Kilde: Sektorens udtræk fra KMD elev Der kan være difference i sektorens udtræk og skolernes indberetning til kvalitetsrapport. KMD er gjort opmærksom på problemet. Vi ved, at der er sammenhæng mellem elevers fravær og frafald på ungdomsuddannelserne. Vi har i Lolland Kommune fokus på beskæftigelse - og derfor har i også stærkt fokus på at nedbringe elevfraværet i vores skoler, så vi giver vores unge de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi kan se, at vores fokus bærer frugt. I tabellen fremgår det, at elevfraværet samlet set er faldende og at særligt sygefravær og ekstraordinært fravær er faldet. Vores indsatser i forhold til at nedbringe elevfraværet har særligt koncentreret sig om tre tiltag. Det ene er ansættelsen af fire motivationsvejle- 18 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

19 dere - en på hver skole. Deres opgave er sammen med lærerne at følge de elever tæt, som har et bekymrende højt fravær, særligt hvis fraværet er ulovligt eller eleven har et atypisk fraværsmønster. Vores andet tiltag er, at der i forvaltningen er nedsat en gruppe på tværs af børne- og unge sektoren og Skolesektoren, der kvartalsvis monitorerer udviklingen i elevfraværet på skole- og afdelingsniveau. Det giver mulighed for at følge udviklingen i elevfraværet helt tæt. I den forbindelse er der udarbejdet retningslinjer til skolerne i forhold til, hvordan de håndterer elever med bekymrende fravær. Vores tredje tiltag er en tematisering i forhold til fokus på fravær i vores distriktsteams. Der er på alle kommunens skoleafdelinger distriktsteams, der sammen med blandt andet skoleafdelingens ledelse, skolens sagsbehandler og andre relevante fagpersoner arbejder med initiativer i forhold til at nedbringe elevfraværet. Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 19

20 Brugertilfredshedsundersøgelse Lolland Kommune er blandt 10 kommuner, som deltager i et pilotforsøg sammen med Kommunernes Landsforening og en række ministerier om at udvikle et koncept, der giver mulighed for at spørge forældre i folkeskolen, forældre i SFO og elever om deres oplevelse af kvalitet i folkeskolen. Derudover giver konceptet mulighed for, at vi i Lolland Kommune kan sammenligne os med andre kommuner i Danmark - både for at se, hvordan det står til med kvaliteten i vores skoler, hvis man er elev eller forælder i enten SFO eller skole, men også for sammen med andre kommuner at kunne tale om, hvad der særligt skaber kvalitet i skole og SFO for forældre og elever. Vores brugertilfredshedsundersøgelse er kommet for at blive - vi vil hvert eneste år spørge eleverne i 8. klasse på alle vores skoler om, hvordan de oplever vores skoler. Vi vil også spørge forældrene til eleverne i henholdsvis 2., 5. og 8. klasse - og så vil vi spørge forældrene til elever i 2. klasse, der går i SFO. På den måde synes vi, at vi får et godt billede af brugertilfredsheden i vores folkeskoler. I år har været første gang, at vi arbejder med en brugertilfredshedsundersøgelse - og vi er endnu ikke færdige med at teste konceptet sammen med de 9 andre kommuner. Det kan også ses på vores svarprocent i undersøgelsen. Alligevel synes vi, at det er positivt, for vi tror på, at hvis vi havde haft rigtig utilfredse forældre eller elever, så ville mange flere have følt, at de måtte svare negativt på vores undersøgelse - og det er ikke tilfældet. Faktisk ser det ud til, at vores forældre og elever generelt er glade for vores skoler i Lolland Kommune - selvom vi ikke helt har nået den målsætning, vi har, for elevtilfredshed 20 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

21 Forældre til elever på 2., 5., 8. klassetrin Tilfreds / Hverken lfreds U lfreds / Meget lfreds eller u lfreds Meget u lfreds Fjordskolen 74% 17% 9% Maribo skole 81% 12% 7% Nordvestskolen 61% 28% 11% Søndre skole 61% 16% 13% Lolland Kommune 71% 18% 11% SFO forældre til elever på 2. klassetrin Tilfreds / Hverken lfreds U lfreds / Meget lfreds eller u lfreds Meget u lfreds Fjordskolen 62% 21% 17% Maribo skole 63% 12% 25% Nordvestskolen 84% 6% 10% Søndre skole 100% 0% 0% Lolland Kommune 78% 11% 11% Elever på 8. klassetrin Tilfreds / Hverken lfreds U lfreds / Meget lfreds eller u lfreds Meget u lfreds Fjordskolen 65% 26% 9% Maribo skole 55% 37% 8% Nordvestskolen 61% 31% 8% Søndre skole 46% 34% 20% Lolland Kommune 55% 33% 12% Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 21

22 Konkluderende bemærkninger omkring udfordringer og vilkår Kvalitetsberetningen beskriver et kommunalt skolevæsen i udvikling. Udvikling er mange ting - og både kvalitetsberetningen og kvalitetsrapporten er i sig selv kun en del af de mange indsatser, der gøres i Lolland Kommune for at skabe et sammenhængende skolevæsen på baggrund af 4 folkeskoler. I vores skolevæsen er der en mangfoldighed af indsatser på forskellige indsatsområder på skolerne - både fra politisk side, fra skoleledelserne og medarbejderne på skolerne. Vores indsatser er båret af et fælles fokus på vores fire visioner, hvor faglighed, trivsel og samarbejde er noget af det, vi vægter i kvalitetsudviklingen af vores skolevæsen. I Lolland Kommune ser vi et faldende elevtal - det er et vilkår, som vi ikke er alene om. Mange steder i Danmark står man med samme udfordring - alligevel er kvalitetsudviklingen af vores skoler fortsat et udviklingsområde. Det bliver tydeligt, når vi kigger på vores nettoudgifter per elev. Her har vi bevidst valgt at prioritere vores ressourcer. Vi ønsker at give vores elever det bedste fundament for deres videre uddannelsesforløb - det gør vi blandt andet ved at styrke fagligheden. Derfor har vi en målsætning ikke kun om øget faglighed, men også, at 95 % af eleverne gennemfører folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter 9. eller 10. klasse. En afgangsprøve giver nemlig bedre forudsætninger for at komme ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Vi er derfor også stolte, når vi kan se, at mere end 97 % af vores afgangselever i Lolland Kommunes folkeskoler påbegynder en ungdomsuddannelse - og særligt stolte er vi af den stigning på hele 10 %, som vi ser, i antallet af elever, der starter på en gymnasial ungdomsuddannelse. 22 Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

23 Vi tror selv på, at vi hermed bidrager til regeringens målsætning om, at 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. Når vi har visioner om øget faglighed, trivsel og samarbejde i folkeskolen, så er undervisningsmaterialet og de professionelle omkring eleverne også et naturligt fokuspunkt. I den forbindelse har vi gennem en stor indsats fået digitaliseret vores skolevæsen, så det lever op til regeringens udspil omkring selve it-infrastrukturen - og samtidig har vi smartboards i næsten alle vores klasseværelser. Men det er ikke gjort med undervisningsværktøjerne alene - vi har sideløbende fokuseret på undervisningens indhold og lærernes undervisningskompetencer. Derfor har vi indgået aftale med Visual Climate Center om ubegrænset adgang for vores elever - og så har vi satset bevidst på en ambitiøs uddannelsesstrategi for de professionelle omkring eleverne. Eleverne er jo i sidste ende det, det handler om - og vi ved, at når de ikke kommer i skole, så bliver det sværere både i forhold til samarbejdet, fagligheden og trivslen. Derfor har vi haft massivt fokus på elevfravær. Vi har ansat motivationsvejledere, der følger tæt op omkring elever med højt fravær og deres familier. Samtidig har vi også på det mere administrative niveau iværksat en række initiativer, der alle har det fælles fokus at reducere elevfraværet i Lolland Kommune. Vi har meget at være stolte af i Lolland Kommune - samtidig har vi også stadig udfordringer. Elevernes faglige niveau når endnu ikke det faglige niveau, som vi har sat som målsætning. Derfor har vi fortsat fokus på læseindsatsen, da vi ved, at der er sammenhæng mellem elevernes læseevner og deres faglige niveau. Derudover har vi også fortsat fokus på at reducere elevfraværet, for det er stadig for højt - og lige som med læsning er der en klar sammenhæng mellem elevernes faglige niveau og deres fravær. Kvalitetsrapport 2011/12, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 23

24 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Grafisk design: Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune