Lys på skadesreduktionsbegrebet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lys på skadesreduktionsbegrebet"

Arnold Olsen
5 år siden
Visninger:

1 Lys på skadesreduktionsbegrebet

2 Komplementaritet eller modsætning 4-søjle modellen Antagelsen om komplementaritet Et eksempel fra praksis: Brandfolk som sprøjteuddelere på Vesterbro Er sådanne episoder uvigtige og sjældne undtagelser eller vigtige og almindelige foreteelse?

3 Modsætninger og spændinger Mere udbredte end almindeligvis antaget Kan bruges analytisk til at få bedre greb om, hvad skadesreduktion går ud på: Hvilke forestillinger, holdninger og forventninger er i spil?

4 Et skadesreduktions- inventarium Kontrolsammenstød: 10 stk. Behandlingssammenstød: 10 stk. Forebyggelsessammenstød: 5 stk. Kun første spadestik: Skal kortlægges yderligere For omfattende at gennemgå her (rekvirer eventuelt artikel)

5 The Drug Policy Propensity index Every man, wherever he goes, is encompassed by a cloud of comforting convictions, which move with him like flies on a summer day Bertrand Russell Stor immobilitet på det narkotikapolitiske felt En betydelig immunitet overfor argumenter og evidens Min hypotese er, at et kompleks af underliggende tilbøjelighedsfremmende eller tilbøjelighedshæmmende faktorer har betydning for accept eller forkastelse af skadesreduktion At se nærmere på disse vil kaste lys over skadesreduktionsbegrebet

6 Risiko/trusselsvurdering Epidemi en samfundstrussel Ekstremt farlige rusgifte Ingen epidemi klap hesten. Ingen hovsa. Ikke frygtdreven politik Farmakologisk set skal farligheden sættes i perspektiv. Noget af farligheden er en utilsigtet konsekvens af forbud.

7 Simplisme eller kompleksitet: Øde øer Ethvert kompliceret problem har en enkel løsning - som er forkert! Monokausale forklarings-modeller Højere straffe Tvangsbehandling Medicinskepsykologiske og sociale tilgange Problemhåndtering

8 Hensigter kontra konsekvenser Gode hensigter tæller. Fællesnævneren er, at gode hensigter giver gode konsekvenser Vejen til helvede er brolagt med gode hensigter. Det, der tæller er konsekvenser. Pragmatik er vejen.

9 Absolutte eller relative termer Enten/eller distinktioner (dikotomier) dominerer: Clean eller ej. Kriminel eller ej. Graduerede målsætninger dominerer. Små gradvise forbedringer på en/flere af mange målestokke værdsættes.

10 Det nære eller det fjerne (tidshorisonter) Rom blev ikke bygget på én dag. Vi skal ikke tabe målet af sigte. Selv om succesen lader vente på sig, kan det være midlet til at nå målet. Fokus er på nære og opnåelige mål. At reducere lidelse her og nu er, hvad der tæller.

11 Løsning eller problemafhjælpning Problemerne kan og skal løses gennem kontrol, behandling og forebyggelse. Vi skal sigte højt. Handlekraft og beslutsomhed værdsættes. Nogle problemer har ingen løsning de kan håndteres og minimeres. Vi skal sigte lavt og være realister. Varsomhed og indsigtsfuldhed værdsættes.

12 Afhængighed og handlekraft Afhængige er hooked på stoffet og har mistet deres viljesstyrke. Vi må handle på deres vegne og få dem ud af stofferne. Afhængige er handlende subjekter. De er løsningen og ikke midlet. Vi kan ikke forcere forandring. I heldigste fald kan vi tålmodigt give hjælp til selvhjælp i et tempo brugerne bestemmer ikke os.

13 Syn på omkostninger I kampen mod narko er vitale interesser på spil og nødvendige tiltag skal finansieres koste hvad det koste vil. Alle tiltag har en pris. Man må afveje pris og resultat for at finde den optimale indsats og det optimale indsatsniveau.

14 Overførbarhed af policy- erfaringer fra andre epoker/laster Hvilken betydning tillægges erfaringerne fra forbudstiden i USA ? (Spil, prostitution m.m.) Et specielt problem, der kræver specielle tiltag Mange lektioner at lære

15 Policy eksperimenter og forklaringen på fiasko & fejlen Det ville se endnu værre ud, hvis vi ikke gjorde, hvad vi gør. Hvis vi ikke når vores mål skal indsatsen skærpes med mere af det samme. Eksperimenter er farlige og skal undgås. Vi må altid spørge: Kunne vi gøre det bedre? Vi kan ikke undgå at eksperimentere. Forbudspolitiken er også et eksperiment.

16 Videnskabens og forskningens rolle At bekæmpe narko er ikke raketvidenskab. Sund fornuft er en god ledetråd. Vi har ikke brug for kloge Åger og smagsdommere. God politik kan være kontraintuitiv i forhold til folkevisdommen. Vi har brug for forsøg og forskning for at lære af vore fejl.

17 TAK! Tanker, diskussioner, oplevelser af dilemmaer fra dagligdagen om skadesreduktion - hører jeg gerne om Fremsendelse af PDF fil af artikel fra International Journal of Drug Policy Kontakt: mjo@crf.au.dk

Relaterede dokumenter

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING DISPOSITION 1. DEFINITION AF EVIDENS? 2. HVORFOR ER DET VIGTIGT? 3. HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS? 2 EVIDENS HANDLER OM EFFEKT: Effektmåling