Dette hellige evangelium til 3. søndag i fasten, står skrevet hos evangelisten Lukas

Transkript

1 Prædiken til 3. marts ved Brian Christensen Lemvig kl og Herning Bykirke kl Tekster: Ef 5,1-9; Luk 11,14-28 Dette hellige evangelium til 3. søndag i fasten, står skrevet hos evangelisten Lukas v14 Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. v15 Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.«v16 Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. v17 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem:»ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. v18 Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. v19 Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. v20 Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. v22 Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. v23 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. v24 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. v25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. v26 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«v27 Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte:»saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«v28 Men han svarede:»javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

2 Måske kender I Kristus-kransen, som den tidligere biskop i Sverige Martin Lönnebo har udviklet, den er god at bruge til bøn og stille meditation. Når man bruger den, så begynder man med den gyldne Guds perle, hvor man fordyber sig i tanken om Guds almagt og storhed. Han er den som har skabt universet og som stadig hersker over alt i denne verden. Han satte en god begyndelse. Det er historien om mennesket den næste lille perle. Det hele begynder godt. I Edens have så Gud, at det var godt. Når et barn fødes til verden, så er det til et nyt liv fyldt med blanke dage, der kan fyldes ud med alt muligt godt og spændende. Vi er skabt underfuldt og er som en perle i Guds øjne. Guds øjesten. Den næste perle er Dåbsperlen ved dåben får vi syndernes forladelse. Det evige liv. Vi renses fuldkommen ren. Alt er nyt. Som en nyslået mønt, et forfriskende bad, udhvilet efter en god nats søvn, træder vi ud i verden og begynder på menneskelivet. I Guds rige sætter Gud en god begyndelse.

3 Det hører vi også om i de to tekster, som vi har hørt i dag. Paulus taler om, hvordan Kristus elskede os og gav sig selv hen som en gave og videre: Nu er I lys i Herren. Jesus taler om, hvordan Guds rige er kommet til jer og han priser os salige, dem der hører Guds Ord og bevarer det. Det er udgangspunkter for enhver kristen. At Gud har skabt os. Han har frelst os. Han har givet os en god begyndelse. Det er rigtig vigtigt at huske på, når vi nu går videre til det som er prædiketekstens tema: at forsage det onde. Vi kan ikke forsage det onde i egen kraft. Vi skal tænke enhver forsagelse af det onde ind i den positive ramme som Gud har sat os ind i og vi skal ikke tro, at vi er overladt til os selv.

4 1. del Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Sådan indledes trosbekendelsen, som vi siger til enhver gudstjeneste. Vi rejser og op og i fællesskab tager vi med vore ord afstand fra Djævelen. Vi forsager Den onde og alt, hvad han står for. Selvfølgelig gør vi det. Det gør vi også hver gang vi beder Fadervor. Eller gør vi nu også det? I den sjette bøn i Fadervor siger vi Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra... Hvad siger du så? det onde eller Den onde. Man kan jo sige begge dele og jeg tror, at jeg veksler lidt mellem dem. Ser man efter i den autoriserede oversættelse af Mattæus-evangeliet, hvor Jesus lærer disciplene at bede Fadervor, så står der det onde i teksten og i en note er det bemærket, at man også kan oversætte det med Den Onde.

5 I et par andre bibeloversættelser kan man også se begge muligheder. I den nye aftale står der Befri os fra ondskabens magt. Her er det onde upersonligt, men samtidig også noget som kan få magt over os. I Bibelen på hverdagsdansk står der: Red os fra den Ondes angreb, her er det meget konkret Djævelen og hans ønske om at skade os, som der tænkes på. I trosbekendelsen er der altså fokus på Den onde som en personlig magt, mens det i Fadervor mere bliver noget der kan ramme os. Så hvad skal vi tænke om det onde/den onde? Er det onde noget som er i verden, der kan ramme os og vi kan blive udsat for mere eller mindre tilfældigt eller er den onde en personlig magt, der vil føre os væk fra Gud? Ja, begge dele er sandt. Vi lever i en verden, hvor vi kan rammes af det onde. Det onde vi kan opleve kan være meget forskelligt.

6 Det kan dagligdags situationer, hvor vi oplever at noget godt vi har håbet på og glædet os til, bliver ødelagt. Måske bliver min cykel stjålet eller man bliver udsat for et indbrud. Man kan opleve en konflikt situation på arbejdet, som gør at det bliver rigtig svært at få samarbejdet til at fungere. Eller der noget i kroppen som gør ondt på forskellig måde, der kan være så mange små skavanker, der gør ondt. Vi lever i en verden, hvor vi kan rammes af noget som gør ondt, fordi vi er forgængelige mennesker, vi mister noget, vi savner, vi kan rammes af meget forskelligt. Når vi i Fadervor beder: Fri os fra det onde, så er det altså en bøn om at blive fri fra det som kan gøre os ondt i livet. Der kan godt være nogen der tænker, at man ikke skal blande Gud ind i dens slags småting. Men hvorfor ikke?

7 Gud ønsker at være en del af vores hverdag, så vi tager Ham med i alle de ting, der kan gøre os og andre ondt. Der er ikke noget som er for småt til at vi kan tale med Gud om det. Der er megen forbøn og mange suk, som handler om det onde, som vi kan rammes af. De bønner hører Gud og han har omsorg for og vil gerne hjælpe os med selv de mindste ting. Men hvis Gud, som den Gode, har omsorg for de små ting, har Den onde så også en finger med i spillet i min hverdag? Nej, jeg forestiller mig ikke, at hver gang jeg oplever noget ubehageligt, så er det Den Onde der vil drille mig eller plage mig. Jeg tror ikke, at det fører noget godt med sig at tænke sig, at Satan er alle vegne og sidder parat bag ved en busk for at springe op på skulderen af mig og plage mig.

8 Det var ikke Den onde, der sørgede for at min cykel blev stjålet på Holstebro Banegård for en uges tid siden. Det var min egen ubetænksomhed, der gjorde at jeg ikke fik den låst. Det er jo rigtig, at alt det som sker i tilværelsen er en kamp mellem Gud og Satan. Men jeg tror det er meget vigtigt, at vi ser os selv som nogen der er under Guds beskyttelse og hvor vi ikke skal frygte Satans magt, hver gang vi oplever noget ondt. I stedet skal vi stole på Guds omsorg og trofasthed. Han har givet os sit løfte om at være med os hver eneste dag og ligesom der ikke falder til en spurv til jorden uden at Gud er med den, sådan er Gud også nær ved os i enhver situation. Gud kalder os til at se på Jesus og have fokus på Ham. Det er Guds kærlighed i Jesus Kristus og hans magt, som vi skal fokusere på. Det er det som vi taler om og det som vi er opmærksomme på det er dét som kommer til at fylde i vores liv og hverdag.

9 2.del Der er en ulv på færde i Midtjylland. I har sikkert hørt det. Ulven er kommet til Danmark og den har gjort livet surt for en landmand tæt på Harrild hede. Den har flere gange angrebet hans fåreflok og ædt flere af dem. Man kan mene, hvad man vil om det er en god idé at vi er på vej til at få ulve i naturen i Danmark, det er nok mest fårene, der skal være bekymret for det. Men det har pludselig givet nyt liv til de bibelske fortællinger om hyrden, der passer på fårene og ulven der går på rov. Og det er jo den anden side af vores forhold til det onde/den onde. Den ser vi når vi bevæger os væk fra hverdagslivets oplevelser af godt og ondt og hen til spørgsmålet om tro og vantro frelse og fortabelse. For Satan er en virkelig personlig magt i verden, der har som sit største mål at føre mennesker væk fra troen, som ulven der kaster sig over fårene, ønsker han at sprede død og ødelæggelse blandt Guds folk.

10 På Jesu tid var denne kamp meget synlig, når dæmoner kunne besætte mennesker og helt overtage magten over dem. Når Jesus uddrev dæmoner, så var det helt konkret Satans håndlangere der blev smidt på porten og mennesker fik mulighed for at få Guds ånd til at bo i dem. I vor tid er den kamp mindre synligt. De fleste af os bliver døbt som små og vi er under Guds ånds værn og beskyttelse. Men de er ikke nogen selvfølge at det bliver ved med at være sådan. At vi er døbt og er kommet til tro er ikke nogen garanti for frelse. Spørgsmålet er jo om vi søger Gud og vil lytte til hans stemme. Det er ikke nogen selvfølge. Vi har også mulighed for at gå vore egne veje, veje hvor ulven lurer. Men hvordan bliver vi klar over, hvilken vej vi skal gå? Hvordan forsager vi Den onde, så vi kan holde os til Gud?

11 Vi må lade den tanke anfægte os: Er jeg ved at feje og pryde mit hus for Ånder, som venter på at flytte ind og føre os væk fra Gud? Jeg tror én af de ting vi kan gøre, er at kende de ånder, som ønsker at flytte ind og præge mit hjem. Og her bliver vi altså præget af det samfund, som vi er en del af. Det er så let bare at følge med strømmen og lade os påvirke af den ånd som præger vores samfund. Ånder som er Verdens ånd og ikke Guds ånd. Lad mig give eksempler på, hvad de 7 ånder i Jesu fortælling kunne være, syv åndskræfter, som præger vort land. Det er materialisme en grådighed og en griskhed, der senest er blevet udstillet ved finanskrisen. Men den præger hele den måde vi bruger vores tid og penge på. Man spørger ikke om der er brug for noget nyt, men vi har et krav om økonomisk vækst hele tiden skal vi bruge mere og mere.

12 Det er pornoficering det er utroligt hvad man ser på i film, på nettet og i det offentlige rum og den sprogbrug der bruges om det. For nylig var der uddeling af Robert-priser på én af de landsdækkende kanaler i den bedste sendetid. Flere gange var man nødt til at slå væk eller dæmpe lyden, fordi man viste åbenlyse sex-scener. Og man orker ikke engang at sende en klage og det præger os. Det er fosterfordrivelse den fri abort, fortrydelsespiller, der er forskning på befrugtede æg, alt sammen i den såkaldte kærligheds navn. Men hvem vover at stille spørgsmålstegn ved det og sige, at vi her har den største skamplet på vores danske samfund. Det er den etiske relativisme der er ikke noget objektivt godt, det er overladt til den enkelte. Enhver må selv finde ud af, hvad der er sandt for mig. Satan frister os til at gøre os selv til Guder og langt ind i de kristne fællesskaber bliver man i tvivl om, hvad Gud siger der er sandt/falsk.

13 Det eneste som man holder særligt højt som en etisk Hellig ko skriver Helge Hoffmann om en kommentar i KD i fredags. Der er masser af sundhedskampagner imod rygning og alkohol og det kan virkelig også skade vores sundhed. Men selvom man står i fare for at få en kønssygdom eller livmoderhalskræft, så oplyses der ikke om den bedste kur mod det, nemlig at leve i et livslangt forhold med kun én partner. Det er en etisk hellig ko, som man ikke må røre, at have ret til forskellige seksuelle forbindelser. Det er egoismen fællesskabet og ansvaret for hinanden er blevet mindre. Man kræver sin egen ret og andre skal ikke have for meget. I altfald ikke mere end mig så gør det ikke så meget, hvis man tager fra svage i samfundet og giver til dem der har mere end nok. Det er volden selvom det er de færreste der gør sig skyldige i hjemmerøverier og hærværk, så unges hærgen i Prag eller Skagen bare nogle eksempler på at vores samfund er blevet mere rå og uansvarlig.

14 Den stærkeste vinder og når argumenter slipper op, så bruger man sin magt. I skolegården, i hjemmene, i trafikken. Man finder sig ikke i noget. Den syvende og sidste er ægteskabernes opløsning det er mere regelen end undtagelsen, at der i en skoleklasse er flere børn der lever alene med én af deres forældre eller i en sammenbragt familie. En udvikling der ses langt ind i kristne familier. Hvilken ånd hersker i Danmarks hus? Den optimistiske udlægning er at vi stadig er et folk, hvor langt de fleste er døbt. Vi er et kristent land og Gud virker iblandt os. Vi bærer korsets mærke og det beskytter os mod det onde. Langt de fleste ved godt i deres hjerte, hvad der er godt og hvad der er ondt. Vi kan godt smage forskel på den ægte kærlighed og det som bare er en efterligning. Den realistiske udlægning er, at vi på trods af det stadig falder vi for fristelsen til at lukke disse ånder ind

15 i vort liv og blive så præget af dem, at det fører os væk fra Gud. Derfor skal vi kende den Åndskamp der er i gang i vort folk, så vi kan vidne om Guds Ånd og vandre i kærlighed. Vort folk har brug for, at vi som Guds folk står sammen i bøn for vores folk. Hvis man skal jage ulven væk, så siges det at det vil være nok at sætte nogle små blafrende stykker plastik på indhegningen, så bliver den skræmt væk. Det kan godt være et billede på de kristnes bøn. Når vi beder for vort folk, så er vi med til at sætte et værn op mod det onde. Og når vi konkret vælger at gå imod tidsånden, så er vi med til at lyse op, så mennesker ser på Jesus og kommer til tro på Ham. Som Paulus skriver det: Gør derfor ikke fælles sag med dem. Lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed.

16 Afslutning For nogen tid siden fik jeg en hilsen på Facebook med nogle spørgsmål til en gammel præst. Ét af dem lød: lunkenhed er det når man har en 'dårlig' periode i sit trosliv? Eller hvis man tror man tror, men man faktisk ikke tro? Jeg svarede, at jeg tror at alle kristne oplever perioder, hvor troen ikke er så stærk, man tvivler og bliver optaget af mange andre ting end troen på Gud. Lunkenhed kan vise sig på mange måder. - I bønslivet, så man ikke beder, - i bibellæsning, så man ikke får holdt andagt, - ved at man ikke kommer til møde eller gudstjeneste. Men jeg tror ikke, man skal slå sig selv i hovedet med at der er perioder, hvor man ikke er så brændende, sådan er det bare. Men når man opdager det, så skal man selvfølgelig ikke bare slå sig til tåls med det, men forsøge at gøre noget ved det.

17 Altså bede om Guds hjælp og så handle - i den rækkefølge. Nogen gange kan lunkenhed blive en længere periode og så kan man godt komme til at bilde sig selv ind, at man tror, men i virkeligheden er man på vej helt væk fra troen. Den onde får ganske langsomt plads i vores liv. Så er det, at man især har brug for sine kristne venner og et kristent fællesskab til at blive rusket op i og hjulpet tilbage på sporet. Det skal vi turde bruge hinanden til. Venligt og med kærlighed kan vi være et eksempel for hinanden, om det gode liv, som Jesus kalder os til at leve. Gud har sat den gode begyndelse. Han har givet os livet. Han har frelst os. Han ønsker brændende at vi skal tro på ham og elske Ham. Han ønsker at vi skal leve vort liv med ham. Helt og fuldt. Ikke halvt og halvhjertet. Lad os gøre det i ord og gerning forsage den onde og gå i Guds lys. Amen