HAM 4636 Steenbjerg, Tyrstrup sogn, Sb. nr. 76. Rapport over den arkæologiske forundersøgelse 2006.

Transkript

1 HAM 4636 Steenbjerg, Tyrstrup sogn, Sb. nr. 76. Rapport over den arkæologiske forundersøgelse Arkæologisk forundersøgelse af et 11 ha stort areal forud for byggemodning af lokalplanområde. Forundersøgelsen resulterede i påvisningen af to enkeltliggende gårde fra hhv. ældre jernalder og middelalder. I tilknytning til gårdene blev der påvist to aktivitetsområder med lertagnings- og kogestensgruber samt kulturlagsrester med lerkarskår og hvidbrændte ben. Endelig blev der fundet en enkelt urne. Af Lene Heidemann Lutz

2 2011 Museum Sønderjylland og forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Indholdsfortegnelse Rapport Administrative data 3 Resultat. 3 Undersøgelsens forhistorie 3 Terræn og undergrund 4 Metode 4 Konklusion 9 Litteratur 10 Notater til rapporten Bilag Tegningsliste 12 X-nummerliste. 13 Anlægsnummerliste Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland Ordliste over arkæologiske udtryk Anvendte forkortelser i teksten: A26 x25 TO Anlægsnummer. Et tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på (i beretningsmaterialet). Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Administrative data Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev journalnummer HAM 4636 Lokalitet Steenbjerg Sogn Tyrstrup Sognebeskrivelsesnummer 76 Stednummer Kortnummer 1212 I NV Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev sagsnr. 06/1813 Bygherre: Kontaktperson: Udgravningen er betalt af: Udgravningen er udført af: Christiansfeld Kommune v. Thomas Eriksen, Lindegade 58, DK-6070 Christiansfeld DAI-gruppen, Att. Marianne Skov, Danmarksgade 6, DK Fredericia Bygherre Det daværende Haderslev Museum, Dalgade 7, DK-6100 Haderslev. Originaltegninger befinder sig på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, DK Haderslev. Den arkæologiske forundersøgelse blev foretaget i dagene til af Erling M. Madsen (arkæolog) og cand.phil Lene Heidemann Lutz (arkæolog, daglig leder). Maskinkraften blev leveret af firmaet Arne Andersen, Rejsby med Anders Juhler og Egon Bladt Hansen som maskinførere. Resultat Ved den arkæologiske forundersøgelse af Steenbjerg en del af lokalplanområde beliggende syd for Allervej i Christiansfeld Kommune fandtes to enkeltliggende gårde fra henholdsvis ældre jernalder (søgegrøft 13) og middelalder (søgegrøft 8-9). I tilknytning til gårdene blev der påvist nogle aktivitetsområder med hhv. lertagningsgruber og kogestensgruber. Derudover blev der påtruffet forskellige kulturlagsrester med lerkarskår og hvidbrændte ben. Endelig blev der fundet en urne, som muligvis har været nedsat i kanten af en overpløjet gravhøj. Idet der ved forundersøgelsen ved Steenbjerg således blev påvist forhistoriske anlæg og fund, der ifølge Kulturarvsstyrelsen hører ind under kategorien væsentlige jordfaste fortidsminder, blev bygherre underrettet og anbefalet en egentlig arkæologisk udgravning af udvalgte dele af udstykningsområde forud for kommende anlægsarbejder. Den arkæologiske udgravning af i alt seks delområder omfattende i alt 7500 m 2 fulgte i begyndelsen af Undersøgelsens forhistorie I lokalplan for Christiansfeld Kommune indgår et større område på i alt 29 ha i den nordøstlige del af Christiansfeld syd for Allervej. Haderslev Museums arkivalske kontrol af området viste, at der indenfor lokalplanområde findes to overpløjede gravhøje, sb. 7 og 11, der sammen med en fredet gravhøj i Luneskoven lige vest herfor udgør en lille højklynge på nordsiden af Aller Å. Derudover er der umiddelbart nord og nordvest for området registreret og til dels udgravet et større antal 3

4 jernalderbopladser, herunder Sportspladsen med en enkeltgård fra yngre romersk jernalder. På baggrund af denne usædvanlige tæthed af fortidsminder i området var det museets vurdering, at der ville være stor risiko for at støde på yderligere fortidsminder af samme karakter i forbindelse med anlægsarbejder på lokalplanområdet. Museet anbefalede derfor en arkæologisk forundersøgelse af lokalplanområdet med det formål at afklare, om de eventuelle fortidsminder på arealet ville nødvendiggøre en egentlig arkæologisk udgravning. I første omgang valgte Christiansfeld Kommune at få den centrale del af lokalplanarealet forundersøgt; et område på 11 ha med dyrket mark, der ligger mellem Allervej og Luneskov. Terræn og undergrund Det undersøgte areal udgjorde i alt ca m 2. Undersøgelsesområdet Steenbjerg er beliggende på adressen Allervej, 6070 Christiansfeld og strækker sig fra Lune Skov til Allervej i en polygon. Ved undersøgelsens begyndelse henlå området som stubmark. Mod vest afgrænsedes marken af en eksisterende helårsbebyggelse, mod syd af Lune Skov, mod nord af Allervej. Øst hhv. sydøst for undersøgelsesområdet forsatte lokalplanområdet, denne del blev ikke undersøgt. Størstedelen af det undersøgte område ligger på et plateau på toppen af en større morænebakke nord for Taps Å. Terrænet på plateauet er generelt jævnt. De sidste 50 m af søgegrøft 16 viste sig at være forstyrrede; antagelig hænger denne forstyrrelse sammen med en nordvest-sydøst orienteret jordvold i udkanten af undersøgelsesområdet parallel med Allervej, formentlig etableret med henblik på at give læ. Undergrunden i det undersøgte område synes at være domineret af gult ler og gult sand. Flere steder var der fugtige lavninger, f.eks. i grøft 9 og 13, hvor fyldet var gråt/brunt leret sand eller i den sydlige del af grøft 14, hvor der var et større område med mørkebrunt/sort trækulsholdigt leret sand. I adskillige søgegrøft fremkom digegrøfter, der dog ikke undersøgtes nærmere. Et egentligt grøftsystem blev ikke iagttaget. Metode Med kompas, målebånd og vinkelspejl udlagdes først en øst-vest hovedlinje tværs over undersøgelsesarealet. Med udgangspunkt i denne øst-vest linje udlagdes med målebånd og vinkelspejl i alt 20 nord-syd-gående søgegrøfter med 20 meters mellemrum. Overjorden blev rømmet af med en 2,5 meter bred skovl. I søgegrøfterne 4, 5, 8, 9, 10, 12 og 13 blev der foretaget udvidelser omkring fyldskifter, der synes af være af forhistorisk hhv. middelalderkarakter. I udvidelserne fremkom resterne af to bygninger samt to områder med gruber af forskellig karakter. Grøfterne blev indmålt med håndholdt GPS i kortprojektionen UTM zone 32 (ED 50) i hhv. nordog sydenden af grøfterne. I alt blev der gravet ca m søgegrøft. I forbindelse med den arkæologiske forundersøgelse blev der ikke fotograferet. Alle søgegrøfter med fyldskifter blev tegnet i fladen i enten 1:50 eller 1:100. Dertil kommer en pantograftegning i 1:50 af stolperne fra middelalderhuset i søgegrøft 8 og 9. Hovedparten af de mindre betydningsfulde anlæg, der ikke ville blive undersøgt nærmere i forbindelse med en senere udgravning, blev indmålt med håndholdt GPS i kortprojektionen UTM zone 32 (ED 50). Anlæg A2-A3, A15, A18, A22 og A53 blev snittet og tegnet i 1:20 (se også rapport over den senere udgravning, HAM 4636). 4

5 Herunder er GPS-koordinaterne på de 20 grøfter angivet: Søgegrøft 1: nord x y syd x y Fyldskifter: to digegrøfter (se TO 1) Søgegrøft 2: n x y s x y Fyldskifter: to digegrøfter (ikke tegnet) Søgegrøft 3: n x y s x y Fyldskifter: ingen Søgegrøft 4: n x y s x y Fyldskifter: ingen Søgegrøft 5: n x y s x y Fyldskifter: 1 kogestensgrube, 2 uspec. gruber (A1-A3, se TO 1) Søgegrøft 6: n x y s x y Fyldskifter: 1 kogestensgrube (A4, se TO 1) Søgegrøft 7: n x y

6 s x y Fyldskifter: ingen Søgegrøft 8: n x y s x y Fyldskifter: stolpehuller fra middelalderhus samt gruber (A5-9, A23, se TO 2 og 6). Søgegrøften udvidedes mod vest til søgegrøft 9. Søgegrøft 9: n x y s x y Fyldskifter: i sydlig ende kogestensgrube (A19) og stolpehuller fra middelalderhus (A10-A18); i nordlig ende en urne (A20) (se TO 4 og 5). Søgegrøften udvidedes i området omkring middelalderhuset mod øst til søgegrøft 8. Søgegrøft 10: n x y s x y Fyldskifter: vådområde m. udsmid/kulturlag (A24-25), kogestensgruber (A26-A30), i nordende enkelte spredte gruber (A31) (se TO 4). Søgegrøft 11: n x y s x y Fyldskifter: spredte gruber, herunder kogestensgruber (A32-35). I nordenden to digegrøfter, der til dels fortsatte i søgegrøft 12 (se TO 7). Søgegrøft 12: n x y s x y Fyldskifter: diverse gruber (A36-37, A75) og mulige stolpehuller (A38-39), samt grøft i nordenden (A40) (se TO 8). Søgegrøft 13: n x y

7 s x y Grøften udvidedes mod øst. Fyldskifter: spredte gruber (A41-42) samt stolpehuller fra jernalderhus m. tilhørende gruber og udsmidslag (A43-62), se TO 9). Søgegrøft 14, norddel: n x y s x y Fyldskifter: enkelte spredte kogestensgruber (A63-66, se TO 10). Søgegrøft 14, syddel: n x y s x y Fyldskifter: kogestensgrube (A67), mulig grøft (u.nr.) (se TO 10). Søgegrøft 15, norddel: n x y s x y Fyldskifter: kogestensgrube (A68, se TO 11). Søgegrøft 15, syddel: n x y s x y Fyldskifter: kogestensgrube (A69, se TO 11). Søgegrøft 16, norddel: n x y s x y Søgegrøft 16, syddel: n x y s x y Fyldskifter i søgegrøft 16: spredte gruber (A70, ellers u.nr.) Søgegrøft 17: n x

8 y s x y Fyldskifter: gruber (A71-72, se TO 12). Søgegrøft 18: n x y s x y Fyldskifter: ingen Søgegrøft 19: n x y s x y Fyldskifter: grube i nordlige ende (A73). Søgegrøft 20: n x y s x y Fyldskifter: ingen På kortet er søgegrøfterne markeret med røde streger og nummeret fortløbende (1-20). Feltet nederst til højre i billedet blev forundersøgt ved en anden lejlighed. 8

9 D trak maskinføreren muldjorden af i søgegrøft 19. I den nordlige halvdel af grøften fritlagde maskine en mortergranat fra 2. verdenskrig. Maskinføreren stoppede arbejdet og politiet blev kontaktet. Kl. 15 ankom en specialenhed fra Viborg, som kunne konkludere, at der ikke var nogen risiko for en eksplosion. Efter forundersøgelsen var tilendebragt, blev de i alt seks delområder med såkaldte væsentlige forhistoriske anlæg udpeget og indmålt med håndholdt GPS. Med udgangspunkt i disse indmålinger blev et areal på i alt 7500 m 2 udpeget til en mere grundig arkæologisk undersøgelse. Konklusion Ved den arkæologiske forundersøgelse af det 11 ha store lokalplanområde ved Steenbjerg/Allervej i Christiansfeld blev der påvist i alt 6 mindre områder med væsentlige jordfaste fortidsminder. Det drejer sig om følgende strukturer: Middelalderhus: Indenfor et område på 3000 m2 påvistes dele af et større tværremshus, der vurderedes til at have været godt 6 m bredt og ca. 25 m langt. Huset skal dateres til middelalderen ( e.kr.). Treskibet hus fra ældre jernalder: Indenfor et område på 2500 m2 påvistes dele af et fra ældre jernalder, formentlig førromersk jernalder (500 f.kr.-0). Kulturlag: I tilknytning til bebyggelsen blev konstateret et kulturlag bl.a. med keramik. Et mindre udsnit af kulturlaget (100 m 2 ) blev udvalgt til nærmere undersøgelse. Aktivitetsområder: Der blev fundet to områder (hhv. 400 og 500 m 2 ) med en så påfaldende koncentration af gruber af forskellig art, at man kan tale om egentlige aktivitetsområder, sandsynligvis med tilknytning til den påviste bebyggelse. Urne: I den nordlige ende af søgegrøft 9 blev der fundet en urne. Da urnen meget vel kan have indgået i et mindre urnegravfelt eller kan være nedsat i kanten af en overpløjet gravhøj afsattes et felt omkring urnen på 900 m 2. Bygherre blev i midten af december 2006 orienteret om resultaterne af forundersøgelsen og anbefalet en egentlig arkæologisk udgravning af de seks udvalgte dele af lokalplanområdet forud for de planlagte anlægsarbejder. Christiansfeld Kommune fulgte anbefalingen og bad om en øjeblikkelig igangsættelse af udgravningsarbejdet, der påbegyndtes umiddelbart efter nytår Denne udgravning blev ledet af arkæolog Erling M. Madsen. 10/ Museumsinspektør Lene Heidemann Lutz Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev 9

10 Litteratur Ethelberg, P. et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 82. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Notater til rapporten I det følgende beskrives kun de anlæg, der blev snittet og tegnet i forbindelse med den arkæologiske forundersøgelse. Alle anlæg blev dog nummeret. Ved den efterfølgende arkæologiske udgravning, (j.nr. HAM 4636, rapport over udgravning) fik samtlige anlæg nye numre. I det omfang det var muligt, er gjort et forsøg på at synkronisere de to nummersystemer. Dette lykkedes kun til dels, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det er vanskeligt at sammenholde tegningerne af søgegrøfterne i 1:100 fra forundersøgelsen med oversigtsplanerne i 1:50 fra den egentlige udgravning. Imidlertid kunne hovedparten af stolpehullerne fra både middelalder- og jernalderhuset identificeres i både prøvegravnings- og udgravningsdokumentationen. Anlæg 1 (A1) Stolpehul? Søgegrøft 5 TO 1 Fyldskiftet målte 58 cm i dm. og var 35 cm dybt. Lag a: lyst brungråt let humøst leret sand. Undergrund: gult ler Anlæg 3 (A3) Grube Søgegrøft 5 TO 1 Fyldskiftet målte 120 cm i dm. og var 48 cm dybt. Lag a: gråt/brunt, let humøst leret sand med spredte trækulsnister. Homogent. Lag b: lyst gråt, let humøst leret sand. Homogent. Undergrund: gult ler Anlæg 15 og 22 (A15 og A22) Stolpehuller? fra middelalderhus Søgegrøft 9 TO 3 og 5 A15 og A22 blev opfattet som to separate fyldskifter. I fladen var grænsen mellem dem dog flydende og heller ikke i snit kunne der ikke observeres nogen tydelig stratigrafi. Der kan være tale om 10

11 resterne af en stolpe med udskiftning; det kunne dog ikke afgøres, hvilken stolpe, der er den oprindelige og hvilken der er udskiftningsstolpen. Fyldskiftet målte 60 cm i dm. og var mellem 12 og 15 cm dybt. Lag a: gråt let humøst leret sand med pletter af undergrund og klumper af brændt ler. Heterogent. Undergrund: gult ler Anlæg 18 (A18) Stolpehul fra middelalderhus Søgegrøft 9 TO 3 og 5 Fyldskiftet målte 54 cm i dm. og var 14 cm dybt. Lag a: gråt let humørt leret sand med pletter af undergrund og klumper af brændt ler. Heterogent. Anlæg 53 (A53) Stolpehul fra jernalderhus Søgegrøft 13 TO 9 Fyldskiftet målte 44 cm i dm. og var 28 cm dybt. I snit var det muligt at se et stolpespor. Lag a: Stolpespor. Gråt/brunt humøst leret sand. Homogent. Lag b: lyst brunt leret sand. Homogent. Undergrund: mørkt gult sand. 11

12 Tegningsliste, Steenbjerg, arkæologisk forundersøgelse nov./dec. 2006: Tegningsnr. Motiv Målestok Tegner Dato (TO-nr.) 1 Fladetegning, søgegrøft 1, 5 og 6 1:100 EMM Nov./dec Fladetegning, søgegrøft 8 m. udvidelse mod vest omkring stolpehuller og gruber (middelalderhus) 1:100 EMM som ovenfor 3 Fladetegning, søgegrøft 9 m. udvidelse mod vest 1:100 EMM do og øst omkring stolpehuller (middelalderhus) 4 Fladetegning, søgegrøft 10 m. udvidelse omkring 1:50 EMM do kogestensgruber 5 Pantograftegning af udvidelse i søgegrøft 9 omkring 1:50 EMM do stolpehuller (middelalderhus). GPS: x , y Pantograftegning af udvidelse i søgegrøft 8 omkring 1:50 EMM do stolpehuller (middelalderhus) GPS: x , y Fladetegning, søgegrøft 11 1:100 EMM do 8 Fladetegning, søgegrøft 12 1:100 EMM do 9 Fladetegning, søgegrøft 13 m. udvidelse omkring 1:100 EMM do stolpehuller og gruber (jernalderhus) 10 Fladetegning, søgegrøft 14S og 14N 1:100 EMM do 11 Fladetegning, søgegrøft 15S, 15N samt 16 1:100 EMM do 12 Fladetegning, søgegrøft 17 og 19 1:100 EMM do 12

13 Fund fra den arkæologiske forundersøgelse nov./dec. 2006: X-nr. TO Materiale Fund Anlæg Grøft Datering 1 3 keramik rester af urne, 7 uornamenterede skår A20 9 ældre jernalder 2 2 keramik groft magret tykvægget keramik herunder bundskår, samt et enkelt finere skår fra grube A5 8? 3 4 keramik sideskår, fra fugtig lavning A24 10 jernalder 4 4 keramik meget keramik, udsmid i fugtig lavning A25 10 jernalder 5 4 keramik randskår og groft sideskår i mulig brændt stolpe A flint muligt afslag i stolpe, muligvis brændt A26 10? 7 4 flint afslag, løsfund fra grøft 10-10? 8 7 keramik 9 7 keramik førromersk jernalder 1 randskår m. skrå indstik i rand, 6 sideskår fra grube A32 11 jernalder? store mængder skår fra fugtig lavning/udsmidslag, deriblandt randskår og bundskår A keramik randskår fra grube A keramik 12 8 keramik 13 8 keramik førromersk jernalder førromersk jernalder 5 sideskår, 2 bundskår fra grube i sydlig del af grøft 12 A74 12 jernalder 1 randskår og 2 sideskår fra grube i sydlig del af grøft 12 A75 12 jernalder randskår syd for A38 og A39 i vådområde/udsmidslag A37 12 førromersk jernalder 14 9 keramik 15 9 ben/knogle diverse skår, herunder 1 randskår fra udsmidslag/kulturlag, nord for jernalderhus i grøft 13 A62 13 brændte knoglestumper fra kulturlag, nord for jernalderhus i grøft 13 A62 13? førromersk jernalder 16 9 keramik 3 sideskår fra stolpe i jernalderhus A56 13 jernalder 17 9 keramik 3 randskår og 9 sideskår fra grube m. "gemt" stolpe i jernalderhus A keramik 3 randskår og 9 sideskår fra grube A42 13 førromersk jernalder? førromersk jernalder? 19 9 keramik bundskår fra grube A41 13 jernalder keramik sideskår fra grube A65 14? keramik bundskår og to sideskår fra grube A70 16? keramik bundskår fra grube A72 17 jernalder? keramik 6 sideskår og 2 randskår fra grube A71 17 jernalder? keramik div. sideskår fra grube A73 17 jernalder 13

14 Anlæg fra den arkæologiske forundersøgelser nov./dec. 2006: Anlægsnr. TO Anlæg Fund Konstruktion Søgegrøft Datering A1 1 kogestensgrube 5? A2 1 grube, snittet og tegnet 5? A3 1 grube, snittet og tegnet 5? A4 1 kogestensgrube 6? A5 2, 6 grube, lige n for tværremshus 8 MA? A6 2, 6 grube 8 MA? A7 2 stolpehul tværremshus 8 MA A8 2, 6 stolpehul tværremshus 8 MA A9 2, 6 stolpehul tværremshus 8 MA A10 3, 5 stolpehul tværremshus 9 MA A11 3, 5 stolpehul tværremshus 9 MA A12 3, 5 stolpehul tværremshus 9 MA A13 3, 5 stolpehul tværremshus 9 MA A14 3, 5 stolpehul tværremshus 9 MA A15 3, 5 stolpehul (hænger sammen m. A22), snittet og tegnet tværremshus 9 MA A16 3, 5 stolpehul tværremshus 9 MA A17 3, 5 stolpehul tværremshus 9 MA A18 3, 5 stolpehul, snittet og tegnet tværremshus 9 MA A19 3 kogestensgrube 9? A20 3 urne x1 (urne) 9? A21 5 stolpehul tværremshus 9 MA A22 3, 5 stolpehul (hænger sammen med A15), snittet og tegnet tværremshus 9 MA A23 2, 6 stolpehul tværremshus 9 MA vådområde/udsmidslag/kulturlag, 20- A m fra grøftens sydende x3 10? A25 4 udsmidslag/kulturlag, m fra grøftens sydende x4 10? A26 4 lille kogestensgrube ell. brændt stolpe? i aktivitetsområde x5? 10? A27 4 kogestensgrube i aktivitetsområde 10? A28 4 kogestensgrube i aktivitetsområde 10? 14

15 A29 4 A30 4 A31 4 kogestensgrube i aktivitetsområde 10? kogestensgrube i aktivitetsområde 10? kogestensgrube i nordende af grøften 10? A32 7 grube x8 11? A33 7 vådområde/udsmidslag m fra grøftens sydende x9 11? A34 7 kogestensgrube 11? A35 7 kogestensgrube 11? A36 8 grube x10 12? A37 8 form. vådområde/udsmidslag x13 12? A38 8 stolpehul? 12? A39 8 stolpehul? 12? A40 8 grøft x? 12? A41 9 grube x19 13? A42 9 grube x18 13? A43 A44 A45 A46 A47 A48 A49 A50 A51 A52 A53 A54 A55? (meget usikker), snittet og tegnet A56 9 grube? x16 15

16 A57 9 grube med en "gemt" stolpe x17? A58 9 kogestensgrube A59 9 grube? A60 A61 9 kogestensgrube? A62 9 vådområde/udsmidslag x ? A63 10 kogestensgrube 14S? A64 10 kogestensgrube 14S? A65 10 grube x20 14S? A66 10 kogestensgrube 14S? A67 10 kogestensgrube 14N? A68 11 kogestensgrube 15S? A69 11 kogestensgrube 15S? A70 11 grube x21 16? A71 12 grube x23 17? A72 12 grube x22 17? A73 12 grube x23 19? A74 8 grube x11 12? A75 8 grube x12 12? 16

17 17

18 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 18

19 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 19