HAM5355 Lindegård I, Jegerup sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 192.

Transkript

1 HAM5355 Lindegård I, Jegerup sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 192.

2 Indhold Resume... 4 Spor efter forhistoriske bebyggelser... 4 Husene fra tidlig middelalder... 5 Udgravningen af Lindegård I... 6 Udgravningens resultater... 7 Datering... 8 Perspektivering... 9 Fremtidigt arbejde på stedet Litteraturliste Ordliste Fig. 1. Udgravningens placering (orto 2010) 2015 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Fig. 2. Placeringen af lokaliteten Lindegård I (tegning Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) Fig. 3. Udgravningsoversigt (tegning Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) 3

4 Resume I forbindelse med anlæggelsen af dobbeltspor på jernbanestrækningen fra Vojens til Vamdrup blev der foretaget en arkæologisk udgravning af et 1003 m 2 stort område, beliggende mellem station og Undersøgelsen resulterede i fund af stolpespor, som indgår i den vestlige ende af et hus fra ældre middelalder. Resten af huset ligger under den nuværende jernbane, og eventuelle tilhørende bygninger og hegn må ligeledes forefindes under jernbanen og øst for denne. Lokaliteten er placeret i umiddelbar nærhed af yngre og ældre forhistoriske lokaliteter. I en radius af 1300 m forefindes flere gravhøje, især sydøst for. Yderligere er der fundet en stendysse 1280 m mod nordvest, en halsring af bronze 1000 m mod sydvest, en flintøkse og to økser med skafthul 650 m mod sydvest, en brandgrav fra yngre bronzealder mod sydøst samt et vejstykke 1150 m mod vest. Af samtidige fund kan nævnes en boplads med ildsteder og skår beliggende 500 m mod syd, dateret til middelalder (sted- og lokalitetsnr.: ). Spor efter forhistoriske bebyggelser Forhistoriske bebyggelser viser sig ofte som spor efter nedgravede stolper fra huse, hegn og andre konstruktioner under vore dages pløjelag. Når muldlaget er fjernet, fremstår stolpehullerne som mørke plamager i den gule undergrund. For det meste er der intet tilbage af selve stolperne; de er for længst rådnet bort. Ofte efterlader stolperne dog tydelige aftryk, især hvis huset er brændt ned. På forhistoriske bopladser kan der også være spor efter andre aktiviteter. Ofte har man gravet store huller for at hente ler til gulve, vægge eller ovne. Nogle gange blev disse huller fyldt op med affald fra den daglige husholdning. Er bevaringsforholdene gode, kan vi være heldige at finde både ildsteder, gulvlag og stenbrolægninger. Fig. 4. En udgravningssituation. De mørke pletter i den gule undergrund er stolpespor (foto: Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev). Der er i dag intet bevaret af de forhistoriske huse over jordoverfladen. Derfor ved vi ikke præcis, hvordan husene så ud. Vi kan dog komme meget tæt på ved at studere resultater fra arkæologiske 4

5 udgravninger. Ved at sammenholde husenes bredde og længde med stolpesporenes dybde og diameter har vi efterhånden fået et godt billede af, hvordan husene var konstrueret. I heldige tilfælde kan man finde bevaret bygningstømmer i brønde. Her er det sekundært anvendt til at lave brøndforingen. Den slags fund indgår også i rekonstruktionen af husenes udseende. Da man har anvendt jordgravede stolper, har et hus sandsynligvis haft en begrænset levetid måske en generation eller to afhængig af fornyelser og reparationer. Så flyttede man og byggede et nyt hus i nærheden. Husene fra tidlig middelalder I den tidlige middelalder byggede man lange, såkaldte etskibede, huse, da husenes tag blev båret af vægstolperne. Disse var placeret parvis overfor hinanden på begge langsider. I mange tilfælde har husene haft et "udskud" på langsiden. Udskuddene var dannet af en kortere eller længere række af stolper parallelt med langvæggen, 1,5-2,5 m fra selve væggen. Stolpeaftryk viser, at stolperne altid har stået lodret, og der er altså ikke tale om skrå støttestolper, men derimod om en smal sidebygning. Størrelse og placering kunne variere fra et kort udskud i den ene side til udskud i hele husets længde i begge sider. Den slags smal sidebygning er kendte helt op i nyere tid, hvor de bl.a. har været anvendt til oplagring af redskaber og lignende. Der har ikke været stald i udskudshusene, og det er første gang siden bronzealderen, at mennesker og dyr ikke bor under samme tag. I stedet byggede man specielle staldbygninger. Fig. 5. Rekonstruktion af et etskibet hus med udskud (tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) 5

6 Alt efter de økonomiske forhold bestod gården i tidlig middelalder grundlæggende af en hovedbygning, en eller flere bygninger, der har fungeret som stald, lade, spisekammer og/eller staklade, samt forskellige indhegninger, der kan have fungeret som abildgårde, kålgårde, fægårde og/eller lægårde. Og i landsbyen var gårdene inddelt i tofter ved hjælp af hegn. Gårdene har næppe eksisteret isoleret, men har sandsynligvis været integreret i fællesdrevne ressourceomåder, og det var folk med forskellig social status, som boede på gårdene (Sørensen 2003:440 ff). Husenes størrelse, placeringen af stolperne, deres indbyrdes afstand og væggens konstruktion ændrede sig med tiden. Derfor kan vi ud fra stolpernes placering inddele husene i typer, som vi i grove træk kan datere. Skår fra lerkar findes ofte i husenes stolpehuller eller i affaldshuller. Også lerkarrene ændrede form og udseende op igennem tiden. Derfor kan lerkarskår også bidrage til dateringen af et hus. Disse dateringer, sammenholdt med 14 C-dateringer af trækul og forkullet korn fra stolpehullerne, giver os en god forståelse af kronologien for de formmæssige ændringer, huse og landsbyer gennemløber. Udgravningen af Lindegård I Fra foråret til efteråret 2013 blev strækningen fra Vamdrup i nord til Vojens i syd forundersøget forud for anlæggelsen af en arbejdsvej i forbindelse med udbygning af jernbanen til dobbeltspor. Søgegrøften lå på nogle stræk øst for den nuværende jernbane og på andre stræk vest for, og blev trukket med en 2,5 m bred rabatskovl. Også større vende-/arbejdspladser samt stikveje blev undersøgt. Selvom der arbejdedes indenfor smalle traceer, hvor de bredeste var 20 m og de smalleste 5 m, frembragtes alligevel væsentlig ny viden. I forbindelse med forundersøgelsen var der opstillet fem kriterier, hvoraf mindst et skulle være opfyldt for at udpege et fund til udgravning: 1. Komplekse konstruktioner eller sammenhængende/organiserede strukturer (f.eks. huse, gårdsanlæg, indhegnede landsbyer, gravpladser, mølleanlæg, vadesteder o. lign.) 2. Anlæg og fund fra dårligt belyste perioder (f.eks. bopladser fra rensdyrjægertid, maglemosetid og yngre germansk jernalder) eller fund, som indeholder bevaret organisk materiale som f.eks. dyreknogler 3. Kulturlag fra stenalderen med eller uden bevaret organisk materiale 4. Enkeltanlæg af særlig karakter (f.eks. tomter af gravhøje, grave, offer- eller skattefund) 5. Territorialmarkeringer (f.eks. herredsskel, sogneskel, ejerlavsskel og folkevolde) Ved Lindegård I var kriterium 1 opfyldt, idet der under forundersøgelsen af området mellem station og blev fundet væsentlige jordfaste fortidsminder, som skulle udgraves jf. museumslovens 27, før anlæggelsen af arbejdsvejen kan påbegyndes. I søgegrøften og i den lille udvidelse fandtes fire stolpespor fra vestgavlen af et stort etskibet udskudshus fra ældre middelalder. Et af stolpesporene blev undersøgt i snit i forbindelse med 6

7 forundersøgelsen. Stolpesporet viste sig at være ca. 50 cm dybt, hvilket understøttede, at huset var velbevaret. Ca. 50 m syd og nord for huset fandtes to grøfter, som kan stamme fra et samtidigt, højrygget agersystem. Muldafrømningen foregik med en 2 m bred rabatskovl. Alle forhistoriske spor blev opmålt med en robotstation af mærket Trimble S6 GNSS og indmålt i projektion UTM zone 32 ED 50. Efter de åbne felter var færdigundersøgt, blev den afgravede jord lagt på plads igen. Udgravningen foregik fra den juli Ved undersøgelsens start var marken beplantet med små juletræer, og der var generelt et cm tykt muldlag. Udgravningen lå på en lille forhøjning i et ellers tilnærmelsesvis jævnt terræn. 150 m nord for udgravningen var et lavområde. Udgravningens resultater Ved forundersøgelsen ved Lindegård I fremkom vestgavlen af et stort øst-vest orienteret etskibet udskudshus, som dannede baggrund for den egentlige udgravning. Udgravningen omfattede 1003 m 2, og udgravningsfeltet var langstrakt, nærmest rektangulært og orienteret NV-SØ. Feltet var 21 m bredt og 48 m langt. Udgravningen skulle dokumentere den del af huset, som bliver berørt af sporudvidelsen, samt den centrale del af den tilhørende toft. Selv om der indenfor de seneste år er udgravet flere af denne type huse, er der stadigvæk tale om en relativ sjælden hustype. Derfor vil et hvert nyt fund bidrage med ny viden om disse huses konstruktion, indretning, datering og udbredelse. Det vil således indgå i vurderingen af bebyggelsesudviklingen omkring Jegerup lige syd for Farrisskoven. I udgravningen blev der fundet og udgravet 10 stolper fra huset: Tre vægstolper og tre udskudsstolper mod nord samt fire vægstolper mod syd. Resten af huset må ligge under det eksisterende banelegeme, dvs. udenfor udgravningsgrænsen mod øst. Eventuelle tilhørende bygninger og hegn må ligeledes forefindes under jernbanen og øst for denne. Således er bebyggelsen ikke afgrænset. Huset var 6,75 m bredt, medregnet udskuddet mod nord. Huset er smallest i gavlen og bliver derefter bredere. Den slags huse har tjent som hovedhuse på store middelaldergårde. I Sønderjylland er der dokumenteret gårde på op til 6,5 ha. De største gårde er ældst og bliver efterfølgende delt op i mindre og mindre gårde, som følge af arvedelinger. På andre gårde er der dokumenteret hegnsforløb på op til 175 m nord-syd og op til 350 m øst-vest. Hovedhusene ligger gerne centralt på toften. Huset på Lindegård I forekommer at ligge meget rent, hvilket tyder på, at der er tale om en udelt toft. Yderligere tyder det på, at der er tale om en storgård. Godt 50 m syd for huset findes to grøfter, som må stamme fra et samtidigt, højrygget agersystem. 7

8 Datering Der blev udtaget jordprøver fra stolpesporene for at indsamle materiale til naturvidenskabelige undersøgelser: Undersøgelse af stolpehullernes indhold af organisk materiale og 14 C-datering. I prøverne fandtes kerner af rug og enkelte kerner af havre. Grundet fraværet af avner har det ikke været muligt at skelne mellem flyve- og dyrket havre. Tilstedeværelsen af rug og havre stemmer derimod godt overens med det for ældre middelalder gældende fundbillede. I prøverne fandtes desuden enkelte ukrudtsfrø af græsfamilien, sæd-dodder, ranunkel og bleg/fersken pileurt, der alle er relativt almindeligt forekommende ukrudtssorter på kornmarker. Resultatet af 14 C dateringerne daterer huset til ca e.kr., hvilket stemmer overens med husets opbygning og udseende. Således dateres huset til ældre middelalder. Fig. 6. Oversigtsplan over de stolpeaftryk, der danner huset på Lindegård I. De røde markeringer er vægstolper, og de lysere røde markeringer er udskuddets stolper. Den røde stiplede linje er udgravningsgrænsen (tegning: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) 8

9 Perspektivering Den tidlige middelalders landbebyggelse i Slesvig kan hverken karakteriseres som en enkeltgårdseller en landsbybebyggelse. Den kan karakteriseres som landsbyer omgivet af et større eller mindre antal enkeltgårde. Sporene efter datidens landsbyer synes ofte at fremkomme i eller umiddelbart i nærheden af de nuværende landsbyer, der således ofte kan føre tilbage til den tidlige middelalder. Enkeltgårdene har derimod en tendens til at ligge spredt rund om landsbyerne i det åbne land (Sørensen 2003:457). De nærmeste samtidige fund er en boplads med ildsteder og skår beliggende 500 m mod syd fra Lindegård I. Denne er dateret til middelalder (sted- og lokalitetsnr.: ). Den nærmeste bebyggelse til Lindegård I er Grimballe nord for Sommersted. Fig. 7. Arkæologisk udbredelseskort over landbebyggelser med stolpebyggede huse fra tidlig middelalder. Lindegård I er markeret med en blå stjerne (kortet er fra Sørensen 2003:434) 9

10 Fremtidigt arbejde på stedet Huset og gården er afgrænset i selve udgravningsfeltet. Der fremkom ikke yderligere anlægsspor nord, syd eller vest for huset. Gården må forventes at strække sig mod øst. Der blev gravet en søgegrøft øst for banen, men denne nåede ikke ned til Lindegård I-huset. Det er derfor af stor vigtighed at foretage arkæologiske undersøgelser før et eventuelt fremtidigt anlægsarbejde på de marker, der ligger øst for banen og i området lige ud for Lindegård I-huset. Haderslev, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Katrine Moberg Riis, Museumsinspektør 10

11 Litteraturliste Sørensen, A. B. 2003: Middelalderens fødsel tiden huse, gårde og bebyggelser. Ethelberg, P., N. Hardt, N., B. Poulsen & A.B. Sørensen. Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 82. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland. Haderslev, s

12 12

13 Ordliste Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 13

14 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 14