HAM 4601 Flovt Strand, Øsby sogn, Haderslev herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 274.

Transkript

1 HAM 4601 Flovt Strand, Øsby sogn, Haderslev herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 274.

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 K1- gårdens trapezformede hovedhus... 5 Gårde fra bronzealderen... 6 Perspektivering... 8 Litteratur Tidstavle med udgravningen indplaceret Ordliste for arkæologiske udtryk Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 2014 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. Resumé Ved en arkæologisk undersøgelse 2006 forud for udstykning til sommerhusgrunde på adressen Flovt Strandvej ved Flovt Strand øst for Haderslev udgravedes indenfor to separate udgravningsfelter et gårdsanlæg fra overgangen mellem ældre og yngre bronzealder (ca f.kr.) samt en noget nordligere beliggende aktivitetsgrube fra samme periode. Gårdsanlægget bestod af et treskibet hovedhus, to mindre økonomibygninger, samt et par gruber, herunder en lertagningsgrube og en kogestensgrube. Desuden undersøgtes dele af endnu en bygning, hvis type ikke kunne bestemmes med sikkerhed. Dateringen af bebyggelsen bygger på 14 C-datering og typologiske analyser af det ene treskibede hus og fundmaterialet. Målesystemet etableres i den østlige del af udgravningsfelt I. Stud.mag. Anders Hartvig og Katharina Klaus. Set fra syd. Foto: Lene Heidemann Lutz. Undersøgelsens resultat På udgravningsfelt I undersøgtes et gårdsanlæg med i alt fire bygninger, herunder et treskibet hovedhus (K1), to mindre økonomibygninger (K2 og K4), hvoraf den ene kan være et firstolpeanlæg (K2), samt en kun delvist udgravet bygning (K3) nord for hovedhuset. På lokaliteten var der desuden en kogestensgrube, en større lertagningsgrube samt fire gruber, hvis funktion ikke kunne bestemmes nærmere. I alt 51 forhistoriske 3

4 anlæg blev dokumenteret. Der blev taget 24 jordprøver til naturvidenskabelige undersøgelser og indsamlet et mindre antal flintafslag og lidt brændt ler. På udgravningsfelt II (ikke illustreret) udgravedes en enkelt aktivitetsgrube af få centimeters dybde. I gruben fandtes enkelte små keramikskår og et antal grove flintafslag. Desuden blev der under den arkæologiske forundersøgelse fundet en såkaldt kærneøkse, hvilket i første omgang gav anledning til at datere gruben til ældre stenalder. Det øvrige fundmateriale viser dog, at gruben skal dateres til yngre bronzealder og at kærneøksen må være et tilfældigt indblandet løsfund. Den få cm dybe aktivitetsgrube er formentlig samtidig med bebyggelsen. Udgravningsfelt I med gårdsanlægget fra bronzealderen. Tegning: Nicole Kossmer, Museum Sønderjylland. 4

5 Hele bebyggelsen både gårdsanlægget og aktivitetsgruben nord for dateres til overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, ca f.kr. Dateringen bygger dels på en 14 C-datering af bebyggelsens hovedhus, dels på typologiske analyser af det store treskibede hus (K1) og fundmaterialet. Bebyggelsen har formentlig bestået af en enkelt gårdsenhed med et treskibet hovedhus (K1) samt to til tre mindre økonomibygninger (K2, K4 og muligvis K3). Muligvis har der været små, korte hegnsforløb på gården, men disse var i så fald kun bevaret med få stolper. Eftersom K3 kun er udgravet delvist, er det vanskeligt at vurdere, om der er tale om en del af et treskibet hovedhus (i så fald en forgænger eller efterfølger for K1) eller om et firstolpeanlæg. Et snit gennem et stolpehul (A34) fra det trapezformede hus ved Flovt Strand. Sporet efter denn for længst rådnede træstolpe ses centralt i billedet, lige under målestokken. Oprindeligt har stolpen været gravet dybere ned, end de 40 cm, der var bevarede ved udgravningen i I tidens løb er bronzealderens markoverflade blevet forstyrret og nedpløjet af diverse landbrugsmaskiner. Set fra vest. Foto: Lene Heidemann Lutz. K1 gårdens trapezformede hovedhus Her skal der fokuseres på det fuldstændigt udgravede treskibede hus, K1, der må opfattes som gårdens hovedhus. Huset var omtrent øst-vest orienteret og har været omkring 27 m langt. I modsætning til de fleste andre treskibede huse fra forhistorien, der i reglen har været rektangulære, var dette hus trapezformet. Mod vest har huset været bredest, omkring 8,5 m. I den østlige gavl var huset betydeligt smallere (6,75 m). Huset har dermed haft en grundplan på ca. 200 m2. Mod syd var husets indgang, konstrueret med en stolpe på hver side af indgangen i væglinjens forløb. Indgangen var placeret assymmetrisk i forhold til husets midterakse, så der fra syd var adgang til den vestlige, brede halvdel af huset. Muligvis har der også været en indgang i den nordlige langside. Der var ingen spor efter husets vægge. Stolpehullerne var vægstolperne kan have været af så ringe dybde, at der er pløjet væk. Det er også muligt, at stolperne har været sat i en fodrem, der ikke har 5

6 efterladt sig spor i undergrunden. Huset har formentlig haft et sadeltag, hvis vægt hovedsageligt blev båret at de 12 parvist satte tagbærende stolper. I den vestlige del af hus K1 var afstanden mellem de tagbærende stolper helt op til 7 m, så her har der været et stort rum på 35 m2, hvor man formentligt har sovet og lavet mad etc. Hvordan resten af huset var opdelt, er ikke helt afklaret, men to centralt placerede stolper kan måske stamme fra skillevægge. Formentlig var der stald i husets østlige del. Huset dateres ad naturvidenskabelig vej ( 14 C) til overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, ca f.kr. Trapezformet treskibet hovedhus (K1) fra HAM 4601 Flovt Strand. Udsnit af originalplanerne 28,33 og 37. De røde pletter markerer, hvor stolperne har været placeret og den brune grube kan være resterne af husets ildsted. To stolpehuller, der ikke rigtigt kan føjes ind i grundplanen, men helt tydeligt må have en eller anden forbindelse til huset, er markeret med sort. Tegning: Lene Heidemann Lutz. Et lignende trapezformet hus (K1), formentlig fra yngre bronzealder, fra Bastrupsminde ved Vamdrup, j.nr. MKH Husplanen er venligst stillet til rådighed af Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. 6

7 Gårde fra bronzealderen Vores kendskab til bebyggelsen fra overgangen mellem ældre og yngre bronzealder [ca f.kr.] i Sønderjylland er begrænset, idet der endnu ikke er udgravet særligt mange gårdsanlæg fra perioden. Materialet er endnu for småt til, at der kan gives en generel beskrivelse af den typiske gård på tidspunktet. Til gengæld har vi en relativ stor viden om opbygningen af gårdsanlæg fra ældre bronzealder ( f.kr.). I denne periode bestod en gård oftest af et stort treskibet langhus af ofte betragtelige dimensioner, der rummede både beboelse, lade og stald. Dertil kunne komme et eller flere udhuse med en noget lettere tag- og vægkonstruktion og med et såkaldt neddybet gulv, hvor gulvniveauet var sænket i en del af huset. Der synes at være en tendens til, at langhusets dimensioner øges frem til midten af ældre bronzealder, måske med det formål at integrere funktionen af de små og mindre udhuse i hovedhuset (Ethelberg 2000:224). Man ved ikke med sikkerhed, hvad småhusene blev brugt til, men funktioner som lager og stald er oplagte muligheder. Småhuse med neddybet gulv synes at gå ud af brug i sidste halvdel af ældre bronzealder, mens en anden mere stabil type bygninger, de svære tømmerbyggede rammehuse, nu flere steder varetager funktionen som udhuse på gårdene. Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, har gården ved Flovt Strand haft et større treskibet trapezformet langhus og flere mindre og små udhuse/økonomibygninger dog hverken af den neddybede variant eller i form af tømmerbyggede rammehuse. Ud fra de bevarede anlæg at dømme er der derimod tale om mindre treskibede konstruktioner og/eller firstolpeanlæg; en konstruktionstype, der ellers oftest ses på bebyggelser fra ældre jernalder og frem. Bebyggelsen ved Flovt Strand adskiller sig således på flere punkter fra den gårdstruktur, der kendes fra ældre bronzelader i Sønderjylland (Ethelberg 2000). De trapezformede treskibede huse fra overgangen mellem ældre og yngre bronzealder kendes endnu kun fra enkelte lokaliteter i Syd- og Sønderjylland. Foreløbigt er kun huset fra Flovt Strand 14 C-dateret, men resultaterne for et hus fra Bastrupsminde 1 ved Vamdrup foreligger formentlig om kort tid. Fra Nordjylland har man flere eksempler på let trapezformede huse. Husene synes generelt at blive dateret til yngre bronzealder, dvs. en smule senere end huset fra Flovt Strand (Mikkelsen 2012). Huse med trapzeformet grundrids kendes også fra forskellige dele af Tyskland. Et særligt velbevaret eksemplar er fundet i marskområdet ved Rodenkirschen-Hahnenknooper Mühle i Niedersachsen (Strahl 2002; 2005). Ud over de til dels bevarede tagbærende stolper i det indre af huset, kunne man ved udgravningen iagttage både tilspidsede vægstolper, båseskillerum i husets stalddel (mod øst) samt et omgivende hegn; elementer, der som det fremgår, ikke var bevarede (eller aldrig har eksisteret) på Flovt Strand-bebyggelsen. Husene er ellers noget nær samtidige, idet 1 MKH 1797 Bastrupsminde. Udgravningsleder: Silke Eisenschmidt. 7

8 14 C-dateringer af træstolperne fra Rodenkirschen-Hahnenknooper Mühle har givet en datering til f.kr. altså slutningen af ældre bronzealder og begyndelsen af yngre bronzealder. Hvad der ligger bag valget af den trapezoide form, ved vi ikke. Der synes ikke at være nogen funktionel forklaring på at beboelsesdelen mod vest var noget bredede end østdelen, hvor dyrene formentligt har været opstaldede. Forslag til, hvordan opførelsen af et bronzealderhus kan være foregået. På denne illustration er ikke kun de tagbærende stolper, men også husets vægstolper funderet i dybe nedgravninger i jorden. Denne konstruktion af væggen svarer således ikke til situationen ved Flovt Strand, hvor vægstolperne enten kun har været gravet ganske lidt ned i undergrunden (og stolpehullet derfor ikke er bevaret til vore dage) eller de har hvilet på en fodrem, der ikke efterlod sig spor i undergrunden. Tegning: Flemming Bau (efter Jensen 1979:35). Perspektivering Udgravningen ved Flovt Strand bragte os særdeles vigtig ny viden om en hustype fra overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, der endnu er relativ sjælden i det syd- og sønderjyske område. Tre samstemmende 14 C-dateringer viste klart, at huset var rejst omkring 1000 f.kr. Gårdsanlægget med det trapezformede hovedhus og flere mindre økonomibygninger synes i første omgang at ligge isoleret som de fleste bebyggelser fra perioden. På Viborg-egnen er man inden for de senere år blevet opmærksom på, at enkeltgårdsbebyggelserne også findes i en variant, hvor der ligger to hovedhuse med beboelse og stald inden for en indbyrdes afstand af mellem 50 og 100 m såkaldte dobbeltgårde (Mikkelsen 2012:41). Hovedhusene har formentlig været i brug samtidigt og hørt til samme gårdsenhed. På Flovt Strand er området nord og vest for gården jo forundersøgt, mens området syd for endnu ikke har været genstand for systematisk arkæologisk afsøgning. Man bør derfor være åben over for den mulighed, at Flovt Strand-gården ikke absolut behøver at være en enkeltgårdsbebyggelse i traditionel forstand, som udgravningsresultaterne ellers foreløbig 8

9 antyder, men også i princippet kan være en bebyggelse i linje med dobbeltgårdene fra Viborg-egnen. I så fald ville eventuelle ekstra bygninger formentlig ligge syd for Flovt Strandvej. For datidens tidlige agrarsamfund var området mellem Råde Bæk og Odderkærs Bæk ideelt til beboelse. Her midt mellem moræneland og hav mødtes flere forskellige biotoper. Fra det flade bakkedrag var der således let adgang til flere forskellige naturzoner med et bredt spektrum af ressourcer: indlandet med marker til agerbrug, skoven med vildt og træ, de to bække med ferskvand og ferskvandsfisk, engarealer med mulighed for græsning og høslet, kyststrækningen med mulighed for marint fiskeri og jagt. Ressourceområdet om Flovt Strand-bebyggelsen kan have haft en radius på knap 1 km, naturligt afgrænset på tre sider af Råde Bæk og Odderkærs Bæk samt Lillebæltskysten. Det kan ikke udelukkes, at ressourceområdet kun har kunne og skulle brødføde denne relativt beskedne enkeltgårdsbebyggelse, der måske med mellemrum flyttede indenfor ressourceområdet. De mangfoldige ressourcer taget i betragtning, kan det dog også tænkes, at der var flere traditionelle enkeltgårdsbebyggelser på arealet, eller at bebyggelsen var mere omfattende end de nærværende udgravninger har vist, jnf. muligheden for en dobbeltgård. I så fald kan det godt være, at det tilhørende ressourceområdes areal skal udvides noget en radius på 2 km har været foreslået for andre, større bronzealderbebyggelser (Ethelberg 2000:fig. 62). Under alle omstændigheder åbner placeringen så tæt på kysten op for den mulighed, at gårdens/gårdenes økonomi ikke udelukkende har hvilet på det agrare produktion, men også til dels var bundet til havet. Man kan i øvrigt nok gå ud fra, at ressourceområdet har været identisk med bebyggelsens politiske territorium. Muligvis markeredes den enkelte bebyggelses råderum og grænsen til naboen på én eller anden måde i terrænet, måske af bebyggelsens gravplads. Dette synes i hvert fald at have været tilfældet i ældre bronzealder, hvor gravhøjene var placeret i udkanten af territoriet (Ethelberg 2000:54). Den udgravede bebyggelse ved Flovt Strand afspejler formentlig en bosættelse af relativ kort varighed. Husene er kun påvist i én og samme byggefase, og der er ikke tegn på ombygning eller udskiftning af stolperne. Som hovedregel regner man med, at tømmerbyggede konstruktioner kan holde i omkring 30 år altså én generation. Det betyder imidlertid ikke automatisk, at man flyttede fra området. Det er mere sandsynligt, at man er blevet boende i området i længere tid blot et andet sted indenfor ressourceområdet. Det er blevet foreslået, at bronzealderens enkeltgårde med jævne mellemrum flyttede indenfor ressourceområdet (Ethelberg 2000:263). Uanset hvilket karakter Flovt Strand bebyggelsen har haft, skal man derfor være opmærksom på risikoen for at støde på andre formentlig senere faser af gården på det flade bakkedrag mellem Flovt Strandvej og Odderkærs Bæk. Det kan heller ikke udelukkes, at man kan påtræffe andre selvstændige, samtidige bebyggelsesenheder fra århundrederne omkring 1000 f.kr. forudsætningerne for at en større befolkning kunne brødfødes på arealet synes at være til stede. Med stor sandsynlighed ligger de tilhørende begravelser i urner også indenfor arealet, i så fald formentlig i udkanten af ressourceområdet og 9

10 i en vis afstand til bebyggelserne, som det også er tilfældet med gravhøjene fra ældre bronzealder. At randen af ressourceområdet anvendtes til religiøse og rituelle aktiviteter, illustreres på bedste vis af et votivfund af halsringe fra yngre bronzealder, fundet i vådområdet op til Odderkærs Bæk (sb. 33). Halsringene befandt sig godt 800 m fra den udgravede gård 2. Jeg vil derfor på det kraftigste anbefale en arkæologisk forundersøgelse af arealet mellem Flovt Strandvej og Odderkærs Bæk, når og hvis sommerhusområdet skal udvides eller andet anlægsarbejde planlægges i området. Haderslev, d. 28. april 2014 Dr. Lene Heidemann Lutz Museumsinspektør Litteratur Ethelberg, P. 2000: Bronzealderen. Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og bronzealder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. Nr. 81. Haderslev. Kjeldsen, H. & J. Heinemeier 2008: ReportID64. AMS 14 C Dateringscenter. Institut for Fysik og Astronomi. Aarhus Universitet. Mikkelsen, M. 2012: Dobbeltgårde i yngre bronzealder. Boddum, S., M. Mikkelsen & N. Terkildsen (red.): Bebyggelsen i yngre bronzealders lokale kulturlandskab. Seminarrapport fra seminariet Bebyggelsen i yngre bronzealders lokale kulturlandskab afholdt i Holstebro, 10. marts Yngre bronzealders kulturlandskab vol. 2, Viborg Museum og Holstebro Museum, s Strahl, E. 2002: Erste Bauern in der deutschen Marsch Die jungbronzezeitliche Siedlung Rodenkirschen- Hahnenknooper Mühle, Ldkr. Wesermarsch. Berichte zur Denkmalpflege in Niedersachsen, Band 22, s Strahl, E. 2005: Die Jungbronzezeitliche Siedlung Rodenkirschen-Hahnenknooper Mühle, Ldkr. Wesermarsch Erste Bauern in der deutschen Marsch. Kulturlandschaft Marsch, Natur, Geschichte, Gegenwart. Vorträge anlässlich des Symposiums in Oldenburg vom 3. Bis 5. Juni Schriften des Landesmuseums für Natur und Mensch 33. Oldenburg, s Selv om halsringene er noget yngre end bebyggelsen på sb. 274, er de inddraget i sammenligningen for at illustrere den generelle udnyttelse af et ressourceområde i bronzealderen. Det er intet, der taler imod, at vådområdet allerede omkring år 1000 f.kr. blev brugt som offerplads. 10

11 11

12 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 12

13 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 13