MKH 1757 Bastrupsminde, Vamdrup Sogn sb. 103

Transkript

1 - Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding - MKH 1757 Bastrupsminde, Vamdrup Sogn sb. 103 Arkæologisk forundersøgelse med positivt resultat af et 9,9 hektar stort område syd for Hvidkærgårdsvej. Ved forundersøgelsen blev der fundet spor efter en tuegravplads fra førromersk jernalder. Nordligst på feltet blev der erkendt bebyggelse i form af to - og treskibede huse fra bronzealder og jernalder. Mens der østligst på området blev erkendt et kraftigt midtsulehuse antageligt fra middelalderen. Samt to eller tre parallelle rækker med kogestensgruber. I alt blev fem områder udlagt som arkæologiske områder. 1

2 2011 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Egil Søbye og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer MKH 1757 Lokalitet Bastrupsminde Sogn Vamdrup Sb nummer 103 Stednummer Herred Andst Amt Vejle Kortnummer 1213 III SØ Haderslev Museums sagsnummer 11/ senere MKH1757 Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. s Søgegrøft. Er de grøfter der bliver trukket på arealet, og omtales i anlægsliste.

3 Indhold Data... 2 Resume... 3 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrativ Data... 5 Metode... 5 Terræn og undergrund... 5 Søgegrøfter... 6 Undersøgelsens resultat... 7 Litteratur Anlægsliste Fundliste Tegningsliste Fotoliste Bilag Resume På det ca. 9,9 hektar store område blev der udlagt 23 søgegrøfter. Søgegrøfterne viste spor efter bebyggelse fra bronzealder og jernalder og middelalderen. Samt en tuegravplads fra Førromersk jernalder og tre parallel rækker af kogestensgruber fra bronzealder/førromersk jernalder. Endvidere blev der spredt i den nordøstlige del af feltet fundet aktivitetsgruber, antageligt fra stenalder og bronzealder. Bebyggelsen fra bronze - og jernalderen bestod af mindst to tre skibede langhus, samt to midtsulehuse. Middelalder bebyggelsen bestod af et kraftigt tilnærmelsesvist nord-syd orienteret midtsulehus. I feltets vestlige del blev der i tre søgegrøfter fundet seks urner, hvoraf de tre var, stensatte. Da der er tale om væsentlige fortidsminder, er der udlagt fem områder til arkæologisk undersøgelse. Undersøgelsens forhistorie Kolding Kommune ønsker at udstykke etape I af et større areal til beboelse. Området har indtil forundersøgelsen været dyrket som kornmark. Det ønskede udstykkede areal er beliggende på en forholdsvis flad mark, lige vest for en bred ådalen, hvor i en bæk forbinder Bastrupdam med Kongeåen. Mod nord falder terrænet let ned mod ådalen hvor i Kongeåen løber.

4 Det forundersøgte område indplaceret på et Højkantskort fra 1870 erne. Blå er de arkæologiskområder. Igennem tiderne er der på selve marken og på de omkringliggende marker fundet flere genstande fra oldtid og middelalder. Blandt andet er der på modsatte side af Kongeåen fundet en guldbraktat fra germansk jernalder Sb37, og flere begravelser fra stenalderen Sb52. Ca. 800 mod vest blev lokaliteterne Skovborglund I, II og III (MKH ) udgravet. Ved disse udgravninger blev der fundet spor efter aktivitetsgruber og bebyggelse lige fra bronzealder til vikingetid. Generelt er området omkring Kongeåen rigt på gravhøje og bebyggelsesspor fra oldtiden. Ved detektorafsøgningen på selve marken, fortaget af Karsten Fuglsang Nielsen, er der blandt andet fundet en nøgle fra tidlig middelalder samt flere plumper og en spuns fra senmiddelalder. Ud fra ovenstående blev det det anbefalet at fortage en forundersøgelse forud for udstykningen. Da det berørte område overstiger 5000m² skal bygherre ifølge museumsloven afholde udgifterne til forundersøgelsen.

5 Administrativ Data Dato for undersøgelsen Med deltagelse af Cand. Mag Anders Hartvig (Leder) Hemming Zarramelle Stud. mag Gravemaskine Poul Klausen A/S Kørt af Karsten Nielsen Udgravning udført af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade Haderslev Bygherrer Kolding Kommune Nytorv 11, 6000 Kolding Metode Ud fra en øst vest - orienteret linje, der er udlagt med kompas og målebånd, blev grøfterne vinklet ud med vinkelprisme i en nordgående retning for hver 20. Meter. Mulden i grøften blev afrømmet med en gravemaskine, hvorpå en rabatskovl på ca. 2.5 meter var monteret. Alle anlæg i grøfterne blev indridset og indmålt med GPS i UTM 32 ED 50. De stolper og gruber der blev snittet er alle tegnet i målestok 1:20 på stolpehulsskema eller A3. Ved de snittede tagbærendestolper på felt 3, samt kogestensgruben, blev der taget floteringsprøver til senere AMS datering. Terræn og undergrund Området er forholdsvist fladt dog er der mod øst en mindre forhøjning, og mod nord, udfor gården, en mindre opfyldt lavning. Undergrunden er sand til let leret sand, mod øst mere grusset sand. Muldtykkelsen variere mellem 25 og 50 cm, mindst i området ved tuegravpladsen.

6 Søgegrøfter Der blev i alt udlagt 23 søgegrøfter De 23 søgegrøfter vist på et kort.

7 Undersøgelsens resultat Ved forundersøgelsen blev erkendt spor efter jordfaste fortidsminder flere steder på området. I alt blev der udlagt fem områder til arkæologiske undersøgelser. Oversigtskort over de fem arkæologiske felter. Stjernerne er urner. Felt 1 er beliggende i områdets vestlige del på en lav øst vest orienteret bakkeryg. På feltet blev der fundet spor efter en tuegravplads. I tre søgegrøft blev der fundet seks urner, de tre af urner var, stensatte og gravet mere eller mindre dybt ned i undergrund. De tre resterende urner var alle sat over eller på undergrund, ved to af dem var kun bunden tilbage, men den sidst var bevaret, dog ramt af landbrugsmaskiner. Alle urner, med undtagelse af urne A50, blev taget op og sendt til konserveringscenter Vejle. Urne A50 var gravet dybt ned i undergrund og kun et par af stenene fra stensætningen kunne ses, hvorfor den ikke blev taget op. Kun urne A2 var ornamenteret, ud fra ornamentikken skal den antageligt dateres til førromersk jernalder, de to andre stensatte urner har ud fra typologi samme datering. Hvorvidt de tre højerestående urner er samtidige med de tre andre eller er placeret ved en senere eller tidligere fase kan ikke dokumenteres.

8 Urne A50. Set fra Øst Kun toppen af stensætningen er fremme. Foto Anders Hartvig Urne A2. Set fra Vest. Foto Anders Hartvig Felt 2 er beliggende på sydsiden af en opfyldt lavning. På feltet blev der fundet spor efter en sv nø orienteret midtsulebygning, bestående af tre forholdsvis kraftigt nedgravede stolper. Stolperne står med en afstand på 2,2 til 2,3 meter. Midtsulebygning på felt 2. Felt3 er beliggende på vest siden af den opfyldte lavning. Feltet var præget af en del stolpehuller samt kogestensgruber. Ud af de mange stolpehuller, kunne mindst to tre skibede langhuse

9 udskilles. Nordligst blev tre sæt tagbærende stolper til et langhus erkendt. Ud fra fyldet i stolperne, trækul og brændt ler, må det formodes at der er tale om en brandtomt. Stolperne i sættene stod med en afstand på ca.1,8 m og afstanden mellem sættene var fra vest 3,6 og 2,6 m. Tomten skal antageligt dateres til ældre jernalder. Sydligst på felt blev fire tagbærende sæt erkendt. Afstanden mellem stolperne vokser en smule for hvert sæt mod vest, hvorved bygningen får en let trapez form. Afstanden mellem stolperne i det vestlige sæt er 3,10 m mens det ved det østligste er 2,10 m. Afstanden mellem sættene er fra vest 4,4; 4,3 og 2 meter. Let trapez formede bygninger er en sjældenhed i Danmark, dog kendes få eksempler fra det nordtyske område, hvor de er dateret til yngre bronzealder. Umiddelbart vest for feltet blev der ved forundersøgelsen erkendt en midtsulebygning, bestående af tre stolper, placeret med en afstand 3,7 og 2,7 meter set fra vest. Da der ved forundersøgelsen blev fritlagt et større område omkring bygningen, blev bygningen udgravet i samme ombæring. Dette skete da vi ikke var sikre på hvorvidt der var tale om et tre skibet hus eller ej. Trapez formet langhus på felt 3 Felt 4 er beliggende i områdets sydøstlige hjørne. På feltet blev der fundet en kvadratisk bygning, bestående af fire hjørnestolper, og i midten en cirkulær rødbrændt plet, angiveligt et bunden af et

10 ildsted. Der er formentlig tale om en form for arbejdsbygning, muligvis skal bygningen relateres til den større middelalder bygning mod nord (Felt5). Felt 5 er beliggende i områdets østlige del. På feltet blev der erkendt mindst tre parallelt løbende rækker af kogestensgruber. Den længste række kunne følges over mindst 60 meter. Kogestensgruberne fremstod i fladen som badekarsformede brune aftegninger. Meget kan tyde på at kogestens rækkerne løber ud fra ådalen lige øst for det undersøgte område. Kogestensgruberne skal typologisk ud fra andre parallelle rækker dateres fra yngre bronzealder til ældre førromersk jernalder, hvorved de kan være samtidige med andre anlægsspor på området. Nord for kogestens rækkerne blev et kraftigt SVS NØN orienteret midtsule bygning erkendt. Bygningen havde en brede på 7,5 meter og en længde på mindst 22 meter. Bygningen bestod af mindst fem kraftige midtsuler, en blev snittet og havde en dybde på76 cm. Væggene bestod af tilnærmelsesvist parvist overfor hinanden placerede stolper. Disse stolper havde ligeså en anselig dybde, en blev snittet og målt 53 cm. Afstanden mellem vægstolperne lå på mellem fire og seks meter. Ud fra bygningen nord-syd orientering tolkes bygningen som økonomibygning til en større gård. Der blev ikke fundet noget keramik, hvorfor bygningen er svært daterbar, men skal sandsynligvis dateres til middelalderen eller start 1600 tal. Ud fra skriftlige kilder berettes der om en nu forsvunden Kæmpes gård. Gården skulle i 1500 tallet, have tilhørt Trøjborg og dermed have været underlagt den danske konge. Om den erkendte bygningen er rester af denne Kæmpes gård, eller blot forgænger til en anden gård i Bastrup vides endnu ikke. Midtsulebygning, De øst vest aftegninger er agerrener, mod syd kan kogestens rækkerne ses En række med badekarsformede kogestensgruber. Set fra øst. Foto Anders Hartvig

11 Litteratur Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Indgår i A1 Grav Brandgrav, Urnegrav Jernalder S3 A2 Grav Brandgrav, Urnegrav Jernalder S3 A3 Grav Brandgrav, Urnegrav Jernalder S4 A4 Stolpehul Stolpehul Oldtid S4 A5 Grav Brandgrav, Urnegrav Jernalder S4 A6 Grav Brandgrav, Urnegrav Jernalder S5 A7 Grube Grube Bronzealder S6 A8 Grube Koge-/ildgrube Oldtid S6 A9 Stolpehul Stolpehul Oldtid S6 A10 Stolpehul Stolpehul Oldtid S6 A11 Grube Koge-/ildgrube Oldtid S7 A12 Stolpehul Stolpehul Oldtid S8 A13 Stolpehul Stolpehul Oldtid S8 A14 Grube Koge-/ildgrube Oldtid S8 A15 Grube Koge-/ildgrube Oldtid S8 A16 Grube Grube Bronzealder S10 A17 Stolpehul Stolpehul? Oldtid S10 A18 Stolpehul Stolpehul? Oldtid S10 A19 Stolpehul Stolpehul Oldtid S11 A20 Udgår Natur Udateret S11 A21 Udgår Udgår Udateret S11 A22 Stolpehul Stolpehul Udateret S12 A23 Naturfænomen Rodvælter Udateret S13 A24 Stolpehul Stolpehul Oldtid S13 A25 Stolpehul Stolpehul Oldtid S11 A26 Stolpehul Stolpehul Oldtid S11 A27 Stolpehul Stolpehul Oldtid S11 A28 Stolpehul Stolpehul Oldtid S12 A29 Stolpehul Stolpehul Oldtid S12 A30 Stolpehul Stolpehul Oldtid S12 A31 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13

12 A32 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13 A33 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13 A34 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13 A35 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13 A36 Stolpehul Stolpehul Oldtid S12 A37 Stolpehul Stolpehul Oldtid S13 A38 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S12 A39 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S12 A40 Grube Grube/rodvælte Stenalder S17 A41 Stolpehul Stolpehul Oldtid S18 A42 Stolpehul Tagstolpehul Udateret S18 A43 Stolpehul Tagstolpehul Udateret S18 A44 Stolpehul Vægstolpehul Middelalder S19 A45 Stolpehul Stolpehul Oldtid S19 A46 Grube Koge-/ildgrube Oldtid S21 A47 Stolpehul midtsulestolpe Middelalder S19 A48 Grube Grube Oldtid S17 A49 Naturfænomen Fossilt vandløb Udateret S14 A50 Grav Brandgrav, Urnegrav Førromersk Jernalder S5 S1 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S2 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S3 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S4 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S5 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S6 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S7 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S8 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S9 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S10 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S11 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S12 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S13 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S14 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S15 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S16 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S17 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S18 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid

13 S19 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S20 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S21 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S22 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid S23 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Keramik Urne, lige rand Førromersk Jernalder A1 X2 Jern ubestemt Førromersk Jernalder A1 X3 Jord til soldning Urnefyld Førromersk Jernalder A1 X4 Keramik Urne med ornamntik, iform af bånd, med indridsede skraveringer Førromersk Jernalder A2 X5 Knogle Brændte knogler Førromersk Jernalder A2 X6 Jern ubestemt Førromersk Jernalder A2 X7 Jord til soldning Urne fyld Førromersk Jernalder A2 X8 Knogle Brændte knogler Førromersk Jernalder A3 X9 Keramik Bundskår Førromersk Jernalder A3 X10 Keramik Lille samling af urneskår Førromersk Jernalder A5 X11 Knogle Brændte Knogler Førromersk Jernalder A5 X12 Keramik Sideskår Førromersk Jernalder S4 X13 Flint Afslag Oldtid Løsfund X14 Keramik Keramik diverse Førromersk Jernalder S4 X15 Keramik Urne Førromersk Jernalder A6 X16 Jern personligt, dragtnål Førromersk Jernalder A6 X17 Knogle Brændte knogler Førromersk Jernalder A6 X18 Keramik Sideskår, ornamenteret Bronzealder A7 X19 Knogle Brændte knogler Førromersk Jernalder A1 X26 Knogle Tænder fra urnefyld Førromersk Jernalder A1

14 X27 Keramik Sideskår og bundskår Bronzealder-Førromersk Jernalder A16 X28 Flint Afslag Bronzealder-Førromersk Jernalder A16 X29 Flint Afslag Oldtid A20 X30 Flint Afslag Oldtid S14 X31 Keramik Keramik diverse Oldtid A23 X32 Keramik Keramik diverse Oldtid A49 X33 Flint Afslag Oldtid S15 X34 Jord til flotering Udateret A46 X35 Jord til flotering Udateret A31 X36 Jord til flotering Udateret A32 X37 Jord til flotering Udateret A33 X38 Jord til flotering Udateret A35 X39 Jord til flotering Udateret A35 X40 Jord til flotering Udateret A38 X41 Jord til flotering Udateret A39 X42 Jord til flotering Udateret A27 X43 Jord til flotering Udateret A19 X44 Jord til flotering Udateret A25 X45 Slagge Slagge Udateret X46 Keramik Randskår, Jydepotte Udateret S15 X47 Flint Flække Neolitikum A40 X48 Flint Afslag Oldtid A45 X49 Keramik Lille samling et randskår med ornamenteret Neolitikum A40 X50 Flint Skraber Neolitikum A40 X51 Flint Afslag m. slibning Neolitikum A40 X52 Keramik Sideskår Oldtid A48 X53 Keramik Sideskår Oldtid A135

15 X54 Keramik Sideskår Oldtid A151 Tegningsliste Tegning Målestok Type Beskrivelse Dato Tegner T1 1: 2000 Oversigtstegning Oversigtstegning over prøvegrøfter Anders Hartvig T2 1:20 Profiltegning Profiltegning af A Anders Hartvig Fotoliste 1 Urne Førromersk set fra vest AH 2 Urne Førromersk stenpakning i fladen. set fra Vest AH 3 Urne Førromersk fjernelse af øverste sten. set fra Øst AH 4 Top sten væk, og ornamenteret urne kan ses. Set fra Syd AH 5 Omridset af urnen efter fjernelse af sten set fra Vest AH 6 Stensat bund af Førromersk urne. set fra Syd AH 7 Urne A50 Førromersk i fladen. set fra Øst AH 8 Blik over feltet med søgegrøfter. set fra Sydvest AH 9 Urne førromersk i fladen. set fra Syd AH 10 Urne førromersk med stenpakning. set fra NV AH 11 Rækker af kogestensgruber. set fra Øst AH 12 Kogestensgrube A46 snittet set fra Nord AH

16 Bilag Tidstavle Tidstavle med de forskellige fund indplaceret. Rød for tuegravpladsen. Blå for bebyggelsen og kogestensgruberne og Grøn for det store midtsulehus(kæmpes Gård)

17 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv.

18 Staklade: Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Diemen: Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4- stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Fletværkshegn: Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Faskinehegn: Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Sadeltagshegn: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Hegnslade: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Toftehegn: Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Lægård: Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Fægård: Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscensdatering: Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse,

19 gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). Relativ og absolut En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- Datering: stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Typologi: Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Anders Hartvig Arkæolog

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29