Nr HAM 4662 Vollerup Øst IV, Ulkebøl sogn, Sb. 421

Transkript

1 HAM 4662 Vollerup Øst IV, Ulkebøl sogn, Sb. 421 Arkæologisk undersøgelse af et aktivitetsområde med gruber fra førromersk jernalder (ca. 500 f.kr.). Af Lisbeth Christensen Nr. 249

2 ISBN xxxx 2012 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Lone Frandsen og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer HAM 4662 Lokalitet Vollerup Øst IV Sogn Ulkebøl Sognebeskrivelsesnummer 421 Stednummer Herred Als Sønder Amt Sønderborg Kortnr I NØ Sagsnummer 06/ Kulturarvsstyrelsens journalnummer ,24.02/ MSJ-0055 Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 4 Målesystem og fixpunkt... 5 Metode... 5 Topografi... 5 Undersøgelsens resultat Litteratur Katalog Nummerliste... 8 Notater Tegningsliste Fotoliste digital Bilag 1 Oversigtsplan over udgravningen 2 Stolpehulsskemaer 3 Koordinatliste 4 Kontaktark af digitalbilleder 5 Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland, med udgravningens tidsmæssige indplacering 6 Ordliste over arkæologiske udtryk 3

4 Resumé Arkæologisk undersøgelse forud for parcelhusudstykning øst for Vollerup. Ved undersøgelsen blev der afdækket et aktivitetsområde med 4 gruber fra førromersk jernalder (ca. 500 e.kr.). Undersøgelsens baggrund Sønderborg Kommune ønskede at udstykke et område til parcelhusbebyggelse i udkanten af Vollerup. Ved prøvegravning af Vollerup Øst, etape II blev der prøvegravet et område på 10,5 ha. Inden for dette areal blev der udvalgt 5 lokaliteter, som skulle udgraves. HAM 3828, Vollerup Øst I, HAM 3984, Vollerup Øst I, HAM 4660, Vollerup Øst II, HAM 4661, Vollerup Øst III og HAM 4662, Vollerup Øst IV. Det er Vollerup Øst IV, HAM j.nr. 4662, der skal omtales her. Ved prøvegravningen var der blevet fundet et mindre aktivitetsområde med gruber, som indeholdt en del lerkarskår, som tilsyneladende kunne dateres til senneolitikum/ældre bronzealder ( f.kr.). Eftersom der ligger tre overpløjede gravhøje sb. 37 og sb ved Lambjergskovvej umiddelbart syd for arealet, måtte de tilhørende bopladser ligge et sted i området. Formålet med udgravningen var at undersøge, om der kunne udskilles hustomter i området samt indsamle daterende materiale fra gruberne. Museet havde tidligere undersøgt et område umiddelbart vest for udstykningsområdet og fundet et aktivitetsområde fra forskellige perioder af forhistorien, HAM j.nr Der var derfor stor sandsynlighed for, at anlægssporene ved HAM 4662 kunne være samtidige med dele af dette aktivitetsområde. Undersøgelsens data Undersøgelsen fandt sted i perioden 3/6-18/ Med deltagelse af: Udgravningsassistenterne Daglig leder Jørgen Andresen Andreas Skredsvik Ida Olsen Mag. Art. Lisbeth Christensen (leder) Gravemaskine: P. Moos EFTF. A/S, Nyrøjsvej 11, Lavensby 6430 Nordborg Udgravningen er betalt af: Sønderborg Kommune, Planafdelingen, Rådhuset, 6400 Sønderborg. Udgravningen er udført af: Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Bygherre: Sønderborg Kommune, Planafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg 4

5 Målesystem og fixpunkt Det anvendte målesystem er et retvinklet koordinatsystem med x-aksen voksende mod nord og y- aksen anbragt vinkelret på denne, voksende mod øst. Udgangspunktet for målesystemet er punktet 500/500. Der blev sat 5 jernrør (21-25) i koordinaterne 500/440, 510/460,510/480,490/480 og 500/500. Målesystemet blev fikseret af landmåler Egil Søby. Det anvendte koordinatsystem er opmålt i UTM 32 (ED 50). Som fixpunkt anvendtes jernrør 1 med DNN 8,50. Dagligt sigtelinieniveau: 500. Metode Ved undersøgelsesstart henlå store dele af området som græsmark. Der var blevet afsat et område på ca m2 omkring søgegrøfterne fra prøvegravningsfasen, som skulle undersøges. Søgegrøfterne var stort set blevet dækket til igen. Ved prøvegravningen var der indenfor området blevet fundet et aktivitetsområde med gruber. Aktivitetsområdet lå på en sydvendt skråning. Med gravemaskine med 3 m bred rabatskovl blev først den nordlige del af det afsatte felt på 2800 m2 afrømmet med gravemaskine. Her blev der kun afdækket nogle enkelte gruber. Det blev derfor besluttet i første omgang blot at afdække et N-S gående felt i en bredde af 10 m syd herfor. Da der kun fremkom en enkelt grube samt udkanten af en lavning i den sydlige del af udgravningsfeltet, blev der ikke foretaget yderligere muldafrømning. Samtlige fyldskifter blev tegnet i fladen med feltpantograf i målestoksforholdet 1:50. Gruberne blev snittet for at skaffe daterende materiale samt tegnet og beskrevet i snit. Muldlaget havde en tykkelse på mellem cm. Undergrunden bestod gult/mørkt gult, leret sand. Topografi Parcelhusudstykningen befinder sig sydøst for den nuværende landsby Vollerup. Undersøgelsesområdet ligger i et kuperet morænelandskab, hvor bebyggelsen er placeret på små, adskilte plateauer mod nord og vest. Vollerup Øst IV er placeret på et lille plateau mod nordøst. I den nordøstlige del af området ligger der desuden et eksisterende vandhul. Terrænet falder jævnt fra nord mod sydøst ned imod Lambjergskovvej. I den sydlige del af området har der ligget et tidligere vådområde med drænrør. Mod syd vest ved Grønnemosevej/Rojgårdvej ligger Pytgade å, hvor åen nu er rørlagt. Vådområdet ved HAM j.nr ligger i tilknytning til den rørlagte å. Undersøgelsens resultat Undersøgelsesområdet blev begrænset til blot at omfatte ca.800 m2. Der blev længst mod nord afdækket et aktivitetsområde med 4 affaldsgruber. Det var disse gruber, der blev fundet under prøvegravningen. Undersøgelsen viste dog, at gruberne ikke stammede fra senneolitikum/ældre 5

6 bronzealder, men skulle keramikdateres til førromersk jernalder ( ca. 500 f.kr.). Mod syd fandtes udkanten af et vådområde uden udsmidslag. Der blev her blot fundet nogle tilsyneladende recente rester af en hestekæbe. Aktivitetsområdet er muligvis samtidigt med jernalderhusene fra Vollerup Øst III, HAM j.nr samt dele af Rojgårdsvej, HAM j.nr Udgravningsfeltet set fra sydvest. Litteratur Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 81. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland. 6

7 Haderslev d. På museets vegne Museumsinspektør Lisbeth Christensen 7

8 Nummerliste Bl.a. randskår + pålagt liste fra grube Bl.a. randskår + pålagt liste fra grube Bl.a. randskår og pålagt liste fra grube 1 Grube fra prøvegravningsfasen 2 Grube fra prøvegravningsfasen 3 Grube fra prøvegravningsfasen 4 TO 5 Grube 5 TO 2 Grube 6 trækul Trækul fra grube 4 7 ler Skår fra grube 4 8 Rest af lavning 9 Grube/rest af lavning 10 knogler Del af hestekæbe fra grube/lavning 9 11 ler Uornamenteret sideskår fra grube 9 12 TO 2 Grube 13 TO 2 Grube 14 ler Skår fra grube ler ler Bl.a randskår fra grube ler ler Beklaskede sideskår fra grube br.ler Brændt ler fra grube trækul Trækul fra grube tand Dyretand fra grube br.ben Brændte knogler fra grube br.ler Brændt ler fra grube 5 24 trækul Trækul fra grube 5 25 ler Bl.a.randskår fra grube trækul Trækul fra grube br. Ben Brændt knogle fra grube 13 ubr, 28 ben Ubrændt knogle fra grube ler ler Skår fra grube ler Skår fra grube flint Flintafslag fra grube 3 8

9 Notater til beretning Anlæg Grube 4 I fladen: uregelmæssigt formet grube. Dybde indtil 60 cm. Se stolpehulsskema. Fund: trækul x 6, skår x 7. FE Grube 5 Gruben kunne ikke afgrænses i fladen, men løber sammen med gruberne Ikke beskrevet. Fund: brændt ler x 23, trækul x 24. Bl.a. randskår x 29. Datering: Førromersk jernalder. Grube 8 Uregelmæssigt formet fyldskifte. Ikke beskrevet. Fund: Ingen. Datering: Oldtid eller natur?. Grube 9 I fladen: nærmest oval grube. Kun få cm dyb. Ikke beskrevet. Fund: del af hestekæbe x 10, uornamenteret sideskår x 11. Datering: Hestekæben er formentlig recent. Grube 12 Gruben kunne ikke afgrænses i fladen, men løber sammen med gruberne 5 og 13. I snit: Grube med let rundede sider og rundet bund. Dybde: 50 cm. Lagbeskrivelse til gruberne 12-13, To-14. a) Gråsort, muldet, let leret sand med en del trækul og klumper af brændt ler. b) Sort, muldet, stærkt trækulsholdigt lag med skår. c) Mørkegråt ler, opblandet med gult undergrundsler. d) Mørkegråt ler med en del trækul. e) Som b, men med nogle ildskørnede sten. f) Mørkegråt, leret sand med en del trækul. Fund: bl.a. randskår x 17-18, brændt ler x 19. Trækul x 20, dyretand x 21 og brændte knogler x 22. Datering: Førromersk jernalder. Grube 13 Gruben kunne ikke afgrænses i fladen, men løber sammen med gruberne 5 og 12. 9

10 I snit: Grube med let rundede sider og rundet bund. Dybde: 80 cm. Lagbeskrivelse: se under grube 12. To-14. Fund: bl.a. randskår x og x 25. Trækul x 26 og dyreknogler x Datering: Førromersk jernalder. 10

11 11

12 Fotoliste FE Lille plateau med udgravningsfeltet til HAM 4662 Set fra SV 2 Udgravningsfeltet efter afrømning Set fra SV 3 Udgravningsfeltet efter afrømning Set fra syd 4 Udgravningsfeltet med aktivitetsområde med gruber Set fra SØ 5 Arbejdsfoto med udgravning af gruberne 5, 12 og 13 Set fra vest 6 Grube 4, set i snit Set fra nord 7 Fyldskifte 9 under udgravning Set fra SV 8 Recent hestekæbe fra fyldskifte 9 12

13 Bilag 1. 13

14 Bilag 2. 14

15 Bilag 3. 15

16 Bilag 4. 16

17 Bilag 5 17

18 Bilag 6. Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. 18

19 Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Stratigrafi: Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). Relativ og absolut En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- Datering: stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Typologi: Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 19