Teglgård (grund 31) Vonsild sogn, sb 42 MKH 1596 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Erling Mario Madsen 2013

Transkript

1 Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding MKH 1596 Teglgård (grund 31), Vonsild sogn, Sb. Nr. 42 Arkæologisk undersøgelse af et område på 990 m 2 på parcelhusgrund, hvorved der fremkom dele af aktivitetsområder fra ældre jernalder (500 f.kr 350 e.kr.). af Erling Mario Madsen Nr

2 Data Museet på Koldinghus journalnummer MKH 1596 Lokalitet Teglgård grund 31 Sogn Vonsild Sognebeskrivelsesnummer 42 Stednummer Herred Nørre Tyrstrup Amt Kolding Kortnummer 12.13III SØ Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til, hvilken originaltegning (To nummer), man kan genfinde anlægget på. x25 TO Fundnummer. Tal angivet med x foran angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand, det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 5 Målesystem og fixpunkt... 5 Metode... 6 Topografi og undergrund... 7 Undersøgelsens resultat... 9 Undersøgelsens betydning Litteratur Katalog Nummerliste Bilag 1 Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland med udgravningens tidsmæssige indplacering 2 Ordliste over arkæologiske udtryk 3 Stolpehulsskemaer 3

4 Resumé Arkæologisk undersøgelse af et i alt 990 m 2 stort område forud for anlæggelse af bolig ved Teglgård grund 31, (Matrikel: 2cu Vonsild By, Vonsild sogn; postadresse: Teglvænget 56), beliggende i den sydvestlige udkant af Vonsild, Kolding Kommune. Ved undersøgelsen afdækkedes et aktivitetsområde fra oldtiden. Herved fremkom i alt 11 arkæologiske fyldskifter dækkende over gruber og stolpehuller etc. Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen blev foranlediget af, at Kolding Kommune ønskede at byggemodne et område på 9,3 ha til parcelhusbyggegrunde. Området er omfattet af lokalplan , Kolding Kommune, og er beliggende i den sydvestlige udkant af Vonsild. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev udførte i juli 2007 prøvegravning af området. Prøvegravningen blev gennemført på baggrund af arkivalsk kontrol på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, hvor det blev vurderet, at der var stor sandsynlighed for, at man ved anlægsarbejdet ville påtræffe endnu ikke registrerede jordfaste fortidsminder. Indenfor lokalplanområdet er der ikke tidligere blev foretaget arkæologiske undersøgelser. Men omkring 500 m sydøst for gården Christiansminde (Vonsild sb. 3) fandtes der dog allerede i 1889 to urner, antageligt fra ældre romersk jernalder (0-70 e. Kr.). Yderligere lerkarsskår fra samme tid er desuden registreret omkring 750 m øst for undersøgelsesområdet ved gården Povlinesminde (Vonsild sb. 1). I forbindelse med skovplantning på den anden side af Vonsild Å, omkring m længere mod nord, har museet i 2005 desuden påtruffet et hus fra germansk jernalder (C-14 datering e.kr, kalib.) samt bopladsspor fra bronzealderen (Vonsild, sb. 40). Muligheden for at støde på hidtil ikke-registrerede boeller gravpladser var derfor til stede. Prøvegravningen blev gennemført af Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Ved prøvegravningen blev der i søgegrøfterne lokaliseret et større antal væsentlige jordfaste fortidsminder i form af en landsby fra ældre germansk jernalder ( e. Kr.). Desuden fremkom der gruber med keramik, som dateres til tidlig førromersk jernalder, periode Ia (efter Becker, ca f.kr.). Herved blev der isoleret et område på ca. 3,6 ha i den østlige del af lokalplansområdet samt en lille bakketop på1800 m 2 i den vestlige del, som ifølge museumsloven skulle undersøges inden anlægsarbejdets påbegyndelse. Set i lyset af forundersøgelsesresultatet, hvor to arkæologiske områder på ca. 3,6 ha og 1800 m 2 skulle udgraves, hvis de blev berørt af anlægsaktivitet, valgte bygherre, Daugaard Byg A/S, at revidere projektet således, at Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev kun udgravede et område på ca m 2, som udgjorde den del af vej- og kloaktracéerne, hvor der var påvist væsentlige jordfaste fortidsminder, som var beskyttet af museumslovens 27. 4

5 Dette medførte, at Daugaard Byg A/S kun skulle betale for den arkæologiske udgravning af vej- og kloaktracéerne. Når der senere blev solgt en parcelhusbyggegrund, skulle bygherren af den enkelte grund selv sørge for og bekoste, at grunden blev undersøgt af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev (dele af dette afsnit stammer fra prøvegravningsrapport HAM 4190 ved Silke Eisenschmidt). Undersøgelsens data De arkæologiske undersøgelser i felten blev gennemført i perioden 29 /01 01 / Udgravning er udført af: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Med deltagelse af: Hans Christian Petersen, assistent Leif Christensen, assistent Erling Mario Madsen, Cand. Mag., (leder) Opmålinger og oversigtsplaner: Tomas Hunniche (landmåler) Udgravning er betalt af: Nicolai Skov Maskinkraft: Poul Clausen A/S Aut. Kloakmester Oksbølvej, 22, 6100 Haderslev Målesystem og fixpunkt Udgravningsprojektet ved Teglgård i 2008 bestod af flere felter i form efter de vej- og kloaktracéer, samt de grunde, som med tiden skulle udgraves. Da der var store områder som senere skulle udgraves i mindre parceller, prioriterede Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, at det ville være det gunstigste at lave et overordnet målesystem for hele det arkæologiske område ved Teglgård forud for udgravningen, således at det overordnede målesystem for det kommende puslespil ved Teglgård ville passe sammen. Museets daværende landmåler Egil Søbye lavede et grid over oversigtstegningen over hele området i felter på 20 X 10 m, hvor alle felter inden for de arkæologiske områder blev forudnummereret, begyndende med felt nr. 101 og slttende med nr Undersøgelsen af grund 31 indbefattede et område på tegningsnumrene 218, 219, 220, 226, 227, 228, 234, 235 og 236 på ca. 990 m 2. 5

6 Udgravningsfeltet januar Byggemodningsområdet Teglgård ved Vonsild. Det arkæologiske område er farvet grønt. Over oversigtstegningen er der lavet et grid, som i det arkæologiske område er forudnummereret. De hvide områder er de områder, som er blevet udgravet. Målesystemet er et retvinklet koordinatsystem med x-aksen stigende mod øst og y-aksen mod nord. Udgravningsfeltet var indmålt og fikseret forud for udgravningen ved hjælp af museets GNSS Trimble R8 (Global Navigation Satellit System) og georefereret i GIS-programmet MapInfo, og blev derfor afsat i området af museets landmåler Tomas Hunniche med præcisions-gps. 6

7 Metode Ved den arkæologiske undersøgelse blev feltet fladeafdækket med gravemaskine udstyret med en 2,5 meter bred rabatskovl. Fladen renskovledes fortløbende. Gravemaskinen afdækkede feltet fra øst til vest, således at jorden blev deponeret på henholdsvis den nordlige og den sydlig side af feltet. Gravemaskinen rømmer muldlaget væk og HCP renskovler. Feltet med alle fyldskifter blev herefter målt op, registreret og indtegnet i fladen med præcisions-gps/robotstation. En arbejdsplan i målestoksforhold 1:50 blev udskrevet og anvendt som arbejdsredskab under udgravningsfasen. Under selve udgravningsfasen blev anlæg nummereret samt justeringer i planen foretaget på Map-info. Alle fyldskifterne blev snittet med skovl/spade, målt og beskrevet i profil i målestoksforhold 1:20 på stolpehulsskemaer eller alternativt tegnet og beskrevet særskilt. Alle registrerede fyldskifter blev efterfølgende tømt for at fremdrage så meget daterende materiale som muligt. Fund blev hjemtaget til museet. Der blev taget fotos af feltet undervejs og desuden taget detailfotos af udvalgte anlæg. Topografi og undergrund 7

8 Undersøgelsesområdet ligger i et kuperet ungmorænelandskab med overvejende moræneler. Det ligger øst for Hovedopholdslinjen, der under Weichsel-ismasserne blev overskredet under den sidste istid, og som i den sydlige del af lokaliteten dog er dækket af diluvialsand (Dks. jordbundskort M. 1: ). Jordbundskort over det sydlige Jylland. Den røde pil viser lokalitetens beliggenhed. Lokalplanområdet er afgrænset mod vest af et læhegn og Vonsild Å. Mod nord af Teglgården og Delken og mod øst og syd af Hoppesvej. Topografisk set udgør undersøgelsesområdet den vestlige del af en aflang markant forhøjning, som strækker sig fra Kolding i nord til Hoppeshuse mod syd og som mod øst er afgrænset af Dalby Møllebæk. Indenfor lokalplansområdet falder terrænet markant fra 53 m DNN i den østlige del til 44 m DNN i den vestlige del langs Vonsild Å. Lokalplansområdet kan topografisk inddeles i fire områder: Det nordøstlige hjørne udgør en lille bakketop med stiv moræneler. Den er afgrænset mod syd fra den sydøstlige del af et mindre lavområde. Den sydøstlige del er et plateauagtig forhøjning bestående af sandjord. I den sydøstlige del af undersøgelsesområdet falder terrænet forholdsvis jævnt mod vest til et større lavområde. I den nordøstlige del falder terrænet meget stejlt mod Vonsild Å. Vonsild Å udmunder via Seest Mølleå og Kolding Å i Kolding Fjord. Lokaliteten umiddelbart sydøst for Teglgården. Undergrunden beståri overvejende af gul-brunt, ret stift ler. Muldjorden var med cm ikke specielt tyk. Heller ikke i lavningerne var muldlaget meget tykkere. Udover de tre nævnte jernalderlokaliteter (Vonsild sb. 1, 3, 40) er der ikke registreret mange fortidsminder i området. Endnu en jernalderlokalitet (Vonsild sb. 41), som dateres til yngre romersk jernalder 8

9 ( e. Kr.) og som dermed kun er lidt ældre end den nyfundene boplads, har museet i 2006 undersøgt øst for Vonsild, omkring 1,5 km øst for undersøgelsesområdet. En gruppe med gravhøje fra yngre stenalder har ligget 2 km øst for prøvegravningen og bopladser fra ældre stenalder fandtes ved Svanemose 2,3 km mod vest (dele af dette afsnit stammer fra prøvegravningsrapport HAM 4190 ved Silke Eisenschmidt). Undersøgelsens resultat Det arkæologiske undersøgelsesområde androg 990 m 2. Feltet var beliggende på et plateau i den midterste del af det arkæologiske område og gav følgende resultat: Dele af et aktivitetsområde bestående af tre kogestensgruber, bopladsgruber og stolpehuller. Feltet ligger umiddelbart vest for et gårdsanlæg fra yngre romersk ældre germansk jernalder (ca e.kr.) og syd for et andet gårdsanlæg fra samme periode. I den nordlige og østlige del af feltet grænser blev der under de tidligere udgravninger afdækket spor efter et vådområde med kulturlag. Her var der under den tidligere udgravning blevet fundet jernalder-keramikskår. Tv: Udgravningsplan fra 2008 over den midterste del af byggemodningsområdet ved Teglgård. Herunder: Grund 31 (Matr 2cu Vonsild By) markeret med stiplet lilla linie, samt oversigtsplan over de fundne anlæg. 9

10 Kogestensgruber: Kogestensgruber er jordovne og forekommer tit på bopladser fra oltiden, især i bronze- og jernalderen (1.700 f.kr.-750 e.kr.). I grubens bund ses ofte et sort trækulslag fra det bål, der har opvarmet et lag af håndstore sten. På stenene har man lagt sin steg. Den har nok været indpakket i blade el. lign. for at beskytte kødet mod den kraftige varme - og ikke mindst den græstørv eller jord, der er brugt til at dække gruben til for at holde på varmen. Efter nogle timer er maden gennemstegt og klar til servering. Kogestensgruberne kan også have været brugt til at markere sit område - eller som en del af religiøse aktiviteter, som de kendes fra bronzealderens lange rækker af kogestensgruber. Bopladsgruber: I bopladsgruber kan man finde mange ting og efterladenskaber fra tiden, hvor gruben er gravet og fyldt op igen. Alt sammen med til at kunne bestemme, hvilken periode gruben er fra. Profiltegning af grube A1166. Leif og HCP i færd med gravningen af grube A1166, mens Erling derefter tegner og beskriver den. Beskrivelse af keramik: På udgravningen blev der fundet en mængde keramik i kulturlaget og enkelte af gruberne, hvoraf en større udvalgt mængde blev hjembragt. Med keramikken har man mulighed for at datere gruberne på aktivitetsområdet. 10

11 Keramikken tolkes til at være fra førromersk jernalder (500 f.kr. 50 f.kr.). Der er tale om både rand- og sideskår. Typisk for førromersk jernalders keramik er, at den er fin og velformet, og at mangfoldigheden af funktionsbestemte former forøges. Randskår. Mundingsranden på kar i førromersk jernalder (500 f.kr 50 f.kr.) er ofte tynd og lige afskåret. Undersøgelsens betydning. En arkæologisk undersøgelse, som den der her er foretaget ved Teglgård, er i ordets bogstaveligste forstand som at løfte en flig af et gulvtæppe. Ved at skrælle muldlaget af på et område kan man være heldig at få et lille indblik i dele af vor forhistorie. Disse undersøgelser skyldes ofte nødudgravninger forud for forskellige anlægsprojekter. Ofte finder man ingen spor efter vore forfædre. Men ind imellem fremkommer der, som ved dette bygningsprojekt, interessante spor, som giver en masse vigtige detaljer til billedet af det forhistoriske kulturlandskab i området omkring den sydvestlige udkant af Vonsild. Selve stednavnet antyder, at der har foregået aktiviteter i området fra jernalderen og frem. Vonsild betyder sandsynligvis Odins høj. Ældre udgaver af navnet var bl.a. i år Odenschulde, i år Odenssyld, i år 1490 Vodenshyldh, i år Wonsilt osv. Forleddet er gudenavnet Odin på dansk eller Wotan på tysk. Efterleddet betyder enten en mindre bakke eller en tømmerbygning, et gudehus af træ eller tribune, en forhøjning, hvorpå gudebilledet er opstillet. Selve resultatet af udgravningen på grund 31 må siges at være beskedent. Men resultatet kan dog være med til at give et helhedsbillede af det meget gode og velbevarede fund af en jernalderbebyggelse fra germansk jernalder (350 e.kr 800 e.kr.), som er fundet på lokaliteten. Kulturlandskabet: Jernalderlandsbyen har antageligt bestået af mindst to rækker gårde, som har ligget på højdedraget parallelt med Vonsild Å. Landsbyen fortsætter formentlig længere mod øst og syd for lokalplansområdet. Huset, som er fundet i forbindelse med skovrejsning på den anden side af Vonsild Å ved Malkestedgård (Vonsild sb. 40), er samtidig med bebyggelsen fra Teglgård. Det tyder på, at landsbyen har strakt sig endnu længere mod nord. 11

12 Den tilhørende gravplads har muligvis ligget syd for lokalplansområdet ved Christiansminde, hvor der tidligere er fundet en urnegrav. Landsbyen har måske kun bestået i en generation. Forgængerlandsbyen fra yngre romersk jernalder har antageligt ligget langs Dalby Møllebæk, omkring 1-1,5 km længere mod øst (Vonsild sb. 41). Økonomi: Med fundet af kogestensgruber er der tegn, som indikerer en mulig fremstilling af fødevarer. I gruben blev der fundet et keramikskår, der kan stamme fra dele af et kar, som kan have været anvendt til opbevaring af fødevarer. Med hensyn til metoden, udgravningen foregik ud fra, var det ikke muligt at foretage indsamling af fosfatprøver på større flader eller af hele gårdsanlæg, i det der ikke blev fritlagt hele gårdsanlæg. Fosfatkartering af bopladsområder kan i heldige tilfælde give værdifulde bidrag til forståelsen af bopladsernes måde at organisere sig på. Områder med relativt forhøjede fosfatværdier kan således afspejle det sted, hvor man har haft møddingen liggende, områder i husene, hvor husdyrene har været opstaldet eller områder på gårdspladsen, hvor dyrene kan have gået i en fold etc, ligesom andre af bopladsens aktivitetsmønstre i heldige fald kan afspejles i de skygger, som en fosfatkartering vil producere. I de senere år har Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev systematisk gennemført fosfatkartering af udvalgte og egnede lokaliteter med henblik på at forøge vores indsigt i netop disse aspekter af de forhistoriske måder at organisere sig på lokalt. Således kan der ved Teglgård være gået vigtige informationer tabt. Erling Mario Madsen Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Litteratur. Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Hvass, Lone 2001: Oldtiden i Danmark. Jernalderen. Sesam Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. Gyldendal

13 Katalog Nummerliste Anlægsliste: Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Tegn. A1160 Kulturlag Udsmidslag Førromersk Jernalder T227,T235 A1161 Grube Koge /ildgrube Førromersk Jernalder T235 A1162 Grube Koge /ildgrube Førromersk Jernalder T219 A1163 Grube Grube Jernalder T219 A1164 Grube Koge /ildgrube Førromersk Jernalder T227 A1165 Grube Grube Jernalder T227 A1166 Grube Grube Jernalder T219 A1167 Stolpehul Stolpehul Jernalder T235 A1168 Stolpehul Stolpehul Jernalder T234 A1169 Stolpehul Stolpehul Jernalder T234 A1170 Grube Grube Jernalder T235 A1171 Dyrkningsspor Agerryg Middelalder T218,T226,T 234 A1172 Dyrkningsspor Agerrene Middelalder A1173 Naturfænomen Nedsivningsfænome n Udateret A1174 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A1175 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A1176 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A1177 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A1178 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A1179 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A1180 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A1181 Naturfænomen Naturfænomen Udateret A1182 Vandteknisk anlæg Dræn Udateret A1183 Naturfænomen Naturfænomen Udateret 13

14 Fundliste: Fund Materiale Genstand Datering Anlæg 2250 Keramik / oldtid Keramik diverse Førromersk Jernalder 2251 Keramik / oldtid Keramik diverse Førromersk Jernalder 2252 Keramik / oldtid Keramik diverse Førromersk Jernalder 2253 Keramik / oldtid Keramik diverse Førromersk Jernalder A1160 A1163 A1166 A Flint Ildskørnet Oldtid A Sten Kværnsten: ligger Førromersk Jernalder 2256 Sten Knusesten Førromersk Jernalder 2257 Knogle/tak/tand Brændte ben Førromersk Jernalder 2258 Flint Flint udskilt fra fund x2250 Førromersk Jernalder A1160 A1160 A1160 A

15 Tegningsoversigtsliste: Tegning Målestok Type Anlæg Dato Tegner 45 1:20 Profiltegning Erling Madsen 46 1:20 Profiltegning Erling Madsen 218 1:50 Plantegning A Tomas Hunniche 219 1:50 Plantegning A1162,A1163,A Tomas Hunniche 220 1:50 Plantegning Tomas Hunniche 226 1:50 Plantegning A Tomas Hunniche 227 1:50 Plantegning A1160,A1164,A Tomas Hunniche 228 1:50 Plantegning Tomas Hunniche 234 1:50 Plantegning A1168,A1169,A :50 Plantegning A1160,A1161,A 1167,A Tomas Hunniche Tomas Hunniche 236 1:50 Plantegning Tomas Hunniche 15

16 Fotoliste: Billed Motiv Filmtype Dato Fotograf 70/47 Muldafrømning, HCP digitalt foto Erling Madsen 70/48 Leif, finder en kogestensgrube digitalt foto Erling Madsen 70/49 HCP finder keramik digitalt foto Erling Madsen 70/50 HCP og Leif finder keramik 70/51 HCP og Leif finder keramik digitalt foto Erling Madsen digitalt foto Erling Madsen 70/52 Randskår digitalt foto Erling Madsen 70/53 Graveske og keramik digitalt foto Erling Madsen 70/54 Feltet digitalt foto Erling Madsen 70/55 Feltet digitalt foto Erling Madsen 70/56 Feltet digitalt foto Erling Madsen 70/57 HCP og Leif graver grube digitalt foto Erling Madsen 70/58 Leif graver grube digitalt foto Erling Madsen 70/59 Leif graver grube og der pumpes for vand digitalt foto Erling Madsen 70/60 Erling beskriver digitalt foto Erling Madsen 70/61 Oversvømmet digitalt foto Erling Madsen 16

17 17

18 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning f.eks. ler eller sand, til udførelse af et bestemt arbejde f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. 18

19 Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Staklade: Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Diemen: Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4 stolpeanlæg, 6 stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 19

20 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL datering eller OSL datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, 20

21 gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X aksen er orienteret mod øst og Y aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 21

22

23

24