SU 1 51 Gratis vaccination mod lungebetændelse til kommunens ældre borgere SU 2

Transkript

1 Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling SU 1 51 Analyse af træningsområdet med sigte på mulige effektiviseringstiltag SU 2 51 Tilbud om kørsel til genoptræning efter 86 i Serviceloven bortfalder SU 3 51 Implementering af indsatser, der kan nedbringe udgifterne til kommunal medfinansiering SU 4 51 Reduktion i puljemidler til indsatser efter kommunale forløbsprogrammer SU 5 52 Reduktion af projektmidler til Det nære Sundhedsvæsen SU 6 52 Indkaldeinterval for statusundersøgelser i Børne- og ungdomstandplejen øges SU 7 52 Sundhedsplejens behovsbesøg i familier med særlige udfordringer reduceres I alt Forslag til driftsønsker Nr. Politikområde Bestilling SU 1 51 Gratis vaccination mod lungebetændelse til kommunens ældre borgere SU 2 Informationskampagne om muligheden for vaccinationer mod helvedesild, lungebetændelse, 51 meningitis og flåter SU 3 51 Midler til implementering af årlig kommunal sundhedsuge i uge SU 4 52 Psykologhjælp til unge I alt Budget

2 Forslag til budgetreduktioner: Forslag til budgetreduktion Titel: Analyse af træningsområdet med sigte på mulige effektiviseringstiltag Politikområde: 51 Sundhed Nr.: SU 1 Servicereduktion X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Effektivisering X kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Om træningsområdet På Sundheds- og Rehabiliteringscenteret Louiselund leverer gruppen af trænende terapeuter genoptræning til kommunens borgere. Terapeutgruppen består af i alt 23 terapeuter, både ergoterapeuter og fysioterapeuter, der samlet dækker over følgende fagteams: Børn, cancer, geriatri, håndkirurgi, neuro, ryg, skulder, underekstremiteter, samt træning på de midlertidige pladser. Derudover er der også tilknyttet en diætist. Formål med analysen Forud for budgetlægningen for har administrationen ønsket at gennemføre en analyse af træningsområdet. Analysen har det overordnede formål at skabe indsigt i opgaveløsningen og driften med henblik på at anvise forbedrings- og effektiviseringspotentialer, samt komme med konkrete handlemuligheder til at indfri disse. BDO s overordnede vurdering Det er BDO s erfaring, at træningsområdet på tværs af kommuner rummer en kompleks og sammensat opgaveportefølje, der omfatter et varierende omfang af ydelser indenfor en række paragrafområder. Træningsområdet i Hørsholm Kommune indeholder stort set alle ydelser inden for træning, samt nogle ydelser inden for sundhedsfremme. BDO hæfter sig ved, at træningsenheden har nogle gode fysiske rammer, hvor særligt den tætte tilknytning til de midlertidige pladser vurderes at være hensigtsmæssig og rumme mange fordele. Det er BDO s vurdering, at træningsenheden generelt er effektivt drevet, og at der løbende har været arbejdet med mange af de elementer, der har betydning for en hensigtsmæssig og effektiv afvikling af driften. Resultater af analysen BDO har i analysen identificeret følgende mulighed for at reducere udgifterne på træningsområdet: 1

3 1) Konvertering af individuel træning til holdtræning: kr. BDO har beregnet det økonomiske potentiale for Hørsholm Kommune forbundet med konvertering af individuelle træningsforløb til mere holdtræning. Såfremt Hørsholm Kommune i gennemsnit kan konvertere én individuel træning til én holdtræning for halvdelen af borgerne ( 140-forløb og 86.1-forløb ex. Midlertidige pladser i alt 1.150), har BDO beregnet et økonomisk potentiale på ca kr. årligt, mens det økonomiske potentiale stiger til ca kr. årligt, hvis Hørsholm Kommune i gennemsnit kan lykkes med at konvertere én individuelle træning til én holdtræning for hver borger ( 140-forløb og 86.1-forløb ex. Midlertidige pladser). Potentialet er baseret på, at en terapeut på holdtræning i gennemsnit kan udføre træning for 3,5 borgere, mens en terapeut til individuel træning kun har en borger. Dette frigør ca. 22 minutters træningstid pr. genoptræningsforløb inkl. dokumentation. Baseret på aktivitetsniveauet for 2017 frigøres dermed ca terapeuttimer årligt. Baseret på en direkte tid med borger på 54,7 %, ifølge tidsregistreringen, har en terapeut ca. 825 timer årligt, hvorfor frigørelsen af ca terapeuttimer svarer til omkring 0,25-0,5 årsværk eller ca kr. årligt. Forudsætninger for realisering af forslaget: Det er en forudsætning, at det er muligt at konvertere det omfang af individuelle træningsforløb til holdforløb, som BDO vurderer. Konsekvenser for borgerne: I de tilfælde hvor borgerne modtager træning på hold fremfor individuelle træningsforløb vil borgerne vil opleve mindre grad af terapeuttid. Det kan i højere grad blive nødvendigt at blande diagnosegrupper på samme hold, da volumen ikke er så stor indenfor nogle diagnoser grundet Hørsholm Kommunes størrelse. Forløbene vil således ikke være lige så diagnosespecifikke og målrettet den enkelte som tidligere. Det kan for nogle borgere betyde, at de må tilbydes længere træningsforløb. Konsekvenser for personale: Reduktionen sker på lønninger, der vil derfor være en nednormering i træningsenheden. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+)

4 Nettoreduktion

5 Forslag til budgetreduktion Titel: Tilbud om kørsel til genoptræning efter 86 i Serviceloven bortfalder Servicereduktion X Effektivisering e Politikområde: Nr.: 51 Sundhed SU 2 Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Nuværende budget er samlet set på 1,389 mio. kr. for kørsel til 86 og 140. Heraf udgør kørsel til 86 i alt kr. årligt. Nærmere beskrivelse af forslaget: Det kommunale tilskud til kørsel til genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og 2 bortfalder og borgerne vil fremover selv skulle sørge for transport til denne type genoptræning. Det er Nordsjællands Brandvæsen, der varetager kørslen på nuværende tidspunkt. Borgere, der henvises til genoptræning efter Sundhedslovens 140, vil fortsat få bevilget kørsel, da det er lovpligtigt at tilbyde dette. Som ordningen fungerer i dag, er der delvis brugerbetaling for kørsel til genoptræning efter 86 i Serviceloven. Omfanget af brugerbetalingen afhænger dog af, om borgeren modtager genoptræning efter 86 stk. 1 eller 86 stk. 2. Borgere, der genoptræner efter stk. 1, betaler i dag 341 kr. pr. måned for kørsel til genoptræning 1 gang om ugen og borgere, der træner efter stk. 2, betaler 205 kr. pr. måned for kørsel 1-2 gange om ugen. Det er muligt at benytte sig af Movias tilbud om Flextur eller Flexhandicap (for bevægelseshæmmede). Ordningerne koster, udover et årligt gebyr på 300 kr., en grundtakst på 24 kr. pr. tur for Flexhandicap, som dækker 5 km. Og en grundtakst på 36 kr. for Flextur, der dækker 10 km. Køres der udover hhv. 5 og 10 km påregnes en km-takst oveni grundtaksten. Forudsætninger for realisering af forslaget: Den del af aftalen med Nordsjællands Brandvæsen, der vedrører kørsel til 86 stk. 1 og 2., skal opsiges, hvorfor forslaget først vil kunne effektueres fuldt ud i Flextur/flexhandicap er en aktivitetsbestemt ordning, som kommunen betaler til. Stiger andelen af borgere, der benytter sig af ordningen, vil det kunne betyde en afledt stigning i udgifter til ordningen i Vej og Park. 4

6 Konsekvenser for borgerne: Bortfalder tilbud om kørsel til 86 stk. 1 og 2 efter Serviceloven, vil borgere, der træner efter denne paragraf, fremadrettet selv skulle sørge for transport. Som beskrevet ovenfor er det muligt i stedet at anvende Movias flextur/flexhandicap. Flexhandicap ordningen skal visiteres af kommunen, og der er en begrænsning på 104 ture pr. år. Anvender borgerne en stor andel af deres årlige kørsler til genoptræning, vil det dermed kunne begrænse dem i deres øvrige liv. Konsekvenser for personale: Forslaget har ingen personalemæssige konsekvenser. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Nettoreduktion

7 Forslag til budgetreduktion Titel: Implementering af indsatser, der kan nedbringe udgifterne til kommunal medfinansiering Politikområde: 51 Sundhed Nr.: SU 3 Servicereduktion Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Effektivisering X kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Ny model for medfinansiering og finansiering af sundhedsområdet I relation til den kommunale medfinansiering og finansiering af sundhedsområdet trådte der den 1. januar 2018 nye ændringer i kraft. Formålet er at skabe øget gennemsigtighed og budgetsikkerhed, samt øge kommunernes incitament for forebyggelse. Ændringerne medfører blandt andet, at der nu er aldersdifferentieret medfinansiering på det somatiske område. Det betyder, at taksten stiger for 0-2 årige, samt for 65+ årige, men falder for 3-64-årige. Da Hørsholm Kommune har en stor andel af ældre borgere, forventes det, at ændringerne vil betyde en merudgift på ca. 8-9 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Fokus på indlæggelser, der kunne være forebygget Der har de seneste år været stort fokus på forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere. Siden 2013 har Hørsholm Kommune ligeledes arbejdet på at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser blandt denne målgruppe. Det er især nedre luftvejssygdom (KOL og lungebetændelse) samt brud, de ældre borgere indlægges med. Hørsholm Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering for ældre borgere Hørsholm Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering af sundhedsområdet er i 2018 budgetteret med ca. 98 mio. kr. I 2017 udgjorde Hørsholm Kommunes udgifter til somatiske indlæggelser blandt 80+ årige ca. 10 mio. kr. pr. år (for ca indlæggelser). Heraf udgjorde 2 mio. kr. udgifter til forebyggelige indlæggelser. Forebyggelige indlæggelser (hos 65+ årige) udgjorde en udgift på 3,7 mio. kr. Heraf var næsten 2 mio. kr. udgifter til indlæggelser i forbindelse med nedre luftvejssygdom (primært lungebetændelse og KOL), samt brud. Næsten kr. var udgifter i forbindelse med indlæggelser med blærebetændelse og dehydrering. Administrationen har i forbindelse med en analyse af udgifterne til den kommunale medfinansiering set på mønstre i blandt andet Region Hovedstadens publikationer, der 6

8 viser udviklingen i indlæggelser. Administrationen har to anbefalinger til indsatser, der på sigt vil kunne nedbringe udgifterne til kommunal medfinansiering. Begge indsatser forudsætter en investering inden for områderne faldforebyggelse og plejecenterlægeordningen. Indsats 1 Fokus på forebyggelse af fald Hver tredje over 65 år, og hver anden over 80 år, falder mindst en gang om året. Ældre der er faldet én gang, vil have 2-3 gange øget risiko for at falde igen inden for et år. Hvert fald indebærer en risiko for at komme til skade. Studier viser fx, at 95 % af hoftebrud hos ældre skyldes fald, at 42 % ikke vender tilbage til deres tidligere funktionsniveau, at 35 % ikke er i stand til at gå selvstændigt, og at 20 % inden for et år vil bo på plejehjem. Antallet af faldulykker stiger desto ældre befolkningen bliver. De udløsende faktorer er ofte faldende muskelstyrke, dårlig balance og ernæringstilstand. Faldrelaterede skader er associeret med øget dødelighed, nedsat mobilitet, reduceret social kontakt og tab af funktionsevne. Ældres faldulykker er således en væsentlig udfordring både på det menneskelige plan og samfundsøkonomisk. Sundhedsstyrelsen publicerede i 2017 en håndbog til forebyggelse på ældreområdet. Heri beskrives en række anbefalinger til, hvorledes kommunerne kan sætte fokus på faldforebyggelse, samt motivere borgere, der er i risiko for at falde, til at deltage i faldforebyggende indsatser (Læs mere om dokumentationen bag faldforebyggelse her: 9AB27.ashx). Sund By Netværket har i 2016 ligeledes udgivet en række anbefalinger til en god kommunal model for faldforebyggelse. Heri dokumenteres det ligeledes, at faldforebyggelse har en positiv effekt. Læs mere om anbefalingerne her: Forslaget indebærer, at der ansættes en terapeut, der har fokus på faldforebyggelse i kommunens hjemmeplejedistrikter og på plejecentrene. Faldforebyggelsesterapeuten vil være ansvarlig for at implementere gældende anbefalinger og evidens indenfor for faldforebyggelse. Det kan fx være procedurer for samarbejde omkring faldforebyggelse, kvalitetssikring, fokus på tidlig opsporing mm. Indsatsen forudsætter en investering på kr. i 2019 og de efterfølgende år. Indsats 2 Plejecenterlægernes sundhedsfaglige rådgivning øges I september 2016 indgik stat, kommuner, region og PLO en aftale, der betyder, at beboere på plejecentre får tilbud om at blive tilmeldt en læge, der er fast knyttet de enkelte plejecentre. Formålet med ordningen er bedre behandling og pleje, færre forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, samt bedre medicinhåndtering. Hørsholm Kommune startede i 2017 ordningen op med fast tilknyttede læger på Sophielund og Breelteparken. I 2018 indføres ordningen på Margrethelund og Louiselund. Som en del af SATS-puljen får kommunerne i opstartsperioden

9 midler til at honorere plejecenterlægerne for generel sundhedsfaglig rådgivning af personalet på plejecentrene. I praksis går det ud på, at plejecenterlægerne rådgiver personalet om relevante temaer, når de er ude hos borgerne. Det er fx forebyggelse af blærebetændelse, tryksår, behandling af inhabile borgere og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser af demente borgere. SATS-puljemidlerne tildeles kommunerne via bloktilskudsnøglen og Hørsholm Kommune modtager i 2018 og 2019 knapt kr. til honorering af lægerne i forbindelse med, at lægerne yder generel sundhedsfaglig rådgivning. Midlerne udløber efter Administrationen foreslår, at ressourcerne til at honorere de fast tilknyttede plejecenterlæger øges til det dobbelte ved at supplere bloktilskuddet med kr. i 2019 og derefter afsætte kr. årligt i årene frem, når bloktilskuddet stopper. Dette vil fremadrettet medføre mere tid til at rådgive plejepersonalet, samt betyde, at ordningen med den generelle sundhedsfaglige rådgivning ikke stopper, når midlerne udløber efter Herunder skitseres, hvor meget sundhedsfaglig rådgivning, der er ressourcer til på de fire plejecentre i den nuværende model, samt hvorledes det vil se ud i en ny model, hvor ordningen opjusteres: Plejecenter Antal plejeboliger Nuværende model: Antal timer til rådgivning pr. måned Sophielund Breelteparken Margrethelund Louiselund 90 2,5 5 I alt 234 7,5 15 Ny model: Antal timer til rådgivning pr. måned Forudsætninger for realisering af forslaget: Begge indsatser forudsætter en investering forud for, at budgetreduktionen vil kunne indfries. Da der er tale om indsatser, der skal implementeres, før de har afledt effekt på den kommunale medfinansiering, kalkuleres der ikke med fuld effektuering af besparelsespotentialet i Det er ligeledes en forudsætning, at de nye tiltag, der implementeres, har den forventede effekt og påvirkning af den kommunale medfinansiering. Det er desuden en forudsætning for forslaget om at opnormere ressourcerne til den sundhedsfaglige rådgivning på plejecentrene, at de praktiserende læger, der er fast tilknyttet plejecentrene, indvilger i at yde mere generel sundhedsfaglig rådgivning, end de gør i dag. De praktiserende læger har dog allerede udtrykt ønske om, at mulighederne for at yde den sundhedsfaglige rådgivning blev øget. 8

10 Konsekvenser for borgerne: Det er forventningen, at de to indsatser vil kunne forebygge indlæggelser relateret til forebyggelige diagnoser. I Region Hovedstadens publikation, der viser udviklingen i indlæggelser, samt årsagerne til indlæggelser, ligger Hørsholm Kommune i den høje ende, hvad angår indlæggelser, forårsaget af forebyggelige diagnoser som knoglebrud, tryksår og blærebetændelse, når der sammenlignes med regionens øvrige kommuner. Det er således forventningen, at det især vil være på disse områder, borgerne oplever det øgede fokus. Konsekvenser for personale: Forslaget har ikke personalemæssig konsekvenser. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Nettoreduktion

11 Forslag til budgetreduktion Titel: Reduktion i puljemidler til indsatser efter kommunale forløbsprogrammer Politikområde: 51 Sundhed Nr.: SU 4 Servicereduktion x Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Effektivisering e kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: I forbindelse med budgetaftalen for fik Sundhedsudvalget tilført puljemidler til at støtte indsatser, der er tiltænkt som fastholdelsestilbud, efter at borgerne har gennemført et kommunalt forløbsprogramtilbud. I alt blev der tilført kr. årligt fra 2018 og frem. Forudsætninger for realisering af forslaget: Ingen. Konsekvenser for borgerne: Målgruppen er borgere, der har gennemført et tilbud under forløbsprogrammerne for kronisk sygdom. Forslaget vil medføre, at der ikke er mulighed for at støtte økonomisk op om nye tilbud eller nye projekter i det omfang, det er tiltænkt i budgetaftalen for Konsekvenser for personale: Da der er tale om puljemidler til opstart af nye projekter og indsatser, har forslaget ikke personalemæssige konsekvenser. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Nettoreduktion

12 Forslag til budgetreduktion Titel: Reduktion af projektmidler til Det nære Sundhedsvæsen Politikområde: 52 Børn og unges sundhed Nr.: SU 5 Servicereduktion Effektivisering X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Udviklingsplanen for Det nære Sundhedsvæsen har i 2018 i alt et budget på ca kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Udviklingsplanen for Det nære Sundhedsvæsen indeholder i alt 10 projekter, som alle har til formål at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Projekterne fordeler sig med 7 indsatser på børn- og ungeområdet og 3 indsatser på voksen-og ældreområdet. Alle projekter er igangsat foråret Ved evaluering af projekterne primo 2018 må det konstateres, at 2 af projekterne Ungecafe for sårbare unge og Socialpsykiatrisk akuttelefon ikke lever op til forventningerne, idet de kun er benyttet af meget få borgere og dermed ikke opfylder målene for indsatsen. Udgiften til disse 2 projekter andrager 0,5 mio.kr. Forudsætninger for realisering af forslaget: Ingen udover den konsekvens, at Sundhedsudvalget sammenlagt vil have færre midler til forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer indenfor Det nære Sundhedsvæsen. Konsekvenser for borgerne: Konsekvensen for lukning af den Socialpsykiatriske akuttelefon vil være, at psykisk sårbare borgere ikke vil få tilbud om anonym psykisk førstehjælp alle ugens dage. Konsekvensen for lukning af Ungecaféen for sårbare unge vil være, at de unge ikke har et socialt tilbud, hvor de anonymt kan henvende sig, skabe fællesskaber og netværk med det formål, at forebygge yderligere mistrivsel hos de unge. Konsekvenser for personale: De personalemæssige konsekvenser vil være minimale, da bemandingen af den Socialpsykiatriske akuttelefon købes i en samarbejdskommune, og den Socialpsykiatriske akuttelefon andrager 4/5 af råderumsforslaget. 11

13 Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Nettoreduktion

14 Forslag til budgetreduktion Titel: Indkaldeinterval for statusundersøgelser i Børne- og ungdomstandplejen øges Politikområde: 52 Børn og unges sundhed Nr.: SU 6 Servicereduktion Effektivisering X Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Budget til hele den kommunale tandpleje er kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: For at spare personaleressourcer øges indkaldeinterval for statusundersøgelser i Børne- og ungdomstandplejen fra det nuværende niveau på mdr. til 22 måneder. Tilgang af flygtningebørn med stort behandlingsbehov og en tilgang af omsorgspatienter, giver et øget pres på de nuværende ressourcer. Tandplejen har i 2018 modtaget ekstra ressourcer fra EBU s Integrationspulje til behandling af flygtningebørn. Disse midler er kun til rådighed i Tandplejen er det seneste år blevet mødt af skærpede krav til tiltag omkring patientsikkerhed og infektionshygiejniske tiltag, som der ikke samtidig er tilført DUT midler til. Udgifterne hertil vurderes at koste kr. om året. Forudsætninger for realisering af forslaget: Reduktion af tandplejernormeringen med 0,1 stilling Reduktion af klinikassistentnormeringen med 0,15 stilling Konsekvenser for borgerne: En budgetreduktion fra 2019 vil resultere i yderligere serviceforringelse. Alle indkald til tandpleje skal ifølge Sundhedsstyrelsen være individuelle og tilpasset det enkelte barn/ den unges behov. Derfor skal der, udover statusundersøgelserne, indkaldes til fokuserede undersøgelser, når det enkelte barn/ den unge har behov for det. For at kunne leve op til dette, øges indkaldeintervallerne til statusundersøgelser (= behovsintervaller) for lavrisikogruppen (ca. 85 % af børne- og ungepopulationen) fra de nuværende måneder til 22 måneder. Brugerne i lavrisikogruppen vil, alt andet lige, opleve de øgede intervaller mellem indkald til statusundersøgelse, som en serviceforringelse. Der må forventes at komme flere nødbehandlinger, da overvågningen af populationen falder. Det bliver vanskeligere at forebygge tandsygdomme, da de alt andet lige, diagnosticeres senere pga. de lange intervaller mellem statusundersøgelserne. Brugerne vil opleve ventetid til behandlinger. 13

15 Telefonen vil være åbent i et kortere interval hver dag, og der vil være sparsom bemanding i receptionen til modtagelse af patienterne. Konsekvenser for personale: Større arbejdspres på personalet med risiko for øget sygefravær. Rekruttering/ fastholdelse kan blive påvirket af de forringede vilkår. Personalet vil opleve, at der bliver mindre tid til det tværfaglige samarbejde i og udenfor kommunen. Der bliver mindre tid til innovative udvikling-/ forskningsprojekter. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Nettoreduktion

16 Forslag til budgetreduktion Titel: Sundhedsplejens behovsbesøg i familier med særlige udfordringer reduceres Servicereduktion Effektivisering X Politikområde: 52 Børn og unges sundhed Nuværende budget (afrundet til nærmeste kr.): Nr.: SU 7 Den kommunale sundhedstjeneste har i 2018 et budget på kr. Nærmere beskrivelse af forslaget: Forslaget omfatter en reduktion af behovsbesøg fra Sundhedsplejen til familier med særlige behov. Sundhedsplejen skal i henhold til Sundhedslovens 12 og 13 tilbyde en særlig indsats overfor familier med særlige behov igennem visitation af ekstra behovsbesøg. Reducerer man antallet af behovsbesøg til familier med særlige udfordringer, vil man kunne reducere lønudgiften i Sundhedsplejen. Sundhedsplejen i Hørsholm drives i forvejen med et minimum af ressourcer i forhold til den lovpligtige service, da der løbende er effektiviseret, bl.a. ved at lægge besøg i vores Sundhedshus. Sammenligner vi os med Hillerød, Frederikssund, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner har disse en gennemsnitlig normering på 1,2 stilling pr børn, hvor Hørsholms normering er 0,9 stilling pr børn. Forudsætninger for realisering af forslaget: Ansættelsesgraden for 1-2 medarbejdere skal reduceres. Konsekvenser for borgerne: Konsekvensen vil være en forringet borgerservice overfor familier med særlige behov. Konkret betyder det, at børn og unge med særlige behov (som Sundhedsplejen jfr. Sundhedslovens 12 og 13 skal tilbyde en særlig indsats) vil få visiteret færre behovsbesøg med risiko for at barnet/familien udvikler mistrivsel. Konsekvenser for personale: Reduktion af ansættelsesgraden for 1-2 medarbejdere. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Reduktion (-) Investering (+) Nettoreduktion

17 Forslag til driftsønsker: Forslag til driftsønske Titel: Gratis vaccination mod lungebetændelse til kommunens ældre borgere Politikområde: 51 Sundhed Nr.: SU 1 Nærmere beskrivelse af forslaget: Sundhedsudvalget har foreslået, at der analyseres på, hvad det vil koste at tilbyde ældre borgere gratis vaccination mod lungebetændelse (Pneumokok-vaccine). Bakterien pneumokokker er en af de hyppigste årsager til lungebetændelse i Danmark. Borgere, der lever med kronisk lungesygdom, er mere udsat for at blive smittet med pneumokok-bakterien, og i større risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med betydende KOL, det vil sige mange symptomer i hverdagen og med en lungefunktion, der er nedsat til under halvdelen af det normale, tilbydes vaccination. Det anbefales ligeledes, at borgere med hjertesvigt og diabetes lader sig vaccinerer, da lungebetændelser kan forværre sygdommene. Der ydes klausuleret tilskud til den ene type af vaccinerne, der findes på markedet (Prevenar), hvis man er over 65 år og lever med enten KOL, hjertesvigt eller diabetes, eller hvis lungefunktionen er nedsat til under 40 procent. Man skal dog stadig betale en andel af vaccinen selv. Prevenar koster mellem 560 og 800 kr. alt efter producent. Vaccinationen med Prevenar giver livslang beskyttelse. Vaccinationen med Pneumovax holder ikke hele livet, men skal gentages med 5-10 års mellemrum. Pneumovax koster 322 kr. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination med Prevenar og 2-3 måneder senere med Pneumovax, da man forventer, at en vaccination med begge vacciner kan nedsætte risikoen for at få en pneumokok-lungebetændelse med procent. Selvom man lader sig vaccinere, er det således stadig muligt, at få lungebetændelse som følge af en anden undertype pneumokok-bakterie end dem, de to vacciner beskytter mod. Vaccinationen foregår ved, at borgeren henvender sig til egen læge, der udskriver en recept på vaccinen. Derefter afhenter og betaler borgeren vaccinen på apoteket og medtager den til egen læge, der udfører vaccinationen. Udførelsen af vaccinationen er dækket af sygesikringen. Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden og kommuner 2017 anslår, at der i Hørsholm Kommune er ca borgere mellem år. Derudover anslår profilen, at der er ca borgere på 80 år eller derover. Således er der ca borgere i målgruppen ældre. 16

18 Ifølge Statens Serum Institut er vaccinationsdækningen i 2017/2018 for influenza på 52 % for Hørsholm Kommunes borgere, der er fyldt 65 år. Med baggrund i dette er vurderingen, at en tilsvarende andel på et tidspunkt vil lade sig vaccinere mod lungebetændelse. Dette svarer til ca borgere ud af målgruppen. Hertil kan fratrækkes den andel af borgerne, der allerede er vaccinerede. Statens Serum Institut oplyser ikke vaccinationsdækningen for lungebetændelse, men med udgangspunkt i Sundhedsprofilen fra 2017 er der i Hørsholm Kommune ca borgere med hjertesygdom, 1000 borgere med KOL og 700 borgere med diabetes. Dette er ifølge anbefalingerne sårbare grupper, der burde være vaccineret. Det giver en resterende gruppe på 800 borgere. Det er administrationens vurdering, at der vil være en pukkel i det første år, samt at antallet, der tager imod tilbuddet om vaccination ikke vil være lige så højt i de efterfølgende år. Statens Serum Institut anbefaler i en rapport fra 2014, at ældre over 64 år, der lader sig vaccinere, enten får en enkelt dosis Pneumovax eller en dosis Prevenar efterfulgt af Pneumovax efter minimum 8 uger. Det giver to prisscenarier: Scenarie A: Vælges vaccinen Pneumovax med livsvarig beskyttelse, giver det en estimeret udgift på kr. det første år. Det estimeres at ca. halvdelen vil skulle vaccineres i de efterfølgende år. Scenarie B: Vælges derimod scenarie B med en kombination af begge vacciner for yderligere beskyttelse, giver det en estimeret udgift på i alt kr. det første år. Det estimeres at ca. halvdelen vil skulle vaccineres i de efterfølgende år. (Vaccinationen med Pneumowax vil skulle gentages efter 5-10 år for at opretholde beskyttelsen). Administrationen har i forslaget ikke foretaget en vurdering af vaccinens effekt. Forudsætninger for realisering af forslaget: Hørsholm Kommune har erfaring fra et andet samarbejdsprojekt med Apoteket i Hørsholm, hvor kommunen udleverer værdikuponer til borgere i rygestopforløb med henblik på udlevering af vederlagsfri rygestopmedicin på apoteket. Apoteket fremsender efterfølgende faktura til kommunen, der dækker udgiften. En lignende model vil kunne anvendes i relation til udlevering af vederlagsfrie vaccinationer mod lungebetændelse. Metoden forudsætter, at apoteket indvilger i at indgå i et samarbejde om udlevering af vaccinerne. Lægemiddelstyrelsen skal give dispensation til, at kommunen vederlagsfrit kan udlevere medicin. Også selvom kommunen ikke selv udleverer medicinen, men blot en værdikupon. Ansøgningen om dispensation hos Lægemiddelstyrelsen er omfattende og skal blandt andet indeholde klar beskrivelse af målgruppe, formål mm. Det er en forudsætning, at Lægemiddelstyrelsen giver kommunen dispensation. 17

19 Det er desuden en forudsætning for realisering af forslaget, at de praktiserende læger indvilger i dels at udskrive recept på vaccinationerne og dels vaccinerer kommunens ældre borgere. Konsekvenser for borgerne: Det er forventningen, at flere af kommunens ældre borger vil lade sig vaccinere mod lungebetændelse. Konsekvenser for personale: Der er umiddelbart ingen personalemæssige konsekvenser forbundet med forslaget. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Driftsønske (+) A) B) A) B) A) B) A) B)

20 Forslag til driftsønske Titel: Informationskampagne om mulighederne for Politikområde: 51 Sundhed Nr.: SU 2 vaccinationer mod helvedesild, lungebetændelse, meningitis og flåter Nærmere beskrivelse af forslaget: Sundhedsudvalget har foreslået, at der afsættes midler til en informationskampagne, der har til formål, at oplyse borgerne om mulighederne for at blive vaccineret mod henholdsvis helvedesild, lungebetændelse, meningitis og skovflåtbåren hjernebetændelse. Informationskampagnen vil kunne foregå via lokale medier, facebook og hjemmeside mm. Og informationskampagnen vil fx kunne oplyse om, hvilke målgrupper de forskellige vaccinationer henvender sig til, samt hvordan man som borger bliver vaccineret. Planlægning og afvikling af informationskampagnen vil i første omgang have en varighed på ca. tre måneder, hvorefter den vil kunne gentages en gang om året. Fx i forbindelse med at Sundhedsstyrelsens informationskampagne om gratis influenzavaccinationer til udvalgte målgrupper kører årligt fra 1. oktober til 1. februar. Der afsættes midler til markedsføring og koordinering. Samlet set estimeres udgifterne til markedsføring til kr. Udgifterne dækker over annonceringer i lokalaviser i en periode på tre måneder, samt produktion af plakater og/eller postkort. Der afsættes desuden midler til planlægning og koordinering af kampagnen, der med fordel vil kunne samtænkes med de øvrige kampagner fra Sundhedsstyrelsen, der afvikles henover året. I 2018 drejer det sig om kampagnerne: Kun med Kondom, Hvid Januar - (alkoholfri måned), forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge, alkoholkampagnen i uge 40-42, samt en kampagne vedrørende Stof- og alkoholforebyggelse på festivaler og spillesteder. Udgifterne til planlægning og koordinering estimeres til kr. Administrationen har i forslaget ikke foretaget en vurdering af vaccinernes effekt. Forudsætninger for realisering af forslaget: Ingen. 19

21 Konsekvenser for borgerne: Formålet med informationskampagner er, at give borgerne et informeret grundlag til at træffe beslutninger om deres sundhedsadfærd, samt at give handlingsanvisninger fx i forbindelse med mulighederne for vaccination. Kampagner kan også bidrage til holdnings- og adfærdsændringer. Informationskampagner er desuden effektive til at skabe synlighed om relevante temaer, der udfordrer borgernes sundhed. Det har ikke været muligt at kortlægge effekten af alle vaccinerne, men Statens Serum Institut beskriver i rapport fra 2014, at en vaccination med to de to tilgængelige pneumokokvacciner kan nedsætte risikoen for at få en pneumokok-lungebetændelse med procent. Konsekvenser for personale: Forslaget har ikke personalemæssige konsekvenser. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Driftsønske (+)

22 Forslag til driftsønske Titel: Midler til implementering af årlig kommunal sundhedsuge i uge 41 Politikområde: 51 Sundhed Nr.: SU 3 Nærmere beskrivelse af forslaget: Formålet med en lokal sundhedsuge i uge 41 er, at skabe nye muligheder for, at kommunens borgere kan lade sig inspirere og motivere til at afprøve nye aktiviteter, der kan bidrage til nye gode vaner og en sundere hverdag. En sundhedsuge vil dels give kommunen mulighed for at reklamere for de kommunale tilbud, der allerede er, samt sætte fokus på de sundhedstilbud, som andre relevante aktører i kommunen tilbyder. Det kan fx være tilbud i regi af Apoteket, det lokale foreningsliv, virksomheder, organisationer eller enkelte borgere, der byder ind. En sundhedsuge vil kunne sætte ekstra fokus på relevante temaer, der har betydning for kommunens borgere. Forslag til temaer kan være mental sundhed, fysisk aktivitet eller et mere bredt tema omkring sundhedsadfærd vil kunne sætte fokus på alkoholforbrug og unges rygning. Alle de nævnte temaer er indsatsområder, der udfordrer borgerne i Hørsholm Kommune, ifølge den seneste sundhedsprofil En aktivitet kan fx være et foredrag, en åben motionsaktivitet, fællesspisning eller et åbent hus-arrangement. Det vil ikke være forbundet med omkostninger, at kommunen byder ind med/reklamerer for egne kommunale tilbud i forbindelse med sundhedsugen. Forudsætninger for realisering af forslaget: Der er to spor, der er forudsætninger for, at en lokal sundhedsuge kan afvikles. Dels skal sundhedsugen markedsføres, og dels skal sundhedsugen koordineres. Markedsføringen vil kunne foregå i lokale medier, via facebook og hjemmeside mm. Slagelse Kommune har gode erfaringer med, at der oprettes en særskilt hjemmeside, der dels orienterer om indhold og program i takt med at dette udvikles, samt giver informationer til eksterne aktører, der ønsker at byde ind til programmet med aktiviteter. På baggrund af Slagelse Kommunes erfaringer estimeres udgiftsposten til markedsføring til kr. pr. år. Sundhedsugen skal koordineres både i forhold til, hvem der involveres i kommunens eget regi, men også særligt i forhold til eksterne aktører, der byder ind med aktiviteter. Det vil fx være i form af informationsmøder eller workshops i planlægningsfasen, afvikling af løbende projektgruppemøder, kommunikation mm. Ressourcebehovet til en 21

23 koordinerende tovholderfunktion (studentermedhjælper) anslås til 15 timer ugentligt i 7 måneder. Dermed estimeres udgiftsposten til koordinering til kr. Konsekvenser for borgerne: Formålet med en sundhedsuge er at skabe nye muligheder for, at kommunens borgere kan lade sig inspirere og motivere til at afprøve nye aktiviteter, der kan bidrage til nye gode vaner og en sundere hverdag. Konsekvenser for personale: Der er ikke personalemæssige konsekvenser forbundet med forslaget. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Driftsønske (+)

24 Forslag til driftsønske Titel: Psykologhjælp til unge Politikområde: 52 Børn og unges sundhed Nr.: SU 4 Nærmere beskrivelse af forslaget: Sundhedsudvalget har bedt administrationen udarbejde nærværende budgetønske, og har på deres møde i juni 2018 besluttet at videresende administrationens forslag om gratis psykologhjælp til unge til budgetforhandlingerne Administrationen anbefaler, at tilbuddet oprettes som et åbent, anonymt og gratis tilbud til alle unge mellem år. Målgruppen er unge med lettere psykiske vanskeligheder, der kan håndteres i regi af tilbuddet. Tilbuddet om gratis psykologhjælp til unge foreslås at omfatte: Op til fem psykologsamtaler af en times varighed Mulighed for henvendelse på mail, telefon eller ved at møde personligt op Registrering af de unge på navn og alder, men ikke på cpr-nummer Mulighed for at forældrene kan deltage i psykologsamtalerne sammen med den unge, hvis den unge ønsker det Udover samtaler med den unge og evt. forældre, vil der være en fast telefontid, hvor unge, forældre, bedsteforældre kan ringe for råd og vejledning om unges problemer/og eller mistrivsel. Tilbuddet om psykologhjælp formidles gennem f.eks. kommunens hjemmeside, PPR, uddannelsestilbud i kommunen, praktiserende læge og andre relevante samarbejdspartnere. Der vil være en særlig opmærksomhed rettet mod de unge mænd i målgruppen. Det skyldes, at det ifølge undersøgelser kan være svært at nå denne gruppe med psykologtilbud. Det omfatter bl.a. en opmærksomhed på, hvordan tilbuddet videreformidles til de unge mænd. Den åbne, anonyme og gratis psykologhjælp i Hørsholm Kommune foreslås forankret i PPR. Det foreslås at psykologsamtalerne foregår i Sundhedshuset. Forudsætninger for realisering af forslaget: At tilbuddet etableres med et samlet budget på kr. om året. Det omfatter løn til en psykolog, ansat 32 timer ugentligt, samt udgifter til supervision, PR m.v. Konsekvenser for borgerne: Tiltaget forebygger ved at tage problemerne i opløbet, inden de vokser sig større for de unge. Målet er at sikre en større trivsel hos de unge og være med til at sikre, at de unge påbegynder/fastholder uddannelse eller beskæftigelse. Målgruppen er alle unge mellem år, bosiddende i Hørsholm Kommune, og som har lettere psykiske vanskeligheder, der kan håndteres i regi af tilbuddet. Det kan f.eks. være ensomhed, stress, præsentationsangst, problemer med familie og venner, tristhed, negative tanker om sig selv. Unge, der vurderes at have brug for anden eller mere hjælp, skal hjælpes videre til andre tilbud f.eks. læge, psykiatri eller misbrugsbehandling. 23

25 Konsekvenser for personale: Ingen konsekvenser. Konsekvenser for budget: Afrundet til nærmeste kr. Driftsønske (+)

26 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU Baggrundsnotater, budget Sundhedsudvalgets område SU 1: En styrket frivillig forebyggelsesindsats i Hørsholm Kommune SU 2: Ansøgning af midler til læge- og sundhedshuse SU 3: Vurdering af økonomisk effekt af tilbud om vaccination mod lungebetændelse 1/10

27 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU Notat SU 1: En styrket frivillig forebyggelsesindsats i Hørsholm Kommune Dato: Center for Sundhed og Omsorg horsholm.dk Spørgsmål Der ønskes en kortlægning af supplerende tiltag, som Hørsholm Kommune kan tage for at styrke den frivillige forebyggelse samt de potentielle gevinster på sundhedsbudgettet. Kontakt Lene Lykke Korsholm Sundhedskoordinator llk@horsholm.dk Direkte tlf Svar Administrationen kommer i dette notat med en kortlægning af de forebyggelsesområder, kommunen, jf. sundhedsprofilen 2017, bør styrke. Det er områder, hvor der foreligger dokumentation for, at der på sigt vil kunne være en positiv effekt på kommunens udgifter til blandt andet den kommunale medfinansiering, og/eller hvor borgernes livskvalitet og leveår øges. Udfordringerne i Hørsholm Den seneste sundhedsprofil fra 2018 viser, at sundhedsadfærden hos Hørsholm Kommunes borgere især er udfordret af alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, mental mistrivsel og rygning. Fx har 63 procent af borgerne meget stillesiddende tid i bilen eller foran en skærm, og hver tredje mand og kvinde svarer, at de vælger bilen fremfor cykel eller gang. Derudover viser profilen, at borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed, er steget fra 17 procent i 2013 til 19 procent i I 2017 er der desuden 16 procent med risikabel alkoholadfærd, der bor sammen med børn. Det er steget fra ti procent i I relation til mental sundhed svarer hver fjerde kvinde, at hun oplever et højt stressniveau. I 2013 var det hver femte kvinde. I aldersgruppen årige er det tæt på hver tredje, der i 2017 svarer, at de er stressede. Samlet set oplever 21 % af kommunens borgere et højt stressniveau i 2017, hvor det i 2013 kun var 16 %. I forhold til rygning viser profilen, at der fra 2010 til 2013 skete et fald fra 14 til 11 procent i andelen af dagligrygere i Hørsholm. Faldet ses både for mænd og kvinder og på tværs af alle aldersgrupper. I 2017 er andelen af dagligrygere faldet en smule til 10 procent. Særligt interessant er udviklingen i gruppen af borgere i Hørsholm, der enten ryger dagligt eller lejlighedsvist. Hvor der fra 2010 ligeledes skete et markant fald fra 18 til 13 procent, ses der nu igen en stigning til 15 procent i 2017 (alle). For den yngste aldersgruppe årige ses ligeledes en bekymrende udvikling i andelen af unge, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, da der fra 2013 til 2/10

28 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU Notat 2017 ses en stigning fra 26 procent til 32 procent (data for Region Hovedstaden). Hvad kan Hørsholm gøre? Sundhedsstyrelsen udkom i april 2018 med reviderede forebyggelsespakker indenfor 11 forebyggelsesområder, herunder også reviderede og opdaterede anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet, tobak, mental sundhed og alkohol. Forebyggelsespakken for fysisk aktivitet indeholder 26 anbefalinger til, hvorledes kommunen kan styrke forebyggelsesindsatsen overfor fysisk inaktivitet. Særligt fremhæver pakken fx byplanlægning og udearealer, der understøtter alle borgeres muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen, samt let adgang til idrætsfaciliteter i nærområdet for alle borgere. Link til forebyggelsespakken for fysisk aktivitet. Forebyggelsespakken for tobak indeholder 28 anbefalinger til, hvorledes kommunen kan styrke forebyggelsesindsatsen overfor rygning. Særligt fremhæver pakken røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes, røgfri arbejdstid, fleksible rygestoptilbud samt systematisk henvisningssamarbejde ml. kommune, almen praksis og sygehuse. Link til forebyggelsespakken for tobak. Forebyggelsespakken for mental sundhed indeholder 32 anbefalinger til, hvorledes kommunen kan styrke forebyggelsesindsatsen i forhold til borgernes mentale sundhed. Særligt fremhæver pakken fx adgang til åbne lavtærskelstilbud, for unge, der endnu ikke har eller viser symptomer på psykisk sygdom, samt fokus på at styrke trivslen i dagtilbud og skolen. Link til forebyggelsespakken for mental sundhed. Forebyggelsespakken for alkohol indeholder 19 anbefalinger til, hvorledes kommunen kan styrke forebyggelsesindsatsen overfor alkohol. Særligt fremhæver pakken undervisning i grundskolen, alkoholpolitik på tværs af ungdomsuddannelserne, forebyggende samtale om alkohol og systematisk tidlig opsporing i jobcentre og ved forebyggende hjemmebesøg. Link til forebyggelsespakken for alkohol. Gevinster og effekt på kommunale udgifter relateret til styrket indsats indenfor alkohol, tobak, mental sundhed og fysisk aktivitet Hørsholm Kommune forventer i 2018 en betydelig stigning i udgifterne til den kommunale medfinansieringsordning. Udgifterne dækker Hørsholmborgernes forbrug af regionale sundhedsydelser, fx til hospitalsophold. Idéen i den kommunale medfinansieringsordning er at skabe incitamenter til, at kommunerne har et vedvarende fokus på indsatser i sit eget sundhedsvæsen inklusiv forebyggelsesinitiativer, der har en afdæmpende virkning på udgifterne til den kommunale medfinansieringsordning. I budgetforslaget for 2019 (SU 3 - Implementering af indsatser, der kan nedbringe udgifterne til kommunal medfinansiering) beskriver administrationen to forslag til indsatser, der vurderes at kunne have effekt 3/10

29 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU Notat på udgifterne til kommunal medfinansiering. Det drejer sig om forebyggelsesindsatser i forhold til skrøbelige ældre borgere: Et styrket fokus på forebyggelse af fald i hjemmeplejen og på plejecentrene Mere sundhedsfaglig rådgivning af plejepersonalet på plejecentrene ved de fast tilknyttede plejecenterlæger. I praksis er det vanskeligt præcist at opgøre alle konkrete gevinster relateret til en given forebyggelsesindsats, både fordi det er svært at afgrænse, hvad der skal inkluderes i beregningerne og fordi det kan være vanskeligt at sætte værdi på gevinster som fx flere leveår eller øget livskvalitet. Der er dokumentation for, at der kan hentes store sundhedsmæssige gevinster ved at fremme borgernes fysiske aktivitetsniveau. Ligeledes er det veldokumenteret, at dårlig mental sundhed, rygning og højt alkoholforbrug har skadelige virkninger på helbredet og det især er disse fire risikofaktorer, der øger sygdomsbyrden og medfører merudgifter relateret til sygdom og nedsat funktionsniveau. Generelt vil den største effekt af en kommunal forebyggelsesindsats målrettet disse fire indsatsområder opnås, når der arbejdes helhedsorienteret og med flerstrengede indsatser. Det er fx samarbejde på tværs af kommunens fagområder og med både rammesættende og mere individrettede indsatser. Eksempler på kommunale omkostninger forbundet med risikoadfærd På landsplan tilskrives fysisk inaktivitet årligt 6000 dødsfald og tabte leveår. Fysisk inaktive har kortere levetid. En fysisk inaktiv borger lever fx i gennemsnit ca. 7 år kortere end en fysisk aktiv borger. Derudover medfører fysisk inaktivitet nationalt ekstra kontakter til almen praksis og ekstra somatiske hospitalsindlæggelser. Blandt personer der er fysisk inaktive, afholder en gennemsnitskommune på indbyggere 24 mio. kr. årligt til sundhedsvæsenets nettoomkostninger og hjemmehjælp. Overføres dette til Hørsholm Kommunes størrelse estimeres merudgiften til fysisk inaktive borgere altså her til ca. 10 mio. kr. årligt. Hertil estimeres kommunens udgifter til førtidspension blandt personer, der er fysisk inaktive, til ca. 12 mio. kr. årligt. 1 Mindst dødsfald på landsplan kan årligt tilskrives alkohol. Alkohol resulterer årligt i tabte leveår for mænd og tabte leveår for kvinder. Forbrug af alkohol medfører store udgifter til blandt andet behandling og pleje. Omkostninger, der er forbundet med den kommunale medfinansiering er 2,5 gange højere blandt borgere med alkoholoverforbrug sammenlignet med borgere uden et alkoholforbrug. I en kommunerapport fra Sundhedsstyrelsen (2016) opgøres Hørsholm 1 Ved at overføre beregningerne fra en gennemsnitskommune til Hørsholm Kommune er der ikke taget højde for fx demografiske eller socioøkonomiske variationer, hvorfor der er tale om et groft og usikkert estimat. 4/10

30 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU Notat Kommunes årlige meromkostninger forbundet med alkoholoverforbrug til ca. 10 mio. kr. Heraf er ca. 2 mio. kr. udgifter til den kommunale medfinansiering. Rygning hører til blandt de forebyggelige risikofaktorer, som har størst betydning for folkesundheden og det er dokumenteret, at der er stor sundhedsmæssig risiko forbundet med rygning. Fx viser studier, at dødeligheden blandt rygere midt i livet (30-69 år), som er startet med at ryge som unge, er to til tre gange større end for en sammenlignelig gruppe, der aldrig har røget. Rygningen indebærer desuden en reduktion i gennemsnitlig levetid på ca. 10 år. Det er ligeledes dokumenteret, at rygestop virker. Rygere, som stopper med at ryge, når de er 30, 40 og 50 år, vinder i gennemsnit henholdsvis ca. 10, 9 og 6 år sammenlignet med rygere, der fortsætter med at ryge. Gevinsterne ved kommunale rygestopforløb er således store, og kommunale rygestopindsatser er blandt de mest omkostningseffektive indsatser på sundhedsområdet. De samfundsmæssige omkostninger forbundet med rygning er i en rapport fra 2016 blevet opgjort. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende fået beregnet de kommunale udgifter for en gennemsnitskommune i 2017-priser. Beregningen viser, at udgifterne til den kommunale medfinansiering for behandling af sygdomme relateret til rygning blandt rygere og eksrygere i en gennemsnitskommune på indbyggere i 2017 svarer til 44 mio. kr. årligt. Overføres dette til Hørsholm Kommunes størrelse, estimeres de rygerrelaterede udgifter til ca. 19 mio. kr. årligt. 2 Det er vanskeligt helt præcist at sige noget om effekten på de kommunale udgifter relateret til de nævnte risikofaktorer. Ved at nedbringe antallet af inaktive borgere, dagligrygere, borgere med risikabelt alkoholforbrug og øge andelen af borgere med god mental sundhed, igennem konkrete og målrettede indsatser, vil det på sigt være muligt at mindske sygdomsbyrden blandt borgerne i Hørsholm Kommune og dermed også udgifterne til blandt andet den kommunale medfinansiering. Det videre arbejde Sundhedsudvalget har som led i opfølgningen på sundhedsprofilen drøftet, hvordan sundhedsstrategien i Hørsholm skal tilrettelægges i lyset af de fire udfordringer, som i særlig grad kendetegner kommunerne, jfr. ovenfor. I første omgang afholder Sundhedsudvalget i sidste kvartal 2018 et dialogmøde med borgerne i kommunen. Her bliver det muligt for alle relevante interessenter at komme med inputs til den fremtidige sundhedsstrategi i Hørsholm Kommune. 2 Ved at overføre beregningerne fra en gennemsnitskommune til Hørsholm Kommune er der ikke taget højde for fx demografiske eller socioøkonomiske variationer, hvorfor der her er tale om et groft og usikkert estimat. 5/10