1 Undervisnings- og Børneudvalget
|
|
- Jan Holm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE 1.1 En styrket terapeutisk indsats: En styrket terapeutisk indsats med ergoterapi til børn med gennemgribende funktionsnedsættelse det nære sundhedsvæsen ( kr. årligt) Orientering i forbindelse med budgetopfølgning. 1. budgetopfølgning Der ansættes en ergoterapeut, der tilknyttes det eksisterende team med fysioterapeuter. Effektueres primo Pr. 1. januar 2015 er der ansat en ergoterapeut i Sundhedstjenesten i Børn & Unge. Denne indgår i gruppen af terapeuter, der i forvejen består af 4 fysioterapeuter. Terapeutgruppen beskæftiger sig med opgaver i forbindelse med service-, folkeskole-, dagtilbuds- og sundhedsloven. Ansættelsen betyder, at flere opgaver kan løses hjemme i kommunen. Er indarbejdet som standard ingen yderligere opfølgninger. Politikområde 12: DAGTILBUD TIL 0-6-ÅRIGE 1.2 Nybagte førstegangs forældre indgår i fællesskaberne under projektet En god begyndelse Undervisnings- og Børneudvalget 2. kvartal 2015 Opstart af Familieiværksætterne udvælger en mødegang på hold 1, Hold 1. som de ønsker at deltage i. Statistik: o Andelen af nybagte forældre, der faktisk deltager. o o Frafald. Tilfredshed i relation til de enkelte mødegange og målsætningerne for forløbet generelt. Ultimo 2015 Familieiværksætterne starter med Hold 1 primo 2015, og der evalueres ultimo
2 De tre første hold er startet, hvilket omfattet omkring 20 forældrepar. Derudover er første del af kompetenceudviklingsforløbet gennemført for Sundhedstjenestens personale. Alle aftaler med private interessenter til forløbet er nu på plads. Undervisnings- og Børneudvalgt har i henhold til Plan for opfølgning på forandringer i Budget på mødet d. 7.maj udvalgt en mødegang i Familieiværksætterne, som udvalget kan besøge. Det drejer sig om mødegang 10 d. 17. september 2015, der har førstehjælp til børn og familiedynamik som tema. Udvalget får mulighed for at deltage på første del af mødet og tale med deltagerne om deres erfaringer med forløbet. Afventer statistik på deltagelse og tilfredshed ultimo Alle dagtilbud skal arbejde med udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter og udfolder politikken Den bedste start på livet Dagtilbuddene arbejder sammen med bestyrelserne om at synliggøre udviklingen af pædagogiske læringsmål via de pædagogiske læreplaner. Iværksættelse af projektet At lære at lære. Udviklingsdialogen. Dialogmøde mellem udvalg og bestyrelser. Efteråret 2015 Spørgeskema til bestyrelserne og præsentation af resultater i forbindelse Medio 2015 Arbejde med konkret synliggørelse af koblingen mellem læringsmål og den daglige pædagogiske med dialogmøde. praksis. Fagsekretariatet faciliterer en inspirationsproces på tværs af dagtilbuddene. Projektet iværksættes hen over 2015 med henblik på en ny standard/arbejdsmetode. Siden ultimo 2014 og frem til nu har der været afholdt 5 arrangementer med James Nothingham. 22. nov alle medarbejdere og ledere generel introduktion til projektet At lære at lære. 28. jan arrangement for 65 ledere om ledelsesopgaven i forhold til at ændre kulturen fra fokus på resultater til fokus på progression 23. feb for 300 forældre (og pædagogmedhjælpere) - introduktion til projektet At lære at lære 24. & 25. feb for 290 pædagoger om den ændrede pædagogiske opgave Afventer 3. budgetopfølgning. Det videre forløb i projektet At lære at lære er under planlægning. Dette sker i et samarbejde mellem James Nottingham (Challenging Learning), dagtilbudslederne og Fagsekretariatet.. Spørgeskema er under udarbejdelse og udsendes i løbet af efteråret, via BørneIntra, til bestyrelserne. Resultatet præsenteres på dialogmøde mellem U&B-udvalget og bestyrelserne d. 4. november
3 1.4 Tosprogede forældre og børn De kommunale tilbud skal sikre, at tosprogede forældre vejledes og inddrages, så de får en viden og forståelse af tilbuddenes indhold, og hvad det vil sige at være tosproget barn, ung og forældre i Danmark. (Denne forandring dækker både politikområdet Dagtilbud 0 6-årige og Undervisning og fritidspasning ). Status på målopfyldelsen præsenteres 1. halvår 2016 Integrationshandleplanen for Undervisnings- og Børneudvalget. Status på målopfyldelsen præsenteres 1. halvår 2016 Modtagerplan for nye flygtninge. for Undervisnings- og Børneudvalget. Slutmål: Forældre skal evne at bakke op om børnenes udvikling. Indsats 3 Spot on -projektet. Evalueringsrapport fra Rambøll præsenteres. Projektet iværksættes hen over 2015 med henblik på en ny standard/arbejdsmetode. Afventer opfølgning. 1. halvår 2016 Undervisnings- og Børneudvalget fik på mødet d. 9. april præsenteret integrationsplanen, med særlig fokus på Fokusområde 4: Uddannelsesparathed. De 5 fokusområder fra Integrationsplan 2014 er videreført til Integrationsplan I år er der endvidere tilføjet fokusområdet Sundhed. Fokusområde 1: Modtagelsen af nye flygtninge Fokusområde 2: Boliger til nye flygtninge Fokusområde 3: Beskæftigelse Fokusområde 4: Uddannelsesparathed Fokusområde 5: Børn og unges fritidsdeltagelse Fokusområde 6: Sundhed Iflg. Kontraktholderne på de fem DSA skoler er der i forbindelse med projekt Spot on tosprogede udviklet en praksis, som har fremmet det enkelte barns muligheder for en succesfuld overgang til skole. Karakter gennemsnittet for de tosprogede elever har udviklet sig positivt, omend i begrænset omfang, med en stigning på 0,3 % point fra 2008/9 til 2013/14. I perioden ligger de tosprogede elever 2.2 % point under de etnisk danske elevers gennemsnit, når der sammenlignes med elever i Skanderborg kommune. Til gængæld ligger de tosprogede elever med en gennemsnitskarakter i 2013/14 på 5,5 karaktermæssigt fint i forhold til et landsgennemsnit. Der er skabt gode forudsætninger for at forældrene evner at støtte deres børn. Undersøgelserne viser, at forældrene kort tid efter ankomst til kommunen, i høj grad har taget ansvar for sig selv og deres familie. Lokale tal indikerer at der desværre har været et fald i andelen af unge med dansk som andetsprog, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Udviklingen i andelen af unge der efter 9. eller 10. klasse påbegynder en ungdomsuddannelse Dansk, ensprogede 95% 95% Tosprogede 88% 92% 3
4 Udviklingen i andelen af årige der er i gang med en ungdomsuddannelse Dansk, ensprogede 91,5% 91,7% Tosprogede 69,2% 67,3% I forhold til evalueringsrapporten fra Rambøll, så forventes det at resultaterne herfra vil kunne præsenteres i forbindelse med 3. budgetopfølgning. Rambøll har medio september fremsendt ovennævnte evalueringsrapport. Følgende opsummerer de foreløbige resultater: Status på målstyringskultur: o Der er en middelhøj grad af målstyring på tværs af institutionerne. Kommunen har ligeledes en middel grad af målstyring. Status på helhedsorientering (Er der sammenhæng og koordinering mellem kommunen og kommunens institutioner samt mellem institutionerne, kommunen og Undervisningsministeriet?): o Kommunens institutioner oplever at, der er nogen til meget høj grad af helhedsorientering, mens kommunen oplever nogen til høj grad af helhedsorientering. Status på kapacitetsopbygning (føler medarbejderne sig klædt på til at løfte opgaven?): o Hos institutionerne føler medarbejdere og ledere sig i nogen til høj grad klædt på til opgaven, om end der er stor spredning på svarene. 7 ud af 13 institutioner svarer, at under halvdelen af deres medarbejdere er blevet opkvalificeret. 3 institutioner svarer at det gælder hovedparten af medarbejderne. Den kommunale tovholder vurderer, at kommunen i høj grad understøtter kompetenceudviklingen i institutionerne. Status på tilfredshed med læringskonsulenter fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (kommunens og institutionernes oplevede udbytte af samarbejdet): o Blandt institutionerne er der i nogen til høj grad tilfredshed med læringskonsulenterne, mens der i kommunen er høj grad af tilfredshed. Resultater af Sprogvurderinger: o Der er sket en positiv sprogudvikling bland de 3-årige (få respondenter). For de 5-årige og for børnehaveklasseelever findes ikke baseline-data. 1.5 Forsøg med udvidet åbningstid i ét eller flere dagtilbud (fortsat fra budgetaftalen for 2014) Der er i årene afsat samlet set 1,44 mio. kr. til forsøg med udvidet åbningstid i dagtilbud. Undervisnings- og børneudvalget undersøger behov og mulige indsatser. Præsentation af bestyrelsernes konkrete udmøntning af åbningstiden i November 2014 Gennemførelse af forsøget i samarbejde med alle dagtilbud. forbindelse med dialogmødet. Evaluering, registrering af anvendelsen af åbningstiden. Præsentation af resultater. 3. kvartal 2015 Forsøget gennemføres og evalueres i 2015, forud for budgetvedtagelsen for
5 Afventer 3. budgetopfølgning Når projekt Forsøg med udvidet åbningstid, bliver afsluttet med udgangen af 2015, resterer der samlet set et mindreforbrug på projektet på kr. I dette beløb er indregnet, at der ikke kan medregnes forældrebetaling, hvis pengene anvendes på andre områder end dagpasning. D. 11. juni 2015 behandlede Undervisnings- og Børneudvalget Punkt 86 - Evaluering af forsøg med udvidet åbningstid på dagtilbudsområdet. 37 børnehuse har deltaget i forsøg med udvidet åbningstid. Anvendelsen af den udvidede åbningstid er blevet registeret i ugerne 3, 6, 10,13, 16 og 19. Ud fra disse registreringer er der beregnet en gennemsnitlig anvendelse på, hvor mange børn der i gennemsnit har anvendt den udvidede åbningstid på mandage, tirsdage osv. Registreringen viser, at det største behov er fredag eftermiddag fra kl , hvor 3,9 % af mulige børn har anvendt den udvidede åbningstid. Registreringen viser også, at anvendelsen åbningstid fredag efter kl er reduceret med ca. 2/3 til 1,7 % af mulige børn. Behovet for udvidelse af åbningstiden på øvrige dage (morgen og eftermiddag) er samlet set meget begrænset, dog med lokale undtagelser. Undervisnings- og Børneudvalget behandlede desuden d. 3. september 2015 Punkt Undersøgelse/vurdering af behovet for et eller flere kommunale børnepasningsdagtilbud i tidsrummet kl. 5:30-23:00. Heri fremgår foruden ovennævnte undersøgelse en undersøgelse foretaget blandt udvalgte virksomheder i Skanderborg Kommune samt resultatet fra research fortaget på andre kommuners erfaringer med udvidet åbningstid. De fleste virksomheder tilkendegiver, at de ikke oplever problemer med åbningstiderne, enkelte heraf tilkendegiver, at i det omfang, at de for enkelte af deres medarbejdere udgør en udfordring, så er man fra virksomhedens side fleksibel i forhold til løsninger. Et mindretal af virksomhederne angiver, at de oplever udfordringer med de nuværende åbningstider. I disse tilfælde peges der primært på morgenåbning fra kl. 5:30/6:00 og fredag eftermiddag til kl. 16:30/17:00. I en enkelt tilbagemelding peges der desuden på udfordringer i forhold til pasning i weekenden og på helligdage. Generelt har virksomhederne haft svært ved at forholde sig til spørgsmålet omkring eventuel brugerbetalings betydning for relevansen af en udvidelse af åbningstiden, idet der ikke var angivet konkrete priser. Researchen i forhold til erfaringerne fra andre udvalgte kommuner viser, at der eksisterer flere forskellige modeller for så vidt angår tidsramme for udvidelsen, antal tilbud, brugerbetaling, behovsvurdering- og dokumentation. Samlet set ser det dog ud til, at kommunerne generelt gør en del for at vurdere behovet og tilpasse tilbud og kapacitet herefter med henblik på at en evt. udvidelse bliver så ressourceeffektivt som muligt. Politikområde 13: UNDERVISNING og FRITIDSPASNING 1.6 Pulje til efteruddannelse på lærerområdet Der er i dag afsat en pulje på 1,25 mio. kr. på budgettet til efteruddannelse på lærerområdet. Midlerne dækker større kurser og efteruddannelsesinitiativer for lærerne. Denne nedsættes i en fireårig periode med kr. pr. år, da der i stedet ydes tilskud fra puljen til omstilling, innovation og kompetenceudvikling og i midler fra Undervisningsministeriets linjefagsuddannelse. Fremlæggelse af strategisk plan for Efterår 2015 Kortlægning af lærernes behov efteruddannelsesforløb. for efteruddannelse til nødvendige undervisningskompetencer. Afklaringsforløb af omfanget på Fremlæggelse af strategisk plan for efteruddannelsesforløb. 5 Efterår 2015
6 lærernes efteruddannelse på VIA University College, Aarhus. Forandringen gennemføres over en fireårig periode. Første opfølgning vil ske i efteråret Afventer opfølgning. Afventer 3. budgetopfølgning Fagsekretariatet Børn og Unge har i samarbejde med skolerne udarbejdet oplæg til strategisk plan for efteruddannelse, inklusiv konkrete aftaler for udbud af kompetenceudvikling. Planen præsenteres for Undervisnings- og Børneudvalget på mødet d. 1. oktober. 1.7 Reduceret udgift til lukket skolebusrute Skolebusruten Blegind/Bjertrup er fra det kommende skoleår implementeret som en del af den almindelige planlagte skolekørsel uden merudgifter til følge. Derfor kan der spares kr. i 2015 og kr. fra 2016 og frem. Effektueres. - - Ingen opfølgning er effektueret: 1.8 Pavilloner på Niels Ebbesens Skolen fjernes Der har været opstillet pavilloner i flere år ved Niels Ebbesen Skolen, grundet en overgangsperiode med et højere elevtal end skolen kan rumme. Disse pavilloner kan fjernes fra august Herved spares kr. i 2016 og kr. fra 2017 og frem. Effektueres. Ingen særskilt politikkontrol. - Effektueres i august I 2015 etableres et tilbud målrettet børn og unge med angst Udvikling af tilbud målrettet børn og unge med angst, herunder identifikation af målgrupper. Præsentation af tilbud. 1. halvår 2015 Statistik: Antal og varighed på forløb/børn. 1. halvår 2016 Idriftsættelse (2. halvår 2015). Case-beskrivelser / videopræsentation med interviews af deltagere i angstforløb. 6
7 Tilbuddet udvikles og idriftsættes 2015 med henblik på en ny standard. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse og -plan. Der er allokeret ressourcer fra PPR til opgaven. Fagsekretariatet forventer at kunne præsentere oplæg til nyt koncept for udvalget på mødet i juni. På udvalgsmødet d. 7. maj blev udvalget blevet præsenteret projektet Grib Chance! Bliv fri for angsten. Indsatsen er todelt og består af opkvalificering af det professionelle netværk i og udenfor Fagsekretariatet og strukturerede vejledningsforløb til børn/unge og deres forældre. Indsatsen er udviklet på baggrund af en projektperiode, hvor der er arbejdet undersøgende i forhold til behov, målgrupper og behandlingsmuligheder, hvilket har mundet i en konkret indsats, driftsorganisering samt dokumentations- og evalueringskoncept. Afventer aktivitetstal samt caseevalueringer til foråret Den innovative Folkeskole (fortsat fra budgetaftalen for 2014) Arbejdet med innovation og effektivisering i folkeskolerne skal styrkes gennem arbejdet med digitale læremidler og erfaringer fra læringsforsøgene i projektet Den innovative Folkeskole. Herved frigøres der ressourcer til kerneydelsen og skabes bedre læring for den enkelte elev. Evalueringsrapport og demonstration Foråret 2015 Læringsforsøgene evalueres for Undervisnings- og Børneudvalget mhp. at kvalificere beslutningsgrundlaget for it-investeringer på (enten i form af video og/eller præsentation) af en digital læringsplatform skolerne. med fokus på opstilling af individuelle læringsmål for den enkelte elev. Opsamling af erfaringer af en ny it-plan. IT-planen fremlægges for Undervisnings- og Børneudvalget på baggrund af erfaringerne. Forandringen gennemføres i og er herefter ny standard. 7 Foråret 2015 På mødet d. 15. januar blev Undervisnings og Børneudvalget præsenteret for status på læringsforsøg samt en procesplan for ny it-strategi for folkeskolen. Styregruppen for den innovative folkeskole havde i den forbindelse udarbejdet følgende anbefalinger i forhold til arbejdet med den fremtidige digitaliserings- og IT-strategi for skolerne: Forskellige didaktiske mål og forskellige læringsprocesser understøttes bedst af forskellige digitale medier. Derfor skal målet og læringsprocessen være styrende for valg af digitalt medie. Digitale medier understøtter undervisningsdifferentiering og skal derfor anvendes som et element til at opnå mål om undervisningsdifferentiering. Digitale medier skaber flere muligheder for faglig inklusion og bør derfor anvendes på lige fod med andre inklusionsfremmende værktøjer i inklusionsindsatsen. Inddragelse af digitale medier giver mulighed for effektivisering af aktiviteter, der understøtter tilstræbte læreprocesser. Digitale medier bør derfor tænkes ind i skolernes effektiviseringsprocesser. Arbejde med video og lydoptagelser i læringsprocessen skaber mulighed for, at flere elever får et større læ-
8 ringsudbytte end ved traditionel undervisning. Derfor kan denne tilrettelæggelse af læringsprocessen med fordel anvendes på skolerne generelt. Inddragelse af digitale medier i undervisningen forbedrer elevernes motivation for deltagelse og ændrer deltagelsesmønstre. Digitale medier kan dermed med fordel anvendes understøttende i den længere og mere varierende skoledag. Digitaliseringsinitiativerne og ambitionsniveauet på den enkelte skole bør tage udgangspunkt i og tilrettelægges efter graden af modenhed for digitalisering på skolen. Digitale medier skal som udgangspunkt være understøttende i de almene rammer frem for i dedikerede faciliteter som eksempelvis IT-lokaler På mødet d. 7. maj blev Undervisnings og Børneudvalget præsenteret for status på processen for valg af den digitale læringsplatform og elevplansløsning. Den digitale læringsplatform og elevplansløsning vil i fremtiden blive væsentlige værktøjer i lærernes arbejde med synlig læring, videndeling og effektive forberedelses- og læringsprocesser. Valget og implementeringen af værktøjerne er således væsentlige elementer i at realisere forandringen: Arbejdet med innovation og effektivisering i folkeskolerne skal styrkes gennem arbejdet med digitale læremidler og erfaringer fra læringsforsøgene i projektet Den innovative Folkeskole. Herved frigøres der ressourcer til kerneydelsen og skabes bedre læring for den enkelte elev. Fagsekretariatet Børn og Unge har på vegne af de kommunale skoler indgået aftale med UVdata om levering af den digitale læringsplatform og elevplansløsning MinUddannelse. Aftalen er indgået for en 4 årig periode via SKI rammeaftale startende fra 1. juni Undervisnings- og Børneudvalget behandlede d. 13/8 og d. 3/9 punktet Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring vedrørende Den innovative folkeskole del 2. Punktet præsenterer et oplæg til en ny Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune. Strategiens grundsætning er: Forskellige didaktiske mål og forskellige læringsprocesser understøttes bedst af forskellige digitale medier. Derfor skal læringsmålet og læringsprocessen være styrende for valg af digitalt medie og ikke omvendt. Dette betyder konkret, at læreren og/eller pædagogen først opstiller det konkrete læringsmål, hvorefter der tages stilling til hvilket digitalt medie, der bedst understøtter læringsprocessen frem mod læringsmålet. Tilsvarende tilrettelægges den enkelte skoles indkøb af nye digitale medier og digitale lærermidler med udgangspunkt i skolens didaktiske og pædagogiske mål. Grundsætning kan ved første øjekast forekomme banal, men den dækker reelt over et højt ambitionsniveau i forhold til skolernes indkøb af digitale medier og i forhold til medarbejdernes inddragelse af digitale medier i undervisningen. Undervisnings- og børneudvalget vedtog at følge indstillingen fra børne- og ungechefen og at fremsende strategien til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Undervisnings- og børneudvalget vedtog endvidere, at udvalget foretager en politikkontrol på strategien i 2017 at anmode administrationen om at undersøge nærmere, hvad niveauet er for elevernes private digitale medier, som er til rådighed for undervisningen 1.11 Andelen af børn, der har behov for specialtilbud (specialklasser og specialskoler) skal være faldende (fortsat fra budgetaftalen for 2014) Opgørelse over andele af børn i speci- Hvert år i september 8
9 Opfølgning på handleplaner ifm. skolernes inklusionsstrategi. altilbud præsenteres for Undervisnings- og Børneudvalget. Forandringen gennemføres i og er herefter ny standard. Afventer opgørelse i september. Afventer opgørelse i september. Undervisnings- og Børneudvalget behandlede d. 3/9 Punkt Politikopfølgning på forandring: Andel af børn, der har behov for specialtilbud skal være faldende. Heraf fremgår bl.a. følgende: Udviklingen i andelen af elever som er visiteret til et særligt tilbud i Skanderborg Kommune er som følger: September ,6 % September ,2 % September ,9 % August ,6 % Skanderborg Kommune har således opfyldt den nationale målsætning for andelen af børn i det almene skoletilbud. Det er vigtigt, i forhold til kommunens inklusionsstrategi, at bemærke, at de opgjorte procentsatser kun fortæller noget om, hvor eleverne går i skole og ikke noget om, hvorvidt de dagligt oplever meningsfulde fælleskaber. Fagsekretariatet fremlægger i løbet af efteråret et forslag til beregning af en inklusionsindikator på baggrund af data fra de nye obligatoriske trivselsmålinger Visible learning på skolerne Alle skolers arbejde med evalueringskulturen og arbejdet med målstyring og dokumentation sker inden for rammerne af projekt Visibel Learning og der sættes fokus på at årlige trivselsmålinger viser en positiv udvikling. Fra skoleåret 2015/2016 vil skolerne have fælles redskaber til at arbejde med og dokumentere synlige læringsmål og elevernes trivsel. Fremlæggelse af baseline-rapport fra 4. kvartal 2014 Kulturforandringsprojekt i samarbejde med konsulentfirmaet Challenging Learning. Challenging Learning iværksat på skolerne i efteråret Opfølgning på udviklingen fra baseline, der blev foretaget i efteråret Indsats 3 Gennemførelse af obligatoriske trivselsmålinger på skolerne. Evalueringsrapport om udviklingen siden baseline. Opfølgnings-interviews på video om elevernes og lærernes oplevelse af læringsmål i skolen. Video med interviewene fremvises for Undervisningsog Børneudvalget. Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling fremgår i kvalitetsrapporten for skolerne. Forandringen gennemføres i og er ny standard fra skoleåret kvartal kvartal 2015
10 Afventer opfølgning. I efteråret 2014 udarbejdede konsulentvirksomheden Challenging Learning en baseline-rapport baseret på observationer fra seks af kommunens folkeskoler. Efterfølgende har Challenging Learning været på besøg hos samtlige folkeskoler i Skanderborg Kommune for at følge op på skolernes individuelle arbejde med synlig læring. Disse besøg har dannet grundlag for udformningen af midtvejsevalueringsrapporter for de enkelte skoler. Under seneste besøgsrunde på seks skoler i marts 2015 har Challenging Learning bl.a. interviewet skoleledelse og Impact coaches (særligt uddannet pædagogisk personale) samt fået en rundvisning på skolen, hvor de har kigget efter tegn på, at skolerne bevidst arbejder med synlig læring. Skolebesøgene har hovedsagligt fungeret som feedback til den enkelte skole i forbindelse med den proces, de er i gang med. Ved skolebesøgene i marts 2015 er der observeret følgende tegn på forandringer: Der blev på alle skoler fundet tegn på synlige læringsmål for klasserne. Flere steder blev der fundet progressionsstiger, der skulle synliggøre elevernes vej mod læringsmålet. Der var tegn på, at elever, lærere og ledelse er ved at udvikle et fællessprog om læring. Der var flere steder tegn på, at der blev arbejdet bevidst med læringsstrategier. Skolerne har udarbejdet handlingsplaner for, hvordan de kommer i mål med at arbejde læringsmålsstyret på baggrund af evidens. Mange skoler har i næste skoleår fokus på at arbejde bevidst med effektiv feedback på baggrund af synlige læringsmål og succeskriterier. Der har siden baseline-rapporten været afviklet kurser for alt pædagogisk personale på skolerne. Kurserne har været med til at skabe opmærksomhed på læringsmål og anvendelse af disse før, under og efter undervisningen. Der er ved at opstå et fælleskommunalt sprog omkring den synligt lærende elev. Skolernes første fokusområde har generelt været at synliggøre elevernes læringsmål og succeskriterier. Den endelige evalueringsrapport, som forholder sig til udviklingen siden observationerne fra baseline-rapporten, bliver udarbejdet i skoleåret 2015/16. Undervisnings- og Børneudvalget vil på udvalgsmødet i juni 2015 få forelagt en status på den foreløbige udvikling i skolernes praksis. Undervisnings- og Børneudvalget behandlede d. 13. august Punkt Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring "Visible Learning" Politikkontrol. Heraf fremgår bl.a. at hver enkelt skole har i løbet af november, december 2014 og januar, februar 2015 haft besøg af konsulenter fra Challenging Learning, som har fortaget lokale observationer og givet vejledning i forhold til lokale prioriteringer af arbejdet. Hver skole har efterfølgende modtaget en skolerapport. Der er allerede fra første år i projektet tydelige tegn på inddragelse af ny viden og en udvikling af ny praksis på vores skoler. Fagsekretariatet Børn og Unge har indsamlet en række eksempler på den nye praksis og gjort den tilgængelig på kommunens hjemmeside: I tillæg hertil kan det bemærkes, at projektet har været genstand for en masterafhandling i ledelse. Skoleleder Peder Pedersen fra Egebakkeskolen i Aarhus vurderede projektets værdi i forhold til medarbejdernes opfattelse. Det sket blandt andet på baggrund af en undersøgelse, som 27 % af samtlige medarbejder svarede på. I alt 253 respondenter. På udsagnet: Jeg mener, at undervisning med baggrund i forskning kan hjælpe med at udvikle folkeskolen svarede 97 % at de var enige eller helt enige. På udsagnet: Jeg oplever Visible Learning projektet som et konkret og godt udviklingsværktøj svarede 77 %, at de var enige eller helt enig. 10
11 1.13 Midler til realisering af folkeskolereformen (fortsat fra budgetaftalen for 2014) Til realiseringen af den nye skolereform blev skoleområdet tilført 1,4 mio. kr. i 2015, 4,8 mio. kr. i 2016 og 9,7 mio. kr. i 2017 og frem. Arbejdet med folkeskolereformen fortsætter i Implementering af folkeskolereformen. Budgetopfølgning Forandringen gennemføres i 2014, 2015 og med ny standard fra Finansieringsmæssige forudsætninger til grund for realiseringen af reformen er indarbejdet i ressourcetildelingsmodellen. Er overgået til standard Ekstraordinært tilskud fra Staten til folkeskolen i 2015 (fortsat fra budgetaftalen for 2014) I budgetaftalen for 2014 blev der afsat 1,4 mio. kr. i hhv og Pengene var et ekstraordinært tilskud fra Staten vedr. folkeskolen i 2014 og Data for implementeringen af skolereformen vil være tilgængelig i Kvalitets Implementering af de udvidede rammer ift. skolereformen. rapporten Kvalitetsrapporten præsenteres for Undervisnings- og Børneudvalget på mødet i marts. I marts 2015 har Undervisnings- og Børneudvalget (den 5. marts), Økonomiudvalget (den 18. marts) og Byrådet (den 25. marts) godkendt for Kvalitetsrapport 2.0 for skolerne 2013/14 som indeholder oplysninger om elevernes faglige resultater fra Folkeskolens Afgangsprøve og de nationale test. Derudover indeholder rapporten data om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, elevernes inklusionsgrad og skolernes faglige kvalitet målt på lærernes undervisningskompetence. Endelig indeholder rapporten udtalelser fra skolebestyrelserne og Byrådet. I den sammenfattende helhedsvurdering præsenteres fem overordnede temaer: Elevernes faglige niveau Årets kvalitetsrapport tegner et generelt billede af et skolevæsen, som præsterer gode resultater i forhold til elevernes faglige resultater. Elevernes faglige niveau, når de forlader skolen, er for Skanderborg Kommune fortsat væsentligt over det målte landsgennemsnit og sådan skal det også være, grundet gunstige socioøkonomiske forhold. På trods af det generelt gode faglige niveau er der fortsat en for stor gruppe af elever, som ikke som minimum opnår karakteren 02 i både dansk og matematik. Der vil være brug for en særlig fokuseret indsats i forhold til at mindske gruppen af elever, som ikke har direkte adgang til ungdomsuddannelserne. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Flere skoler i Skanderborg Kommune opfyldte allerede før skolereformens start enkelte elementer af de nye ambitiøse mål, hvorfor enkelte skoler måske burde formulere mål på et højere niveau end de nationalt fastsatte. Det er 11
12 vigtigt, at alle leder efter mulige forbedringer i den pædagogiske praksis, som sikrer progression i elevernes læring på alle niveauer. Overgang til ungdomsuddannelserne Den nationale målsætning er, at 95 pct. af en årgang inden det fyldte 25. år skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Prognosen for Skanderborg Kommunes årgang 2013 lyder på 94,3 pct. Altså omtrent på plads, og en præstation som igen er pænt over landsgennemsnittet på bare 92,9 pct. Inklusion Med et elevgrundlag på hele 96 procent i kommunens almene tilbud opfylder Skanderborg Kommune den nationale målsætning for inklusion i Den valgte nationale værdimarkør fortæller dog udelukkende noget om, hvor eleverne går i skole ikke noget om, hvordan de har det og om de hver dag oplever deltagelse i meningsfulde fællesskaber. Resultaterne fra den nye obligatoriske trivselsmåling for alle skoleelever vil være tilgængelig i næste kvalitetsrapport. Resultaterne fra denne vil fra næste år indgå som en mere præcis indikator for inklusionsarbejdet. Undervisningskompetencer Med skolereformen skal mindst 95 procent af al undervisning varetages af lærere med formelle undervisningskompetencer i de enkelte fag ved udgangen af I forhold til skoleledernes indberetning er der tale om store regionale forskelle på kompetencedækningen i fagene på de enkelte skoler. I løbet af foråret 2015 nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe, som skal koordinere efteruddannelsesindsatsen på skolerne i Skanderborg Kommune. En del af den nødvendige udvikling af kompetencedækningen frem mod 2020 skal også løses med naturlig afgang og nyansættelser. Link til Kvalitetsrapport /2014: Ingen yderligere opfølgning 1.15 Mulighed for international linje på en skole i kl. Det skal undersøges, hvor og hvordan der er mulighed for at oprette en international linje i kl. på en skole i kommunen. Beslutningen herom træffes i givet fald ved næste års budgetlægning. Se note nedenfor - - Note: Regeringen fremsætter et lovforslag om oprettelse af kommunale internationale grundskoler i januar Fagsekretariatet undersøger mulighederne herefter. På mødet i maj 2015 er Undervisnings- og Børneudvalget blevet præsenteret for tre muligheder for en internationalisering af folkeskolen. Første mulighed er oprettelsen af en kommunal international grundskole. Muligheden for dette hviler på vedtagelsen af Lovforslag om kommunale internationale grundskoler, der færdigbehandles i Folketinget forår/sommer Her vil kommunale internationale grundskoler skulle oprettes som fritstående skoler uden for rammerne af folkeskolen. Undervisningen skal gives for børnehaveklassen og klassetrin og skal stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Undervisningssproget er enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervisningssproget dansk. Anden mulighed er etableringen af en international linje på forsøgsbasis i en tidsbegrænset periode. Kommunen har mulighed for at søge Undervisningsministeriet om at oprettet en international udskolingslinje på forsøgsbasis i en tidsbegrænset periode. Forsøget skal herefter evalueres med hjælp fra eksterne konsulenter, som blandt andet skal vurdere elevernes afgangsprøver. Undervisningen på den internationale linje vil foregå på engelsk i fx de naturvidenskabelige fag, samfundsfag og engelsk, mens undervisningen i de kulturbærende fag vil foregå på dansk. Tredje og sidste mulighed, som udvalget blev præsenteret for, er en etablering af et tilbud i udskolingen, der vægter 12
13 internationale forhold. Denne løsning har kommunens folkeskoler frie muligheder til at etablere. Tilbuddet kan f.eks. være valgfag, understøttende undervisning eller ekstra fag med undervisning inden for sprog, internationale samfundsforhold, global kulturforståelse eller international iværksætteri. Der afventes et nyt lovforslag, førend der tages stilling til om forandringen skal videreføres til Etablering af en eventuel international udskolingslinje på Niels Ebbesen Skolen har indgået i kommunens budgetproces. Forandringen har været fremlagt som et udvidelsesforslag af Undervisnings- og Børneudvalget. Forslaget om etablering af en international udskolingslinje indgår imidlertid ikke i forliget omkring kommunens budgetaftale for Det igangværende arbejde med internationalisering af folkeskolen pågår inden for de gældende økonomiske rammer. Det sker i forbindelse med projektet Fra skoleelev til verdensborger, som Bakkeskolen, Niels Ebbesen Skolen og Herskind Skole deltager i. Fagsekretariatet Børn og Unge har den 7. september 2015 fået imødekommet en ansøgning om et etårigt vejledningsforløb med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings internationale vejledere i skoleåret Forberedelserne til selve vejledningsforløbet pågår i indeværende skoleår Formålet med projektet er: 1) At elevene har mod på og er opsøgende over for det globale medborgerskab; 2) At udvikle elevernes interkulturelle kompetencer og modvirke fremmedfrygt og 3) At udvikle elevernes sproglige og kommunikative evner Mulighed for at iværksætteri skal være en del af pensum i 7.-9.kl. Det skal undersøges sammen med lokale virksomheder, på hvilken måde det er hensigtsmæssigt at iværksætteri indgår som en del af læseplanen i kl. på alle skoler i kommunen. Fremlæggelse af resultat i Undervisnings- og Børneudvalget på baggrund Juni 2015 Undersøgelse heraf igangsættes i foråret af skolernes planlægning for skoleåret 2015/16. Forandringen gennemføres i 2015 og giver evt. anledning til nye forandringer. Afventer opfølgning. Afventer opfølgning. Det har desværre ikke været muligt at nå at forberede og tilrettelægge forandringen, så det kunne implementeres i indeværende skoleår. Forslag til arbejdet med iværksætteri forventes at kunne præsenteres for Undervisnings- og Børneudvalget i december 2015 Politikområde 14: BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 1.17 Fastholdelse af aktiviteter i Højvangen Aktiviteterne omfatter Erhverv - herunder jobcafe, fritidsjobs og direktør i eget liv, Værested for unge mellem år HVU og Streetteam/Gadeplansindsats. Budgettet på kr. forlænges i Hvis tilbuddet skal fortsættes efter 2015 kræver det, at det optages på budgettet for 2016 i næste års budgetaftale. 13
14 Udvalgsbesøg i Højvangen - Streetteam og Undervisnings- og Børneudval- Maj 2015 Fortsat drift. get går tur og møder Højvangens borgere, herunder besøger HVU og Jobcafeen. Præsentation af indsatsen direktør i eget liv ved virksomhedsejer og ung. Undervisnings- og Børneudvalgets deltagelse i Højvangens sommerfest 2015 telt med Kom og mød din politiker. Statistik: Antal deltagere fordelt på aktiviteterne. Samtale med borgerne. 2. kvartal 2015 Forandringen er en fortsættelse af nuværende praksis i 2015 og afsluttes Afventer første opfølgning Undervisnings- og Børneudvalget blev på mødet d. 7. maj i overensstemmelse med Plan for opfølgning på forandringer i Budget orienteret om status på følgende udvalgte aktiviteter i Højvangen: Erhverv - herunder jobcafe, fritidsjobs og direktør i eget liv Værested for unge mellem år HVU Streetteam/Gadeplansindsats Jobcaféen er åben to timer hver 14. dag. Den bemandes dels af projektleder fra Projekt Højvang dels af 2 frivillige hjælpere. Cafeen er åben for de årige. Der er stor søgning fra de 13 årige, som kan begynde at bruge caféen. I jobcaféen møder de unge voksne i en afslappet atmosfære. En del unge kommer sammen med andre. Det er et udtryk for, at gruppeidentiteten betyder meget for de unge. Der arbejdes med den enkelte, som får hjælp til at skrive ansøgning til fritidsjob i en virksomhed, og som støttes i kontakten til virksomheden. Koordinator er med i det første møde mellem den unge og virksomheden. Der er for tiden 21 unge lommepengejobbere på lønningslisten i projektet fordelt på alder, køn og etnicitet. Køn Alder Etnicitet Piger Drenge år år år Dansk Andet Der er p.t. faste aftale om lommepengestillinger med: 9 private virksomheder 7 offentlige institutioner 2 aktiviteter under Projekt Højvang. Den store søgning til lommepengejob er udtryk for en kulturændring i Højvangen. Det er blevet in at have et job og tjene sine egne penge, og der er større bevidsthed om, at kriminalitet og hærværk kan give pletter på straffeattesten og dermed være en hindring for at få job i fremtiden. Det ser ud til, at lillebror-effekten er mindsket. Flere faktorer 14
15 har spillet positivt ind i denne kulturændring. HVU er et værested for unge mellem 16 og 25 år. Værestedet drives af Klub N. Værestedet arbejder med at give udsatte unge en stemme og samtidig arbejdes der på at trække de unge ind i forpligtende fællesskaber. HVU har åbent to gange om ugen tirsdag og torsdag. I 2014 var der åbent 92 gange samt 7 andre aktiviteter. Der er ca. 25 unge, der kommer i HVU. Nogle kommer ofte, andre kommer kun få gange. En del af de unge, der kommer i HVU, er blevet for gamle til at komme i ungdomsklub og bruger HVU som en seniorklub. Medarbejderne i HVU arbejder gennem dialog med den enkelte unge og afdækker en række behov for støtte og sparring. Hvor der er behov for det, agerer medarbejderne bindeled til andre aktører. Streetteam er ligeledes forankret i Klub`N. Medarbejdernes opgave er at være til stede og være synlige i gaderummet og arbejde på at opbygge relationer til de unge i området. I 2014 har der været iværksat efteruddannelse af medarbejdere specifikt i forhold til gadeplansarbejdet. Dette fortsætter i I 2014 var streetteamet på gaden 180 gange. Synligheden i området er med til at skabe mere tryghed for beboerne. Når streetteam bevæger sig rundt i området, afholder det nogle unge fra at bekymrende adfærd. Det er oplevelsen, at der er en stigende oplevelse af tryghed og mindre uro i Højvangen. Dette bekræftes af input fra beboere, Projekt Højvang og politiet, men kan endnu ikke underbygges af statistisk materiale. I Højvangen, i lighed med andre områder, udgør hash imidlertid et stigende problem. Klub`N har intensiveret samarbejdet med politiet. Ingen ny status 1.18 Generelt reduceret udgiftsniveau på myndighedsområdet i børn og unge Som konsekvens af den genopretningsplan, der blev igangsat primo 2013 for området, er det lykkedes at reducere udgiftsniveauet væsentligt herunder at skabe mulighed for at afvikle på gælden fra tidligere år. På den baggrund er det muligt at reducere generelt i den samlede budgetramme for området med udgangspunkt i nuværende aktivitetsniveau. Det spares herved 0,5 mio. kr. i 2015, 1 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 og Præsentation af provenu og afledte Ved tredje budgetopfølgning. Gennemgang af sager med henblik på tilpasning af timeaflast- klager. ning som følge af længere skoledag i forbindelse med skolereformen. Fremlæggelse for udvalget. Undersøgelse af muligheden for etablering af kommunal døgnaflastning i specialinstitution på 0-6 års området. Forandringen gennemføres i Afventer opfølgning. Afventer 3. budgetopfølgning. Generelt viser 3. budgetopfølgning på udgiftsniveauet for udsatte børn og unge dels en forventet mindreudgift på 0,5 mio. kr., dels en forventet gældsafvikling fra 2014 (0,7 mio. kr.). Fagsekretariatet Børn & Unge er i samarbejde 15
16 med BDO i gang med en proces til gennemgang af samtlige sager vedrørende Servicelovens 41 (Merudgiftsydelser) og 42 (Tabt arbejdsfortjeneste). er i praksis blevet en del af den store og ressourcekrævende gennemgang, og er derfor endnu ikke endelig færdiggjort. Gennemgangen forventes afsluttet ultimo 2015/primo
Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )
Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2015-2018 (version 29102014) Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE En styrket terapeutisk indsats: En styrket terapeutisk
Læs mereUndervisnings- og Børneudvalget Status på forandringer i Budget
Undervisnings- og Børneudvalget Status på forandringer i Budget 2015-2018 Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE En styrket terapeutisk indsats: En styrket terapeutisk indsats med ergoterapi til
Læs mereUndervisnings- og Børneudvalget Status på forandringer i Budget
Undervisnings- og Børneudvalget Status på forandringer i Budget 2015-2018 Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE En styrket terapeutisk indsats: En styrket terapeutisk indsats med ergoterapi til
Læs mereÅrsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2015 (Version )
Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2015 (Version 26112015) Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer
Læs mere1 Undervisnings- og Børneudvalget
1 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE 1.1 En styrket terapeutisk indsats: En styrket terapeutisk indsats med ergoterapi til børn med gennemgribende funktionsnedsættelse
Læs mereUdkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014
Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af
Læs mere1 Undervisnings- og Børneudvalget
1 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 12: Dagtilbud 0 6 årige 1.1 Ændret forældrebetaling vedr. børn i specialtilbuddene Æsken og Galaksen Der er lovgivningsmæssigt grundlag for at opkræve forældrebetaling
Læs mere1 Undervisnings- og Børneudvalget
1 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 12: Dagtilbud 0 6 årige 1.1 Ændret forældrebetaling vedr. børn i specialtilbuddene Æsken og Galaksen Der er lovgivningsmæssigt grundlag for at opkræve forældrebetaling
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereÅrsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014
Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af de opgaver,
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mere1 Undervisnings- og Børneudvalget
1 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 12: Dagtilbud 0 6 årige 1.1 Ændret forældrebetaling vedr. børn i specialtilbuddene Æsken og Galaksen Der er lovgivningsmæssigt grundlag for at opkræve forældrebetaling
Læs mereIndsats Politikkontrol; metode Politikkontrol; tidspunkt Indsats 1. Udvalget vil få en orientering om status på effekten af aktiviteterne
1. Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 7: Integration 1.1. Indsats overfor tosprogede børn: Skanderborg Kommune sætter fokus på tosprogede børns ressourcer og potentialer, og børnene understøttes
Læs mereÅrsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2016 (Version )
Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2016 (Version 28.01.2016) Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer
Læs mereUndervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016
Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE Sundhedspolitik (tværgående) Sundhedsplejen tilbud til småbørnsfamilier Sundhedsplejen
Læs mereDigitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mere4 Undervisnings- og Børneudvalget
4 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 12: Dagtilbud 0-6 årige 4.1. Hævelse af tildelingen pr. barn på dagtilbudsområdet Der tilføres 5 mio. kr. årligt til dagtilbuddene til at understøtte den
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereUndervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016
Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE Sundhedspolitik (tværgående) Sundhedsplejen tilbud til småbørnsfamilier Sundhedsplejen
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mere4 Undervisnings- og Børneudvalget
4 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 12: Dagtilbud 0-6 årige 4.1. Hævelse af tildelingen pr. barn på dagtilbudsområdet Der tilføres 5 mio. kr. årligt til dagtilbuddene til at understøtte den
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereÅrsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2018
Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2018 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af de opgaver,
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereSTATUS oktober Status oktober 2014
Nr. 1.1. a Den mentale trivsel styrkes Børn er klar hvordan gør vi de voksne klar? STATUS oktober 2014 Der har været afholdt dialogmøder med dagtilbudsledere og skoleledelser for at ændre tænkningen omkring
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereOverblik over nye forandringer til Budget 2015
Overblik over nye forandringer til Budget 2015 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Undervisning og fritidsområdet Her gives et samlet overblik over forslag til nye forandringer
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereDagsorden. 83 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: A Meddelelser til mødet Institutionsbesøg i Ry
Dagsorden Dato: 18-08-2016 15:00:00 Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Sted: 83 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15 Dagsordenen blev godkendt. 84 Meddelelser til mødet 18-08-2016
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereOversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.
Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7)
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereOversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Chefteamet i Fagsekretariatet Børn
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereÅrsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2019
Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2019 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af de opgaver,
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015
Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen
Udviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mere