Skoler Læringsrapport 2017 Holbæk Kommune

Transkript

1 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup

2 Skoler Kommune

3 Resultater fra Kortlægningsundersøgelse i Kommune 2017 Niels Egelund og Lars Qvortrup 1. oplag, 1. udgave 2018 Forfatterne: Professor Niels Egelund, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet Professor Lars Qvortrup (Forskningsleder), NCS, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet Kvalitetssikring af data: Professor Thomas Nordahl, leder af Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning, SEPU, Høgskolen i Innlandet Redigering og korrektur: Lars Qvortrup Annemette Helligsø Udgiver: Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Kroghstræde 3 DK 9220, Aalborg 2018 Udgiver og forfatterne

4 Indhold Resume... 5 Program for Læringsledelse... 5 Dataindsamling og analyse... 6 Brugen af læringsrapport og kvalitetsprofiler... 6 Denne læringsrapport... 7 Sammenfatning og analyse... 8 Kapitel 2: Mål- og opfølgningsplaner for Kommune Kapitel 3: Tommelfingerregler Kapitel 4: Tabelrapport Indledning Elevdata Elever klasse Elever klasse Klasselærerdata Lærerdata Pædagogdata Ledelsesdata Forældredata Forandring af skoler // Kommune 4

5 Resume Program for Læringsledelse Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har i fællesskab udviklet et skoleudviklingsprogram med titlen Program for læringsledelse Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling. Partnerskabet bag programmet repræsenterer med de tretten deltagende kommuner over 200 skoler (matrikler), knap folkeskoleelever og ca fagprofessionelle (lærere, pædagoger, skoleledelse), dvs. ca. ti procent af det samlede antal folkeskoler, fagprofessionelle, forældre og elever i Danmark. De tretten kommuner er:,, Frederikssund,,,,,, Nordfyn,,, og Vesthimmerland. Programmet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, i daglig tale A.P. Møller Fonden. Målet for programmet er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål om: 1. At de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 2. At de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater 3. At de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Om målet nås, afgøres ved at sammenligne skolerne ved projektstart, efter to år og ved projektets afslutning efter fire år i forhold til en operationalisering af de tre mål. Det vigtigste virkemiddel og derfor den centrale indsats er, at programmet gennem alle fire år indeholder omfattende kompetenceudviklingsforløb for alle de professionelle deltagere med det formål at kvalificere skolens pædagogiske praksis. Grundantagelsen i programmet er, at forudsætningerne for at nå dette mål er: At de deltagende skoler og kommuner arbejder efter klare mål for læring, trivsel og udvikling At de pædagogiske indsatser er informeret af den bedst mulige viden om elever og pædagogiske indsatser, blandt andet i form af kvalitetsprofiler og læringsrapporter At de pædagogiske indsatser er informeret af forskningsbaseret viden om, hvad der med stor sandsynlighed virker bedst // Kommune 5

6 At den afgørende forudsætning for at styrke skolernes indsats er at styrke medarbejdernes professionelle kapital, dvs. at gennemføre kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og ledelser At grundprincippet for arbejdet i skoler og forvaltning er et såkaldt Whole System Approach med samarbejde på alle niveauer og med læringsledelse organiseret som professionelle læringsfællesskaber. Dataindsamling og analyse I uge (21. september-11. oktober) 2015 har de deltagende kommuner gennemført den første store dataindsamling. Denne dataindsamling blev gentaget i uge (18. september-15. oktober 2017). Der er samlet data ind fra seks kilder: Elever, klasselærere, forældre, lærere, pædagoger og skoleledelse. For hver af disse kilder er der afgivet svar på en række spørgsmål, der i de fleste tilfælde har skullet gives på en fire- eller femtrins skala, hvor man erklærer sig mere eller mindre enig i et udsagn. For elever fra 0. til 3. klassetrin har der været 29 spørgsmål, for elever fra 4. til 9. klasse har der været 86 spørgsmål. Elevernes klasselærere har besvaret 66 spørgsmål, mens alle lærere har besvaret 73 spørgsmål. Pædagogerne på skolen har besvaret 32 spørgsmål. Forældrene har afgivet svar på 44 spørgsmål, og skoleledelserne har svaret på 43 spørgsmål. De enkelte spørgsmål indgår i næsten alle tilfælde i nogle grupper eller områder, der har et overordnet tema, fx trivsel, adfærd, relationer til lærere, læringsudbytte, samarbejde osv. Svarprocenterne var som følger: Svarprocent 2015 Svarprocent 2017 Elevbesvarelser 91 % 93 % Klasse-/kontaktlærerbesvarelser 97 % 97 % Forældrebesvarelser 54 % 52 % Lærerbesvarelser 88 % 91 % Pædagogbesvarelser 82 % 88 % Skoleledelsesbesvarelser 91 % 99 % Tabel 1 Brugen af læringsrapport og kvalitetsprofiler Hensigten med læringsrapporten og med kvalitetsprofilerne, som er tilgængelige på Program for Læringsledelses portal, er at skabe det bedst mulige grundlag for at styrke lærernes, pædagogernes, ledelsernes, elevernes og forældrenes indsats for at forbedre den danske folkeskole og at give alle parter stemme i denne indsats. Forudsætningen for at forbedre indsatsen er, at alle fagprofessionelle kan besvare følgende fire grundlæggende spørgsmål: // Kommune 6

7 1. Hvad er det, vi ønsker, at vores børn/elever skal vide og kunne som et resultat af den pædagogiske indsats? 2. Hvordan kan vi se, om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? 3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de børn/elever, der har det svært, og berige læringen for de dygtige børn/elever? 4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis? Forudsætningen for at kunne arbejde på denne måde er, at vi har det bedst mulige kendskab til elevernes læring, udvikling og trivsel, og at vi ved så meget som muligt om sammenhængen mellem pædagogiske indsatser og læring. Data uanset om data findes som tal, kvalitative observationer, videooptagelser med videre giver ikke i sig selv svaret, men data er en forudsætning for, at vi i forhold til eleverne og i vores professionelle fællesskab kan vælge de rigtige svar, dvs. de mest hensigtsmæssige pædagogiske indsatser. Hensigten med datamaterialet og kvalitetsprofilerne, som er tilgængelige for alle fagprofessionelle på Program for Læringsledelses portal, og hensigten med læringsrapporterne er at give alle, der har interesse for og indflydelse på den danske folkeskole forældre, politikere, lærere, pædagoger og skoleledere det bedst mulige grundlag for at styrke den pædagogiske og faglige indsats, blandt andet ved at indkredse de udfordringer, der findes. Som Thomas Nordahl har peget på, har vi brug for lærere, pædagoger og skoleledere, som ser den enkelte elev, etablerer en god relation til denne, og som også har en moralsk mening og emotionel tilknytning til deres arbejde. Brug af data handler ikke om, at disse vigtige kvaliteter skal fjernes. Det handler om, at solide data kan bidrage til, at lærernes, pædagogernes og skoleledernes vurderinger får en højere grad af gyldighed. Dette er en forudsætning for, at man vælger pædagogiske indsatser, som kan sikre, at den enkelte elev udvikler sig bedst muligt fagligt, socialt og personligt og derigennem realiserer sine muligheder (Nordahl 2015: 17). Denne læringsrapport Denne læringsrapport er en såkaldt tabelrapport. Dvs. at de vigtigste resultater af dataindsamlingen i 2017, især sat i forhold til den tilsvarende dataindsamling i 2015, præsenteres i sidste kapitel i form af ikke-kommenterede tabeller. Disse tabeller fokuserer på følgende temaer: Kommune sammenlignet med de øvrige 12 kommuner. Af disse tabeller fremgår både Kommunes placering i forhold til de andre og fremgang eller tilbagegang i 2017 sammenlignet med Nøgleresultater for Kommune (taget fra læringsportalen). Spredningen mellem skoler i Kommune på udvalgte områder. Før tabelrapporten kommer et kapitel, der præsenterer de særlige indsatser i Kommune i forhold til Program for Læringsledelse. Dette kapitel er baseret på og gengiver Kommunes egen indrapportering. Desuden er der et kort afsnit om strukturelle forhold i kommunen, jf. især eventuelle skolesammenlægninger og ledelsesændringer. Herefter følger et kort kapitel med præsentation af // Kommune 7

8 de tommelfingerregler, man kan bruge, når man læser de mange tabeller. Det skal understreges, at tommelfingerregler aldrig kan erstatte egentlige, statistiske reliabilitetsanalyser. Dem finder man i den fælles læringsrapport De vigtigste tendenser i tabelrapporten sammenfattes og analyseres i følgende afsnit. Det anbefales, at man læser den kommunale tabelrapport sideløbende med at man læser den fælles læringsrapport 2017 for alle kommuner. I den fælles læringsrapport finder man analyser af de generelle tendenser i Program for Læringsledelse, ligesom man kan finde en fyldig præsentation af programmet, de fælles indsatser og af den metode, der ligger bag dataanalyserne. Sammenfatning og analyse Elever klasse: Ingen ændring på nogle af områderne fra til. Overordnet set ligger Kommune på samme niveau som de øvrige kommuner i PFL. Elever klasse: Nogen tilbagegang på stort set alle områder. Det gælder: Faglig trivsel Social trivsel Undervisnings- og læringshæmmende adfærd Social isolation Udadreagerende adfærd Støtte og interesse fra læreren Læringskultur Social relationer Struktur Feedback Naturfag Forventning om mestring På de fleste områder ligger Kommune derfor nu lidt under det gennemsnitlige kommunale niveau i. Dette skal også ses i relation til, at der generelt for PFL ikke er statistisk signifikante ændringer for denne respondentgruppe. Klasse-/kontaktlærervurderinger: Fremgang på tre områder: Selvkontrol (lille fremgang) // Kommune 8

9 Positiv selvhævdelse (nogen fremgang) Karakterer (stor fremgang) På de resterende områder er der ikke signifikant ændring. Også her ligger på samme niveau som de øvrige kommuner i PFL. Lærersvar: Tilbagegang på områderne: Lærernes vurdering af kompetence Samarbejde om undervisningen Vedligehold i skolen (fra 448 i til 419 i ) På disse områder ligger Kommune markant under det kommunale gennemsnit for PFL. Særligt tilbagegangen på samarbejde er overraskende, fordi der generelt er sket en positiv udvikling på dette område på tværs af programmet. Til gengæld er der fremgang på: Struktur i undervisningen Feedback i undervisningen Udvikling af læringsstrategier På disse områder ligger Kommune på samme niveau som de øvrige 12 kommuner i PFL. Pædagogsvar: Fremgang på et enkelt område, nemlig adfærdsproblemer. Mens flere områder er uændrede, er der tilbagegang med hensyn til: Vurdering af kompetence (stor tilbagegang fra i til 482 i ) Vedligehold i skolen (stor tilbagegang fra 462 i til 428 i ) Pædagogisk arbejde Med hensyn til vurdering af kompetence kom Kommune fra et niveau i, der lignede de øvrige kommuner, men ender i markant under. Vedligehold i skolen var markant lavere end de øvrige kommuner i og nu også i. Med hensyn til pædagogisk arbejde ligger Kommune på det gennemsnitlige niveau. Ledelsessvar: Tilbagegang på to af de tre områder: Både på området skolekultur og ledelse af arbejdsmiljø er der en klar tilbagegang. Her kom Kommune i forvejen fra // Kommune 9

10 et lavt niveau i og ligger nu endnu lavere i. Hvad angår Pædagogisk ledelse kan der noteres en lille, men tydelig fremgang. Som de fleste andre kommuner bruger skolelederne i Kommune mest tid på opretholdelse af en god atmosfære på skolen. Det samme var tilfældet i. Skolelederne bruger næstmest tid på varetagelse af administrative opgaver. Der bliver brugt mindst tid på at følge elevernes faglige fremgang. Også her er mønstret det samme som ved. Forældresvar: På ingen af de tre områder er der tale om forandringer, der ikke kan være statistisk tilfældige. Forandring af skoler : Udviklingen af skolernes resultater fra til (x-aksen) er sat i relation til deres resultater i (y-aksen). Analysen er foretaget på to områder, nemlig elevernes ( klasse) vurdering af feedback og lærernes vurdering af samarbejde. Enhederne i koordinatsystemet er både skolerne og de enkelte afdelinger, som hver tæller for en enhed. Det fremgår at fem skoler/enheder har fremgang fra til med hensyn til feedback. Tolv skoler/enheder har tilbagegang med hensyn til feedback. Seks skoler/enheder har fremgang mht. vurdering af samarbejde, heraf en skole/enhed klar fremgang. Otte skoler/enheder, som begge lå på eller over gennemsnit i, har tilbagegang. Vurdering i forhold til kommunens mål- og opfølgningsplaner Det er ikke i perioden fuldt ud lykkedes at indfri målsætningen om at skabe progression inden for nedenstående mål: At der efter to år kan registreres en dokumenteret effekt af indsatsen i form af bedre resultater for elevernes læring og trivsel og en reduktion af betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater i overensstemmelse med de mål, som er vedtaget nationalt At der ligeledes efter to år kan registreres en øget tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet gennem en styrket respekt for læreres, pædagogers og skolelederes professionelle viden og praksis At der efter fire år kan dokumenteres en vedvarende og samlet praksisog kulturændring i de involverede skoler og kommuner med hensyn til at arbejde på et forskningsinformeret og målstyret grundlag. // Kommune 10

11 Kapitel 2: Mål- og opfølgningsplaner for Kommune I Program for læringsledelse (PFL) indgår kommunen i et partnerskab bestående af yderligere tolv kommuner, Aalborg Universitet (LSP) og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), som i fællesskab har udviklet skoleudviklingsprogrammet PFL. Programmet støttes af A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. Begrundelse Den ene hovedbegrundelse for programmet er, at skoleudvikling, kompetenceudvikling og udvikling af pædagogiske indsatser i stigende grad baserer sig på data og forskningsviden. Derfor er det vigtig viden i den daglige professionelle praksis. Den anden hovedbegrundelse for programmet er, at international forskning har påvist, at en af de afgørende forudsætninger for at styrke elevernes læring, trivsel og udvikling er, at man styrker skolernes professionelle kapital forstået som medarbejdernes individuelle kompetencer, den sociale kapital og medarbejderes og institutioners beslutningsduelighed. I de fleste kommuner er disse overordnede begrundelser oversat til en eller flere specifikke begrundelser, der passer til den enkelte kommunes kontekst. Kommunens begrundelse for at deltage: Programmet for Læringsledelse har sammenhæng til Kommunes kompetenceudvikling ud fra tankegangen om Whole system approach. PFL indgår i s udviklingsspor: Danner Skole, som er udmøntningen af Folkeskolereformen med afsæt i Børne- og ungepolitikken samt skoleområdets samlede udviklingsplan til pejlemærker for skoleområdet udviklingsindsatser. PFL udvikler og understøtter ledelsens og teamets arbejde som professionelt læringsfællesskab. Der arbejdes med elevernes læring med afsæt i både faglige, personlige og sociale kompetencer ud fra en datainformeret tilgang. Mål for programmet Målet for programmet er, at kommunens skoler efterlever skolereformens tre mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, at de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, // Kommune 11

12 og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. For at efterleve og sikre sig opfyldelse af de tre mål i skolereformen, skal de omskrives og operationaliseres til en kommunal kontekst, og de skal indskrives i PFLkonteksten. Hvordan har kommunen operationaliseret folkeskolereformens målsætninger og indskrevet dem i PFL-konteksten? Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Operative indikatorer for de tre nationale mål som Byrådet vedtog i oktober 2015 og som er gældende for Kommunes skoler. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 96% social og faglig inklusion Flere unge opnår, ved grundskolens 9. klasses afgangsprøve, bedre faglige kompetencer og karaktergennemsnittet stiger til landsgennemsnittet Flere børn gennemfører grundskolens afgangsprøve med minimum karakteren 02 og opnår mulighed for at få adgang til en ungdomsuddannelse Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Mål i en PFL kontekst I Kommune har vi operationaliseret folkeskolereformens målsætninger og indskrevet dem i PFL-konteksten. Det er udmøntet i strategiske mål for skoleområdet, og mål for ledelserne og team på skolerne. Strategiske mål for skoleområdet For at kunne nå de operative indikatorer for kommunen, er det et mål at Skolerne arbejder med at udvikle professionelle læringsfællesskaber Skolerne udvikler en pædagogisk praksis, der tager afsæt i data om elevernes udvikling og almene kompetencer // Kommune 12

13 Ledelses mål Det er et mål, at Skoleledelserne leder på målsætningerne i professionelle læringsfællesskaber i forhold til medarbejdere og teamkoordinatorer Skoleledelserne arbejder med mål og effektmål i deres handleplaner i Program for læringsledelse Skolernes mål afspejler arbejdet med at øge elevernes sociale og faglige trivsel Team mål Det er et mål, at alle medarbejdere tager afsæt i skolens handleplan og fastsætter mål og handlinger i egen pædagogisk praksis baseret på data. Indsatser Grundantagelsen i programmet er, at forudsætningerne for at nå de førnævnte mål og leve op til de anførte succeskriterier er: 1. At de deltagende skoler og kommuner arbejder efter klare mål for læring, trivsel og udvikling 2. At de pædagogiske indsatser er informeret af den bedst mulige viden om eleverne, medarbejderne og forældrene, blandt andet i form af kvalitetsprofiler og læringsrapporter og af forskningsbaseret viden om, hvad der med stor sandsynlighed virker bedst 3. At den afgørende forudsætning for at styrke skolernes indsats er at styrke medarbejdernes professionelle kapital, dvs. at gennemføre kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og ledelser 4. At grundprincippet for arbejdet i skoler og forvaltning er samarbejde på alle niveauer baseret på læringsledelse organiseret som professionelle læringsfællesskaber. Programmets centrale indsats er, at der gennem alle fire år gennemføres praksisbaserede kompetenceudviklingsforløb for alle de professionelle deltagere med det formål at kvalificere skolernes pædagogiske praksis og således styrke kommunens, skolernes og medarbejdernes individuelle og sociale kompetence. Kompetenceudviklingsindsats baseres på følgende principper: 1. Kompetenceudvikling skal være forskningsbaseret, dvs. være baseret på eksisterende forskningsviden om forholdet mellem pædagogiske indsatser og elevernes læring og trivsel 2. Kompetenceudvikling skal være evidensinformeret, dvs. informeret af de data om elevernes læring og trivsel, som indsamles og analyseres som en del af projektet 3. Kompetenceudvikling skal være kollektiv og teambaseret 4. Kompetenceudvikling skal være praksisnær // Kommune 13

14 5. Kompetenceudvikling skal forankres i lærernes, pædagogernes og ledelsens organisatoriske kultur De centrale kommunale indsatser i projektperioden I Kommune bygger udviklingsindsatserne på kapacitetsopbygning for både elever, medarbejdere og ledelse fra 2011 til Ambitionen er at være gode til at: Give tydelige mål og vurderingskriterier Bruge feedback og selvevaluering Bygge på data om læringsudbytte Lære sammen med andre Program for læringsledelse ( ) indgår med Kortlægning af skolernes læring og trivsel Kompetenceudvikling af teamkoordinatorer og team - professionelt læringsfællesskab Ledelsesudvikling - databaseret og forskningsinformeret ledelse Etablering af et centralt team af ressourcepersoner På baggrund af skolernes data fra samt øvrige tilgængelige data, der er valgt at fokusere på, har skolerne valgt fokus for deres kompetenceudvikling udmøntet i arbejde med kompetencepakker fra PLF. 2 skoler arbejder i første omgang med Feedback og 2 skoler med Motivation, tro på sig selv og ros Derudover arbejdes der i skoleledelserne med kompetencepakken Data II. De pædagogiske ledere giver feedback på opgaverne i kompetencepakkerne. Denne feedback er forskelligt organiseret i skolerne. Kompetenceudviklingen følges og understøttes centralt i tværgående forum for lederne på opgaven. Udfordringer som Kommune har mødt i forbindelse med gennemførsel af programmet Vi oplevede de største udfordringer på forvaltning og skoleniveau i skoleåret 2015/2016 som kan sammenfattes i: 1. Overblikket, forberedelse og gennemførsel af kortlægning i skoleledelserne 2. Sammenhæng omkring mål og handleplan i foråret 2016 i forbindelse med sammenlægning af skoler 3. En reduktion i skolernes økonomiske ramme medførte også reduktion af ressourcer i ledelsesteamet. 4. Udfordring at skabe sammenhæng for pædagogisk ledelse af team i forhold til feedback og feedforward, strukturelt og indholdsmæssigt Initiativer nu og fremadrettet for at sikre udvikling og forankring Der er prioriteret udvikling af samarbejdet mellem forvaltning og skolerne for at imødekomme udfordringerne, og som forvaltning at komme tættere på skolernes // Kommune 14

15 kontekst. Der er etableret en projektgruppe bestående af programkoordinatorer, ressourcepersoner og pædagogiske ledere på opgaven i de 4 områder. Det har været meget gavnligt for de fælles initiativer og det respektive arbejde på skolerne. 1) Overblikket, forberedelse og gennemførsel af kortlægning i skoleledelserne Forberedelse af er sket i fællesskab og i tæt samarbejde med de administrative ledere på skolerne. Det samlede overblik over opgaven har været lettere, da indholdet har været kendt. 2) Sammenhæng omkring mål og handleplan i foråret 2016 i forbindelse med sammenlægning af skoler Grundet sammenlægning af skoler, tog det lidt længere tid at komme i gang med arbejdet med indsatserne, da og de tidligere skolers mål og handleplaner skulle genbesøges i den nye sammenlagte skole. Dette arbejde er skolerne fuldt på højde med. 3) En reduktion i skolernes økonomiske ramme medførte også reduktion af ressourcer i ledelsesteamet. Centralt er der lukket ned for en større udviklingsindsats for at koncentrere arbejdet om Program for Læringsledelse. Den centrale understøttelse af ledelsens arbejde med opgaven er intensiveret. 4) Udfordring at skabe sammenhæng for pædagogisk ledelse af team i forhold til feedback og feedforward, strukturelt og indholdsmæssigt Kommunens skoler har valgt at sætte fokus på Læringssamtalen, som koblingen til den pædagogiske ledelse af teamets pædagogiske indsatser. Dette går dels på indhold dels på struktur. Skoleledelserne arbejder med deres egen form i egen skole på baggrund af fælles udvikling. Skoleledelsen understøttes af ressourcepersoner med baggrund i Børneindsatsen med særlige kompetencer i kobling af data til pædagogiske handlinger. Styrket samarbejde mellem forvaltning og skoleledelsen Læring og Trivsel genoptager dialogmøder mellem Chef for Læring og Trivsel samt skolernes ledelsesteam, og dette samarbejde er i 2017/2018 intensiveret. Dialogmøderne tager afsæt i skolernes udviklingsarbejde med særligt fokus på PFL. I efteråret 2017 arbejdes der med fælles skabelon for arbejdet med systematisk brug af data, dels i den enkelte skole, dels i forvaltningen. Kompetenceudvikling fra 2013/ /18 1. Danner Skole er den samlede ramme for de fælles udviklingsindsatser og arbejdet med en lærende organisation. Læringsnetværk som en del af det samlede skolesystem har været under udvikling siden 2013/2014 og PFL understøtter arbejdet med Professionelt læringsnetværk i en Whole system approach forståelse. Læringsnetværk har udviklet sig til også at være digitale læringsrum på og mellem skoler. // Kommune 15

16 Succeskriterier Grundlaget for at kunne sætte mål, identificere hensigtsmæssige pædagogiske indsatser, iværksætte kompetenceudvikling, der er tæt knyttet til praksis, samt vide om målene nås, er den bedst mulige viden om, hvad situationen på skolerne er og hvad effekten er af de gennemførte indsatser. Derfor gennemføres i 2015, 2017 og 2019 en omfattende kortlægning. Kortlægningens dataindsamling består af spørgeskemaer, som besvares af elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre i de deltagende skoler. Succeskriterierne for programmet er: 1. At der efter to år kan registreres en dokumenteret effekt af indsatsen i form af bedre resultater for elevernes læring og trivsel og en reduktion af betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater i overensstemmelse med de mål, som er vedtaget nationalt, 2. at der ligeledes efter to år kan registreres en øget tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet gennem en styrket respekt for læreres, pædagogers og skolelederes professionelle viden og praksis, 3. at der efter fire år kan dokumenteres en vedvarende og samlet praksisog kulturændring i de involverede skoler og kommuner med hensyn til at arbejde på et forskningsinformeret og målstyret grundlag. I de fleste kommuner er disse overordnede succeskriterier oversat til specifikke succeskriterier, der passer til den enkelte kommunes kontekst. De kommunale effektmål på deltagelse i programmet Kommune arbejder med effektmål. Succeskriterierne ligger implicit i effektmålene. Skolerne arbejder med tegn på udvikling. Fra central side følges skolernes effektmål af Chef for Læring og Trivsel i dialogsamtaler med ledelserne på skolerne. Strategiske effektmål i 2019 Skolerne har udviklet en pædagogisk praksis, der tager afsæt i data om elevernes udvikling og almene kompetencer. Skolens arbejde med data i den pædagogiske praksis viser sig i øget effekt af læring og trivsel hos eleverne vist i T3 på de områder, som den enkelte skole har valgt at fokusere på. Effektmål for ledelserne i 2019 Skolerne arbejder systematisk med pædagogiske ledelse af teamets arbejde med elevernes læring, og dette viser sig i bedre resultater for elevernes faglige og sociale trivsel. Skolens ledelse arbejder som et professionelt læringsfællesskab. Team effektmål i 2019 Teamet arbejder som professionelt læringsfællesskab // Kommune 16

17 Alle team arbejder vedvarende med data og fastsættelse af mål og handlinger i egen pædagogisk praksis. Teamets ændrede pædagogiske praksis viser sig i øget trivsel for eleverne, og en synlig positiv effekt af de indsatser, som teamet fokuserer på. Evaluering Program for læringsledelse evalueres af EVA. Evalueringen har et overordnet fokus på, hvordan programmets mål omsættes i praksis i kommunerne og på skolerne. Evalueringen vil samlet set kunne besvare følgende spørgsmål: 1. Hvordan omsættes hhv. programmets og de kommunale mål om at sikre, at pædagogiske indsatser understøttes og igangsættes på grundlag af data for trivsel og læring? 2. Er der forhold i kommunerne og på skolerne, som henholdsvis fremmer eller hæmmer resultaterne af programmet? 3. Hvilke resultater i forhold til elevernes læring og trivsel opnår skolerne i programperioden, dvs. i, og T3? Det forventes, at kommunerne også vil evaluere deltagelsen i programmet og derfor vil udarbejde egne evalueringskriterier. Kommunens løbende evaluering Vi evaluerer løbende programmet for læringsledelse for at justere vores indsatser. Dette gøres både i projektgruppen, ledelsesgruppen og ude på skolerne med teamkoordinatorerne. Vi evaluerer på, om de valgte indsatser har de ønskede effekter På forvaltningsniveau evaluerer vi på programmets udvikling og indsatser i samarbejde med de 12 andre kommuner som programkoordinatorer inkl. i region Øst. På skoleniveau er der dialogmøder mellem forvaltning og skolen, hvor der evalueres på de nuværende og fremadrettede indsatser i programmet, og om de ønskede resultater opnås. På teamniveau har den pædagogiske ledelse netværksmøder i områderne med opfølgning og justering til den lokale kontekst. // Kommune 17

18 Kapitel 3: Tommelfingerregler I kortlægningen formidles resultaterne på en -point skala. Datamateriale er derved standardiseret med et gennemsnit på og en standardafvigelse på 100. Udgangspunktet for standardiseringen er. Det betyder, at gennemsnittet inden for alle fokusområder i altid er point uafhængigt af, hvilken skala, der oprindeligt er anvendt i forhold til svaralternativer. I denne beregningsmåde er en forskel på 1 standardafvigelse det samme som 100 point. Dette svarer til, at to tredjedele af kommunerne/skolerne vil ligge med værdier mellem 400 og 600 point. Alle skoler, som deltager i kortlægningen, har adgang til en digital portal, hvor man både gennemfører kortlægningsundersøgelsen og efterfølgende kan læse resultaterne. Resultaterne kan læses på to måder i portalen, enten som gennemsnitsværdier og standardafvigelser eller på en -pointskala. Når man skal sammenligne gennemsnit, er det desuden vigtigt at inddrage overvejelser om statistisk signifikans. Dermed menes, om der er sikkerhed for, at de forskelle, som observeres, ikke alene skyldes tilfældigheder. Det er en generelt vedtaget norm, at forudsætningen for at tale om statistisk signifikans eller sikkerhed, er at der er mindre end 5 % risiko for, at forskellen skyldes tilfældighed. Om en forskel opnår at være statistisk signifikant afhænger både af den talmæssige forskel i gennemsnit, antallet af respondenter (elever, lærere, pædagoger, forældre eller ledere) i de grupper, der sammenlignes, og spredningen i de afgivne svar, og den nøjagtige signifikansgrad beregnes af statistiske modeller. Til brug i kortlægningen opererer vi derfor med nogle tommelfingerregler, når vi sammenligner gennemsnit. Ved sammenligninger mellem kommunale gennemsnit og samtlige kommuners gennemsnit, skal der dermed være tale om en forskel på +/- 5 point, eller omsat til tal på skalaen, resultater på mindre end eller mere end point. I denne rapport bruger vi følgende tommelfingerregler, når vi sammenligner kommuner: Variation i forhold til gennemsnittet mellem kommuner: 0 til 5 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder 6 til 10 point er en lille variation 11 til 20 point er nogen variation 21 til 30 point er stor variation 31 og op efter er en meget stor variation // Kommune 18

19 Variation i forhold til gennemsnittet mellem skoler: 0 til 10 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder 11 til 20 point er en lille variation 21 til 40 point er nogen variation 41 til 60 point er stor variation 61 og op efter er en meget stor variation Når man sammenligner resultater fra (2015) med resultater fra (2017) er der mindre usikkerhed for en række faktorer, idet kommunerne og skolerne sammenlignes med sig selv. Derfor er følgende tommelfingerregler valgt for sammenligninger på kommunalt niveau og skoleniveau med hensyn til sammenligninger: Variation for en kommune: 0 til 2,5 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder 2,5 til 5 point er en lille variation 6 til 15 point er nogen variation 16 til 25 point er stor variation 26 og op er en meget stor variation Variation for en skole: 0 til 10 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder 11 til 20 point er en lille variation 21 til 40 point er nogen variation 41 til 60 point er stor variation 61 og op efter er en meget stor variation Det skal imidlertid nævnes, at også små variationer kan være vigtige. Hvis for eksempel 4 procent ud af 1000 børn siger, at de ikke trives, drejer det sig om 40 børn, og det er naturligvis vigtigt. Eller hvis man med en målrettet pædagogisk indsats kan reducere 4 procent, der ikke trives, til 2 procent, har man sørget for, at der er 20 børn, der har fået det bedre. Det skal understreges, at tommelfingerregler aldrig kan erstatte egentlige, statistiske reliabilitetsanalyser. Dem finder man i den fælles læringsrapport Præsentation af kommunernes resultater i denne kommunerapport sker dels ved billeder fra Conexus portal, som kommunerne og skolerne er vant til at arbejde med, dels fra særskilte statistiske analyser (i programmet SPSS) af de enkelte kommuners forskelle på og resultater, som ikke kan udlæses af portalen. Der er en lille forskel i den måde, som portalens statistiske algoritmer og SPSS håndterer manglende svar på, og det kan afstedkomme nogle marginale forskelle, der imidlertid ikke påvirker den overordnede tendens. Man kan ikke sige, at den ene beregningsmetode er mere korrekt end den anden, de er blot forskellige. De resultater, der fremkommer på portalen, svarer til dem, der bruges i den daglige praksis i Program for læringsledelse, og det er derfor dem, vi primært henviser til i læringsrapporterne. // Kommune 19

20 Kapitel 4: Tabelrapport Indledning I denne del af rapporten præsenterer vi de vigtigste resultater af analysen i tabelform, dvs. uden analyse eller fortolkning. Hensigten er, at man kan gå på jagt efter resultater for Kommune. Som hovedregel præsenterer vi dels hovedresultatet for hver af de mange områder i en sammenligning mellem (2015) og (2017), dels en repræsentation af spredningen mellem de tretten kommuner, så man både kan se kommunernes indbyrdes placering og forandringen fra 2015 til Delen er struktureret sådan, at vi præsenterer resultaterne for hver respondentgruppe for sig: - Elevdata - Klasselærer- eller kontaktlærerdata - Lærerdata - Pædagogdata - Ledelsesdata - Forældredata I tabelrapporten kan man se to typer tabeller: For det første kan man se en tabel, der dels viser gennemsnittet for alle tretten kommuner i 2017 og 2015, dels resultatet for Kommune. Der er én tabel pr. respondentgruppe. I tabellen kan man for det første se udviklingen for Kommune fra 2015 til 2017, for det andet kan man sammenligne denne udvikling med udviklingen på samme område for gennemsnittet af alle tretten kommuner. For det andet kan man se en tabel, der viser spredningen mellem alle tretten kommuner i henholdsvis 2015 og Da det er en tabelrapport, er der som sagt ikke særlige analyser eller fortolkninger. Definitionen af de enkelte områder fremgår af bilag 1 i fællesrapporten for de tretten kommuner i Program for læringsledelse, hvor man kan se, hvilke udsagn respondenten skal forholde sig til for hvert af områderne. // Kommune 20

21 Elevdata Elever klasse Tabel 2 // Kommune 21

22 Trivsel Tabel 3 Adfærd Tabel 4 // Kommune 22

23 Relation mellem lærer og elev Tabel 5 Relation mellem eleverne Tabel 6 // Kommune 23

24 Undervisning Tabel 7 // Kommune 24

25 Elever klasse Tabel 8 // Kommune 25

26 Trivsel: Faglig trivsel Tabel 9 Social trivsel Tabel 10 // Kommune 26

27 Undervisnings- og læringshæmmende adfærd Tabel 11 Social isolation Tabel 12 // Kommune 27

28 Udadreagerende adfærd Tabel 13 Støtte og interesse fra læreren Tabel 14 // Kommune 28

29 Relation mellem eleverne: Læringskultur Tabel 15 Relation mellem eleverne: Sociale relationer Tabel 16 // Kommune 29

30 Undervisning: Struktur Tabel 17 Undervisning: Feedback Tabel 18 // Kommune 30

31 Undervisning: Matematik Tabel 19 Undervisning: Dansk Tabel 20 // Kommune 31

32 Undervisning: Naturfagene Tabel 21 Forventning om mestring Tabel 22 // Kommune 32

33 Klasselærerdata Mens alle vurderinger beskrevet tidligere i denne rapport er foretaget af eleverne selv, er de følgende bedømmelser foretaget af elevernes klasselærere og/eller kontaktlærere, som har skullet besvare et antal spørgsmål om hver enkelt elev. Tabel 23 // Kommune 33

34 Tilpasning til skolens normer Tabel 24 Social kompetence: Selvkontrol Tabel 25 // Kommune 34

35 Social kompetence: Positiv selvhævdelse Tabel 26 Motivation og arbejdsindsats Tabel 27 // Kommune 35

36 Skolefaglige præstationer Tabel 28 Karakterer Tabel 29 // Kommune 36

37 Lærerdata Skolernes lærere har udfyldt et spørgeskema, som vedrører deres egne kompetencer, samarbejde om undervisningen, skolens vedligeholdelse, samarbejde om eleverne, struktur i undervisningen, feedback i undervisningen, motivation og arbejdsindsats, adfærdsproblematik, støtte til og kontakt med eleverne, læringskultur og relation mellem eleverne. Tabel 30 // Kommune 37

38 Lærerens kompetence Tabel 31 Samarbejde om undervisningen Tabel 32 // Kommune 38

39 Vedligehold i skolen Tabel 33 Samarbejde om eleverne Tabel 34 // Kommune 39

40 Struktur i undervisningen Tabel 35 Feedback i undervisningen Tabel 36 // Kommune 40

41 Udvikling af læringsstrategier Tabel 37 Motivation og arbejdsindsats Tabel 38 // Kommune 41

42 Adfærdsproblemer Tabel 39 Støtte til og kontakt med eleverne Tabel 40 // Kommune 42

43 Læringskultur Tabel 41 // Kommune 43

44 Pædagogdata Pædagoger har siden omkring 1970 været til stede i skolen som børnehaveklasseledere og fra ca som personale i skolefritidsordninger. Pædagoger har også været involveret i ordninger med samordnet skolestart, men det er først med skolereformen, at pædagoger for alvor er blevet en del af skolen, og der er derfor på nuværende tidspunkt meget lidt systematisk viden om, hvad pædagogers funktion betyder for elevernes læring. Rambøll (2012) har imidlertid vist, at hvis der har været pædagoger i indskolingen, øges elevernes afgangsprøvekarakterer. Dyssegaard og Larsen (2013) har endvidere kortlagt, hvordan pædagoger kan gøre en forskel i forbindelse med inklusion, og der peges her på nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem lærer og pædagog. I kortlægningen har pædagoger udfyldt et spørgeskema, der dækker pædagogernes arbejde, herunder deres kompetencer, deres samarbejde med lærere, skolens fysiske rammer og vedligehold, deres forhold til eleverne, det pædagogiske arbejde, deres motivation og arbejdsindsats og forhold vedrørende elevers adfærd. Tabel 42 // Kommune 44

45 Kompetence Tabel 43 Samarbejde Tabel 44 // Kommune 45

46 Vedligehold i skolen Tabel 45 Forhold til eleverne Tabel 46 // Kommune 46

47 Pædagogisk arbejde Tabel 47 Motivation og arbejdsindsats Tabel 48 // Kommune 47

48 Adfærdsproblemer Tabel 49 // Kommune 48

49 Ledelsesdata Skolelederne har skullet forholde sig til række udsagn, som er samlet i følgende områder: - Pædagogisk ledelse - Ledelse af skolens arbejdsmiljø - Skolekultur Desuden har de skullet forholde sig til, hvor meget tid de har brugt på forskellige opgaver, og hvor meget tid de gerne ville bruge på de samme opgaver. Pædagogisk ledelse, ledelse af skolens arbejdsmiljø, skolekultur Tabel 50 // Kommune 49

50 Tid brugt på forskellige opgaver Tabel 51 // Kommune 50

51 Pædagogisk ledelse Tabel 52 Ledelse af skolens arbejdsmiljø Tabel 53 // Kommune 51

52 Skolekultur Tabel 54 // Kommune 52

53 Forældredata I denne del af tabelrapporten gengiver vi resultaterne af forældrenes besvarelser af spørgeskemaerne. Tabel 55 // Kommune 53

54 Information fra/om skolen Tabel 56 Dialog og indflydelse Tabel 57 // Kommune 54

55 Kontakt mellem forældrene Tabel 58 Betydningen af skolen Tabel 59 // Kommune 55

56 Konflikt med skolen Tabel 60 Støtte og hjælp Tabel 61 // Kommune 56

57 Forandring af skoler Udviklingen af skolernes resultater fra til (x-aksen) er sat i relation til deres resultater i (y-aksen). Analysen er foretaget på to områder, nemlig elevernes ( klasse) vurdering af feedback og lærernes vurdering af samarbejde. Enhederne i koordinatsystemet er både skolerne og de enkelte afdelinger, som hver tæller for en enhed. Der er derfor i alt 18 enheder i koordinatsystemet. Elevernes vurdering af feedback ( klasse) Tabel 62 // Kommune 57

58 Lærernes vurdering af samarbejde Tabel 63 // Kommune 58

59 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for læring og Filosofi, Aalborg Universitet