Skoler Læringsrapport 2017 Kolding Kommune

Transkript

1 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup

2 Skoler Kommune

3 Resultater fra Kortlægningsundersøgelse i Kommune 2017 Niels Egelund og Lars Qvortrup 1. oplag, 1. udgave 2018 Forfatterne: Professor Niels Egelund, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet Professor Lars Qvortrup (Forskningsleder), NCS, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet Kvalitetssikring af data: Professor Thomas Nordahl, leder af Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning, SEPU, Høgskolen i Innlandet Redigering og korrektur: Lars Qvortrup Annemette Helligsø Udgiver: Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Kroghstræde 3 DK 9220, Aalborg 2018 Udgiver og forfatterne

4 Indhold Resume... 5 Program for Læringsledelse... 5 Dataindsamling og analyse... 6 Brugen af læringsrapport og kvalitetsprofiler... 6 Denne læringsrapport... 7 Sammenfatning og analyse... 8 Kapitel 2: Mål- og opfølgningsplaner for Kommune Kapitel 3: Tommelfingerregler Kapitel 4: Tabelrapport Indledning Elevdata Elever klasse Elever klasse Klasselærerdata Lærerdata Pædagogdata Ledelsesdata Forældredata Spredning mellem skoler udvikling fra 2015 til 2017 på baggrund af placeringen i // Kommune 4

5 Resume Program for Læringsledelse Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har i fællesskab udviklet et skoleudviklingsprogram med titlen Program for læringsledelse Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling. Partnerskabet bag programmet repræsenterer med de tretten deltagende kommuner over 200 skoler (matrikler), knap folkeskoleelever og ca fagprofessionelle (lærere, pædagoger, skoleledelse), dvs. ca. ti procent af det samlede antal folkeskoler, fagprofessionelle, forældre og elever i Danmark. De tretten kommuner er:,, Frederikssund,,,,,, Nordfyn,,, og Vesthimmerland. Programmet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, i daglig tale A.P. Møller Fonden. Målet for programmet er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål om: 1. At de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 2. At de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater 3. At de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Om målet nås, afgøres ved at sammenligne skolerne ved projektstart, efter to år og ved projektets afslutning efter fire år i forhold til en operationalisering af de tre mål. Det vigtigste virkemiddel og derfor den centrale indsats er, at programmet gennem alle fire år indeholder omfattende kompetenceudviklingsforløb for alle de professionelle deltagere med det formål at kvalificere skolens pædagogiske praksis. Grundantagelsen i programmet er, at forudsætningerne for at nå dette mål er: At de deltagende skoler og kommuner arbejder efter klare mål for læring, trivsel og udvikling At de pædagogiske indsatser er informeret af den bedst mulige viden om elever og pædagogiske indsatser, blandt andet i form af kvalitetsprofiler og læringsrapporter At de pædagogiske indsatser er informeret af forskningsbaseret viden om, hvad der med stor sandsynlighed virker bedst // Kommune 5

6 At den afgørende forudsætning for at styrke skolernes indsats er at styrke medarbejdernes professionelle kapital, dvs. at gennemføre kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og ledelser At grundprincippet for arbejdet i skoler og forvaltning er et såkaldt Whole System Approach med samarbejde på alle niveauer og med læringsledelse organiseret som professionelle læringsfællesskaber. Dataindsamling og analyse I uge (21. september oktober) 2015 har de deltagende kommuner gennemført den første store dataindsamling. Denne dataindsamling blev gentaget i uge (18. september oktober 2017). Der er samlet data ind fra seks kilder: Elever, klasselærere, forældre, lærere, pædagoger og skoleledelse. For hver af disse kilder er der afgivet svar på en række spørgsmål, der i de fleste tilfælde har skullet gives på en fire- eller femtrins skala, hvor man erklærer sig mere eller mindre enig i et udsagn. For elever fra 0. til 3. klassetrin har der været 29 spørgsmål, for elever fra 4. til 9. klasse har der været 86 spørgsmål. Elevernes klasselærere har besvaret 66 spørgsmål, mens alle lærere har besvaret 73 spørgsmål. Pædagogerne på skolen har besvaret 32 spørgsmål. Forældrene har afgivet svar på 44 spørgsmål, og skoleledelserne har svaret på 43 spørgsmål. De enkelte spørgsmål indgår i næsten alle tilfælde i nogle grupper eller områder, der har et overordnet tema, fx trivsel, adfærd, relationer til lærere, læringsudbytte, samarbejde osv. Svarprocenterne var som følger: Svarprocent 2015 Svarprocent 2017 Elevbesvarelser 91 % 93 % Klasse-/kontaktlærerbesvarelser 97 % 97 % Forældrebesvarelser 54 % 52 % Lærerbesvarelser 88 % 91 % Pædagogbesvarelser 82 % 88 % Skoleledelsesbesvarelser 91 % 99 % Tabel 1 Brugen af læringsrapport og kvalitetsprofiler Hensigten med læringsrapporten og med kvalitetsprofilerne, som er tilgængelige på Program for Læringsledelses portal, er at skabe det bedst mulige grundlag for at styrke lærernes, pædagogernes, ledelsernes, elevernes og forældrenes indsats for at forbedre den danske folkeskole og at give alle parter stemme i denne indsats. Forudsætningen for at forbedre indsatsen er, at alle fagprofessionelle kan besvare følgende fire grundlæggende spørgsmål: // Kommune 6

7 1. Hvad er det, vi ønsker, at vores børn/elever skal vide og kunne som et resultat af den pædagogiske indsats? 2. Hvordan kan vi se, om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? 3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de børn/elever, der har det svært, og berige læringen for de dygtige børn/elever? 4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis? Forudsætningen for at kunne arbejde på denne måde er, at vi har det bedst mulige kendskab til elevernes læring, udvikling og trivsel, og at vi ved så meget som muligt om sammenhængen mellem pædagogiske indsatser og læring. Data uanset om data findes som tal, kvalitative observationer, videooptagelser med videre giver ikke i sig selv svaret, men data er en forudsætning for, at vi i forhold til eleverne og i vores professionelle fællesskab kan vælge de rigtige svar, dvs. de mest hensigtsmæssige pædagogiske indsatser. Hensigten med datamaterialet og kvalitetsprofilerne, som er tilgængelige for alle fagprofessionelle på Program for Læringsledelses portal, og hensigten med læringsrapporterne er at give alle, der har interesse for og indflydelse på den danske folkeskole forældre, politikere, lærere, pædagoger og skoleledere det bedst mulige grundlag for at styrke den pædagogiske og faglige indsats, blandt andet ved at indkredse de udfordringer, der findes. Som Thomas Nordahl har peget på, har vi brug for lærere, pædagoger og skoleledere, som ser den enkelte elev, etablerer en god relation til denne, og som også har en moralsk mening og emotionel tilknytning til deres arbejde. Brug af data handler ikke om, at disse vigtige kvaliteter skal fjernes. Det handler om, at solide data kan bidrage til, at lærernes, pædagogernes og skoleledernes vurderinger får en højere grad af gyldighed. Dette er en forudsætning for, at man vælger pædagogiske indsatser, som kan sikre, at den enkelte elev udvikler sig bedst muligt fagligt, socialt og personligt og derigennem realiserer sine muligheder (Nordahl 2015: 17). Denne læringsrapport Denne læringsrapport er en såkaldt tabelrapport. Dvs. at de vigtigste resultater af dataindsamlingen i 2017, især sat i forhold til den tilsvarende dataindsamling i 2015, præsenteres i sidste kapitel i form af ikke-kommenterede tabeller. Disse tabeller fokuserer på følgende temaer: Kommune sammenlignet med de øvrige 12 kommuner. Af disse tabeller fremgår både Kommunes placering i forhold til de andre og fremgang eller tilbagegang i 2017 sammenlignet med Nøgleresultater for Kommune (taget fra læringsportalen). Spredningen mellem skoler i Kommune på udvalgte områder. Før tabelrapporten kommer et kapitel, der præsenterer de særlige indsatser i Kommune i forhold til Program for Læringsledelse. Dette kapitel er baseret på og gengiver Kommunes egen indrapportering. Desuden er der et kort afsnit om strukturelle forhold i kommunen, jf. især eventuelle skolesammenlægninger og ledelsesændringer. Herefter følger et kort kapitel med præsentation af // Kommune 7

8 de tommelfingerregler, man kan bruge, når man læser de mange tabeller. Det skal understreges, at tommelfingerregler aldrig kan erstatte egentlige, statistiske reliabilitetsanalyser. Dem finder man i den fælles læringsrapport De vigtigste tendenser i tabelrapporten sammenfattes og analyseres i følgende afsnit. Det anbefales, at man læser den kommunale tabelrapport sideløbende med, at man læser den fælles læringsrapport 2017 for alle kommuner. I den fælles læringsrapport finder man analyser af de generelle tendenser i Program for Læringsledelse, ligesom man kan finde en fyldig præsentation af programmet, de fælles indsatser og af den metode, der ligger bag dataanalyserne. Sammenfatning og analyse Elever klasse: Meget små forskydninger, grænsende til ingen ændringer. Dog: Trivsel: Lille tilbagegang i forhold til ingen ændringer for gennemsnittet af de tretten kommuner Adfærd: Lille tilbagegang i forhold til ingen ændringer for gennemsnittet af de tretten kommuner Relation elev-elev: Lille tilbagegang i forhold til ingen ændringer for gennemsnittet af de tretten kommuner Hvis man ser på ændringer for de enkelte kommuner, ser man i de fleste tilfælde små frem- eller tilbagegange. I alle tilfælde ligger resultatet meget tæt på gennemsnitsværdien point. Der er altså tale om stabilitet med en meget svag tendens til tilbagegang. Elever klasse: I de fleste af de 16 områder er der tale om så små forskydninger, at de ikke er statistisk signifikante. Dog kan der i tre tilfælde ses en lille tilbagegang. Det drejer sig om: Læringskultur i klassen Matematik Naturfagene (hvor tilbagegangen er på ni point) Hvis man ser på ændringer for de enkelte kommuner, ser man i de fleste tilfælde små frem- eller tilbagegange. Igen er konklusionen, at resultaterne i alle tilfælde ligger meget tæt på gennemsnitsværdien point. Der er altså tale om stabilitet med en meget svag tendens til tilbagegang. Der kan måske rettes opmærksomhed på naturfagene, idet det dog skal tilføjes, at der på dette område kan ses en svag tilbagegang for gennemsnittet af de tretten kommuner i PFL. // Kommune 8

9 Klasse-/kontaktlærervurderinger: I tre af de seks områder er der tale om så små forskydninger, at de ikke er statistisk signifikante. Der er en lille fremgang for vurderingen af elevernes selvkontrol og deres positive selvhævdelse, hvilket kan ses som et udtryk for en lille forbedring af klassekulturen. Det er interessant set i forhold til elevernes vurdering af læringskulturen. Til gengæld er der en syv point tilbagegang for elevens sidst opnåede karakter. Af tabellen for alle tretten kommuner fremgår det, at kun én anden kommune () har en tilsvarende tilbagegang. Man kunne se nærmere på eventuelle sammenhænge mellem denne (beskedne) tilbagegang og den svage tilbagegang i elevvurderingerne. Lærersvar: Klar tilbagegang vedrørende vurderingen af vedligehold i skolen ( ). Ellers stabilitet eller fremgang for alle andre områder. Der er fremgang for: Samarbejde om undervisningen: Nogen fremgang (-) Samarbejde om eleverne (dvs. samarbejde mellem lærere og pædagoger): Nogen fremgang (491-) Feedback i undervisningen: Nogen fremgang (-) Udvikling af læringsstrategier: Nogen fremgang (-) Støtte til og kontakt med eleverne: Lille fremgang (-) Denne tendens genfindes også i det samlede resultat for de tretten kommuner i PFL. Dog er den en lille smule tydeligere i. Der er noget, der tyder på, at arbejdet med udvikling af professionelle læringsfællesskaber og af en styrket undervisning (feedback, læringsstrategier, kontakt med eleverne) bærer frugt. Pædagogsvar: Kun på ét område er der nogen fremgang, nemlig med hensyn til samarbejde på skolen (-). Dette modsvarer tendensen i lærersvarene til at arbejdet med udvikling af professionelle læringsfællesskaber har båret frugt, også blandt pædagogerne. På tre områder kan der ses nogen tilbagegang, hvilket tyder på en vis utilfredshed blandt pædagogerne. Det drejer sig om: Vedligehold i skolen ( ), hvor trods tilbagegangen stadig ligger over gennemsnittet for de tretten kommuner Det pædagogiske arbejde (-) Motivation og arbejdsindsats (-) På de sidste tre områder er der tale om forandringer, der ikke er statistisk signifikante. // Kommune 9

10 Ledelsessvar: Nogen fremgang for vurdering af skolekultur ( ) og ledelse af skolens arbejdsmiljø (-520). Ingen ændring mht. vurdering af pædagogisk ledelse. Dette svarer til de generelle tendenser for alle tretten kommuner i PFL, om end ligger højt i forhold til gennemsnittet. Hvad angår vurderingen af den tid, der bruges, er der tale om en højere prioritering i 2017 end i 2015 af: Fremme skolens uddannelsesvisioner eller målsætninger Udvikle skolens faglige og uddannelsesmæssige målsætninger Lavere prioritering i 2017 end i 2015 af: Følge lærernes implementering af skolens uddannelsesmålsætninger i undervisningen Opretholde en god atmosfære på skolen Varetage administrative opgaver Dette svarer til de generelle tendenser i PFL. Tendenserne skal dog ses i lyset af, af de fleste områder prioriteres højere tidsmæssigt i 2017 end i Der er med andre ord tale om, at der generelt set synes at blive brugt mere tid på ledelsesarbejde. Forældresvar: På ingen af de tre områder er der tale om forandringer, der ikke kan være statistisk tilfældige. Spredning mellem skolerne i forhold til resultaterne ved : For at give et billede af udviklingen af og spredningen mellem skolerne er der udvalgt to områder, som kan illustrere dette, nemlig elevernes ( klasse) vurdering af feedback i undervisningen samt lærernes vurdering af samarbejde om undervisningen. Tabellerne skal læses på den måde, at man på x-aksen kan se, om og i hvilket omfang skolerne har haft frem- eller tilbagegang fra 2015 til På y-aksen kan man se, hvordan skolerne placerede sig i Man får hermed et billede af spredningen mellem skolerne på disse to områder, ligesom man får et billede af, hvilke skoler (mht. resultater i 2015) der har frem- eller tilbagegang. Hvad angår elevernes ( klasse) vurdering af feedback i undervisningen er der en ligelig spredning mellem frem- og tilbagegang, også set i forhold til resultaterne // Kommune 10

11 ved. Hvad angår lærernes vurdering af samarbejde om undervisningen er der fremgang for de fleste skoler, især dem der var placeret under gennemsnit ved. Vurdering i forhold til kommunens mål- og opfølgningsplaner Det er ikke i perioden fuldt ud lykkedes at indfri målsætningen om at skabe progression inden for nedenstående måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik skal stige år for år Elevernes trivsel skal øges. Målt i forhold til den nationale trivselsundersøgelse Til gengæld er målet om at styrke skolernes professionelle læringsfællesskaber nået, både i forhold til lærernes og pædagogernes vurderinger. // Kommune 11

12 Kapitel 2: Mål- og opfølgningsplaner for Kommune I Program for læringsledelse (PFL) indgår kommunen i et partnerskab bestående af yderligere tolv kommuner, Aalborg Universitet (LSP) og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), som i fællesskab har udviklet skoleudviklingsprogrammet PFL. Programmet støttes af A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. Begrundelse Den ene hovedbegrundelse for programmet er, at skoleudvikling, kompetenceudvikling og udvikling af pædagogiske indsatser i stigende grad baserer sig på data og forskningsviden. Derfor er det vigtig viden i den daglige professionelle praksis. Den anden hovedbegrundelse for programmet er, at international forskning har påvist, at en af de afgørende forudsætninger for at styrke elevernes læring, trivsel og udvikling er, at man styrker skolernes professionelle kapital forstået som medarbejdernes individuelle kompetencer, den sociale kapital og medarbejderes og institutioners beslutningsduelighed. I de fleste kommuner er disse overordnede begrundelser oversat til en eller flere specifikke begrundelser, der passer til den enkelte kommunes kontekst. Kommunens begrundelse for at deltage: At understøtte Kommune med at indfri de tre nationale mål. At Kommunes samlede skolevæsen gennem et fælles og ensrettet kompetenceløft bliver dygtigere til at professionalisere praksis på alle niveauer ved brug af data og med afsæt i forskningsviden Mål for programmet Målet for programmet er, at kommunens skoler efterlever skolereformens tre mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, at de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. // Kommune 12

13 For at efterleve og sikre sig opfyldelse af de tre mål i skolereformen, skal de omskrives og operationaliseres til en kommunal kontekst, og de skal indskrives i PFLkonteksten. Hvordan har kommunen operationaliseret folkeskolereformens målsætninger og indskrevet dem i PFL-konteksten? Kommune har ikke indskrevet folkeskolereformens målsætninger i PLFkonteksten, men brugt PLF-konteksten som understøttende indsats i forhold til progression i forhold til de nationale mål. Helt overordnet er Kommune indgået i partnerskab omkring Program for læringsledelse med målet om at understøtte skolevæsnet som helhed i at indfri de nationale mål. Målsætningerne for at indfri de nationale mål er indarbejdet i kommunens kvalitetsrapport. Kommunen udarbejder hvert andet år, jf. bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Det er et mål for Kommune, at der er progression indenfor nedenstående måltal, når kvalitetsrapporten udarbejdes: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges. Målt i forhold til den nationale trivselsundersøgelse Kompetencedækningen skal være 85 pct. I 2016, 90 pct. I 2018 Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, skal øges Med afsæt i kvalitetsrapporten understøttet af data, særligt med afsæt i kortlægningen opstilles et fælles kommunalt mål under overskriften Professionelle læringsfællesskaber. Professionelle læringsfællesskaber Med afsæt i kvalitetsrapporten 2014/15 og bl.a. besluttede Kommune Professionelle læringsfællesskaber som fælles kommunalt indsatsområde. Mål: Styrkelse af skolernes professionelle læringsfællesskaber. Indsatsperiode (hvornår arbejder vi med målet): 3 år, skoleårene 2016/ /19. // Kommune 13

14 Måltal: 1. Progression til point på kommunalt plan i indikatoren samarbejde om undervisning (lærerdata i kortlægning i Program for Læringsledelse). Status, efterår 2015 = point. 2. Progression til point på kommunalt plan i indikatoren samarbejde om eleverne (lærerdata i kortlægning i Program for Læringsledelse). Status, efterår 2015 = 488 point. 3. Progression til på kommunalt plan i indikatoren samarbejde (pædagogdata i kortlægning i Program for Læringsledelse). Status, efterår 2015 = point. Indsatser Grundantagelsen i programmet er, at forudsætningerne for at nå de førnævnte mål og leve op til de anførte succeskriterier er: 1. At de deltagende skoler og kommuner arbejder efter klare mål for læring, trivsel og udvikling 2. At de pædagogiske indsatser er informeret af den bedst mulige viden om eleverne, medarbejderne og forældrene, blandt andet i form af kvalitetsprofiler og læringsrapporter og af forskningsbaseret viden om, hvad der med stor sandsynlighed virker bedst 3. At den afgørende forudsætning for at styrke skolernes indsats er at styrke medarbejdernes professionelle kapital, dvs. at gennemføre kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og ledelser 4. At grundprincippet for arbejdet i skoler og forvaltning er samarbejde på alle niveauer baseret på læringsledelse organiseret som professionelle læringsfællesskaber Programmets centrale indsats er, at der gennem alle fire år gennemføres praksisbaserede kompetenceudviklingsforløb for alle de professionelle deltagere med det formål at kvalificere skolernes pædagogiske praksis og således styrke kommunens, skolernes og medarbejdernes individuelle og sociale kompetence. Kompetenceudviklingsindsats baseres på følgende principper: 1. Kompetenceudvikling skal være forskningsbaseret, dvs. være baseret på eksisterende forskningsviden om forholdet mellem pædagogiske indsatser og elevernes læring og trivsel 2. Kompetenceudvikling skal være evidensinformeret, dvs. informeret af de data om elevernes læring og trivsel, som indsamles og analyseres som en del af projektet 3. Kompetenceudvikling skal være kollektiv og teambaseret 4. Kompetenceudvikling skal være praksisnær 5. Kompetenceudvikling skal forankres i lærernes, pædagogernes og ledelsens organisatoriske kultur // Kommune 14

15 De centrale kommunale indsatser i projektperioden Kommunen har været meget bevidst om ikke at igangsætte for mange centralt besluttede indsatser, men i stedet understøtte skolerne i de lokale indsatser. Der arbejdes med få fælles kommunale indsatser, samt en række lokale indsatser. Kommunal indsatser 1. Styrkelse af professionelle læringsfællesskaber som central indsats. Kommune har, som tidligere nævnt, iværksat en fælles kommunal indsats omkring styrkelsen af de professionelle læringsfællesskaber. Der har været afviklet en række workshops for ledere, ressourcepersoner på skolerne, samt kommunale ressourcepersoner i forvaltningen. Målet for de forskellige workshops, hvor faggrupper har været indkaldt både individuelt men også på tværs, har været at styrke kompetencerne i forhold til at arbejde data- og evidensinformeret i egen praksis. Derudover har der særligt ved forvaltningens ressourcepersoner, (konsulenter og psykologer) været målrettet indsats i forhold til at arbejde eksemplarisk i praksis og derigennem anvende værktøjer og redskaber som kan understøtte arbejdet med at styrke de professionelle læringsfællesskaber. Omfang: 2016/2017: 2 x kurser for ledelsen, teamkoordinatorer og ressourcepersoner om professionelle læringsfællesskaber i regi af Program for Læringsledelse. Gennemførsel af pædagogisk arrangement på alle skoler, med fokus på skolernes lokale indsatser omkring styrkelse af professionelle læringsfællesskaber 2015/ /19: Kommunale ressourcepersoner står til rådighed for at understøtte skolens arbejde med professionelle læringsfællesskaber, fx ift. teamledere. 2015/16: Modulopgaver for ledelse, team og kommunale ressourcepersoner om professionelle læringsfællesskaber /19: Lærere og pædagoger arbejder med kompetencepakker metoden understøtter læring i professionelle læringsfællesskaber. 2. Kompetencefag Der har været udbudt fælles kommunale kompetencefag i blandt andet kristendom, historie og natur og teknologi. Faglige vejledere Vejledere på skolerne er tilbudt kompetenceudvikling på diplomniveau. Kompetencepakker - Alle lærere og pædagoger har arbejdet med kompetencepakker i 2015, 2016, 2017 der er afsat tid til lærere og pædagogernes kompetenceudvikling i forbindelse med kompetencepakkerne. Workshops - Der har været afholdt en række workshops for skolernes ressourcepersoner, skoleledelser og forvaltningens ressourcepersoner. // Kommune 15

16 Lokale indsatser: 1. Med afsæt i den samlede kommunale kvalitetsrapport skulle de enkelte skoler, med afsæt i kvalitetsrapporten, og skolens øvrige data opstille 1-3 lokale mål, til at understøtte skolens arbejde rettet mod at indfri de nationale mål. Ud over de opstillede mål, har skolerne skullet beskrive, hvorledes de ville arbejde med de lokale mål, samt den fælles kommunale indsats. Forvaltningen har ved dialogmøde på de enkelte skoler i foråret 2016 søgt, i dialog med skolerne at understøtte deres arbejde med mål og indsatser, ligesom disse vil blive fulgt op ved dialogsamtaler i foråret 2018 Succeskriterier Grundlaget for at kunne sætte mål, identificere hensigtsmæssige pædagogiske indsatser, iværksætte kompetenceudvikling, der er tæt knyttet til praksis, samt vide om målene nås, er den bedst mulige viden om, hvad situationen på skolerne er, og hvad effekten er af de gennemførte indsatser. Derfor gennemføres i 2015, 2017 og 2019 en omfattende kortlægning. Kortlægningens dataindsamling består af spørgeskemaer, som besvares af elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre i de deltagende skoler. Succeskriterierne for programmet er: 1. At der efter to år kan registreres en dokumenteret effekt af indsatsen i form af bedre resultater for elevernes læring og trivsel og en reduktion af betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater i overensstemmelse med de mål, som er vedtaget nationalt, 2. at der ligeledes efter to år kan registreres en øget tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet gennem en styrket respekt for læreres, pædagogers og skolelederes professionelle viden og praksis, 3. at der efter fire år kan dokumenteres en vedvarende og samlet praksisog kulturændring i de involverede skoler og kommuner med hensyn til at arbejde på et forskningsinformeret og målstyret grundlag. I de fleste kommuner er disse overordnede succeskriterier oversat til specifikke succeskriterier, der passer til den enkelte kommunes kontekst. Kommunens egne succeskriterier for deltagelse i programmet 1. Progression i de nationale måltal med henblik på at indfri de nationale mål i forbindelse med folkeskolereformen Mål: Styrkelse af skolernes professionelle læringsfællesskaber. Indsatsperiode (hvornår arbejder vi med målet): 3 år, skoleårene 2016/ /19. // Kommune 16

17 Måltal: Progression til point på kommunalt plan i indikatoren samarbejde om undervisning (lærerdata i kortlægning i Program for Læringsledelse). Status, efterår 2015 = point. Progression til point på kommunalt plan i indikatoren samarbejde om eleverne (lærerdata i kortlægning i Program for Læringsledelse). Status, efterår 2015 = 488 point. Progression til på kommunalt plan i indikatoren samarbejde (pædagogdata i kortlægning i Program for Læringsledelse). Status, efterår 2015 = point. 2. At der er tegn på, at data, evidens og forskningsinformeret viden kvalificerer indsatser både på strategisk niveau, men også på operationelt niveau i hele skolevæsenet 3. At de decentrale enheder oplever progression fra og, hvor de har iværksat indsatser Evaluering Program for læringsledelse evalueres af EVA. Evalueringen har et overordnet fokus på, hvordan programmets mål omsættes i praksis i kommunerne og på skolerne. Evalueringen vil samlet set kunne besvare følgende spørgsmål: 1. Hvordan omsættes hhv. programmets og de kommunale mål om at sikre, at pædagogiske indsatser understøttes og igangsættes på grundlag af data for trivsel og læring? 2. Er der forhold i kommunerne og på skolerne, som henholdsvis fremmer eller hæmmer resultaterne af programmet? 3. Hvilke resultater i forhold til elevernes læring og trivsel opnår skolerne i programperioden, dvs. i, og T3? Det forventes, at kommunerne også vil evaluere deltagelsen i programmet og derfor vil udarbejde egne evalueringskriterier. Kommunens evalueringskriterier 1. Progression i de nationale måltal med henblik på at indfri de nationale mål i forbindelse med folkeskolereformen 2. At der ses en progression fra til T3 under overskrifterne Samarbejde, samarbejde om undervisningen og samarbejde om eleverne 3. At de decentrale enheder oplever progression fra og T3, hvor de har iværksat indsatser // Kommune 17

18 Det har vist sig at være en udfordring at bryde vaner og mønstre. At arbejde med programmet kræver ikke kun at tilegne sig færdigheder og kompetencer, men også bryde vaner og mønstre. - Hvorledes sikrer vi, at vi arbejder kontinuerligt og professionelt i praksisfællesskaber og ikke falder i drift og planlægning? - Hvorledes undgår vi, at vi i farten kommer til at iværksætte tiltag og indsatser baseret udelukkende på synsninger og glemmer at inddrage evidens? - Hvorledes sikrer vi i en travl hverdag, at lederne kommer tættere på de professionelle læringsfællesskaber og understøtter dem i deres arbejde, så der sikres fælles retning, og at viden og erfaringer genereres på tværs af de forskellige læringsfælleskaber og bidrager til organisatorisk læring? - Hvorledes bliver forvaltningen dygtigere til at være eksemplariske og sikrer, at understøttende indsatser på skolerne tager afsæt i skolens data i et bredt og kvalificeret perspektiv? - Hvorledes sikrer vi kontinuerlig og kvalificeret dialog omkring mål og indsatser mellem skole og forvaltningsledelse? Vi ser udfordringerne som naturlige det tager tid at forandre og ændre praksis. Vi ser forandringer i praksis. Data og redskaber bliver indarbejdet som naturlige elementer i forskellige sammenhænge. Sproget ændrer sig og professionaliseres bl.a. gennem brug af flere faglige begreber. Vi vil fortsætte med at være i dialog med skolerne omkring opstillede mål og indsatser, men også omkring hvorledes forvaltningen kan støtte op om disse. Vi vil have fokus på, hvorledes vi i praksis kan understøtte skolernes arbejde ved at understøtte eksemplarisk. Kommunen vil fortsat på workshops og i etablerede netværk styrke ressourcepersonerne (i forvaltningen) i at arbejde evidensinformeret, når de møder praksis. // Kommune 18

19 Kapitel 3: Tommelfingerregler I kortlægningen formidles resultaterne på en -point skala. Datamateriale er derved standardiseret med et gennemsnit på og en standardafvigelse på 100. Udgangspunktet for standardiseringen er. Det betyder, at gennemsnittet inden for alle fokusområder i altid er point uafhængigt af, hvilken skala, der oprindeligt er anvendt i forhold til svaralternativer. I denne beregningsmåde er en forskel på 1 standardafvigelse det samme som 100 point. Dette svarer til, at to tredjedele af kommunerne/skolerne vil ligge med værdier mellem 400 og 600 point. Alle skoler, som deltager i kortlægningen, har adgang til en digital portal, hvor man både gennemfører kortlægningsundersøgelsen og efterfølgende kan læse resultaterne. Resultaterne kan læses på to måder i portalen, enten som gennemsnitsværdier og standardafvigelser eller på en -pointskala. Når man skal sammenligne gennemsnit, er det desuden vigtigt at inddrage overvejelser om statistisk signifikans. Dermed menes, om der er sikkerhed for, at de forskelle, som observeres, ikke alene skyldes tilfældigheder. Det er en generelt vedtaget norm, at forudsætningen for at tale om statistisk signifikans eller sikkerhed er, at der er mindre end 5 % risiko for, at forskellen skyldes tilfældighed. Om en forskel opnår at være statistisk signifikant afhænger både af den talmæssige forskel i gennemsnit, antallet af respondenter (elever, lærere, pædagoger, forældre eller ledere) i de grupper, der sammenlignes, og spredningen i de afgivne svar, og den nøjagtige signifikansgrad beregnes af statistiske modeller. Til brug i kortlægningen opererer vi derfor med nogle tommelfingerregler, når vi sammenligner gennemsnit. Ved sammenligninger mellem kommunale gennemsnit og samtlige kommuners gennemsnit, skal der dermed være tale om en forskel på +/- 5 point, eller omsat til tal på skalaen, resultater på mindre end eller mere end point. I denne rapport bruger vi følgende tommelfingerregler, når vi sammenligner kommuner: Variation i forhold til gennemsnittet mellem kommuner: 0 til 5 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder 6 til 10 point er en lille variation 11 til 20 point er nogen variation 21 til 30 point er stor variation // Kommune 19

20 31 og op efter er en meget stor variation Variation i forhold til gennemsnittet mellem skoler: 0 til 10 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder 11 til 20 point er en lille variation 21 til 40 point er nogen variation 41 til 60 point er stor variation 61 og op efter er en meget stor variation Når man sammenligner resultater fra (2015) med resultater fra (2017) er der mindre usikkerhed for en række faktorer, idet kommunerne og skolerne sammenlignes med sig selv. Derfor er følgende tommelfingerregler valgt for sammenligninger på kommunalt niveau og skoleniveau med hensyn til sammenligninger: Variation for en kommune: 0 til 2,5 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder 2,5 til 5 point er en lille variation 6 til 15 point er nogen variation 16 til 25 point er stor variation 26 og op er en meget stor variation Variation for en skole: 0 til 10 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder 11 til 20 point er en lille variation 21 til 40 point er nogen variation 41 til 60 point er stor variation 61 og op efter er en meget stor variation Det skal imidlertid nævnes, at også små variationer kan være vigtige. Hvis for eksempel 4 procent ud af 1000 børn siger, at de ikke trives, drejer det sig om 40 børn, og det er naturligvis vigtigt. Eller hvis man med en målrettet pædagogisk indsats kan reducere 4 procent, der ikke trives, til 2 procent, har man sørget for, at der er 20 børn, der har fået det bedre. Det skal understreges, at tommelfingerregler aldrig kan erstatte egentlige, statistiske reliabilitetsanalyser. Dem finder man i den fælles læringsrapport Præsentation af kommunernes resultater i denne kommunerapport sker dels ved billeder fra Conexus portal, som kommunerne og skolerne er vant til at arbejde med, dels fra særskilte statistiske analyser (i programmet SPSS) af de enkelte kommuners forskelle på og resultater, som ikke kan udlæses af portalen. Der er en lille forskel i den måde, som portalens statistiske algoritmer og SPSS håndterer manglende svar på, og det kan afstedkomme nogle marginale forskelle, der imidlertid ikke påvirker den overordnede tendens. Man kan ikke sige, at den ene beregningsmetode er mere korrekt end den anden, de er blot forskellige. De resultater, der fremkommer på portalen, svarer til dem, der bruges i den daglige praksis // Kommune 20

21 i Program for Læringsledelse, og det er derfor dem, vi primært henviser til i læringsrapporterne. // Kommune 21

22 Kapitel 4: Tabelrapport Indledning I denne del af rapporten præsenterer vi de vigtigste resultater af analysen i tabelform, dvs. uden analyse eller fortolkning. Hensigten er, at man kan gå på jagt efter resultater for Kommune. Som hovedregel præsenterer vi dels hovedresultatet for hver af de mange områder i en sammenligning mellem (2015) og (2017), dels en repræsentation af spredningen mellem de tretten kommuner, så man både kan se kommunernes indbyrdes placering og forandringen fra 2015 til Delen er struktureret sådan, at vi præsenterer resultaterne for hver respondentgruppe for sig: - Elevdata - Klasselærer- eller kontaktlærerdata - Lærerdata - Pædagogdata - Ledelsesdata - Forældredata I tabelrapporten kan man se to typer tabeller: For det første kan man se en tabel, der dels viser gennemsnittet for alle tretten kommuner i 2017 og 2015, dels resultatet for Kommune. Der er én tabel pr. respondentgruppe. I tabellen kan man for det første se udviklingen for Kommune fra 2015 til 2017, for det andet kan man sammenligne denne udvikling med udviklingen på samme område for gennemsnittet af alle tretten kommuner. For det andet kan man se en tabel, der viser spredningen mellem alle tretten kommuner i henholdsvis 2015 og Da det er en tabelrapport, er der som sagt ikke særlige analyser eller fortolkninger. Definitionen af de enkelte områder fremgår af bilag 1 i fællesrapporten for de tretten kommuner i Program for læringsledelse, hvor man kan se, hvilke udsagn respondenten skal forholde sig til for hvert af områderne. // Kommune 22

23 Elevdata Elever klasse Tabel 2 // Kommune 23

24 Trivsel Tabel 3 Adfærd Tabel 4 // Kommune 24

25 Relation mellem lærer og elev Tabel 5 Relation mellem eleverne Tabel 6 // Kommune 25

26 Undervisning Tabel 7 // Kommune 26

27 Elever klasse Tabel 8 // Kommune 27

28 Trivsel: Faglig trivsel Tabel 9 Social trivsel Tabel 10 // Kommune 28

29 Undervisnings- og læringshæmmende adfærd Tabel 11 Social isolation Tabel 12 // Kommune 29

30 Udadreagerende adfærd Tabel 13 Støtte og interesse fra læreren Tabel 14 // Kommune 30

31 Relation mellem eleverne: læringskultur Tabel 15 Relation mellem eleverne: Sociale relationer Tabel 16 // Kommune 31

32 Undervisning: Struktur Tabel 17 Undervisning: Feedback Tabel 18 // Kommune 32

33 Undervisning: Matematik Tabel 19 Undervisning: Dansk Tabel 20 // Kommune 33

34 Undervisning: Naturfagene Tabel 21 Forventning om mestring Tabel 22 // Kommune 34

35 Klasselærerdata Mens alle vurderinger beskrevet tidligere i denne rapport er foretaget af eleverne selv, er de følgende bedømmelser foretaget af elevernes klasselærere og/eller kontaktlærere, som har skullet besvare et antal spørgsmål om hver enkelt elev. Tabel 23 // Kommune 35

36 Tilpasning til skolens normer Tabel 24 Social kompetence: Selvkontrol Tabel 25 // Kommune 36

37 Social kompetence: Positiv selvhævdelse Tabel 26 Motivation og arbejdsindsats Tabel 27 // Kommune 37

38 Skolefaglige præstationer Tabel 28 Karakterer Tabel 29 // Kommune 38

39 Lærerdata Skolernes lærere har udfyldt et spørgeskema, som vedrører deres egne kompetencer, samarbejde om undervisningen, skolens vedligeholdelse, samarbejde om eleverne, struktur i undervisningen, feedback i undervisningen, motivation og arbejdsindsats, adfærdsproblematik, støtte til og kontakt med eleverne, læringskultur og relation mellem eleverne. Tabel 30 // Kommune 39

40 Lærerens kompetence Tabel 31 Samarbejde om undervisningen Tabel 32 // Kommune 40

41 Vedligehold i skolen Tabel 33 Samarbejde om eleverne Tabel 34 // Kommune 41

42 Struktur i undervisningen Tabel 35 Feedback i undervisningen Tabel 36 // Kommune 42

43 Udvikling af læringsstrategier Tabel 37 Motivation og arbejdsindsats Tabel 38 // Kommune 43

44 Adfærdsproblemer Tabel 39 Støtte til og kontakt med eleverne Tabel 40 // Kommune 44

45 Læringskultur Tabel 41 // Kommune 45

46 Pædagogdata Pædagoger har siden omkring 1970 været til stede i skolen som børnehaveklasseledere og fra ca som personale i skolefritidsordninger. Pædagoger har også været involveret i ordninger med samordnet skolestart, men det er først med skolereformen, at pædagoger for alvor er blevet en del af skolen, og der er derfor på nuværende tidspunkt meget lidt systematisk viden om, hvad pædagogers funktion betyder for elevernes læring. Rambøll (2012) har imidlertid vist, at hvis der har været pædagoger i indskolingen, øges elevernes afgangsprøvekarakterer. Dyssegaard og Larsen (2013) har endvidere kortlagt, hvordan pædagoger kan gøre en forskel i forbindelse med inklusion, og der peges her på nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem lærer og pædagog. I kortlægningen har pædagoger udfyldt et spørgeskema, der dækker pædagogernes arbejde, herunder deres kompetencer, deres samarbejde med lærere, skolens fysiske rammer og vedligehold, deres forhold til eleverne, det pædagogiske arbejde, deres motivation og arbejdsindsats og forhold vedrørende elevers adfærd. Tabel 42 // Kommune 46

47 Kompetence Tabel 43 Samarbejde Tabel 44 // Kommune 47

48 Vedligehold i skolen Tabel 45 Forhold til eleverne Tabel 46 // Kommune 48

49 Pædagogisk arbejde Tabel 47 Motivation og arbejdsindsats Tabel 48 // Kommune 49

50 Adfærdsproblemer Tabel 49 // Kommune 50

51 Ledelsesdata Skolelederne har skullet forholde sig til række udsagn, som er samlet i følgende områder: - Pædagogisk ledelse - Ledelse af skolens arbejdsmiljø - Skolekultur Desuden har de skullet forholde sig til, hvor meget tid de har brugt på forskellige opgaver, og hvor meget tid de gerne ville bruge på de samme opgaver. Pædagogisk ledelse, ledelse af skolens arbejdsmiljø, skolekultur: Tabel 50 // Kommune 51

52 Tid brugt på forskellige opgaver: Tabel 51 // Kommune 52

53 Pædagogisk ledelse Tabel 52 Ledelse af skolens arbejdsmiljø Tabel 53 // Kommune 53

54 Skolekultur Tabel 54 // Kommune 54

55 Forældredata I denne del af tabelrapporten gengiver vi resultaterne af forældrenes besvarelser af spørgeskemaerne. Tabel 55 // Kommune 55

56 Information fra/om skolen Tabel 56 Dialog og indflydelse Tabel 57 // Kommune 56

57 Kontakt mellem forældrene Tabel 58 Betydningen af skolen Tabel 59 // Kommune 57

58 Konflikt med skolen Tabel 60 Støtte og hjælp Tabel 61 // Kommune 58

59 Spredning mellem skoler udvikling fra 2015 til 2017 på baggrund af placeringen i 2015 For at give et billede af udviklingen af og spredningen mellem skolerne er der udvalgt to områder, som kan illustrere dette, nemlig elevernes ( klasse) vurdering af feedback i undervisningen samt lærernes vurdering af samarbejde om undervisningen. Tabellerne skal læses på den måde, at man på x-aksen kan se, om og i hvilket omfang skolerne har haft frem- eller tilbagegang fra 2015 til På y-aksen kan man se, hvordan skolerne placerede sig i Man får hermed et billede af spredningen mellem skolerne på disse to områder, ligesom man får et billede af, hvilke skoler (mht. resultater i 2015) der har fremeller tilbagegang. Elevernes ( klasse) vurdering af feedback i undervisningen // Kommune 59

60 Lærernes vurdering af samarbejde om undervisningen // Kommune 60

61 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for læring og Filosofi, Aalborg Universitet