Den lille kemiker. Landmand/jordbrugsøkonom. Fagretning - eksempel Jordbrug. Fag Fysik/kemi Biologi. Klassetrin klasse. Varighed 6-8 lektioner
|
|
- Hedvig Gregersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landmand/jordbrugsøkonom Fagretning - eksempel Jordbrug Fag Fysik/kemi Biologi Klassetrin klasse Varighed 6-8 lektioner Jobmuligheder Landmand Jordbrugsøkonom Maskinfører Skov- og naturtekniker Skovarbejder Naturvejleder Anlægsgartner Graver Kirkegårdsleder Den lille kemiker I skal i dette forløb lære om næringsstofferne i jorden og i luften. Hvordan planter og afgrøder optager næringsstoffer, og hvilken indflydelse minimumsloven har på dette. I skal lære om nitrogens kredsløb, og hvorfor det kan være nødvendigt at tilføre gødning til markerne, når nu atmosfæren består af 78 % nitrogen? Åben Skole aktivitet Besøg hos lokal landmand der dyrker agerjord, og som har jord i nærheden af skolen. Besøg hos lokal skovfoged, der vil forklare lidt om skovpleje med henblik på nitrogens kredsløb. Besøg hos lokal anlægsgartner, der kan forklare eleverne noget om forskellige vækstbetingelser for planter. Eleverne skal have viden om, hvad et sædeskifte er, og hvordan det hjælper til at holde på næringsstofferne. De skal tage jordprøver og analysere, hvilke næringsstoffer jorden mangler. De skal vide, hvad kunstgødning er og kunne tilføre jorden det, den mangler. De skal plante korn og vurdere om udbyttet er forskelligt, når jorden er tilført de optimale betingelser i form af tilførsel af næringsstoffer til jorden.
2 Fælles mål Biologi klasse Kompetenceområder Færdighedsmål Vidensmål Undersøgelse 1 Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold. Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Fysik/kemi klasse Kompetenceområder Færdighedsmål Vidensmål Modellering 1 Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen. Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb. Undersøgelse 2 Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven har viden om carbons og nitrogens kredsløb 73
3 Planternes optagelse af næringsstof Planter skal bruge næringsstoffer for at fungere. De optager dem fra jorden gennem rødderne. Her kan du læse om, hvilke næringsstoffer en plante skal bruge - og hvordan rødderne optager næring fra jorden. Hvilke stoffer bruger en plante? For at leve har planter behov for forskellige stoffer: Kulstof, som bladene optager i form af CO 2 fra luften, kobler til vand og omdanner til druesukker via fotosyntesen. Planten lever af druesukker. Man kan kalde det plantens mad. Vand (H 2 O), som rødderne optager fra jorden. Næringsstoffer - dvs. andre stoffer, som planten skal bruge for at fungere. Planterødder Plantens rødder skal kunne to ting: Forankre planten, så den ikke vælter, samt suge vand og næringsstoffer op af jorden. Rødderne vokser hele tiden. Cellerne i rodspidsen deler sig, så der bliver flere - derpå strækker de sig - og på den måde borer de sig længere og længere ned og ud i jorden. Et stykke bag ved spidsen af roden vokser der små rodhår ud. De er ganske tynde, hårformede udposninger på de yderste celler, der gør, at roden får en kæmpestor overflade, som er i kontakt med jorden. Gennem rodhår kan planten optage både vand og næringsstoffer fra jorden. Næringsstoffer I jorden ligger næringsstofferne som opløste salte i jordvandet. Salte består af en positiv og en negativ del, som kan skilles ad til det, man kalder ioner. Det er dem, planten optager med rødderne. Hvis der er lerpartikler i jorden, vil de tiltrække de positive nærings-ioner som Kalium (K+), Magnesium (Mg++) og Calcium (Ca++). Planteroden kan hente de positive nærings-ioner på en lerpartikel, ved at bytte positive brint-ioner (H+) for næringsioner. Makronæringsstoffer Nogle næringsstoffer bruger planterne meget af - dvs. flere kilo pr. hektar (1 hektar = 100 x 100 meter). Dem kalder man makro-næringsstofferne. Du kan se dem på en liste nedenfor. Kvælstof, fosfor og kalium er de vigtigste. Det er også dem, man bruger i kunstgødning i landbruget og i haverne. Man kalder det NPK-gødning. N står for nitrogen, P står for phosfor, K står for kalium. Kvælstof som også hedder nitrogen. Planterne optager det i form af nitrat-ionen (NO 3 -). Fosfor som også kan staves phosfor. Planterne optager det i form af fosfat-ionen (PO 4 ---). Kalium. Planterne optager det som den positive kalium-ion (K+). Magnesium (Mg++). Calcium (Ca++). Svovl Mikronæringsstoffer Andre næringsstoffer skal planterne kun bruge ganske lidt af - få gram pr. hektar (1 hektar = 100 x 100 meter). Dem kalder man mikronæringsstoffer. Her er en liste, som er sorteret efter de vigtigste: Jern Mangan Zink Kobber Molybdæn Bor Klor Silicium Video om hvad der sker, hvis planter mangler næringsstoffer (Brug Uni Login): goo.gl/ezyeo3 Minimumsloven Den tyske kemiker Justus von Liebig formulerede i 1855 Carl Philipp Sprengels teorier vedrørende plantevækst. Resultatet heraf blev siden benævnt Liebig s minimumslov. Minimumsloven siger: Et høstudbyttets størrelse er begrænset af den vækstfaktor, der er til stede i relativt mindst mængde. Dyrkningsfaktorer, som klima, næringsstoffer og mikronæringsstoffer, kan begrænse udbyttet. 74
4 Ilt Vand Svovl Landmand/jordbrugsøkonom På billedet er minimumsloven illustreret som et kar, hvor den korteste stav illustrerer den dyrkningsfaktor, der begrænser udbyttet - her løber vandet (udbyttet) ud. afgørende vigtig del af alle aminosyrer, som i forskellige kombinationer danner alle proteiner. Kvælstof er også en vigtig bestanddel af arvematerialet DNA, RNA og af det energibærende stof ATP. Lys Vækstforhold Mangan Zink Bor Hvordan optager planterne kvælstof? Planter, herunder træer, optager kvælstof gennem rødderne. Det kvælstof der bliver optaget er opløst i vand i form af nitrat-ioner (NO 3- ) eller ammonium-ioner (NH 4 +). Kalium Varme Fosfor Udbytte Af billedet kan ses, at hvis alle dyrkningsfaktorer findes i tilstrækkelig mængde, vil udbyttet ikke kunne øges uendeligt. Det er heller ikke muligt at øge udbyttet ved yderligere tilførsel af faktorer/næringsstoffer, som allerede forekommer i tilstrækkelige mængder. Lidt om kvælstof Kvælstof er et grundstof, der på latin kaldes nitrogen. Det findes som frit kvælstof (N 2 ) i luften - og fylder 78 % af vores atmosfære. Derfor er det også underligt, at planter og dyr skal kæmpe sådan for at få fat på det. Læs mere om, hvordan planterne gør det her. Næring Kvælstof (nitrogen) er det man kalder et makronæringsstof. Det betyder, at grundstoffet indgår i relativt store mængder i opbygningen af organisk stof. Planter skal optage relativt meget kvælstof for at vokse optimalt. Derfor kalder man kvælstof for et vækstregulerende næringsstof. Hvis der ikke er nok kvælstof i jorden, vil en plante ikke blive så stor, som den har mulighed for. Lidt men godt Kvælstoffet udgør kun nogle få procent af planters tørstof, men det er som nævnt meget vigtigt i forbindelse med opbygningen af stof i planten - og også i forbindelse med plantens stofskifte og energiomsætning. Kuldioxid Kvælstof indgår i mange af de større molekyler som organismer er opbygget af, f.eks. er kvælstof en Calcium Kvælstof Jordforhold Nitrat-ioner (NO 3 -) bliver let udvasket fra jorden, mens ammonium-ioner (NH 4 +) let bliver bundet til de små partikler i jorden (jordkolloiderne). Ammonium-ionerne er ikke bundet fastere, end at planternes rødder kan optage dem (ved ionbytning). Kvælstoffiksering Den atmosfæriske luft indeholder ca. 4/5-del kvælstof, men her findes det som frit kvælstof (N 2 ), som planterne ikke kan udnytte. Det er beregnet, at der over hver hektar (100 x 100 meter) på jorden er ca tons frit kvælstof. Det er imidlertid kun få organismer, der kan udnytte det atmosfæriske kvælstof i den proces, der kaldes kvælstoffiksering. Dette gælder de såkaldte blågrønalger (cyanobakterier) og - i jorden - især nogle særlige grupper af bakterier (bl.a. slægten Rhizobium). Symbiose mellem plante og bakterie De kvælstoffikserende bakterier kan leve i symbiose med planter - bl.a. elletræet og bælgplanter som kløver, ært og lupin. Bakterierne påvirker planterødderne, så der dannes nogle rodknolde, hvori de kvælstoffikserende bakterier etablerer sig. I rodknoldene får bakterierne bl.a. energi fra planten i form af glukose fra fotosyntesen, samtidig får de tilført ilt i bundet form. Når de rigtige betingelser herefter er til stede, er bakterierne ved hjælp af enzymet nitrogenase i stand til at fiksere eller binde luftens kvælstof og omdanne det til organisk bundet kvælstof i form af ammoniak (NH 3 ), som elletræet/bælgplanten derefter kan udnytte. Nitrogenase kræver et iltfrit miljø, da enzymet ellers bliver inaktivt. Rodknoldene er iltfrie indeni. Op til 80 % af den kvælstoffiksering, der foregår i bælgplanter, bliver afgivet til den omgivende jord i form af bl.a. aminosyrer. Det øvrige økosystem nyder altså godt af denne kvælstoftilførsel fra bælgplanternes rodsystem. Det bruger man bl.a. i landbruget, når man sætter bælgplanter som vinterafgrøder. Ammoniak og ammonium Både ammoniak og ammonium er gode kvælstofkilder, som uden energiforbrug kan omdannes til hinanden. Ammoniak er en luftart (= forsvinder let til atmosfæren), mens ammonium indgår i næringssalte som en positiv ion, NH
5 Kvælstofkredsløb Nedenfor kan du se en tegning af kvælstofs kredsløb. Fra ammoniak til nitrat Hvis landmanden har gødet markerne med husdyrgødning, som indeholder ammoniak, kan dette blive til nitrat, som planterne kan optage. Den kemiske reaktion forgår på følgende måde, som fremgår af reaktionsligningen herunder: NH 3 + H 2 O» NH OH - På nogle næringsfattige jorde lever bakterier, som kan omdanne kvælstof til nitrat. Planter og bakterier lever i symbiose, planten får nitrat og bakterierne får sukker fra planten. Dette gør, at nogle planter kan leve på mager jord. Det foregår i to trin: 1. trin: 2 NH O 2» 2 NO H H + Tegning: Merete Gammelmark efter Lise Brunberg Nielsen (1971): Jordbundens Økologi 2. trin: 2 NO » 2 NO 3 - Fra luften fikseres frit kvælstof (N 2 ) af bælgplanter og bakterier. Ved nedbrydning af dødt organisk materiale bliver frit kvælstof (N 2 ) og ammonium-ioner (NH 4 +) frigivet. Nitrificerende bakterier omdanner først ammonium (NH 4 +) til nitrit (NO 2 -) og derfra videre til nitrat (NO 3 -). En del af nitraten (NO 3 -) bliver optaget af planter, en del bliver udvasket, og en del bliver denitrificeret af bakterier til frit kvælstof (N 2 ). Nitrifikation og nitratreduktion På tegningen herunder kan du se, hvordan kvælstof, der er bundet i dødt organisk materiale, bliver mineraliseret til ammonium (NH 4 +), der derpå bliver nitrificeret til nitrit (NO 2 -) og nitrat (NO 3 -), som planten kan optage. Inde i planten reduceres nitrat igen til ammonium (NH 4 +) og bygges så ind i planten, som f.eks. aminosyrer i et protein. Den sidste proces kaldes nitratreduktion. Kvælstof har 5 arme at binde sig til andre atomer med. Ilt har 2 (for at opfylde oktet-reglen). Nitrationen har derfor et overskud af en elektron, og formlen er derfor NO 3-. Kvælstofs kredsløb giver os protein Vi spiser proteiner hver dag, de er vigtige for vores krop. Når nogle hører om protein, tænker de på muskler og bodybuilding. Proteiner er meget mere end muskler. Kroppen består mest af vand; dernæst protein. Der er protein i muskler, knogler, sener, hår, hud, blodet og immunsystemet. Hormoner og enzymer er proteiner. Protein er en vigtigt, for det berører din krop, din kost, din udvikling og din sundhed. Vort hjerte, hjerne og de indre organer bruger protein som de vigtigste byggesten. Vi har mere end forskellige proteiner i kroppen. Protein og mad Der er protein i næsten al mad, bortset fra de rene fedtstoffer. Du finder mest protein i følgende madvarer: Kød og fisk, æg, ost og mælk, bønner og linser, nødder og frø, korn og gryn, grovbrød. Tegning: Merete Gammelmark efter Kåre Fog (1997): Økologi - en grundbog Et af naturens kredsløb 1. Mens planterne vokser, optager de nitrat fra jorden og danner proteiner. Proteiner kaldes også æggehvidestoffer. Nogle planter har endda bakterieknolde, som omdanner kvælstof til nitrat. 2. Dyrene æder planterne og optager proteinerne. Muskelmasse (kød) indeholder næsten udelukkende protein. 3. Når vi spiser kød- eller dyreprodukter som ost og mælk, får vi en proteinrig kost. 4. En del af vor mad er vegetabilsk. Vi optager proteinerne direkte fra den grønne mad. Mængden af fødevarer nedsættes væsentligt, når vi spiser de proteinrige madvarer direkte i stedet for at lade dyrene spise dem først. 76
6 Kunstgødning Kunstgødning er stoffer, der erstatter eller supplerer husdyrgødning ved gødning af agerjord. Udbredt brug af kunstgødning blev først almindelig i 1800-tallet, da man fik kendskab til, hvilke kemiske stoffer der kunne øge jordens næringsværdi. De ældste kunstgødninger var naturprodukter som bl.a. pulveriserede ben. Fra sidste halvdel af 1800-tallet opbyggedes en kemisk industri, som gjorde det muligt at producere kunstgødning ud fra uorganiske stoffer. F.eks. kalksalpeter med luftens kvælstof og ilt samt kalk som råvarer, ammoniumsulfat og superphosfat, der fås ved behandling af råphosfat med svovlsyre. I dag er den vigtigste kilde til kvælstof (N) syntetisk ammoniak, mens phosfor (P) og kalium (K) stadig kommer fra henholdsvis råphosfat og kaliumklorid. Da afgrøderne behøver andre næringsstoffer end N, P og K, findes der en række gødninger, som indeholder større eller mindre mængder af kalk og sulfat og forbindelser af jern, mangan, kobber, zink, bor og molybdæn. Fra naturgødning frigives næringsstofferne langsomt. Det efterlignes i langtidsvirkende kunstgødning, hvor gødningsstofferne enten er coatede eller kemisk bundne (urinstof-aldehyd-kondensater). Gødning finder anvendelse både som fast stof, flydende stof (ammoniak) og som opløsninger. Disse kan eventuelt være under tryk. Der er af klimatiske, økonomiske og historiske grunde store forskelle mellem anvendelsesmønstrene i forskellige områder. Økologisk landbrug Økologisk fødevareproduktion handler om at skabe en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Forbruget af økologiske fødevarer er gennem de senere år vokset markant og udgjorde i 2015 ca. 8 % af omsætningen i detailhandlen. Samme tendens gør sig gældende i Europa og på verdensplan og udviklingen i økologisektoren forventes at fortsætte. Den økologiske produktion har bevæget sig fra at være en lille nicheproduktion, der blev afsat lokalt, til at være et reelt supplement til den konventionelle fødevareproduktion i såvel danske supermarkeder som på eksportmarkederne. Økologisk areal og bedrifter Økologisk landbrugsproduktion udgør i Danmark knap syv pct. af det samlede landbrugsareal. Der findes cirka økologiske landbrug i Danmark. Cirka 70 pct. af bedrifterne er store landbrug med mere end 100 ha, hvor ca. 20 pct. har mellem 30 og 100 ha. De store økologiske landbrug er typisk planteavlsbrug og kvægbrug. Den økologiske tankegang Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat læren om naturens husholdning. Det er en grundlæggende målsætning i den økologiske produktion at holde hus med næringsstoffer og i størst mulig omfang undgå tab af næringsstoffer. Målet er at skabe et samlet system for en bæredygtig helhedsorienteret landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Økologisk produktion er kendetegnet ved: Fokus på at bevare og forbedre jordens frugtbarhed Kunstgødning og pesticider bruges ikke Husdyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd Husdyrene har god plads i staldene Husdyr skal kunne komme ud i det fri - på græsmarker, i hønsegårde mv. En række indgreb på husdyr er ikke tilladt, f.eks. klipning af haler hos grise og trimning af næb hos høns. Meget restriktive regler for brug af medicin til husdyr Genmodificerede planter og mikroorganismer (GMO) anvendes ikke Brug af færrest mulige tilsætningsstoffer ved forarbejdning af økologiske fødevarer. I det økologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljø, så det påvirker omgivelserne mindst muligt og beskytter levesteder for vilde planter og dyr bedst muligt. Balance, mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det økologiske jordbrug. I praksis handler det om, ude på den økologiske gård, at holde hus med sine næringsstoffer og ikke fjerne flere næringsstoffer fra gården, end man tilfører. Det er vigtigt at genbruge næringsstoffer og værne om naturens ressourcer. I husdyrholdet lægger man i det økologiske landbrug stor vægt på, at husdyr skal leve under forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Centralt i den økologiske tankegang er, at man anlægger en forsigtighedsbetragtning på de ting, man foretager sig. Det gør man ud fra en tanke om, at naturen er kompleks, og det kan være svært at overskue konsekvenserne af de måder, vi mennesker påvirker miljøet på. Derfor er det for eksempel ikke tilladt at bruge genmodificerede planter og organismer (GMO) i det økologiske jordbrug. I forarbejdningen af økologiske produkter er der fokus på, at lave en så skånsom forarbejdning som muligt med brug af færrest mulige tilsætningsstoffer. Se evt. videoen (fra 13:48) : youtu.be/ufx_zi273qk 77
7 Arbejdsopgaver Elevarbejde i grupper Find svar på følgende spørgsmål: Hvad er forskellen på konventionel og økologisk landbrug? Er der forskel på, hvordan nitrogens kredsløb udnyttes i et konventionelt og et økologisk landbrug? Er der forskel på mængden af udbytte hos den konventionelle kontra den økologiske landmand? Hvorfor/hvorfor ikke? I videoen siger den økologiske landmand, at han ikke tror på kemi i landbruget. Anvender den økologiske landmand ikke viden om kemi i sit landbrug? Begrund jeres svar. Forslag til opsamling på emnet Skriftligt produkt. Quiz og byt med de centrale begreber inden for emnet. Tip en 13 er. Begrebskort over emnet i grupper. Video hvor eleverne vælger mellem følgende, de skal forklare: Næringsstoffer i jorden, nitrogens kredsløb, nitrogenfiksering, kunstgødning. Test jord fra 2-3 forskellige steder med forskellige forhold Når der tales om jordens indhold af næringsstoffer, er der tre næringsstoffer, som er essentielle. Det er kvælstof (nitrogen) N, phosphor P og kalium K. Kvælstof giver planterne den mørkegrønne farve samt stimulerer væksten af stængler og blade. Phosphor stimulerer blomstring, rod- og frødannelse. Kalium stimulerer blomstring og er nødvendig for væskebalancen i planten. Jord kan være alkalisk også kaldet basisk (ph over 7), neutral (ph lig 7) og sur (ph under 7). Jordens ph har betydning for hvilken type af planter eller afgrøder jorden egner sig til. ph har desuden en betydning for, hvor nemt det er for planterne at optage næringsstofferne N, P og K, og hvor nemt det er for sygdomme at spredes gennem jorden. Rapid test ph- NPK til jordbundsanalyse kan købes. Indsamling af jordprøve Tag jordprøven i ca. 5-8 cm s dybde. Brug en planteske eller en almindelig spiseske. Undlad at røre prøven med hænderne. Hæld jorden ned i en rengjort beholder f.eks. et marmeladeglas eller lignende. Sørg for at jorden er løs og tør, inden næringsstofmålingen foretages. Dette er ikke strengt nødvendigt, men gør udførelsen af prøven nemmere. Fjern alle små sten, synligt organisk materiale og små klumper af kalk. Smuldr prøven og sørg for den er blandet godt sammen. Udstyr: Beholderne i dette kit er specielt designede til at udføre jordtestene i. De er mærket med numrene 1 (ph) og farvekoden grøn, 2 (N) og farvekoden lilla, 3 (P) og farvekoden blå og 4 (K) og farvekoden orange. Kapslerne med reagens er farvekodede tilsvarende beholderens låg og farvekortet til aflæsning af resultatet og skal opbevares i beholderen mellem brug. ph test Tag en af de grønne kapsler og hold den vandret med låget (den yderste del af kapslen) op ad. Bank den forsigtigt et par gange mod en hård overflade for at løsne indholdet. Åbn den forsigtigt over rummet til prøven ved forsigtigt at vride de to dele af kapslen fra hinanden og hæld pulveret ned i rummet. Brug den største del af kapslen som målebæger og hæld to mål jord ned i prøverummet. Fyld op med vand fra hanen til den stiplede linje. Hvis vandhanevandet er surt (ph under 4) eller basisk (ph over 8), bør der bruges demineraliseret vand. Sæt låget på beholderen og kontroller, at det er trykket helt på. Ryst grundigt indtil pulveret er opløst. Lad beholderen stå et par minutter, mens jorden bundfældes og farven udvikles. Sammenlign farven på prøven med farvekortet. Hold beholderen op mod en hvid baggrund for at få den bedste aflæsning. Undgå aflæsning i direkte sollys. 78
8 N, P & K-test Hæld 1 del jord og 5 dele vandhanevand i et marmeladeglas eller lign. Brug så stor en jordprøve som dit glas tillader. Brug evt. et snapseglas eller et decilitermål som mål. Alternativt kan marmeladeglasset gradueres. Rør eller ryst grundigt i/med glasset i mindst 1 minut og lad glasset stå, indtil jorden er faldet til bunden og vandet er rimeligt klart. Dette kan vare alt mellem 30 min. og 24 timer alt efter jordtypen. En fin lerjord er meget længere om at bundfældes end en grov sandjord. Hvor klart vandet kan blive, varierer af jordtypen. Jo mere klar des bedre. Vælg den beholder med den test, du ønsker at udføre. Fjern låget og tag kapslerne ud. Kapslerne er også farvet i samme farve som beholder og farvekort. Tjek at det rigtige farvekort sidder på sin plads i beholderen. Fyld både prøve- og referencerum med vandet fra jordprøven op til den stiplede linje. Brug pipetten fra testsættet til at overføre vandet. Vandet skal tages fra de øverste 2 cm af vandfasen. Undgå at hvirvle rundt med jorden. Tag en af kapslerne og hold den lodret med låget op ad. Bank den forsigtigt et par gange mod en hård overflade for at løsne indholdet. Åbn forsigtigt kapslen over prøverummet ved forsigtigt at vride de to halvdele fra hinanden og hæld pulveret ned i prøverummet. Sæt låget godt på og tjek det er trykket helt på plads. Ryst beholderen grundigt, indtil pulveret er helt opløst. Lad beholderen stå et par minutter, så farven kan udvikle sig. Sammenlign farven på prøven med farvekortet. Hold beholderen op mod en hvid baggrund for at få den bedste aflæsning. Undgå aflæsning i direkte sollys. Aflæs resultatet og skriv det ned. Dyrkning af testet jord Til dette forsøg skal du bruge: En lille pose korn Plantebakker NPK- gødning Tag to af jordprøverne fra sidste forsøg og anbring i hver sin plantebakke. Jeres resultater fra testen af jorden trækkes nu frem og den ene af prøverne udvælges og tilføres næringsstoffer ved hjælp af NPK- kunstgødning. Opløs gødningen i vand og vand jorden med dette. Anvend jeres viden fra minimumsloven. Den anden jordprøve forbliver som den er, og jorden vandes med alm. vand Der plantes korn i hver jordprøve. Kig til jorden/kornene over den næste tid, og sørg for, at jorden ikke tørrer ud. Tag evt. billeder for at dokumentere, om der ses forskel over tid. Vurder efter 14 dage på forsøget. Er der forskel på afgrøderne i de 2 beholdere? Hvorfor/Hvorfor ikke? Forslag til andre aktiviteter der kan indgå i emnet Interview en landmand (konventionel/økologisk og evt. en af hver, hvor de ser på forskellen ud fra landmandens synspunkt). Eleverne kan vælge sig ind på delemner, som de vil gå mere i dybden med og lave en lille fremlæggelse for resten af klassen. Der kan arbejdes projekt- og problemorienteret, hvor der laves tværfagligt projekt med biologi, geografi og fysik/kemi. Man kan i forhold til biologi kigge nærmere på biogasanlæg og i geografi kigge på jorden og den udfordring, der findes i forhold til, hvor i landet jorden ligger (hvorfor er jorden sandet i Vestjylland og leret mod øst? Osv.) Gæstelærer: En lokal landmand der vil komme og forklare om sit arbejde. Praktisk øvelse: Lav din egen NPK-gødning. 79
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereMikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet
Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og
Læs mereArbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger
Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre
Læs mereÅrsplan, biologi
Årsplan, biologi 2019-2020 8.-9. klasse Uhre Friskole Jannie Jakobsen Biologi 8.-9. klasse, Naturfag Uhre Friskole 19/20 Jannie Jakobsen Naturfagslærerne i 7.-8.-9. klasse planlægger emner og forløb fælles
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereOg hvad gør den fattige jordbruger i troperne, som ikke har råd til eller kan få fat i kunstgødning? Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug
KAPITEL 4 KVÆLSTOF I LUFTEN, PÅ LAND OG TIL VANDS Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs mereØvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug
Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,
Læs mereGødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller
Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle
Læs mereKvælstof i luften, på land og til vands
kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereFit living en vejledning til træning og kost
Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereUndersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse
Årsplan for biologi i 7. klasse 2016-17 Mål: jf. fællesmål faghæfte for biologi Bøger: Bios grundbog A og dertilhørende kopimappe. Klassen arbejder dels individuelt, dels i grupper og dels hele klassen
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereÅrsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereAnalyser af ærter og bønner fra projektet
Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereJordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereHvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt
Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereMedicin Fra ide til tablet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Medicin Fra ide til tablet Til mellemtrinnet Skoletjenesten, SCIENCE 2017 Grundstoffer og molekyler Grundstoffer Grundsto Kemisk f symbol
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mere