Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i informationsteknologi. Bacheloruddannelsen i informationsteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 22. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i informationsteknologi Bachelor of Science (BSc) in Information Technology Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Matematik B ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8100 AUDD 8100 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bacheloruddannelse i informationsteknologi Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for informationsteknologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for informationsteknologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i informationsteknologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Stefan Arnborg, Den Kongelige Tekniske Højskole (KTH), Stockholm, Sverige Stefan Arnborg er Civilingeniør (teknisk fysik) fra KTH i 1968, og fik en ph.d. i informationsbehandling fra samme sted i Han har arbejdet på forsvarets forskningsinstitut med kompilatorteknik, databaseteknik og operationsanalyse. Har også arbejdet på Phillips Data Systems med distribuerede database systemer og computerarkitektur. Blev i 1982 professor i datalogi ved KTH. Har her arbejdet som forsker og underviser, og været proprefekt, sektionsdekan og afdelingschef, og været ansvarlig for 20 ph.d. projekter og 500 kandidatafhandlinger. Har siden 1994 været uddannelsesansvarlig for civilingeniøruddannelsen i datateknik. Aftagerrepræsentant Carsten Hansen, Conscensia A/S, Aalborg Carsten Hansen er Datalog fra Aarhus Universitet i 1992, og har siden sin uddannelse beskæftiget sig med udvikling af softwaresystemer til mediebranchen, ledelse af softwareudviklere, forretningsudvikling og virksomhedsledelse samt rekruttering af softwareudviklere i en globaliseret verden. Han har siden 1/ arbejdet som CEO. for Conscensia A/S, som specialiserer sig i at tilføre danske IT-virksomheder velkvalificerede softwareudviklere med base i sine udviklingscentre i L viv, Ukraine og Saigon, Vietnam. Studerende Troels E. Jeppesen, kandidatuddannelsen i medicinalkemi, Syddansk Universitet Troels E. Jeppesen er bachelor i lægemiddelvidenskab fra SDU i 2010, og er nu specialestuderende på kandidatuddannelsen i medicinalkemi samme sted med forventet afslutning i januar Han har tidligere været elevrådsformand på HTX og har i 3 år fungeret som tutor på sit studie. Han har i den forbindelse indgået i tutorernes styregruppe, der bidrager til planlægning og strukturering af det første fælles naturvidenskabelige år for de bachelorstuderende. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er indhentet supplerende dokumentation: januar 2012 vedrørende dimittendkontakt, beskæftigelse, studerendes kontakt til undervisere, uddannelsens kvalitetssikring og valgfag februar 2012 vedrørende blandt andet grundoplysninger, beskæftigelse og kvalitetssikring - 1. marts 2012 vedrørende grundoplysninger, valgfag, overgang til videreuddannelse og beskæftigelse marts 2012 vedrørende kvalitetssikring herunder uddannelsesevaluering 5

9 - 19. marts 2012 vedrørende kvalitetssikring herunder uddannelsesevaluering og monitorering af uddannelser marts 2012 vedrørende kvalitetssikring, herunder monitorering af studieordning og nøgletal marts 2012 vedrørende uddannelsesevalueringer marts 2012 vedrørende nøgletal og retskrav Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. og 9. februar 2012 På besøgets to dage blev følgende program fulgt: Møde med ledelsen for uddannelserne i datalogi, informatik, informationsteknologi og datateknik Møde med studerende fra bachelor- og kandidatuddannelsen i informatik og informationsteknologi Møde med studerende fra bachelor- og kandidatuddannelsen i datalogi Møde med studerende fra kandidatuddannelsen datateknik Møde med VIP er fra uddannelserne i datalogi, informatik, informationsteknologi og datateknik Møde med ledelsen for uddannelserne i datalogi, informatik, informationsteknologi og datateknik Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april 2012 Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende vurderet til tilfredsstillende vurderet, idet vurderingen af den løbende dialog med aftagere og dimittender til sikring og udvikling af uddannelsens relevans er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, i det vurderingen af kriterium 1 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 24. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger - Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2009, delrapport for Naturvidenskab, der findes på benævnes bilag A i akkrediteringsrapporten. - Bacheloruddannelsen i informationsteknologi havde sit første optag i Uddannelsen har derfor ikke haft mulighed for at producere tre dimittendårgange, som det er anført i noterne til akkrediteringsloven, at uddannelser skal have haft mulighed for. Der er indgået aftale mellem Aalborg Universitet og ACE Denmark om, at det forhold ikke fører til justering af vurderingspraksis, hverken i retning af skærpet eller mere lempelig vurdering af udannelsen. 6

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i informationsteknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet, men det vurderes, at der aktuelt ikke er klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af den løbende dialog med aftagere og dimittender til sikring og udvikling af uddannelsens relevans er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Universitetet har i høringssvaret redegjort nærmere for dialogen med kandidatuddannelsen i IT-ledelse og kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier, henholdsvis en central aftager for bachelordimittenderne og den uddannelse, de har retskrav til. Gennem systematisk fremsendelse af semesterevalueringer fra kandidatuddannelsen i IT-ledelse til Studienævn for Datalogi, sikres dialogen med både uddannelsens aftagere og dimittender. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Jf. bemærkninger ovenfor, har uddannelsen produceret to dimittendårgange 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil (Studieordning for bacheloruddannelsen i informationsteknologi, s. 3) 9

13 Bacheloruddannelsens struktur 10

14 (Studieordningen for bacheloruddannelsen i informationsteknologi, s. 5-6) 11

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Bacheloruddannelsen i informationsteknologi (herefter BAIT) er tilknyttet School of Information and Communication Technology (herefter IKT-skolen), der organisatorisk hører under Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet. Bacheloruddannelsen blev oprettet i 2007, og universitetet har oplyst, at der i perioden dimitterede 23 bachelorer. I 2010 gjorde det sig gældende, at alle dimitterede fortsatte i videre uddannelse. I 2011 fortsatte 8 af de 10 dimitterede i videre uddannelse (Supplerende dokumentation af 30. januar og 1. marts 2012). På besøget blev det oplyst, at de sidste 2 studerende i øjeblikket supplerer med henblik på efterfølgende optag på kandidatuddannelsen i informatik. Hovedaftagerne for bachelordimittenderne i informationsteknologi er kandidatuddannelsen i datalogi, kandidatuddannelsen i informatik og kandidatuddannelsen i IT-ledelse. Nedenfor fremgår det, hvor mange dimittender fra BAIT de tre kandidatuddannelser har optaget de sidste 2 år: Uddannelser Antal bachelordimittender Kandidatuddannelsen i datalogi (IT) (forudsætter teknologisporet på BAIT) Kandidatuddannelsen i informatik Kandidatuddannelsen i IT-ledelse I alt 13 8 (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation af 30. januar 2012) Kandidatuddannelsen i datalogi og kandidatuddannelsen i informatik er, som BAIT, tilknyttet IKT-skolen og organisatorisk forankret på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Uddannelserne er endvidere tilknyttet samme studienævn, Studienævn for Datalogi. Kandidatuddannelsen i IT-ledelse udbydes af IT-Vest, der er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Aarhus, Syddansk og Aalborg Universitet. På Aalborg Universitet er uddannelsen organisatorisk forankret under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det fremgår ovenfor, at 10 ud af 21 BAIT dimittender er fortsat på kandidatuddannelsen i IT-ledelse. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund at kandidatuddannelsen i IT-ledelse, der har aftaget 10 ud af 21 BAIT-dimittender, er en væsentlig aftager af BAIT dimittender Det var akkrediteringspanelets vurdering før høring, at der ikke var dokumenteret en løbende dialog med kandidatuddannelsen i it-ledelse. Universitetet anfører i sit høringssvar, at kandidatuddannelsen i IT-ledelse i udgangspunktet ikke var planlagt som en overbygning til BAIT. I høringssvaret anerkender universitetet, at:..der med den relativt store interesse skal etableres en systematisk, løbende dialog mellem uddannelsesle- 12

16 delsen for BAIT og uddannelsesledelsen for kandidatuddannelsen i IT-ledelse. I høringssvaret har universitetet dokumenteret, at der er indgået aftale om, at semesterevalueringsrapporter fra kandidatuddannelsen i ITledelse fremover tilgår Studienævnet for Datalogi. Derudover er der indgået aftale om, at en repræsentant for studieledelsen på kandidatuddannelsen i IT-ledelse inviteres til et årligt møde med uddannelsesgruppen for BAIT. Endvidere forefindes i høringssvaret dokumentation for forretningsudvalgsmøder (semestermøder) afholdt på kandidatuddannelsen i IT-ledelse samt udtalelse fra uddannelsens studieansvarlige der, der tilkendegiver, at BAIT dimittenderne blandt andet er de studerende, der progressionsmæssigt passer bedst ind på kandidatuddannelsen i IT-ledelse (Høringssvar af 30. april 2012; bilag 2 og 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssvaret redegør for, at der på kandidatuddannelsen i IT-ledelse har været en opmærksomhed på optaget af BAIT dimittender og at forhold af relevans for BAIT, der fremover måtte blive afdækket af forretningsudvalgsmøderne på kandidatuddannelsen i IT-ledelse, systematisk vil tilgå Studienævnet for Datalogi ved fremsendelse af semesterevalueringsrapporterne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en tilstrækkelig dialog sted mellem BAIT og kandidatuddannelsen i ITledelse. Universitetet har endvidere oplyst, at BAIT-dimittender har retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier (herefter IDM), der ligeledes udbydes af IT-Vest. Før høringssvar konstaterede akkrediteringspanelet, at det var uklart om der fandt en løbende dialog sted med denne uddannelse. I høringssvaret fremgår det, at Humanistisk Informatik danner rammen om en række uddannelser på AAU, herunder IDM. Universitetet redegør for en løbende dialog med IDM ved at en repræsentant for Humanistisk Informatik er repræsenteret ved en VIP i Studienævn for Datalogi. Videre oplyser universitetet, at de to semestre hvor Humanistisk Informatik er ansvarlig for semestertemaet, da er semesterkoordinatoren tilknyttet forskningsmiljøer fra de kandidatuddannelser under Humanistisk Informatik, BAIT studerende ofte vælger. Endelig anfører universitetet, at repræsentanter for de tre centrale fagområder bag uddannelsen siden uddannelsens start har været en del af den uddannelsesgruppe, der står bag uddannelsens tilrettelæggelse (Høringssvar af 30. april 2012). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er og vil være en løbende dialog med IDM, såfremt BAIT dimittender måtte vælge at fortsætte deres studier her. I forhold til uddannelsens dialog med arbejdsmarkedet, er der på IKT-skolen under Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet etableret et aftagerpanel, der dækker skolens tre studienævn, herunder Studienævn for Datalogi (Dokumentationsrapporten, s. 2). Akkrediteringspanelet anerkender, at aftagerpanelets overordnede drøftelser om IKT-skolens kandidaters generelle kompetencer som f.eks. drøftelser omkring projektarbejde indirekte vedrører de BAIT-dimittender, der fortsætter på IKT-skolens kandidatuddannelser. Da ingen af bacheloruddannelsens dimittender er fortsat direkte i beskæftigelse efter uddannelsen, anser akkrediteringspanelet dog først og fremmest dialogen med de kandidatuddannelser, der aftager dimittenderne, som central for vurderingen. I den forbindelse vurderer akkrediteringspanelet, at der finder en løbende dialog sted med de relevante kandidatuddannelser, der aftager BAIT dimittender, og at denne dialog anvendes til sikring og udvikling af bacheloruddannelsens relevans. Dialog med dimittender Uddannelsens dimittender er alle fortsat på en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, og akkrediteringspanelet anser det som centralt for vurderingen, at uddannelsesledelsen er i dialog med dimittenderne i relation til den kandidatuddannelse, de er fortsat på. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsesledelsen har en naturlig dialog med de dimittender, der er fortsat på kandidatuddannelserne i hhv. datalogi og informatik, idet disse uddannelser også hører under Studienævn for Datalogi, samt at denne dialog anvendes til at sikre bacheloruddannelsens kvalitet og relevans. 13

17 Akkrediteringspanelet vurderede før høring, at det ikke var dokumenteret, at universitetet havde en dialog med de 10 af i alt 23 dimittender fra BAIT, der er fortsat på kandidatuddannelsen i IT-ledelse under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Akkrediteringspanelet vurderer efter høring, at dialogen med de af uddannelsens dimittender, der er fortsat på kandidatuddannelsen i IT-ledelse, sikres gennem den løbende dialog mellem studierne og tilbagemelding til Studienævn for Datalogi gennem semesterevalueringsrapporter som fremgår ovenfor. Akkrediteringspanelet noterer sig i den forbindelse, at de studerende angiver deres uddannelsesmæssige baggrund i semesterevalueringsrapporterne. Det er på den baggrund akkrediteringspanelets samlede vurdering, at universitetet har dokumenteret, at uddannelsens dimittender omfattes af en løbende og systematisk dialog, som kan anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Beskæftigelse Jf. ovenstående er alle BAIT-dimittender fortsat i videre uddannelse, med undtagelse af to, der på besøget tilkendegav, at de efter supplering vil fortsætte på kandidatuddannelsen i informatik. Akkrediteringspanelet er i forbindelse med sammenligning til øvrige bachelordimittender inden for samme hovedområde opmærksom på, at den forholdsvis lille population BAIT-dimittender betyder, at det ikke er formålstjenstligt at regne i procenter ved en sammenligning. På baggrund af universitetets oplysninger, er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Da BAIT-dimittenderne jf. ovenstående er fortsat på kandidatuddannelser inden for datalogi, informatik og IT-ledelse, er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen dimittender videreuddanner sig på relevante kandidatuddannelser. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende opfyldt, idet vurderingen af universitetets løbende dialog med kandidatuddannelserne i IT-ledelse og kandidatuddannelsen i interaktive digitale medier er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Ligeledes gør det sig gældende, at vurderingen af uddannelsen løbende dialog med dimittender fra kandidatuddannelsen i IT-ledelse er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-6 Bilag A: Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2009, delrapport for Naturvidenskab Bilag 1A: SICTaftagerpanel Bilag 1C: Referat SICT aftagerpanelmøde Bilag 1D: Rapport for IKT-kandidaterne Bilag 1E: Rapport for virksomhederne Bilag 1F: Referat SN møde Supplerende dokumentation af: januar 2012 vedrørende dimittendkontakt, beskæftigelse, studerendes kontakt til undervisere, uddannelsens kvalitetssikring og valgfag - 1. marts 2012 vedrørende grundoplysninger, valgfag over-gang til videreuddannelse og beskæftigelse 14

18 Uddannelsesstatistik fra marts vedrørende retskravs kandidatuddannelse for dimittenderne - Høringssvar af 30. april 2012; bilag 2 og 3. 15

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det er overvejende forskningsområder på Institut for datalogi, Institut for kommunikation og Center for Industriel produktion på Institut for økonomi og ledelse, der er knyttet til BAIT. Derudover er også forskningsområder fra Institut for matematiske fag og Institut for planlægning i mindre grad knyttet til uddannelserne (Dokumentationsrapporten, s. 7). Universitetet oplyser, at der på Institut for datalogi findes 4 forskningsgrupper: Database- og programmeringsteknologier Distribuerede og indlejrede systemer Informationssystemer Maskinintelligens Om forskningsgruppen database- og programmeringsteknologier fremgår det til eksempel, at gruppens forskningsmål er: at udvikle teknologier som opfylder programmerings- og datahåndteringsbehovene for softwaresystemer generelt, men med fokus på dataintensive systemer (Dokumentationsrapporten, s. 7). Af forskningsgruppens præsentation fremgår det videre, at forskningen foregår i 4 spor hvoraf det ene, data warehousing and business intelligence, omhandler: data warehousing of spatiotemporal, multi-granular, and web data, near-real-time data warehousing and data streams, scalable and distributed DWs, open source business intelligence tools, and mining of data cubes and spatiotemporal data. (Bilag 2A) Forskningsgruppen står for eksempel bag undervisningen i fagelementerne grundlæggende programmering og databaseudvikling. På Institut for kommunikation forskes i: et bredt spektrum af kommunikationsprodukter og -processer: fra sagprosa til multimedie-, spil-, og softwareprogrammer samt fra sprog- og begrebsudvikling til medarbejdersamtaler, læringssituationer og klientrelationer. Det humanistiske grundlag betyder, at instituttets forskning tager særligt sigte på: Analyse af betydningsdannelse i kommunikationsprocesser og i relation til kommunikationsprodukter Fortolkning og forklaring af den sociale brug af kommunikationsprodukter og de psykologiske processer ved denne brug Konstruktion og intervention ved hjælp af produkter og processer (heriblandt best practices) som understøtter og forbedrer menneskers muligheder for at kommunikere på en social relevant og psykologisk tilfredsstillende måde. (Dokumentationsrapporten, s. 7f) Instituttet står bag fagelementer som for eksempel IT - systemer til kommunikation, behov og design. Center for industriel produktion er et nationalt forsknings- og uddannelsescenter inden for industriel produktion. Centeret leverer undervisning til en række fagelementer på uddannelsens 5. semester, og det er ligeledes det forskningsmiljø, der står bag uddannelsens forretningsspor på 6. semester. Om centerets forskning skriver universitetet: CIPs forskere arbejder til dagligt tæt sammen med en række industrielle partnere og er 16

20 desuden involveret i undervisning af bachelor- og kandidatstuderende ved en række ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet. Forskningen på CIP er opdelt i fire hovedområder: Product Development in Networks Supply Chain Management Strategic Manufacturing Development Organisational Design and Change (Dokumentationsrapporten, s. 8) Centeret står bag fagelementer som eksempelvis produktudvikling og produktforberedelse, og marketing, økonomistyring og rapportering. Universitetet har opstillet sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de bagvedliggende forskningsområder i et skema. Uddrag af skemaet findes nedenfor: Semester Modul Forskningsmiljøer 1 Pervasive computing:kommunikation, teknologi og Institut for Datalogi - IS forretning i en digital tidsalder 1 Vurdering af et IT-system i brug Institut for Datalogi - IS 1 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Institut for Planlægning 1 Grundlæggende programmering Institut for Datalogi - DPT 1 IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering Institut for Kommunikation 2 Konstruktion og afprøvning af et IT-system Institut for Datalogi IS 2 Datalogiens matematiske grundlag Institut for Matematiske Fag 2 Systemanalyse og design Institut for Datalogi - IS 2 Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig Institut for Kommunikation sammenhæng 3 IT systemer til kommunikation: behov og design Institut for Kommunikation 3 Kommunikationsprodukter Institut for Kommunikation 3 Design og IKT med organisation som kontekst Institut for Kommunikation 3 Design, implementation og vurdering af brugergrænseflader Institut for Datalogi - IS 5 Integrerede leverancesystemer/ distribution systemer Center for Industriel Produktion 5 Produktudvikling og produktforberedelse Center for Industriel Produktion 5 Forretningsprocesser og IT projekter Center for Industriel Produktion (Tabel 2A, Dokumentationsrapporten, s. 8f., tilrettet af ACE Denmark) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 17

21 Forskningens samvirke med praksis Universitetet anfører, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at forskningsmiljøerne i høj grad samarbejder med virksomheder. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet oplyser, at den gruppe af centrale VIP er der har det formelle og reelle ansvar for BAIT omfatter studieleder, studienævnet, fagkoordinatorer og medlemmer af den revisionsgruppe, der har medvirket ved den seneste revision af studieordningerne. Gruppen af VIP er, der tilrettelægger uddannelserne består af: Studieleder Lektor Uffe Kjærulff, IKT-Skolen, Institut for Datalogi, (MI) Studienævnsformand Lektor Lone Leth Thomsen, Institut for Datalogi, (DPT) Professor Jan Stage, Institut for Datalogi, (IS) Lektor Jesper Kjeldskov, Institut for Datalogi, (IS) Lektor Thomas Dyhre Nielsen, Institut for Datalogi, (MI) Seniorrådgiver Tem Frank Andersen, Institut for Kommunikation Studieleder Lektor Mikael Vetner, Skolen for Kommunikation, Æstetik & Oplevelsesteknologi, Humanistisk Informatik Professor Ellen Tove Christiansen, Institut for Kommunikation Professor Charles Møller, Center for Industriel Produktion Lektor Poul H. Kyvsgård Hansen, Center for Industriel Produktion Det fremgår, at de tre institutter hvis forskningsområder overvejende understøtter BAIT, alle er repræsenteret blandt tilrettelæggerne. CV er og publikationslister for ovennævnte VIP er forefindes i bilag 2 E-N. Heraf fremgår til eksempel, at fokusområdet for studienævnsformand lektor Lone Leth Thomsen forskning er programmeringssprog og programmeringsteknologi, inden for hvilke områder hun har publiceret (Bilag 2 E-N). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet gør opmærksom på, at undervisningen på BAIT ofte foregår som samlæsning med studerende fra beslægtede uddannelser. Blandt andet samlæses uddannelsens første 2 år, med bacheloruddannelsen i informatik. I disse tilfælde er antallet af VIP-årsværk (1924 timer) beregnet ud fra andelen af studerende fra bacheloruddannelsen i informationsteknologi på holdet. Universitetet har præciseret denne beregning for et typisk semester med 3 kurser á 5 ECTS-point og et 15 ECTS-point projekt: Til hvert af de 3 kurser á 5 ECTS medgår der 150 timer, 1,5 timer pr. studerende for hvert kursus samt 15 timer pr. studerende til projektarbejdet (1 time pr. ECTS). I alt ,5 timer pr. studerende på semestret (Supplerende dokumentation af 30. januar 2012, s. 2) I den supplerende dokumentation anfører universitetet samtidig, at det ikke giver mening at beregne antallet af VIP-årsværk for en enkelt uddannelse på andre måder for de hold, hvor der er samlæsning. Således anføres det, at havde universitetet valgt at angive et samlet antal årsværk for alle de uddannelser, der indgår på et hold, ville tallet blive kunstigt højt, og det ville fremstå, som om der er betydeligt flere ressourcer til undervisningen, end der reelt er (Supplerende dokumentation af 30. januar 2012, s. 2). Det fremgik på mødet med ledelsen, at der som udgangspunkt alene bruges VIP er til at undervise, og at DVIP er primært inddrages i situationer, hvor VIP erne af praktiske årsager ikke kan varetage undervisnin- 18

22 gen. I enkelte fagelementer inddrages desuden gæsteforelæsere fra for eksempel erhvervslivet for at give et andet perspektiv på det faglige indhold. Universitetets dokumentation for forholdet mellem VIP- og DVIP-årsværk for bacheloruddannelsen i informatik i 2010, er sammenfattet i følgende tabel: (Dokumentationsrapporten, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet er opmærksom på, at universitetets redegørelse for beregningen af antallet af VIPårsværk også gør sig gældende for beregningen af antallet af studerende pr. VIP. Akkrediteringspanelet bemærker, at opgørelsesmetoden ikke giver et retvisende billede af forholdet mellem antallet af studerende og VIP er i de undervisnings- og vejledningssituationer, hvor der er samlæsning med studerende fra andre uddannelser. I praksis vil antallet af studerende således være højere, idet der også indgår studerende fra beslægtede uddannelser. Det har ikke været muligt for universitetet at udarbejde mere retvisende tal, og akkrediteringspanelet havde derfor også fokus på dette forhold under besøget. Her fremgik det, at kontakten mellem studerende og VIP i høj grad blev sikret gennem projektvejledningen, hvor underviserne mødes med de studerende i grupperummene. Det blev desuden præciseret, at der typisk er og aldrig mere end 40 studerende til holdundervisningen. (Dokumentationsrapporten, s. 11) På besøget blev forholdet mellem antallet af studerende pr. VIP på bacheloruddannelsen diskuteret. Her fremgik det, at der især på bacheloruddannelsens 1. studieår var forelæsninger i auditorier med over 100 studerende. Det blev dog samtidig pointeret, at projektvejledningen sikrede muligheden for en mere direkte dialog mellem studerende og underviser. De studerende tilkendegav, at de har en god kontakt til VIP, der ligeledes i forbindelse med vejledningssituationer gerne henviser dem til kollegaer, hvis forskningsområde måtte være relevant i den konkrete situation. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har oplyst forskningsproduktionen samt antal VIP er for de centrale forskningsmiljøer bag uddannelserne og for de to forskningsmiljøer, der i mindre omfang er knyttet til uddannelsen. Nedenfor genfindes oplysningerne for de centrale forskningsmiljøer: 19

23 Tabel 1: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion Forskningsmiljøer Antal VIP Peer reviewed Informationssystemer (IS) Journal papers Øvrige Distribuerede og indlejrede Systemer (DES) Database- og Programmeringsteknologier (DPT) Maskinintelligens (MI) Peer reviewed Journal papers Øvrige Peer reviewed Journal papers Øvrige Peer reviewed Journal papers Øvrige Peer reviewed Institut for Kommunikation Journal 241 Øvrige Peer reviewed Center for Industriel Produktion Journal 42 (CIP) Øvrige (Tabel 1 er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s. 12 samt supplerende oplysninger af 30. januar2012) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de forskningsmiljøer, som er knyttet til uddannelserne, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2A-DPT Bilag 2E - Bilag 2N CV er for VIP er Supplerende dokumentation af: januar 2012 vedrørende dimittendkontakt, beskæftigelse, studerendes kontakt til undervisere, uddannelsens kvalitetssikring og valgfag

24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Bacheloruddannelsen i informationsteknologi er reguleret efter Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29. juni En bachelorgrad i informationsteknologi giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i informationsteknologi på dansk og Bachelor of Science (BSc) in Information Technology på engelsk. Universitetet anfører, at: Dimittenderne beskæftiger sig med fagområder og problemstillinger, der relaterer sig til informationsteknologi og ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde, hvorfor kernefagligheden i uddannelsen er af naturvidenskabelig karakter. Videre at: Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for bl.a. systemudvikling, analyse, design, programmering/implementering og evaluering med brugere samt forretningsudvikling og projektledelse. (Dokumentationsrapporten, s. 13) De studerende tilkendegav på besøget, at det kan være en udfordring for dem at se uddannelsens særlige identitet. Her blev der blandt andet henvist til sammenlæsningen med bacheloruddannelsen i informatik på uddannelsens to første år. De studerende oplever, at der bliver opslået mange studiejobs til for eksempel datalogistuderende, men at de har svært ved at identificere deres eget mulige jobmarked, som også i nogen grad afhænger af deres valgte spor. De studerende tilkendegav dog også, at de havde valgt uddannelsen netop på grund af dens tværfaglighed, hvilket er en fordel for de studerende, der er interesseret i IT men ikke i de mere tekniske elementer som for eksempel programmering. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har udarbejdet et skema, hvor uddannelsens kompetenceprofil viser det niveau, der kræves for bacheloruddannelser i Den Danske Kvalifikationsramme: (Uddrag af tabel 3A, dokumentationsrapporten, s.13f) 21

25 I dokumentationsrapportens oversigt er enkelte ord faldet bort ved gengivelsen af bachelorniveauet fra Den Danske Kvalifikationsramme. I ovenstående uddrag gælder det, at de studerende skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber. Ligeledes fremgår det ikke under vidensdelen, at det er forskningsbaseret viden. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at videnskabelige metoder og forskningsbaseret viden, ligeledes ikke fremgår af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at læringsmålene for de enkelte fagelementer kompenserer for kompetenceprofilens mangler. Af uddannelsens læringsmål fremgår det for eksempel, at den studerende skal kunne: Foretage en kritisk vurdering af relevansen af den indhentede viden i forhold til projektarbejdet, herunder vurderer de valgte modeller, teorier og/eller metoders egnethed (fagelementet konstruktion og afprøvning af et IT system, studieordning for bacheloruddannelsen i informationsteknologi, s. 14f.). For uddannelsens 3. år, hvor det studerende vælger mellem tre spor, fremgår det for eksempel af formålsbeskrivelsen for bachelorprojektet for forretningssporet og teknologisporet, at ved afslutningen af uddannelsen, skal de studerende have indblik i et aspekt af fagets forskningsområde (Ibid., s. 29 og 36). Videre skal de studerende enten have dybdegående viden om, hvordan man analyserer, designer og skalerer strategier og løsninger til drift af en global virksomhed. på forretningssporet, eller formidle et aktuelt forskningsproblem inden for datalogi, på teknologisporet (ibid.). På kommunikationssporet skal de studerende blandt andet kunne formidle sine resultater og sin viden inden for det faglige felt korrekt og adækvat (ibid. s. 32) På den baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordningen for bacheloruddannelsen i informationsteknologi 22

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens områdespecifikke adgangskrav er: Dansk A Engelsk B Dertil kommer det for uddannelsen specifikke adgangskrav: Matematik B (Dokumentationsrapporten, s.15) Om niveauets tilpasning til adgangskravet anfører universitetet: Bacheloruddannelsens faglige niveau er tilpasset således, at undervisningen er en direkte viderebygning på den viden, der opnås på Matematik B- niveau på de gymnasiale uddannelser. For eksempel er kurset Datalogiens matematiske grundlag på andet semester en naturlig fortsættelse af den matematik, der læres på Matematik B-niveau. Engelsk på B-niveau er krævet, idet størstedelen af undervisningsmaterialet er på engelsk, og der desuden bliver undervist på engelsk, hvis der er udenlandske studerende, der følger undervisningen, eller hvis kursusholder ikke taler dansk. (Dokumentationsrapporten, s.15) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsens semestre er i udgangspunktet opbygget af tre fagelementer af 5 ECTS - point og et projektmodul af 15 ECTS - point. I nedenstående figur har universitetet illustreret bacheloruddannelsen progression ud fra semestrenes overordnede temaer: 23

27 (Dokumentationsrapporten, s17) Fagelementer under det overordnede tema fremgår af dokumentationsrapporten s. 15f. samt af akkrediteringsrapporten s. 10f. På bacheloruddannelsens 1. år, hvor det overordnede tema er vurdering af et IT-system i brug, anfører universitetet, at der indlæres: grundlæggende kundskaber inden for henholdsvis analyse og design af IT - systemer og forståelse af kontekstuelle variabler for IT-systemers implementering, rentabilitet og funktionalitet (Dokumentationsrapporten, s. 17) På 1. år findes blandt andet kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund og IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering. På 2. år af uddannelsen får de studerende det: basale teoretiske og metodiske grundlag i centrale vidensområder inden for informationsteknologi, således at den studerende bliver i stand til at analysere IKT-brug, brugere, brugssituationer og brugergrænseflader med henblik på forbedringer eller nyudvikling, hvilket er en underliggende del af temaerne på de efterfølgende semestres projektmoduler. (Dokumentationsrapporten, s.18). Her er til eksempel kurserne Design og IKT med organisation som kontekst og Design, implementation og vurdering af brugergrænseflader placeret. Universitetet anfører, at progression blandt andet kommer til udtryk på uddannelsens 4. semester, hvor der bygges videre på sidstnævnte kursus under temaet udvikling af databasesystemer til en specifik anvendelse, hvor de studerende opnår viden om udvikling af et databasesystem til en specifik brugersammenhæng og erfaring med et komplekst softwaresystem (Dokumentationsrapporten, s.18) Under temaet integrerede leverencesystemer/distributionssystemer på uddannelsens 5. semester, har de studerende ud over et projekt af 15 ECTS-point to obligatoriske fagelementer. Semesterets sidste fagelement bestemmes af det spor, den studerende ønsker at følge på 6. semester af uddannelsen og dermed under hvilket af de tre temaer, de ønsker at udarbejde deres bachelorprojekt. De studerende, der ønsker at følge forretningssporet eller kommunikationssporet skal have fagelementet Marketing, økonomistyring, rapportering på deres 5. semester. De studerende, der ønsker at følge teknologisporet skal følge fagelementet algoritmik og datastrukturer. Nedenfor er strukturen for 6. semester gengivet: 24

28 (Uddrag af tabel 4A, dokumentationsrapporten, s.15f) Om progression på teknologisporet, skriver universitetet for eksempel: Projekttemaet for Teknologi-sporet er Programmering og problemløsning, der understøttes af kursusmoduler i Objektorienteret programmering (OOP) og Computerarkitektur (CA), som begge bygger ovenpå det indledende programmeringskursus GP på 1. semester. Endvidere understøttes projektmodulet også af kurset Syntaks og Semantik (SS), der forudsætter viden om algoritmer opnået i 5.-semesterkurset Algoritmik og datastrukturer (AD)(Dokumentationsrapporten, s. 18) På besøget blev bacheloruddannelsens første studieår - det naturvidenskabelige basisår - som tidligere var fælles for de naturvidenskabelige bachelorer, diskuteret. Her fremgik det, at Studienævnet for Datalogi i højere grad end tidligere har mulighed for at påvirke fagligheden i kurserne, og at der med den seneste studieordningsrevision er kommet mindre fællesundervisning på tværs af uddannelserne. Bacheloruddannelsens faglige progression starter således med et mere snævert fagligt fokus, end det tidligere har været tilfældet. De fælles fagelementer drejer sig først og fremmest om en introduktion til problembaseret læring og almene matematiske færdigheder. For bacheloruddannelsen i informationsteknologi gør det sig gældende, at de studerende de 2 første år følger samme fagelementer som studerende fra den beslægtede bacheloruddannelse i informatik. På uddannelsens 3. år, skal de studerende vælge, hvorvidt de vil skrive bachelorprojekt inden for enten forretning, kommunikation eller teknologi og følge de fagelementer, der er tilknyttet det valgte spor. Både undervisere og studerende tilkendegav på besøget, at progression tydeligst kommer til udtryk i de studerendes projekter, blandt andet ved at underviserne lægger vægt på, at tidligere tilegnet viden inddrages og udbygges. De studerendes oplevelse var videre, at progressionen også sker i bredden, hvor de studerende tilegner sig viden både inden for det naturvidenskabelige område, som for eksempel ved konstruktion og afprøvning af et IT- system, og fra det humanistiske område ved for eksempel kvalitative metoder og værdi- 25

29 opfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng. Alt afhængig af det valgte spor på sidste semester følger en fordybelse inden for det valgte område. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i bilag 4A udarbejdet en oversigt, der viser hvilke fagelementer, der understøtter de kompetencer, der fremgår af kompetenceprofilen: (Uddrag af bilag 4A, samlet ansøgning s. 198) Akkrediteringspanelet bemærker, at der i universitetets bilag 4A forekommer at være en række uklarheder. Herunder til eksempel, at der for en række fagelementer er angivet, at de understøtter, at de studerende kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis, mens det ikke er markeret, at de studerende har viden om disse teorier og metoder. Det gør sig til eksempel gældende for fagelementet IT systemer til kommunikation: behov og design, hvor det ligeledes er markeret at de studerende skal anvende den teoretiske viden. Af studieordningen fremgår det dog af læringsmålene, at de studerende efter gennemført projektmodul skal kunne: Forstå og gøre rede for teoretisk indsigt i følgende centrale vidensområder inden for informationsvidenskab: Menneske-maskine interaktion, læring og undervisning, kunstig intelligens, praktisk multimediedesign og programmering, herunder også de filosofiske, læringsmæssige, kognitive og datalogiske synsvinkler, teorier og metodiske tilgange og bruge denne viden til at kunne gennemføre en analyse af ikt-brug og brugergrænseflader med henblik på forbedringer eller nyudvikling af brugergrænseflader (Studieordningen for bacheloruddannelsen i informationsteknologi, s. 18) Akkrediteringspanelet har anvendt skemaet som udgangspunkt for en analyse af, hvorvidt fagelementernes læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. På mødet med underviserne blev kompetencen til at formidle til ikke-specialister drøftet. Det fremgik her, at kompetencen indgår i fagelementet Design, implementation og vurdering af brugergrænseflader, hvor de studerende skal opnå viden om brugskontekst og brugere og forstå deres behov og krav gennem for eksempel interview, observation eller spørgeskemaer. Ligeledes henviste underviserne til, at det er en kompetence de studerende arbejder med, i de tilfælde hvor deres projekter er rekvireret af eksterne parter. 26