Styringsdialog mellem Lolland Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen. - Dialogmøder 2017

Transkript

1 Styringsdialog mellem Lolland Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen - Dialogmøder 2017

2 Indhold 1 Styringsdialog Generelle udfordringer på tværs af boligorganisationerne... 5 Økonomi... 5 Udlejning... 5 De fysiske rammer og renovering... 5 Almen effektivitet Behov for centrale aftaler/indsatser og bud på samarbejder... 6 Fleksible udlejningskriterier... 6 Ny udlejningsaftale... 6 Fysiske tiltag som følge af Områdehelhedsplansværktøjet... 7 Ny boligpolitik De lovmæssige rammer og den videre proces Referat af styringsdialogmøde mellem Boligforeningen Lolland og Lolland Kommune 28. nov

3 1 Styringsdialog 2017 I september 2017 blev det besluttet at afvikle styringsdialogen med den almene boligsektor lidt anerledes end vanligt, nemlig i form af: Udviklingsdialogmøderne i områdehelhedsplansregi, samt Individuelle møder med boligorganisationer, såfremt de kritiske nøgletal tilsiger en sådan dialog, eller der rejses ønske herom af de enkelte boligorganisationer. Der har været afholdt udviklingsdialogmøder for Nakskov, Maribo og Rødbyhavn i vinteren De overordnede temaer for møderne vil være udviklingsperspektiver for nedslagsområderne og drøftelse af deraf følgende perspektiver for afdelinger i samme geografi. Følgende centrale temaer har været drøftet på dialogmøderne: Områdehelhedsplansværktøj Kapacitetstilpasning Fysiske rammer og renovering Udlejningssituation Økonomi Boligpolitik Det var alene Boligforeningen Lolland, der ønskede at der skulle afholdes et individuelt styringsdialogmøde, referat er vedlagt i kap. 5. Alle boligorganisationer har i efteråret 2017 fremsendt en dokumentationspakke til kommunen, som har dannet grundlag for kommunens overordnede tilsyn. På grund af omstruktureringer i kommunen er forarbejdet til den økonomiske del af tilsynet varetaget af freelancekonsulent Inge-Lis Kalum. Samtlige regnskaber er blevet gennemgået, og alle er taget til efterretning. De væsentligste konklusioner fra udviklingsdialogmøderne: Til grund for områdeudviklingsdialogen lå udviklingen af et prognoseværktøj, der baserer sig på den kommunale befolkningsprognose koblet til befolkningsfordeling i de enkelte geografier samt fordelingen mellem ejerformer. Tendenserne viser fortsat fald i indbyggertallet i Nakskov og Rødbyhavn, hvorfor der også fremadrettet er behov for en nedregulering i den almene sektor i de geografier. Reduktionen kan både være i form af egentligt nedrivning og nedbygning til tæt-lav (fra etagebyggeri til rækkehus). I forhold til Maribo forventes nogenlunde status quo på kapacitetsbehov, der ses evt. behov for begrænset nybyggeri og fremtidssikring ved indtænkning af tilgængelighed samt egentlig nedbygning til tæt-lav på længere sigt. I kraft af den aldrende befolkningssammensætning er det oplagt at der ved omdannelse indtænkes fremtidssikrede løsninger i form af øget tilgængelighed både i og til boligen. Fremtidssikring af sektoren til målgrupperne: pensionister/ældre, socialt udsatte, enlige og folk med et midlertidigt boligbehov. Pensionister vil have behov for tilgængelighedsboliger. Alle grupper vil efterspørge billige boliger med central beliggenhed.

4 Kommune og boligorganisationer i de 3 geografier synkroniserede forventninger til udviklingen inden for kort og mellemlangt perspektiv. Der blev fremlagt en række forslag til fysiske projekter, der var fint i tråd med de kommunale anbefalinger på området. Alle boligorganisationer på nær én, var enige i kursen og den forventede udvikling i nedslagsområderne. De væsentligste konklusioner fra dokumentationspakkerne: Udlejningssituationen er generelt meget bedre end de forgangne 5 år og der er nu kun enkelte afdelinger, der oplever et fåtal af boliger i tomgang. Der er dog fortsat enten korte eller udhulede ventelister. Den generelt bedrede udlejningssituation må både tilskrives den mindre markante befolkningstilbagegang i kommunen og den massive kapacitetstilpasning, der har fundet sted i sektoren de seneste år. Der er fortsat et lille boligoverskud i sektoren, så bedringen i udlejningssituationen er skrøbelig. De mest udsatte afdelinger er de med et højt lejeniveau og en perifer beliggenhed. Hovedparten af boligorganisationer har fortsat økonomiske udfordringer grundet tidligere tiders massive lejeledighed. Det betyder drænede eller tømte dispositionsfonde, således at det økonomiske polster er meget begrænset i de tilfælde, hvor afdelinger er særligt nødlidende, eller hvor der er forventning om medvirken i kapitaltilførselssager. Arbejdskapital og dispositionsfonde er generelt under genopbygning igen. På det lollandske boligmarked, med et overskud af boliger, er den almene sektor ikke konkurrencedygtig på pris, hvorfor det er exceptionelt vigtigt, at huslejerne holdes nede på et rimeligt niveau 750 kr./m2/år. Der er geografiske og arkitektoniske forskelle i forhold til tolerable huslejetryk et højt lejeniveau i kommunens perfere områder vil have negative indflydelse på udlejningen, ligesom et højt huslejeniveau i etageejendomme vanskeliggør udlejningen. Der er både røde og gule markeringer i effektivitetsnøgletal, hvorfor der er et uforløst effektiviseringspotentiale i ineffektive afdelinger. Boligmassen har flere steder nået en alder, hvor det er vanskeligt eller umuligt at skaffe reservedele til fx vinduer og hvor der i et omfang ses tæring i konstruktionerne. Flere boligorganisationer har derfor planer om fysiske helhedsplaner med fremtidssikrings projekter. At beboerdemokratiet mange steder er under pres, da det er vanskeligt at rekruttere nye medlemmer til bestyrelserne. At beboersammensætning i sektoren er blevet mere ensidig og tung. Psykisk syge borgere udfordrer sammenhængskraften i de enkelte afdelinger. Der er fra boligorganisationernes side et ønske om et bedre samarbejde omkring denne beboergruppe. Misbrugsproblematikker og/eller høje koncentrationer af beboere med anden etnisk oprindelse end dansk, er også med til at skabe utryghed og dårligt image i de udsatte afdelinger.

5 2 Generelle udfordringer på tværs af boligorganisationerne Økonomi Det generelle billede fra dokumentationspakkerne er, at en del af boligorganisationerne har økonomiske udfordringer som følge af de seneste års udlejningsvanskeligheder. Der er flere boligorganisationer, der er delvist fritaget for at organisationens dispositionsfond dækker tab som følge af lejeledighed. Derfor er dispositionsfondene flere steder små eller decideret tømte. Dermed er der kun en ringe økonomisk buffer i særligt problemramte afdelinger, hvilket på den korte bane er et problem for de udsatte afdelinger, men som på den lange bane også kan blive et kommunalt økonomisk problem, da kommunen i første omgang vil blive nødsaget til at medvirke med kapitaltilførsel til nødlidende afdelinger og ultimativt med aktivering af lånegarantier. Arbejdskapital og henlæggelserne til vedligeholdelse er i flere organisationer presset, og der er afdelinger med opsamlet underskud. Det er en konstant balancegang at afstemme huslejetryk og vedligeholdelsesgrad for kontinuerligt at sikre sektorens attraktivitet. Nogle steder er der meldinger om decideret vedligeholdelsesefterslæb. Arbejdskapital og dispositionsfonde er dog generelt under opbygning igen. Udlejning Udlejningssituationen er generelt væsentligt forbedret, og der er faldende lejeledighed og begyndende ventelister. Udlejningsvanskelighederne har primært ramt landdistrikterne og etageejendommene. Geografi og arkitektur er væsentlige faktorer for lejeledigheden, men også den kollektive trafikforsyning og den strukturelle infrastruktur i øvrigt har betydning for bosætningen. Andre afdelinger slås med en uhensigtsmæssig beboersammensætning og som følge heraf kriminalitet, hærværk og dårligt image. De fysiske rammer og renovering Der er flere boligorganisationer, der har planer eller igangværende renoveringsprojekter og hvor den fysiske helhedsplan omhandler enten boligreduktion eller øget tilgængelighed. Det drejer sig om: Rosenparken - nedrivning, skimmelsvamp, kuldebroer og tilgængelighed. Birkevænget - reduktion og tilgængelighed. Kløvervænget - nedrivning af et antal boliger og tilgængelighed. Aaparken tilgængelighed. Syltholmsparken faldstammer og evt. etablering af tilgængelighedsboliger. Sognefogedvænget - nedrivning af et antal boliger og tilgængelighed. Hertil kommer et antal mindre frasalgs/nedrivningssager, samt nedrivning af Bandholmvænge og evt. nybyggeri på Hattengrunden i Maribo.

6 Almen effektivitet Der er fokus på effektivisering af driften i den almene boligsektor, og i 2014 blev der indgået en effektiviseringsaftale mellem KL, BL og Regeringen. Ifølge aftalen skal sektoren effektivisere driften med 1,5 mia. kr. fra 2014 til Høje driftsudgifter resulterer i høje huslejer, hvilket sætter beboernes økonomi under pres. Alle boligorganisationer er optaget af at skabe og sikre effektiv drift, hvilket vil betyde lavere leje i de almene boliger. E-syn, udbud, fælles indkøb og samdrift er nogen af tiltagene. Desuden er der flere boligorganisationer, der lægger afdelinger sammen og Domea Holeby har fusioneret med Boligselskabet Vendersbo og Ravnsborg Ældreboligselskab har fusioneret med Boligforeningen Lolland. Der er både røde og gule markeringer i effektivitetstal, hvorfor der er et uforløst effektiviseringspotentiale i de ineffektive afdelinger. Der er dog også flere afdelinger i grønt, og det overordnede indtryk er, at boligorganisationerne i gennem de sidste år har haft stort fokus på drifts effektiviseringer, men at der stadig er et stykke vej, før alle afdelinger er i grønt. 3 Behov for centrale aftaler/indsatser og bud på samarbejder Fleksible udlejningskriterier Som hovedregel udlejes almene boliger efter venteliste, hvor en ledig bolig bliver tilbudt den boligsøgende, der har stået længst tid på ventelisten. Lovgivningen giver dog mulighed for at man kan rykke længere frem på ventelisten, hvis man opfylder nogle særlige kriterier. Det kaldes fleksibel udlejning, og er et værktøj til at arbejde med at sikre en mere blandet beboersammensætning i den enkelte afdeling. Med en relativt balanceret udlejningssituation i den almene sektor, er der grobund for at styre udviklingen i beboersammensætningen i de almene boligområder i kommunen, og der bør drøftes nye kriterier for udlejningen af hver fjerde ledige bolig. Ny udlejningsaftale Den forrige udlejningsaftale med anvisningsret efter 59 i almenboligloven udløb i Kommunen har i kraft af det store boligoverskud, ikke været indstillede på at indgå en ny aftale om anvisningsret idet kommunen skal betale lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning og kommunen har kunnet henvise borgerne videre fremfor at anvise dem. Udlejningssituationen i den almene sektor er dog efterhånden så meget bedret, at kommunens nedrivningsteam fx har svært ved at løfte genhusningsforpligtigelsen på to passende lejemål i forbindelse med kondemneringssager i den private udlejningssektor. Også Børn & Unge har behov for et lille antal boliger i Nakskov og Maribo til anbringelse af unge på eget værelse, hvilket i dag er vanskeligt uden indgåelse af udlejningsaftale med sektoren. Der bør overvejes at indgå et antal decentrale udlejningsaftaler til specifikke afdelinger, således at påtrængende boligsociale udfordringer kan løses.

7 Fysiske tiltag som følge af Områdehelhedsplansværktøjet Der er flere af boligorganisationerne i kommunen, der har planer om omdannelsesprojekter i forskellige skalaer. Det er aftalt at disse planer afventer resultaterne af den dialog, der følger analyserne under områdehelhedsplansværktøjet. Der er afholdt udviklingsdialogmøder for Nakskov, Maribo og Rødbyhavn og de fremlagte projekter er vurderet i forhold hvor mange boliger, der er brug for i de enkelte geografier, hvilke typer, der fremtidigt præfereres, renoveringsbehov, strategisk beliggenhed mv. Der udestår kommunal politisk stillingtagen til køreplan for fase 1-projekterne, og herefter den ordinære sagsbehandling med projektmodning, lokalplansarbejde, godkendelse af skema A, B og C mv. Ny boligpolitik Den nuværende boligpolitik er forældet og skal revideres. Byrådet godkendte i oktober 2017 en række principper for ny boligpolitik, herunder at almenboligforsyningen overordnet skal tage udgangspunkt i den lollandske befolknings flyttemønstre og således koncentreres i geografier, hvor der både i dag og også fremtidigt er forventning om boligefterspørgsel. Det betyder at den geografiske og kvantitative udbredelse af boliger fremadrettet vil fordele sig således: Opkoncentration af almene boliger i hovedbyerne Nakskov og Maribo, der også i de fremtidige dispositioner er optimeret for bosætning, hvad angår servicefunktioner der understøtter en tilværelse både for de allermindste og de ældste, og dem midt i mellem. En vis koncentration af almene boliger i oplandslandsbyerne samt udviklingscentrene, hvor serviceudbud til en vis udstrækning understøtter bosætning. Gradvis tilpasning i landlanddistrikterne, hvor den fremtidige servicestruktur betyder, at bosætning i de områder betinges af at man er relativt selvhjulpen og selvtransporterende, da det må forventes stigende afstande til dagligdagsfunktioner som dagligvarehandel, institutioner, læge mv. Desuden at de bærende principper for arbejdet med den almene sektor i kommunen skal være: Bæredygtighed, boligudbud og social omstilling. Den ny boligpolitik skal være retningsgivende for hvilken udvikling, der ønskes på området, og dermed give den almene sektor nogle pejlepunkter og guidelines for den kommende periode.

8 4 De lovmæssige rammer og den videre proces Den 1. januar 2010 trådte styringsreformen af den almene boligsektor i kraft. Styringsreformen har medført en række lovændringer og regelforenklinger, som betyder en ændring fra detailstyring til aftalestyring mellem kommuner og boligorganisationer. En af de vigtigste konsekvenser af styringsreformen er, at grundstenen i samarbejdet mellem kommune og boligorganisation fra 2010 er en styringsdialog i form af et årligt dialogmøde. Dialogmøderne skal være udgangspunktet for formulering af aftaler og kontrakter mellem kommunen og boligorganisationen, der sikrer kontinuitet og en målrettet indsats i boligområderne. Det er kommunen, der sørger for, at der holdes ét årligt dialogmøde med hver boligorganisation, som har hjemsted i kommunen. Det er dermed kommunen, der har ansvaret for at planlægge og organisere processen omkring styringsdialogen. Boligorganisationerne indsender en dokumentationspakke forud for dialogmødet, og det er denne pakke mødet skal tage udgangspunkt i. Dokumentationspakken skal som minimum indeholde styringsrapport, regnskab, årsberetning og revisionsprotokol. Følgende forhold indgår i styringsrapporten: Evaluering af boligorganisationens og dens afdelingers virksomhed inden for nærmere angivne områder, herunder oplysninger om større udfordringer og initiativer. En redegørelse for centrale regnskabstal og andre nøgletal, hvis de afviger væsentligt fra det normale niveau. Angivelse af et eventuelt behov for at indgå aftaler med byrådet. Som afslutning på hvert dialogmøde er der formuleret et fælles aftaledokument for styringsdialogen. Aftaledokumentet beskriver en række fælles konklusioner og målsætninger for boligområdet. Aftaledokumenterne skal offentliggøres på Lolland Kommunes hjemmeside. I de tilfælde, hvor der på dialogmøderne er drøftet indgåelse af aftaler, som kræver Byrådets godkendelse, fremlægges disse særskilt for Byrådet. Det drejer sig bl.a. om udlejningsaftaler.

9 5 Referat af styringsdialogmøde mellem Boligforeningen Lolland og Lolland Kommune 28. nov.2017 Deltagere: Niels Kruse, Per Dalhammer & Cecilie Bjørn Cecilie orienterede kort om setup et for styringsdialogen i indeværende år og oplyste at Boligforeningen er den eneste organisation, der har ønsket at holde ordinært styringsdialogmøde. Der var ros til Boligforeningen for den løbende tætte dialog, som sammen med de kommende udviklingsdialogmøder, efter kommunens vurdering, overflødiggør den formelle dialogstyring. Cecilie orienterede desuden om erfaringerne fra det første udviklingsdialogmøde med Nakskov. Herefter blev der taget fat på den egentlige dagsorden for mødet: 1) Drøftelse af de 4 ældreboliger på Fejø og de 4 ældreboliger i Sandby Boligforeningen fremlagde planen for de fire ældreboliger på Fejø med udgangspunkt i oplæg fra Rambøll. Da den politiske retning i næste byrådsperiode er svær at sige noget om nu, blev det aftalt at Boligforeningen fremsender materiale til brug for den kommunale politiske behandling med henblik på at opnå principbeslutning i Byrådet februar Per oplyste at Boligforeningen får udarbejdet en valuarvurdering af bygningerne på Fejø, som fremsendes tillige med opgørelse for tomgangsleje/år samt restgæld. Der skitseres 2 scenarier, et med nedrivning og et med frasalg. For Sandby har Rambøll skitseret 5 scenarier, der blev drøftet et for et. Det blev aftalt at stillingtagen for proces for de 4 boliger i Sandby dels afventer prøvesagen for Fejø og dels skal indarbejdes i områdeudviklingsdialogen, da sagen kan få et større omfang end de 4 ældreboliger. 2) Samarbejde om udlejning i Birket Det blev aftalt at kommunen forestår at der etableres en tilbagemeldingsdialog mellem visitationen i kommunen og udlejningen i Boligforeningen, således at hvis Boligforeningen får henvendelser fra borgere, der ikke lever op til visitationskriterierne, men som ønsker en ældrebolig på almene vilkår, kontaktes visitationen i kommunen. Visitationen frigiver boligen, som dernæst udlejes til borgeren af Boligforeningen. Det var et ønske fra Boligforeningen Lolland, at denne ordning også kunne omfatte Stationsvej i Horslunde. Kommunen oplyste at umiddelbart var man kun interesseret i det for Birket, men at det ville blive taget op med Ældresektoren i kommunen, og at Boligforeningen herefter ville få besked. Der blev lagt op til at ordningen påbegyndes med et møde mellem visitationen og udlejningen, Cecilie tager initiativ hertil. 3) Regnskabsgennemgang Den kritiske regnskabsgennemgang har ikke afstedkommet behov for bemærkninger og regnskabet blev derfor taget til efterretning.

10 Størrelsen på den disponible del af dispositionsfonden blev drøftet, men da den kommunale dispositionsfondsfritagelsen for dækning af tab på leje mv. alene dækker de 4 nedrivningssager i afd. 53, 61, 63 og 91, er der ikke nogen udfordring i forhold til fremadrettet løbende fritagelse. - 4) Evt.