Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Vuggestuen Margrethevej 2018

Transkript

1 Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Vuggestuen Margrethevej 2018

2 Indhold 1.0. Indledning Dagtilbudsloven Politiske mål Børnesyn Vores pædagogiske teoretiske fundament Science didaktik Den professionelle pædagog Organisering af den pædagogiske praksis Pædagogisk Handleplan (læreplan) Trekantsmodellen De politiske mål og indsatsområder i Gennemgang af trekantsmodellen Dagligdagen Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kultur og kulturelle udtryksformer Eksempel på model til Årshjul Bilag Metodeskemaer Referencer

3 1.0. Indledning I Dagtilbud Børn har vi en fælles pædagogisk handleplan (læreplan) for alle dagtilbud i Hillerød Kommune. Formålet med den pædagogiske handleplan, er at skabe overblik og retning for alle dagtilbud, både i det daglige pædagogiske arbejde med kerneopgaven, såvel som i pædagogisk planlægning, dokumentation, refleksion og evaluering af det pædagogiske arbejde. I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science-didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske tilgang tager desuden udgangspunkt i de fire anbefalede pejlemærker for regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud: 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. Målrettet forældrearbejde 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I dagtilbudsloven 8 fremgår det, at alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. Den pædagogiske læreplan skal bidrage til at fremme trivsel, læring og udvikling af børns kompetencer. Den pædagogiske handleplan er dermed tænkt som en ramme og et redskab til at udvikle pædagogikken, og sætte fokus på børns leg og læring i dagtilbuddet. I Hillerød kommune forstår vi læring som: en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitiv, følelsesmæssigt og kropsligt baseret (Rapport: Science didaktik i Hillerød, Frøkjær & Brostrøm, s. 13) 2

4 1.1. Dagtilbudsloven Dagtilbudslovens formulering af læring, beskriver bl.a. at læring handler om dannelse og udvikling. Dagtilbudsloven beskriver, at tankerne bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er legen der er udgangspunktet for de lege- og læringsprocesser, som barnet indgår i og medarbejdernes rolle og position i konteksten. Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. 3

5 1.2. Politiske mål. Den pædagogiske handleplan har også til formål at beskrive det pædagogiske arbejde med Hillerød kommunes indsatsområder: 4

6 1.3. Børnesyn I Hillerød kommunes dagtilbud, møder vi børnene ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Med anerkendelse tænkes der på et menneskesyn baseret på tanken om gensidig ligeværd. I Fælles Børn Fælles Ansvar lægges der således vægt på: At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet, hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer (s. 20). Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre (s.10). Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse Det enkelte barn er unikt med et udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem fællesskaber (FN børnekonvention 12). 5

7 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament 2.1. Science didaktik I Hillerød Kommune arbejder vi science didaktisk. Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, i den kontekst pædagogerne indgår sammen med børnene. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes spørgsmål og undren. Det gøres blandt andet ved, at pædagogerne indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette har samtidig som mål, at inkludere alle dagtilbuddets børn i fællesskabet. Science aktiviteter passer til børns umiddelbare tilgang til verden, de undrer sig, de er nysgerrige og de stiller spørgsmål. Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner, personalet gør over det pædagogiske indhold børnene præsenteres for. At arbejde didaktisk vil altså sige, at man stiller spørgsmål til sin praksis om indhold og formål, hvad der skal læres, og hvordan det skal læres. Når man arbejder didaktisk stiller pædagogen spørgsmål om: Formål og mål (hvordan/ hvorfor) Indhold og tema (hvad) Metoder, principper (hvordan) Midler (legetøj, bøger, indretning, o.a.) Evaluering en vurdering af pædagogikken og børnenes leg og læring. I praksis betyder det at pædagogerne i kommunens dagtilbud målretter og iværksætter en bevidst praksis med fokus på børnefællesskaber, børns læring og med legen som den skabende virksomhed. Når børn leger, får de lyst til at blive bedre og dygtigere til at løbe, klatre, hoppe etc. og gennem denne virksomhed lærer de at forstå sig selv og deres kammerater. 6

8 2.2. Den professionelle pædagog I Hillerød kommune er det vores primære opgave og kompetence, at sikre at de professionelle pædagoger er i stand til at rumme og inkludere hvert enkelt barn, som går i dagtilbuddet. At kunne rumme og inkludere hvert enkelt barn i dagtilbuddet, er af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Som professionel pædagog er man derfor ansvarlig for, at hvert enkelt barn og børnefællesskabet trives, lærer og udvikler sig. Fællesskabsrammen er både den store børnegruppe og de mindre børnegrupper. Forpligtende fællesskaber og pædagogens professionelle ageren er vigtige forhold i målet om at børnene får viden og færdigheder i forhold til etiske og moralske værdier. Når vi gør det, arbejder vi med Dannelse. Vi har et medansvar for, at børnene bliver i stand til at begå sig i samfundet, som demokratiske medborgere. Pædagogens ageren er altså vigtig, når vi italesætter dannelse og dannelsesbegrebet. Dannelse handler om, hvem barnet bliver, hvilket er præget af pædagogens ageren suppleret med den viden og de færdigheder børnene møder gennem deres leg med de andre børn. I Hillerød Kommune lægger vi vægt på at lære børnene at få øje på, hvem der er (ikke er) med i legen, og hvordan man behandler hinanden. Børn gør som de voksne, så når vi lærer børn at få øje på de børn der ikke er med i legen, skal vi selv have øje på disse børn. Når vi skal vise og lære børnene, hvordan man behandler hinanden og lytter til hinanden, respekterer hinanden, skal vi nødvendigvis åbent turde reflektere over tonen og tilgangen personalet imellem. 7

9 2.3. Organisering af den pædagogiske praksis Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed, tages der bevidste valg i måden, der organiseres på. Pædagogen skal vide, hvor og hvordan han/hun skal placere sig for at støtte barnet bedst muligt - hvad vi i Hillerød kommune kalder for voksenorden/voksenposition. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved ved barnet, afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets- og børnegruppens behov. Inklusion betyder, at fællesskabet opstår som følge af de børn, der er i det. Alle er som udgangspunkt en værdifuld del af fællesskaber og regnes med som aktive deltagere. Dermed følger også, at de aktiviteter, der foregår i fællesskabet, tager form efter de børn, som er der, og at betingelserne for, at børnene kan deltage, skal være sådan, at alle har en chance for at deltage. Her er det altså ikke barnet, der skal gøres rigtigt, men fællesskabet, der skal forme sig efter alle de børn, som deltager i det. Det betyder ikke, at traditioner, aktiviteter og regler skal opfindes på ny, hver gang der kommer nye børn, men at de eksisterende kan gives en drejning, hvis et barn har et behov, som ikke kan mødes inden for det, som findes allerede (Tine Basse Fisker, 2014:98). Den reflekterede og dialektiske tilgang er central, og dermed er bevidstheden om hvornår vi arbejder skærmende og skubbende (Fisker, Tine, 2014) alt afhængig af barnets situation og af den pædagogiske kontekst også helt central. Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes leg og læring (tegn på læring), såvel som der arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring (aktionslæring). Det gøres blandt andet ved, at man som pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har om sig, og hvilke udfordringer man møder. Dermed støtter vi det enkelte barns trivsel, udvikling og læring på bedst mulig vis. Gennem arbejdet med dokumentation og evaluering bidrager man til, at der er fokus på didaktiske overvejelser og refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, hvordan man inddrager barnets perspektiv og dermed hvilket pædagogisk indhold, man vælger at præsentere barnet for. 8

10 3.0. Pædagogisk Handleplan (læreplan) Dagtilbuddene beskriver, dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis med udgangspunkt i den pædagogiske handleplan. For at gøre arbejdet mere overskuelig, er de lovgivningsmæssige krav og de lokalpolitiske mål i en samlet model trekantsmodellen, som præsenteres på side 12. Nedenstående metodeskemaer er tænkt som dynamiske dokumenter, hvor man i samspil mellem ledelse og personale og reflekterer og handler i en cirkulær bevægelse. Refleksionerne kan være med til at kvalificere og skabe dialog med forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Vi har følgende fælles dokumentationsmetoder: Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres) Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen) Praksisfortællinger Matrix model (anvendt som evaluering - om mål og aktiviteter står mål med hinanden) Relations matrix (anvendt i arbejdet med inklusion og børns fællesskaber) Evt. andre metoder som institutionen har valgt På de årlige tilsyn er der dialog om, hvordan dagtilbuddene arbejder med de pædagogiske læreplaner og de politiske mål. Årsplanen udformes i årshjul dette sker i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og bestyrelse og er klar i slutningen af 4. kvartal. 9

11 3.1 Trekantsmodellen Kerneydelsen i Hillerød Kommunes dagtilbud er samlet i trekantsmodellen, hvor vi grundlæggende skal sikre en inkluderende pædagogisk ramme for børns fællesskaber. For at sikre arbejdet med de definerede temaer i lovgivningen, og de lokalpolitiske indsatsområder, er trekanten delt op i fire felter. Det blå felt i trekantsmodellen, beskriver det grundlæggende i det daglige pædagogiske arbejde, hvor bl.a. de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens forudsætninger og temaer der er i spil uanset hvor vi er og hvad vi laver. De igangværende og kommende tværgående kompetencenetværk der starter op fra 2018, understøtter og udvikler arbejdet med alle trekantmodellens temaer: 10

12 o o o o o Inkluderende pædagogik Science natur Digitalisering og IT Natur og naturfænomener Krop og dannelse I det blå felt er desuden indskrevet de kommunale overordnede politiske mål. 3.2 De politiske mål og indsatsområder i 2018 Mål: 1. Øge Fagligheden 2. Reducere betydningen af social baggrund 3. Øge tillid og trivsel Indikatorer for dagtilbud o o o Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år. Alle børnene føler som en del af et fællesskab. Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang 2019) og tilfredsheden forberedes ved hver måling. 11

13 4.0. Gennemgang af trekantsmodellen Model for det pædagogiske arbejde med: Etablering af pædagogiske læringsmiljøer, læreplanstemaer, politiske indsatsområder - den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Dagligdagen Natur og naturfænomener Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Inkluderende pædagogik Forældresamarbejde Sociale, personlige og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Pædagogisk IT/digitalisering i børnehøjde Øge fagligheden, Reducere betydning af social baggrund, Øge tillid og trivsel Kultur og kulturelle udtryksformer 12 Natur og Kultur og kulturelle

14 4.1. Dagligdagen Dagligdagen 13 Vores overordnede principper fastlagt i samarbejde med bestyrelse hvordan understøtter principperne dagligdagen, der er skitseret i det blå felt i trekantsmodellen. I Vuggestuen Margrethevej vægtes det højt, at børnene får lov til at lege og udforske verden, både på egen hånd og sammen med andre børn og voksne. Det forventes at de voksne arbejder ud fra en reflekterende praksis, hvor de gør sig overvejelser over det pædagogiske indhold, som børnene præsenteres for. Dette sker ud fra en anerkendende og udforskende tilgang, hvor der er fokus på børnenes læring igennem legen. Dagligdagen skal derfor tilrettelægges på en måde, så alle børn oplever sig imødekommet og inviteret ind i et fællesskab, hvor den voksne har fokus på, hvad der skal læres, hvordan det skal læres, samt hvilke udviklingstrin det skal læres inden for. Små børn har særligt brug for tætte relationer til nære voksne, da det er en forudsætning for udviklingen af deres tryghed og basale tillid til verden. Vi ønsker en inkluderende institutionskultur, som imødekommer og anerkender alle de børn og forældre, der er i vuggestuen på tværs af kultur og nationalitet. Vi ønsker ikke, at børnene skal tilpasses et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer. Derfor bør de voksne, til stadighed, udfordre deres egne forforståelser og holdninger, i et forsøg på at skabe en vuggestue, hvor der er plads og rum til den enkelte. Ligeledes bør børnene ikke fastholdes i voksnes opfattelser af stereotyper og kønsroller. Piger kan spille bold og drenge kan have kjole på. Selvværd er vigtigt for børnenes trivsel og udvikling. Som voksne styrker vi børnenes selvværd ved at anerkende og rumme deres følelser både de positive som de negative. De voksne skal være tydelige i deres kommunikation og forventninger til barnet. At være anerkendende er ikke det samme som at være eftergivende. Børnene skal lære at indgå i et fællesskab, hvor deres egne behov ikke altid kan komme i første række. Dog skal de frustrationer og vrede som dette kan aflede anerkendes Den psykiske sundhed skal ligeledes varetages i dagligdagen. Personalet skal have øje på børn, som af den ene eller anden grund mistrives. Det er personalets ansvar, at kontakte forældre og relevante myndigheder, hvis et barn har

15 brug for særlig støtte. Derfor er det ekstra vigtigt, også at lægge mærke til de børn, som ikke selv påkalder sig opmærksomhed, da disse børn kan være i mistrivsel. Forældresamarbejdet i vuggestuen skal være baseret på en åben og ærlig dialog, så vi sammen kan sikre, at vores fælles børn trives og udvikles optimalt. Det gælder både når vi har den daglige snak om barnets trivsel og udvikling, men også når vi har den mere bekymrende dialog, hvor et barn ikke trives optimalt. Når bekymringer opstår, skal personalet indkalde forældrene til samtale. Ligeledes opfordres forældre til at bede om en samtale, hvis der er noget de ønsker at drøfte - uanset om det er stort eller småt. Børnenes fysiske sundhed tilgodeses ved tilbud om god frisklavet økologisk mad. Ligeledes har vi i Vuggestuen Margrethevej en sukkerpolitik, hvor sukker så vidt muligt undgås i dagligdagen. Bl.a. opfordres forældre til at medbringes sunde snaks til børnefødselsdage. Yderligere opfordres forældre til at undgå parfume i dagligdagen, for at tilgodese børn og personale med allergi. Udeliv og fysisk udfoldelse prioriteres højt i dagligdagen. Hvordan vi arbejder med og sikrer udviklende lærings og legemiljøer, herunder fokus på voksenorden, inddragelse af børneperspektiv: Vi i har i de sidste tre år haft fokus på at videreudvikle vores lærings- og legemiljøer. I første omgang var det de fysiske miljøer på legepladsen, der blev fornyet og istandsat, og herefter afsatte vi penge til, at videreudvikle vores indretning på alle tre stuer. I 2016 tog vi næste spadestik, og rettede fokus mod, hvordan vi rent pædagogisk arbejder med børnene i de forskellige læringsmiljøer. Vi arbejder med struktur og ugeplaner, hvor vi målrettet planlægger de forskellige pædagogiske aktiviteter ud fra en inkluderende pædagogisk tilgang. I 2017 tog vi fat på visualiseringsdelen, og har nu endnu større fokus på, at medinddrage og tydeliggøre for børnene, hvad der kommer til at ske i løbet af dagen, så vores overgange bliver så forudsigelige for børnene som mulige. I 2018 fortsætter vi videreudviklingen af disse miljøer på alle områder med særligt fokus på det psykiske læringsmiljø, hvor vi skal blive endnu bedre til at se MED børnene. Vores mål er, at vuggestuens børn skal mødes af rummelige voksne, der formår at se alle børn. Der skal være plads til forskellighed med øje for fællesskaberne. Børn lærer hver dag ved at iagttage og blive inspireret af deres daglige liv, og ved at være aktive deltagende i det. Som voksne kan vi hjælpe børnene med at lære nye ting, færdigheder og kompetencer på flere forskellige måder: 14

16 Den voksne går foran: Voksenstyrede aktiviteter. Den voksne har et formål for en given børnegruppe og sætter rammen ved at indbyde til forskellige planlagte aktiviteter. Den voksne går ved siden af: Barnet og den voksne lærer sammen. Eks. på legepladsen hvor vi finder en lille bille, samler den op, kigger på den og taler om den. Måske finder vi den i en af bøgerne / Ipaden på stuen bagefter, og læser lidt om den Den voksne går bagved: Den voksne er ikke aktivt deltagende, men bagved og observere barnets egen læring og støtter barnet, hvis det bliver nødvendigt. Vores mål er at alle børn skal føle/ opleve sig som en del af ikke blot det fysiske, men også det sociale og psykiske fællesskab. Vi vil planlægge aktiviteter, der styrker det enkelte barns kompetencer i fællesskabet, og vi vil løbende arbejde med de voksnes læring i forhold til at styrke det psykiske læringsmiljø. Dette vil vi bl.a. gøre ved at personalet laver relationsmatrix 2 gange årligt, som bliver analyseret og evalueret på stuemøderne. Vi lægger vægt på den daglige omsorg og nærvær med barnet i hverdagspædagogikken, da en følelsesmæssig tilknytning til den voksne er vigtig for at kunne opnå den tryghed, der er grundlaget for al udvikling. Barnet skal opleve, at der er tid og nærvær, at vi voksne er her for barnet. For at støtte de ældste børn i overgangen til børnehave, tager vi på ture til de børnehaver børnene skal videre til, og laver løbende aktiviteter målrettet de store børn. Herudover udfylder vi i samarbejde med forældrene overgangspapirer fra vuggestue til børnehave, og vi holder overgangssamtaler ved behov. Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder: Øge Fagligheden: Som selvejende institution har vi valgt at koble os på Hillerød Kommunes kompetenceudviklings program, hvor vi inden for alle læreplanstemaer deltager i forskellige netværk. I disse netværk bliver vi klædt på inden for alle temaer, i form af ny viden fra teori og forskning, samt konkret inspiration til at tage med hjem og videreudvikle i vores vuggestue-praksis. Vi har valgt, at tilmelde en pædagog til alle netværk, så vi er dækket ind hele vejen rundt. Netværkene består af: Inklusionsnetværket, It netværket, Natur netværket, Kunst- og kultur netværket samt Krop og bevægelses netværket. Vi tilbyder fra 2018 alle vores fastansatte medhjælpere en pædagogisk grunduddannelse på UCC af 15. dages varighed. I 2018 er temaet på vores kompetencedage: Forebyggende og inkluderende læringsmiljøer med særligt fokus på børn og familier i udsatte positioner. Her deltager alle fastansatte i vuggestuen. 15

17 Reducere betydningen af social baggrund: Vi har siden 2017 haft særligt fokus på tidlig(ere) opsporing og tidlig(ere) indsats af vores børn og familier i udsatte positioner. Dette har resulteret i, at vi afholder flere forebyggende forældresamtaler end tidligere, ligesom vi, i endnu højere grad, gør brug af sparring fra vores samarbejdspartnere i form af psykolog, logopæd, fysioterapeut, ergoterapeut, sundhedsplejerske mm. Dette vil vi fortsætte med i Herudover vil vi fortsat gøre brug af vores mulighed for fremskudt rådgivning, da vi oplever det giver konkret inspiration til at videreudvikle en mere fokuseret indsats i praksis. Til vores kompetencedage i april 2018, har vi inviteret psykolog Inge Schoug Larsen, til at igangsætte en proces, hvor vi skal videreudvikle vores forebyggende og inkluderende læringsmiljøer med særligt fokus på vores børn og familier i udsatte positioner. Inge har forinden kompetencedagene, sammen med os alle 7 selvejende daginstitutioner, deltaget i et foredrag med psykolog Tine Basse Fisker. Tine er tilknyttet Hillerød Kommunes inklusions netværk, og er særlig optaget af de psykiske læringsmiljøer. Inge kan dermed tilpasse sine oplæg og processen, så det hele falder i samme røde tråd. Henover hele året har vi fokus på børnenes sproglige udvikling. Metoderne hertil er babytegn, daglige læselegs grupper på alle stuer, visualisering, sang, rytmik og remselege. Herudover laver vi en forebyggende indsats i forhold til at klæde børnene bedst muligt på, til at klare sig godt i de obligatoriske sprogtests. Dette gør vi bl.a. ved at lære børnene at rime, da det er en af de ting der indgår i sprogtesten, og som er rigtig svære at svare på, med mindre man som 3 årig ved, hvad det betyder at rime. I sprognetværket har vi Pia siddende. Øge tillid og trivsel: Resultatet af vores forældretilfredshedsundersøgelse i 2017 var meget tilfredsstillende, og vi lægger os i selen for at få et ligeså fint resultat næste gang, netop ved fortsat at øge tillid og trivsel imellem os og forældrene, som fundament for det gode forældresamarbejde. Alle ny ansatte tilbydes Hillerød Kommunes uddannelse i den narrative tilgang til samarbejde. Herudover har vi i samarbejde med psykolog, sundhedsplejerske og kommunens pædagogiske konsulent, udarbejdet en lille forældrefolder der hedder klar, parat vuggestuestart. Denne udleveres på den første rundvisning og er ment som et positivt oplæg til en god vuggestuestart og et kommende godt samarbejde mellem os og forældre. Vi forældresamtaler ved behov samt tre måneders samtaler efter opstart. Krop og bevægelse 16

18 4.2. Krop og bevægelse Vores mål: Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse i mangfoldige læringsmiljøer. Herunder udvikle og styrke grov og finmotorikken samt sanserne. Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Børnene skal have betingelser, som styrker deres sundhed, herunder forhold om mad og måltidskultur Metoder vil vi anvende, for at nå vores mål: Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer temauger og udvalgte pædagogiske aktiviteter inden for temaet krop og bevægelse. Rikke, som er uddannet i krop og bevægelse på diplom niveau, deltager løbende som pædagog i krop og bevægelses netværket, og vi vil herigennem indhente inspiration til temaugerne som i 2018 løber fra januar til april. Vi planlægger temaugerne i pædagogisk gruppe og hernæst på et fælles personalemøde. Vi har henover hele året fokus på krop og bevægelse, og opdeler hver uge børnene i små grupper, hvor vi har forløb med rytmik, børneyoga og vilde lege. Vores køkkenleder Louise deltager på 4 årlige kurser, sammen med de øvrige 5 køkkenledere i de selvejende institutioner. Her opdateres og inspireres Louise med seneste nyt inden for småbørnskost og ernæring. Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Vi skaber mulighed for sjove og lærende fysiske og motoriske lege, såvel ude som inde. F.eks. ved dans, rytmik, sanglege, boldspil, balancegang, trampolin mm. Alle stuer har et tumlerum, hvor børnene har mulighed for daglig bevægelse, og vi har planlagte / strukturerede rytmikforløb, hvor vi kravler gennem tunnel, træner balance på forhindringsbaner, slår kolbøtter, hopper danser mm. Vi skaber mulighed for sanselige og fordybende lege såvel ude som inde. F.eks. er vores legeplads fyldt med urter, bær, blomster og frugttræer som børnene har fri adgang til. Herudover er haven indrettet så den udover de gængse legeredskaber har en bakke og buske, der giver mulighed for at kravle op, trille ned, kælke, gemme sig mm. Herudover har vi trapper flere steder i huset, der bliver flittigt brugt. Vi giver børnene mulighed for, at lege med modellervoks, klippe, klistre, tegne, lave puslespil, bygge duplo mm. 17

19 Vi skaber mulighed for, at børnene kan lære at bruge kroppen alsidigt i forhold til at udtrykke sig. Samtidig har vi fokus på, at børnene lære at læse og forholde sig til hinandens kropslige udtryk. Dette gennem babytegn og små rolle lege, f.eks. når vi leger med Duplo. Vi giver børnene viden om kroppens funktion og dens betydning for sundhed ved bl.a. at skabe en god kultur omkring måltiderne. Vi taler om maden, dufter til maden, rører ved maden, smager på maden og nyder maden. Vi ønsker ligeledes at skabe en kultur, hvor vi gør børnene aktivt deltagende i de praktiske gøremål i forhold til måltiderne. Bl.a. ved at de selv dækker bord, hælder vand eller mælk fra en lille kande til glas, selv putter hagesmækken til vask efter brug, sætter koppen tilbage på bakken mm. Herudover støtter vi børnene i at blive selvhjulpne. De lærer selv at tage tøj af og på, tage sutsko af og på, kravle op og ned af skamlen mm Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder? Øge Fagligheden Reducere betydningen af social baggrund Øge tillid og trivsel De personlige kompetencer: Børnenes selvværd og selvtillid udvikles når de lærer at mestre livet og klare sig selv. Vi er inspirerede af denne film: og har via forældremøder og nyhedsbreve inviteret forældrene til at lade sig inspirere sammen med os. De sociale kompetencer: Bliver i høj grad inddraget. F.eks. når vi har rytmik og andre strukturerede forløb, hvor børnene i differentierede fællesskaber lærer at vente på tur, passe på hinanden, hjælpe hinanden og finder modet til at turde lidt mere end sidste gang mm. De sproglige kompetencer: Kommer i spil når vi synger og danser, taler om det vi laver, leger, spiser mm. Herudover når vi anvender understøttende babytegn og visualisering. Medarbejderne tilegner sig løbende ny viden via krop og bevægelsesnetværket. 18

20 4.3. Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Vores mål: Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved naturen og udvikle kreativitet gennem nysgerrighed og afprøvelse. De skal erfare naturen med deres sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi i alle afskygninger. Børnene skal have mulighed for, at få oplevelser med dyr, insekter, planter og andre materialer i naturens forskellige årstider. Børnene skal udvikle respekt for naturen og miljøet gennem begyndende viden og ansvarlighed. Metoder vil vi anvende, for at nå vores mål: Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer temauger og udvalgte pædagogiske aktiviteter inden for temaet natur og naturfænomener. Christina deltager løbende som pædagog i natur netværket, og vi vil herigennem indhente inspiration til temaugerne som i 2018 løber fra april til juni. Vi planlægger temaugerne i pædagogisk gruppe og hernæst på et fælles personalemøde. Vi har henover hele året fokus på natur og naturfænomener, og følger årets gang i forhold til forskellige aktiviteter med børnene i små grupper. 19 Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Vi skaber mulighed for, at børnene kan sanse, udforske og opleve naturen og naturfænomener, for derigennem at få en fornemmelse for vejrskifte, regn, sol /skygge, sne, dyr, insekter, blomster, træer, frugt mm. Vi bruger naturen og legepladsen. En tur i skoven kan f.eks. være en stor udfordring. Her befinder der sig et rigt dyreliv på skovens bund, som kan udforskes af det enkelte barn. Det er vigtigt, at børnene får tid til at fordybe

21 20 sig og at de voksne går foran som rollemodeller for, hvordan man behandler dyr, træer mm. i skoven og hjælper / støtter børnene i at sætte ord på deres oplevelser. Vi udvikler løbende læringsmiljøerne på legepladsen, så det er spændende og udfordrende for børnene, at opleve naturen. Legepladsen er indrettet med bl.a. sandkasse, buske, frugtbuske, træer, frugttræer og blomster, som skaber gode gemmesteder og frirum, hvor de små i eget tempo kan sanse naturen. Om sommeren kan de voksne sammen med børnene smage på frugterne / bærerne / grøntsagerne og sammen undersøge, hvordan de skal se ud, før de er modne til at blive spist. Vi bruger legepladsen i al slags vejr og udforsker også naturfænomener her. Sneen kan f.eks. bruges til at bygge en snemand. Sne er koldt og smelter i varme. På en regnvejrsdag kan regnen samles i spande og bruges til at lave vandkanaler i sandkassen. På en varm sommerdag mærker vi hvordan solen varmer os, vi sveder og behøver ikke så meget tøj på. Vi laver kartoffelfælder på legepladsen hver sommer og ser hvordan det kribler og krabler. Herudover samler vi blade, laver kollager, dekorationer, udhuler græskar, samler kastanjer mm.

22 4.4. Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur og kulturelle udtryksformer Vores mål: Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved kultur, traditioner og kulturelle udtryksformer og udvikle kreativitet gennem nysgerrighed og afprøvelse. De skal erfare kultur og kulturelle udtryksformer med alle deres sanser. Børnene skal have mulighed for at afprøve forskellige kulturelle udtryksformer i pædagogiske rum, hvor legen og fantasien kan udfolde sig frit med forskellige oplevelser og materialer. Metoder vil vi anvende, for at nå vores mål: Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer temauger og udvalgte pædagogiske aktiviteter inden for temaet kultur og kulturelle udtryksformer. 21 Monike deltager løbende som pædagog i kultur netværket, og vi vil herigennem indhente inspiration til temaugerne som i 2018 løber fra september til november. Vi planlægger temaugerne i pædagogisk gruppe og hernæst på et fælles personalemøde. Vi har henover hele året fokus på Kunst og Kultur, og følger årets gang i forhold til forskellige aktiviteter med børnene i små grupper. Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Vi giver børnene en forståelse for, hvad de forskellige traditioner og højtider indebærer. Jul, påske, fastelavn, fødselsdage mv. markeres med forskellige kreative aktiviteter, indslag og sange. Vi sår karse, maler æg, læser eventyr og inspirerer også børnene til at opdage andre kulturer. F.eks. ved at lytte til afrikansk musik når vi har rytmik.

23 Vi er åbne og nysgerrige i forhold til andre kulturer end den danske. Vi sætter os f.eks. ind i, hvornår vores muslimske familier holder Ramadan og Eid, så vi kan høre mere om disse traditioner og dermed opbygge en tæt relation til vores familier med en anden kulturel baggrund. Vi har løbende planlagte og spontane kreative aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at sætte deres spor i verden, og er med til at forme kulturen i huset. Det kan være alt fra at male, tegne, klippe, og klistre til at eksperimentere med vand, jord, sne og is. Vi tager jævnligt på ture ud af huset; Slotsparken, biblioteket, ser på skulpturer rundt omkring i nærmiljøet, tager på små oplevelses togture mm. Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder: Øge Fagligheden Reducere betydningen af social baggrund Øge tillid og trivsel De personlige kompetencer: Børnenes nysgerrighed, glæde og interesse for forskellige kulturer og kulturelle udtryksformer vækkes, når vi præsenterer dem for forskellige oplevelser og materialer. De sociale kompetencer: Børnene inspireres til at værdsætte og være nysgerrig på forskellige kulturer. Børnene opdager i fællesskaber, hvordan andre børn og voksne bruger deres fantasi og kreativitet, og kan derigennem lade sig inspirere og berige af hinanden. De sproglige kompetencer: Bliver inddraget når vi er i kulturen og bruger de forskellige kulturelle udtryksformer. Vi taler om det vi ser, laver, leger, spiser mm. Herudover anvender vi understøttende babytegn samt Læseleg. Medarbejderne tilegner sig løbende ny viden via kulturnetværket. 22

24 4.5 Årshjul Januar, februar og marts læreplanstema: Krop og Dannelse! Januar: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, tegn til tale: Solstuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl /Tovholder Sol 4. januar: Pæd. gruppe (best.møde rep. / nyt fra netværk / Læreplanstemaer forb. / p-møde forb.) 8. januar: Med-møde (Nana, Birthe, Rikke, Lenette forbered p-møde) 9. januar: Månestuemøde januar: Personalemøde MED status (Årshjul gennemgås / nyt fra netværk / temauger i jan. og feb. / brandøvelse / køkken-respons) 17. januar: Stjernestuemøde januar: Køkkenkursus / Louise og Lenette 25. januar: Solstuemøde Februar: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, tegn til tale: Månestuen Mus samtaler opstart Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl /Tovholder Måne 1.februar: Pædagogisk Gruppe: (Planlægger det videre arbejde med temaugerne / nyt fra netværk, p-møde input ) 5. februar: Månestuemøde februar: Personalemøde (det videre arbejde med temauger / nyt fra netværk / køkken respons ) 19. februar: Stjernestuemøde inkl. oplæg. Kl februar: Bestyrelsesmøde (Ldd deltager fra Godkendelse af Årshjul / Pædagogisk handleplan / Relationsmatrix udfyldes / Tema: Inklusion v. Mette og Pia) 28. februar: Solstuemøde februar: Fastelavn v: 23

25 Marts: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, tegn til tale: Stjernestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Stjerne. 5.marts: Pædagogisk Gruppe: (Planlægger det videre arbejde med temaugerne / nyt fra netværk / kompetencedage input ) 6. marts: Månestuemøde marts: Personalemøde i Gadevang Asyl kl inkl. forplejning og oplæg om inkluderende læringsmiljøer ved Tine Basse Fisker. 12. marts: Sprognetværk 8-12 v. Pia 13. marts: It netværk 8-12 v. Nana 14. marts: Krop og dannelses netværk 8-12 v. Rikke 15. marts: Solstuemøde marts: Inklusions netværk 8-12 v. Mette 20. marts: Natur / Science netværk 8-12 v. Christina 21. marts: Stjernestuemøde marts: Køkkenkursus / Louise og Lenette 22. marts: Forberede kompetencedage kl / Inge Schoug, Mette og Lenette April, Maj og Juni Læreplanstema: Science Natur! April: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Solstuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Sol 6. april kl. 17 til 7. april kl. 16: Kompetencedage på Hotel Marienlyst v. Inge Schoug Larsen. 9. april: Månestuemøde april: Solstuemøde april: Pædagogisk Gruppe (Planlæg temauger / nyt fra netværk / fortsat arbejde med kompetencedage ) 19. april: Stjernestuemøde april: Personalemøde MED status (temauger / opfølgning kompetencedage / nyt fra netværk / køkken respons / planlæg arbejdsdag og blomsterbedstedag ) Maj: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Månestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Måne 3. maj: Solstuemøde maj: Månestuemøde maj: Bestyrelsesmøde (Tema: Nyt fra netværk v.? og? Arbejdsdag, Sommerfest ) 16. maj: Stjernestuemøde

26 23. maj: Pædagogisk gruppe (Temauger opfølgning / Nyt fra netværk ) 24. og 25. maj: Natur og Science temadage for vuggestuebørn i Midtbyen. 26. maj: Arbejdsdag kl v / Annette, og Lenette + bestyrelse og forældre. 28. maj: Inklusions netværk 8-12 v. Mette 29. maj: It netværk 8-12 v. Nana 30. maj: Sprognetværk 8-12 v. Pia 30. maj: Køkkenkursus / Louise og Lenette 30. maj: P-møde (Arenze børneyoga / planlæg sommerfest / Nyt fra netværk / Temauger opfølg ) Juni: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Stjernestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Stjerne. 1. juni: Blomster bedste dag 7. juni: Pædagogisk gruppe (Temauger opfølgning / Nyt fra netværk / Sommerferie pædagogik ) 13. juni: Solstuemøde juni: Personalemøde (Planlæg sommerfest / Nyt fra netværk ) 19. juni: Månestuemøde juni: Sommerfest v/ Bestyrelsen og 28. juni: Stjernestuemøde juni: Sommerhygge i Græsted m. fælles spisning (kl ) August: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Solstuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Sol 20. august: Pædagogisk gruppe (Forberede temauger / nyt fra netværk ) 27. august: Personalemøde (Temauger opstart / nyt fra netværk ) 30. august: Bestyrelsesmøde (Tema: v.? og? ) September, oktober og november Læreplanstema: Frit valg! September: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Månestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Stjerne 25

27 3. september: Månestuemøde september: Solstuemøde september: Pædagogisk gruppe (Planlæg temauger / Nyt fra netværk ) 12. september: Køkkenkursus / Louise og Lenette 13. september; Stjernestuemøde september: Krop og dannelses netværk 8-12 v. Rikke 18. september: Personalemøde (Kunst og kultur tema / Nyt fra netværk ) 18. september: Sprognetværk 8-12 v. Pia 19. september: It netværk 8-12 v. Nana 24. september: Natur og Science netværk 8-12 v. Christina 25. september: Inklusions netværk 8-12 v. Mette Oktober: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Stjernestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Stjerne. 2. oktober: Månestuemøde oktober: Stjernestuemøde oktober: Pædagogisk gruppe (Opfølg temauger / Nyt fra netværk ) 24. oktober: Personale møde (Forberedelse til forældremødet / / opfølgning temauger / Nyt fra netværk / opsamling handleplan.) 25. oktober: Solstuemøde November: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Solstuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Sol 1. november: Stjernestuemøde november: Vuggestuens 75 års fødselsdag. 5. november: Forældremøde kl november: Månestuemøde november: Inklusions netværk 8-12 v. Mette 14. november: It netværk 8-12 v. Nana 15. november: Sprognetværk 8-12 v. Pia 15. november: Best. møde med konstituering. Tema v.? og? 22. november: Pædagogisk gruppe (opfølgning temauger / nyt fra netværk ) 28. november: Solstuemøde

28 28. november: Køkkenkursus / Louise og Lenette 29. november: Personale møde MED status Relationsmatrix / Temauger opfølgning / Nyt fra netværk / Brandøvelse / 2019 forberedes December: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Månestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Tovholder Måne. 7. december: Personale julefrokost 12. december: Juletræsfest v. 17. og 18. december: Smørrebrød og Glædelig Jul til personalet kl. 12 begge dage. 19. december: Børnejulefrokost Januar 2019: 14. januar: Personalemøde (Årshjul gennemgås og datoer korrigeres, ) 27

29 5.0. Bilag 5.1. Metodeskemaer I Hillerød kommune arbejdes der med dokumentation og evaluering ud fra fire overordnede metodeskemaer. Tegn på læring Aktionslæring Praksis- og læringsfortællinger Relationsmatrix For yderligere henvises til hæftet Vores fælles metoder, som findes i alle dagtilbud i Hillerød Kommune. 28

30 6.0. Referencer Bae, Berit. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social kritik, 88. Brostrøm, S. og Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven. Egelund, N., Csonka, A., Sloth, L., Davidsen, I., Jakobsen, L.J., Hansen, O.H., Jørgensen, K. (2012). Fisker, Tine Basse (2014). Den sårbare konklusion. Kbh. Dafolo. Fremtidens Dagtilbud pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force om fremtidens Dagtilbud. Frøkjær, T. og Brostrøm, S. (2006). Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. Kroghs Forlag. Hillerød kommune. (2012). Fælles Børn Fælles Ansvar Hillerød kommune Dagtilbud. (2013). Implementering af Science en guide. Hundeide, Karsten. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo. Retsinformation. (2011). Dagtilbudsloven. Stern, Daniel.(2009). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel. 29