Endelig udgave Randers Kulturhus 20. januar Visioner og indhold DET ÅBNE KULTURHUS 2020 Et udviklingsprojekt

Transkript

1 Endelig udgave Randers Kulturhus 20. januar 2014 Visioner og indhold DET ÅBNE KULTURHUS 2020 Et udviklingsprojekt

2 Indhold Introduktion...3 Vision og mål...4 Visioner...4 Overordnede mål...4 Værdigrundlag...9 Rammer De fysiske rammer Tidsplan

3 INTRODUKTION Kulturhuset i Randers er en i dansk sammenhæng unik bygning. Med afsæt i 1960 ernes franske tanker om Maisons de Culture, som havde til formål at sikre borgerne bedre adgang til kulturoplevelser, skabte man i Randers sin helt egen variant over temaet kulturcentre. I 1969 kunne man indvie Kulturhuset eller Randers Biblioteks- og Museumsbygning, som huset officielt hed tegnet af arkitekten Flemming Lassen og beliggende helt centralt i bymidten. Ingen andre steder i landet realiserede man hverken dengang eller senere et tilsvarende projekt. Men ca. 45 år er gået, og verden har udviklet sig på rigtig mange måder. Ser vi yderligere 5-6 år frem til 2020, fortsætter udviklingen antagelig i stadig stigende tempo: Borgerne stiller helt andre krav til et moderne kulturhus; de er blevet mere bevidste borgere, og de udgør flere forskellige og komplekse brugergrupper. Markeds- og konkurrencesituationen har ændret sig markant. Der er langt flere udbydere af kunst, kultur og oplevelser, og samtidig er der ikke så mange andre ingen? der kan tilbyde den kvalitet og autenticitet, de tre institutioner står for. Den teknologiske udvikling giver til stadighed stigende udfordringer og tilsvarende muligheder. Kulturhuset skal være med i den bevægelse, men skal ligeledes fremstå som supplement og alternativ ramme med mulighed for det menneskelige møde, samvær og nærvær. Der er tre kulturbærende institutioner i Kulturhuset: Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland, herunder Lokalhistorisk Arkiv. De er alle tre betydelige kulturinstitutioner i Randers, og det er institutioner, som inden for hvert deres felt hævder sig på både lokalt, regionalt og nationalt plan. Tilsammen besøges de tre institutioner årligt af mere end gæster. Det betyder, at Kulturhuset er det mest besøgte offentlige hus i Randers og en af de kulturinstitutioner i Danmark, som har allerflest gæster. Kombinationen af de mange gæster i huset og de aktuelle udviklingstendenser har medført, dels at de fysiske rammer i Kulturhuset er blevet for snævre, dels at der er behov for at nytænke det koncept, Kulturhuset blev bygget og indrettet efter oprindeligt. Derfor har de tre institutioner gennemført en proces, der har omfattet: En grundlæggende nytænkning af Kulturhuset Et langt større samarbejde mellem de tre institutioner Et mere åbent, transparent og publikumsvenligt hus Huset som det levende mødested og sociale rum Nye måder at samarbejde på på tværs af institutioner, medarbejdere og borgere. Denne tekst beskriver visionerne for huset, nyt indhold og nye formidlings- og samarbejdsformer. Dermed håber vi at blive i stand til at arbejde videre med den fysiske transformation og finde (de sidste?) midler til realisering af visionen. Randers Bibliotek Museum Østjylland Randers Kunstmuseum 3

4 VISION OG MÅL VISIONER Visionen for Det åbne Kulturhus 2020 er kort og godt: Vision 2020 I 2020 er Randers Kulturhus borgernes første valg, når det gælder kunst og kultur - fordybelse og oplevelse. Det åbne Kulturhus er således borgeres foretrukne mødested og frirum. Huset opleves som ét hus med mange forskellige muligheder. Det er et hus, som borgerne er stolte af! Huset er funderet på høj faglighed, kombineret med nye og innovative måder at formidle på faglig og tværfagligt og nye former for samarbejde med brugere, borgere og kolleger i alle de sammenhænge, hvor det styrker gennemslagskraft og udvikling. De overordnede mål er derfor at arbejde frem imod: Det åbne Kulturhus Det samarbejdende Kulturhus Det synlige Kulturhus. Disse mål udfoldes i det følgende. OVERORDNEDE MÅL 1. DET ÅBNE KULTURHUS Randers Kulturhus fremstår i 2020 som Det åbne Kulturhus med institutioner og etager langt mere integreret, og med helt nye og tværgående former for borgerinddragelse, tilbud og aktiviteter. Kulturhusbegrebet er både på landsplan og generelt set lidt slidt. Men begrebet skal i Randersudgaven anno 2020 gentænkes i praksis, fysik og kommunikation. Konkrete resultater heraf er bl.a.: Et transparent hus, hvor bygningens indre og ydre flyder sammen, og hvor publikums møde med huset radikalt gentænkes. De forskellige tilbud inde i huset eksponeres og er synlige uden for bygningen og i byrummet i øvrigt, og hvor borgerne trækkes ind i huset fordi de har et ærinde dér, fordi der er en spændende aktivitet, eller fordi det er en god oplevelse at gå igennem/hænge ud i huset. Generelt flere brugere i Kulturhuset. Det skyldes bedre fysiske løsninger, øget klarhed om rammer som åbningstid, gratis adgang mv. og langt mere strategisk tilgang til krydssalg, fælles tiltag og kommunikation til borgerne. 4

5 Langt mere aktivitet i huset. Det skyldes strategisk stærke tiltag i forhold til særlige brugergrupper både inden for de enkelte fagområder og på tværs og det skyldes en fysisk indretning, som åbner og inviterer borgere og besøgende. For brugere, besøgende, samarbejdspartnere og medarbejdere kommer det til udtryk i de følgende forhold: Indhold: Fysik: - Ændring og udvidelse af åbningstider. Det betyder bl.a., at vi skal arbejde og samarbejde på nye måder mellem to eller tre institutioner. Her kan være tale om fælles frontpersonale, fælles opgavevaretagelse af relevante opgaver og nye udviklingsprojekter og ikke-faguddannet personale/frivillige, inddraget på nye måder. - Udnyttelse af teknologiske og virtuelle muligheder. Formidlingen udvikles med henblik på, at brugerne får langt bedre og flere før-, under- og efteroplevelser. Studerende og andre videnspersoner får i øget omfang et tilholdssted og udviklingsmiljø, og besøgende/turister oplever, at huset stiller sig til rådighed og udgør et inspirerende miljø. - Øget og klar kommunikation om de tre institutioners forskellige fagligheder og faglige fundamenter for herigennem at skabe fundamentet for tværgående samarbejde og dialog. - Flest mulige fællesfunktioner på tværs af to eller alle tre institutioner. Se i øvrigt Arbejdspapiret om samme. - Synlige og åbne i gadebilledet, den lokale presse, i relevante debatter, vi sætter til debat. Vi blander os for at kvalificere og nuancere og komme i snak med borgerne. - Ankomstområde, indgangsparti, fordelingsområde - Åbning af huset mellem etagerne - Gennembrud af trappearealer - Ændring af elevatorer - Inddragelse og ændring af Grågården. 2. DET SAMARBEJDENDE KULTURHUS Brugere og medarbejdere på tværs af de tre institutioner vil være langt mere i aktiv dialog og samarbejde omkring brugerrettede aktiviteter og omkring husets aktiviteter i øvrigt. Strategiske samarbejdspartnere vil ligeledes blive trukket mere og oftere ind i huset. Konkret skal der etableres et stærkt samspil med Underværket og VIA, blandt andet om udvikling af 5

6 Jens Otto Krags Plads til nyt bycentrum. Det kan også dreje sig om tværgående partnerskaber, tværfaglig forskning, brugersamarbejde på tværs af faglige fundamenter mv. Konkrete resultater heraf er bl.a.: Tværgående og større partnere vil se det som en gevinst at samarbejde med Kulturhuset. De eksterne relationer vil komme til at betyde mere for huset, og omvendt vil huset også få øget værdi som samarbejdspartner. Kulturhuset kommer til i langt højere grad at udgøre et reelt Levende mødested. Huset repræsenterer mødet med levende, professionelle mennesker og danner rammen om sociale oplevelser. Dette vil få stadig større vægt i takt med, at flere og flere tilbud og aktiviteter sker via internettet og digitalt. Internt vil der være en række fælles udviklingsprojekter, mulige funktioner og opgaveløsninger. Se i øvrigt Arbejdspapiret. Der vil være flere frivillige tilknyttet huset og samarbejdet med disse sker på nye måder. Se i øvrigt Arbejdspapiret. For brugere, besøgende, samarbejdspartnere og medarbejdere kommer det til udtryk i de følgende forhold: Indhold: - Rum og rammer til dialog og samarbejde for forskellige besøgende og brugergrupper. Der vil være langt mere Bruger til bruger dialog, i første omgang igangsat (og faciliteret) af personalet, men i stigende grad også initieret af ressourcestærke brugere og frivillige. - Inspiration og rammer til forskellige typer af samvær. Her skal bl.a. ses til de forskellige institutioners tilbud og kernebrugere. Brugerne kommer oftest to eller flere på museerne, mens biblioteket har flere enkeltpersoner. Dette skal respekteres og udnyttes. - Vi er en pulje af viden og kulturelle tilbud. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder: fælles platforme i byrummet, digitalt og i selve huset på tværs af etager og institutioner. - Fælles kompetenceudvikling af personale i forhold til to og/eller alle tre institutioner. Det gælder i første omgang frontpersonale og service. Men kan på sigt også med fordel omfatte administration, teknik, IT og særlige specialistfunktioner. - Tværfaglige samarbejder. Flere udviklingsprojekter vil ske på tværs af to eller alle tre institutioner. Det gælder både konkrete praktiske projekter, hvor en medarbejder fra hver institution indgår i en fælles tværgående projektgruppe, og det gælder større strategiske udviklingsprojekter, hvor ledende/faglige medarbejdere indgår i projektet, evt. også med eksterne samarbejdspartnere. 6

7 Fysik: - Vi er mere eksplicitte om vores tværfaglige samarbejdsambitioner, og vi profilerer vores samarbejde fagligt, lokalt, landsdækkende og måske internationalt: Vi snakker ikke bare om tværgående samarbejde Vi praktiserer det. - Indretning af huset i zoner med forskellige funktioner: fordybelse, aktivitet, samvær, information, vejledning - Indretning af videnscafé og studiemiljøer, lounge - Indretning af laboratorier og kreative miljøer - Fælles butik - Åbne magasiner og værksteder, laboratorier. 3. DET SYNLIGE KULTURHUS Randers Kulturhus fremstår med mere synlige og attraktive kulturtilbud til borgerne i Randers. Huset skal have betydning i mange forskellige sammenhænge lokalt. Huset er synligt i folkeskoler og institutioner på den gode måde. Børnene og de unge føler sig velkomne i huset både sammen med klassen og med et par venner. Grupper og interesseforeninger bruger huset ikke kun som tre institutioner, men som et godt og inspirerende mødested. Ligeledes skal huset være mere synligt på nationalt plan, have en god og fortsat stærk/styrket national gennemslagskraft, både som enkeltinstitutioner og som samlet tilbud. Huset vil i stigende grad være det tværgående tilbud, hvor det unikke faglige møder andre fagligheder. Kulturhuset vil matche, afprøve og gå foran statslige udviklingstendenser og tiltag. Fysisk skal huset åbne sig mod byen både i arkitekturen og med arrangementer, der synliggør husets fagligheder og tilbud og trækker borgerne ind i huset. Facaderne skal bruges langt bedre og arbejde med øget transparens. Konkrete resultater heraf er bl.a.: Kulturhuset bliver i højere grad brugt som nyhedsplatform fra både bruger- og medieside. Kulturhuset deltager samlet i flere fælles nationalt prioriterede/finansierede projekter. Langt flere fælles brandingaktiviteter skal markedsføre hele huset. Det være sig sommertraditioner, julemarked, bogmarked osv. For brugere, besøgende, samarbejdspartnere og medarbejdere kommer det til udtryk i de følgende forhold: 7

8 Indhold: - Synlighed for den besøgende er også at blive set og sendt godt videre. Tværgående værtskab, der dels formidler hele huset, dels er lydhør over for den enkelte besøgende. Sikre at gæsten får lidt mere, bliver opmærksom på husets forskellige tilbud/sideoplevelser. - Udstillingsvinduer hos hinanden. Synlighed og markedsføring hos egne og hinandens målgrupper. Det Kulturhistoriske Museum synligt i sommerhusene, Kunstmuseet synligt på biblioteket osv. - Branding og markedsføring af hele huset. Synliggørelse, markedsføring (før, under, efter). - Fysik: - Samspil med Jens Otto Krags Plads og den forventeligt stigende trafik. Samt langt bedre brug af arealerne udenfor generelt. - Fælles indgangsparti/ankomststed og indbydende modtagelse/fordelingssted. Dynamisk sted med gang i den og forskellige aktiviteter og løbende overraskelser, pop uptilbud. - Mere logisk indretning, der viser vej af sig selv kombineret med mere klar og ensartet skiltning, wayfinding. - Fælles indbyrdes synlighed internt. - Fælles synlighed eksternt. 8

9 VÆRDIGRUNDLAG Vision og transformation bygger på en afklaring af og fælles tilgang til kvalitet og værdier. Værdierne i første fase af visionsudviklingen kan beskrives med de følgende stikord: Meningsfuldhed autenticitet Eksistens identitet Fordybelse, læring, viden Nærvær sammen med andre (alene) Særlige oplevelser specifikke og generelle Faglige dybder faglig kvalitet Møder med kvalitet 9

10 RAMMER DE FYSISKE RAMMER Alle tre institutioner i Kulturhuset mangler plads. Pladsmanglen vil blive mere udtalt i de kommende år, hvilket fremgår af de ovenstående visioner og ambitioner, og hvor f.eks. kunstværkerne bliver større og større. Samtidig har øgede eksterne bevillinger fra puljer og fonde betydet, at antallet af medarbejdere i husets institutioner er voksende, og der er behov for andre typer arbejdslokaler, end for 45 år siden. Derfor skal der på det overordnede plan arbejdes med: - Tilbygning med mulighed for store nationale udstillingsprojekter, udvikling af publikumsfaciliteter, læringsrum for folkeskoler og andre undervisningsinstitutioner, børnenes museum/kulturhus, videnscafé/laboratorium, hvor borgerne møder husets eksperter, ny café - og gerne med tagterrasse. - Bedre udnyttelse af de nuværende rammer, evt. med tænkning af huset delt vertikalt frem for horisontalt og bedre udnyttelse af kælderetagen. - Indretning af oaser i huset, hvor borgerne kan slå sig ned og gå i dialog med hinanden. - Fleksibel forestillingssal/foredragssal/auditorium. TIDSPLAN Nov Marts 2014 Marts 2014 April 2014 Ultimo 2014 Udviklingsproces. Indhold og samarbejde Resulterende i (nærværende) prospektmateriale Fundraising Pba. prospektmateriale og fundraising strategi Udvikling, fysik, projektering Pba. afklaring vedrørende budget, finansiering, entrepriseform mv. Nyt Kulturhus-koncept Detailplanlægning og projektstart 10